Skriftlig fremsættelse (1. marts 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1850

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l195/20181_l195_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (1. marts 2019)
    Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af
    kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning
    af ligestillingsredegørelser)
    (Lovforslag nr. L 195)
    Formålet med lovforslaget er at modernisere og forenkle
    ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere relevante for
    kommuner, regioner og staten og i højere grad medvirker til
    at fremme arbejdet med ligestilling. Lovforslaget er endvi-
    dere en del af indsatsen om færre regler og mindre bureau-
    krati i det offentlige.
    I dag er staten, kommuner og regioner forpligtet til hvert
    andet år at udarbejde en ligestillingsredegørelse med oplys-
    ninger om, hvorvidt der er formuleret en ligestillingspolititik
    og det nærmere indhold af denne, den kønsmæssige forde-
    ling i forhold til de enkelte stillingskategorier, og andre for-
    hold der skønnes at have betydning for ligestillingsindsat-
    sen. Gennem tiden har der været debat om ligestillingsrede-
    gørelsernes form, og blandt andet en række kommuner har
    fremført, at redegørelserne opleves som en administrativ
    byrde og ikke giver merværdi til ligestillingsarbejdet.
    Ligestillingsredegørelserne skal derfor i højere grad være
    et relevant, enkelt og anvendeligt redskab i de offentlige
    myndigheders ligestillingsarbejde, og samtidig følge op på
    ligestillingsindsatsen i det offentlige.
    Med lovforslaget foreslås det, at offentlige myndigheder
    fremover skal indberette om, hvorvidt de har formuleret
    målsætninger for ligestilling på henholdsvis personaleområ-
    det og i forhold til kerneydelser, og i givet fald det nærmere
    indhold af disse. Opstilling af målsætninger er erfarings-
    mæssigt et virksomt instrument for arbejdet med ligestilling.
    Der vil endvidere bliver sat fokus på indberetning af enkelte
    konkrete eksempler på handlinger.
    Lovforslaget vil endvidere medføre, at der skal indberet-
    tes om den kønsmæssige fordeling i forhold til ledelse og
    personaleområdet i øvrigt. Det betyder, at myndigheder skal
    rapportere om kønsfordeling på relevante ledelsesniveauer
    og den samlede medarbejdergruppe samt øvrige relevante
    nøgletal på områder, hvor der i dag erfaringsmæssigt kan
    være ligestillingsudfordringer, f.eks. barsel og deltid.
    Med lovforslaget foreslås de krav, der ikke opleves som
    relevante for de offentlig myndigheder, ophævet. Det drejer
    sig om kravet til kommuner og regioner om at indberette om
    kønssammensætningen i udvalg m.v., og til ressortministe-
    ren om at udarbejde en samlet rapport over underliggende
    enheders redegørelser. Endelig lægges der op til, at interval-
    let mellem indberetningerne ændres fra hvert andet til hvert
    tredje år.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2018-19
    AS001850