Fremsat den 1. marts 2019 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)

Fremsat den 1. marts 2019 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser)
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år inden den 1.
september udarbejde en redegørelse om ligestilling« til:
»hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for deres arbejde
for ligestilling, jf. § 4«.
2. I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspolitik« til:
»målsætninger for ligestilling«, og »denne« ændres til: »dis-
se«.
3. I § 5, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillingskategorier«
til: »ledelse og personaleområdet i øvrigt«.
4. I § 5, stk. 3, indsættes efter »ressortministeren«: »og til
ministeren for ligestilling«.
5. § 5, stk. 4, ophæves.
6. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år redegøre for
situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og
mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte« til: »hvert
tredje år redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4«.
7. I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspolitik« til:
»målsætninger for ligestilling«, og »denne« ændres til: »dis-
se«.
8. I § 5 a, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillingskategori-
er,« til: »ledelse og personaleområdet i øvrigt og«.
9. § 5 a, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
10. I § 5 a, stk. 3, ændres »1. november« til: »1. juni«.
11. § 10 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
12. Før § 11 indsættes:
»Kønssammensætning ved besættelse af visse
bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Stk. 2. De i §§ 5 og 5 a nævnte redegørelser udarbejdes
første gang i 2020.
Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2018-19
Udenrigsmin., j.nr. 2018-40637
AS001849
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1678 af 19. december 2013 (ligestillingsloven), har
til formål er at fremme ligestillingen mellem mænd og kvin-
der. Det fremgår af loven, at offentlige myndigheder inden
for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde
ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingslo-
ven forpligter i forlængelse heraf kommuner, regioner, mini-
sterier, statslige institutioner og statslige virksomheder til at
redegøre for deres ligestillingsindsats. I 2017 indberettede
137 statslige institutioner, samt alle 98 kommuner og fem
regioner, ligestillingsredegørelser.
Gennem tiden har der været debat om ligestillingsredegø-
relsernes form, bl.a. har en række kommuner fremført, at re-
degørelserne opleves som en administrativ byrde, og at de
mangler relevans og har ringe betydning for ligestillingsar-
bejdet. Regeringen ønsker at begrænse bureaukratiet i den
offentlige sektor, så medarbejderen bruger tiden på kerneop-
gaverne. Derfor skal regler og registreringskrav reduceres
og i højere grad understøtte udviklingen og opgaveløsningen
i den offentlige sektor. Regeringen lancerede i september
2018 udspillet ”Færre regler og mindre bureaukrati”, hvor
det bl.a. fremgår, at ligestillingsredegørelserne skal forenk-
les.
Til brug for arbejdet med forenklingen af ligestillingsrede-
gørelserne har Udenrigsministeriet gennemført en ekstern
interessentundersøgelse med inddragelse af udvalgte kom-
muner, regioner og statslige myndigheder. Undersøgelsen
viste, at ligestillingsredegørelserne i et vist omfang bidrager
til at skabe opmærksomhed om ligestillingsarbejdet. Rele-
vansen og anvendeligheden af ligestillingsredegørelserne
opleves imidlertid ikke at modsvare det administrative ar-
bejde.
På den baggrund er der efter Udenrigsministeriets opfat-
telse behov for at modernisere ligestillingsredegørelserne, så
der skabes en mere hensigtsmæssig balance mellem ønsket
om, at redegørelserne er et relevant og anvendeligt redskab,
behovet for at følge op på offentlige myndigheders forplig-
telse til at arbejde med ligestilling og ønsket om afbureau-
kratisering og forenkling.
Lovforslaget har således til formål at modernisere og for-
enkle ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere relevante
for stat, regioner og kommuner og i højere grad medvirker
til at fremme arbejdet med ligestilling.
Ligestillingsredegørelserne skal i højere grad være et rele-
vant, enkelt og anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet,
der kan inspirere myndighederne, og som samtidig følger op
på ligestillingsindsatsen i det offentlige.
Fremadrettet foreslås det, at der skal indberettes om, hvor-
vidt der er formuleret målsætninger for ligestilling og i givet
fald det nærmere indhold af disse, og ikke om der er formu-
leret en ligestillingspolitik og det nærmere indhold af denne,
som i dag. Endvidere lægges der op til, at der skal indberet-
tes om kønsfordeling i ledelse og på personaleområdet i øv-
rigt. Dermed åbnes der op for, at de offentlige myndigheder
forholder sig til kønsfordelingen på forskellige relevante
områder, f.eks. fordelingen af orlov og deltid m.v., fremfor
alene kønsfordelingen på de enkelte stillingskategorier.
Endvidere foreslås det at forenkle redegørelserne, så de
krav, der ikke opleves som relevante for de offentlig myn-
digheder, ophæves. Det drejer sig om kravet til kommuner
og regioner om at indberette om kønssammensætningen i
udvalg m.v., og kravet om at den enkelte ressortminister
skal udarbejde en samlet rapport over ligestillingsredegørel-
serne på det pågældende område. Der lægges desuden op til,
at indberetningerne fremover sker hvert tredje år, svarende
til mindst én gang i hver valgperiode, og datoen for indbe-
retningen ændres til 1. juni. Der foretages derudover en en-
kelt redaktionel ændring i loven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Ligestillingsloven indeholder i kapitel 3 om offentlige
myndigheders forpligtelser regler om, at alle offentlige myn-
digheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling
og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf.
§ 4. Der redegøres for det offentliges ligestillingsindsats på
forskellige niveauer. For det første skal ministerier, statslige
institutioner og statslige virksomheder samt regioner og
kommuner redegøre for deres ligestillingsindsats over for
ministeren for ligestilling. Derudover skal ministeren for li-
gestilling hvert år inden den 1. marts udarbejde en redegø-
relse og en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling til
Folketinget.
Ifølge gældende bestemmelser i ligestillingslovens § 5,
stk. 1 og § 5 a, stk. 1, skal henholdsvis ministerier, statslige
institutioner og virksomheder samt regioner og kommuner
udarbejde en ligestillingsredegørelse hvert andet år.
Redegørelserne fra ministerierne samt de statslige institu-
tioner og statslige virksomheder skal ifølge § 5 indeholde
oplysninger om, hvorvidt der er formuleret en ligestillings-
politik og i givet fald det nærmere indhold af denne, den
kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskate-
gorier og andre forhold, der skønnes at have betydning for
vurderingen af ministeriets, institutionens eller virksomhe-
dens indsats på ligestillingsområdet. Redegørelserne skal
indsendes til ressortministeren, som udarbejder en samlet
rapport på baggrund af de indsendte redegørelser, som sen-
des til ministeren for ligestilling sammen med redegørelser-
ne inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udar-
bejdes.
§ 5 a foreskriver, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet
over for kommunens og regionens beboere mindst hvert an-
det år skal redegøre for situationen med hensyn til ligestil-
lingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt an-
satte. Redegørelsen skal vedtages af kommunalbestyrelsen
2
og regionsrådet i et møde. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om, hvorvidt kommunen eller regionen har formu-
leret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere ind-
hold af denne, den kønsmæssige fordeling i forhold til de
enkelte stillingskategorier, den kønsmæssige sammensæt-
ning af de udvalg m.v. omfattet af § 10 a, der nedsættes af
kommunalbestyrelsen og regionsrådet og andre forhold, der
skønnes at have betydning for kommunens og regionens
indsats på ligestillingsområdet.
Redegørelserne består af en rapportering og evaluering fra
myndighederne af deres ligestillingsindsats på henholdsvis
personaleområdet og i forhold til deres kerneydelser (bor-
gerrettede tilbud, kampagner, puljer, lovgivning m.v.). Ind-
beretningen af redegørelserne sker gennem et elektronisk
skema, som Udenrigsministeriet udsender. Skemaet indehol-
der cirka 20 spørgsmål og mulighed for uddybende beskri-
velser. Opsamlingen på de indsendte ligestillingsredegørel-
ser sker i form af en samlet hovedrapport, som sammen med
alle ligestillingsredegørelserne offentliggøres på www.lige-
stillingidanmark.dk.
2.2 Udenrigsministeriets overvejelser
Flere kommuner og regioner har gennem tiden gjort op-
mærksom på, at de ikke mener, at det har en effekt på arbej-
det med ligestilling at udarbejde redegørelser om ligestil-
ling, og at de oplever det som en administrativ byrde. Det
har bl.a. ført til en forenkling i 2013 og til, at frikommuner-
ne, som et forsøg under den tidligere udfordringsret, selv
kunne bestemme, hvordan de ville rapportere om deres lige-
stillingsarbejde.
Senest har i alt seks kommuner og én region i 2017/2018
udfordret § 5 a i ligestillingsloven, som vedrører forpligtel-
sen til at udarbejde ligestillingsredegørelser. Kommunerne
og regionen har bl.a. fremført, at de mener, at ligestillingsre-
degørelserne enten bør afskaffes, og/eller at intervallerne
bør gøres længere, så indberetningen af ligestillingsredegø-
relserne sker hvert tredje eller fjerde år. Den eksterne inte-
ressentundersøgelse pegede på, at tidsintervallerne for ind-
beretningen bør afhænge af, hvilken udformning redegørel-
serne får.
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at indsatsen på li-
gestillingsområdet, herunder f.eks. politikker, målsætninger
og måltal, ofte strækker sig over flere år f.eks. en valgperio-
de. Samtidig ændrer udviklingen sig sjældent markant fra år
til år. Arbejdet med at fremme ligestilling kræver ofte en
langsigtet og vedvarende indsats. Det kan derfor opleves
som mindre relevant at udarbejde og tage stilling til redegø-
relserne hvert andet år.
På den baggrund er det Udenrigsministeriets opfattelse, at
intervallerne for indberetningen hensigtsmæssigt kan øges.
Et treårigt interval mellem indberetning af ligestillingsrede-
gørelser sikrer, at der mindst én gang i hver valgperiode ta-
ges politisk stilling til ligestillingsarbejdet, den strategiske
retning og udfordringerne på området. Samtidig imødekom-
mes et udbredt ønske om, at intervallerne for redegørelserne
gøres længere. Det har været overvejet, om frekvensen skul-
le ændres til hvert fjerde år, men henset til, at der skal være
kontinuitet i indberetningen og arbejdet med ligestilling, er
det vurderet, at hvert fjerde år er for lang en periode.
I forhold til kravene til indholdet i ligestillingsredegørel-
serne viste den ekstern interessentundersøgelse, at myndig-
hederne er usikre på det nærmere indhold af det gældende
krav om, at der skal oplyses om, hvorvidt der er formuleret
en ligestillingspolitik og indholdet heraf. Det er anført, at li-
gestilling ofte indgår i andre politikker, samt at der f.eks. i
kommunerne er decentrale tiltag og politikker, som gør det
svært og bureaukratisk at indhente relevante oplysninger på
en fyldestgørende måde.
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at de færreste of-
fentlige myndigheder har én samlet ligestillingspolitik. Li-
gestilling indgår derimod i forskellige strategier og politik-
ker inden for specifikke områder, f.eks. personaleområdet,
skole-, sundheds- eller dagtilbudsområdet. Ligeledes kan de
politikker, der inddrager ligestilling, forekomme på forskel-
lige niveauer, forvaltninger eller i konkrete institutioner. Det
kan gøre det vanskeligt for myndighederne at skabe et sam-
let og relevant overblik.
Opstilling af målsætninger er erfaringsmæssigt et virk-
somt instrument for arbejdet med ligestilling. Det er på den
baggrund Udenrigsministeriets opfattelse, at ligestillingsre-
degørelserne bør fokusere på, om der er målsætninger for li-
gestillingsarbejdet og indholdet af disse, både på persona-
leområdet og i forhold til relevante kerneydelser. Det er for-
ventningen, at dette vil kunne bidrage til, at ligestillingsre-
degørelserne i højere grad kan løftes op på et strategisk ni-
veau – både ledelsesmæssigt og politisk, og dermed gøre re-
degørelserne mere relevante.
Den ekstern interessentundersøgelse pegede på, at indbe-
retningen om kønsfordelingen i forhold til de enkelte stil-
lingskategorier er med til at fastholde en opfattelse af, at li-
gestillingsindsatsen fortrinsvist handler om at have en lige-
lig fordeling mellem mandlige og kvindelige medarbejdere.
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at en opdeling på alle
stillingskategorier ikke giver relevant og sammenlignelig vi-
den.
Udenrigsministeriet finder derfor, at der bør åbnes op for
at se på kønsfordelingen i ledelse og på personaleområdet i
øvrigt, ud fra et ønske om at brede opgørelsen af kønsforde-
lingen ud til andre relevante områder, hvor der i dag erfa-
ringsmæssigt kan være ligestillingsudfordringer, f.eks. inden
for deltid og orlov.
I dag skal kommuner og regioner som en del af ligestil-
lingsredegørelserne indberette om den kønsmæssige sam-
mensætning af udvalg m.v. omfattet af ligestillingslovens §
10 a. Den eksterne interessentundersøgelse viste, at der er
uklarhed om omfanget af indberetningspligten af den køns-
mæssige sammensætning af udvalg m.v., og at denne del af
indberetningen opleves som meget tidskrævende.
Udenrigsministeriet finder, at indberetningerne om sam-
mensætningen af udvalg m.v. er meget forskelligartede og
dermed vanskelige at sammenholde og opgøre ensartet.
Udenrigsministeriet finder derfor, at indberetningen om ud-
valg m.v. bør udgå. Regioner og kommuner fortsat vil være
3
forpligtet til at arbejde med kønsfordelingen i udvalg m.v.,
jf. ligestillingslovens § 10 a, og som led i forpligtelsen om at
arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al plan-
lægning og forvaltning, jf. § 4.
For så vidt angår ressortministerens forpligtelse til at udar-
bejde og indsende en samlet rapport over de tilknyttede
myndigheders ligestillingsredegørelser, foreslås denne for-
pligtelse ophævet. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at
den bearbejdning, der i dag sker inden for de enkelte mini-
sterier af de ligestillingsredegørelser, der afgives af de til-
knyttede styrelser og institutioner, ikke giver merværdi. Det-
te skal endvidere ses i lyset af, at ministeren for ligestilling
udarbejder en samlet rapport på tværs af alle indberettende
myndigheder og institutioner.
2.3 Den foreslåede ordning
Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens
§ 4, der forpligter offentlige myndigheder til inden for deres
område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i
al planlægning og forvaltning.
Med lovforslaget foreslås en modernisering og forenkling
af ligestillingslovens bestemmelser vedrørende indholdet af
ligestillingsredegørelserne, jf. § 5 og § 5 a. Dette skal bidra-
ge til, at ligestillingsredegørelserne bliver et mere relevant
og anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet i de offentlige
myndigheder og dermed fremme ligestilling.
Det foreslås for det første, at ministerier, statslige instituti-
oner og statslige virksomheder samt regioner og kommuner
fremadrettet vil skulle udarbejde ligestillingsredegørelser
hvert tredje år. Dermed lettes de administrative byrder for-
bundet med udarbejdelse og indberetning af ligestillingsre-
degørelserne. Samtidig ligger den længere tidshorisont i for-
længelse af hensigten om, at indholdet i ligestillingsredegø-
relserne fremover i højere grad kan danne afsæt for en mere
strategisk ligestillingsindsats i offentlige myndigheder.
Det foreslås således, at der ikke længere vil skulle indbe-
rettes om, hvorvidt der er formuleret en ligestillingspolitik
og indholdet heraf, men om hvorvidt der er formuleret mål-
sætninger for ligestilling og i givet fald det nærmere indhold
af disse. Målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt in-
strument for arbejdet med ligestilling. Det kan være målsæt-
ninger for kønsfordelingen i ledelse, blandt pædagoger, an-
delen af unge kvinder og mænd der tager en ungdomsuddan-
nelse, målsætninger om ikke-vestlige kvinders beskæftigelse
eller en målsætning om, at flere mænd anvender sundheds-
eller rehabiliteringstilbud. Målsætninger kan ofte give en
mere strategisk ramme for ligestillingsarbejdet, mens ind-
holdet i politikker oftest vil omhandle en række forskellige
initiativer og indsatser.
Der lægges i forlængelse heraf op til, at der i indberetnin-
gen vil blive sat fokus på enkelte konkrete eksempler på
handlinger frem for beskrivelse af det nærmere indhold af
en given ligestillingspolitik. Dermed skabes der ud over
synlighed om målsætninger også synlighed om udvalgte go-
de eksempler på initiativer og indsatser. Disse vil samtidig
kunne bruges som inspiration på tværs af myndigheder.
Endvidere foreslås det, at der fremadrettet vil skulle ind-
berettes om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen og
på personaleområdet i øvrigt. Med formuleringen ”på perso-
naleområdet i øvrigt” åbnes op for at måle på relevante indi-
katorer, f.eks. deltid og orlov, hvor der erfaringsmæssigt er
ligestillingsudfordringer. På den måde skabes der et grund-
lag for, at den enkelte myndighed kan se bredere på indsat-
sen end alene en talmæssig optælling af, hvor mange der er
ansat i de forskellige stillingskategorier. Derved etableres et
mere anvendeligt redskab på områder, hvor der i forvejen
findes data hos myndighederne. Det nærmere indhold af
”personaleområdet i øvrigt” vil blive fastlagt i indberet-
ningsskemaet. Det vil således ikke være op til de enkelte
myndigheder at definere, hvilke data og områder der skal
indgå i ligestillingsredegørelserne.
Det fastholdes, at der vil kunne inddrages andre forhold,
der skønnes at have betydning for den offentlige myndig-
heds indsats på ligestillingsområdet, med henblik på at sikre
fleksibilitet i lovgivningen.
Derudover foreslås det at ophæve regionernes og kommu-
nernes forpligtelse til at indberette om den kønsmæssige
sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af ligestillingslo-
vens § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet. Dermed lettes en ressourcetung opgave for regio-
ner og kommuner, som ikke står mål med effekten på køns-
fordelingen i de omfattede udvalg m.v. De enkelte regioner
og kommuner vil fortsat være forpligtet til at arbejde med
kønsfordelingen i udvalg m.v., jf. ligestillingslovens § 10 a.
Endelig foreslås det, at kravet i ligestillingslovens § 5 ju-
steres således, at ressortministeren ikke længere skal udar-
bejde en samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til
ministeren for ligestilling. Fremadrettet vil statslige styrel-
ser, institutioner og virksomheder skulle indsende redegørel-
serne til ressortministeren og ministeren for ligestilling
samtidig. Ressortministeren vil således fortsat have mulig-
hed for at holde sig orienteret om arbejdet for ligestilling på
det samlede ressortområde. Ligestillingsministeren vil end-
videre fortsat udarbejde en samlet rapport på tværs af alle
indberettende myndigheder og institutioner.
Som en del af forenklingen af ligestillingsredegørelserne
vil der administrativt blive arbejdet med at forenkle udform-
ningen af det indberetningsskema, Udenrigsministeriet ud-
sender til myndighederne til brug for indberetningen af lige-
stillingsredegørelserne. Fremadrettet vil antallet af spørgs-
mål blive færre, og myndighedernes subjektive vurderinger
af ligestillingsindsats vil blive begrænset. Der vil endvidere
blive arbejdet med øget brug af data, herunder muligheden
for at inddrage skiftende tematiske data om f.eks. kønsforde-
lingen blandt pædagoger, lærere, sygeplejersker m.v., for at
sætte fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked. Der vil desu-
den blive arbejdet med at øge videndelingen f.eks. gennem
formidling af gode eksempler på initiativer og indsatser,
som kan inspirere i det fremadrettede arbejde med ligestil-
ling.
4
3. Ligestillingsmæssige overvejelser
Formålet med lovforslaget er at fremme ligestillingsarbej-
det i stat, kommuner og regioner gennem en modernisering
og forenkling af redegørelser om ligestilling. Hensigten er,
at ligestillingsredegørelserne i højere grad skal kunne bruges
af de omfattede myndigheder i deres ligestillingsarbejde, og
at det f.eks. skal være lettere at hente inspiration til ligestil-
lingsarbejdet.
Ændringen af ligestillingsredegørelserne med øget brug af
data og eksempler kan medvirke til positive ligestillings-
mæssige konsekvenser, fordi der bl.a. skabes et grundlag for
at kunne iværksætte ligestillingsindsatser. Samtidig er det
forventningen, at øget fokus på målsætninger for ligestilling
på henholdsvis personaleområdet og i kerneydelser vil bi-
drage til relevansen og fremme en mere strategisk indsats på
ligestillingsområdet.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil betyde administrative forenklinger for
kommuner, regioner og staten. Lovforslaget vurderes ikke at
have negative økonomiske konsekvenser eller implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige. Indberetningsproces-
sen er på nuværende tidspunkt fuldt digitaliseret, og som led
i lovændringen vil der også administrativt blive set på ind-
beretningsskemaet, herunder om der er behov for justering
af det digitale format af indberetningsskemaet, så det i end-
nu højere grad bliver brugervenligt. Der vil ligeledes blive
arbejdet med vejlednings- og informationsmaterialet til brug
for indberetningerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden den 18. december 2018 til 18.
januar 2019 været sendt i høring hos:
KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Næstved
Kommune, Hillerød Kommune, Solrød Kommune, Vest-
himmerlands Kommune, Halsnæs Kommune, Vejen Kom-
mune, Region Hovedstaden, Mainstreamingsnetværket,
Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
HK, 3F, Landsorganisationen i Danmark, Kvinfo, Dansk
Kvindesamfund, Institut for Menneskerettigheder, Kvinde-
rådet, Foreningen Far og Forhandlingsfællesskabet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre admi-
nistrative lettelser
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
JA NEJ
5
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 1, at ministerier,
statslige institutioner og virksomheder hvert andet år skal
udarbejde en redegørelse om ligestilling.
Det foreslås for det første at ændre intervallet i § 5, stk. 1,
til tre år.
Dermed lettes de administrative byrder, mens det samtidig
tilstræbes, at der inden for hver valgperiode mindst én gang
skal indberettes en redegørelse.
Idet der med lovforslaget sættes øget fokus på målsætnin-
ger, samt brug af nøgletal og konkrete gode eksempler, vur-
deres det hensigtsmæssigt, at redegørelserne skal indberettes
hvert tredje år.
Det foreslås for det andet at ændre indberetningsdatoen i §
5, stk. 1, til den 1. juni.
Det sker af hensyn til at skabe en mere sammenhængende
indberetningsperiode, som ikke afbrydes af en sommerperi-
ode, og for at indberetning af ligestillingsredegørelserne og
den centrale opsamling på de indberettede ligestillingsrede-
gørelser vil kunne ske i samme kalenderår.
Det foreslås endeligt, at det af § 5, stk. 1, skal fremgå, at
ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder
vil skulle redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4.
Dermed vil det tydeligere fremgå, at der er tale om en op-
følgning på ligestillingslovens § 4, der forpligter offentlige
myndigheder til inden for deres område at arbejde for lige-
stilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvalt-
ning, dvs. både på personaleområdet og i den almindelige
forvaltning af opgaver.
Til nr. 2
Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at lige-
stillingsredegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvor-
vidt ministeriet, institutionen eller virksomheden har formu-
leret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere ind-
hold af denne.
Det foreslås med ændringen i § 5, stk. 2, nr. 1, at der vil
skulle indberettes om, hvorvidt myndigheden har formuleret
målsætninger for ligestilling og i givet fald det nærmere ind-
hold af disse.
Det er hensigten, at der fremadrettet vil skulle indberettes
om målsætninger på henholdsvis personaleområdet og i for-
hold til kerneydelser.
Opstilling af målsætninger er erfaringsmæssigt et virk-
somt instrument for arbejdet med ligestilling både i forhold
til personaleområdet og konkrete tilbud og kerneopgaver.
Det kan f.eks. være målsætninger for deltidsbeskæftigelse,
kønsfordelingen i ledelse, drenge og piger der tager en ung-
domsuddannelse og beskæftigelse af etniske minoritets
kvinder m.v. Det er endvidere hensigten, at der skal indbe-
rettes enkelte eksempler på konkrete ligestillingsinitiativer/
indsatser inden for henholdsvis personaleområdet og ker-
neydelsesområdet.
Udvalgte eksempler vil blive formidlet til de offentlige
myndigheder. Dette vil kunne bidrage til at inspirere myn-
dighederne i forhold til, hvilke områder det kan være rele-
vant at arbejde med ligestilling på.
Til nr. 3
Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at mini-
steriet, institutionen eller virksomheden skal indberette om
den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillings-
kategorier.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 2, vil
myndighederne skulle indberette om den kønsmæssige for-
deling af ledelse og personaleområdet i øvrigt.
Hensigten er, at de offentlige myndigheder som del af re-
degørelserne tager stilling til relevante nøgletal for kønsfor-
delingen på personaleområdet, f.eks. de relevante ledelsesni-
veauer, fordelingen af orlov, deltid og eventuel ligeløn. Det-
te giver de offentlige myndigheder mulighed for at forholde
sig til, om nøgletallene giver anledning til at styrke indsat-
sen på området, eller om myndighederne finder udviklingen
tilfredsstillende. De relevante områder og data under ”perso-
naleområdet i øvrigt” vil blive fastlagt i indberetningsske-
maet. Det vil således ikke være op til de enkelte myndighe-
der at definere, hvilke data og områder, der skal indberettes
om.
Til nr. 4
Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 3, at redegørel-
serne fra de i stk. 1 nævnte institutioner og virksomheder
indsendes til ressortministeren.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, tilføjes ”og til ministeren
for ligestilling”.
Fremadrettet vil de omfattede institutioner og virksomhe-
der således skulle sende redegørelserne til ressortministeren
og ministeren for ligestilling samtidig. Ressortministeren vil
således fortsat have mulighed for at holde sig orienteret med
arbejdet for ligestilling på det samlede ressortområde.
Ændringen i § 5, stk. 3 skal ses i sammenhæng med ophæ-
velsen af § 5, stk. 4. Der henvises i den forbindelse til ne-
denstående bemærkninger til nr. 5.
Til nr. 5
Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 4, at ressortmini-
steren bearbejder de indsendte redegørelser fra de tilknytte-
6
de myndigheder og inden den 1. november i de år, hvor re-
degørelserne udarbejdes, indsender en samlet rapport ved-
lagt de enkelte redegørelser til ministeren for ligestilling.
Det foreslås, at § 5, stk. 4, ophæves.
Den af ressortministeriet udarbejdede rapport vurderes ik-
ke at give merværdi, idet ministeren for ligestilling udarbej-
der en samlet rapport på tværs af alle myndigheder og insti-
tutioner.
Til nr. 6
Det følger af ligestillingslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at
kommuner og regioner over for sine beboere mindst hvert
andet år skal redegøre for situationen med hensyn til ligestil-
lingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og
regionalt ansatte.
Det foreslås, at § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at
kommuner og regioner over for sine beboere mindst hvert
tredje år vil skulle redegøre for deres arbejde med ligestil-
ling, jf. § 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at intervallet for ind-
beretningen af ligestillingsredegørelser ændres til hvert tred-
je år. Dermed lettes de administrative byrder, mens det
samtidig tilstræbes, at der inden for hver valgperiode mindst
én gang skal indberettes en redegørelse.
Idet der med lovforslaget sættes øget fokus på målsætnin-
ger, brug af nøgletal og konkrete gode eksempler, vurderes
det hensigtsmæssigt, at redegørelserne skal indberettes hvert
tredje år.
Ændringen vil samtidig medføre, at det tydeligere vil
fremgå af loven, at der er tale om en opfølgning på forplig-
telsen i ligestillingslovens § 4, der dækker arbejdet med at
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, dvs. i
både personaleområdet og i den almindelige forvaltning af
opgaver.
Ændringen vil derudover betyde, at kommuner og regio-
ner frem over vil skulle redegøre for deres arbejde med lige-
stilling, jf. ligestillingslovens § 4, over for kommunens og
regionens beboere, og ikke alene redegøre for situationen
med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd
blandt de kommunalt og regionalt ansatte.
Dermed udvides den indholdsmæssige forpligtelse til at
informere kommunens og regionens beboere. Det er vurde-
ringen, at offentliggørelse af ligestillingsredegørelsen vil op-
fylde informationsforpligtelsen.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 5
a, stk. 2, nr. 1, skal kommuner og regioner indberette om,
hvorvidt de har formuleret en ligestillingspolitik og i givet
fald det nærmere indhold af denne.
Med ændringen af § 5 a, stk. 2, nr. 1, foreslås det, at kom-
muner og regioner fremadrettet vil skulle indberette om,
hvorvidt der er formuleret målsætninger henholdsvis på per-
sonaleområdet og i forhold til kerneydelser og i givet fald
det nærmere indhold af disse.
Opstilling af målsætninger er erfaringsmæssigt et virk-
somt instrument for arbejdet med ligestilling. Det kan f.eks.
være målsætninger for deltidsbeskæftigelse, kønsfordelin-
gen i ledelse, drenge og piger der tager en ungdomsuddan-
nelse og beskæftigelse af etniske minoritets kvinder m.v.
Det er endvidere hensigten, at der skal indberettes enkelte
eksempler på konkrete ligestillingsinitiativer/indsatser inden
for henholdsvis personaleområdet og kerneydelsesområdet.
Udvalgte eksempler vil blive formidlet til de offentlige
myndigheder. Dette vil kunne bidrage til at inspirere myn-
dighederne i forhold til, hvilke områder det kan være rele-
vant at arbejde med ligestilling på.
Til nr. 8
Det følger af ligestillingslovens § 5 a, stk. 2, nr. 2, at kom-
muner og regioner skal indberette om den kønsmæssige for-
deling i forhold til de enkelte stillingskategorier.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 2, nr. 2, vil
kommuner og regioner skulle indberette om den kønsmæssi-
ge fordeling af ledelse og personaleområdet i øvrigt.
Hensigten er, at de offentlige myndigheder som del af re-
degørelserne tager stilling til relevante nøgletal for kønsfor-
delingen på personaleområdet, f.eks. i ledelse, fordelingen
af barsel, deltid og eventuel ligeløn. Dette giver de offentli-
ge myndigheder mulighed for at forholde sig til, om nøgle-
tallene giver anledning til at styrke indsatsen på området, el-
ler om myndighederne finder udviklingen tilfredsstillende.
De relevante områder og data under ”personaleområdet i øv-
rigt” vil blive fastlagt i indberetningsskemaet. Det vil såle-
des ikke være op til de enkelte myndigheder at definere,
hvilke data og områder, der skal indberettes om.
Til nr. 9
Det følger af ligestillingslovens § 5 a, stk. 2, nr. 3, at kom-
muner og regioner skal indberette om den kønsmæssige
sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af § 10 a, der
nedsættes af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Det foreslås, at forpligtelsen i § 5 a, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Bestemmelsens ressourcemæssige byrde for kommuner og
regioner står ikke mål med den mulige effekt på kønsforde-
lingen i udvalg m.v.
Interessentundersøgelsen viste, at der er uklarhed om om-
fanget af indberetningspligten, herunder at det er svært for
de omfattede myndigheder at afgrænse gruppen af udvalg
m.v., der skal indberettes om. Indberetningerne er meget
forskelligartede, og der anvendes samtidig mange ressourcer
på at lave indberetningerne. Hertil kommer, at indberetnin-
gerne i redegørelserne om udvalg m.v. er vanskelige at sam-
menholde og opgøre ensartet.
Kommuner og regioner vil fortsat være forpligtet til at ar-
bejde med kønsfordelingen i udvalg m.v., jf. ligestillingslo-
vens § 10 a og § 4.
7
Til nr. 10
Kommuner og regioner skal efter den gældende bestem-
melse i ligestillingslovens § 5 a, stk. 3, indsende ligestil-
lingsredegørelserne til ministeren for ligestilling inden den
1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes.
Med ændringen af § 5 a, stk. 3, foreslås det, at kommuner
og regioner fremover vil skulle indberette ligestillingsrede-
gørelserne til ministeren for ligestilling inden den 1. juni i
de år, hvor redegørelserne udarbejdes.
Det sker af hensyn til at skabe en mere sammenhængende
indberetningsperiode, som ikke afbrydes af en sommerperi-
ode, og for at indberetning af ligestillingsredegørelserne og
den centrale opsamling kan ske i samme kalenderår.
Til nr. 11 og 12
Følgende fremgår af gældende bestemmelse i ligestillings-
lovens § 10 a, stk. 4, 2. pkt.: ”Kønssammensætning ved be-
sættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning
m.v.”.
Sætningen var oprindelig tænkt som underoverskrift til li-
gestillingslovens § 11, men er ved fejl indsat som 2. pkt. i §
10 a, stk. 4.
Den foreslåede ændring er således af ren redaktionel ka-
rakter, således at sætningen korrekt kommer til at stå som en
underoverskrift til ligestillingslovens § 11.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj
2019.
Første gang der skal indberettes redegørelser er inden den
1. juni 2020, jf. stk. 2.
Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvor-
for denne lov heller ikke vil gælde for Færøerne og Grøn-
land.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 5. Ministerier, statslige institutioner og statsli-
ge virksomheder skal hvert andet år inden den 1.
september udarbejde en redegørelse om ligestil-
ling. Statslige institutioner og statslige virksomhe-
der skal dog kun udarbejde redegørelser, hvis de
har mere end 50 ansatte.
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år in-
den den 1. september udarbejde en redegørelse om
ligestilling« til: »hvert tredje år inden den 1. juni
redegøre for deres arbejde med ligestilling, jf. §
4 «.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger
om,
1) hvorvidt, ministeriet, institutionen eller virk-
somheden har formuleret en ligestillingspolitik og
i givet fald det nærmere indhold af denne,
2. I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspoli-
tik« til: »målsætninger for ligestilling«, og »den-
ne« ændres til: »disse«.
2) den kønsmæssige fordeling i forhold til de en-
kelte stillingskategorier og
3) - - -
3. I § 5, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillings-
kategorier« til: »ledelse og personaleområdet i øv-
rigt«.
Stk. 3. Redegørelserne fra de i stk. 1 nævnte in-
stitutioner og virksomheder indsendes til ressort-
ministeren.
4. I § 5, stk. 3, indsættes efter »ressortministeren«:
»og ministeren for ligestilling«.
Stk. 4. Ressortministeren bearbejder de indsend-
te redegørelser og indsender inden den 1. novem-
ber i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, en
samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til
ministeren for ligestilling.
5. § 5, stk. 4, ophæves.
§ 5 a. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet
skal over for kommunens og regionens beboere
mindst hvert andet år redegøre for situationen med
hensyn til ligestillingen af kvinder og mænd
blandt de kommunalt og regionalt ansatte. Rede-
gørelsen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og
regionsrådet i et møde.
6. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år re-
degøre for situationen med hensyn til ligestillin-
gen mellem kvinder og mænd blandt de kommu-
nalt og regionalt ansatte« til: »hvert tredje år rede-
gøre for deres arbejde med ligestilling, jf. § 4«.
9
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger
om,
1) hvorvidt kommunen eller regionen har formu-
leret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nær-
mere indhold af denne,
7. I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspo-
litik« til: »målsætninger for ligestilling«, og »den-
ne« ændres til: »disse«.
2) den kønsmæssige fordeling i forhold til de en-
kelte stillingskategorier,
8. I § 5 a, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stil-
lingskategorier,« til: »ledelse og personaleområdet
i øvrigt og«.
3) den kønsmæssige sammensætning af de ud-
valg m.v. omfattet af § 10 a, der nedsættes af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og
9. § 5 a, stk. 2, nr. 3, ophæves.
4) andre forhold, der skønnes at have betydning
for kommunens eller regionens indsats på ligestil-
lingsområdet.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
Stk. 3. Redegørelserne indsendes til ministeren
for ligestilling inden den 1. november i de år, hvor
redegørelserne udarbejdes.
10. I § 5 a, stk. 3, ændres »1. november« til: »1.
juni«.
§ 10 a - - -
Stk. 4. Stk. 3 omfatter ikke udvalg m.v., som
træffer generelle eller konkrete afgørelser. Køns-
sammensætning ved besættelse af visse bestyrel-
sesposter i den statslige forvaltning m.v.
11. § 10 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
12. Før § 11 indsættes:
»Kønssammensætning ved besættelse af visse be-
styrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.«.
10