Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22955

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B116/20181_B116_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om et nedskæringsstop i ældreplejen og økonomisk kompensation til
    kommunerne for væksten i antallet af ældre borgere
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 2019 at
    fremsætte lovforslag om et nedskæringsstop i ældreplejen
    med virkning fra 2020 og frem til 2023. Foruden et nedskæ-
    ringsstop, der medfører, at der ikke skæres yderligere i de
    offentlige budgetter til ældrepleje, skal lovforslaget sikre, at
    kommunerne skal kompenseres økonomisk i forhold til
    væksten i antallet af ældre pr. kommune, under forudsæt-
    ning af at kommunerne rent faktisk øger deres udgifter på
    ældreområdet. Pengene fordeles efter stigningen i antallet af
    ældre pr. kommune, og eventuelle overskydende penge, der
    ikke anvendes af kommuner, som enten ikke har søgt om at
    blive kompenseret økonomisk eller har fået afslag, eksem-
    pelvis fordi de ikke har øget udgifterne, i takt med at antallet
    af ældre i befolkningen er steget, disponeres til andre initia-
    tiver, der kan styrke ældreplejen.
    Beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2018-19
    AX022955
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslut-
    ningsforslag nr. B 39, folketingsåret 2016-17. Der henvises
    til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
    tillæg A, B 39 som fremsat, og tillæg F, møde 62 kl. 10:38.
    I de senere år har vi set, at flere ældre kan klare sig længe-
    re i eget hjem helt uden eller med begrænset hjælp fra kom-
    munen. Det er efter Socialistisk Folkeparti en glædelig ud-
    vikling, men udviklingen er desværre også blevet misbrugt
    til at gennemføre nedskæringer, som også har ramt ældre,
    der har brug for mere og bedre hjælp i hjemmet. F.eks. viste
    en kortlægning fra ÆldreSagen i april 2017, at der er skåret
    20 pct. i hjemmehjælpen siden 2008 – en nedskæring, der
    ikke kun kan forklares som følge af stigende brug af rehabi-
    litering i ældreplejen. Der henvises til analysen »Ældre i tal.
    Hjemmehjælp til ældre - 2017« udgivet af Ældre Sagen, ok-
    tober 2018, https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemate-
    riale/dokumentation/2018-aeldre-i-tal-hjemmehjaelp-2017.
    Nedskæringerne er trods værdighedsmilliard og tilskud til
    indretning af køkkener fortsat med vedtagelsen af budget for
    2019 i mange kommuner. FOA’s budgetundersøgelse fra
    november 2018 viser, at der fortsat sker nedskæringer på
    normeringer og reduktioner i den praktiske hjælp såsom ren-
    gøring m.v. Derudover nævner de også beskæringer af den
    såkaldte klippekortsordning, og en del kommuner har øget
    brugerbetalingen på kørsel af ældre til træning. Der henvises
    til analyse af »Udviklingen i kommunale udgifter til ældre-
    pleje fra 2018 til 2019«, udgivet af FOA i februar 2019,
    https://www.foa.dk/forbund/presse/rapporter-undersoegel-
    ser/kommune-region/2019.
    Med forslaget om et nedskæringsstop i ældreplejen vil SF
    sætte en stopper for disse nedskæringer. Det vil skabe tryg-
    hed for den enkelte ældre og dennes pårørende at vide, at
    der ikke fjernes penge pr. ældre i kommunen, og at nedskæ-
    ringsstoppet betyder, at der ikke sker yderligere forringelser
    på ældreområdet. Forslaget skal samtidig sikre, at den øko-
    nomiske gevinst ved »sund aldring« ikke anvendes til at fi-
    nansiere nedskæringer, men at de besparede midler anven-
    des til løbende forbedringer for de ældre, der har brug for
    hjælp af høj kvalitet og større valgfrihed.
    Med forslaget vil SF derfor sætte en stopper for nedskæ-
    ringer i ældreplejen, idet der i de senere år er blevet skåret
    ned i ældreplejen i mange kommuner. Ældremilliarden fra
    finansloven for 2014 og værdighedsmilliarden fra finanslo-
    ven for 2016 har kun delvis rettet op på dette. Der henvises
    til analyse af »Udviklingen i kommunale udgifter til ældre-
    pleje fra 2018 til 2019«, udgivet af FOA i februar 2019.
    I de kommende år vil antallet af ældre fortsætte med at sti-
    ge. Fra 2019 til 2023 vil der komme 83.000 flere ældre
    (65+), hvilket svarer til 9 pct. For dem på 85 år eller ældre
    er stigningen på 13,5 pct. eller svarende til 16.657 kr., jf.
    Danmarks Statistiks befolkningsprognose.
    Nærmere indhold
    Nedskæringsstoppet i ældreplejen foreslås gennemført,
    ved at der ikke skæres yderligere i de offentlige budgetter til
    ældreplejen, og ved at hver enkelt kommune herudover får
    tilført ekstra penge, i takt med at antallet af ældre i kommu-
    nen stiger.
    Stigningen beregnes i forhold til 2019, hvor den kommu-
    nale økonomi er lagt fast med aftalen om kommunernes
    økonomi. Der tages højde for aldersfordelingen i gruppen af
    ældre, således at flere f.eks. 90-årige udløser flere penge end
    flere f.eks. 70-årige. Det samlede beløb til kompensation
    forventes at være ca. 1,1 mia. kr. i 2020 stigende til 4,8 mia.
    kr. i 2023. Beløbene er baseret på befolkningsudviklingen,
    jf. Danmarks Statistiks befolkningsprognose, og de gennem-
    snitlige kommunale serviceudgifter pr. ældre i tre alderska-
    tegorier, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse
    vedrørende kommunal udligning. Der er tale om en udgift,
    der følger af den demografiske udvikling på området, og
    som finansieres af en del af det økonomiske råderum.
    SF foreslår, at pengene fordeles til den enkelte kommune
    efter antallet af ældre i kommunen, men at pengene kun ud-
    betales, hvis kommunen kan dokumentere rent faktisk at ha-
    ve øget sine udgifter til ældre i forhold til 2019-budgettet.
    Det vil dermed set fra kommunens side være gratis at for-
    bedre forholdene for kommunens ældre borgere.
    Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte
    forslag om et nedskæringsstop i ældreplejen som angivet. I
    den forbindelse pålægges Sundheds- og Ældreministeriet at
    udarbejde en beregningsmodel til beregning af fordelingen
    af pengene til kommunerne, hvor der tages hensyn til antal-
    let af ældre og aldersfordelingen og til, at kommunerne skal
    bruge et beløb svarende som minimum til deres tildelte »æl-
    dreservicetilskud« for at få udbetalt det fulde tilskud. Bruger
    kommunen mindre, får den tilsvarende mindre i tilskud.
    Skulle enkelte kommuner vælge ikke at anvende pengene,
    skal de politiske partier i Folketinget, der står bag et ned-
    skæringsstop i ældreplejen og et løft af ældreområdet, tage
    stilling til, hvordan pengene på anden vis kan komme de
    ældre til gode. Det kan f.eks. være i form af en højere ældre-
    check, forbedringer på sundhedsområdet af særlig betydning
    for ældre og/eller særlige projekter eller tiltag på det kom-
    munale område.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Kirsten Normann Andersen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et nedskæringsstop i
    ældreplejen og økonomisk kompensation til kommunerne for
    væksten i antallet af ældre borgere.
    (Beslutningsforslag nr. B 116)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3