Fremsat den 1. marts 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Rune Lund (EL)

Fremsat den 1. marts 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om offentliggørelse af beregninger fra centraladministrationen
Folketinget pålægger regeringen at offentliggøre flere af
de beregninger og beregningsforudsætninger, som ligger til
grund for lovforslag, økonomiske planer m.v., herunder
konkret i nedenstående tilfælde enten at offentliggøre oplys-
ninger eller senest den 11. maj 2019 at lade finansministeren
redegøre over for Finansudvalget for, hvorfor regeringen ik-
ke ønsker at offentliggøre disse oplysninger på den angivne
måde:
1. Talmæssig dokumentation i form af figurer, tabeller,
statistiske analyser etc. i økonomiske rapporter m.v.
2. Løbende dokumentation af større politisk bestemte æn-
dringer i råderummet.
3. Klar oplysning om servicerammer og demografisk ud-
giftstræk i forbindelse med økonomiaftaler med kom-
muner og regioner.
4. Standardiserede og veldokumenterede familietyper.
5. Præcision i besvarelser – mulighed for at regne videre.
6. Dokumentation af modeller og modelbrug.
7. Dokumentation af beregningsresultater for dynamiske
effekter m.v.
8. Dokumentation af data fra årstalsplaner.
Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2018-19
AX023038
Bemærkninger til forslaget
Dette forslag er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B
117 fra folketingsåret 2017-18. Dette beslutningsforslag
blev afvist ud fra en række begrundelser, herunder at der
skulle være tale om et meget omfattende ekstraarbejde for
centraladministrationen. Selv om det efter forslagsstillernes
opfattelse i hvert fald delvis beroede på en misforståelse,
fremsættes her en revideret udgave af forslaget. Det fremgår
således af forslaget, hvilke oplysninger der ønskes offentlig-
gjort, og der gives mulighed for, at finansministeren efter
følg og forklar-princippet kan vælge at redegøre for, hvorfor
regeringen ikke ønsker at offentliggøre konkrete oplysninger
på den angivne måde. Såfremt regeringen benytter sig af
denne mulighed, vil forslagsstillerne tage initiativ til en vi-
dere drøftelse af rimeligheden heri.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse en række fordele
ved at offentliggøre flere oplysninger om centraladministra-
tionens beregninger og modelbrug: Det vil styrke den of-
fentlige debat, den faglige debat, og det kan dermed føre til
bedre beregningsmetoder og modeller. Herudover vil det
styrke Folketingets og offentlighedens kontrol med regerin-
gen.
Omvendt anerkender forslagsstillerne, at meget vidtgåen-
de krav om offentliggørelse kan føre til en urimelig arbejds-
byrde i centraladministrationen, uden at der opnås en mod-
svarende gevinst.
På baggrund af denne afvejning har forslagsstillerne udpe-
get otte områder, hvor vi mener, at argumenterne for at of-
fentliggøre flere og mere præcise beregninger vejer tungere
end argumenterne imod. Dette udelukker ikke, at der er flere
områder, hvor det er tilfældet, men de er så ikke omfattet af
dette beslutningsforslag. Det ovenfor beskrevne følg eller
forklar-princip giver finansministeren mulighed for at for-
klare, hvorfor han eventuelt ikke er enig i denne afvejning
på et eller flere af områderne.
Nedenfor uddybes, hvad der nærmere er tænkt på i forbin-
delse med hvert af de otte områder. Generelt skal det forstås
som gældende, medmindre særlige hensyn taler imod det.
Særlige hensyn vil typisk dreje sig om rigets sikkerhed og
statens kommercielle interesser. Omvendt begrænser anbe-
falingerne på ingen måde mulighederne for at få indsigt i
dokumenter gennem lov om offentlighed i forvaltningen,
folketingsspørgsmål etc.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1. Talmæssig dokumentation af figurer, tabeller, stati-
stiske analyser etc. i økonomiske rapporter m.v.
Data fra figurer og tabeller kan bruges ved diverse præ-
sentationer f.eks. med sammenligning af regeringens politik
eller fremskrivninger med andre bud. Regressionsanalyser
og lign. bør fremlægges, så det kan vurderes, hvor statistisk
holdbare resultaterne er og der kan arbejdes videre med at
finde bedre statistiske modeller.
For rapporter (f.eks. Økonomisk Redegørelse) og rege-
ringsudspil skal grundlag for figurer og tabeller offentliggø-
res som regneark svarende til det, som De Økonomiske Råd
udarbejder for deres rapporter og som det også som noget
nyt er set i den nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse fra
december 2018. Regressionsanalyser og benchmarking, der
foretages til lejligheden og bruges i rapporter etc., skal do-
kumenteres med angivelse af ligninger, statistiske test etc.,
der er standardoutput fra statistiske analyseprogrammer, og
data – dog ikke mikrodata, der typisk vil være meget omfat-
tende – skal offentliggøres med den metode, som er brugt til
den statistiske analyse. Formålet er, at det skal være muligt
at genskabe resultatet, vurdere robustheden og foretage vi-
dere og alternative analyser.
Ad 2. Løbende dokumentation af større, politiske bestemte
ændringer i råderummet
Råderummet er en central styringsparameter for den øko-
nomiske politik, og det bør altid være klart, hvor meget re-
geringen har disponeret af råderummet (eller forøget dette)
gennem sin økonomiske politik. Det er også en vigtig oplys-
ning, når det skal vurderes, om f.eks. en finanslovsaftale er
ansvarlig.
Politiske udspil, forlig og aftaler med væsentlige økono-
miske konsekvenser – herunder finanslovsudspillet og fi-
nanslovsforlig – skal ledsages af en beregning af påvirknin-
gen af råderummet i relevante år og den varige virkning på
holdbarheden. Det er ikke et krav, at der laves en helt ny rå-
derumsberegning. Det er den isolerede effekt, der ønskes.
Beregningen skal offentliggøres hurtigst muligt og senest in-
den for 4 uger og bør omfatte de forskellige forslags umid-
delbare virkning, virkning efter tilbageløb og efter tilbage-
løb og adfærd, dels uden og dels med arbejdsudbudsvirknin-
ger. Dog kan mindre forslag, f.eks. diverse udgifter på kul-
turområdet, i en finanslovsaftale samles i en beregning. De
nævnte aftaler og forlig skal altid ledsages af en samtidig
oversigt over de umiddelbare provenuvirkninger.
Ad 3. Klar oplysning om konsekvenser af økonomiaftaler
med kommuner og regioner
Her er der tale om oplysninger, der rutinemæssigt spørges
om i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, og som derfor
lige så godt kan fremlægges frivilligt. Kommune- og region-
saftaler er altid formuleret på en måde, som gør det svært at
gennemskue, hvad aftalerne betyder for serviceudgifterne i
kommuner og regioner.
Ved fremsættelsen af bloktilskudsaktstykket skal der ved-
lægges opgørelser i konsistent pl- og opgaveniveau af de se-
neste 5 års og aftaleårets udvikling i henholdsvis serviceud-
gifter, driftsudgifter til sundhed og anlægsudgifter. Samtidig
skal der også vedlægges skøn for de foregående 5 års og
kommende 2 års demografiske udgiftstræk for delsektorer-
ne, både Finansministeriets beregnede træk (inkl. delvis
sund aldring) og det velstandskorrigerede demografiske
2
træk. Disse oplysninger er nødvendige for at gennemskue
konsekvenserne af de indgåede økonomiaftaler.
Ad 4. Standardiserede og veldokumenterede familietyper.
Forslagsstillerne finder, at der ved fremlæggelsen af rege-
ringens skatteudspil i efteråret 2017 blev brugt nogle stærkt
misvisende oplysninger, der på en amatøragtig måde blev
forsøgt skjult. Det er ikke i orden. Ud over at regeringen bør
stå ved sin politik, er det fornuftigt, at andre, f.eks. politiske
partier, kan regne på politiske forslags virkning på familie-
typer.
Centraladministrationen bør så vidt muligt bruge standar-
diserede familietyper til beregning af konsekvenserne af for-
slag og udspil. Beskrivelsen af disse familietyper med tilhø-
rende data (husleje, skat, løn etc.) skal være tilgængelig i
form af regneark, så det er muligt for andre at regne på alter-
native forslag. Hvis der fremlægges eksempler på andre fa-
milietyper – f.eks. fordi de er særlig relevante i forbindelse
med et konkret forslag eller udspil – skal beregningerne i
den forbindelse også dokumenteres.
Ad 5. Præcision i besvarelser – mulighed for at regne vi-
dere
Det grundlæggende problem er, at f.eks. det demografiske
udgiftstræk frem til 2025 oplyses i f.eks. hele eller halve
milliarder. Det giver en betydelig usikkerhed for, hvad det
samlede træk vil være i 2025. Hvis trækket f.eks. er oplyst
til at være 1 mia. kr. hvert år, kan det 7 år frem i tiden være
alt mellem 3,5 og 10,5 mia. kr.
Når der fremlægges oplysninger, jf. ovenfor, eller svares
på spørgsmål, skal oplysningerne fremgå med større præci-
sion end hele og halve milliarder kroner eller hele, halve el-
ler kvarte procenter af BNP og lign. ligesom der skal angi-
ves tal for hvert år, hvor dette er ønsket, frem for, f.eks. kun
for hvert femte år (hvor dette er muligt, hvad det typisk vil
være), idet dette er forudsætningen for på betryggende vis at
kunne regne videre på oplysningerne. Den usikkerhed, der
naturligvis er forbundet med diverse oplysninger og bereg-
ninger, kan angives på anden vis, f.eks. i form af noter eller
anmærkninger til tabellerne.
Ad 6. Dokumentation af modeller og modelbrug
Det er grundlæggende udemokratisk, at beregningsresulta-
ter fremkommer fra det som fra Folketingets side er en
»black box«. Modeller er ikke virkeligheden, men et forsøg
på at nærme sig virkeligheden, og det er centralt, at der er
mulighed for at vurdere, om modellen er god eller dårlig til
dette. Ved at fremlægge modellerne åbnes der endvidere for
en faglig debat om, hvordan de kan forbedres.
Dokumentation af modeller, der anvendes af centraladmi-
nistrationen, skal være offentlig og gratis tilgængelig, even-
tuelt i form af et ligningssystem og en variabelliste (f.eks.
ADAM, DREAM, Skatteministeriets bilkøbsmodel). For en
model som ADAM, som er en modificeret udgave af Dan-
marks Statistiks ADAM-model, skal afvigelser – f.eks. sær-
lige adfærdsligninger – dokumenteres. Det samme gælder,
at når der ligger særskilte eller modificerede modeller til
grund for en beregning, skal eventuelle særlige forudsætnin-
ger, eksempelvis særlige antagelser om elasticiteter, frem-
lægges. Der lægges ikke hermed op til gratis adgang til at
kunne køre modellerne.
Ad 7. Dokumentation af beregningsresultater for dynami-
ske effekter m.v.
Dynamiske effekter er kontroversielle og usikre. Det er
derfor ekstra vigtigt, at de fremlægges klart og tydeligt, lige-
som beregningsresultater før indregning af dynamiske effek-
ter altid bør fremgå. Det skal medgives, at det ofte sker.
Derimod mangler angivelse af forskellige typer af dynami-
ske effekter. For ændringer i offentlige ydelser er der ofte
særlige udfordringer med at regne rigtigt, og der vil typisk
være brug for hjælpeantagelser m.v. Disse bør dokumente-
res.
For lovforslag med større økonomiske konsekvenser skal
der oplyses den umiddelbare effekt år for år, effekt efter til-
bageløb og udgifter efter tilbageløb og adfærd (uden og med
arbejdsudbud) samt virkning på holdbarhed. Hvor det bereg-
nes, angives virkninger på dels den faktiske, dels den struk-
turelle saldo. Forudsætningerne for beregning af adfærd skal
oplyses, og der skal redegøres for forskellige typer af ad-
færd. F.eks. vil der ved ændringer i registreringsafgiften væ-
re tale om a) ændringer i sammensætningen af bilsalget, b)
ændringer i antal solgte biler og c) ændringer i arbejdsud-
buddet som følge heraf. Der skal fremlægges beregninger,
der viser vurderingen af hver af disse effekter, sådan som
det i dette tilfælde er sket i Skatteøkonomisk Redegørelse
2018, hvor det dog sker uden fuld dokumentation af bereg-
ningsforudsætningerne. For forslag vedrørende ændringer i
offentlige ydelser gives endvidere en præcis beskrivelse af
de forudsætninger, der fører til nævnte resultater. Væsentli-
ge parametre som f.eks. elasticiteter skal fremgå. Det skal
generelt være muligt at følge beregningsgangen, f.eks. ved
at offentliggøre regneark, hvor formler fremgår.
Ad 8. Dokumentation af data fra årstalsplaner
Partier, organisationer etc., der ønsker at fremlægge en
langsigtet økonomisk politik, vil have en betydelig fordel i
at kunne regne videre på regeringens mellemfristede frem-
skrivninger. Det er imidlertid meget vanskeligt, fordi data
ikke er tilgængelige i en brugbar form.
Ved fremlæggelsen af 2025-planer og tilsvarende årstals-
planer – og revision af disse gælder det samme som punkt 1,
og herudover skal de væsentlige data fremlægges i en form,
der er væsentlig lettere tilgængelig end de regneark, der sen-
des til Finansudvalget, hvor de fleste tal i dag oplyses som
vækstprocenter og procenter af BNP, der kræver videre be-
regninger, som ikke kan laves præcist på grund af afrunding
m.v.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af
beregninger fra centraladministrationen.
(Beslutningsforslag nr. B 117)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4