Henvendelse af 22/11-13 fra Dansk Sprognævn

22-11-2013 A 106 SKA, side 1 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Notat vedr. lovforslag nr. L 61
Om dansk tegnsprog og danske tegnsprogsbrugere
Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog og ikke, som mange tror, en variant af
dansk udtrykt med tegn.
Tegnsprog er i Deklaration om Nordisk Sprogpolitik (Nordisk Ministerråd 2006)
blandt de sprog i Norden som har en særstilling på linje med meänkieli, kvænsk,
romani, jiddisch og tysk. Om de mål der er sat for arbejdet med opfølgningen af
sprogdeklarationen står der bl.a.
”Den nordiske sprogpolitik har inden for verdenssamfundet et ansvar for at
nationalsprog lever videre og udvikles, og at alle minoritetssprog kan fortsætte med
at eksistere. Det er vigtigt, at også tegnsprogene får en stærk position”.
I de øvrige nordiske lande er tegnsprog anerkendt som minoritetssprog eller som
sprog med særlig status. Der findes sproglove i Finland, Island og Sverige som
fastsætter det nationale tegnsprogs status og udstikker retningslinjer for hvordan
der skal drages omsorg for sprogets udvikling. I Finland og Island er der oprettet
særskilte tegnsprogsnævn. I Norge, som endnu ikke har en sproglov, men en
stortingsbeslutning der har samme funktion, drages der omsorg for tegnsprog
gennem et særligt fagråd for minoritetssprog under Språkrådet. I Norge, Sverige og
Finland har man endvidere en særlig lovmæssig beskyttelse af de øvrige sproglige
minoriteter meänkieli, kvænsk, romani og jiddisch.
Man bør i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L61 være opmærksom på at
andre sproggrupper som har en særstilling i Danmark, dvs. grønlandsk, færøsk og
tysk, med henvisning til praksis i de andre nordiske lande ligeledes vil kunne gøre
krav på at få anerkendelse på linje med tegnsprog.
Ganske vist er der færre tegnsprogsbrugere end brugere af fx dansk (ca. 4000
modersmålstalende), men ordforrådet og udtryksmulighederne er lige store da vi
lever i den samme fysiske verden og har brug for at formidle vores tanker, følelser
og ideer til hinanden, hvad enten det er med tale eller tegn.
Dansk tegnsprog er meget lidt beskrevet, og det er langt mere komplekst og
resursekrævende at indsamle og beskrive ord til en tegnsprogsordbog end til en
papirordbog som fx Retskrivningsordbogen. Det skyldes bl.a. at tegnsprog er et
talesprog og ikke et skriftsprog. En forsvarlig dokumentation af dansk tegnsprog
involverer bl.a. videooptagelser og en systematisk beskrivelse af håndstillinger, se
fx www.tegnsprog.dk som er udviklet af Center for Tegnsprog på
Professionshøjskolen UCC i samarbejde med Danske Døves Landsforbund. I
Norge er en lignende ordbog udviklet af Statlig spesialpedagogisk Tjeneste, men
tilgængelig med et link fra Språkrådets hjemmeside.
På grund af det stigende antal cochlea-operationer der er foretaget i de senere år,
falder antallet af tegnsprogsbrugere kraftigt. Der er i dag i Danmark kun en lille
håndfuld døve børn af døve forældre som lærer tegnsprog i døveskolerne, hvoraf
de fleste på nær to i de seneste år er blevet lukket. Alle andre børn med høretab
bliver opereret og lærer dansk. Også voksne døve lader sig operere. Det bliver
Kulturudvalget 2013-14
L 61 Bilag 2
Offentligt
22-11-2013 A 106 SKA, side 2 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
således i stigende grad vanskeligt at finde naturlige sociale sammenhænge for
tegnsprogstalende i nærmiljøet, og dermed begrænses antallet af situationer hvor
tegnsproget kan udvikle sig.
Adgang til dokumenteret viden om tegnsprog via internettet, bl.a. i form af en
tegnsprogsordbog, er et vigtigt redskab for at holde sammen på de meget spredte
tegnsprogsmiljøer i landet. I mange sammenhænge bruges også tegn til tale-
systemet hvor man ikke bruger dansk tegnsprogs grammatik, men benytter sig af
enkelttegn til at støtte taleforståelsen. Også disse grupper, typisk mennesker med
forskellige typer af handicap, har glæde af en tegnsprogsordbog.
Om lovforslaget
Lovforslaget indplacerer opgaven om at følge udviklingen i dansk tegnsprog som
stk. 5 i § 1 i Lov nr. 320 om Dansk Sprognævn.
”Dansk Sprognævn skal tilsvarende særskilt følge udviklingen i dansk tegnsprog”.
Udtrykket ”tilsvarende” medfører at de forudgående dele af § 1 (se nedenfor) også
gælder for tegnsprog, og placeringen i § 1 indebærer at de efterfølgende paragraffer
som regulerer Sprognævnets organisering og beslutningsprocesserne omkring
dansk retskrivning, også gælder tegnsprog.
§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give
råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.
Stk. 2. Sprognævnet skal
1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser,
2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske
sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af
udenlandske navne,
3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og
samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner,
der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.
Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal
nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel
kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.
Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med
tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med
sprognævn og tilsvarende organer i Norden.
Det faglige ansvar
Dansk Sprognævn er ifølge den nugældende lov et nævn for dansk retskrivning.
Det er ikke et sprognævn for sprog i Danmark. Vi har ikke opgaver der svarer til
vores nordiske søsterorganisationer som skal følge op på hvordan sprogbrugernes
rettigheder varetages, fx i Norge overvåge at offentlige institutioner udsender
informationer på nynorsk og bokmål.
Dansk tegnsprog er lige så forskelligt fra dansk som tyrkisk eller arabisk eller
samisk – om ikke mere. Opgaven med at følge dansk tegnsprogs udvikling,
herunder ”at indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, at besvare
spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om brug af sproget og at udgive
22-11-2013 A 106 SKA, side 3 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
skrifter og vejledninger om brug af sproget m.v.”, som beskrives i bemærkningerne
til lovforslaget, kræver derfor en særlig ekspertise som Sprognævnet ikke har i dag.
Placering i Dansk Sprognævn af en enkelt medarbejder (et årsværk) til varetagelse
af de opgaver som ifølge lovforslaget skal udføres, vil ikke kunne få den ønskede
effekt, da nævnet ikke besidder den nødvendige ekspertise på tegnsprogsområdet.
Et samarbejde mellem nævnet og et fagligt stærk tegnsprogsmiljø vil have større
virkning.
Nævnet vil endvidere ikke kunne træffe en kvalificeret beslutning om brugen og
beskrivelsen af tegn i tvivlsspørgsmål med udgangspunkt i den nuværende
organisation. Der vil være brug for et særligt nævn eller råd som kan rådgive og
vejlede den pågældende medarbejder og udstikke retningslinjer for arbejdet. Et
sådant nævn bør være bredt forankret i de danske tegnsprogsmiljøer.
Der bør under alle omstændigheder afsættes supplerende midler til dokumentation
af dansk tegnsprog i form af et tegnsprogskorpus (videooptagelser af tegnsprog
svarende til nævnets ord- og tekstsamlinger) og en tegnsprogsordbog hvis
opgaverne som er skitseret i lovforslaget, skal løses på en tilfredsstillende måde.
Også dette arbejde bør superviseres af det særlige råd eller nævn. I modsat fald vil
det blive den pågældende medarbejders personlige opfattelse af hvad tegnsprog er,
der vil være styrende for de råd og den vejledning der gives, og dette er ikke i tråd
med de principper som nævnet normalt arbejder efter.
Den organisatoriske indplacering
Sprognævnet mener at tegnsprog bør anerkendes, også med en form for
lovgivning, og nævnet har støttet bestyrelsen for Danske Døves Landsforbund i
deres bestræbelser på at få denne anerkendelse.
Men det vil være meget uheldigt hvis indplaceringen af tegnsprog kommer til at
påvirke nævnets varetagelse af det danske sprog og de demokratiske
beslutningsprocesser der er indbygget i lovkomplekset omkring Dansk Sprognævn.
Nævnet har derfor gentagne gange anbefalet DDL at arbejde for et et selvstændigt
tegnsprogsnævn på linje med Dansk Sprognævn således at beslutninger omkring
det danske sprog ikke påvirkes af tegnsprog og omvendt.
Hvis ansvaret for at følge dansk tegnsprogs udvikling skal placeres i Dansk
Sprognævn, bør Sprognævnet laves om til et sprogråd som så er
paraplyorganisation for hhv. et dansk sprognævn og et tegnsprogsnævn. På den
måde får man en ligeværdig anerkendelse af de to sprog uden at sammenblande
beslutningskompetencerne for de to sprog. Det er den model der følges i fx
Finland og Island (se bilag).
I sin nuværende form kommer det foreliggende lovforslag i yderste konsekvens til
at medføre at tegnsprogstalende kommer til at være med til at træffe beslutninger
om hvordan vi varetager vores opgaver for det danske sprog og dansk retskrivning.
Endvidere er det meget uklart hvordan beslutninger om tegnsprog skal tages, og
hvordan ekspertise omkring tegnsprog skal inddrages.
Sprognævnet vil gerne varetage opgaven at være sekretariat for et tegnsprogsnævn
og hjælpe og støtte omkring alle de formelle processer. Men det er meget
22-11-2013 A 106 SKA, side 4 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
vanskeligt at løse denne opgave og fortsat løse vores hovedopgave for det danske
sprog med det forslag der er lagt frem nu.
Dansk Sprognævn står gerne til rådighed når det gælder om at etablere, forankre og
drive et tegnsprogsnævn, men anbefaler at det konkrete arbejde med at følge og
dokumentere tegnsprogets udvikling foregår i tilknytning til et fagligt miljø med
ekspertise i tegnsprog og med de nødvendige resurser.
Sabine Kirchmeier-Andersen
Direktør
+45 26 84 63 70
sabine@dsn.dk
Bilag 1: Uddrag fra lovgivning vedr. tegnsprog og sproginstitutionernes
organisering i hhv. Finland, Island, Norge og Sverige.
Bilag 2: Tegnsprogets stilling i Danmark. Uddrag af ”Rapport från Nordisk
arbetsseminarium för språkvårdare i teckenspråk 22.-23. marts 2012”
Bilag 3: ”Døve vil have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog”. Artikel fra
Politiken 5.5.2012.
22-11-2013 A 106 SKA, side 5 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Bilag 1
Uddrag fra lovgivning vedr. tegnsprog og sproginstitutionernes
organisering i hhv. Finland, Island, Norge og Sverige
Uddrag af den islandske sproglov (2011)
Article 5 The Icelandic state and local governments shall promote the
development, studying, teaching and spread of Icelandic sign language, and shall
otherwise support culture, schooling and education for the deaf, the hearing
impaired and the deaf blind. The cooperation of the Icelandic Sign Language
Council shall be sought with respect to sign language policy and the status of
Icelandic sign language, see Article 7.
Article 7. The Icelandic Sign Language Council.
The Minister will appoint five members to the Icelandic Sign Language Council
and an equal number of alternates. The Council shall be appointed in consultation
with the School of Humanities of the University of Iceland, the Communication
Centre for the Deaf and Hard of Hearing, groups representing the interests of the
deaf and hearing impaired in Iceland, and the Association of Local Authorities in
Iceland. The Minister will select the Chairman and Vice-Chairman of the Icelandic
Sign Language Council.
The role of the Icelandic Sign Language Council is to advise the authorities on all
matters relating to Icelandic sign language as well as to promote the strengthening
of Icelandic sign language and its use in Icelandic society.
The office of the Icelandic Sign Language Council is located at the Árni
Magnússon Institute for Icelandic studies.
Uddrag af Lag om Institutet för de inhemska språken (Den finske
sprognævnslov 2011)
§3 Uppgifter
Till institutets uppgifter hör språkvård av finska och svenska språken, rådgivning
och ordboksarbete samt forskning med anknytning till språkvård och
ordboksarbete.
Institutet ska dessutom samordna språkvården av samiska, teckenspråk och
romani.
§4 Språknämnder
I anslutning till institutet finns det språknämnder för finska språket, svenska
språket och samiska språket samt språknämnder för teckenspråk och för romani.
Nämndernas uppgift är att inom sitt respektive område utfärda rekommendationer
av allmän eller principiell natur när det gäller språkbruket.
Uddrag af den svenske sproglov (2009)
De nationella minoritetsspråken
7 § De nationella minoritetsspråken är finska, jiddisch, meänkieli, romani chib och
samiska.
22-11-2013 A 106 SKA, side 6 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
8 § Det allmänna har ett särskilt ansvar för att skydda och främja de nationella
minoritetsspråken.
Det svenska teckenspråket
9 § Det allmänna har ett särskilt ansvar för att skydda och främja det svenska
teckenspråket.
Den enskildes tillgång till språk
14 § Var och en som är bosatt i Sverige ska ges möjlighet att lära sig, utveckla och
använda svenska. Därutöver ska
1. den som tillhör en nationell minoritet ges möjlighet att lära sig, utveckla
och använda minoritetsspråket, och
2. den som är döv eller hörselskadad och den som av andra skäl har behov
av teckenspråk ges möjlighet att lära sig, utveckla och använda det svenska
teckenspråket.
Uddrag af Förordning (2007:1181) med instruktion för Institutet för
språk och folkminnen som er overordnet Språkrådet i Sverige
1 § Institutet för språk och folkminnen har till uppgift att bedriva språkvård och på
vetenskaplig grund öka, levandegöra och sprida kunskaper om språk, dialekter,
folkminnen, namn och immateriella kulturarv i Sverige.
Myndigheten ska främja utvecklingen inom sitt verksamhetsområde genom
fördelning av statliga bidrag.
Myndigheten ska bedriva forskning inom sitt verksamhetsområde och verka för
ökad kunskap i samverkan med andra, exempelvis universitet och högskolor.
Förordning (2012:309).
2 § Myndigheten ska särskilt
1. samla in, bevara, vetenskapligt bearbeta samt sprida kunskap och material
om det svenska språket, de nationella minoritetsspråken finska, jiddisch,
meänkieli och romani chib, det svenska teckenspråket samt dialekter,
folkminnen, folkmusik och namn i Sverige,
2. samla kunskap om och följa användningen av även andra språk i Sverige,
3. initiera och samordna lexikaliskt arbete i fråga om de främmande språk
som är aktuella för tolk- och översättarutbildning samt vara engagerad i
terminologiskt arbete som rör invandrarspråk,
4. ge råd och upplysningar i språkfrågor,
5. yttra sig i ärenden om fastställande av ortnamn och granska förslag till
namn på allmänna kartor,
6. yttra sig i frågor om personnamn,
7. yttra sig i ärenden av språkpolitisk betydelse,
8. följa tillämpningen av språklagen (2009:600) och verka för att den
offentliga förvaltningen använder svenska som huvudspråk och de
nationella minoritetsspråken enligt gällande lagar och förordningar,
9. verka för att den offentliga förvaltningen använder ett vårdat, enkelt och
begripligt språk, bland annat genom att ge ut skrivregler för den offentliga
förvaltningen,
10. följa och utvärdera klarspråksarbetet inom den offentliga förvaltningen,
11. främja språkteknologisk och terminologisk utveckling, och
22-11-2013 A 106 SKA, side 7 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
12. verka för att den nordiska språkgemenskapen stärks. Förordning
(2012:514).
Kulturdepartementets vedtægter for Språkrådet i Norge vedr.
minoritetssprog, herunder tegnsprog (2012)
§ 1 Formål og oppgåver
Språkrådet er statens fagorgan i språkspørsmål og skal særleg arbeida med å styrkja
det norske språkets status i notid og framtid og å forvalta dei to offisielle norske
språknormene. Språkstyrkingsarbeidet omfattar både norsk språk generelt og den
nynorske målforma spesielt.
Språkrådet skal verna om den kulturarven som norsk skriftspråk og talespråk
representerer, fremja tiltak som kan auka kunnskapen om norsk språk, fremja
toleranse og gjensidig respekt i forholdet mellom alle som brukar norsk språk i den
eine eller andre varianten, og verna om dei rettane som kvar enkelt borgar har når
det gjeld bruken av språket.
Språkrådet skal også ta omsyn til den totale språksituasjonen i landet, slik denne
kjem til uttrykk gjennom dei språklege interessene til nordmenn med samisk eller
minoritetsspråkleg bakgrunn eller tilknyting.
Språkrådet skal observera og analysera aktuelle utviklingstrekk i heile det norske
språksamfunnet og bør på eige initiativ leggja til rette for tenleg samarbeid med
både private og offentlege aktørar innanfor ulike samfunnssektorar.
Språkrådet skal driva utoverretta informasjonsverksemd og i rimeleg omfang gi råd
og rettleiing til alle som vender seg dit med språklege spørsmål.
§ 2 Rammer for verksemda
Språkrådet er administrativt underlagt Kulturdepartementet. Det består av eit fast
sekretariat under leiing av ein direktør tilsett av departementet. Den øvste leiinga
ligg til eit styre oppnemnt av departementet. Verksemda i sekretariat og styre skal
så langt råd er byggja på eit førebuande arbeid i eit system av fagråd oppnemnde av
styret.
Språkrådet skal følgja opp språkpolitiske mål og strategiar som blir fastlagde av
overordna styresmakt. I enkeltspørsmål kan Språkrådet uttala seg og gi råd etter
eige skjøn om kva tiltak som best tener språkpolitiske mål.
Språkrådet har ansvar for å ta språkpolitiske initiativ overfor relevante styresmakter
og skal uttala seg om spørsmål som andre styresmakter legg fram for det.
Språkrådet skal representera Noreg i nordisk og internasjonalt språksamarbeid.
Om tegnsprog fra hjemmesiden for Språkrådet i Norge (2012)
Tegnspråk
Språkrådet arbeider for å styrke norsk tegnspråk. Her er de viktigste arbeidsfeltene
våre:
• Vi svarer på språkspørsmål om tegnspråk
• Vi samarbeider med fagmiljøer og interesseorganisasjoner
• Vi informerer om bruk av tegnspråk i ulike sammenhenger
• Vi informerer om opplæring i tegnspråk
• Vi informerer om tegnspråkbrukernes språklige rettigheter
22-11-2013 A 106 SKA, side 8 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Norsk tegnspråk er anerkjent som et fullverdig språk. At språket er fullverdig, betyr
at det har slik status at det kan brukes i alle sammenhenger, og at det har utviklet et
spesialisert ordforråd som gjør at det er i levende bruk i alle deler av samfunnslivet,
på alle språklige bruksområder og i alle språklige bruksfunksjoner.
Tegnspråk må ikke sees på som en kommunikasjonsmetode for mennesker med
nedsatt funksjonsevne, men som ett av flere språk som benyttes i et mangespråklig
samfunn.
I et språkpolitisk perspektiv må vi fastslå at tegnspråk har en grunnleggende verdi i
seg selv, blant annet som identitetsmerke og ekte kulturuttrykk for en språklig
minoritet i det norske samfunnet. Norsk tegnspråk er også et genuint norsk språk,
en del av den norske kulturarven og ikke minst en del av det språklige mangfoldet i
landet som vi alle har en særlig plikt til å ta vare på.
22-11-2013 A 106 SKA, side 9 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Bilag 2
Uddrag af
Rapport från Nordisk arbetsseminarium för språkvårdare i teckenspråk 22.-
23. marts 2012
Tegnsprogets stilling i Danmark
Jette Hedegaard Kristoffersen (UCC, Center for tegnsprog)
Dansk tegnsprog er førstesprog for ca. 4000 danskere - dvs. for lidt under en
promille af den danske befolkning. Vi regner med at ca. 20.000 mennesker dagligt
anvender sproget enten privat eller i professionel sammenhæng.
I Danmark taler vi meget om at dansk tegnsprog ikke er anerkendt.
Vi kan skelne mellem forskellige former for anerkendelse af sproget:
1. Formel anerkendelse af dansk tegnsprog, hvor der ikke nødvendigvis
medfølger nogen rettigheder for døve og ingen forpligtelser for det
offentlige:
Danmark har ikke nogen sproglov og har derfor ingen steder hvor man kan
skrive at dansk tegnsprog er et af de danske sprog. Der har flere gange været
forslag om at få en sproglov i Danmark, men det er blevet afvist af et flertal
hver gang.
2. Reel anerkendelse, hvor staten giver en række rettigheder og støtter
tegnsprogets stilling:
• Vi har en statsunderstøttet tolkeuddannelse i Danmark og har haft det fra
1986 – uddannelsen varer tre et halvt år og bliver fra 2012 en
professionsbachelor.
• Døvefilm finansieres af Socialministeriet og producerer udsendelser på
dansk tegnsprog.
• Daglige nyhedsudsendelser, dokumentarprogrammer og f.eks.
valgudsendelser bliver tolket til tegnsprog. De tekniske problemer som er
nævnt i rapporten fra 2008 har fundet sin løsning. De tolkede udsendelser
sendes på en særlig tegnsprogskanal og det betyder at tolkene fylder det
meste af billedet – i stedet for at indtage et lille hjørne af skærmen.
• Man har ret til tolk på sin arbejdsplads
• Man har ret til tolk på sin uddannelse efter folkeskolen
• Man har ret til tolk til selvvalgte sociale begivenheder – dog kun ganske få
timer årligt.
• Ordbog over dansk tegnsprog er udviklet på en offentlig bevilling
• Der er gudstjenester på tegnsprog, og indtil for nyligt skulle præster have
bestået første år af tegnsprogstolkeuddannelsen før de kunne tiltræde et
døvepræst-embede.
• En officiel oversættelse af biblen er under udarbejdelse
• Tegnsprog er et fag på døveskolerne men..
22-11-2013 A 106 SKA, side 10 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
.. stort set alle døve børn bliver i dag CI-opereret i Danmark, og
døveskolerne har meget få børn og er truet af lukning. I Danmark frarådes
forældre til døve børn at anvende visuel kommunikation af nogen art, og
tegnsproget opfattes i dag som et truet sprog, og døveskolerne er
lukningstruede.
Ordbog over dansk tegnsprog var oprindeligt et offentligt finansieret projekt, men
modtager i dag kun private midler.
To af hovedmålene er lige nu at få dansk tegnsprog anerkendt som et af de danske
sprog, og at sikre at beskrivelsen af dansk tegnsprog kan videreføres.
I Danmark er tegnsproget ikke som i de øvrige nordiske lande, et af de sprog som
vores sprognævn skal tage sig af – endnu.
Dansk sprognævn har en normativ rolle i forhold til dansk retskrivning, og har
pligt til at udarbejde den danske retskrivningsordbog.
Sprognævnet har en deskriptiv rolle i forhold til dansk i øvrigt, og registrerer og
rådgiver omkring hvordan det danske sprog bruges og udvikler sig. Til dette brug
har sprognævnet bl.a. en stor samling af teksteksempler.
Den sidste del varetages for dansk tegnsprogs vedkommende af ordbog over dansk
tegnsprog, men da der ikke har været offentlige bevillinger til dette arbejde siden
2009, er det meget lidt nyt beskrivelsesarbejde, der er blevet råd til.
Center for tegnsprog har siden 1976 undersøgt og rådgivet om dansk tegnsprog, og
dette rådgivningsarbejde foregår stadig i ordbogsregi. Vi rådgiver kun på baggrund
af viden vi kan finde i vores data, og har på ingen måde en normerende rolle – det
er langt fra den danske tradition at være normerende om andet end stavning. Vi
giver således heller ikke råd om dannelsen af nye tegn.
Der er nu søgt penge til at lave et egentligt korpus over dansk tegnsprog, således at
man i højere grad kan finde svar på hvordan sproget tales og udvikler sig.
Siden 2000 har Danske Døves Landsforbund i samarbejde med Center for
tegnsprog arbejdet for at dansk tegnsprog blev en del af de sprog som Dansk
sprognævn beskæftigede sig med Dansk tegnsprog er også et af de danske sprog,
og det ville være godt om Danmark fulgte i de nordiske landes fodspor og lod
sprognævnet tage sig af dansk tegnsprog også. Og heldigvis er vi på vej i den
retning.
Regeringen har iværksat en kampagne der hedder Gang i sproget. Det er Dansk
sprognævn der kører den, bl.a. i samarbejde med den statslige radio- og tv-kanal
DR, og dansk tegnsprog har fået en plads i kampagnen. Der vil optræde indslag og
fakta om tegnsprog på kampagnens hjemmeside, og Bo Hårdell – der er døv
lingvist og skuespiller - var med til at åbne kampagnen med sin tale om sin
kærlighed til tegnsprog på åbningskonferencen.
Dansk sprognævn og Ordbog over dansk tegnsprog er indgået i et samarbejde, og
sprognævnet er også at finde både i Danske Døves Landsforbunds nye
tegnsprogsudvalg og i den vejledende ekspertgruppe bag det nye korpusprojekt i
22-11-2013 A 106 SKA, side 11 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Danmark. Det er et håb at samarbejdet mellem Dansk sprognævn, ordbogen og
DDL kan bidrage til at få dansk tegnsprog officielt anerkendt som et af de danske
sprog, og vi ser frem til at dette nyetablerede samarbejde mellem de nordiske
landes sprognævn kan bidrage til at også dansk tegnsprog får sin officielle
anerkendelse. Lad ikke blot dansk tegnsprog være en del af Danmarks historie, lad
det også blive en del af Danmarks fremtid.
http://nordiskateckensprak.files.wordpress.com/2012/06/rappo
rt-nordisk-arbetsseminarium-fc3b6r-sprc3a5kvc3a5rdare-i-
teckensprc3a5k-20122.pdf
22-11-2013 A 106 SKA, side 12 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Bilag 3
Politiken (web)
Kultur 5. maj. 2012 KL. 12.47
Døve vil have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog
Danske Døves Landsforbund vil have tegnsprog anerkendt, men
kulturministeren tøver.
Tegnsprog. Der er godt og vel 4.000 danskere, der har dansk tegnsprog som
modersmål. Nu vil Danske Døves Landsforbund have tegnsprog anerkendt som
selvstændigt sprog, ligesom alle andre lande i Norden har gjort det med deres
tegnsprog.
Lotte Thorsen
Dansk tegnsprog er ikke bare et hjælpemiddel til folk, der ikke kan høre. Det er et
selvstændigt sprog med sin egen grammatik, som burde anerkendes på lige fod
med dansk.
Det mener Danske Døves Landsforbund (DDL), der i denne uge besøgte
kulturminister Uffe Elbæk (R) for at bede om en officiel anerkendelse af dansk
tegnsprog. Og et selvstændigt sprognævn, der kan registrere nye tegn og følge
sprogets udvikling.
En status, tegnsprog allerede har i alle andre nordiske lande. Og som ville have en
stor symbolsk betydning.
»Vi er en minoritetsgruppe på cirka 4.000 danskere, som har dansk tegnsprog som
vores modersmål. Samfundets syn på tegnsprog er, at det er et hjælpemiddel. Men
det er et sprog med eget ordforråd og egen grammatik, som er udviklet af døve,
ligesom dansk er udviklet af hørende danskere«.
»Det er bare ikke anerkendt. Og et sprognævn for tegnsprog ville sikre, at sprogets
udvikling blev fulgt, og at man kunne udbrede kendskabet til dansk tegnsprog«,
siger lingvist og landsformand for DDL Janne Boye Niemelä.
Ikke nogen større udgift
Og ifølge Dansk Sprognævn er der intet til hinder for, at dansk tegnsprog får status
af et selvstændigt sprog.
»Det har alle de egenskaber, som gør, at det kan betragtes som et selvstændigt
sprog. Det har sin egen grammatik, sin egen udtryksmåde, det danner sine egne
tegn og har en syntaks, som ikke ligner dansk«, siger nævnets direktør, Sabine
Kirchmeier-Andersen.
Der faktisk synes, det er mærkeligt, at Danmark som det eneste land i Norden ikke
anerkender tegnsprog som et sprog.
»Danmark gør rigtig meget for tegnsproget og har allerede de udgifter, der er
knyttet til, at tegnsprogsbrugerne har rettigheder og skal kunne fungere godt i
samfundet. Og derfor vil det ikke udgøre nogen større udgift at anerkende det og
give det et sprognævn«, siger direktøren.
22-11-2013 A 106 SKA, side 13 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
Minister har ingen penge
Men ifølge kulturminister Uffe Elbæk er den danske lovgivning ikke bygget til at
kunne give symbolsk anerkendelse.
»I Danmark benytter vi kun lovgivningen til at håndtere konkrete
problemstillinger. Vi har ikke nogen sproglov, og det skyldes netop, at man ikke vil
lave symbolsk lovgivning«, siger han.
Og hvis Dansk Sprognævns opgave med at vejlede om og overvåge det danske
sprog skal udvides til også at omfatte dansk tegnsprog, koster det penge.
»Nævnet har hverken ressourcer eller kompetencer til at løse en sådan opgave. Og
den slags ekstramidler har vi desværre ikke«, siger Uffe Elbæk.
Elisabeth Engberg-Pedersen er professor i anvendt lingvistik på Københavns
Universitet og har arbejdet med tegnsprog i årtier. Ifølge hende er det vanskeligt at
give tegnsproget officiel anerkendelse, for sådan en har dansk heller ikke.
»Det står ikke i grundloven, at dansk er det officielle sprog i Danmark. Dansk har
sin anerkendelse i kraft af en institutionalisering i bestemte kontekster. Men den
officielle anerkendelse, danske døve gerne vil have af tegnsproget, findes heller
ikke for dansk«, siger hun.
Til gengæld er der en undervisningsvejledning, en uddannelse som tegnsprogstolk,
og døve har ret til tegnsprogstolkning i bestemte situationer.
Den europæiske sprogpagt
Til forskel fra alle andre minoritetssprog har dansk tegnsprog ikke et centrum et
andet sted i verden, fortæller seniorforsker i Dansk Sprognævn Ole Ravnholt. Han
sidder også i et dansk tegnsprogsudvalg, som er nedsat af DDL.
»Der er ikke andre end Danmark til at passe på dansk tegnsprog. Alle
indvandrersprogene har jo andre lande, der tager vare på dem«, siger han.
Da Danmark i 2000 ratificerede den europæiske sprogpagt, som omhandler
regionale sprog og mindretalssprog, var det på tale at tage dansk tegnsprog med,
som man har gjort i eksempelvis Finland.
»Det blev afvist med den begrundelse, at tegnsprog ikke er et egentligt sprog, men
et hjælpemiddel. Og det er simpelt hen forkert. Tegnsprog er et egentligt sprog«,
siger Ole Ravnholt.
4.000 har dansk tegnsprog som modersmål
I Danmark får næsten alle døvfødte børn i dag tilbudt en CI-operation, hvor man
indopererer et avanceret høreapparat. Men det er ifølge DDL’s landsformand ikke
ensbetydende med, at dansk tegnsprog uddør.
»Der er 4.000 danskere, der har dansk tegnsprog som modersmål. Og det får deres
hørende børn også, for forældrene bliver ikke opereret. Der findes også en stor
gruppe unge døve, som bruger tegnsprog, og som skal bruge det 60-80 år ud i
fremtiden«, siger Janne Boye Niemelä.
22-11-2013 A 106 SKA, side 14 af 14
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
Telefon: +45 33 74 74 00
Fax: +45 33 74 74 20
Spørgetelefon: +45 33 74 74 74
CVR-nr.: 59190628
EAN-nr.: 5798000794283
adm@dsn.dk
www.dsn.dk
I onsdags var hun til møde i Dansk Sprognævn, hvor det blev diskuteret, hvordan
DDL og nævnet kan samarbejde:
»Vi har jo selv et under DDL med en repræsentant fra Sprognævnet, men vi ville
gerne, at det lå under Kulturministeriet. Det er der ifølge ministeren ikke penge til,
men vi har tænkt os at holde kontakten med ham. Det ville betyde så meget, at
dansk tegnsprog får samme status som dansk. Vores selvværd ville få et boost af
det. Og vi ville komme til at føle os mere som en del af det danske samfund«.