Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det
lave renteniveau
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om at ændre finansiering og huslejefastsættelse i forbindelse med
byggeri af almene boliger, herunder familie-, ældre- og ungdomsboliger, så de afspejler det meget lave niveau for den lange
obligationsrente, og så der skabes finansiering til at bygge flere boliger.
Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2018-19
AX023004
Bemærkninger til forslaget
Den gevinst, som mange private boligejere har fået i kraft
af lavere rente, er ikke kommet beboere i de almene boliger
til gode. Derfor ønsker Socialistisk Folkeparti, at huslejen i
nyt alment boligbyggeri sættes ned på baggrund af den me-
get lave rente, vi ser for tiden. Det kan ske meget simpelt
ved at finansiere nye boliger med fastforrentede, 30-årige
realkreditlån. I dag sker finansieringen med lån, hvor der an-
tages en væsentlig højere forrentning.
En ny finansieringsmodel vil give en gevinst, som kan
fordeles mellem lavere husleje og mulighed for et støtte
byggeri uden merudgifter for staten. Det foreslås, at stør-
stedelen af gevinsten går til at sætte huslejen ned, mens res-
ten reserveres til den statslige udgift ved et forventet øget
boligbyggeri.
– For den typiske familiebolig kan lejen nedsættes med
1.150 kr. pr. måned
– For den typiske ældrebolig kan lejen nedsættes med
1.100 kr. pr. måned
– For den typiske ungdomsbolig kan lejen nedsættes med
600 kr. pr. måned.
Ligesom huslejen ekskl. driftsudgifter reguleres lejened-
sættelsen årligt (de første 20 år); den vil altså cirka bevare
sin realværdi.
Konkret sker det, ved at starthuslejen ekskl. driftsudgifter
fastsættes til 2,1 pct. af byggesummen mod i dag 2,8 pct.
Det særlige tilskud – kaldet ungdomsboligbidrag – bevares
uændret.
Den samlede offentlige udgift pr. ny bolig vil falde, hvil-
ket betyder, at antallet af nye familie- og ældreboliger kan
øges med 15 pct. uden merudgifter, mens antallet af ung-
domsboliger kan øges med 8 pct. Det er kommunerne, der
fastlægger, hvor stort omfanget af byggeriet skal være, men
udsigten til lavere husleje må forventes at øge byggeriet. For
ungdomsboliger ønsker Socialistisk Folkeparti, at staten op-
tager forhandlinger med kommunerne i hovedstadsområdet
og andre store uddannelsesbyer om et øget byggeri.
Som et regneeksempel kan nævnes, at mens der ifølge fi-
nansloven for 2019 forventes et byggeri på 4.000 almene
boliger i 2019, vil der uden ekstra udgifter kunne bygges
over 4.500 boliger. Hvis der yderligere skaffes 200 mio. kr.
pr. år i finansiering gennem stramning af skattereglerne for
forældrekøb, og som følge af at den lavere husleje også be-
tyder lavere udgifter til boligstøtte, kan der yderligere finan-
sieres 500 boliger (såfremt en fjerdedel af disse er ungdoms-
boliger). I alt kan man altså næsten øge byggeriet med 1.000
boliger.
Det skal herudover undersøges, om nyere almene boliger
kan refinansieres med billigere lån og derved opnå en lig-
nende huslejenedsættelse.
De økonomiske forudsætninger for forslaget er beskrevet i
bilag 1.
2
Skriftlig fremsættelse
Kirsten Normann Andersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og
lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det
lave renteniveau.
(Beslutningsforslag nr. B 129)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
Økonomiske forudsætninger
Huslejen i almene boliger består dels af et bidrag, der skal dække en del af ydelserne på optagne lån,
dels af driftsudgifter. Dette forslag vedrører alene førstnævnte bidrag. Det fastsættes i dag fra start som
2,8 pct. af byggesummen og reguleres årligt i takt med prisstigningerne. Efter 20 år nedsættes regulerin-
gen til tre fjerdedele af prisstigningerne. Det foreslås at nedsætte de 2,8 pct. til 2,1 pct. og i øvrigt bevare
reguleringen uændret.
Dette finansieres ved at ændre låneformen. I dag finansieres almene boliger med 30-årige, fastforrente-
de obligationslån i stedet for som nu med lån, der fornyes hvert tiende år, og hvor der forudsættes en gen-
nemsnitlig rente på 3,55 pct. på et lån med statsgaranti, jf. svar på Transport-, Bygnings- og Boligudval-
get alm. del – spørgsmål 606, folketingsåret 2017-18. Det foreslås, at man går over til fastforrentede, 30-
årige lån, hvor der kan opnås en rente på under 2 pct. (svarende til den aktuelle markedsrente) uden stats-
garanti. Beregningerne i dette forslag er dog sket med en markedsrente på 2,04 pct. svarende til renten på
beregningstidspunktet.
Figuren viser udviklingen i den del af huslejen, der ikke er driftsudgifter med nuværende regler, hvis
forslaget gennemføres. Huslejen er lavere i år 1, fordi der regnes med, at boligen kun er udlejet i 9 af årets
12 måneder. Ydelsesstøtten er forskellen mellem ydelser på lånet og huslejebidraget. Efter år 30 er lånene
betalt, og der tilbageføres ydelsesstøtte til staten i de efterfølgende 10 år.
Ydelsesstøtten er i dag delt med 75 pct. til staten og 25 pct. til Landsbyggefonden. Det forudsættes, at
denne fordeling fastholdes, men fordi støtten får en lidt anderledes tidsprofil, kræver dette justeringer af,
hvornår Landsbyggefonden overtager betaling af ydelsesstøtten.
4
Den samlede ydelsesstøtte beregnes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved at omregne den
årlige støtte til nutidsværdi (diskontering). Med de forudsætninger, ministeriet bruger, spares der ved den
foreslåede model knap 80.000 kr. i ydelsesstøtte pr. familiebolig ved brug af modellen.
Det betyder, at der vil være råd til at bygge flere boliger for de samme penge. Tager man højde for, at
kommunerne bidrager med 10 pct. i grundkapital, og at deres udgift til flere boliger også skal dækkes, kan
der bygges 15 pct. flere boliger for de samme penge.
Det forudsættes beregningsmæssigt, at gevinsten ved statsgaranti ligesom i dag tilfalder staten, og at
den vil have samme størrelse med den nye finansieringsmodel som i dag. Det forudsættes endvidere, at
bidraget på obligationslånet er uændret – eftersom lånets hovedstol er uændret. Dette bidrag regnes som
en del af driftsudgifterne. Bidraget og gevinsten ved statsgaranti fremgår derfor ikke af figuren.
5