Fremsat den 1. marts 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX22983
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B125/20181_B125_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. marts 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om bedre forbrugerbeskyttelse i forhold til finansielle produkter Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen i den finansiel- le sektor på to specifikke områder: 1) bidragsstigninger på realkreditlån og 2) formidlingsprovisioner for salg af inve- steringsforeningsprodukter. 1. Bidragsstigninger Forbrugerne skal beskyttes mod bidragsstigninger på real- kreditlån. Det skal ske ved at indføre et forbud mod, at real- kreditinstitutter udbetaler hele årets overskud i form af ud- bytter, aktietilbagekøb og betaling af provisioner og lign. til moderselskabet i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut med rimelighed kan forudse, at der er en væsentlig risiko for øge- de kapitalkrav i de kommende år. Øgede kapitalkrav skal desuden ikke kunne lægges til grund for en bidragsstigning, hvis realkreditinstituttet med rimelighed har kunnet forudse disse krav og har haft mulig- hed for at efterleve kravet ved at undlade at udbetale over- skud i form af eksempelvis udbyttebetalinger. 2. Formidlingsprovisioner Investeringsforeninger skal forbydes at betale formid- lingsprovision til pengeinstitutter eller andre virksomheder, der rådgiver om og sælger investeringsforeningsprodukter til privatpersoner. Pengeinstitutter kan dække deres omkostnin- ger ved salg via handelsomkostninger på linje med handler med aktier og obligationer og kan endvidere vælge at op- kræve et rådgivningsgebyr direkte fra kunderne. Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2018-19 AX022983 Bemærkninger til forslaget 1. Bidragsstigninger på realkreditlån I Konkurrencerådets rapport »Konkurrencen på realkredit- markedet«, august 2017, påpeger Konkurrencerådet, at »Konkurrencen har svære vilkår på realkreditmarkedet«, idet der bl.a. henvises til et koncentreret marked med bety- delige skifteomkostninger og lav kundemobilitet. Det bety- der, at konkurrencen ikke nødvendigvis bidrager til at holde bidragssatserne på et niveau, der modsvarer omkostninger- ne, herunder et rimeligt afkastkrav. Ifølge samme rapport er realkreditinstitutternes bidragssatser steget markant siden 2009. I 2017 blev der indført regler om, at bidragsstigninger på realkreditlån skal begrundes. Tidligere har realkreditinstitut- terne primært begrundet bidragsstigninger med stigende ka- pitalkrav. Kapitalkrav kan dog også efterleves ved at tilba- geholde overskud i realkreditinstitutterne. Konkurrencerådet skriver imidlertid i deres analyse, at »I regnskabsåret 2016 har både Realkredit Danmark og Nordea Kredit udbetalt næsten hele det samlede overskud i udbytte«. På den baggrund foreslås der indført restriktioner for real- kreditinstitutters udbetaling af udbytter, aktietilbagekøb og betaling af provisioner og lign. til moderselskabet i de tilfæl- de, hvor et realkreditinstitut med rimelighed kan forudse, at der er en væsentlig risiko for øgede kapitalkrav i de kom- mende år. Restriktionerne skal suppleres af en ændring af de argu- menter, som realkreditinstitutterne kan lægge til grund for bidragsstigninger. Øgede kapitalkrav skal ikke kunne læg- ges til grund for en bidragsstigning, hvis realkreditinstituttet med rimelighed har kunnet forudse disse krav og har haft mulighed for at efterleve kravet ved at undlade at udbetale overskud i form af eksempelvis udbyttebetalinger. Det bemærkes i øvrigt, at der med fordel kan indføres et styrket tilsyn med realkreditinstitutter, hvad angår deres be- grundelser for at hæve bidragssatserne og størrelsen af bi- dragsstigningen, og tilsyn med, hvorvidt anvendelsen af denne merindtægt sker i overensstemmelse med den afgivne begrundelse, jf. B 10 Forslag til folketingsbeslutning om skærpet tilsyn med pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvad angår deres begrundelser for at hæve bidragssatserne, fremsat af Pelle Dragsted (EL), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) (folketingsåret 2017-18). Der henvises til www.folketingstidende.dk , jf. Folketingstiden- de 2017-18, sektion A, B 10 som fremsat, sektion B, be- tænkning over B 10, og sektion F, møde 34 kl. 10.27 og mø- de 54 kl. 10.00. 2. Formidlingsprovision for salg af investeringsforening- sprodukter Den såkaldte formidlingsprovision betales af investerings- foreninger til banker for distribution og rådgivning vedrø- rende investeringsforeningen. Provisionen medfører, at ban- kerne kan have økonomiske incitamenter til at rådgive kun- derne om at investere i produkter, som ikke nødvendigvis tjener kunden bedst. Derudover er det vanskeligt for kunder- ne at gennemskue betalingsstrømmene og incitamenterne, hvilket skal ses i lyset af, at finansielle produkter i forvejen er meget komplekse for forbrugerne. Problemet forværres af, at mange bankkunder har stor tillid til og loyalitet over for deres bankrådgivere, jf. Konkurrence- og Forbrugersty- relsens rapport »Konkurrencen på bankmarkedet for privat- kunder«, 2013. I Danmark har man – i forbindelse med implementeringen af EU-direktivet MiFID II i 2017 – lavet et delvist forbud mod formidlingsprovision, som alene beskytter mod, at ban- kerne både tjener på formidlingsprovision og på at opkræve et ekstra rådgivningsgebyr for kunder, der investerer gen- nem såkaldte porteføljeplejeordninger. Finanstilsynet har til- med i »Temaundersøgelse om provisionsforbuddets konse- kvenser«, 2018, vist, at der er »sket en omlægning væk fra investeringsprodukter omfattet af provisionsforbuddet til produkter, hvor der fortsat kan opkræves provision«. I Holland, Sverige og Storbritannien har man lavet egent- lige forbud mod formidlingsprovision, og bl.a. Dansk Aktio- nærforening og Forbrugerrådet Tænk ønskede på linje her- med et fuldt forbud indført i Danmark (»Flertal i Folketinget siger nej til at afskaffe formidlingsprovision«, den 27. maj 2016, shareholders.dk). I forbindelse med det delvise forbud fra 2017 angav Fi- nanstilsynet, at »Formålet med reglen er at fjerne bankens incitament til at handle imod kundens bedste interesse ved at vælge bestemte – f.eks. provisionsbetalende – investering- sprodukter frem for andre produkter i deres porteføljepleje- produkter.« (»Finanstilsynet indfører hårdt forbud mod pro- visioner fra investeringsforeninger«, den 24. februar 2017, finanswatch.dk). Det bemærkes, at samme rationale vil gæl- de for et generelt forbud mod formidlingsprovision. En konsekvens ved forbuddet vil være, at et pengeinstituts incitament til at sælge investeringsprodukter fra pengeinsti- tuttet selv eller den tilhørende koncern kan øges. Dette øko- nomiske incitament vurderes dog at være væsentlig lettere at gennemskue for forbrugerne. Det skal imidlertid ved imple- menteringen af forbuddet sikres, at et pengeinstitut ved in- vesteringsrådgivning har en forpligtelse til at gøre opmærk- som på pengeinstituttets økonomiske interesse i investering- sproduktet og at rådgive om andre alternativer end blot ban- kens egne produkter. 2 Skriftlig fremsættelse Lisbeth Bech Poulsen (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre forbrugerbeskyttelse i forhold til finansielle produkter. (Beslutningsforslag nr. B 125) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3