Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Pelle Dragsted (EL), Rune Lund (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Pelle Dragsted (EL), Rune Lund (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en afklaringsgaranti for personer i kontanthjælpssystemet
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
til ikrafttræden den 1. juli 2019, der sikrer følgende:
– Alle i kontanthjælpssystemet får en afklaringsgaranti på
12 måneder, i særlige tilfælde højst 24 måneder.
– Det skal inden for den nævnte tidsfrist afklares, om bor-
geren skal visiteres til ordinær beskæftigelse, uddannel-
se, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtids-
pension.
– Borgere, der ved lovforslagets ikrafttræden har været i
kontanthjælpssystemet i mere end 1 år, skal være afkla-
ret inden udgangen af 2020.
Beslutningsforslag nr. B 139 Folketinget 2018-19
AX023034
Bemærkninger til forslaget
Forslaget giver kontanthjælpsmodtagere en retsgaranti,
som sikrer, at de inden for 12 måneder – i særlige tilfælde
24 måneder – afklares med henblik på visitation til ordinært
arbejde, uddannelse, revalidering, ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension.
Forslaget sikrer samtidig, at de knap 90.000, der i dag har
været fanget i kontanthjælpssystemet i mere end 1 år, får en
garanti for, at de er afklaret inden udgangen af 2020. Med
en sådan afklaringsgaranti vil vi kunne gøre op med det sto-
re menneskelige og samfundsmæssige problem, at tusindvis
af mennesker parkeres i kontanthjælpssystemet i årevis uden
at få den nødvendige hjælp til at komme videre i livet.
Formålet med forslaget er, at jobparate kontanthjælps-
modtagere hurtigst muligt kommer i ordinært arbejde på
overenskomstmæssige vilkår. Mennesker med andre proble-
mer end ledighed (aktivitetsparate) skal hurtigst muligt af-
klares og visiteres til andre ordninger, som enten kan bringe
dem nærmere arbejdsmarkedet (uddannelse og opkvalifice-
ring, fleksjob, revalidering, ressourceforløb) eller tilkendes
fleksjob eller førtidspension.
En opgørelse fra beskæftigelsesministeren fra februar
2019 viser, at 89.485 har været i kontanthjælpssystemet i
mere end 1 år, 22.496 i 1-2 år, 16.521 i 2-3 år, 11.657 i 3-4
år, og 8.694 i 4-5 år. Hele 30.117 har været i kontanthjælps-
systemet i mere end 5 år, heraf 8.022 i mere end 10 år, jf.
Beskæftigelsesudvalget, alm. del – bilag 228, folketingsåret
2018-19.
Samme opgørelse viser et moderat fald i antallet af kon-
tanthjælpsmodtagere konjunkturen taget i betragtning, men
viser overordnet, at det desværre er gået den forkerte vej
siden 2015, da der er en stigende andel af personer, der har
været mere end 2 år i kontanthjælpssystemet, og andelen er
vokset fra 46 pct. til 52 pct. Og ser man på gruppen, der har
været i systemet i mere end 7-10 år, er denne gruppe lige-
frem vokset med 3.765 personer fra 6.422 til 10.187. Der er
kun et lille fald blandt dem, der har været mere end 10 år i
systemet fra 8.651 til 8.022.
Det er et kæmpe svigt over for de mange tusinde menne-
sker, der på den måde lades i stikken – et svigt begået af
skiftende regeringer, Folketinget og kommunerne. Det er
beskæmmende, at det trods højkonjunktur, historisk vækst i
beskæftigelsen og mange storladne ord om, at vi ikke må
»opgive« de udsatte og »parkere« de svage, netop er, hvad
der sker. Hertil kommer, at vi udsætter disse mange menne-
sker for fattiggørelse som følge af manglende regulering af
overførselsindkomsterne, kontanthjælpsloftet, 225-ti-
mersreglen og den nu endnu lavere hjemsendelsesydelse.
Det at leve i årevis for så lave ydelser underminerer fami-
liernes eksistensgrundlag.
Der er mange årsager til denne negative udvikling. Skif-
tende regeringers hårdhændede sparepolitik over for kom-
munerne med budgetlov, sanktioner og omlægning af refu-
sionssystemet. »Udbudsreformer«, der har gjort det sværere
at få dagpenge, efterløn, førtidspension og sygedagpenge.
Beskæftigelsespolitikkens dominans over socialpolitikken,
hvor den individuelle helhedsorienterede hjælp til borgeren
nedprioriteres til fordel for meningsløs aktivering, uden at
tage højde for, at cirka to trejdele af de berørte borgere er
såkaldt aktivitetsparate, det vil sige, at de har mange andre
problemer, ud over at de mangler et job, jf. Beskæftigelses-
udvalget, alm. del – spørgsmål 202, folketingsåret, 2018-19.
Alt det skal der gøres op med, hvis vi skal løse problemet.
Det kræver dog et helt andet flertal i Folketinget, der tænker
i mennesker i stedet for at prioritere skattelettelser, som den
bedst stillede del af befolkningen har mest ud af.
Men vi kan gøre noget her og nu. Vi kan udstyre de ledige
og uarbejdsdygtige borgere med nogle rettigheder i lovgiv-
ningen. En væsentlig årsag til problemet er jo, at der ikke er
nogle forpligtelser for kommunerne til at sørge for hurtig
sagsbehandling og afklaring af borgerne. Derfor skal borger-
ne udstyres med nogle klare retsgarantier vedrørende sags-
behandling og tidsfrister, som kommunerne skal overholde,
og som kan påklages, hvis de ikke overholdes.
Det er baggrunden for Enhedslistens forslag om en afkla-
ringsgaranti, som blandt andet Dansk Socialrådgiverfor-
ening har slået til lyd for (»Socialrådgiverformand: Kontant-
hjælpsmodtagere har ret til garanti«, Avisen.dk, den 2. fe-
bruar 2018). De mange faglige organisationer m.fl. bag
»VærdigReform« har foreslået noget lignende, når det gæl-
der afklaring i forbindelse med ressourceforløb.
Enhedslistens forslag burde nyde bred opbakning i Folke-
tinget. Alle partier i Folketinget er enige om, at man kun
skal være i kontanthjælpssystemet midlertidigt, og at det er
et alvorligt svigt over for disse mennesker, hvis de parkeres
på disse ydelser i årevis. Alle erkender, at jo længere tid
man er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme
tilbage igen – hvis man da nogen sinde har haft en tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Jo længere tid man som syg er på
kontanthjælp, jo større er faren for, at man også får det dårli-
gere fysisk og psykisk.
Hele folketinget har derfor anerkendt det arbejde, som
blev sat i gang af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard
Larsen (V) i 2016, kaldet »Flere skal med«. Baggrunden var
heftig kritik fra oppositionen, der angreb, at kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen i høj grad ramte langtidssyge og
handicappede. Der blev derfor afsat 300 mio. kr. af satspul-
jen til at »vende bunkerne«, dvs. gå i gang med at afklare ca.
25.000 personer, der havde været på kontanthjælp i mere
end 5 år (»Neergaard vil rydde op: Syge skal IKKE være på
kontanthjælp«, Avisen.dk, den 26. februar 2016).
I maj måned 2018 kunne beskæftigelsesminister Troels
Lund Poulsen konstatere, at af de 23.600 personer, der på
det tidspunkt var afklaret, blev ca. hver tredje vurderet til at
være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtids-
2
pension, jf. Beskæftigelsesudvalget, alm. del, spørgsmål
406, folketingsåret 2017-18. Men alt for få er kommet vide-
re i systemet. Dertil kommer, at cirka halvdelen af de 8.400
personer, der var i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension, stadig var på kontanthjælp, jf. Beskæfti-
gelsesudvalget, alm. del, spørgsmål 409, folketingsåret
2017-18.
Det viser på den ene side, at det er muligt at afklare langt
flere, langt hurtigere end det sker i dag. Men det viser også,
at der skal gøres langt mere. Det skal heller ikke afhænge af
skiftende regeringers og kommunernes velvilje. Borgerne
skal have nogle klare retsgarantier.
Som eksemplet »Flere skal med« viser, er det selvfølgelig
ikke gratis. Der skal investeres i flere sagsbehandlere, men
det er en god investering. Som en række kommuner, med
Hjørring i spidsen, har vist, er det gavnligt både for menne-
sker og for kommunekassen. Det vil det selvfølgelig også
være for statskassen på længere sigt, hvis man indfører en
lovfæstet rettighed, som foreslået af Enhedslisten. Hurtig af-
klaring af borgerne sikrer, at flere kommer i ordinært job
(under forudsætning af at jobbene findes, naturligvis! ) med
sparede udgifter til overførselsindkomster og øgede skatte-
indtægter til følge. Hurtigere afklaring af borgere med hel-
bredsmæssige eller andre problemer forebygger senere øge-
de udgifter i sundhedssystemet og det sociale system.
Idet vi ser bort fra det antal, som regeringen allerede har
afklaret gennem »Flere skal med«, skønnes det, at udgiften
til Enhedslistens forslag om en afklaring af ca. 70.000 bor-
gere vil være 1.009 mia. kr. over de kommende 2½ år. Belø-
bet fordeles til samtlige kommuner ud fra et forholdstal med
hensyn til det faktiske antal personer i kontanthjælpssyste-
met set i forhold til antal år i systemet.
Det finansieres ved at indføre en længere afskrivningspe-
riode for immaterielle aktiver (f.eks. goodwill). Lige nu kan
man afskrive 1/7 om året, dvs. fuld afskrivning inden 7 år.
Enhedslisten foreslår denne periode forlænget til 15 år, det
vil sige, at man kan afskrive 1/15 om året. På grund af frem-
rykning af beskatning får staten en rentefordel. Dette giver
et umiddelbart merprovenu på 725 mio. kr. årligt eller ca.
550 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, jf. Skatteud-
valget, alm. del, spørgsmål 181, folketingsåret 2018-19.
Det er en permanent indtægt, som fremover kan bruges til
at indføre et loft over antal sager pr. sagsbehandler og andre
initiativer, der kan sikre en helhedsorienterede sagsbehand-
ling i det sociale og beskæftigelsesmæssige system. Enheds-
listen er naturligvis åben for andre finansieringsforslag, der
ligesom det foreslåede har en klar social profil.
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en afklaringsgaranti
for personer i kontanthjælpssystemet.
(Beslutningsforslag nr. B 139)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4