Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL),
Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om arbejdstilladelse til EU-/EØS-borgere
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at ændre
EU-reglerne, således at Danmark kan stille krav om, at EU-/
EØS-borgeres beskæftigelse her i landet er betinget af, at
myndighederne har udstedt en arbejdstilladelse. Forudsæt-
ningen for arbejdstilladelsen skal være, at der foreligger en
ansættelseskontrakt, som er godkendt af den fagforening,
der har overenskomsten for det pågældende område.
Beslutningsforslag nr. B 140 Folketinget 2018-19
AX023035
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 49, folketingsåret 2013-14. Der henvi-
ses til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2013-14, tillæg A, B 49 som fremsat, og tillæg F, møde 81
kl. 22.03.
Enhedslisten har tidligere fremsat forslag om at indføre
krav om arbejdstilladelser for EU-/EØS-borgere, hvilket vil
kunne bidrage til at sikre, at arbejdere fra EU-/EØS-lande
ikke misbruges til social dumping. Formålet var at pålægge
regeringen at fremlægge lovforslag herom. Forslaget blev
bl.a. afvist, med henvisning til at det ville være i strid med
EU-retten.
Problemet er dog ikke løst, og arbejdsgiverne kan derfor
stadig uhindret importere arbejdere fra EU-/EØS-lande og
beskæftige dem på lønninger langt under det normale over-
enskomstmæssige niveau.
Med dette forslag vil Enhedslisten derfor pålægge regerin-
gen at arbejde for at ændre EU-reglerne, så det bliver muligt
at indføre krav om en opholdstilladelse som forudsætning
for, at arbejdere fra EU-/EØS-lande kan arbejde her i landet.
Arbejdstilladelsen skal være betinget af, at der foreligger en
ansættelseskontrakt, som er godkendt af den fagforening,
der har overenskomsten for det pågældende arbejdsområde.
Enhedslisten mener, at udenlandske arbejdere skal være
velkomne her i landet, men det skal sikres, at de ikke mis-
bruges til at presse løn- og arbejdsvilkår, som det i dag er
tilfældet på grund af EU᾽s indre marked.
En stor undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejds-
markeds- og Organisationsstudier (FAOS) fra 2018 (»La-
bour Market Integration: On the multiple dimensions of im-
migrant labour market integration«, Jonas Felbo-Kolding,
2018) viser behovet for at indføre en sådan lovgivning. De
mange tusinde østarbejdere, der kom til Danmark under
krisen fastholdes, i flere år på lønninger, der er næsten en
tredjedel lavere end deres danske kollegers løn – et klart be-
vis på, at EU-reglerne om fri bevægelighed fører til pres på
løn- og arbejdsvilkår (»Nye tal: Piotrs løn er næsten en tred-
jedel lavere end Peters«, Søren Dahl, www.avisen.dk, den
30. maj 2018).
EU-reglerne om fri bevægelighed har betydet, at danske
virksomheder i krisens første år fra 2009 til 2013 uhindret
kunne fyre ca. 170.000 medarbejdere i en række udsatte
brancher som byggeri, transport, hotel- og restauration m.fl.
og samtidig ansatte ca. 40.000 østarbejdere (»Rekordmange
danskere fyres – østarbejdere hyres«, Klaus Buster Jensen,
Fagbladet 3F, den 19. marts 2014).
Begge undersøgelser vidner om, at EU-reglerne giver ar-
bejdsgiverne mulighed for kynisk at spekulere i at fyre tu-
sindvis af danskere for at erstatte dem med billigere østeuro-
pæisk arbejdskraft.
EU-reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser bli-
ver også brugt til at beskæftige arbejdere fra tredjelande som
udstationerede i andre medlemslande på endnu dårligere
lønninger og under usle og ofte slavelignende forhold, som
det senest er set i forbindelse med den grove udnyttelse af
filippinske chauffører (»Forstå Kurt Beiers udnyttelse af
chauffører: Alt om slumlejren og filippinernes forhold i
Danmark«, Andreas Holm Hansen og Asger Havstein Erik-
sen, Fagbladet 3F, den 14. november 2018).
Reglerne bruges også til grov udnyttelse og menneskehan-
del af såvel tredjelandes arbejdere og arbejdere fra EU-lan-
de, som det senest er set i Danmark i Byg & Bolig Entrepri-
se ApS᾽ byggerier i Holbæk (»Dansk myndighed: Byggear-
bejdere er ofre for menneskehandel«, Andreas Holm Hansen
og Morten Halskov, Fagbladet 3F, den 4. februar 2019) og
KN Rengørings misbrug af rumænske arbejdere (»Varde fy-
rer omstridt rengøringsfirma: Har brugt illegale medarbejde-
re«, Helene Olesen, Fagbladet 3F, den 8. februar 2019).
Det er en helt uacceptabel måde at behandle udenlandske
arbejdere på, og samtidig øger det presset på løn- og ansæt-
telsesvilkår i de berørte brancher og på arbejdsmarkedet som
helhed. Derudover belaster det den danske statskasse i form
af færre skatteindtægter og øgede udgifter til arbejdsløs-
hedsunderstøttelse og andre sociale ydelser.
Ovennævnte eksempler og utallige andre viser, at det er
nødvendigt at ændre EU-reglerne, så medlemslandene får
mulighed for indføre bedre værn mod social dumping og
grov udnyttelse af udenlandske arbejdere.
Når det gælder arbejdere fra tredjelande, giver lovgivnin-
gen i dag visse muligheder for at sikre, at disse elementære
betingelser bliver overholdt, da forudsætningen for at få en
opholds- og arbejdstilladelse som tredjelandsborger er, at
der kan fremlægges en ansættelseskontrakt, som lever op til
sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI) kan ligeledes sende an-
søgningen om arbejdstilladelse i høring hos arbejdsmarke-
dets parter, der derved i enkelte tilfælde kan få mulighed for
at påtale fejl og mangler i ansættelseskontrakten.
Men reglerne om fri bevægelighed af arbejdskraft og tje-
nesteydelser forhindrer, at medlemslandene anvender den
slags redskaber, når det drejer sig om EU-/EØS-borgere og
borgere fra tredjelande, der er udstationeret fra det EU-land,
der har givet dem arbejds- og opholdstilladelse. Den danske
regering skal derfor pålægges at arbejde for en ændring af
EU-reglerne, så vi får mulighed for at sikre, at udenlandske
arbejdere ikke misbruges til social dumping.
Dette kan bl.a. sikres ved, at der indføres lovgivning, der
stiller krav om arbejdstilladelser, såfremt borgere fra EU-/
EØS-lande ønsker at arbejde her i landet. Arbejdstilladelsen
udstedes, hvis der foreligger en ansættelseskontrakt, som er
godkendt af den fagforening, der har overenskomsten for det
2
pågældende arbejdsområde. Fagforeningen kan herved sikre
sig, at løn- og ansættelsesvilkår lever op til overenskomstens
bestemmelser.
Godkendelsesproceduren kan f. eks. foregå via De Regio-
nale Arbejdermarkedsråd, RAR, hvor arbejdsmarkedets par-
ter er repræsenteret. Rådet vil i så fald skulle sikre, at de re-
levante fagforeninger får mulighed for at godkende ansæt-
telseskontrakten. Det vil kræve, at sekretariatet i RAR styr-
kes, så det hurtigt og smidigt kan håndtere de mange hen-
vendelser, der uden tvivl vil være tale om. Men det vil være
en beskeden investering i forhold til gevinsten ved at sikre,
at udlændinge her i landet er beskæftiget på ordentlige vil-
kår.
Kravet om arbejdstilladelse skal også gælde for arbejdere,
der er udstationeret i virksomheder fra EU-/EØS-lande, som
leverer tjenesteydelser her i landet. Det er derfor også nød-
vendigt med ændringer i udstationeringsdirektivet, så dette
bliver muligt.
Når en lovgivning herom skal indføres, bør man undtage
statsborgere fra EU-/EØS-lande, som Danmark har indgået
bilaterale aftaler med om fri bevægelighed, f. eks. de nordi-
ske lande.
Virksomheder, der overtræder reglerne og ansætter EU-/
EØS-borgere uden den fornødne arbejdstilladelse, skal –
som det allerede er tilfældet i forhold til tredjelandes borge-
re i dag – straffes herfor. Enhedslisten vil foreslå, at straffe-
ne for brud på reglerne skærpes betragteligt, når der er tale
om bevidst omgåelse af reglerne. Derudover skal der indfø-
res et kædeansvar, således at hovedvirksomheden kan gøres
ansvarlig for, at reglerne ikke overholdes af underleverandø-
rer hele vejen ned gennem kæden.
For så vidt angår de udenlandske arbejdere, som måtte
være ansat i strid med reglerne, pålægges arbejdsgiveren at
bringe kontraktforholdet i orden, og fagforeningen gøres op-
mærksom på forseelsen, så den kan stille krav om efterbeta-
ling og eventuelt rejse en arbejdsretlig sag. Hvis virksomhe-
den ikke længere vil beskæftige den udenlandske arbejder,
vil vedkommende være omfattet af de gældende regler for
EU-/EØS borgeres mulighed for at søge job i Danmark, som
ikke berøres af dette forslag.
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om arbejdstilladelse til
EU-/EØS-borgere.
(Beslutningsforslag nr. B 140)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4