Orientering om høring af bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af boliger, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesbrev.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L3/bilag/6/1304889.pdf

Ministeren
26. november 2013
J NR. 2013-4398
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af bekendtgørelse om en godkendelsesordning for
virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
energirenovering af boliger
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 1.2, til lovforslag L 3 om ændring
af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at Folketingets Klima-, Energi- og
Bygningsudvalg vil modtage en kopi af høringsudkastet til den bekendtgørelse, som
skal udmønte de regler, der foreslås vedtaget efter L 3.
Høringsudkast til bekendtgørelsen, som sendes i høring den 26. november 2013,
vedlægges til orientering. Som det fremgår af høringsudkastet til bekendtgørelsen,
forventes bekendtgørelsen at træde i kraft den 1. januar 2014.
Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det
forventes, at ordningen får et egentligt navn ved udmøntningen og lanceringen af
ordningen.Efter forskellige overvejelser er det nu besluttet, at ordningen vil blive
lanceret under navnet ”Bedre Bolig – Besparelsen Betaler”.
Med navnet ”Bedre Bolig – Besparelsen Betaler” bliver det fortalt, at boligejeren ved
at bruge ordningen får en bedre bolig, samtidig med at der for boligejeren kan være
en økonomisk fordel ved at benytte ordningen.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 3 Bilag 6
Offentligt


Bekendtgørelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L3/bilag/6/1304890.pdf

1
Bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer
rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med af energirenovering af
boliger1
I medfør af §§ 24 f og 24 g, § 24 h, stk. 1 og 2, §§ 24 i og 28 a, § 29, stk. 3, nr. 1, og §
32, stk. 3 og 4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr.
636 af 19. juni 2012, som ændret ved lov nr. xx af yy, og efter forhandling med erhvervs-
og vækstministeren, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse fastlægger de nærmere regler for en frivillig
godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i
forbindelse med energirenovering af boliger efter § 24 f, stk. 1, i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger.
§ 2. Godkendelsesordningen omfatter energirenovering af boliger, der i Bygnings- og
Boligregisteret (BBR) er angivet som stuehuse til landbrugsejendom (110), fritliggende
enfamiliehuse (120), helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel
(række-, kæde- eller dobbelthuse) (130) eller sommerhuse (510).
§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1) Godkendt virksomhed: En virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v.
i forbindelse med energirenovering af boliger.
2) Kontrolinstans: En virksomhed, som er godkendt af erhvervs- og vækstministeren til
at godkende og efterprøve kvalitetsstyringssystemer hos virksomheder efter bilag 3.
3) Certificerende organ: En virksomhed, som er akkrediteret til at foretage certificering
af kvalitetsstyringssystemer hos virksomheder efter bilag 4.
Kapitel 2
Godkendelsesordningens omfang
§ 4. En virksomhed kan opnå godkendelse fra Energistyrelsen som virksomhed, der
leverer rådgivning om og projektstyring m.v. af energirenovering af boliger efter
ansøgning, jf. bekendtgørelsens kapitel 3, hvis virksomheden opfylder kravene i denne
bekendtgørelse, herunder har et godkendt eller certificeret kvalitetsstyringssystem.
Stk. 2. Godkendelse som virksomhed, der leverer rådgivning om og projektstyring m.v.
af energirenovering af boliger giver virksomheden ret til i sin markedsføring til anvende
betegnelsen godkendt virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i
forbindelse med energirenovering af boliger og logoet i bilag 6.[Redaktionel bemærkning:
Navnet på ordningen indsættes i den endelige version af bekendtgørelsen]
1
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006
om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 3 Bilag 6
Offentligt
2
§ 5. Godkendelsen omfatter en ydelse med henholdsvis beskrivelse af boligens
energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejerens behov og en plan for denne
energirenovering og en ydelse med tilbudsindhentning og byggeledelse.
Stk. 2. Beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejers
behov og et forslag til renovering kan omfatte følgende ydelser:
1) Screening for energibesparelsesmuligheder. Dette indebærer en indledende
vurdering af potentialet for energibesparelser og en afstemning i forhold til
boligejerens behov, herunder om boligejeren ønsker en samlet kortlægning af de
samlede energibesparelsesforslag i form af et energimærke for boligen.
2) Beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejerens
behov. Beskrivelsen kan desuden tage udgangspunkt i et eksisterende energimærke
for boligen.
3) Beskrivelse af energibesparelsesmuligheders betydning for komfort og indeklima.
4) Udarbejdelse af en plan for energirenoveringens igangsættelse, herunder angivelse
af omkostninger for udvalgte energibesparelsestiltag og tidsplan for gennemførelse
af udvalgte energibesparelsestiltag.
5) Udarbejdelse af et standarddokument til bank eller andet finansieringsinstitut med
relevante oplysninger fra planen for energirenovering samt en angivelse af ydet
rådgivning og leverede ydelser.
Stk. 3. Tilbudsindhentning og byggeledelse kan omfatte følgende ydelser:
1) Projektering og tilbudsindhentning, herunder udarbejdelse af opgavebeskrivelse og
indhentning og vurdering af tilbud.
2) Byggeledelse, herunder varetagelse af byggestyring, løbende fagtilsyn og
afsluttende fejl og mangelsgennemgang.
3) Aflevering og 1-års opfølgning, herunder fysisk gennemgang af projektet med
boligejeren, instruktion af boligejeren i energirigtig adfærd, gennemgang af
relevante manualer og evaluering af projektforløbet.
Stk. 4. Levering af ydelser i henhold til stk. 2, nr. 1-5 og stk. 3, nr. 1-3 sker på
baggrund af tjeklister, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, og ved hjælp af et
egnet beregningsværktøj.
§ 6.Den godkendte virksomhed skal selv kunne levere de ydelser, som fremgår af § 5, stk.
2, for at opnå godkendelse. Den godkendte virksomhed skal enten selv eller ved hjælp af
underleverandører kunne levere de ydelser, som fremgår af § 5, stk. 3, for at opnå
godkendelse.
Stk. 2.Den godkendte virksomhed kan anvende underleverandører til levering af sine
ydelser under ordningen, jf. dog § 10, stk. 2.
Kapitel 3
Godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse som godkendt virksomhed
§ 7. Ansøgning om godkendelse som godkendt virksomhed indgives til Energistyrelsen
eller indsendes digitalt via erhvervsportalen Virk.dk (www.virk.dk).
Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om:
A) Navn på virksomheden og dets eventuelle CVR-nummer.
3
B) Enten en bekræftelse fra en kontrolinstans på, at virksomheden har et godkendt
kvalitetsstyringssystem eller har ansøgt om godkendelse af et
kvalitetsstyringssystem, og at systemet efter en foreløbig gennemgang er fundet
fyldestgørende, jf. kapitel 4, eller,
en bekræftelse fra et certificerende organ på, at virksomheden har et certificeret
kvalitetssikringssystem, jf. bilag 2.
§ 8. Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for godkendelse er
opfyldt.
Stk. 2. Energistyrelsen fører en liste på styrelsens hjemmeside over godkendte
virksomheder.
§ 9. Energistyrelsen kan til enhver tid kræve at få udleveret alle oplysninger, der er
nødvendige til vurdering af, om betingelserne for godkendelsen er opfyldt.
Stk. 2. Energistyrelsen kan til enhver tid kræve at få udleveret alle oplysninger, der er
nødvendige til vurdering af, om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.
§ 10. Energistyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse som godkendt virksomhed, hvis
virksomheden væsentligt misligholder kravene til at opretholde en godkendelse, herunder
at virksomhedens kvalitetsstyringssystem ikke længere er godkendt eller certificeret, eller
at virksomheden ikke længere har en medarbejder ansat, der opfylder kravene i bilag 5.
Stk. 2. En godkendelse som godkendt virksomhed bortfalder, når virksomheden kommer
under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører.
Stk. 3. Hvis den godkendte virksomhed ikke længere har en medarbejder ansat, der
opfylder kravene i bilag 5, kan virksomheden opretholde sin godkendelse som godkendt
virksomhed i yderligere 3 måneder fra det tidspunkt, medarbejderen forlader
virksomheden.
Stk. 4. En godkendt virksomhed, der ikke længere har en medarbejder ansat, der
opfylder kravene i bilag 5, må i det tidsrum, der er fastsat i stk. 3, ikke levere ydelser
under ordningen.
Kapitel 4
Forpligtelser m.v. for godkendte virksomheder
§ 11. Den godkendte virksomhed skal sørge for, at arbejdet udføres i
overensstemmelse med denne bekendtgørelse og i overensstemmelse med virksomhedens
kvalitetsstyringssystem.
Stk. 2.Beskrivelse af energibesparelsesmuligheder, forslag til renovering og
standarddokumenter, jf. § 5, stk. 2, nr. 2-4, skal udarbejdes i et standardiseret format.
Standardformularer udarbejdes af Energistyrelsen og offentliggøres på Energistyrelsens
hjemmeside.
§ 12. Virksomheden skal sikre dokumentation for at:
4
1) medarbejderne har den krævede uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer,
jf. bilag 5,
2) medarbejderne bliver tilbudt den relevante efteruddannelse, jf. bilag5, og
3) virksomheden har et godkendt eller certificeret kvalitetsstyringssystem.
Stk. 2. En godkendt virksomhed kan indgå aftale om at opgaver under
godkendelsesordningen løses af underleverandører med samme eller tilsvarende
kompetencer, jf. bilag 5, som gælder for virksomheden selv. Underentreprenøren skal i
så fald være omfattet af den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem.
Underleverandørens medarbejdere skal fremgå af virksomhedens
kvalitetsstyringssystem på linje med virksomhedens egne medarbejdere og have
tilsvarende nødvendige kompetencer.
§ 13. Den godkendte virksomheds ydelser efter denne bekendtgørelse omfattes af de
gældende Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR).
§ 14. Den godkendte virksomheds dokumentation i forbindelse med
kvalitetsstyringssystemet, herunder for overholdelse af §§ 11 og 12, skal arkiveres og
opbevares tilgængeligt for den kontrolinstans eller det certificerende organ, som
virksomheden har valgt at samarbejde med.
Stk. 2. Virksomheden skal opbevare kvalitetsdokumentationen efter stk. 1 i mindst 5 år
efter afslutningen på den godkendte virksomheds ydelse. Dokumentationen kan opbevares
i elektronisk form.
Stk. 3. Forpligtelsen til at opbevare kvalitetsdokumentationen efter stk. 1 ophører ikke
såfremt virksomheden ophører med at være godkendt virksomhed.
§ 15. Ændringer i de oplysninger, der er meddelt Energistyrelsen i forbindelse med
udstedelsen af en godkendelse efter kapitel 3, skal meddeles Energistyrelsen uden
ugrundet ophold.
§ 16. Den godkendte virksomhed skal, på opfordring fra boligejeren, oplyse om hvilke
af de leverede ydelser, der er omfattet af godkendelsesordningen. Den godkendte
virksomhed skal oplyse boligejeren om hvorvidt virksomheden udfører entrepriseydelser
på områder omfattet af godkendelsesordningen.
§ 17. Den godkendte virksomhed skal overfor boligejeren oplyse om klageadgang til
kontrolinstansen eller det certificerende organ og i hvilket omfang ydelser leveret under
ordningen er dækket af en ansvarsforsikring.
§ 18. Den godkendte virksomhed skal udlevere de nødvendige data og beregninger
m.v. som ligger bag beskrivelsen af energibesparelsesmuligheder til boligejeren. Såfremt
boligejeren ønsker det, skal materialet udleveres i digitalt format.
Kapitel 5
Godkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer
5
§ 19. For at opnå godkendelse af et kvalitetsstyringssystem fra en kontrolinstans, skal
en virksomhed opfylde kravene i bilag 1.
§ 20. Et kvalitetsstyringssystem skal godkendes af en kontrolinstans, jf.
bekendtgørelsens kapitel 7.
Stk. 2. Et kvalitetsstyringssystemskal ved første godkendelse godkendes foreløbigt.
§ 21. Virksomhedens kvalitetsstyringssystem skal godkendes af en kontrolinstans for
godkendte virksomheder inden for 1 år efter godkendelse som godkendt virksomhed.
§ 22. Ansøgning om godkendelse af et kvalitetsstyringssystem skal indsendes til en
kontrolinstans for godkendte virksomheder. Ansøgningen skal vedlægges et eksemplar af
virksomhedens kvalitetsstyringssystem, herunder dokumentation for, at medarbejderes
kompetencer opfylder kravene i bilag 5.
Stk. 2. Ansøgning og dokumentation kan fremsendes i elektronisk form.
§ 23. Den godkendte virksomhed skal stille dokumentation til rådighed for de årlige
efterprøvninger, der udføres af kontrolinstansen i virksomhedens godkendelsesperiode.
§ 24. Kontrolinstansen kan tilbagekalde godkendelsen af et kvalitetsstyringssystem,
hvis kontrolinstansen ved den årlige audit konstaterer, at vilkårene for godkendelsen af
kvalitetsstyringssystemet ikke overholdes.
Kapitel 6
Certificering af kvalitetsstyringssystemer og audit
§ 25. En virksomhed skal, for at kunne få certificeret sit kvalitetsstyringssystem, opfylde
kravene i bilag 2.
Stk. 2. Certificering af ansøgende virksomheders kvalitetsstyringssystem efter dette
kapitel skal ske i henhold til »DS/EN ISO 9001 om kvalitetsstyringssystemer - systemkrav«
og krav til kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, som ønsker en certificering af
kvalitetsstyringssystemet fra et akkrediteret certificerende organ, jf. bilag 2. ISO standard
»DS/EN ISO 9001« kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende
tekniske specifikationer ligger til gennemsyn i Energistyrelsen.
§ 26. Med intervaller, der ikke overstiger 2 år, foretager det certificerende organ for
godkendte virksomheder audit. Første audit foretages dog senest efter 1 år.
Stk. 2. Hvis det certificerende organ for godkendte virksomheder ved en audit
konstaterer, at certificeringen ikke overholdes, kan det certificerende organlade
virksomhedens certificering bortfalde.
Stk. 3. Det certificerende organ kan lade virksomhedens certificering bortfalde mellem
to besøg efter stk. 1, hvis der konstateres grove svigt i virksomhedens overholdelse af
certificeringen.
Stk. 4. Ved bortfald af en certificering skal det meddeles den godkendte virksomhed og
Energistyrelsen samtidig med en skriftlig begrundelse for bortfaldet.
6
§ 27. Den godkendte virksomhed skal stille dokumentation til rådighed for de audits,
der udføres af det certificerende organ.
Kapitel 7
Godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanser og kontrolinstansers forpligtelser
§ 28. Erhvervs- og vækstministeren godkender kontrolinstansen, hvis kontrolinstansen
opfylder betingelserne i dette kapitel.
Stk. 2. Godkendelse af kontrolinstansens kvalitetsstyringssystem kan helt eller delvist
bygge på
1) et godkendt kvalitetsstyringssystem fra et anerkendt certificeringsorgan eller
2) en akkreditering meddelt af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK)
eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European
co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udsteder et godkendelsesbevis til kontrolinstansen,
der angiver omfanget af kontrolinstansens arbejde og vilkårene herfor.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren foretager periodevise efterprøvninger af
kontrolinstansens arbejde.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren behandler ansøgninger om godkendelse som
kontrolinstans hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for 4 uger fra det
tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt. Erhvervs- og vækstministeren kan én gang
forlænge fristen med et begrænset tidsrum, hvis spørgsmålets kompleksitet berettiger
hertil. Forlængelsen og dens varighed begrundes behørigt og meddeles ansøgeren inden
den oprindelige frists udløb.
Stk. 6. For enhver anmodning om godkendelse som kontrolinstans fremsender erhvervs-
og vækstministeren hurtigst muligt en kvittering for modtagelsen. Kvitteringen skal angive
den i stk. 5 omhandlede frist og klagemuligheder. Hvis anmodningen er ufuldstændig,
oplyses ansøgeren hurtigst muligt om, at der skal indgives yderligere dokumentation og
om en indvirkning på den frist, der er nævnt i stk. 5.
§ 29. En kontrolinstans skal efterleve de krav, der fremgår af den internationale
standard for »Overensstemmelsesvurdering – Krav til organer der foretager audit og
certificering af ledelsessystemer« DS/EN ISO/IEC 17021 eller tilsvarende anerkendt
standard, med de afvigelser og tilføjelser, der følger af bekendtgørelsens bilag 3. ISO
standard »DS/EN ISO 17021« kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de
pågældende tekniske specifikationer ligger til gennemsyn i Energistyrelsen.
Stk. 2. Kvalitetsstyringssystemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling
af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for procedurer,
instruktioner og forholdsregler. Manualen eller samlingen af dokumenter kan udformes og
opbevares elektronisk.
Stk. 3. Kontrolinstansen skal opbevare manualen eller samlingen af dokumenter i mindst
5 år.
§ 30. Kontrolinstanser kan godkende virksomheders kvalitetsstyringssystem ved
ansøgning fra virksomheden herom.
7
Stk. 2. Hvis kontrolinstansen kan forhåndsgodkende kvalitetsstyringssystemet, jf. § 30,
udstedes første gang et foreløbigt godkendelsesbevis, og inden for 1 år efter
kontrolinstansens foreløbige godkendelse af kvalitetsstyringssystemet skal udstedes et
endeligt godkendelsesbevis.
§ 31. Kontrolinstanserne skal behandle ansøgningerne i den rækkefølge, de modtages.
Stk. 2. Kontrolinstansen sender en foreløbig godkendelse, hvis kvalitetssikringssystemet
efter en foreløbig gennemgang er fundet fyldestgørende.
Stk. 3. Hvis kontrolinstansen ikke kan godkende eller forhåndsgodkende
kvalitetsstyringssystemet, meddeles begrundet afslag på ansøgningen.
§ 32. Med intervaller, der ikke overstiger 2 år, foretager kontrolinstansen efterprøvning
af den godkendte virksomheds faktiske efterlevelse af det godkendte
kvalitetsstyringssystem.
Stk. 2. Hvis kontrolinstansen ved den løbende efterprøvning konstaterer, at kravene til
kvalitetsstyring ikke overholdes, kan kontrolinstansen tilbagekalde godkendelsen af
kvalitetsstyringssystemet.
Stk. 3. Kontrolinstansen kan kalde en godkendelse af et kvalitetsstyringssystem tilbage
mellem to besøg efter stk. 1, hvis der konstateres grove svigt i den godkendte
virksomheds kvalitetsstyring.
Stk. 4. Tilbagekaldelse af en godkendelse af et kvalitetsstyringssystem meddeles
virksomheden med en skriftlig begrundelse for tilbagekaldelsen.
Stk. 5. Kontrolinstansen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 4 meddele
Energistyrelsen om tilbagekaldelsen af godkendelsen.
§ 33. Kontrolinstansen kan vælge helt eller delvist at uddelegere auditeringsarbejdet til
anerkendte certificeringsorganer under forudsætning af erhvervs- og vækstministerens
godkendelse. Kontrolinstansen opretholder dog det fulde ansvar for uddelegerede opgaver
og for at godkende, efterprøve og tilbagekalde godkendelser af kvalitetsstyringssystemer.
§ 34. Dokumentation i form af modtaget materiale, resultater af de gennemførte
efterprøvninger og dokumentation for anvendelse af kvalitetsstyringssystemet skal efter
anmodning stilles til rådighed for erhvervs- og vækstministeren.
§ 35. Såfremt en kontrolinstans ikke opfylder betingelserne i henhold til
godkendelsesvilkårene og denne bekendtgørelse, kan erhvervs- og vækstministeren
tilbagekalde godkendelsen som kontrolinstans.
Stk. 2. En godkendelse som kontrolinstans bortfalder, når virksomheden kommer under
konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører.
Stk. 3. Hvis kontrolinstansen ikke længere har en medarbejder ansat, der opfylder
kravene i bilag 3, kan virksomheden opretholde sin godkendelse som godkendt
virksomhed i yderligere 3 måneder fra det tidspunkt medarbejderen forlader
virksomheden.
Stk. 4. En kontrolinstans, der ikke længere har en medarbejder ansat, der opfylder
kravene i bilag 3, må i det tidsrum, der er fastsat i stk. 3, ikke levere ydelser under
ordningen.
8
§ 36. Kontrolinstansen skal behandle klager fra boligejere over leverede ydelser fra
virksomheder hvis kvalitetsstyringssystem kontrolinstansen har godkendt. Kontrolinstansen
behandler klagen som et led i kontrolinstansens løbende efterprøvelse af den godkendte
virksomheds kvalitetsstyringssystem. Kontrolinstansen skal i den forbindelse vurdere
hvorvidt formelle betingelser for godkendelse af kvalitetsstyringssystemet har været
overholdt i den pågældende sag og meddele boligejeren svar på klagen.
Stk. 2. Det er en forudsætning for at indbringe en klage efter stk. 1 til en kontrolinstans,
at den godkendte virksomhed forinden har behandlet klagen i henhold til det godkendte
kvalitetsstyringssystem. Klagen skal indbringes til kontrolinstansen senest 4 uger efter den
godkendte virksomhed har meddelt endeligt afslag på klagen.
Stk. 3. Kontrolinstansens svar kan ikke påklages til erhvervs- og vækstministeren,
Energistyrelsen eller anden offentlig myndighed.
Kapitel 8
Certificerende organers forpligtelser
§ 37. En virksomhed kan kun foretage certificering af godkendte virksomheders
kvalitetsstyringssystem efter denne bekendtgørelse, hvis virksomheden er akkrediteret
som certificerende organ af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, eller et
tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske
samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA’s, multilaterale aftale om gensidig
anerkendelse.
Stk. 2. Det certificerende organ skal være akkrediteret til at certificere virksomheders
kvalitetsstyringssystemer efter denne bekendtgørelse i henhold til »DS/EN ISO/IEC 17021
om overensstemmelsesvurdering – krav til organer der foretager audit og certificering af
ledelsessystemer« og Energistyrelsens krav til akkreditering af certificerende organer, jf.
bilag 4.
§ 38. Det certificerende organ skal behandle klager fra boligejere over leverede ydelser
fra virksomheder hvis kvalitetsstyringssystem det certificerende organ har certificeret. Det
certificerende organ behandler klagen som et led i det certificerende organs løbende
efterprøvelse af den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem. Det certificerende
organ skal i den forbindelse vurdere hvorvidt formelle betingelser for certificeringen af
kvalitetsstyringssystemet har været overholdt i den pågældende sag og meddele
boligejeren svar på klagen.
Stk. 2. Det er en forudsætning for at indbringe en klage efter stk. 1 til et certificerende
organ, at den godkendte virksomhed forinden har behandlet klagen i henhold til det
certificerede kvalitetsstyringssystem. Klagen skal indbringes til det certificerende organ
senest 4 uger efter den godkendte virksomhed har meddelt endeligt afslag på klagen.
Stk. 3. Det certificerende organs svar kan ikke påklages til erhvervs- og
vækstministeren, Energistyrelsen eller anden offentlig myndighed.
9
Kapitel 9
Kontrolinstanser og certificerende organer fra andre lande
§ 39. En virksomhed, som i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som
EU har indgået aftale med herom, og som efter dette lands regler er godkendt eller
certificeret til at godkende og efterprøve kvalitetsstyringssystemer for godkendte
virksomheder eller lignende virksomheder, kan midlertidigt eller lejlighedsvist levere
tjenesteydelse i Danmark som kontrolinstans for disse virksomheder uden forudgående
godkendelse fra erhvervs- og vækstministeren.
Kapitel 10
Betaling til kontrolinstanser og certificerende organer, straf og ikrafttrædelse m.v.
§ 40. Kontrolinstanser og certificerende organer kan kræve betaling for deres ydelser til
de enkelte godkendte virksomheder hos disse virksomheder.
§ 41. Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til
anden offentlig myndighed.
§ 42. Med bøde straffes den, der overtræder § 4, stk. 2, ved uden godkendelse i sin
markedsføring at anvende betegnelsen ”godkendt virksomhed, der leverer rådgivning og
projektstyring i forbindelse med energirenovering af bygninger” eller logoet i bilag 6.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 43. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 44. Godkendte virksomheder skal i perioden frem til 1. april 2014 ved ansøgning til
Energistyrelsen fremsende dokumentation for medarbejderes uddannelse efter bilag 5 og
en erklæring om, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem og leverer ydelser efter
kvalitetsstyringssystemet. Virksomheden skal senest 1. april 2014 fremsende
dokumentation til Energistyrelsen for, at kvalitetsstyringssystemet er godkendt af en
kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ.
10
Bilag 1 Krav til kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, som ønsker en godkendelse
af kvalitetsstyringssystemet fra en kontrolinstans
Kvalitetsstyringssystemet skal være målrettet mod virksomhedens forretningsgrundlag i forbindelse
med levering af ydelser i henhold til godkendelsesordningen og være tilpasset virksomheden, med
hensyn til dennes organisatoriske struktur.
Kvalitetsstyringssystemet skal indeholde:
1) et system til håndtering af dokumentation
a. i forbindelse med levering af ydelserne under godkendelsesordningen
b. i forbindelse med opfyldelse af generelle krav til den godkendte virksomhed,
2) en udpeget ansvarlig til vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet,
3) procedurer til sikring af relevante medarbejderes adgang og hensigtsmæssige anvendelse af
kvalitetsstyringssystemet,
4) procedurer til håndtering af underleverandørers kvalitet af produkter og ydelser i henhold til
ordningen,jf. § 12, stk. 2, procedurer for håndtering af kommunikation med kunder, herunder
kundeklager, samt håndtering af forbedringsforslag i forbindelse med kundeevaluering.
5) Dokumentation for medarbejderes uddannelse, efteruddannelse og erhvervserfaring, jf. bilag 5.
Virksomheder, som ønsker at anvende dette bilag til godkendelse af et kvalitetsstyringssystem, kan
anvende systematikken i bilag 2 til opbygning af kvalitetsstyringssystemets struktur.
11
Bilag 2 Krav til kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, som ønsker en certificering
af kvalitetsstyringssystemet fra et akkrediteret certificerende organ
0. Indledning
Følgende bilag beskriver præciseringer og supplerende krav til virksomheder, der ønsker at etablere
dette kvalitetsstyringssystem. Det skal pointeres, at kvalitetsstyringssystemet kan etableres,
implementeres og vedligeholdes i sammenhæng med et eksisterende kvalitetsstyringssystem, der lever
op til standarden DS/EN ISO 9001:2008. Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et
certificeringsorgan, der er akkrediteret til at erklære overensstemmelse med DS/EN ISO 9001:2008 og
dette bilag. I indeværende bilag vil præciseringer, supplerende krav og udeladelser i forhold til DS/EN
ISO 9001:2008 blive angivet.
1. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 4.2.1 Dokumentation
Virksomheden skal som minimum etablere, implementere og vedligeholde et system, der som minimum
kan håndtere følgende dokumentation:
 Opbevaring og løbende opdatering af de nyeste love og regler der er relevante i forhold til
godkendelsesordningen, herunder krav og vejledninger, relevante skabeloner, værktøjer, mv.
 Opbevaring og løbende opdatering af beskrivelser af, hvordan virksomheden leverer ydelser i
henhold til ordningen
 Opbevaring og løbende opdatering af dokumentation for, hvordan virksomheden opfylder krav
til medarbejdernes uddannelse og erhvervserfaring, og styring af underleverandører
 Opbevaring og løbende opdatering af dokumentation for, at virksomheden er godkendt som
godkendt virksomhed, herunder dokumentation for den årlige gennemgang af
kvalitetsstyringssystemet
 Opbevaring af dokumentationen for det enkelte projektforløb og dialogen med den enkelte
boligejer
 Opbevaring af henvendelser fra boligejere om påståede fejl og mangler i ydelser under
godkendelsesordningen, herunder klager
2. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 4.2.4. Registreringer
Virksomheden skal sikre, at oplysninger opnået ved udførelse af ydelser leveret under
godkendelsesordningen opbevares forsvarligt. Registreringerne i virksomhederne skal sikre, at
virksomheden har etableret og vedligeholder en samlet dokumentation, som omfatter:
a) Dokumentation vedrørende de gennemførte rådgivningsforløb
 Kontraktindgåelser med boligejer
 Dokumentation og fagligt baggrundsmateriale i forbindelse med screening, registrering og
kortlægning af boligejers ejendom
 Dokumentation og fagligt baggrundsmateriale i forbindelse med udarbejdelse af Projektplan og
Standarddokument
 Dokumentation i forbindelse med dialog og aftale med energiselskab vedrørende tilskud i
forbindelse med energibesparelsespotentialer
 Dokumentation vedrørende dialog med relevante myndigheder mht. myndighedsbehandling
12
 Dokumentation i forbindelse med projektering og indhentning af tilbud i forbindelse med
renovering
 Dokumentation i forbindelse med byggeledelse og tilsyn
 Dokumentation i forbindelse med aflevering, 1 års gennemgang og afsluttende evaluering
 Henvendelser fra kunder om påståede fejl og mangler i den godkendte virksomheds rådgivning,
herunder klager og virksomhedens besvarelse af disse
b) Dokumentation vedrørende faglige kompetencer for medarbejdere inddraget i levering af
ydelser under godkendelsesordningen
 Dokumentation for uddannelse, efteruddannelse og erhvervserfaring for de medarbejdere hos
virksomheden eller en underleverandør, der har været inddraget i levering af ydelser under
godkendelsesordningen, jf. bilag 5.
c) Øvrige forhold
 Opdateret regelsamling om ordningen, herunder gældende lov og bekendtgørelse.
 Opdaterede skabeloner og værktøjer m.v.
3. Vedrørende DS/ENISO 9001:2008, kap. 5. Ledelsens ansvar
Da der ikke er tale om krav til et kvalitetsledelsessystem, men alene et kvalitetsstyringssystem,
udelades punkterne 5.1. Ledelsens forpligtelse, 5.3 Kvalitetspolitik, og 5.4 Planlægning.
3.1Kvalitetsansvarlig
Dog er virksomhedens ledelse forpligtiget til at afsætte de fornødne ressourcer, herunder at udpege en
relevant medarbejder med ansvar for kvalitetsstyringssystemet, i henhold til pkt. 5.5 under ”Ansvar,
beføjelser og kommunikation”. Herunder skal de relevante medarbejderes ansvar, beføjelser og
forpligtigelser i henhold til kvalitetsstyringssystemet klart defineres, beskrives og kommunikeres internt i
virksomheden, i henhold til pkt. 5.5.1.
Der skal være en fastansat medarbejder med ansvar for kvalitetsstyringssystemet og med
kompetencer, der som minimum opfylder de formelle betingelser for at blive uddannet efter bilag 5.
Medarbejderen er ansvarlig for at vedligeholde og opdatere systemet, herunder at sikre, at egenkontrol
og kontrol af eksterne part gennemføres, og at der foretages den nødvendige opfølgning på
resultaterne af kontrollerne.
3.2 Kundefokus
Ligeledes skal kundekrav i henhold til pkt. 5.2 under ”Kundefokus” fastsættes og opfyldes i forbindelse
med etablering, implementering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet, i henhold til ordningens
krav og med det formål, at styrke kundetilfredsheden i forbindelse med levering af ydelserne i henhold
til godkendelsesordningen.
4. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 6.2.2. Kompetence, bevidsthed og uddannelse/træning
Medarbejdere hos den godkendte virksomhed eller dennes underleverandører skal leve op til kravene i
bilag 5.
5. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 7.1 Planlægning af produktfrembringelse
Virksomheden skal fastsætte krav til produktfrembringelsen af ydelserne under
godkendelsesordningen, således at disse udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
6. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 7.2.1 Fastsættelse af krav knyttet til produktet
13
Virksomheden skal fastsætte krav til leveringen af ydelserne under godkendelsesordningen, således at
disse udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen
Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 7.2.3. Kommunikation med kunden
Virksomheden skal beskrive procedurer for kommunikation med kunden igennem alle aktiviteter der
relaterer sig til levering af ydelserne under godkendelsesordningen, og i henhold til bekendtgørelsen.
Virksomheden skal særligt udarbejde en procedure for registrering og behandling af kundeklager til
levering af ydelserne i henhold til godkendelsesordningen. Proceduren skal sikre at:
 Virksomheden gennemgår klagen, og herunder vurderer klagen i forhold til retningslinjerne og
virksomhedens egne procedurer til gennemførelse af ydelserne som var gældende på
tidspunktet hvor ydelsen blev leveret. Hvis virksomheden vurderer, at klageren skal have
medhold i et eller flere af klagepunkterne, skal klageren godtgøres i henhold til virksomhedens
procedurer herfor. Hvis virksomheden vurderer, at ydelsen blev gennemført i henhold til
retningslinjerne eller i henhold til kundens egne ønsker, skal klager modtage et skriftligt svar
med en begrundelse for virksomhedens konklusion.
 At klageren modtager et svar indenfor en fastsat, og hensigtsmæssig tidsramme fra
modtagelsen af klagen
7. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 7.3. Udvikling og Konstruktion
Virksomheden skal sikre, at leveringen af ydelserne under godkendelsesordningen, især hvad angår
kortlægning, registrering, udarbejdelse af projektplan, projektering samt byggeledelse foregår efter
gældende normer og regler, som fastsat i denne bekendtgørelse.
8. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 7.4. Indkøb
Såfremt virksomheden anvender underleverandører til levering af ydelser under
godkendelsesordningen skal virksomheden opstille krav til underleverandøren, der sikrer opfyldelse af
de relevante krav, jf. § 12.
9. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 7.5.
Her skal det generelt bemærkes, at kravene skal ses i forhold til de opgaver og aktiviteter, der knytter
sig til levering af ydelser under godkendelsesordningen.
10. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 8.2.1. Kundetilfredshed og 8.2.2. Intern audit
Virksomheden skal fastsætte en procedure for, hvordan kunde-evalueringer efter endt ydelsesforløb i
forbindelse med aflevering eller 1 års forløb, skal foretages, og hvorledes resultaterne fra kunde-
evalueringer inddrages i den løbende forbedring af virksomhedens leverede ydelser i henhold til
ordningen.
Virksomheden skal forinden den eksterne kontrol af kvalitetsstyringssystemet, og mindst én gang årligt,
gennemføre egenkontrol med henblik på at vurdere:
 om virksomheden overholder de gældende krav,
 om kvalitetsstyringssystemet herunder dokumentationssystemet er opdateret
 om relevante medarbejdere har adgang til og bruger systemet efter hensigten
14
 om der er forslag til forbedringer og hvordan disse forbedringsforslag håndteres
11. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs. 8.3. Styring af afvigende produkter
Hele punktet udelades.
12. Vedrørende DS/EN ISO 9001:2008, afs. 8.4 Analyse af data
Hele punktet udelades.
13. Vedrørende DS/EN ISO 9001:2008, afs. 8.5 Forbedring
Virksomheden skal ved den årlige interne og eksterne gennemgang af kvalitetssikringssystemet, samt i
forbindelse med kundeevalueringer efter endt ydelsesforløb, vurdere eventuelle forslag til forbedringer
til systemet og vurdere, hvordan disse forbedringsforslag håndteres.
15
Bilag 3 Energistyrelsens krav til kontrolinstanser for godkendte virksomheder, der skal
varetage opgaven med godkendelse og overvågning af godkendte virksomheders
kvalitetsstyringssystemer, jf. bilag 1
1. Anvendelsesområde og generelle krav
Disse krav omfatter principper for og krav til kompetence, konsekvens og upartiskhed i
forbindelse med godkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer hos godkendte
virksomheder og indeholder således krav til de kontrolinstanser, der udfører disse opgaver.
Principperne og kravene rettet til kontrolinstanserne fremgår af »DS/EN ISO/IEC 17021 om
overensstemmelsesvurdering – krav til organer der foretager audit og certificering af
ledelsessystemer« (fremover betegnet som standarden 17021), med de præciseringer og
udeladelser, der fremgår af nærværende krav.
2. Normative referencer
Lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012 om fremme af energibesparelser i bygninger med
eventuelle senere ændringer.
3. Termer og definitioner
Tilføjelse til standarden 17021.
Kontrolinstans
Et af erhvervs- og vækstministeren godkendt og overvåget certificeringsorgan, der godkender
og efterprøver kvalitetsstyringssystemer hos godkendte virksomheder. Der godkendes og
efterprøves for overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse.
3.3 Rådgivning om ledelsessystemer
Eksempler udgår, se punkt 5.2.
4. Principper
De generelle principper, upartiskhed, kompetence, ansvarlighed, åbenhed, fortrolighed og
reaktion på klager gælder som anført i punkt 4.1 til 4.7 i standarden 17021.
Dog gælder, at udlevering af oplysninger til tredjemand om selve certificeringsprocessen (punkt
4.5.1 og 4.5.2 i standarden) kun bør foregå efter indhentet samtykke fra erhvervs- og
vækstministeren.
5. Generelle krav
5.1 Lovmæssige og kontraktmæssige forhold
16
Kravene om juridisk ansvar, certificeringsaftale og ansvar for certificeringsbeslutninger gælder
som anført i punkt 5.1.1. – 5.1.3 i standarden 17021.
Kravet om juridisk enhed i punkt 5.1.1. indebærer eget CVR – nummer, og kravene om
certificeringsaftaler efter punkt 5.1.2 præciseres til aftale med virksomhederne, identificeret ved
CVR – nummeret, hvis virksomhederne er i besiddelse af et CVR – nummer.
5.2 Håndtering af upartiskhed
Kravene om upartiskhed i udførelsen af aktiviteter forbundet med certificering og pligten til at
identificere potentielle interessekonflikter i punkt 5.2.1 og 5.2.2 gælder som anført i standarden
17021 med den tilføjelse, at oplysningen om eventuelle interessekonflikter ligeledes på
forlangende skal stilles til rådighed for erhvervs- og vækstministeren.
Kravet om, at når en relation udgør en uacceptabel trussel mod upartiskhed, må certificeringen
ikke udføres, i punkt 5.2.3, gælder som anført i standarden 17021.
Endvidere gælder følgende krav:
1)
Kontrolinstansen skal være en selvstændig juridisk enhed, identificeret ved et CVR –
nummer.
2)
Repræsentanter for godkendte virksomheder i kontrolinstansernes bestyrelser, kan
ikke auditeres (efterprøves) af den pågældende kontrolinstans.
Kravet i punkt 5.2.4 gælder ikke.
Kravet om, at hverken kontrolinstansen eller nogen del af samme juridiske enhed må tilbyde
eller give rådgivning om ledelsessystemer, i punkt 5.2.5, gælder som anført i standarden 17021.
Endvidere gælder følgende krav:
1)
Kontrolinstansen må ikke give konkret rådgivning om opbygning af virksomhedens
kvalitetsstyringssystem, herunder udformning, implementering eller vedligeholdelse af
kvalitetsstyringssystemet.
2)
Kontrolinstansen må alene give generel information og vejledning til virksomhederne
om kvalitetsstyringssystemer, herunder udforme standardiseret, gradueret materiale i
form af skabeloner, der kan anvendes ved etablering af et kvalitetsstyringssystem, og
afholde informationsmøder om kvalitetsstyringssystemer.
3) Kontrolinstansernes information og vejledning skal være tilgængelig for alle.
Kravet om, at hverken kontrolinstansen eller nogen del af samme juridiske enhed må tilbyde
eller udføre interne audit hos de certificerede kunder, i punkt 5.2.6, gælder som anført i
standarden 17021.
De øvrige krav til sikring af upartiskheden punkt 5.2.7, 5.2.8, 5.2.9, 5.2.10, 5.2.11, 5.2.12 og
5.2.13, gælder som anført i standarden 17021.
5.3 Erstatningsansvar og finansiering
Kravene om ansvarsforsikring og finansiering af aktiviteter i punkt 5.3.1 og 5.3.2 gælder som
anført i standarden 17021 med den tilføjelse, at redegørelsen for og vurderingen af de
økonomiske forhold ligeledes på forlangende skal stilles til rådighed for erhvervs- og
17
vækstministeren.
6. Krav til opbygning
Kravene til organisatorisk opbygning af virksomheden og angivelse af ansvarsområder i punkt
6.1.1 og 6.1.2 e, f, g, h, i gælder som anført i standarden 17021.
Kravene i punkt 6.1.2 a, b, c og d i standarden 17021 gælder ikke.
6.2 Udvalg til varetagelse af upartiskhed
Kontrolinstansens bestyrelse kan efter aftale med erhvervs- og vækstministeren varetage
opgaverne omkring upartiskhed frem for det udvalg, der er angivet i standarden.
Erhvervs- og vækstministeren skal på forlangende have udleveret mødereferater og andre
relevante dokumenter vedrørende dette arbejde.
7. Ressourcekrav
Kravene som anført i punkterne 7.1.2, 7.1.3, 7.2.2 i standarden 17021 gælder ikke og erstattes
af følgende krav
Auditorer skal have følgende kompetencer:
1)
Have indblik i godkendelsesordningen og have gennemført et uddannelsesforløb efter
nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen, som indeholder grundlæggende viden om
godkendelsesordningen.
2)
Auditorer skal have bestået en prøve som auditor, for eksempel IRCA Internal QMS
Auditor for ISO 9000:2000 Series Auditor / Lead Auditor Training Course eller
tilsvarende.
8. Informationskrav
Med hensyn til informationskrav gælder det, at der på opfordring af en vilkårlig part, her forstået
som den godkendte virksomheds kunder, skal kontrolinstansen give mulighed for at få
gyldigheden af en given godkendelse af et kvalitetsstyringssystem bekræftet.
9. Proceskrav
Tilføjelse til afsnit 9 generelt.
Kontrolinstansen er ansvarlig for, at godkendelsen af auditeringens resultat sker på et
fyldestgørende grundlag. Erhvervs- og vækstministerens materiale i form af skemaer m.m. er at
betragte som vejledning, og er ikke tilstrækkelig i alle tilfælde.
Kravene som anført i punkterne 9.1.1, 9.2.3, 9.2.4, 9.3.2 og 9.4 i standarden 17021 gælder ikke
og erstattes af følgende krav
For nye virksomheder, der ønsker en auditering af deres kvalitetsstyringssystem med henblik
på at opnå godkendelse som godkendt virksomhed, skal kontrolinstansen foretage en foreløbig
gennemgang af kvalitetsstyringssystemet og udstede en forhåndsgodkendelse, som
Energistyrelsen efterfølgende anvender i den samlede vurdering af, hvorvidt virksomheden
18
opfylder kravene for at opnå godkendelse.
Ved denne forhåndsgodkendelse skal kontrolinstansen som minimum gennemgå
virksomhedens kvalitetsstyringssystem med speciel fokus på følgende områder:
- At virksomhedens forretningsområde er beskrevet i overensstemmelse
med den forventede virkelighed.
- At de krævede kompetencer til det beskrevne forretningsområde, er til
stede i virksomheden.
- At vurdere, hvorvidt virksomheden kan leve op til intentionerne i
kvalitetsstyringssystemet.
Indenfor en periode på 1 år efter udstedelsen af godkendelsen som godkendt virksomhed skal
der derefter gennemføres en førstegangs auditering, som minimum indeholder punkter
svarende til den nedenfor beskrevne ordinære audit.
For allerede igangværende virksomheder skal der foretages ordinær auditering af
virksomhederne med henblik på at fastslå, hvorvidt virksomhederne rent faktisk følger
kvalitetsstyringssystemet.
Denne ordinære auditering skal foretages med intervaller, der ikke overstiger 24 måneder.
Ved dette besøg skal der som minimum foretages følgende kontroller:
- Kontrol af om det beskrevne forretningsområde fortsat stemmer overens
med det faktiske forretningsområde.
-
Kontrol af at den godkendte virksomheds medarbejdere har de kvalifikationer, som
fremgår af bilag 5.
-
Kontrol af den instruktion, der er givet til tilfældig udvalgt ansat, der arbejder indenfor
godkendelsesområdet, såfremt der er flere ansatte i virksomheden.
- Gennemgang af, hvorvidt virksomheden laver opfølgning på
reklamationer, herunder mindst følge en sag fra start til slut.
- Kontrol af om virksomheden har adgang til ajourført regelgrundlag.
Denne adgang kan foregå elektronisk.
- Virksomhedens kontrol med det udførte arbejde.
- Virksomhedens kontrol med arbejdsdokumentation.
- Kontrol af dokumentation for egenkontrol.
Udover ovennævnte forventer erhvervs- og vækstministeren ca. en gang årligt at udsende en
meddelelse til de godkendte kontrolinstanser. Heri vil blive oplyst et fokusområde, som
kontrolinstansen udover ovenstående skal have speciel opmærksomhed på i en given periode.
19
10. Krav til ledelsessystem
Kravene til kontrolinstansens ledelsessystem gælder som anført i punkt 10.1 til 10.3 i
standarden 17021.
Dog gælder punkt 10.2.2 i standarden 17021 ikke.
Erhvervs- og vækstministeren skal på forlangende have udleveret mødereferater og andre
relevante dokumenter.
11. Krav til administration
Den bemyndigede kontrolinstans skal, udover kravene nævnt i standarden 17021 afsnit 9.9.2
omkring registrering af de godkendte VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder, til
enhver tid følge den af erhvervs- og vækstministeren oplyste indberetningsform omkring
indberetninger til erhvervs- og vækstministeren.
12. Krav om godkendelse og overvågning
Godkendelse
Erhvervs- og vækstministerens godkendelse af den bemyndigede kontrolinstans vil blive
udstedt i form af et særligt godkendelsesbevis.
Godkendelsen vil være tidsbegrænset, og kontrolinstansen skal i forbindelse med periodens
udløb have fornyet sin godkendelse.
Erhvervs- og vækstministeren kan dog i løbet af perioden tilbagekalde kontrolinstansens
godkendelse, hvis kravene i standarden 17021 og bekendtgørelsens øvrige krav ikke længere
er opfyldt.
Løbende overvågning af den enkelte kontrolinstans
Erhvervs- og vækstministeren vil løbende overvåge arbejdet hos den enkelte kontrolinstans.
Ved nærmere fastsatte intervaller vil erhvervs- og vækstministeren auditere kontrolinstansen for
at sikre, at kontrolinstansen arbejder i henhold til de udstukne retningslinjer.
Tilbagekaldelse af godkendelse som kontrolinstans
I forbindelse med tilbagekaldelse eller ophør af en godkendelse som kontrolinstans, vil den
enkelte kontrolinstans blive pålagt at sikre, at eksisterende kunder så smidigt som muligt vil
kunne overføres til andre godkendte kontrolinstanser.
Deltagelse i regelmæssige møder mellem kontrolinstanserne og erhvervs- og vækstministeren
Det vil være et vilkår for erhvervs- og vækstministerens godkendelse af en kontrolinstans, at
kontrolinstansen forpligter sig til, ved deres ansvarlige ledere for området, at deltage i en af
erhvervs- og vækstministeren nedsat særlig følgekomité vedrørende ordningen.
Formålet med denne følgekomité er at drøfte generelle forhold i forbindelse med
kontrolinstansernes arbejde med henblik på at sikre en ensartet holdning og administration af
kravene til auditering af kvalitetsstyringssystemer efter standarden 17021 og bekendtgørelsens
20
krav.
21
Bilag 4 Krav til akkrediterede certificerende organer
Energistyrelsens supplerende krav til certificeringsorganer, der certificerer kvalitetsstyringssystemer for
grønne aktør-virksomheder
Det en betingelse for at blive godkendt virksomhed, at virksomheder har implementeret et
kvalitetsstyringssystem efter kravene i standarden DS/EN ISO 9001 med de præciseringer og supplerende
krav, der fremgår bilag 2, hvis virksomheden ikke har et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af en
kontrolinstans.
Kvalitetsstyringssystemet skal i så fald være certificeret af et certificeringsorgan, der er akkrediteret i
henhold til DS/EN ISO/IEC 17 021 og dette bilag 4, der erklærer overensstemmelse med DS/EN ISO 9001 og
bilag 4.
Supplerende krav til DS/EN ISO 17 021
Afsnit 7.1 Ledelsens og personalets kompetence:
Følgende kompetencer skal være til rådighed på auditteamet ved certificering og overvågning:
• Have indblik i godkendelsesordningen og have gennemført et uddannelsesforløb efter nærmere
bestemmelse fra Energistyrelsen, som indeholder grundlæggende viden om godkendelsesordningen.
• Opdateret kendskab til fremgangsmåder for levering af ydelser under godkendelsesordningen.
• Grundigt kendskab til godkendelsesordningen.
• Fortrolig med bekendtgørelsens supplerende krav til ISO 9001.
Afsnit 8 Informationskrav
Afsnit 9.3 Overvågningsaktiviteter:
Programmet for overvågningsaudit skal mindst en gang årligt omfatte:
• Virksomhedens gennemførelse af den godkendte virksomheds opgaver under
godkendelsesordningen(metoder til fastlæggelse af forudsætninger, indsamling af data, beregning og
rapportering).
• Gennemgang af stikprøver i rapporter og dokumentationen for de udførte opgaver under
godkendelsesordningen.
• Gennemgang af virksomhedens stikprøvemæssige ’egenkontrol' af udførte opgaver under
godkendelsesordningen.
• Virksomhedens behandling af klagesager inden for godkendelsesordningen.
Øvrige forhold
Det certificerende organ skal løbende fremsende oplysninger om ændringer i status og omfang af udstedte
certificeringer til Energistyrelsen.
Med hensyn til informationskrav gælder det, at der på opfordring af en vilkårlig part, her forstået som den
godkendte virksomheds kunder, skal kontrolinstansen give mulighed for at få gyldigheden af en given
godkendelse af et kvalitetsstyringssystem bekræftet.
22
Bilag 5 Krav til uddannelse, efteruddannelse og erhvervserfaring
Virksomheden skal med henblik på at opnå en godkendelse som godkendt virksomhed som minimum have
én medarbejder, der er uddannet og har de fornødne kompetencer til at gennemføre ydelsespakke 1
”kortlægning og projektdesign”.
Medarbejdere, der ønsker at levere ydelser i henhold til Ydelsespakke 1 ”Kortlægning og Projektdesign”
skal opfylde følgende krav:
Grunduddannelse
 Som minimum relevant grunduddannelse på niveau 4 (niveau for håndværkeruddannelse) eller
højere, i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
 Uddannelse på niveau 4 skal være suppleret med dokumenteret relevant energifaglig uddannelse
(energivejleder eller lignende).
Erhvervserfaring
Minimum 2 års dokumenteret erfaring indenfor byggeri. Dokumenteres ved udfyldelse af en erklæring,
men skal på kontrolinstansens eller det certificerende organs forlangende kunne dokumenteres.
Uddannelse
Medarbejdere, der ønsker at levere ydelser i henhold til ydelsespakke 1 ”kortlægning og projektdesign” skal
have deltaget i et uddannelsesforløb godkendelsesordningens modul 1 efter nærmere bestemmelse fra
Energistyrelsen og bestå en prøve. Energistyrelsen udbyder undervisning i uddannelsesforløbet og
deltagelse i prøven og annoncerer tilmelding til undervisningen og prøven på Energistyrelsens hjemmeside.
Hvis der tilmeldes flere medarbejdere til et kursus eller en prøve end der er udbudt pladser, tilbydes
pladserne til de medarbejdere, der har tilmeldt sig først.
Medarbejderne skal løbende holde sig opdaterede om større ændringer inden for deres fagområde
gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne skal udfylde spørgeskemaer efter nærmere
bestemmelse fra Energistyrelsen om opdateret viden og antal gennemførte sager og registrere svarene på
spørgeskemaerne i deres kvalitetsstyringssystem.
Derudover skal medarbejderne deltage i obligatoriske kurser og møder efter Energistyrelsens nærmere
bestemmelse.
Virksomheden skal med henblik på at opnå en godkendelse som godkendt virksomhed som minimum have
én medarbejder, der er uddannet og har de fornødne kompetencer til at gennemføre ydelsespakke 2
”tilbudsindhentning og byggeledelse” eller indgå aftale med en underleverandør, der uddannet og har de
fornøde kompetencer til at gennemføre ydelsespakke 2.
23
Medarbejdere, der ønsker at levere ydelser i henhold til ydelsespakke 2 ”tilbudsindhentning og
byggeledelse” skal opfylde følgende krav:
Grunduddannelse
 Som minimum relevant grunduddannelse på niveau 4 (niveau for håndværkeruddannelse) eller
højere, i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Erhvervserfaring
Minimum 2 års dokumenteret erfaring indenfor byggeri. Dokumenteres ved udfyldelse af en erklæring,
men skal på kontrolinstansens eller det certificerende organs forlangende kunne dokumenteres.
Uddannelse
Relevante medarbejdere, der ønsker at levere ydelser i henhold til ydelsespakke 2 ”tilbudsindhentning og
byggeledelse” kan deltage i Energistyrelsens kompetencegivende uddannelsesforløb ”godkendt virksomhed
- Modul 2”. Der er dog ikke krav herom. Det er dog et krav, at medarbejderne gennemfører den tilknyttede
prøve efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen. Energistyrelsen udbyder undervisning i
uddannelsesforløbet og deltagelse i prøven og annoncerer tilmelding til undervisningen og prøven på
Energistyrelsens hjemmeside. Hvis der tilmeldes flere medarbejdere til et kursus eller en prøve end der er
udbudt pladser, tilbydes pladserne til de medarbejdere, der har tilmeldt sig først.
Medarbejderne skal løbende holde sig opdaterede om større ændringer inden for deres fagområde
gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne skal udfylde spørgeskemaer efter nærmere
bestemmelse fra Energistyrelsen om opdateret viden og antal gennemførte sager og registrere svarene på
spørgeskemaerne i deres kvalitetsstyringssystem.
Derudover skal medarbejderne deltage i obligatoriske kurser og møder efter Energistyrelsens bestemmelse.
24
Bilag 6 – logo for godkendelsesordningen
[Her indsættes et logo for godkendelsesordningen]