Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Fra: Bjarne Johannes Hansen <bjh@dadlnet.dk>
Sendt: 13. januar 2019 20:26
Til: Anne Bækgaard; Kjersti Metliaas; Hanne Bonne Jørgensen
Cc: Anette Lauritsen; DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Emne: Høringssvar fra patient: Dansk HøreCenters (og sikkert desværre rigtig mange andre
private virksomheders) måder at hverve naive kunder på
Anette Lauritsen, har som patient hos undertegnede bedt mig videresende nedenstående, som privat
høringssvar vedrørende sag. nr. 1805744
Med venlig hilsen
Bjarne Hansen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Frederikssundsvej 154 D, 1. th.
2700 Brønshøj
Fra: Anette Lauritsen <horsebakken@gmail.com>
Sendt: 10. januar 2019 08:24
Til: Bjarne Johannes Hansen
Emne: Re: Dansk HøreCenters (og sikkert desværre rigtig mange andre private virksomheders) måder at
hverve
naive kunder på
Hej Bjarne,
Det er ok, at du videresender min mail.
Hilsen fra Anette
ons. 9. jan. 2019 kl. 22.09 skrev Bjarne Johannes Hansen <bjh@dadlnet.dk>:
Hej Anette
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 194 Bilag 1
Offentligt
Tak for din vilje til at dele dine oplevelser.
Jeg sender din mail videre vedhæftet høringssvar til Sundhedsministeren og sundhedsordførerne i
Sundhedsudvalget i Folketinget, som du har bedt mig gøre.
Jeg beder dig venligst kvittere for, at du accepterer, at jeg sender din e-mail med alle de oplysninger
der står, videre som aftalt.
Med venlig hilsen
Bjarne Hansen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Frederikssundsvej 154 D, 1. th.
2700 Brønshøj
Fra: Anette Lauritsen <horsebakken@gmail.com>
Sendt: 9. januar 2019 18:51:53
Til: Bjarne Johannes Hansen
Emne: Dansk HøreCenters (og sikkert desværre rigtig mange andre private virksomheders) måder at hverve
naive kunder på
Hej Bjarne,
Hilsen fra Anette
Til de politikere, der kunne være interesserede i at gøre noget ved private firmaers metoder,
Jeg blev ringet op primo december 2018 af en person, der ringede på vegne af Dansk HøreCenter (herefter
benævnt DHC). Indgangsreplikken var bl.a., at personen ikke var ude på at sælge mig noget, men blot ville
tilbyde mig en gratis høretest hos DHC, da en undersøgelse havde vist, at mange over 60 år havde
høreproblemer, som kunne afhjælpes med høreapparater.
Da jeg netop havde tænkt på at ville kontakte en ørelæge, fordi jeg syntes, jeg hørte lidt dårligt på det ene
øre,
kom henvendelsen jo belejligt, og jeg takkede derfor ja til tilbuddet.
Jeg indgik en aftale om en gratis høretest på Diakonissestiftelsen sidst i december.
Inden jeg gik til høretesten, var der i øvrigt sjovt nok en annonce på forsiden af min avis med et tilbud til
alle
om gratis høretest hos DHC, så jeg var jo nok ikke specielt udvalgt, og først dér tænkte jeg på, hvorfra man
havde mit telefonnummer - og endvidere også min mailadresse, da jeg er tilmeldt Robinsonlisten.
Høretesten viste tilsyneladende nedsat hørelse på begge ører, og jeg blev anbefalet høreapparater. Jeg fik
vist
de forskellige apparater, hvoraf det dyreste kostede ca. 30.000 kr. og det billigste vist omkring 10.000 kr.
Jeg fik oplyst, at man kunne få ca. 6.000 kr. i tilskud fra det offentlige, men det krævede en henvisning fra
en
ørelæge. Da jeg sagde, at jeg ikke ville betale en øre for høreapparater, da jeg kendte flere, der fik
apparaterne
gratis via det offentlige, sagde DHC, at der var meget lang ventetid for at kunne få gratis apparater (som
selvfølgelig ikke var så diskrete som de dyre modeller).
Den unge ansatte på DHC, Frederiksberg, anbefalede en bestemt ørelæge, som ikke havde så lang ventetid,
men jeg ville hellere til en, jeg kendte fra tidligere øreproblemer (i forbindelse med forkølelse). (Det kunne
da i
øvrigt være interessant at vide noget om samarbejdet mellem den anbefalede ørelæge og DHC, men lad
det nu
ligge....)
DHC's sagde til slut, at der måske i løbet af januar blev en mulighed for, at DHC kunne tilbyde kunderne at
prøve gratis apparater (de ikke-diskrete, forstås, tænkte jeg).
Vi aftalte en ny tid medio januar, og jeg ville blive kontaktet, hvis det skulle lykkes DHC at skaffe de
gratis apparater forinden - og så kom mailen for nyligt med beskeden: "Vi kan sagtens bestille gratis
apparater til dig, hvis du stadig er interesseret.."
Efter en høreprøve hos en ørelæge er det nu blevet klart for mig, at jeg hører præcist så godt/dårligt, som
man
kan forvente i min alder, så jeg vil ikke igen frekventere DHC - og jeg synes ikke, deres fremgangsmåde er i
orden. Jeg vil nærmest kalde det bondefangeri. OG jeg forstår stadig ikke, hvorfra de havde mit
telefonnummer
og mailadresse, når jeg er tilmeldt Robinsonlisten.
Venlig hilsen
Anette Lauritsen
Høringssvar vedr. udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på
høreapparatområdet) fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering
Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering (Arbejdsgruppen) vil gerne rose Sundhedsministeren for
lovforslaget og for det store fokus på høreområdet i den seneste tid.
Indholdet i lovforslaget er generelt meget positivt nyt for de mange danskere, der er påvirket af høretab –
men også for sundheds- og samfundsøkonomien.
Dette høringssvar er et udtryk for Arbejdsgruppens fælles holdning. Visse af Arbejdsgruppens medlemmer
sender ligeledes selvstændige høringssvar.
Bemærkninger
Ad 90%-estimatet: Lovforslaget nævner, at ’[…] det vurderes, at ca. 90 pct. af alle patienter med høretab
har et ikke svært eller ukompli eret høreta ’.
Arbejdsgruppen mener, at opdelingen mellem 90% ukompliceret og 10% kompliceret høretab er for
unuanceret. Arbejdsgruppen mener, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at 90% af patienterne
ikke har behov for medicinsk behandling ifm. med behandling af deres høretab, men patienterne kan have
behov for medicinsk udredning af årsagen til høretab forud for behandling. Disse patienter kan dog godt
være komplicerede pga. af andre forhold og f.eks. kræve kompleks pædagogisk vejledning for at opleve
høresucces.
Ad § 73 a. Stk. 6
Minimumskriterier for høreapparater: Arbejdsgruppen savner en reference i lovforslaget, der sikrer
anerkendte minimumskriterier for høreapparater – kvalitet og service (evt. godkendt af FORCE). Patienten
skal trygt kunne vælge et høreapparat inden for tilskud.
Ad autorisation af sundhedspersoner: Arbejdsgruppen mener, at modellen for standardiseret
forundersøgelse og digital visitation af patienter, som skal afprøves i pilotprojektet, hviler på opgaveløsning
af en audiolog med opkvalificerede kompetencer. Denne profil findes som autoriseret sundhedsperson som
sådan ikke i systemet endnu, men bachelorer og kandidater i audiologi fra Syddansk Universitet (SDU) er et
godt bud på en sådan audiolog, ligesom sundhedspersoner (herunder eksempelvis audiologiassistenter fra
Syddansk Erhvervsskole) med stor audiologisk erfaring ligeså vil kunne varetage denne opgaveløsning. I
forbindelse med projektet bør der kigges på autorisation af sundhedspersoner i de audiologiske forløb,
således at kompetencekrav og ansvarsfordeling tydeliggøres.
Ad præcisering af titler og opgaver på det audiologiske område i lovteksten: Arbejdsgruppen mener, at en
mindre korrektion af lovteksten generelt vil være hensigtsmæssig, idet der i lovforslaget er nogen forvirring
om hvad de enkelte fagtitler på det audiologiske område dækker over. Således vil man i dag opleve, at både
audiologiassistenter, bachelorer i audiologi og kandidater i audiologi udfører høreprøver og tilpasser
høreapparater for både offentlige og private klinikker. Som lovforslaget er formuleret for nuværende,
kunne man foranlediges til at tro, at det kun er øre-næse-hals-læger og audiologiassistenter, der må udføre
høreprøver. Imidlertid betegnes øre-næse-halslæger, som er eksperter i audiologi og har audiologi som
ekspertområde, ikke særskilt ”Audiologer”. De eteg es ”Spe iallæge i øre-næse-halssygdomme med
eksperto råde i edi i sk audiologi”, eller ka kaldes ”Medi i ske audiologer”. Dette er væse tligt hp.
at kunne differentiere de forskellige faggrupper fra hinanden. Kort sagt er der behov for præcisering af
titler og opgaver på området i lovteksten.
Nedenfor blot et eksempel på en sådan præcisering:
Korrektion af punkt 2.1.1, 1) og 2) s. 8 i udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket
indsats på høreapparatområdet):
1) Audiometri og tilpasning af høreapparater skal udføres [ændres til: anvendes] af speciallæger i øre-
, næse-, og halssygdomme med audiologi som særligt fagområde ([tilføjelse: medicinske]
audiologer), speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme med efteruddannelse i audiologi [tilføjes:
, og udføres og anvendes] af audiologiassistenter [tilføjelse: , bachelorer i audiologi eller
kandidater i audiologi.]
2) Audiologiassiste ter der … foretage høreapparattilpas i g på i dst klie ter årligt.
[tilføjelse: Bachelorer og kandidater i Audiologi skal have mindst et års erhvervserfaring.]
På vegne af nedenstående arbejdsgruppemedlemmer ønsker Arbejdsgruppen endnu en gang at takke
ministeren for lovforslaget og for at lytte til Arbejdsgruppens anbefalinger,
 Jan Hoedt, Afdelingsleder, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense -
Repræsenterende Danske Tale-, Høre og Synsinstitutioner (DTHS)
 Anne-Mette Flinch, afdelingsleder, Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed, Region Nordjylland,
for Danske Tale-, Høre og Synsinstitutioner (DTHS)
 Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, FORCE Technology
 Dorte Hammershøi, Professor, Aalborg Universitet
 Torsten Dau, Professor, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
 Ågot Møller Grøntved, Klinisk lektor, Studieleder Audiologi, SDU
 Michael Vassing Westermann, formand for Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning
(PAKS)
 Nikolai Bisgaard, Vice President, External Relations, GN Hearing A/S
 Karen Wibling Solgård, General Manager, Oticon Danmark A/S
 Trine Kromann-Mikkelsen, Vice President, Corporate Communication & Relations, William
Demant Holding A/S
 Martin Damm Jensen, Regional Vice President For Northern Europe and GM Nordic, Widex A/S
Mange venlige hilsener,
Bo Bredsgaard Lund
Adm. dir. // CEO
Policy Group A/S I Amaliegade 6 I 1256 København K.
E: bbl@policygroup.dk
M: + 45 30 30 51 01
www.policygroup.dk
kf 14. januar 2019
Side 1/4
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
14. januar 2019
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (styrket indsats på høreapparatsområ-
det)
Dansk Erhverv har d. 21 december 2018 modtaget ovenstående forslag om styrket indsats på hø-
reapparatsområdet i høring.
Dansk Erhverv arbejder generelt for et effektivt sundhedsvæsen, som borgerne har høj tillid til, og
hvor de får behandling af højeste kvalitet uanset om det sker i offentlig eller privat regi. Dansk Er-
hverv repræsenterer i denne sammenhæng private sundhedsvirksomheder, herunder høreappa-
ratsproducenter, privathospitaler og klinikker, som leverer sundhedsydelser indenfor udredning,
behandling og genoptræning.
Forslaget skal fremme bedre behandling af patienter med høretab og indeholder en række forslag:
 Krav om faglige vejledning og visitationsretningslinjer.
 Sikre ensartede krav til undersøgelse, behandling og opfølgning - med forslag om indfø-
relse af samme nationale kvalitetskrav i både offentlig og privat regi.
 Bedre patientinformation
 Bedre dataindberetning vedr. kvalitet, tilfredshed og effekt.
 Ensartet tilsyn
 Strammere regler for habilitet hos øre-næse-hals-læger med tilknytning til detailsalg af
medicinsk udstyr, herunder forbud fra 1. juli og skærpet oplysningspligt.
 Igangsætning af analyse og forsøg med nye modeller.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv finder det helt overordnet positivt, at der med forslaget gennemføres en moderni-
sering af den danske hørerehabilitering til gavn for borgere med høreproblemer. Dansk Erhverv
støtter generelt forslaget som er lagt frem. Nedenstående spørgsmål og bemærkninger knytter til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 2/4
Ad 1.1
Dansk Erhverv finder det positiv, at høreapparatbehandling udskilles som et særskilt område. Det
adskiller sig på flere måder fra andre sundhedsydelser. I den sammenhæng vil vi gerne pointere,
at det er vores opfattelse, at hørerehabiliteringsopgaven basalt består af følgende delopgaver:
a. Karakterisering af høretabets grad og karakter og patientens situation.
b. Diagnosticering af eventuelle og egentlige sygdomstilstande som lader sig medicinsk be-
handle.
c. Høreapparattilpasning og opfølgning.
Opgave a. kan udføres efter givne retningslinjer af både audiologer og læger. Opgave b. er en læ-
gelig opgave, mens opgave c. er en fagopgave for audiologer.
Ad. 2.1.1.1.
Høreapparatsbehandling er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Dog kan patienter
med et ukompliceret høretab vælge et privat tilbud fra dag ét. Dansk Erhverv anbefaler. at patien-
ter med et svært og kompliceret høretab inkluderes i det udvidede frie sygehusvalg, således at de
patienter som skal udredes og behandles på offentlige sygehus også stilles bedre end de er i dag.
Med lange ventelister til følge.
Ad 2.1.2.1
Afsnit 4 indeholder oplysninger om, hvor mange læger der har anmeldt tilknytningsforhold til
specialforretninger. Ifølge Dansk Erhvervs oplysninger findes der ikke nogen objektiv opgørelse
over dette i statslig regi, som ikke baserer sig på lægernes egen indberetningsvilje, hvilket bør
etableres.
Ad 2.2.1
Dansk Erhverv støtter, at der laves retningslinjer for udredning og visitation, og der udarbejdes
en vejledning i forbindelse med visitation, så det sikres, at alle patienter får vurderet deres høre-
tab ud fra samme kriterier for hvornår der fx er tale om et kompliceret eller ukompliceret høretab.
Det anbefales, at man tester de ny retningslinjer på historiske data for at forstå hvilken procent-
del, der efter nye retningslinjer vil blive karakteriseret som henholdsvis svært og kompliceret eller
ikke-svært og ukompliceret.
I afsnit 4 og afsnit 16 fremgår det, at ressourcerne på offentlige audiologiske klinikker skal frigø-
res til patienter med svært eller kompliceret høretab. Mens patienter med ikke-svært eller ukom-
pliceret høretab i den nye visitationsretningslinje henvises til behandling enten hos privat, god-
kendt forhandler eller i det regionale sundhedsvæsen. I denne forbindelse bør det præciseres,
hvad der menes med regional sundhedsvæsen, for at tilsikre, at der ikke forsat vil være risiko for
betydelig anvendelse af offentlige klinik-ressourcer anvendt til en patientgruppe, som ikke har be-
hov for det.
Dansk Erhverv finder det positivt, at man vil igangsætte et projekt, der skal sikre en mere ressour-
ceeffektiv og uvildig visitation, som indeholder en standardiseret forundersøgelse og digital visita-
Side 3/4
tion af patienter. Det fremhæves at den standardiserede forundersøgelse skal udvikles eller kon-
solideres af de faglige selskaber. Kan det præciseres hvilke faglige selskaber der tænkes på? I den
forbindelse er det vigtigt, også at inddrage - foruden de medicinske selskaber, der primært har ek-
spertise i det diagnostiske område - fx Dansk Teknisk Audiologisk Selskab.
I afsnit 10 fremføres det, at der vil blive udpeget et panel af øre, næse- og halslæger, der ønsker at
påtage sig opgaven med vurdering af forundersøgelsen. I den forbindelse er det vigtigt at panelets
størrelse skal fastsættes ikke ud fra den enkelt læges ønske om at deltage i panel, men ud fra an-
tallet af vurderinger, der er behov for og således, at der ikke medgår unødig ventetid på vurderin-
gen for den enkelte patient. Der bør således fastsættes et maksimum for, hvor mange dage en vur-
dering må tage fra indsendelsen af denne.
Ad 2.2.2
Dansk Erhverv støtter op om indførelse af nationale kvalitetskrav for høreapparatsbehandling.
Der eksisterer en Europæisk standard på området EN 15927, men opmærksomheden skal henle-
des på en revideret og forbedret version, som i ISO regi er på vej til at blive endeligt godkendt.
Den fremsendes sammen med høringssvaret. De nationale kvalitetskrav skal være gældende i
både offentlig og privat regi. Det bør præciseres at alle relevante faggrupper skal inddrages i udar-
bejdelsen af de pågældende kvalitetskrav.
I afsnit 9 omtales nye faggrupper som f.eks. universitetsuddannede audiologer. Dansk Erhverv ser
frem til at Sundhedsstyrelsen sammen med Styrelsen for patientsikkerhed vil afklare, hvilke kom-
petencer, der er krævet for at varetage behandlingen.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse at universitetsuddannede audiologer selvstændigt vil kunne va-
retage høreapparatsbehandling og tilpasning. På længere sigt bør der sigtes på, at netop denne
gruppe kan få status som autoriserede sundhedspersoner.
Ad 2.2.3
Dansk Erhverv støtter gennemsigtighed både i de offentlige og private tilbud, og at det skal være
nemt for patienten at vælge høreapparatsbehandling i privat regi. Det fremgår af afsnit 7, at pati-
enten skal kunne tilgå information om den enkelte private klinik på fx klinikkens hjemmesiden.
Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at det afklares yderligere, hvad denne information
skal indeholde, og foreslår at der bliver en dialog med branchen om de specifikke krav, da disse
informationer kan variere og være behæftet med subjektive vurderinger, så længe de ikke er ikke
klinisk baseret. Se endvidere kommentar nedenfor (2.2.6)
Ad. 2.2.4
Dansk Erhverv støtter at der udarbejdes en og udleveres en informationspjece om høreapparats-
behandling. Dansk Erhverv mener at pjecen også bør være tilgængelige online og nemt findes via
fx regionernes hjemmeside.
Ad. 2.2.6
Side 4/4
Dansk Erhverv er enige i, at der er behov for bedre dataindsamling om kvalitet, tilfredshed mm.
til brug for øget monitorering og styring samt kvalitetsudvikling til gavn for patientbehandlingen
og effektiv anvendelse af ressourcer.
I tredje sidste afsnit omtales et nyt PRO-skema som skal bruges af alle offentlige behandlingsste-
der. Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, hvis samme skema anvendes til dataindsamling
hos alle behandlingssteder, som udfører behandling helt eller delvist finansieret af det offentlige.
Ad 2.2.8
Dansk Erhverv støtter forslaget, at det for øre-, næse-, halslæger efter 1. juli 2019 skal være for-
budt at have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater. Forbuddet foreslås for alle
læger, der arbejder eller bistår med høreapparatsbehandlingen, der foreslås indført med § 73 a i
indeværende lovforslag. Det kan i den forbindelse præciseres, hvordan forslaget også sikres at
omfatte situationer, hvor ægtefælle eller samboende er ejer af detailforretning med salg af høreap-
paratsudstyr. Der bør ligeledes sikres retningslinjer for, hvorledes eksisterende øre-, næse-, hals-
læge ejede detailforretninger kan overdrages i tilfælde af at aktiviteten ønskes afhændet. Overdra-
gelse til anden øre-, næse-, halslæge skal være omfattet af forbuddet i § 73 b.
Det bør søges undgået, at der i månederne op til 1. juli 2019, hvor loven forventes at træde i kraft,
optræder en ekstraordinært stor aktivitet mht. godkendelse af private klinikker ejet af privatprak-
tiserende øre-, næse-, halslæger.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chef
Dansk Erhverv
1
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening
Taastrup, den 10. januar 2019
Sag 17-2018-00987 – Dok. 412801/tk_dh
Høringssvar om lovforslag om høreapparatbehandling (ændring af
sundhedsloven)
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger. Lovforslaget udmønter dele af
finanslovaftalen for 2019, hvad angår høreapparatbehandling.
Med aftalen og lovforslaget sættes fokus på nedbringelse af ventetider og styrkelse af faglig
kvalitet, gennemsigtighed og information, patientsikkerhed og habilitet. Det er positivt.
Lovforslaget indeholder flere gode initiativer. Det gælder fx nationale kvalitetskrav
gældende for høreapparatbehandling i såvel offentligt som privat regi, ensartet tilsyn og
krav til indberetning af data.
Der er dog også en række mangler i forslaget. DH henviser til Høreforeningens høringssvar
og støtter fuldt ud de ændringer, foreningen efterlyser. I tilknytning hertil anbefaler DH at:
 Høreapparatbehandling bør ligestilles med anden sygebehandling. Der bør således
indføres en behandlingsgaranti på en måned for mennesker med høretab.
 Der skal stilles klare kvalitetskrav til gratis behandling med høreapparater i det
private, som sikrer patienterne valgmulighed og kvalitet på linje med behandlingen i
det offentlige.
 Der skal skabes synlighed om størrelsen af egenbetaling for patienter i privat
høreapparatbehandling.
 Det skal sikres, at information til patienter med høretab er tilgængelig for alle
mennesker med handicap.
Lovforslaget bør indføre behandlingsgaranti som på andre sygehusydelser
Ventetider på høreapparatbehandling har gennem længere tid været helt urimeligt lange. Der
er ingen andre steder i sygehusvæsenet – eller i sundhedsvæsenet i det hele taget – hvor
ventetider kan være 2 år eller mere. Problemet er særlig stort for borgere med svært eller
kompliceret høretab, som jo efter den faglige vejledning skal behandles i offentligt regi. De
sociale, økonomiske og menneskelige omkostninger ved så lange ventetider kan være
betydelige.
Behandling på offentlige høreklinikker regnes for sygehusbehandling. Men det udvidede
frie sygehusvalg gælder ikke for høreapparatbehandling, som reglerne er i dag. Det betyder,
at den behandlingsgaranti på en måned, som patienter med andre sygdomme eller
funktionsnedsættelser er omfattet af, ikke gælder for patienter med høretab.
DH deler det synspunkt, at der er tale om forskelsbehandling af handicapgruppe, når
mennesker med høretab ikke omfattet af den behandlingsgaranti, der gælder for anden
sygehusbehandling.
DH foreslår:
Lovforslaget skal sikre, at mennesker med høretab omfattes af den behandlingsgaranti,
der ligger i det udvidede frie sygehusvalg.
Klare kvalitetskrav
Der bør stilles klare kvalitetskrav til udbuddet af gratis høreapparater i det private, så
patienter med ukompliceret høretab kan få en kvalitetsmæssig tilfredsstillende behandling
uden egenbetaling. De nye kvalitetskrav til gratis høreapparater skal som minimum basere
sig på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige (Amgros’
sortiment).
DH foreslår:
Der skal stilles klare kvalitetskrav til udbuddet af gratis høreapparater i privat regi, som
minimum baseret på kravspecifikationerne i sortimentet i offentligt regi.
Indberetning af data om patienternes egenbetaling
Der lægges op til (§ 73, stk. 5), at leverandører som forudsætning for godkendelse skal
indsamle og indsende en række data. Formålet er i første række at sikre kvaliteten af
behandlingen i privat regi.
Der er imidlertid også behov for at stille krav om at indsamle og indsende data om den
egenbetaling, borgere med høretab lægger i privat regi. Der har tidligere været vanskeligt at
få valide data om egenbetalingens størrelse.
Borgere med handicap betaler betydelige beløb til befordring, fysioterapi, tandpleje,
hjælpemidler, medicin, kost og kosttilskud. For nogle vedkommende altså også til
høreapparatbehandling i privat regi. Det er en ekstra byrde, som DH ikke finder rimelig. DH
lægger vægt på, at det i det mindste skal være muligt at få præcise data på, hvor stor denne
egenbetaling er.
DH foreslår:
Lovforslaget skal gøre det muligt at indsamle data om egenbetaling for
høreapparatbehandling i privat regi.
Information skal være tilgængelig for mennesker med handicap
I § 73a, stk. 7, foreslås, at der speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme skal udlevere en
informationspjece til patienterne. Det er Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde denne pjece.
Forslaget som sådan er udmærket. Men der er nogle patienter med handicap, som vil have
svært ved at læse og/eller forstå en informationspjece.
For at sikre lige adgang til information for alle skal informationspjecen derfor suppleres,
dels med en læs-let version for bl.a. personer med kognitiv handicap, dels med digital
information til bl.a. personer med læsevanskeligheder, blinde, døvblinde m.fl. Digital
information skal være tilgængelig for mennesker med handicap, jf. Lov om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (LOV nr. 692 af 08/06/2018)
https://digst.dk/digital-service/webtilgaengelighed/lov-om-webtilgaengelighed/
DH foreslår:
Informationspjecen skal suppleres med information, der er tilgængelig for alle
mennesker med handicap, jf. ovenfor.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand
For uddybende bemærkninger kontakt chefkonsulent Torben Kajberg på tk@handicap.dk
*SAG*
*SAGDI-2018-04021*
Svar på høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedslo-
ven (Styrket indsats på høreapparatsområdet)
DI har den 24. december 2018 modtaget høringsmateriale fra Sundheds- og Ældremini-
steriet om udkast til forslag om ændring af sundhedsloven vedrørende en styrket indsats
på høreapparatsområdet. Nedenstående er DI’s bemærkninger.
DI bakker op om regeringens forstærkede indsats på høreapparatsområdet. En effektiv
høreomsorg er med til at sikre en bedre livskvalitet for tusinder af borgere. Det er samtidig
med til at fastholde mange borgeres mulighed for at fungere på arbejdsmarkedet og for-
hindre social isolation.
DI mener, at implementeringen af regeringens forslag vil bidrage til en forbedret høreom-
sorg i Danmark. Dette gælder blandt andet lovforslagets formål om at skabe et bedre da-
tagrundlag, højne informationsniveauet over for borgerne samt skabe højere gennemsig-
tighed i systemet. DI bakker desuden op om regeringens intention om at skabe en model
for en standardiseret forundersøgelse og digital visitation af patienter.
Høreapparatsbehandlingen bygger på et samspil mellem sundhedsvæsenet og de private
leverandører af høreapparater. DI opfordrer til, at samarbejdet styrkes i forbindelse med
implementeringen af indsatsen, så danske patienter sikres de bedste løsninger til at af-
hjælpe høretab.
Høreapparatsområdet har i de senere år være præget af meget lange ventetider for udred-
ning af patienter og efterfølgende behandling. DI har derfor opfordret regeringen til at
inddrage de private aktører på området i at nedbringe ventelisterne. DI anerkender, at der
i Aftale om finansloven for 2019 er afsat 25 millioner kroner til en ekstraordinær afvikling,
så ventetiderne nedbringes.
DI har endvidere følgende bemærkninger, der er på linje med Arbejdsgruppen for Frem-
tidens Hørerehabilitering:
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att: Anne Bækgaard
14. januar 2019
JPBJ
DI-2019-00476
90%-estimatet: Lovforslaget nævner, at ’-[…] det vurderes, at ca. 90 pct. af alle pati-
enter med høretab har et ikke svært eller ukompliceret høretab’. Arbejdsgruppen me-
ner, at opdelingen mellem 90% ukompliceret og 10% kompliceret høretab er for unuan-
ceret. Arbejdsgruppen mener, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at 90% af pa-
tienterne ikke har behov for medicinsk behandling ifm. med behandling af deres høre-
tab, men patienterne kan have behov for medicinsk udredning af årsagen til høretab
forud for behandling. Disse patienter kan dog godt være komplicerede pga. af andre for-
hold og f.eks. kræver kompleks pædagogisk vejledning for at opleve høresucces.
Ad § 73 a. stk. 6
Minimumskriterier for høreapparater: Arbejdsgruppen savner en reference i lov-
forslaget, der sikrer anerkendte minimumskriterier for høreapparater – kvalitet og ser-
vice (evt. godkendt af Force). Patienten skal trygt kunne vælge et høreapparat inden for
tilskud.
Autorisation af sundhedspersoner: Arbejdsgruppen mener, at modellen for stan-
dardiseret forundersøgelse og digital visitation af patienter, som skal afprøves i pilotpro-
jektet, hviler på opgaveløsning af en audiolog med opkvalificerede kompetencer. Denne
profil findes som sådan ikke i systemet endnu, men kandidaterne i audiologi fra Syd-
dansk Universitet (SDU) er et godt bud på en sådan audiolog, ligesom mange sundheds-
personer med stor audiologisk erfaring ligeledes vil kunne varetage denne opgaveløs-
ning. I forbindelse med projektet bør der kigges på autorisation af sundhedspersoner i
de audiologiske forløb, således at kompetencekrav og ansvarsfordeling tydeliggøres.
Ministeriet er velkommen til at kontakte DI med eventuelle spørgsmål eller for en uddyb-
ning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Jens Peter Bjerg
Chefkonsulent
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
14-01-2019
EMN-2019-00095
1252727
Frederik Wøhlk
Sundheds- og Ældreministeriet
sum@sum.dk
Kopi til:
Anne Bækgaard (anb@sum.dk)
Kjersti Metliaas (kme@sum.dk)
Hanne Bonne Jørgensen (hbj@sum.dk)
Høringssvar
Danske Regioner har den 20. december 2018 modtaget lovforslag om ændring
af sundhedsloven (styrket indsats på høreapparatområdet) i høring med frist
for kommentarer den 14. januar 2019. Danske Regioner har til brug for
høringssvaret indhentet kommentarer fra regionerne.
Da Danske Regioner ikke har kunnet nå at behandle høringssvaret politisk, er
høringssvaret fremsendt med forbehold for bestyrelsens drøftelse den 7.
februar.
Overordnet kommentar
Danske Regioner ser overordnet positivt på lovforslagets formål om at sikre
borgerne en mere effektiv høreapparatbehandling gennem bedre styring af
området ved hjælp af øget gennemsigtighed om offentlige og private tilbud og
flere og bedre data på området. Danske Regioner vurderer, at lovforslaget vil
medvirke til, at patienter med ukompliceret høretab i højere grad vil kunne
blive behandlet uden for hospitalerne, f.eks. i sundhedshuse, hos praktiserende
speciallæger, i kommunikationscentre og ved at optimere samarbejdet med
kommunerne, og bakker op om dette. Danske Regioner mener, at borgere med
ukompliceret høretab på sigt skal kunne få udleveret høreapparater uden at
skulle tilses af en læge, og at forslaget om kvalitetskrav og
visitationsretningslinje vil medvirke til på sigt at muliggøre dette.
Danske Regioner har følgende specifikke kommentarer til de enkelte
paragraffer i lovforslaget:
§73 a. Stk. 1-3 / Angående sondring mellem patienter under 18 år og patienter
med svært eller kompliceret høretab og øvrige patienter
I lovforslaget foreslås det, at regionsrådet fortsat skal tilbyde
høreapparatbehandling efter henvisning, og at patienter under 18 år og
patienter med svært eller kompliceret høreapparat fortsat skal behandles i
offentligt regi, mens øvrige patienter kan vælge mellem behandling i privat regi
med tilskud og behandling i offentligt regi. Lovforslaget lægger endvidere op til,
at henvisningerne skal følge Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje
Danske Regioner støtter op om, at en visitationsretningslinje vil kunne
medvirke til, at hospitalernes ressourcer koncentreres om de patienter, der
har behov for at komme på hospitalet, og at regionerne i højere grad kan sikre
behandling uden for sygehusene også f.eks. i sundhedshuse, hos praktiserende
speciallæger, i kommunikationscentre og ved at optimere samarbejdet med
kommunerne.
§73 a. Stk. 4 / Angående kvalitetskrav og visitationsretningslinjer:
I lovforslaget foreslås det at indføre samme kvalitetskrav for offentlig og privat
høreapparatbehandling. Sundhedsministeren skal kunne fastsætte regler om
faglige retningslinjer, herunder kvalitetskrav og visitationsretningslinje.
Danske Regioner mener, at det er en god ide at indføre en ny
visitationsretningslinje, der mere præcist skelner mellem kompliceret og
ukompliceret høretab, end den faglige vejledning til speciallægerne gør i dag,
og ligeledes at det er en god ide, at der fastsættes kvalitetskrav for, hvordan
behandlingen skal foregå. Danske Regioner mener, at visitationsretningslinjen
på sig skal medvirke til, at borgere med ukompliceret høretab kan få udleveret
høreapparater uden at skulle tilses af en læge herunder sikre en fortsat høj
patientsikkerhed. Vi forudsætter, at Danske Regioner inddrages i arbejdet med
at udforme den.
På grund af de snitfladeproblemer der findes i dag er det desuden vigtigt at
kravene også bør tage højde for borgernes kontakt til øvrige aktører i
hørerehabiliteringen, herunder den kommunale specialundervisning (Lov om
Specialundervisning for Voksne), eventuelle behov for høretekniske
hjælpemidler, kommunal høreomsorg for de borgere, der ikke selv klarer den
daglige vedligeholdelse af høreapparaterne (Serviceloven) samt behov for
kompensation i uddannelse og erhverv (Uddannelses- og
Arbejdsmarkedslovgivning). Det er for at sikre den bedst mulige effekt af den
medicinske behandling.
§73 a. Stk. 5 / Angående bedre data: I lovforslaget foreslås det, at offentlige og
private leverandører bliver forpligtet til at indsende data om behandlingen til
Sundhedsdatastyrelsen.
Danske Regioner hilser det velkomment, at der med lovforslaget vil blive
indsamlet bedre data. Der er i dag ikke indblik i, om borgerne kommer til at betale
ekstra for høreapparater hos private høreklinikker. Det skaber usikkerhed for
patienterne, og med risiko for at private klinikker tager ekstra betaling for ydelser eller
produkter, borgeren andre steder kan få gratis. Danske Regioner vil derfor opfordre
regeringen til, at der ud over de nævnte data i lovforslaget også bør indberettes data
om omfanget af borgernes eventuelle egenbetaling. Hvis disse data indsamles,
vil det medvirke til at kunne fjerne myter på området, ligesom det vil kunne ses,
om tiltagene til øget gennemsigtighed blandt private leverandører har den
ønskede effekt.
Det er væsentligt, at Danske Regioner inddrages i arbejdet med at vurdere,
hvilke data der er relevante at indsamle, ligesom det er væsentligt, at Danske
Regioner og regionerne også får adgang til data, når de er indsamlet.
Af bemærkningerne fremgår det, at PRO-skemaet kun skal bruges på de
offentlige behandlingssteder. Danske Regioner mener, at det er væsentligt at
samme skema også bruge på private høreapparatklinikker af hensyn til at skabe
lighed for patienterne, uanset hvor de vælger behandling.
Endelig mener Danske Regioner, at der ud fra de indberettede data, hvis det er
muligt, automatisk bør beregnes en ventetid både for offentlig og privat
behandling, således at det ikke længere er hver enkelt klinik, der skal
indberette. Desuden er det vigtigt, at ventetidsdata opdeles i ventetider for
komplicerede og ukomplicerede patienter af hensyn til, at mitsygehusvalg.dk
kan give mere retvisende oplysninger for borgerne og bedre mulighed for, at
de kan træffe deres valg.
§73 a. Stk. 6 / Angående gennemsigtighed hos private leverandører:
Lovforslaget foreslår at sikre bedre gennemsigtighed hos private leverandører
af høreapparatbehandling, bl.a. om ejerforhold og om hvorvidt det er muligt at
få et høreapparat inden for tilskudsgrænsen.
Danske Regioner mener, det er positivt med øget gennemsigtighed hos private
leverandører, men mener desuden, jf. ovenfor, at et vigtigt element i dette er,
at de private leverandører indberetter data om borgernes egenbetaling.
§73 a. Stk. 7 / Angående informationspjece: Lovforslaget vil gøre det påkræve
for speciallægerne at udlevere en informationspjece ved visitation.
Danske Regioner mener, at det er positivt at sikre bedre information til borgere
med høretab om deres muligheder. Det er vigtigt, at informationspjecen også
behandler tilbuddene i kommunerne, da flere regioner i dag oplever, at
borgerne ikke har kendskab nok til mulighederne der.
Informationspjecen kan med fordel suppleres med en digital internetbaseret
information (e-læring), der kan tilgås af borgerne allerede ved mistanke om
høretab og før de konsulterer en ørelæge.
Informationen skal objektivt oplyse om høretab, nedsat kommunikationsevne,
og de muligheder der er for henvendelse både i sundhedstilbud og i de
kommunale tilbud (kommunikationscentrene, jobcentrene m.fl.). Der skal
desuden oplyses om fordele og ulemper ved høreapparatbehandling. Alt med
det formål at optimere borgernes viden om behandlingsmuligheder og skabe
forudsætninger for en optimal forventningsafstemning og fælles
beslutningstagen om behandling (færre skuffeapparater).
§73 a. Stk. 8 / Angående tilsyn: Styrelsen for Patientsikkerhed fører allerede i
dag, jf. beskrivelsen i høringsmaterialet på side 9-10, tilsyn med
høreapparatbehandling på de offentlige hospitaler, men lovforslaget foreslår,
at sundhedsministeren derudover specifikt skal føre tilsyn både med offentlig
og privat høreapparatbehandling med henblik på at sikre patientens sikkerhed,
ensartet kvalitet og muligheden for at indsamle data. Danske Regioner mener,
at for så vidt angår den offentlige sektor er Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn tilstrækkeligt, og at et ekstra tilsyn vil være uhensigtsmæssigt og
bureaukratisk.
§73 a. Stk. 8 / Angående udskiftning af høreapparater:
Lovforslaget lægger op til, at sundhedsministeren fastsætter regler for
udskiftning af høreapparater og forventer, at reglerne vil blive udmøntet
således, at et høreapparat først vil kunne blive udskiftet hvert fjerde år, uanset
om det er udleveret privat eller offentligt. Undtagelserne herfor er, når der er
indtruffet en markant helbredsbetinget forringelse af hørelsen, når legemlige
forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparat,
eller når høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende.
Danske Regioner anbefaler, at der ikke indføres en automatik i forhold til
hvornår borgerne kan få udskiftet deres høreapparat. Dels kan nogen
høreapparater fuldt funktionsdygtige stadig efter fire år, og dels lægges der op
til at man uanset hvad får vurderet hørelsen hvert fjerde år, hvilket trækker
unødigt på lægeressourcerne.
§73 b. / Angående lægers ejerskab af virksomheder med detailsalg af
høreapparater: Lovforslaget lægger op til, at speciallæger i øre-næse-hals-
sygdomme, der arbejde eller bistår med høreapparatbehandling ikke må have
ejerskab i virksomheder med detailsalg af høreapparater etableret efter 1. juli
2019.
Danske Regioner mener, forslaget vil medvirke til at formindske de problemer
med den dobbeltrolle, som nogle læger har, der kan eksistere i dag, og bakker
derfor op om forslaget.
Øvrige bemærkninger:
Angående økonomi: Danske Regioner mener, at forslaget vil medføre
meromkostninger for regionerne og afventer derfor en økonomisk høring af
lovforslaget.
Sundheds- og Ældreministeriet
anb@sum.dk
kme@sum.dk
hbj@sum.dk
C.c. sum@sum.dk
København, 11. januar 2019
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på
høreapparatområdet)
Sundheds- og Ældreministeriet har i skrivelse af 20. december 2018 anmodet om eventuelle
kommentarer til ovenstående lovforslag.
Indføring af faglig vejledning
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal der udarbejdes standardiserede
undersøgelsesrapporter. Danske Seniorer finder det oplagt at anvende standardiserede rapporter,
der bl. a. kan bruges til at opdele i komplicerede og ukomplicerede tilfælde og sikre, at alle
patienter får samme minimumsforløb ved høreapparatsbehandling.
Der lægges også op til en model, hvor en øre-næse-halsspecialist foretager forundersøgelsen og
en anden læge med samme faglige baggrund foretager en digital visitation og dermed beslutter,
hvad der skal ske med en patient, som lægen ikke ser. Modellen skal i første omgang afprøves i
én region.
Der bør ske en grundig evaluering af denne model inden den eventuelt bliver standard over hele
landet. Modellen med en todeling af forløbet giver måske mest mening, hvis forundersøgelsen
foretages af audiologiassistenter eller audiologer. Speciallæger vil formentlig føle det meget
mærkeligt, at andre skal foretage vurdering ud fra deres undersøgelser, og det samme vil
formentlig de fleste patienter
Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling i offentligt og privat regi
- 2 -
Indførelse af nationale kvalitetskrav er en oplagt idé. Det er vigtigt, at der er en fælles standard
for offentlige og private tilbud, så borgerne trygt kan anvende alle godkendte tilbud.
Krav om udlevering af informationspjece i forbindelse med visitation og information om evt.
egenbetaling ved privat høreapparatbehandling
Det er vigtigt med gennemsigtighed i forbindelse med høreapparatbehandling og alt, hvad der
kan bidrage hertil, er velkommen. Udarbejdelse af en informationspjece kan være et udmærket
bidrag hertil. Det er vigtigt, at den bliver skrevet i et let forståeligt sprog, og den bør testes af
nogle af de forventede typiske brugere – herunder ældre borgere, der ofte har svært ved at
manøvrere på internettet.
Oplysninger om de enkelte behandlingssteder vil imidlertid typisk findes på de pågældendes
hjemmesider, så her er det vanskeligt at komme uden om internettet. Måske kunne man lette
søgningen og forbedre gennemsigtigheden ved at de relevante hjemmesider blev tilknyttet en
portal, eller de på anden måde kunne vises på en måde, der gjorde sammenligninger lette.
Det anføres i bemærkninger, at en væsentlig årsag, til at patienter vælger offentlige tilbud
fremfor private, er frygten for egenbetaling, hvis man vælger privat klinik. Det anføres
endvidere, at 75 % af dem der modtog høreapparatsbehandling hos private havde en grad af
egenbetaling. Frygten for egenbetaling ved private klinikker er altså helt reel.
Danske Seniorer finder, at der i forbindelse med den gennemgang af hele høreapparatsområdet i
forbindelse med dette lovforslag også bør ses på størrelsen af det tilskud, der ydes til privat
behandling. Hvis man vil have patienter med ukomplicerede hørelidelser til at anvende private
høreklinikker i større udstrækning, må patienterne have en sikkerhed for, at det kan ske uden
egenbetaling, såfremt man vælger de almindelig anvendte og godkendte høreapparater.
Tilskuddets størrelse bør være tilpasset herefter, ellers vil alle bestræbelser på at få flere til at
benytte private tilbud falde på gulvet.
Indberetning af data i offentlig og privat høreapparatbehandling
Det er en god idé at få bedre data vedr. høreapparatbehandling, samtidig med at det skal ske på
en måde så specialisterne ikke skal anvende uforholdsmæssig meget tid på dataindberetning. Et
særligt problem er ”skuffeapparaterne”. Her skal patienter på private klinikker udfylde et
skema. Det oplyses ikke på hvilket tidspunkt i forløbet skemaet skal udfyldes, og om der er
nogen form for sanktioner, såfremt det ikke sker. For at få et reelt overblik over problemets
størrelse og hvilken type apparater der anvendes, og hvilke typer der ligger i skuffen
sammenholdt med brugerens profil, vil det være nødvendigt med interviewundersøgelser med
visse mellemrum.
Ensartet tilsyn med offentlig og privat høreapparatsbehandling
Danske Seniorer finder det oplagt, at godkendte private høreklinikker og offentlige audiologiske
klinikker behandles så ens som muligt, så patienter med ukomplicerede hørelidelser – uden
- 3 -
frygt for egenbetaling - kan vælge den leverandør, der hurtigst og bedst kan behandler deres
lidelse uden nærmere at bekymre sig om det sker i offentlig eller privat regi.
Strammere regler for lægers tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr
Efter forslaget skal det forbydes speciallæger i øre-næse-halssygdomme at have ejerskab i
virksomhed med detailsalg af høreapparater etableret efter 1. juli 2019. Da forbuddet altså ikke
omfatter allerede eksisterende virksomheder må forbuddet skulle kombineres med en
oplysningsordning, så man kan se om der sker misbrug af ejerskab af virksomhed på området. I
øvrigt er ejerskab ikke nødvendigvis en tilstrækkelig god indikator for mulige
habilitetsproblemer. Såfremt en læge f. eks. får provision ved salg af en bestemt type
høreapparater, kan den økonomiske interesse være lige så stor som ved ejerskab i en
virksomhed.
Med venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
Side 1 af 3
F
o
r
m
a
n
d
s
a
d
r
e
s
s
e
:
L
o
u
i
s
e
S
c
h
j
ø
n
n
i
n
g
–
C
e
n
t
e
r
f
o
r
K
o
m
m
u
n
i
k
a
t
i
o
n
–
B
r
a
h
m
s
v
e
j
8
–
7
4
0
0
H
e
r
n
i
n
g
–
T
l
f
.
9
6
2
8
4
9
0
6
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att: Anne Bækgaard, Kjersti Metliaas, Hanne Bonne Jørgensen
Herning d. 12.1.2019
Bemærkninger fra Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) til:
Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven
(Styrket indsats for borgere med høretab ).
DTHS – Danske Tale, Høre og Synsinstitutioner – er en landsdækkende sammenslutning af
institutioner (kommunikationscentre), der arbejder med rehabilitering af borgere med tale -
høre- og synsproblemer, og medarbejderne ved institutionerne varetager den pædagogiske
intervention og opfølgning over for borgere med hørevanskelighede r på et højt specialise-
ret niveau.
I DTHS har vi læst udkastet til lovforslaget med stor interesse, og vi ser mange generelt
meget positive elementer og kan overordnet tilslutte os intentionerne i de 7 overordnede
elementer i forslaget.
Men vi må desværre også konstatere, at udkastet ikke adresserer den samlede hørerehabi-
litering, men alene den del, der omhandler behandlings - og tilpasningsdelen. Den kommu-
nale del af hørerehabiliteringen, der bl.a. omfatter kommunikationscentrenes tilbud (DTHS)
samt hele plejesektoren, er fraværende.
At få nedsat hørelse indebærer som alvorligste konsekvens for den enkelte, at evnen til at
kommunikere med andre mennesker nedsættes, for nogen i en grad der fører til, at man
undgår en række sociale sammenhænge med øget isolation og ensomhed samt tab af er-
hvervsevne mm.
”Ifølge Sundhedsstyrelsen er der betydeligt potentiale i kombinationen af pædagogiske in-
terventioner sammen med teknologisk udstyr, både høreapparater og andet udstyr, som kan
kompensere for den konkrete hørenedsættelse og de problemstillinger, den enkelte patient
oplever i sin hverdag”. Citatet er fra Sundheds- og Ældreministeriets udsendte Evaluering
af høreapparatområdet på baggrund af L 59, kapitel 1.3. fra marts 2017 – link til evaluerin-
gen
Den pædagogiske intervention og evt. sup plerende høretekniske hjælpemidler mv.er en vig-
tig del af den samlede hørerehabilitering.
DTHS vil derfor gøre ministeriet opmærksom på, at hørerehabilitering er andet og mere end
høreapparatbehandling, og at loven/efterfølgende regler derfor bør adressere dette forhold
samt de snitfladeproblematikker , der er.
Side 2 af 3
F
o
r
m
a
n
d
s
a
d
r
e
s
s
e
:
L
o
u
i
s
e
S
c
h
j
ø
n
n
i
n
g
–
C
e
n
t
e
r
f
o
r
K
o
m
m
u
n
i
k
a
t
i
o
n
–
B
r
a
h
m
s
v
e
j
8
–
7
4
0
0
H
e
r
n
i
n
g
–
T
l
f
.
9
6
2
8
4
9
0
6
En høreapparatbehandling i sig selv er for de fleste med høretab et must, men det løser
desværre ikke alle kommunikationsproblemerne. Eksempelvis oplever mange borgere, hvor
høretabet er ledsaget af et skelnetab, at høreapparatbehandlingen ikke har effekt (uanset
at behandlingen er udført korrekt), der hvor de måske ønskede det mest - fx når det gælder
kommunikation i støjende omgivelser
.
I udkastet henvises der s. 6 , at det vurderes, at ca. 90% af alle patienter med høretab har
et ikke svært eller ukompliceret høretab. Så vidt vi er orienteret, drejer det sig om en ame-
rikansk undersøgelse af Dahr Zapala, der alene omhandler behovet for supplerende medi-
cinsk intervention og ikke er baseret på kriterierne i Sundhedsstyrelsens faglige vejledning
til speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme vedr. udredning og henvisning af patienter
til høreapparatbehandling. Eksempelvis er diagnosen tinnitus DH931 ikke inkluderet i
denne undersøgelse.
En borger/patient med en ikke medicinsk svær eller kompliceret diagnose/behandling kan
således ofte have et kompliceret eller støttekrævende behov efter anden lovgivning, herun-
der behov for udredning og intervention ved kommunikationscenter.
DTHS anbefaler derfor, at loven - eller de af Sundhedsministeren efterfølgende udarbej-
dede regler - sikrer borgernes behov for udredning og kontakt til øvrige aktører i hørereha-
biliteringen, herunder den kommunale specialundervisning (Lov om Specialundervisning for
Voksne), eventuelle behov for høretekniske hjælpemidler, kommunal høreomsorg for de
borgere, der ikke selv klarer den daglige vedligeholdelse af høreapparaterne (Servicelo-
ven) samt behov for kompensation i uddannelse og erhverv (Uddannelses- og Arbejdsmar-
kedslovgivning).
Borgere med høretab og evt. deres pårørende skal desuden have relevant orientering om
og mulighed for undervisning og rådgivning om hensigtsmæssig kommunikationsadfærd, der
i nogen grad kan kompensere for den d el, høreapparaterne ikke afhjælper.
DTHS anbefaler derfor, at den af Sundhedsstyrelsen planlagte informationspjece indehol-
der relevant information om supplerende kommunale tilbud efter anden lovgivning til de
brugere, der oplever ikke medicinsk komplicerede hørevanskeligheder/kommunikations van-
skeligheder efter både ubehandlede og behandlede høretab.
DTHS anbefaler desuden, at den planlagte information spjece suppleres med en dig ital in-
ternetbaseret information (e-læring), der kan tilgås af borgerne allerede ved mistanke om
høretab, og før de konsulterer en ørelæge. Informationen skal objektivt oplyse om hør etab,
nedsat kommunikationsevne og de muligheder, der er for henvendelse både i sundhedstil-
bud og i de kommunale tilbud (kommunikationscentrene, jobcentrene m.fl.). Der skal desu-
den oplyses om fordele og ulemper ved høreapparatbehandling. Alt med det formål at opti-
mere borgernes viden om behandlingsmuligheder og skabe forudsætni nger for en optimal
forventningsafstemning og fælles beslutningstagen om behandling (færre skuffeapparater).
Denne digitale informationsplatform – som ikke er en pdf-kopi af en pjece – kan evt. indgå
som en del af det planlagte pilotprojekt vedr. en mere ressourceeffektiv udrednings - og vi-
sitationsprocedure.
Det skal være et lovkrav, at der linkes til den digitale information fra de private og offen t-
lige klinikkers hjemmesider, Øre-, Næse- og Halslægernes hjemmesider, sundhed.dk m.v.
Side 3 af 3
F
o
r
m
a
n
d
s
a
d
r
e
s
s
e
:
L
o
u
i
s
e
S
c
h
j
ø
n
n
i
n
g
–
C
e
n
t
e
r
f
o
r
K
o
m
m
u
n
i
k
a
t
i
o
n
–
B
r
a
h
m
s
v
e
j
8
–
7
4
0
0
H
e
r
n
i
n
g
–
T
l
f
.
9
6
2
8
4
9
0
6
Af undersøgelsen EuroTrak Denmark 2016 fremgår, at 8% af de udleverede høreapparate r
lander i skuffen. Måske skyldes det manglende forventningsafstemning eller manglende
færdigheder hos borgeren i betjening og hensigtsmæssig brug af høreapparaterne , eller
måske har det andre årsager. Vi ved det ikke. Skuffeapparaterne repræsenterer en ikke
uvæsentlig del af de samlede udgifter i hørerehabiliteringen. En økonomi, der bør aktiveres
ved, at apparaterne anvendes, returneres eller aldrig udleveres.
I DTHS hilser vi derfor velkommen, at lovudkastet indeholder konkrete tiltag omkring bru-
geroplevelserne af effekt og tilfredshed . Det kan bl.a. være med til at afdække skuffeappa-
ratproblematikken, og om der evt. er en sammenhæng i forhold til manglende pædago-
gisk/audiologopædisk intervention.
DTHS anbefaler, at målingerne af effekt og tilfredshed udformes , så de også omfatter/af-
dækker effekt, tilfredshed og tilgængelighed til supplerende kommunale ydelser i hørereha-
biliteringen, herunder den kommunale plejesektor.
Der er i udkastet flere vurderinger og antagelser af, hvad der motiverer patienterne/borger -
ne til at vælge henholdsvis offentlig eller privat behandling. Der findes ikke valide data,
der underbygger disse antagelser/vurderinger.
DTHS anbefaler derfor, at der hurtigt – før det endelig lovforslag – gennemføres en sådan
undersøgelse evt. ved hjælp af studerende ved universitetsstudierne i Audiologopædi, og
at undersøgelsen, hvis muligt, også ser på relationen til diagnose i henhold til Sundheds-
styrelsens specialvejledning, idet vi i DTHS ofte oplever , at borgere, der modtager behand-
ling ved privat klinik i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning , har komplicerede høretab
(hvilket er muligt, hvis ØNH-lægen henviser).
I DTHS ser vi således overordnet frem til den foreslåede samling af offentlig og privat hø-
reapparatbehandling under Sundhedsloven og stiller os til rådighed i udviklingen af det i
udkastet foreslåede projekt vedr. en mere effektiv udrednings - og henvisningsprocedure.
Med venlig hilsen
Louise Schjønning, Formand DTHS
Sundhedsstyrelsen
Holbergsgade 6
1057 København K
Den 13. januar 2019
Høringssvar over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på
høreapparatområdet).
DØNHO og HØPA takker for muligheden for at kommentere udkastet til lovforslaget: Høring over
udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet).
Sagsnr.: 1805744
1. Indføring af faglig vejledning:
DØNHO og HØPA støtter en faglig vejledning i visitation til høreapparatbehandling, således at alle
patienter får vurderet deres høretab ud fra de samme kriterier, uanset hvor i systemet patienten får
foretaget en høreprøve. Vi støtter op om en høj faglighed i visitation til høreapparatbehandling, især
for at reducere risikoen for at overse sygdomme i øregang, mellemøre, indre øre og i
centralnervesystemet. Vi finder at vejledningen kun vil kunne opnå det ønskede faglige niveau, hvis
den udformes af speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, idet speciallægerne besidder den
højeste faglige kompetence på området.
2. Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling i offentligt og privat regi:
DØNHO og HØPA støtter forslaget til nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i
offentligt og i privat regi. De nationale kvalitetskrav skal reducere risikoen for at overse sygdomme i
øregang, mellemøre, indre øre og i centralnervesystemet samt sikre ensartede forhold i det samlede
patientforløb, i både offentlig og privat høreapparatbehandling. Vi finder, at nationale kvalitetskrav
til høreapparat behandling bør udformes af speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, idet
speciallægerne besidder den højeste faglige kompetence på området.
3. Krav om udlevering af informationspjece:
DØNHO og HØPA støtter, at der udarbejdes en national informationspjece om
høreapparatbehandling, som både øre-, næse- og halslæger og godkendte, private leverandører af
høreapparatbehandling forpligtes til at udlevere til patienter med ukomplicerede høretab. På denne
måde får patienterne mulighed for at udnytte deres selvbestemmelse og frihed til selv at vælge
mellem de forskellige behandlingsmuligheder på et oplyst grundlag.
4. Information om eventuel egenbetaling ved privat høreapparatbehandling:
DØNHO og HØPA støtter at godkendte, private leverandører af høreapparatbehandling forpligtes til
at informere patienterne om en eventuel egenbetaling på de enkelte høreapparater og om hvorvidt
klinikken tilbyder høreapparater inden for den økonomiske ramme af det offentlige tilskud.
DØNHO og HØPA mener desuden at godkendte, private leverandører af høreapparatbehandling altid
skal informere om muligheden for gratis høreapparatbehandling på sygehuset og desuden om
muligheden for gratis høreapparatbehandling hos praktiserende ørelæger, der har indgået en
puljeaftale med det offentlige.
Vi foreslår desuden, at der indføres betænkningstid, som det kendes fra ”Bekendtgørelse om
kosmetisk behandling” (BEK nr 834 af 27/06/2014), § 34. stk 2, som alle godkendte, private
leverandører af høreapparatbehandling forpligtes til at anvende.
5. Indberetning af data i offentlig og privat høreapparatbehandling:
DØNHO og HØPA støtter, at alle høreapparatbehandlere indsamler og indberetter data vedrørende
blandt andet ventetid til behandling, kvalitet, pris, tilfredshed og effekt af høreapparatbehandling.
Indberetningen bør foregå uvildigt og efter fælles retningslinjer for alle høreapparatbehandlere.
Vi finder, at indikatorer for nationale kvalitetskrav til, samt patienttilfredshed med
høreapparatbehandling bør udformes af speciallæger i øre, næse og halssygdomme, idet
speciallægerne besidder den højeste faglige kompetence på området.
For at sikre uvildigheden foreslår vi, at dataindsamlingen baseres på Patient Rapporterede
Oplysninger (PRO), hvorved data bliver behandleruafhængige.
DØNHO vil gerne stille sig til rådighed med at etablere en database til formålet, da DØNHO gennem
de sidste 4 år har udviklet og opnået stor erfaring med etablering af database der måler netop på
adhærence til nationale kliniske retningslinjer og patienttilfredshed (DØNHO-databasen).
6. Ensartet tilsyn med offentlig og privat høreapparatbehandling:
DØNHO og HØPA støtter, at der indføres et ensartet tilsyn med høreapparatbehandling i offentligt
og privat regi af hensyn til at reducere risikoen for at overse sygdomme i øregang, mellemøre, indre
øre og i centralnervesystemet, at sikre ensartet kvalitet i behandlingen og for at opnå mulighed for
at indsamle tværgående data.
7. Strammere regler for lægers tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr:
DØNHO og HØPA støtter ikke indførelse af strammere regler for ørelæger med tilknytning til
detailsalg af høreapparater. Det er vores opfattelse at høreapparatbehandling hos ørelægerne
allerede nu foregår udelukkende på baggrund af en vurdering af høj faglig kvalitet. At ørelægerne
honoreres særskilt for høreapparatbehandling, adskiller sig ikke fra enhver anden patientbehandling
hos ørelægerne. Alle patienter, uanset om de har et behandlingskrævende høretab eller har ondt i
halsen bliver undersøgt, der stilles en diagnose og der udføres en behandling. At ørelægen
honoreres for alle tre elementer i forløbet, betyder ikke at ørelægen er inhabil, når blot diagnose og
behandling er baseret på nationale faglige retningslinjer af høj kvalitet.
DØNHO og HØPA støtter derfor ikke et forbud for speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, at
have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater etableret efter den 1. juli 2019. Et forbud
for ørelægerne, vil favorisere høreapparatbutikskæderne, som primært ejes af de store
høreapparatproducenter. Herved er der risiko for monopol på privat høreapparatbehandling i
Danmark, som på sigt vil kunne få ikke ubetydelige konsekvenser for prissætning på offentligt støttet
privat høreapparatbehandling. Nye tal har dokumenteret, at kommunale tilskud til privat
høreapparatbehandling er fordoblet fra 2014-2017.
Når privat høreapparatbehandling i meget høj grad finansieres af offentlige midler, må man nød-
vendigvis sikre sig, at det offentlige får mest muligt for pengene. Konkurrenceloven tilsidesættes, da
ørelægerne i praksis er eneste reelle modspiller på det private marked.
Tilføjelser:
Patienternes retsstilling: DØNHO og HØPA vil gerne understrege at praktiserende speciallæger i
modsætning til høreapparatbutikskæderne er omfattet af sundhedsloven. Derved er patienternes
retsstilling væsentligt styrket ved behandling hos praktiserende speciallæger, herunder
journalindsigt, klagemulighed og patienterstatning ved fejldiagnosticering og -behandling.
Annoncering: DØNHO og HØPA savner opmærksomhed overfor telemarketing og omgåelse af regler
vedrørende Robinsonlisten.
Anmeldelse: Registreringen af producentejerskab bør være høreapparatbutiksspecifikt og synligt for
borgere og patienter på adressen.
Med venlig hilsen
Thomas Q. Barrett
Formand DØNHO (Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation)
Speciallæge i otorhinolaryngologi
tq@tronholmen5.dk
Bjarne J. Hansen
Formand for HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-, næse-halslæger i praksis)
Speciallæge i otorhinolaryngologi
bjh@dadlnet.dk
Sundheds- og ældreministeriet 080119
Kommentarer til Lov om ændring af sundhedsloven
( Styrket indsats på høreapparatområdet )
I det jeg henviser til høringsbrev af 20/12-18 , skal jeg herved gøre opmærksom på følgende forhold som vil
kræve agtpågivenhed .
Efter bortfald af §§ 70a og 72 , fremgår det nu at :
Regionsrådet tilbyder høreapparatbehandling efter henvisning fra en speciallæge i øre-,næse- og
halsssygdomme .
Betyder det at også patienter der skal have genudleveret høreapparater, skal have en henvisning fra
speciallæge ?
Og har man overvejet omkostningerne herved ?
Lovforslaget – og bemærkningerne – tager ikke stilling til spørgsmålet om hvorvidt ukomplicerede høretab
er en del af normal aldringsproces ( som f.eks. behov for læsebriller ) .
Hvis man ønsker at flytte arbejdsbelastningen fra de offentlige audiologiske klinikker , kunne man vælge at
fjerne muligheden for gratis offentlig behandling , for ukomplicerede, aldersbetingede høretab .
Det ville frigøre ressourcer til at de offentlige klinikker kunne ta hånd om de komplicerede høretab- og ville
formentlig også fjerne ventelisterne .
Vedr indsatsen for at styrke habilliteten , kan jeg godt forstå at man ønsker at adskille den praktiserende
ørelæge ( den der stiller indikationen ) , fra den butik der sælger høreapparatet .
I det forslag der foreligger er der en indbygget risiko for at læger der har opbygget en høreapparatbutik ,
ikke vil kunne sælge denne, og i yderste fald ville man kunne gøre et erstatningskrav gældende .
2.1.1 s. 10
Vedr befordringsgodtgørelse.
Det fremgår at patienter har ret til befordringsgodtgørelse til speciallæge . Betyder det at patienterne har
ret til befordringsgodtgørelse såfremt de anskaffer deres høreapparater hos en høreapparatbutrik ejet af
en speciallæge ?
2.2.1
Med en standardiseret forundersøgelse ønsker man at flere grupper af sundhedspersonale skal kunne
foretage forundersøgelsen.
Her forestår et større fagligt arbejde med at klarlægge hvilke faktorer der skal indgå i en standardiseret
forundersøgelse, lige som det vil kræve at man arbejder ud fra den samme digitale platform.
Der er i dag et utal af digitale platforme hvorpå man kan udføre høreprøver , samt foretage
høreapparattilpasninger .
Problemet er langt hen ad vejen at disse platforme ikke kan kommuniker indbyrdes.
Dvs. at en forundersøgelse lavet et sted i sundhedssektoren ikke kan læses eller bruges et andet sted .
Ændringer af visitationsretningslinierne vil også medføre at alle patienter ( inklusive dem der skal have
genudleveret/fornyet deres høreapparater) skal ses af en speciallæge .
Dette forudsætter at den visiterende speciallæge har adgang til samtlige specialundersøgelser samt en
uddybende anamnese. I modsat fald vil der, for en sikkerheds skyld, henvises alt for mange til det offentlige
system.
Stik i mod forslagets hensigt .
2.2.5 Ensartede vilkår i privat og offentlig behandling .
Det forekommer bekymrende at man åbenbart ikke har forståelse for de forskellige forudsætninger der er
gældende for de forskellige aktører i hørerehabiliteringen .
Naturligvis er der ingen egenbetaling i det offentlige, da regionerne betaler for både høreapparatet ( via
AMGROS ) og for klinikkens husleje og øvrige driftsomkostninger ( herunder lønninger ) .
For patienter behandlet i praktiserende ørelægers egen butik, betaler sygesikringen for undersøgelse og evt
tilpasning. Herudover kan speciallægen nemt oppebære honorar i forbindelse med efterjusteringer etc .
For de øvrige private aktører vil der kun være tale om det tilskud til høreapparater som regionen betaler ,
evt suppleret med en kommunal betaling via helbredstillæg.
Der er således stor forskel på hvilke økonomiske forudsætninger de enkelte aktører arbejder under .
Man kan selvfølgelig tilbyde behandling uden egenbetaling, på den måde at man udleverer apparater for
det beløb man kan få i tilskud . Imidlertid betaler patienten herefter for al efterbehandling.
Hørerehabilitering er en livslang proces og det er vigtigt for brugeren at der er kontinuerlig opfølgning og
adgang til service . Mangel på adgang til service, kontroller og efterjusteringer øger antallet af
skuffeapparater, ligesom lange ventetider på service og efterjusteringer gør det .
2.2.6
De fleste høreapparater har i dag indbygget en logger .
Det ville være nemt og hurtigt at kortlægge brugen af høreapparater ved at foretage registrering af hvor
mange timer pr.dag apparaterne har været brugt i gennemsnit over f.eks. en tre måneders periode .
Det er tidligere påvist at der er direkte korrelation mellem antal brugstimer og effekt .
Ventetider til offe tlig beha dli g er væse tlig læ gere e d opgjort på ” itsygehusvalg.dk”
Hertil skal lægges ventetiden på at få en henvisning til offentlig behandling fra en praktiserende ørelæge,
samt ventetiden fra der er foretaget en høreapparatforberedende undersøgelse og til der sker en tilpasning
af høreapparat. Samlet kan det dreje sig om yderligere 4- 5 måneders ventetid .
2.2.7
Mht godkendelse af private leverandører er der i dag åbenbart ingen kvalifikationskrav.
Et minimum må være at man har hvad der svarer til en uddannelse som audiologiassistent ( 2½ år) og
derefter minimum 2 års erfaring .
Omkostningerne mht tilsyn er i dag meget store . Vore to klinikker koster årligt ca. 22.000 kr i gebyr til
DELTA. Skønnet samlet arbejdstid 3 timer .
En ordning med tilsyn hvert tredje år såfremt forudgående besøg ingen anmærkninger har givet, burde
være muligt . I sin nuværende form er omkostningen til tilsyn en voldsom udgift for den enkelte klinik, og
belaster i sidste ende brugeren.
2.2.8
Ørelæger der praktiserer under sygesikringen har en helt klar dobbeltrolle i forbindelse med
høreapparatbehandling. Undersøgelser og diagnostik foregår betalt af sygesikringen , og patienten henvises
herefter til lægens egen private salg af høreapparater .
Det er på flere måder problematisk.
Man er ikke sikker på at patienten får uvildig rådgivning og oplysning om behandlingsmuligheder .
Pga det professionelle læge/patient-forhold vil patienten ofte være tilbøjelig til at følge ørelægens råd.
Ved at påbegynde høreapparatbehandling fastholdes patienten i ørelægens praksis, og vil fremadrettet
også give anledning til honorarer fra sygesikringen .
Samtidig er privat behandling i ørelægeregi konkurrenceforvridende i forhold til andre private aktører der
ikke kan modtage honorar fra sygesikringen til undersøgelse og diagnostik .
Med venlig hilsen
Arne M. Eike
Speciallæge i ØNH-sygdomme
Medicinsk audiolog
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovennævnte lovudkast i høring.
Formålet med forslaget er at sikre borgerne en effektiv høreapparatsbehandling, og forslaget
indeholder 7 overordnede delelementer:
1. Indføring af faglig vejledning – patienternes høretab skal vurderes ud fra samme kriterier,
hvad enten de får foretaget høreprøven i offentlig eller privat regi.
2. Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling i offentligt og privat regi
3. Krav om udlevering af informationspjece i forbindelse med visitationen
4. Information om evt. egenbetaling ved privat høreapparatbehandling
5. Indberetning af data i offentlig og privat høreapparatbehandling
6. Ensartet tilsyn med offentlig og privat høreapparatbehandling
7. Strammere regler for lægers tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr
Forbrugerrådet Tænk hilser regulering på området meget velkomment, da lovforslaget vil
forbedre nogle af de problemer, som forbrugerne oplever. Vi har påpeget den uigennemsigti-
ge struktur mellem offentlige og private tilbud, mangel på prisoplysninger, lange ventetid
mv. i vores medlemsblad i 20171
Forbrugerrådet Tænk støtter loven og særligt intentionerne om at forbedre habilitet, prisop-
lysninger, kvalitetskrav samt nedbringelse af ventetid. Vi lægger særlig vægt på at beskytte
forbrugerne, og sikre, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Derudover har vi følgende bemærkninger.
Et reelt frit valg
Forbrugerne har svært ved at foretage et frit valg på dette område. Loven foreskriver, at de
private leverandører skal levere gratis høreapparater og gratis høreapparatsbehandling, men
dette tilbydes kun af 15 % af leverandørerne2 og hvilke, der tilbyder det, er ganske uigennem-
1 Priser er ikke noget med man skilter med. Hvordan skal du anskaffe et høreapparat?
Forbrugerrådet Tænks medlemsblad, Marts 2017. https://taenk.dk/om-os/magasinet-
forbrugerraadet-taenk/forbrugerraadet-taenk-fra-2017/forbrugerraadet-taenk-marts
2 https://hoereforeningen.dk/om-os/nyheder/de-fleste-betaler-ekstra-for-hoereapparater/
Sundheds- og Ældreministeriet
anb@sum.dk,
kme@sum.dk,
hbj@sum.dk,
sum@sum.dk
14-01-2019
Dok. 183343/
Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven
(Styrket indsats på høreapparatområdet)
2
sigtigt. Forbrugerne kan kun således kun vælge en privat leverandør, hvis de har råd til dette,
hvilket ikke er intentionerne med loven.
Derudover nævner lovforslaget kun kvalitetskrav til selve høreapparaterne, og vi kan ikke ud
fra bemærkninger se, om der også stilles krav til behandlingsforløbet (høretest, vejledning,
forventningsafstemning mm). Forbrugerrådet Tænk mener, at der også bør stilles kvalitets-
krav til dette.
Endelig lægger forslaget op til, at høreapparater fortsat skal kunne holde i 4 år. Det mener vi
bør ændres, således at det i fremtiden bør være et lægefagligt skøn, hvornår der er behov for
udskiftning af høreapparater inden for den offentlige behandling.
Behandlingsgaranti i forhold til høreapparater
Høreapparatsområdet er et af de eneste steder inden for sundhedsloven, hvor forbrugerne
ikke har rettigheder i forhold til behandlingstid, hvilket undrer os. Og særligt for patienter
med et kompliceret høretab er der ikke mulighed for at blive behandlet i det private, så de
kommer alvorligt i klemme - de har slet ikke noget valg. Nogle steder er der lange ventetider
– helt op til 2 år. Derfor er tilsynet med området er meget vigtigt, og dette kan være afgøren-
de for, at de nye regler efterleves.
Evaluering er nødvendigt
De mange aktører gør området utrolig kompliceret at gemmeskue for forbrugerne, og vi ser
frem til, at de nye regler vil forbedre området markant. Forbrugerrådet Tænk vil foreslå en
evaluering, og det vil være særlig relevant at undersøge om kvalitetskravene har været de
rigtige, om priserne bliver oplyst korrekt samt om ventetiden er blevet nedsat.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Sine Jensen
Vicedirektør Seniorrådgiver, sundhedspolitik
1
Sundheds- og Ældreministeriet
Høreforeningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf.: +45 3675 4200
Fax: +45 3638 8580
mail@hoereforeningen.dk
www.hoereforeningen.dk
cvr-nr.: 61032312
Taastrup, den 14. januar 2019
Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven
(Styrket indsats på høreapparatområdet)
Tak for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket
indsats på høreapparatområdet). Høreforeningen har en række kommentarer som fremgår
nedenfor. Som det vigtigste mener vi, at lovforslaget bør styrkes, så det sikrer:
 Behandlingsgaranti for mennesker med høretab på lige fod med andre sundhedsydelser
 Klare kvalitetskrav til gratis høreapparater udleveret af private forhandlere samt krav
om, at forhandlerne altid skal tilbyde gratis høreapparatsbehandling
 Fastholdelse af det lægefaglige skøn, når det gælder behov for udskiftning af
høreapparater inden for den offentlige behandling
Lovforslaget bør indføre behandlingsgaranti som på andre sundhedsydelser
Med lovændringen bliver mennesker med høretab stadig ikke omfattet af den almindelige
behandlingsgaranti i Sundhedsloven. Det er vi stærkt utilfredse med. Vi mener fortsat, at det er
diskrimination af en handicapgruppe, når mennesker med høretab bliver stillet ringere i forhold
til den generelle behandlingsgaranti i Danmark. Det gælder særligt for gruppen af personer med
komplicerede høretab, der ikke har mulighed for at bruge det private alternativ, fordi de
lægefaglige retningslinjer tilsiger, at de skal behandles i det offentlige.
Handicapkonventionen indeholder et tydeligt forbud mod handicapdiskrimination samt
krav om, at personer med handicap skal have lige adgang til sundhedsydelser, jf. konventionens
artikel 5 og 25. Institut for Menneskerettigheder har set på området og vurderer, at den
manglende behandlingsgaranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare
betænkeligheder i forhold til Handicapkonventionens bestemmelser.
Situationen for denne gruppe står fuldstændig udpenslet i lovbemærkningerne på side 30: ”Det
betyder, at patienter, der har et svært eller kompliceret høretab efter lovforslaget fortsat ikke
har mulighed for at modtage et tilskud til behandling i privat regi, ligesom de fortsat heller ikke
er omfattet af det udvidede frie sygehusudvalg”.
2
Der er altså ikke noget frit valg for denne patientgruppe. Og ingen ret til behandling inden for 30
dage. Konsekvensen er, at denne patientgruppe er underlagt meget lange ventetider på
sygehusbehandling med de alvorlige konsekvenser, det har på deres beskæftigelse,
studiemuligheder, sociale liv mm. Det er ikke i orden og bør ændres, når der som nu er en
lovændring på vej af Sundhedsloven.
§73 a, stk. 4: Nye nationale kvalitetskrav
Nye ensartede nationale kvalitetskrav skal fremover sikre høj kvalitet i både den offentlige og
private behandling med høreapparater. Det er et positivt skridt. Af bemærkningerne fremgår, at
der formentlig vil blive stillet klare minimumskrav til både det private og det offentlige.
Ifølge lovbemærkningerne skal alle patienter samtidig have sikkerhed for, at det er muligt at få
høreapparatbehandling uden egenbetaling, uanset om behandlingen foregår hos en privat
høreklinik eller på en offentlig audiologisk afdeling.
Det må med andre ord betyde, at der nu bliver stillet kvalitetskrav til udbuddet af gratis
høreapparater i det private, så patienter med ukompliceret høretab kan få en kvalitetsmæssig
tilfredsstillende behandling uden egenbetaling.
Det er helt afgørende, at de nye kvalitetskrav til gratis høreapparater som minimum baserer sig
på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige (Amgros’
sortiment). Ukompliceret høretab er ikke en betegnelse, der dækker over én type høreapparat.
Derfor er der i Amgros’ sortimentet forskellige kategorier, der baserer sig på hørebehov samt
høretab (størrelse og grad af kompleksitet). Ligeledes er der forskellige høreapparater i hver
kategori, der egner sig til behandlingen. Det er vigtigt, at den gratis høreapparatsbehandling i
det private også bliver underlagt krav om at kunne tilbyde forskellige høreapparater i en
kvalitet, der understøtter patientens høretab og behov.
I dag er det ofte sådan, at de private forhandlere ikke anbefaler patienten et gratis
høreapparat. Hvis flere skal føle sig trygge ved at vælge privat behandling er det afgørende, at
man aktivt tilbyder og anbefaler muligheder for gratis behandling med god kvalitet.
§73 a, stk. 5: Indberetning af data
Med den nye lov skal der indsamles og indberettes data vedr. bl.a. ventetid, kvalitet, tilfredshed
og effekt af høreapparatsbehandlingen. Det er vigtigt, at der også fremadrettet indsamles data
vedr. patientens egenbetaling i den private behandling. Data om egenbetaling har været
efterlyst længe og på trods af en evaluering af høreområdet i 2016 har det ikke været muligt at
få indsigt og klarhed om disse tal. Det er vigtigt, at få området belyst via de nye regler om
indsamling af data.
§73 a, stk. 6: Åbenhed og information i den private høreapparatbehandling
Lovforslaget indeholder nye krav til information og åbenhed om priser, ejerskab mv. hos private
forhandlere. Det er positivt, da området hidtil har været svært at gennemskue for patienterne,
der ikke har kunnet sammenligne priser eller haft kendskab til ejerforhold bag forhandlerne.
Men lovforslaget er ikke tilstrækkeligt. Som det står nu, er det op til den enkelte forhandler, om
man ønsker at tilbyde høreapparater uden egenbetaling. Vi mener det bør være et krav, at alle
private forhandlere, der sælger høreapparater med offentligt tilskud, skal tilbyde
høreapparatbehandling uden egenbetaling som en del af sortimentet. Og det er meget vigtigt, at
behandlingen skal leve op til de nye kvalitetskrav, der som minimum svarer til kravene inden for
det offentlige, jf. bemærkningerne til §73a, stk. 4.
I bemærkningerne står flere gange, at man skal kunne føle sig tryg ved den private behandling,
og at flere patienter helst skal vælge privat behandling, så der frigøres ressourcer på de
3
offentlige audiologiske klinikker, så man derved nedbringer ventetiderne til offentlig
høreapparatsbehandling (se fx side 18). Det kræver, at loven skærpes på dette punkt.
Det frie valg skal være reelt og ikke betinget af, om man har råd til egenbetaling. Man skal
ligeledes have ret til at vælge offentlig behandling og ikke tvinges ud i det private. Hverken
direkte eller indirekte.
Et eksempel: Høreapparatet Oticon Alta 2 Pro har været i Amgros’ sortiment og er blevet
udleveret gratis på de offentlige audiologiske klinikker til de, der har behov for netop dette
apparat. Hos private leverandører er der imidlertid en meget betydelig egenbetaling for at få
præcis samme apparatet. To forhandlere oplyser, at prisen er henholdsvis 14.990 kr. og 19.680
kr. i egenbetaling ud over det offentlige tilskud (for to høreapparater).
Reelt stiller det patienten over for valget mellem at stille sig på venteliste inden for det
offentlige (med aktuelt over 2 års ventetid, der hvor det er værst) eller betale et ret stort beløb
af egen lomme. Det mener vi ikke er et reelt frit valg.
Knap 33% af de høreapparater, der udleveres inden for det offentlige, ligger i præcis denne
kategori (små og moderate høretab med højt kompleksitetsniveau) – Kilde: Amgros Status for
Høreapparater Q1 2018. Det er med andre ord en stor patientgruppe, der falder inden for den
kategori, som dette høreapparat benyttes til.
I bemærkningerne side 18 står, at ”det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at alle
patienter skal have sikkerhed for, at det er muligt at få høreapparatbehandling uden
egenbetaling, uanset om behandlingen foregår hos en privat høreklinik eller på en offentlig
audiologisk afdeling.” Det mener vi kræver en skærpelse af lovforslaget.
§73a, stk. 7: Informationspjece bør udvides til også at være digital formidling
Det er positivt, at der skal udvikles en ny informationspjece og at det bliver et krav, at pjecen
udleveres af speciallægen. En ny pjece bør imidlertid udvides til også at omfatte digital
formidling, så man også på den måde kan få let tilgængelig information om
behandlingsmuligheder og patientrettigheder.
§73a, stk. 9: Regler for udskiftning af høreapparater
I lovforslagets bemærkninger, side 34, står, at der forventes indført en 4 års-frist for udskiftning
af høreapparat udleveret i offentlig regi, med mindre der er indtruffet markant helbredsmæssig
forværring af hørelsen mm. Disse nye krav er hentet fra de krav, der gælder i dag i forhold til,
hvornår man kan få et nyt tilskud til køb af høreapparat hos de private leverandører.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne 4 års-regel er begrundet i, at garantiperioden på
høreapparater er 4 år og at den kun gælder mennesker med ukompliceret høretab, der
behandles i det private.
Vi mener på ingen måde, at det er rimeligt at udvide 4 års-fristen til det offentlige, hvor også
mennesker med komplicerede høretab bliver behandlet. Det er ikke kun
medicinske/helbredsmæssige forværringer af hørelsen, der kan være årsag til, at der er behov
for tidligere fornyelse. Udover den medicinske kompleksitet er der mange andre forhold, der kan
spille ind i forhold til et hørehandicap, herunder den kommunikative kompleksitet. Det kan
ligeledes være svært at definere, hvad der er en ’markant helbredsmæssig forværring af
hørelsen’.
Derfor bør det altafgørende kriterie være det lægefaglige skøn i forhold til, om der er behov for
et nyt høreapparat, og ikke en 4 års regel.
4
§73b: Ørelægernes dobbeltrolle
Med lovforslaget anerkender man, at ørelægernes dobbeltrolle er stærkt problematisk og der
foretages et opgør med dobbeltrollen i forhold til klinikker etableret efter den 1. juli 2019. Men
alle eksisterende klinikker kan fortsætte på uændrede vilkår og derved fortsætter
habilitetsproblemerne med at eksistere blandt mange ørelæger. Vi ser frem til at høre mere om,
hvordan man har tænkt sig at regulere dette område.
§202a, stk. 6: Skærpet oplysningspligt for læger med tilknytning til salg af høreapparater
I lyset af, at der ikke tages et fuldt opgør med ørelægernes dobbeltrolle, er det vigtigt, at
oplysningspligten nu skærpes, og at der laves klare regler om offentliggørelse af lægers ejer- og
medejerskab i private butikker. Set med patienternes øjne er det vigtigt, at oplysningerne er let
tilgængelige og tydelige, og at der indføres relevante sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes.
På samme måde er det vigtigt, at ørelæger, der har et samarbejde eller på anden vis er
tilknyttet private forhandlere, også bliver omfattet af den skærpede oplysningspligt.
Andre bemærkninger
På side 6 står, at det vurderes, at ca. 90 % af alle patienter med høretab har et ikke svært eller
ukompliceret høretab. Det er der os bekendt ikke nogen tal for i DK. Opdelingen mellem 90%
ukompliceret og 10% kompliceret høretab er for unuanceret. Amerikanske undersøgelser peger
på, at under 10 % af den amerikanske befolkning har et kompliceret høretab, der også kræver
anden lægefaglig behandling. Flere patienter kan dog godt være komplicerede pga. andre
forhold som f.eks. en krævende kommunikativ behandling for at opleve succes med et
høreapparat.
Lovforslaget har intention om at skabe ensartede vilkår mellem offentlig og privat
høreapparatbehandling. Vi efterlyser, at man også ser på muligheden for at give patientrelateret
klageadgang, når man behandles i det private. Som patient bør man opleve, at
patientrettighederne bør være ensartede, uanset hvor man behandles. I dag behandles man
juridisk set som forbruger, når man behandles i det private.
Høreforeningen ser frem til, at der tages højde for vores kommentarer i det endelige lovforslag.
Med venlig hilsen
Majbritt Garbul Tobberup
landsformand
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Sendt pr. e-mail til anb@sum.dk, kme@sum.dk og hbj@sum.dk med
kopi til sum@sum.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5611
NINI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/02997-2
14. JANUAR 2019
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F S U N D H E D S L O V E N ( S T Y R K E T I N D S A T S
P Å H Ø R E A P P A R A T O M R Å D E T )
Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 20. december 2018
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Styrket indsats på høreapparatområdet).
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.
UDKASTETS INDHOLD
Udkastet til lovforslag har overordnet til formål at styrke indsatsen på
høreapparatsområdet. Med henblik herpå foreslås en række nye tiltag
og krav, såsom udbygning og opdatering af den eksisterende faglige
vejledning, nationale kvalitetskrav, krav om udlevering af
informationspjece, ensartet tilsyn m.v.1
Udkastet sigter blandt andet på at nedbringe ventetiderne på
høreapparatbehandling på de offentlige audiologiske klinikker.
Udkastet ændrer imidlertid ikke på, at høreapparatbehandling er
undtaget fra det udvidede frie sygehusvalg i medfør af sundhedslovens
§ 87, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til
sygehusbehandling m.v. Det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at en
patients muligheder for valg af sygehus udvides, hvis ventetiden på
behandling er mere end en måned, efter at patienten er udredt.
Undtagelsen af høreapparatbehandling fra det udvidede frie
sygehusvalg er begrundet i, at patienter med ikke-svært eller
ukompliceret høretab har adgang til tilskud til privat
høreapparatbehandling, hvilket giver valgfrihed til et privat tilbud fra
1 Udkastet til lovforslag, indledning, s. 4-6.
2/5
den første dag.2 Patienter med svært eller kompliceret høretab samt
børn og unge under 18 år skal dog henvises til behandling på offentlige
audiologiske klinikker og har derfor ikke adgang til tilskud til behandling
i privat regi.3 For denne patientgruppe er der således ikke nogen
sikkerhed for hurtig behandling, og denne gruppe rammes derfor særlig
hårdt af undtagelsen af høreapparatbehandling fra det udvidede frie
sygehusvalg.
I udkastets § 73 a, stk. 9, 1. pkt., foreslås en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter sundhedsministeren fastsætter
regler om udskiftning af høreapparater. Det fremgår af udkastets
specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 9,
1. pkt., forventes udmøntet på en sådan måde, at der vil blive fastsat
tydelige regler om, at der først kan bevilges eller ydes tilskud til et nyt
høreapparat efter 4 år regnet fra ibrugtagen. Det forventes endvidere,
at der vil blive fastsat regler om, at der dog kan bevilges eller ydes
tilskud til nyt høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når der er
indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, når
legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse
af høreapparat, eller når høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand
eller lignende.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
I henhold til handicapkonventionens artikel 1 er formålet med
konventionen at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle
personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder på
lige fod med andre.
Centralt i forhold til virkeliggørelsen af dette formål står det
handicapbegreb, som konventionen bygger på – det såkaldte
samfundsrelaterede handicapbegreb. Begrebet beskriver personer med
handicap som personer, der har en langvarig funktionsnedsættelse, der
i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at
deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Årsagen til et handicap
er således ikke funktionsnedsættelsen i sig selv, men resultat af mødet
mellem en funktionsnedsættelse og barrierer i samfundet.
Handicapkonventionen opstiller i den forbindelse klare forpligtelser til
at nedbryde eller afhjælpe disse samfundsskabte barrierer.
Danmark er efter handicapkonventionens artikel 5 forpligtet til at
forbyde enhver form for diskrimination på grund af handicap. Efter
konventionens artikel 4 er staten endvidere forpligtet til at træffe alle
passende foranstaltninger for at ændre eller afskaffe eksisterende love,
2 Udkastet til lovforslag, almindelige bemærkninger, afsnit. 2.1.1. samt
specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.
3 Udkastet til lovforslag § 1, nr. 2 (udkastets § 73 a, stk. 2).
3/5
regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer
med handicap.4 Der er tale om diskrimination, når der foreligger usaglig
forskelsbehandling. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden
person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende
situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en
tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller
personer med handicap ringere end andre personer. Såvel direkte som
indirekte forskelsbehandling skal kunne begrundes i et sagligt formål,
og midlerne til at nå dette formål skal være hensigtsmæssige og
nødvendige, for at forskelsbehandlingen ikke udgør diskrimination.
Direkte forskelsbehandling er meget vanskeligt at retfærdiggøre og
udgør derfor ofte diskrimination.
Herudover følger det af handicapkonventionens artikel 25 om retten til
sundhed, at Danmark er forpligtet til at give personer med handicap det
samme udbud af sundhedsydelser af samme kvalitet og standard, som
gives til andre. Endelig er der efter artikel 25 også en forpligtelse til at
give personer med handicap de sundhedsydelser, som de specifikt har
brug for på grund af deres handicap.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Patienter med høretab bør sikres lige adgang til
sundhedsydelser
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen
ønsker at styrke indsatsen på høreapparatområdet, herunder mindske
ventetiderne for høreapparatbehandling på de offentlige audiologiske
klinikker. Ubehandlet høretab kan, som der også gives udtryk for i
udkastet, have en række konsekvenser med hensyn til at kommunikere
og skabe en følelse af ensomhed, isolation og frustration. Et
velbehandlet høretab kan desuden være afgørende for, om personer
med høretab har mulighed for at gennemføre en uddannelse, varetage
beskæftigelse samt deltage aktivt i familielivet, det sociale liv og
samfundslivet i øvrigt.5
Den forsatte undtagelse af høreapparatbehandling fra det udvidede frie
sygehusvalg medfører, at en patientgruppe, der er kendetegnet ved
alene at bestå af personer med handicap, bliver stillet ringere i forhold
til det udvidede frie sygehusvalg. Denne undtagelse rammer særlig
hårdt gruppen af personer med svært eller kompliceret høretab samt
børn og unge under 18 år, da de ikke har adgang til behandling i det
private med tilskud fra det offentlige. Personer med svært eller
4 Handicapkonventionens artikel 4, stk. 1, litra b.
5 Udkastet til lovforslag, baggrund, s. 6.
4/5
kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år har dermed ikke
den valgfrihed, som personer med ikke-svært eller ukompliceret
høretab har.
Uanset, at det er intentionen med udkastet til lovforslag, at personer
med svært eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år
skal have hurtigere adgang til høreapparatbehandling i offentligt regi,
indeholder udkastet ikke nogen behandlingstidsgaranti, der sikrer at
disse patienter har adgang til behandling på lige vilkår med patienter,
der kan benytte det udvidede frie sygehusvalg. Med andre ord
indeholder udkastet ikke nogen sikkerhed for, at personer med svært
eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år fortsat ikke
bliver stillet ringere end andre personer med hensyn til ventetid på
behandling.
Det er derfor instituttets opfattelse, at udkastet til lovforslag rejser
menneskeretlige betænkeligheder i forhold til forpligtelserne til at
hindre diskrimination på grund af handicap i handicapkonventionens
artikel 4 og 5 samt forpligtelsen til at sikre personer med handicap lige
adgang til sundhedsydelser efter konventionens artikel 25. I udkastets
bemærkninger ses ministeriet dog ikke at have gjort sig overvejelser om
forholdet til Danmarks menneskeretlige forpligtelser efter
handicapkonventionen.
Ministeriet anfører alene, at det på nuværende tidspunkt er
vurderingen, at en løsning, hvor børn og unge under 18 år samt voksne
med svært eller kompliceret høretab får en ret til udvidet frit
sygehusvalg, ikke grundlæggende vil løse de udfordringer, området står
over for i forhold til at sikre patienter med høretab adgang til hurtig og
effektiv høreapparatbehandling.6 Ministeriet har dermed ikke
begrundet, hvorfor en behandlingstidsgaranti i sammenhæng med
udkastets øvrige tiltag ikke er blevet anset for en løsning,
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at:
 Udkastet kommer til at omfatte en behandlingstidsgaranti for
høreapparatbehandling i offentligt regi, særligt for personer med
svært eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år, og
at
 Der i lovbemærkningerne redegøres for forholdet til forpligtelserne
efter handicapkonventionens artikel 4 og 5 om beskyttelsen mod
diskrimination på grund af handicap samt artikel 25 om retten til
sundhed.
6 Udkastet til lovforslag, specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.
5/5
Undtagelserne fra 4-årsfristen bør udvides
Som nævnt ovenfor, hviler handicapkonventionen på en anerkendelse
af, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og
samfundsskabte barrierer. Hvis forholdene omkring en person med
handicap ændrer sig, kan dette, uanset at funktionsnedsættelsen
forbliver den samme, indebære nye eller forandrede barrierer for
personens deltagelse i samfundslivet. De omstændigheder, der i
bemærkningerne til udkastets § 79 a, stk. 9, er oplistet som forhold, der
kan begrunde bevilling eller tilskud til at nyt høreapparat før 4-
årsperiodens udløb, tager ikke højde for sådanne situationer.
Som eksempel på en situation, der ikke vil kunne begrunde
dispensation fra 4-årsfristen, kan nævnes, at en person med høretab
gennemfører en uddannelse og efterfølgende bliver ansat i en
virksomhed, hvor der er et andet lydbillede end på uddannelsesstedet,
som personens nuværende høreapparat ikke kan imødekomme. Når
personen er henvist til at afvente 4-årsfristens udløb for at få et nyt
høreapparat, kan dette indebærer væsentlige konsekvenser for
vedkommendes mulighed for at varetage og fastholde jobbet.
Efter instituttets opfattelse bør bevilling eller tilskud til et nyt
høreapparat inden 4-årsperiodens udløb således ikke kun kunne ske i
tilfælde af en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen,
legemlige forandringer, slitage eller tab ved tyveri, brand eller lignende.
Også nye barrierer i samfundet, som personer med høretab kan opleve,
hvis de ikke får udskiftet deres høreapparat, bør tages i betragtning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at:
 Det i bemærkningerne til udkastets § 73 a, stk. 9, tilføjes, at bevilling
eller tilskud til et nyt høreapparat inden 4-årsperiodens udløb også
kan ske som følge af ændringer i den enkeltes hverdag, der fordrer
et behov for et nyt høreapparat.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 1805744.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
TEAMLEDER
Høringssvar
Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven
(Styrket indsats på høreapparatområdet)
Praktiserende øre-, næse- og halslæger tilbyder behandling uden
egenbetaling til patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab
Lægeforeningen finder det positivt, at Regeringen med det foreliggende for-
slag ønsker at styrke behandlingen for patienter med høretab. Det gælder
for både patienter med svært eller kompliceret høretab og det gælder pati-
enter med ikke svært eller ukompliceret høretab.
Lægeforeningen skal i forlængelse heraf foreslå, at det tydeligt og konse-
kvent fremgår af lovforslaget, at alle patienter med høretab har valgfrihed til
at vælge et offentligt tilbud ved offentlige høreklinikker eller ved de praktise-
rende øre-, næse- og halslæger eller alternativt vælge et privat tilbud ved
private høreklinikker. Lægeforeningen lægger vægt på, at patienternes frie
valg respekteres, så det ikke er den enkelte patients økonomiske formåen,
der kommer til at afgøre, om patienten kan få leveret et høreapparat af god
kvalitet uden betydelig egenbetaling.
Muligheden for vederlagsfri behandling ved praktiserende øre-, næse og
halslæger bør også fremgå i forbindelse med de foreslåede nye visitations-
og faglige retningslinjer, der skal udarbejdes. Lægeforeningen/FAPS deltager
gerne med repræsentanter i forbindelse med dette arbejde.
Lægeforeningen har endvidere noteret, at de nye habilitetsregler, hvorefter
speciallæger i øre- næse og halssygdomme, der arbejder med eller bistår
med høreapparatbehandling til patienter, ikke må have ejerskab i virksom-
hed med detailsalg af høreapparater, vedrører ejerskab etableret efter den
1. juli 2019.
Lægeforeningen har endvidere følgende mere tekstnære bemærkninger:
Ad § 73 a. stk. 1:
Det fremgår, at henvisninger til høreapparatbehandling fra en speciallæge i
øre-, næse- og halssygdomme skal følge Sundhedsstyrelsens visitationsret-
ningslinje.
Det fremgår af bemærkningernes pkt. 2.2.1., at visitationsretningslinjen –
ud over at beskrive henvisningskriterier for behandling på de offentlige sy-
gehuses audiologiske klinikker – også vil omfatte kriterier for at henvise pa-
tienter med ikke svært eller ukompliceret høretab til høreapparatbehandling
Formanden
30. januar 2019-74
Sagsnr: /2019-1659300
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 35448500
Tlf.: 35448214 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: ga@dadl.dk
www.laeger.dk
Side 2/3
hos enten en privat, godkendt forhandler eller i det regionale sundhedsvæ-
sen.
Det tilføjes: ”Den faglige vejledning vil således skulle indeholde diagnosekri-
terier for henholdsvis svært eller kompliceret høretab eller ikke svært eller
ukompliceret høretab.” Tilføjelsen kan læses sådan, at patienter med ikke
svært eller ukompliceret høretab kun vil kunne henvises til private forhand-
lere, og ikke til de offentlige audiologiske klinikker, hvilket dog er i modstrid
med formuleringen i § 73a. stk. 3 om patientens valgfrihed. Lægeforenin-
gen lægger – som indledningsvist nævnt - vægt på, at patienternes frie valg
respekteres, så det ikke er den enkelte patients økonomiske formåen, der
kommer til at afgøre, om patienten kan få leveret et høreapparat af god
kvalitet uden betydelig egenbetaling.
Lægeforeningen og FAPS gør opmærksom på, at visitationsretningslinjen
også bør beskrive, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab
kan behandles (uden egenbetaling) i det regionale sundhedsvæsen hos
praktiserende øre-, næse- og halslæger, der har indgået overenskomstaftale
(§64 aftale) med regionen. Se nærmere nedenfor.
Ad § 73 a. stk. 3:
Det fremgår, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab kan
vælge mellem behandling i offentligt regi, eller hos godkendte private leve-
randører.
Lægeforeningen vil gerne henlede opmærksomheden på, at behandling i of-
fentligt regi – ud over behandling på offentlige audiologiske klinikker – i dag
foregår hos praktiserende øre-, næse- og halslæger i henhold til overens-
komstaftale (§64 aftale) med 3 ud af 5 regioner. De praktiserende øre-,
næse- og halslæger i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nord-
jylland foretager årligt høreapparatbehandling af 7-8000 borgere efter en
ordning, som er vederlagsfri for borgerne, og dette bidrager til en betydelig
aflastning af de audiologiske klinikker.
Som påvist i Lægeforeningens høringssvar af 17. juni 2016 i forbindelse med
Sundheds- og Ældreministeriets evaluering af høreapparatsområdet i Dan-
mark, påfører ordningen med privat tilskud det offentlige større udgifter pr.
høreapparatbehandling end behandling via overenskomstaftale med de prak-
tiserende øre-, næse- og halslæger. Det skyldes, at patienternes egenbeta-
ling hos de private udbydere fører til betydelige kommunale udgifter til hel-
bredstillæg. Da ordningen hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger er
uden egenbetaling for patienterne, udløses der hermed heller ikke noget
kommunalt helbredstillæg.
Ad § 73a. stk. 4:
Side 3/3
Det fremgår, at sundhedsministeren vil fastsætte regler om faglige retnings-
linjer, herunder kvalitetskrav og visitationsretningslinje i behandlingen. Læ-
geforeningen går ud fra, at det er samme visitationsretningslinje, som er
omtalt i 73a. stk. 1, hvor det dog fremgår, at det er Sundhedsstyrelsen, der
skal udarbejde visitationsretningslinjen.
Lægeforeningen foreslår, at der til udarbejdelse af visitationsretningslinjen
og de faglige retningslinjer nedsættes en arbejdsgruppe, hvor der inddrages
øre-, næse- og halslæger fra både praksissektoren og sygehussektoren, så
al relevant ekspertise medvirker.
Ad § 73a. stk. 7:
Det fremgår, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en informationspjece, som
skal udleveres af speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme til patienter
med ikke svært eller ukompliceret høretab i forbindelse med, at de oriente-
res om resultatet af høreprøven og behandlingsmuligheder.
Lægeforeningen foreslår i forlængelse af bemærkningerne ovenfor, at pjecen
kommer til at omtale muligheden for på den ene side vederlagsfri offentlig
høreapparatbehandling på henholdsvis audiologiske klinikker og hos prakti-
serende øre-, næse- og halslæger og på den anden side muligheden for pri-
vat høreapparatbehandling med tilskud. Lægeforeningen/FAPS deltager
gerne med repræsentanter i forbindelse med dette arbejde.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
1
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Att.: Anne Bækgaard, Kjersti Metliaas
og Hanne Bonne Jørgensen
14. januar 2019
Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven i relation til en styrket indsats på
høreapparatområdet
Overordnet vil Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (herefter PAKS) gerne rose
lovforslaget for sine visioner og gode intentioner om at styrke kvaliteten af den behandling, borgere
med et høretab kan forvente. Det samme gælder intentionen om at ligestille offentlig og privat
behandling - både for så vidt angår kriterier for udredning af høretab og vilkår for udlevering af
erstatningsapparater.
PAKS vil gerne fremhæve tre forhold, der – hvis udmøntet rigtigt - kan sikre borgerne høreløsninger
af en højere kvalitet. Vi vil ligeledes gøre bemærkninger om det punkt i lovforslaget, hvor logikken
brister og dermed truer med at undergrave en succesfuld implementering af lovændringen. Endelig
vil vi bidrage med en række detailkommentarer af mere teknisk karakter.
Generelle bemærkninger
For det første oplever vi det som et betydeligt fremskridt, at man vil spørge borgerne om deres
oplevelse af kvaliteten af den behandling, de modtager – hvad enten behandlingen er offentlig eller
privat.
For det andet indvarsler fælles regler for visitation til høreapparatbehandling og, i forlængelse heraf
gennemførelse af pilotprojektet vedr. digital udredning af høreapparatbrugere, en generel
kvalitetsforbedring. En forbedret mulighed for at sætte borgerne i centrum, parallelt med at
samfundet kan bruge sine ressourcer mere intelligent. Det bliver der brug for de kommende årtier
med et stigende antal ældre borgere.
Endelig, for det tredje, finder vi, at kravet om øget gennemsigtighed, f.eks. når det gælder
ejerforhold, priser m.v., kan medvirke til at gøre valget af privat behandling endnu mere oplagt for
flere borgere. Borgere, som måske i dag befinder sig på venteliste til offentlig behandling. Det er
vores opfattelse, at hele høreforsorgen kan have fordel af en øget gennemsigtighed.
Gennemsigtighed muliggør en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor de lægefaglige ressourcer
primært anvendes i forbindelse med komplicerede høretab, mens ukomplicerede høretab fortrinsvis
afhjælpes i den private del af høreforsorgen – naturligvis med behørig respekt for den enkelte
borgers ønsker og frie valg.
Konklusionen er, at der er rigtig mange gode tiltag i loven. Udmøntningen – herunder de
vejledninger, der følger i kølvandet af lovens vedtagelse, vil være afgørende for om borgerne for
alvor kommer i centrum og sættes før systemet.
2
Det er i forlængelse heraf med stor beklagelse, at vi kan konstatere, at der heller ikke i forbindelse
med nærværende lovændring findes en reel løsning på et af de mest centrale problemer, som
høreapparatområdet lider under: De privatpraktiserende ørelægers åbenlyse habilitetsproblemer.
Når det i bemærkningerne til loven hedder, at ”det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at
der især er behov for at skærpe kravene i forhold til øre-næse-og halslæger, som har en tæt
økonomisk tilknytning i form af ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater. Detailsalg af
høreapparater udgør en stor del af det medicinske udstyr, der sælges direkte til patienterne i
forbindelse med behandling i privat regi. Da der foreligger en særlig risiko for inhabilitet ved den
tætte økonomiske tilknytning mellem henholdsvis valg og salg af høreapparat, finder ministeriet det
hensigtsmæssigt fremadrettet at forbyde denne tilknytning”, udfoldes habilitetsproblemet i alt sit
væsen. En lægelig inhabilitet, der intet sted i sundhedsvæsnet er så tydelig.
Derfor forekommer det PAKS at være et kæmpe paradoks, at loven kun vil forbyde ørelæger at eje
en høreapparatbutik fremadrettet, mens halvdelen af landets praktiserende ørelæger efter 1. juli
2019 FORTSAT kan få lov til at have privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik.
De fleste vil formodentlig være enig i, at lovforslaget på dette punkt rummer et logisk brist. De fleste
vil også kunne regne ud, hvad der sker forud for den varslede skæringsdato: Enhver ørelæge, der
bare har haft den mindste overvejelse vedr. en butik, anskaffer sig en sådan - inden vinduet lukker 1.
juli 2019.
PAKS opfordrer på den baggrund til, at der politisk findes en permanent løsning på ørelægernes
habilitetsproblemer. Vil man ikke kræve, at lægerne afstår deres ejerskab med henvisning til
grundloven, bør man i forlængelse af den erkendte risiko for inhabilitet, rent administrativt forbyde
lægerne at udnytte deres dobbeltrolle.
Sundhedsministeren kan f.eks. bemyndiges til at fastsætte regler, der forbyder privatpraktiserende
ørelæger at henvise til/anbefale nogen form for høreapparatbehandling – herunder offentlig
behandling, privat behandling eller puljelægebehandling – med mindre, der i forlængelse af
visitationsretningslinjerne er lægefaglig indikation for henvisning til en offentlig hospitalsafdeling.
Alternativt kan der lovgives om, at sygesikringens overenskomst med de privatpraktiserende
speciallæger skal suppleres med en passus om, at ørelæger ikke er berettigede til at henvise til en
bestemt behandling m.v. med mindre, der er en lægefaglig indikation herfor jf. visitationskriterierne.
Disse løsninger vil ikke fratage ørelægerne ejendomsretten til deres butikker, men forhindre dem i at
udnytte deres dobbeltrolle. Overholdelse af reglerne kan monitoreres via de kvalitetsmålinger, som
alle borgere, der får udleveret et høreapparat, har mulighed for at deltage i.
3
Detailbemærkninger til lovtekst og bemærkninger
Vedr. § 73 a, stk. 4, p. 1
Vi hilser ensartede kvalitetskrav for høreapparatbehandlingen velkomne. I forbindelse med en
præcisering af reglerne for, hvem der må varetage audiometri og tilpasning i forbindelse med
høreapparatbehandling, vil vi advare mod, at det er læger, der skal foretage denne præcisering.
Ørelæger er generelt ikke uddannet til at tilpasse høreapparater, hvorfor de ikke repræsenterer en
faglig autoritet på området. Det er faggruppen, der i dag af Delta er godkendt til at udføre tilpasning
af høreapparater (fx audiologiassistenter, Bachelorer og kandidater i Audiologi), der har den faglige
ekspertise på området.
Vedr. § 73 a, stk. 6, p. 1
PAKS tilslutter sig, at borgere skal have mulighed for at få udleveret høreapparater gratis via en
privat forhandler. For at sikre borgerne størst mulighed tryghed anbefaler vi, at borgerne får
mulighed for at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at modtage information om løsninger, der kan
indebære en vis egenbetaling - eller alene er interesserede i en løsning dækket af det regionale
tilskud. Videre anbefaler PAKS, at der opstilles minimumskriterier for de høreapparater, der kan
udleveres gratis, således at borgerne kan være sikre på og trygge ved kvaliteten heraf.
Vedr. § 73 a, stk. 7, p. 1
Den omtalte informationspjece er, efter PAKS´ opfattelse, et utilstrækkeligt informationsgrundlag
målgruppen taget i betragtning. Der er behov for en mere individuelt tilpasset kommunikation, der
tager højde for borgernes forskellige livsomstændigheder, sygdom m.v. Udlevering af en folder via
speciallæge giver desuden lægerne et spillerum for at påvirke patienterne til egen fordel. Generelt
gælder det, at en stor del af den offentlige information vedr. høreapparatbehandling er biased i
forhold til privat behandling. Der findes en del eksempler på, at offentlig og privat behandling ikke
sidestilles, hvorved borgerne fejlagtigt bibringes den opfattelse, at privat behandling altid vil være
forbundet med egenbetaling. Der er behov for en samlet sanering af den offentlige, borgerrettede
information på høreapparatområdet.
Vedr. § 73 a, stk. 9, p. 2
Sundhedsministeren fastsætter regler om udskiftning af høreapparater. PAKS bifalder, at offentlig og
privat behandling sidestilles f.eks. hvad angår erstatningsapparater. Vi anbefaler, at det i praksis sker
ved, at det offentlige tilskud suppleres, således at det bliver muligt at indføre en obligatorisk
forsikring for alle, der får udleveret deres høreapparat privat. Vi vurderer, at denne fremgangsmåde
vil forhindre en mængde bureaukrati for de administrativt ansvarlige regioner. Det vil samtidig gøre
det væsentligt lettere for borgere, der har handlet privat, at de kun skal henvende sig hos én instans,
hvis de mister et apparat. Og det hos forhandleren, hvor de har fået udleveret deres høreapparat.
4
Vedr. § 73 b, p. 2.
Da alle ørelæger, der har privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik, salg via klinik eller
puljeudlevering i princippet er inhabile, bør alle ørelæger være omfattet af et forbud mod at udnytte
deres dobbeltrolle. Det er desuden et knæsat retsprincip, at der er lighed for loven.
Vil det offentlige ikke ekspropriere dobbeltrollelægerne, bør sundhedsministeren som nævnt
bemyndiges til at fastsætte regler, der forbyder privatpraktiserende ørelæger at henvise til/anbefale
nogen form for høreapparatbehandling – herunder offentlig behandling, privat behandling eller
puljelægebehandling – med mindre, der, i forlængelse af visitationsretningslinjerne, er lægefaglig
indikation for henvisning til en offentlig hospitalsafdeling.
Uden et forbud mod henvisning vil borgernes fri valg være truet, hver eneste gang de henvender sig
hos en ørelæge med henblik på den obligatorisk udredning. Uden et forbud mod henvisning til en
bestemt behandling, uden lægefaglig begrundelse, vil der være risiko for, at lægen bruger sin
autoritet til at vejlede borgeren til egen fordel. Så længe det ikke er forbudt, både kan og vil
ørelægerne varetage deres egne privatøkonomiske interesser. Lægen kan ikke siges at være
uafhængig så længe muligheden for at pleje interesser, der er uvedkommende for læge-patient
forholdet, eksisterer.
Vedr. § 202 a, stk. 6, p. 2
I PAKS bemærker vi, at der lægges op til, at sundhedsministeren kan fastsætte regler for en skærpet
oplysningspligt for læger med tilknytning til specialforretninger. Da det er dokumenteret, at
oplysningspligten systematisk omgås, idet ørelægerne udnytter reglen om, at mere end 50% af
omsætningen i specialforretningen skal hidrøre fra salg af høreapparater til at undgå registrering,
anbefaler PAKS i stedet en tilladelsesordning.
Ministeren bemyndiges til at fastsætte kriterierne for en tilladelsesordning, som anbefalet i
evalueringen af tilknytningsreformen. Følgegruppen skriver på side 107 i evalueringen: ”Der er
enighed om, at den nuværende anmeldelsesordning ikke er tilstrækkelig, og at reglerne skal
skærpes. Ved ejerskab mener et flertal i følgegruppen, at der skal indføres en tilladelsesordning,
e s a dre ø sker et fre adrettet forbud”.
PAKS foreslår, at der indføres en tilladelsesordning for privat praktiserende ørelæger, der har
privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik eller lign. Det primære kriterium for at opnå en
tilladelse skal være, at lægen - på tro og love - erklærer, at han eller hun ikke vil anbefale/henvise til
bestemte afdelinger, butikker eller behandlinger med mindre, der er en lægefaglig begrundelse
herfor. I tilfælde af, at lægen nægter at acceptere kriterierne – herunder nægter at søge tilladelse,
skal vedkommende miste sit ydernummer.
Budskabet til de praktiserende ørelæger skal være umisforståeligt. Du må ikke henvise til dig selv
eller en nært beslægtet! Hvis lovens mål er at forhindre inhabilitet, deraf § 73 b, findes der ikke et
eneste gangbart argument for, at ørelægen skal være berettiget til at henvise til sig selv.
5
I bemærkningerne til loven fremgår det implicit, at en tilladelsesordning vil være bureaukratisk. I
PAKS har vi svært ved at se, hvordan håndteringen af ca. 90 ørelæger, der indtager en dobbeltrolle,
kan være uoverkommelig. Såfremt kriterierne for en tilladelse er enkle, burde administrationen
heraf også være det.
Overholdelse af tilladelsesordningen kontrolleres via de generelle kvalitetsmålinger, der planlægges
indført for hele høreforsorgen.
Center for Sundhed
Direkte 38665200
Dato: 14. januar 2019
Sundheds- og Ældreministeriet
Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet
Indledning
Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-
forslaget. Region Hovedstaden finder, at lovforslaget indeholder mange positive og
hensigtsmæssige initiativer, herunder at sætte fokus på at forbedre gennemsigtighed
og data på høreapparatområdet.
Overordnede betragtninger
Region Hovedstaden oplever generelt, at høreapparatpatienterne har vanskeligt ved at
navigere mellem de forskellige behandlingstilbud og typer af høreapparater.
Region Hovedstaden ønsker, at patienter oplever en uvildig behandling, og at patien-
ten oplever samme kvaliteten i såvel offentlige som privat regi. Region Hovedstaden
finder det vigtigt, at patienter ikke optager unødig plads på de offentlige ventelister,
hvis de i stedet har valgt at få behandling i privat regi.
I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves ØNH-lægernes gatekeeper funktion gen-
tagne gange, herunder at ØNH-lægerne skal sikre, at patienterne visiteres korrekt, og
at alle patienter får tildelt en informationspjece. Det fremgår imidlertid ikke, om dette
kun er gældende kun for førstegangsbrugere. Region Hovedstaden imødeser en præci-
sering af dette.
Region Hovedstaden støtter op om, at ØNH-lægerne har en vigtig gatekeeper funk-
tion, særligt i forhold til førstegangsansøgere.
Region Hovedstaden skal understrege, at det er afgørende, at patienter undersøges og
behandles ifølge deres diagnose og behov. Region Hovedstaden finder, at det grund-
læggende er en forkert præmis at beskrive et patientforløb med et på forhånd defineret
udfald af forløbet – nemlig, at patienten skal have et høreapparat. I mange tilfælde er
denne behandling et høreapparat, men i andre tilfælde f.eks. en lydgiver af anden art,
en samtale om coping med sit handicap eller en bekymringssamtale mv. Disse ikke-
Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet Side 2
høreapparat-relaterede behandlinger er udeladt i lovforslaget, selvom disse er af afgø-
rende betydning for det samlede patientforløb og dermed for den enkelte patient.
Region Hovedstaden finder yderligere, at der er behov for at indarbejde en formule-
ring i lovforslaget om, at ØNH-lægerne, de audiologiske afdelinger og de private kli-
nikker skal vejlede patienterne om adgangen til høretekniske hjælpemidler i kommu-
nerne. Region Hovedstaden finder endvidere, at adgangen til høretekniske hjælpemid-
ler skal beskrives i informationspjecen.
Udfordringer i forhold til digitaliseringsprojektet
Region Hovedstaden vil anbefale, at projektet ledes ved én uvildig koordinerende in-
stans med både tekniske og kliniske kompetencer (audiologisk kompetent læge, di-
verse audiologer, ørepropteknikker), som kan udrede de udfordringer, der opstår, og
dermed udvikle projektets idéer til et klinisk brugbart produkt. Derfor foreslår Region
Hovedstaden, at det også overvejes at inkludere Foreningen af Praktiserende Special-
læger og Praktiserende Lægers Organisation i projektet.
Region Hovedstaden skal understrege behovet for, at det tænkes ind i pilotprojektet, at
ældre patienter og patienter med funktionsnedsættelse f.eks. blinde kan have svært ved
at tilgå digital information.
Region Hovedstaden finder, at der er mange elementer i høreapparatbehandlingen,
som bør indtænkes, når der skal ske en bedømmelse af en patients høreapparatbehov,
herunder patientens motivation og forståelse for egen funktionsnedsættelse. Det er
vigtigt at foretage en helhedsvurdering af patientens høremæssige- og funktionelle be-
hov. Denne vurdering lader sig vanskeligt gennemføre, hvis hørebehovet alene skal
bedømmes på afstand via indsendte høreprøver, hvor den pågældende ØNH-læge ikke
har mulighed for at foretage en helhedsvurdering.
Region Hovedstaden stiller sig kritisk overfor, at svaret på høreprøven alene fremsen-
des elektronisk til den enkelte patient, og patienten dermed ikke kan drøfte prøvesva-
ret og efterfølgende muligheder for behandling med en sundhedsfaglig person. Dette
står i modsætning til de vilkår, som gør sig gældende i det øvrige sundhedsvæsen, når
en patient skal modtage prøvesvar.
Udbygning og opdatering af eksisterende faglig vejledning
Region Hovedstaden finder det tilfredsstillende, at der udarbejdes ensartede visitati-
onsregler. Region Hovedstaden skal understrege, at visitationsreglerne bør omfatte en
helhedsvurdering af patienten inkl. stillingtagen til eventuelt kognitivt deficit (demens,
udviklingshæmning o.l.) og patientens ADL (vurdering af funktionsevne), da denne
har betydning for validitet af undersøgelsen samt forventet succes af behandlingen og
eventuelt kommunale tilbud og støtte fra pårørende.
Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet Side 3
Kvalitet og tilsyn
Region Hovedstaden ønsker at sikre kvaliteten i behandlingen ved at autorisere det
personale, der varetager høreapparatbehandlingen både på de private og offentlige kli-
nikker, hvorved disse behandlingssteder inkluderes i det allerede eksisterende tilsyns-
system under STPS.
Region Hovedstaden skal bemærke, at rapporten om Fremtidens hørerehabilitering i
Danmark fra september 2015 understøtter vigtigheden af autorisation af det behand-
lende personale.
Hvis der ikke indføres autorisation, bør det overvejes at give differentieret tilladelse til
forskellige aspekter af patientbehandlingen, da uddannelserne er væsensforskellige ift.
temaer, teknisk/akademisk niveau, krav til volumen og varighed.
Der bør desuden være en nærmere afklaring af, hvornår den enkelte fagperson har ret
til at varetage høreapparatbehandling henholdsvis alene, via fjern-supervision, eller
via nærsupervision. Det bør desuden defineres, hvilke opgaver det behandlende perso-
nale må varetage. Der kan f.eks. differentieres ift. hhv.:
• Audiometri ifølge standardiseret oversigt inkl. impedans og refleksmåling
• Elektrofysiologiske undersøgelser (ABR, ASSR m.fl.)
• Tinnitus-behandling (pædagogiske-psykologiske kompetencer voksne/handi-
kaphåndtering)
• Høreapparattilpasning til børn (kompetencer ift. sproglig og kommunikativ
udvikling, pædagogiske-psykologiske kompetencer børn/forældre)
• Verifikationsmålinger på høreapparat-indstillinger
Gennemsigtighed og informationspjece
Region Hovedstaden vil opfordre til, at der udformes en brugervenlig oversigt over di-
verse høreapparater med relevante egenskaber, som alle klinikker har pligt til at udle-
vere. Dette vil give patienten mulighed for at vurdere, hvad der kan fås indenfor til-
skuddet, og hvad egenbetalingen kan bidrage til. Region Hovedstaden finder yderli-
gere, at det skal tilføjes i lovforslaget, at de private leverandører skal dokumentere i
journalen, at de har oplyst patienten om sortiment og pris. Derudover vil det være hen-
sigtsmæssigt, at det præciseres, at private leverandører er forpligtet til at orientere pati-
enten om høreapparaternes egenskaber, herunder hvad der er ”nice to have” eller
”need to have”, så patienterne ikke nødes til at købe unødvendige funktioner til deres
lette høretab.
Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet Side 4
Region Hovedstaden understøtter, at det er meget relevant, at ministeriet udarbejder en
pjece, som kan uddeles til patienter. Region Hovedstaden skal understrege behovet
for, at indholdet i pjecen er fyldestgørende vedrørende tilbuddene i de enkelte regio-
ner. Det skal blandt andet indgå, at patienten kan få behandling hos en ØNH-læge, der
har indgået aftale med regionen om høreapparatbehandling.
Det er endvidere Region Hovedstadens opfattelse, at oplysninger om retten til nyt ap-
parat/tilskud ligeledes bør indgå i informationsmaterialet til patienterne. Det er vigtigt
at være opmærksom på, at der vil være et stort behov for, at informationen til patien-
terne ikke blot oplyser patienter om deres muligheder for behandling, men at der lige-
ledes klart oplyses om konsekvenserne af deres valg.
Ensartet vilkår i offentlig og privat behandling
Region Hovedstaden finder det hensigtsmæssigt, at der stilles en række fælles krav for
offentlige og private aktører.
Region Hovedstaden skal dog påpege, at der er behov for at udvide kravet om journal-
opbevaring til at være 10 år, som også er gældende for det øvrige sundhedsvæsen.
Region Hovedstaden skal understrege, at i det omfang, man ønsker at implementere
standardiserede høreprøver, vil forskelle i audiometriboksene og deres placering i for-
hold til de omkringliggende omgivelser medføre uensartede måleresultater. Region
Hovedstaden finder det meget relevant, at der stilles fælles krav til faglige kompeten-
cer og selve måleudstyret (audiometer), men undrer sig over, at der ikke stilles krav til
kvaliteten af de hørebokse eller lydisolerede rum, som anvendes til høreprøverne.
Region Hovedstaden finder det meget relevant, at det tekniske udstyr mv. overvåges,
og at funktionen skal varetages af en samlet kontrolenhed.
4-årsrelgen/Forsyningsforpligtigelsen
Region Hovedstaden imødeser en klar linje med en 4-årsregel i både det offentlige og
private. Region Hovedstaden opfatter det således, at denne retstilling gør op med den
hidtidige fortolkning om regionens forsyningsforpligtelse og afgørelse af 4. august
2018 fra STPS. Region Hovedstaden støtter op om, at der gælder de samme regler på
tværs af sektorer, således at der skal gå 4 år til nyt apparat/tilskud, uanset hvilken sek-
tor patienten ønsker at lade sig behandle i, såvel som i det tilfælde hvor patienten øn-
sker at skifte sektor.
Det fremgår af lovforslaget, at der fortsat vil være en mulighed for at få førtidig udle-
vering i tilfælde af brand, tyveri og lignede. Region Hovedstaden bemærker, at der
skal være en markant forværring af hørelsen og imødeser derfor en præcisering af,
hvad der rummes i kriteriet ”eller lignede”.
Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet Side 5
Klagemuligheder
Region Hovedstaden bemærker, at der i lovforslaget i udgangspunktet lægges op til
fælles krav til privat og offentlig hørapparatbehandling. Dog er der store forskelle i
forhold til rettigheder og klagemuligheder. Det er Region Hovedstadens vurdering, at
der skal tages stilling til og fremgå, hvilke klagerettigheder borgeren vil have i det pri-
vate og det offentlige. Det fremgår af lovforslaget, at et høreapparat købt af en privat
leverandør er omfattet af købeloven. Regionen ser gerne, at ministeriet forholder sig
klart til, hvornår og hvortil borgerne har klageadgang, både når det gælder faglige kla-
ger, tekniske klager og serviceklager. Klageadgangen skal desuden fremgå af informa-
tionspjecen.
Det ønskes desuden præciseret, at såfremt en borger oplever uenigheder med leveran-
døren i forbindelse med reparation/levering/ombytning/konkurs etc., er dette et anlig-
gende mellem borgeren og leverandøren. Patienterne vil i disse tilfælde være omfattet
af den nye regel om 4-års udlevering/tilskud, der gælder på tværs af sektorerne, og vil
derfor ikke have ret til et nyt apparat, før der er gået fire år, da ovennævnte problemer
ikke er omfattet af betingelserne for udlevering før tid/tilskud før tid.
Bedre data
Region Hovedstaden finder det meget relevant, at der igangsættes initiativer, der kan
sikre valide data på området. Det bør samtidig sikres, at det er landsdækkende databa-
ser, der viser de aftalte parametre, uanset hvor behandlingen har fundet sted.
Region Hovedstaden ser gerne, at der arbejdes henimod, at der kan ske sammenhold af
oplysninger om udleveringsdato for de patienter, der har modtaget offentligt tilskud til
privat høreapparatbehandling og de patienter, som står på venteliste til offentlig høre-
apparatbehandling på hospitalerne. Dette kan understøtte, at patienter ikke optager
plads på de offentlige ventelister, samtidigt med at patienten har valgt høreapparatbe-
handling i privat regi.
Habilitet
Region Hovedstaden bemærker, at der lægges op til, at en ØNH-læge ikke selv må eje
en butik, som udbyder høreapparater. Region Hovedstaden skal påpege, at lovforslaget
ikke kan sikre, at der opstår habilitetsproblemer, dels fordi kravet kun gælder for alle
nye læge-ejede butikker (d. 1/7 2019), dels fordi det meget let kan omgås ved at læge-
ejede butikker ikke direkte bliver ejet af lægen.
Økonomi
Region Hovedstaden anbefaler, at de samfundsøkonomiske konsekvenser ved flytning
af patienter til de private tilbud undersøges nærmere, herunder patienternes udgifter til
egenbetaling og kommunernes udgifter til helbredstillæg.
Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet Side 6
Region Hovedstaden imødeser endvidere en afklaring af, hvordan regionen bliver
kompenseret for øget udgifter til standardiseret af indsamling og offentliggørelse af
data.
Forslag til ændringer i gældende bekendtgørelse om privat tilskud
Region Hovedstaden finder, at der er behov for en stramning af formuleringerne i be-
kendtgørelsens § 2, hvor det fremgår, at regionen ikke har pligt til at yde tilskud til hø-
reapparatbehandling, som ansøgeren har påbegyndt, herunder også udlån, inden bevil-
lingen er givet.
Med venlig hilsen
Else Hjortsø
Vicedirektør
1
Silkeborg 13.januar 2019
Høringsvar vedr. Lov om forslag til ændring af sundhedsloven
(styrket indsats på høreapparatområdet)
Baggrund
Dette høringssvar belyser situationen for patienter med høretab og konsekvenser af det
fremsatte lovforslag om styrket indsats på høreapparatområdet. Min vurdering er, at
lovforslaget desværre ikke ser ud til at løse nogen af de presserende udfordringer vi ser på
området . Jeg vil derfor samtidig komme med forslag til mulige løsninger, som vil kunne
forbedre og forsimple behandlingen og administrationen af hele området. Min baggrund er, at
jeg gennem ca. 10 år har arbejdet som praktiserende speciallæge i øre-, næse- og
halssygdomme. I samme periode har jeg været medejer at et privat hørecenter. Jeg har
således et indgående kendskab til mange af de problemstillinger som eksisterer på området
for høreapparatbehandling i Danmark.
Der har de sidste 15-20 år været varierende kapacitetsproblemer og generelt alt for lange
ventetider på de offentlige høreklinikker. Sammenlægning af afdelinger og øget
behandlingsbehov er de væsentligste årsager. Som en konsekvens heraf blev det omkring
2003 muligt at sælge høreapparater med offentligt tilskud i private høreapparatbutikker. Da
mange praktiserende ørelæger, qua deres uddannelse, havde viden om
høreapparatbehandling, medførte denne ordning, at mange valgte at åbne en butik, hvor de
kunne tilbyde patienterne høreapparater uden ventetid. Tilskuddets størrelse har været
varierende og dermed også patientens egenbetaling. I en periode var tilskuddet stort nok til at
de fleste private klinikker tilbød behandling uden egenbetaling. Dette tiltrak mange patienter
og medførte uhensigtsmæssigt store overskud i nogle af de private foretagender. Med det
nuværende tilskud på ca. 6400 kr. for to høreapparater er det trods enkeltes løfter om ”gratis”
apparater, mest almindeligt at patienterne betaler et sted mellem 4000 og 15000 kr. for deres
apparater, men priser på op til 30.000 kr. ses også.
Over de senere år har selskaberne bag de store høreapparatskoncerner (Oticon, Phonak og
Widex) langsomt arbejdet sig ind på detailmarkedet, ved at åbne nye butikker eller opkøbe
eksisterende. Koncernerne bag disse butikker har et veludtalt ønske om at forbyde ørelæger
at eje høreapparatbutikker og på den måde tvinge dem ud af markedet. Dette skal primært ses
som en kamp om markedsandele og prissættelse. Da der potentielt er mange penge at tjene i
et privatiseret høreapparatsmarked, bruges der mange midler på at påvirke de politiske
beslutninger.
Set fra deres synspunkt er det selvfølgelig problematisk at vi som øre-, næse- og halslæger
skal undersøge og efterfølgende godkende at patienterne er berettiget til tilskud til
høreapparatbehandling. Det kan nok heller ikke udelukkes, at den tillid der ligger i et læge-
patientforhold, gør at nogle patienter kan være tilbøjelige til at vælge at købe deres
høreapparater i ørelægens butik. Denne situation har medført at de ørelæger der også sælger
høreapparater beskyldes for at sidde i en dobbeltrolle.
2
Med den nuværende struktur har vi således de offentlige klinikker som på trods af tilførsel af
flere ressourcer fortsat ikke har kunne holde ventetiderne nede. Da de offentlige klinikker
skal varetage behandlingen af de hårdest ramte patienter med store og komplicerede høretab,
medfører de lange ventetider at også disse patienter ofte er særligt dårligt stillede og har
svært ved at få den rette hjælp uden unødig ventetid. Klinikkerne ligger med relativ stor
afstand og visse fungerer uden lægedækning, således at de kun kan varetage behandlingen af
ukomplicerende høretab.
Opgaven med at varetage kontroller, justeringer og hjælp med brugen af høreapparaterne er
udlagt til kommunerne. En typisk patient som behandles i offentlig regi skal således først forbi
den praktiserende ørelæge, dernæst, efter mange ugers ventetid, til ny undersøgelse og
senere udlevering af høreapparat på en af de regionale kliniker. Når der så er problemer med
apparatet skal patienten henvende sig et tredje sted for at få hjælp, nemlig hos kommunens
hørekonsulenter. Denne opdeling giver ofte forvirring og medfører desuden manglende
kontinuitet, dårlig kvalitet i behandlingen og en betydelig grad af dobbeltarbejde.
Herudover er der de private klinikker som alle i princippet er delvist offentligt finansieret qua
tilskudsordningen. Disse skulle fungere som et reelt alternativ til behandling på de offentlige
klinikker, men det er en sandhed med modifikationer. Næsten alle patienter betaler for deres
høreapparater på disse klinikker. Har man således de økonomiske muligheder, kan det være
en udmærket løsning. Men for mange er det simpelthen ikke en mulighed, da de ikke har råd
til det. På dette område er det min opfattelse at der er en tydelig og ulovlig forskelsbehandling
i vores sundhedsvæsen.
Kvaliteten i de private klinikker opleves også meget svingende. Specielt er det problematisk
når behandlingsforslag i højere grad er bestemt af økonomisk forhold end af faglige. Ved at
overlade køb og valg af høreapparat til den enkelte patient, står butikkerne stærkt i forhold til
at optimere salget mens patienterne til gengæld er ringe stillet.
Antallet af patienter på de enkelte private klinikker er meget varierende og der opbygges
derfor ikke altid den erfaring hos personalet, som kunne være ønskelig.
Der er desuden fortsat brodne kar i branchen. Jeg har for eksempel dokumentation for
hvorledes visse private klinikker snyder med momsen på deres regninger. Der skal betales
moms af selve høreapparatet, men tilpasningen af apparatet er momsfrit. Lidt kreativ
bogføring kan dog flytte rundt på tallene, så der ikke betales moms. (Se eksempler bilag 1)
Endelig er der hele situationen omkring helbredstillæg. Her misbruges gældende lov til at
sælge uforholdsmæssigt dyre høreapparater til personer med helbredstillæg, som
efterfølgende for refusion fra kommunen. Det er mig ubegribeligt hvorfor dette ”hul” i
lovgivningen ikke er blevet lukket for længst og det sker desværre heller ikke med det
nuværende lovforslag.
Alt i alt mener jeg derfor ikke at de private klinikker samlet set har vist sig som et brugbart
alternativ til de offentlige klinikker. Set fra patienternes synsvinkel, og det er jo dem det
handler om, er der simpelthen for stor usikkerhed om pris og kvalitet. Set i et
samfundsmæssigt perspektiv er finansieringsmodellen ikke optimal. Tilskuddene gavner
primært den del af befolkningen som kan betale selv, og der er ingen sikkerhed for hvad man
får for pengene.
3
Konsekvenser af lovforslaget for involverede parter og bemærkninger
hertil
Patienterne:
Lovforslagets formål skulle være at sikre patienterne en effektiv høreapparatbehandling. Men
lovforslaget vil efter min vurdering stort set ikke ændre den nuværende situation. Det
primære problem for personer med behov for høreapparatbehandling er på nuværende
tidspunkt utilgængelighed pga. de lange ventetider på de offentlige klinikker samt de alt for
høje priser i de private butikker. Det er i bemærkningerne til lovforslaget flere steder nævnt,
at man håber at kunne ”flytte” flere patienter over til de private butikker og på den måde
frigøre plads på de offentlige klinikker. Man har dog tilsyneladende ikke været opmærksom
på, at den langt overvejende årsag til at patienterne vælger behandling i offentligt regi er
økonomi. Mange har simpelthen ikke pengene til selv at købe deres høreapparater. De har
derfor ikke andet valg end at vente. Lovforslaget indeholder ingen tiltag som ændrer
væsentligt på disse forhold. Tilførsel af ekstra ressourcer afhjælper kun midlertidigt en del af
problemet.
Det offentlige (Stat, kommuner og regioner):
Ud over et øget pres fra befolkningen i takt med at der ikke tages hånd om ventetiderne,
forventer jeg ingen væsentlige konsekvenser, ej heller økonomiske.
Praktiserende speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme (ørelæger):
De praktiserende ørelæger forhindres fremover i at eje private høreklinikker etableret efter
1.7.2019. Det bemærkes gentagne gange at praktiserende ørelæger med ejerskab af en
høreapparatbutik sidder i en dobbeltrolle. Som tidligere nævnt er det primære problem ved
denne struktur en mulig konkurrenceforvridning i forhold til de andre private aktører. Dette
er selvfølgelig et problem for de øvrige private butikker men set fra patientens side har jeg
dog svært ved at få øje på problemet . Det er min klare opfattelse at priserne i de ørelæge-
ejede butikker er markant lavere, samt at fagligheden generelt er højere.
Erhvervslivet (de private høreklinikker):
Med forslaget om fremover at forbyde ørelæger at eje private høreklinikker får den del af de
private klinikker som ikke er ejet af ørelæger, hjælp til med tiden at fjerne en væsentlig
konkurrent fra markedet.
Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at de samme habilitetsproblemer
som ørelægerne beskyldes for, også gør sig gældende for de øvrige høreapparatbutikker. De
har i høj grad et økonomisk incitament til at sælge høreapparater. Jo dyrere apparat – jo
større indtjening. Høreapparater fås i mange prisklasser og det er så godt som umuligt for
patienterne at vurdere hvilket apparat der i det enkeltes tilfælde er bedst egnet . Da de fleste
patienter vil gå langt for at få hørelsen igen, er de potentielt lette ofre for mersalg.
4
Vær opmærksom på ønsket om at gøre en god forretning på ingen måde er mindre udtalt hos
disse private forhandlere. De forsøger med alle de midler som moderne forretningsførelse
tillader, at sælge høreapparater til patienterne med størst mulig profit. Med de nuværende
tilskudsregler sker dette til dels på skatteydernes regning. For patienterne har det desværre
den kedelige konsekvens at det bliver dyrt at købe sig et høreapparat.
Et positivt element i lovforslaget er kravet om at butikkerne fremover skal oplyse tydeligt og
lettilgængeligt om sortiment og pris. Det har i mange år været en uskreven regel i branchen
ikke at annoncere med priser på de enkelte apparater. Dette i så høj grad at forhandlere som
alligevel har gjort dette, er blevet truet med opsigelse af rabataftaler. Selvom det er et skridt i
den rigtige retning vil det dog fortsat være svært for patienterne at gennemskue hvad de
betaler for. Mange forhandlere sælger såkaldte ”private labels” – det vil sige modeller som
man ikke kan købe i andre butikker. Man skal derfor have et indgående kendskab til
høreapparater for at kunne sammenligne den ene butiks sortiment og pris, med den andens.
Konklusion
Der er generelle problemer med den nuværende struktur som ikke løses med nærværende
lovforslag.
Man kunne selvfølgelig tilføre væsentligt flere ressourcer til området, men det virker
uhensigtsmæssigt, så længe fundamentet for et velfungerende behandlingssystem, ikke er på
plads.
Høreapparatindustrien vil se det som en sejr, at ørelægerne for fremtiden udelukkes af
markedet. Men det er som anført mere en økonomisk kamp end en kamp for at hjælpe
patienterne og styrke fagligheden.
Patienterne vil næppe bemærke at der er sket ændringer på området og ventetiderne vil som
minimum forblive uændrede.
Problemet med lovforslaget er således i højere grad de forhold som der ikke tages hånd om.
Det private marked vil fortsat ikke være et reelt alternativ til de offentlige klinikker og der vil
fortsat være en skævvridning i behandlingstilbuddet som er afhængig at patienternes evne til
at betale.
De offentlige klinikker vil ikke få tilstrækkelig kapacitet til på rimelig vis at kunne varetage
den ekstra udfordring, der ligger i at varetage behandlingen af de mest komplicerede høretab.
De kommunal kasser vil fortsat på urimelig og unødvendig vis, blive belastet af tilskud til
meget dyre høreapparater til personer med helbredstillæg.
Fremtiden
De seneste år har det i Region Hovedstanden og Region Sjælland være muligt at få såkaldte
puljeapparater gennem de praktiserende ørelæger. Det vil sige høreapparater som er indkøbt
gennem regionerne (Amgros) og udleveret via de praktiserende ørelæger efter en fastsat
takst. Der er således ingen egenbetaling for patienterne og ingen penge mellem læge og
patient. Dette har vist sig at fungere godt.
5
Efter min mening ville en lignende ordning udbredt på landsplan, kunne løse mange af de
problemstillinger, som vi står overfor.
Som det i forvejen er tilfældet for patienter med mange andre sygdomme, kunne de
ukomplicerede tilfælde behandles lokalt hos den praktiserende ørelæge, mens behandlingen
af de komplicerede høretab kunne varetages på de regionale klinikker. Man kunne så her få
mulighed for at koncentrere indsatsen omkring den del af de hørehæmmede, som har det
allerstørste behov og dermed øge kvaliteten af behandlingen. Mange steder kunne der
formentligt med tiden effektiviseres yderligere ved reducere antallet af høreklnikker.
Samtidig ville det eksisterende netværk af speciallægeklinikker, kunne sikre let
tilgængelighed for en meget stor del af patienterne. Da en stor del af patienterne er ældre er
dette særligt vigtigt. Vi er som speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme uddannet til at
diagnosticere og behandle sygdomme i ørerne. Set i det lys er det i princippet paradoksalt, at
vi ikke har mulighed for at behandle høretab med høreapparater. Vi ser i forvejen en stor del
af disse patienter og det ville være relativt enkelt for mange ørelæger, fremover at skulle
varetage behandlingen af ukomplicerede høretab. For patienterne ville det blive væsentligt
enklere, idet de kun skal henvende sig ét sted.
Det er i forhold til fagligheden helt essentielt at ørelægerne også fremover inddrages i
behandlingen af høretab. Et høretab kan have mange årsager og vi ér og bliver de bedste til at
afgøre, hvilket behandlingstilbud der er påkrævet.
En sådan ordning ville desuden rent administrativt give politikerne meget bedre muligheder
for at regulere området og stille krav til behandling og kvalitet.
Så i stedet for, med beskyldninger om inhabilitet, at presse os ud af et marked, som er skabt
på baggrund af tidligere politiske beslutninger, ville jeg ønske, at vi kunne blive opfattet som
en del af løsningen. Vi ér en del af det offentlige sundhedsvæsen og vil gerne kan være med til
fremover at sikre effektiv høreapparatbehandling i Danmark.
Med venlig hilsen
Jesper Spannow
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Jesper Spannow
Torvet 10 D, 2.th
8600 Silkeborg
jesperspannow@me.com
Sundhed Danmark • Foreningen af danske sundhedsvirksomheder • BØRSEN, 7 KBH K •
www.sundheddanmark.nu
Sundheds- og Ældreministeriet
Sagsnr.: 1805744
Dok. nr.: 773270
14. januar 2019
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (styrket
indsats på høreapparatområdet)
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark, har den 20. december 2018 modtaget
høringen vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (styrket indsats på høreapparatområdet).
Sundhed Danmark repræsenterer privathospitaler og -klinikker, behandlingssteder og bo- og
opholdssteder, som både udreder og behandler forsikrings- og offentlig betalte patienter samt
egenbetalere i både kommunalt og regionalt regi – både under Sundhedsloven og Serviceloven.
I Danmark er der mange og stadigt flere mennesker med hørenedsættelse, anslået op mod 800.000. For
mange af disse, er et høreapparat den rigtige løsning. Dette giver pres på landets høreklinikker, der har
uhensigtsmæssigt lange ventelister. Det nye forslag til organisering af høreområdet (”Høreo rådet i
fre tide . E styrket i dsats for borgere ed høretab”) er derfor rigtig for uftigt for o rådet. Su dhed
Danmark ser meget positivt på dette arbejde.
Sundhed Danmark ser i dette lovforslag rigtig mange gode konkrete forslag, der skal sikre, at de ’nemme’
patienter, der blot skal have udleveret et høreapparat, hurtigere vil kunne blive udredt og få behandling.
Ligeledes ser Sundhed Danmark positivt på forslaget om at styrke det frie valg – og mener endda, at det
burde bredes ud. Der er mange behandlingsområder på hovedfunktionsniveau, hvor behandling af
patienten ikke behøver foregå på et supersygehus, men hvor patienten selv bør kunne træffe et valg om
behandlingssted.
Patienterne burde derfor tilbydes et frit valg til valg af behandlingssted, således at private klinikker
sidestilles med offentlige afdelinger. Pengene bør følge patienten, der så frit kan vælge hvor og af hvem de
ønsker behandling hos.
Dette er allerede muligt for danskere, der vælger behandling i andre EU-lande med EU´s
patientmobilitetsdirektiv. Her vil man kunne finde rammen, der kunne bredes ud på de danske sygehuse ift.
behandling i Danmark
Sundhed Danmark stiller sig derudover skeptisk overfor, at lovforslaget ikke forholder sig til den gruppe
patienter, der ikke bare kan besøge et privat tilbud for udlevering af et høreapparat. Gruppen af patienter,
Sundhed Danmark • Foreningen af danske sundhedsvirksomheder • BØRSEN, 7 KBH K •
www.sundheddanmark.nu
der skal have en egentlig udredning, og bliver tilbage på sygehusene, har i dag ingen ventetidsgaranti og
ingen mulighed for at komme hurtigere til. Og forslaget fastholder dem på lange ventelister,
Derfor bør forslaget suppleres med en udvidelse af Det Udvidede Frie Sygehusvalg, så gruppen af patienter,
der skal have udredning på en sygehusafdeling også er sikret en garanti for kunne komme til inden for 30
dage.
Sundhed Danmark stiller sig meget gerne til rådighed for uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
____________________
Jesper Danneris Luthman
Branchedirektør


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt høringssvar og kommenteret
høringsnotat vedrørende L 194 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Styrket
indsats på høreapparatområdet).
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til 14. januar 2019
kl. 12.00 været i offentlig høring.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 28-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1805744
Dok. nr.: 820225
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 194 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på
høreapparatområdet.)
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet) har i
perioden fra den 20. december 2018 til 14. januar 2019 været sendt i høring til
nedenstående følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Danmarks Apotekerforening,
Danske øre-næse-halslægers organisation, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysio-
terapeuter, De Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen,
FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af radiografer i Danmark, Foreningen af
Praktiserende Speciallæger, Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i
praksis, Jordemoderforeningen, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psy-
kolognævnet, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Dansk Handicap
Forbund, Danske Handicaporganisationer , Danske Patienter, Danske Seniorer, Danske Æld-
reråd, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Hjernesagen, Hjerne-
skadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforenin-
gen SIND, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforenin-
gen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældremobilise-
ringen, Ældre Sagen, Advokatrådet, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker,
Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Medicinsk Audiologisk Sel-
skab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab
for Good Clinical Practice, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi, Forbruger-
rådet, Forsikring & Pension, Industriforeningen for generiske lægemidler, Leverandørfor-
eningen for høreapparater, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Parallelimportørforenin-
gen af Lægemidler, Patientsikringen, Pharmadanmark, Private Audiologiske Klinikkers Sam-
menslutning, Sundhed Danmark, Sygeforsikringen Danmark, Teknisk Landsforbund, Am-
gros, DELTA, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskeret-
tigheder og Patienterstatningen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Koordineret med: MEDINT
Sagsnr.: 1805744
Dok. nr.: 788622
Dato: 29-01-2019
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 194 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra
følgende (i alfabetisk rækkefølge):
Anette Lauritsen (patient), Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering, Dansk
Erhverv, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri, Dansk Medicinsk Audiologisk
Selskab (DMAS), Danske Regioner, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og
Halskirurgi (DSOHH), Danske Seniorer, Danske tale-, høre og synsinstitutioner (DTHS),
Danske øre-næse-halslægers organisationer (DØNHO), Arne M. Eike (speciallæge i øre-,
næse- og halssygdomme), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af høreapparatbehandlende
næse-halslæger i praksis (HØPA), Høreforeningen, Institut for menneskerettigheder,
Lægeforeningen, Private Audiologiske klinikkers sammenslutning (PAKS), Region
Hovedstaden, Jesper Spannow (speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme) og Sundhed
Danmark.
Sundheds-og Ældreministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra
følgende (i alfabetisk rækkefølge):
Danmarks Apotekerforening, Danske Fysioterapeuter, FOA, Grønlands Selvstyre, Heilsu- og
Innlendismálaráðið (Færøernes Landsstyre), Patienterstatningen, Psykolognævnet og Ældre
Sagen.
Baggrunden for fremsættelse af lovforslaget
Reglerne for høreapparatbehandling blev pr. 1. januar 2013 samlet under sundhedsloven.
Dette medførte, at regionerne blev ansvarlige for både bevilling og finansiering af
høreapparatområdet med henblik på at opnå en enklere struktur for borgeren, undgå
unødig sagsbehandlingstid samt sikre en samordning af aktivitetsstyring og
finansieringsansvar. Som opfølgning på lovændringen blev der i marts 2017 offentliggjort
en evaluering (Evaluering af høreapparatområdet på baggrund af L 59), som viste en række
forhold ved høreapparatbehandlingen, der ikke fungerede optimalt for patienter med
høretab:
 Der var lange ventetider til offentlig høreapparatbehandling (varierende fra 20-112
uger i 2017).
 Det kan være vanskeligt for patienten at navigere på området som følge af områ-
dets kompleksitet og opdelingen mellem offentlige og private tilbud.
 Udgifterne til offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling er faldet efter lov-
ændringen, hvor tilskuddet blev sat ned. Det opvejes dog i nogen grad af udgifter
forbundet med den øgede aktivitet til de offentlige audiologiske afdelinger samt
udgifter til helbredstillæg ved privat behandling.
 Manglende viden om kvalitet og effekt af behandling.
På den baggrund fremsatte regeringen i oktober 2018 udspillet Høreområdet i Fremtiden,
med henblik på at sikre, at borgere med høretab modtager en effektiv og uvildig behandling
af høj kvalitet. Udspillet finansieres med finanslovsaftalen for 2019.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i høringssvarene
til de enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger.
Ministeriets kommentarer i det følgende er kursiverede.
Bemærkningerne til lovforslaget er inddelt i emner.
Side 3
Generelle bemærkninger
Høreforeningen mener, at det er et positivt skridt, at der indføres nye nationale kvalitets-
krav til behandlingen samt krav til information og åbenhed om priser, ejerskab mv. hos
private forhandlere.
Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (herefter PAKS) roser lovforslaget for sine
visioner og gode intentioner om at styrke kvaliteten af den behandling, borgere med et hø-
retab kan forvente.
Danske Regioner ser overordnet positivt på lovforslagets formål.
DØNHO, HØPA, DSOHH og DMAS støtter, at der udarbejdes en faglig vejledning i visitation
til høreapparatbehandling, nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling og en na-
tional informationspjece samt, at alle høreapparatbehandlere indsamler og indberetter
data.
Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (herefter DTHS) ser mange generelt meget positive
elementer og tilslutter sig overordnet intentionerne i de syv overordnede elementer i lov-
forslaget.
Forbrugerrådet Tænk hilser regulering på området meget velkomment, da lovforslaget vil
forbedre nogle af de problemer, som forbrugerne oplever.
Dansk Erhverv og Dansk Industri støtter generelt forslaget som er lagt frem.
Behandlingsgaranti for patienter med høretab
Høreforeningen, Dansk Handicaporganisation, Sundhed Danmark, Institut for
menneskerettigheder, Danske Seniorer, Dansk Erhverv og Lægeforeningen foreslår, at der
indføres en behandlingsgaranti for mennesker med høretab på lig fod med andre
sundhedsydelser.
Forbrugerrådet tænk undrer sig over, at høreapparatområdet er et af de eneste steder
inden for sundhedsloven, hvor forbrugerne ikke har rettigheder i forhold til behandlingstid.
Institut for menneskerettigheder og Høreforeningen mener, at manglende behandlingsga-
ranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare betænkeligheder i forhold
til Handicapkonventionens bestemmelser artikel 4 og 5 om beskyttelse mod diskrimination
på grund af handicap samt artikel 25 om retten til sundhed.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at høreapparatbehandling i dag ikke er omfattet
af det udvidede frie sygehusvalg. Størstedelen af patienterne, der henvises til
høreapparatbehandling, har frit valg fra dag ét og kan vælge mellem vederlagsfri offentlig
behandling eller privat behandling med offentligt tilskud. Børn og unge under 18 år og
personer med kompliceret høretab skal dog altid henvises til behandling på offentlige
audiologiske klinikker. Med lovforslaget skal der gennem såvel visitationsretningslinje og
forøget kapacitet sikres hurtig behandling til alle børn og alle med et kompliceret høretab,
der ikke på samme måde som ved ukompliceret høretab har frit valg fra dag ét.
I forbindelse med, at der indføres krav om brug af visitationsretningslinje og opstilles
opdaterede kriterier for, hvornår en patient skal henvises til videre udredning på sygehuset
med mistanke om kompliceret høretab, og der indsamles data, vil det blive muligt at
afgrænse denne patientgruppe og afklare, hvordan de opnår sikkerhed for hurtig
behandling.
Side 4
Endelig vil det med lovforslaget blive tydeliggjort for patienterne, at størstedelen har
mulighed for at benytte sig af det frie valg og hvilke muligheder, der er forbundet hermed,
hvilket forventes at mindske efterspørgslen på behandling i offentlig regi. Desuden er der
afsat midler til pukkelafvikling i det offentlige, hvilket også medvirker til hurtigere
behandling.
90 pct. estimatet
Dansk Industri, Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering, DTHS og
Høreforeningen mener, at opdelingen mellem 90 pct. ukompliceret og 10 pct. kompliceret
høretab er unuanceret.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at der i dag er begrænset med data på
høreapparatområdet, og at de tal, der findes, bygger på antagelser, og derfor er behæftet
med stor usikkerhed. Dette er præciseret i lovforslaget.
Sundheds- og Ældreministeriet kan herudover oplyse, at det med lovforslaget foreslås at
iværksætte en national, systematisk og ensartet indsamling af data om
høreapparatbehandling, som skal bidrage til at give et mere nuanceret billede af
patientgrupper, kvalitet og effekt af høreapparatbehandlingen, herunder opdelingen
mellem borgere med kompliceret og ukompliceret høretab.
Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling
PAKS, Dansk Erhverv og Danske Regioner finder det positivt, at der udarbejdes ensartede
kvalitetskrav til høreapparatbehandlingen i det offentlige og det private herunder, at der
udarbejdes en ny visitationsretningslinje.
Danske Regioner finder det vigtigt, at kvalitetskravene også gælder for borgernes kontakt
til øvrige aktører i hørerehabiliteringen, herunder den kommunale specialundervisning.
Forbrugerrådet Tænk vil gerne have afklaret, om der stilles krav til hele behandlingsforløbet
(høretest, vejledning, forventningsafstemning mm).
Herudover foreslår PAKS, Dansk Industri, Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering
og Høreforeningen, at der sikres minimumskriterier til kvalitet for høreapparater.
Danske Handicaporganisationer og Høreforeningen ser det som afgørende, at der stilles
klare kvalitetskrav til gratis behandling med høreapparater i det private, som minimum
baseret på kravspecifikationerne i sortimentet i offentligt regi.
DØNHO og HØPA bemærker, at de nationale kvalitetskrav bør udformes af speciallæger i
øre-, næse- og halssygdomme. Lægeforeningen forslår i den forbindelse, at der nedsættes
en arbejdsgruppe hvor der inddrages øre-, næse og halslæger fra både praksissektoren og
sygehussektoren.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at lovforslaget regulerer høreapparatbehandling
efter sundhedsloven. Lovforslaget indeholder nationale kvalitetskrav til det samlede
patientforløb, herunder til udredning, henvisning til høreapparatbehandling, høreapparater
og udstyr, behandling, opfølgning, efterkontrol og justering, herunder egenomsorg samt
kompetencebehov i behandlingen.
Side 5
Sundheds- og Ældreministeriet kan herudover oplyse, at der vil blive ført tilsyn med de
private klinikker, og at bl.a. efterlevelse af de nationale kvalitetskrav til
høreapparatbehandling vil være en forudsætning for at opnå godkendelse som privat
leverandør af høreapparater.
Der er hensigten, at Sundhedsstyrelsen vil inddrage relevante aktører i udarbejdelsen af de
nationale kvalitetskrav på høreapparatområdet.
Informationspjecen
Danske Regioner, Region Hovedstaden og Dansk Erhverv mener, at det er meget relevant,
at ministeriet udarbejder en pjece, som kan uddeles til patienter.
PAKS mener, at der er behov for en mere individuelt tilpasset kommunikation, der tager
højde for borgernes forskellige livsomstændigheder.
Dansk Erhverv, DTHS og Høreforeningen mener, at informationspjecen bør være tilgængelig
online. Danske Seniorer ser det som vigtigt at teste informationspejsen på den ældre
målgruppe, specielt i forhold til en online version.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at informationspjecen skal udleveres i forbindelse
med visitationen og understøtte, at alle patienter får vide af øre-, næse- og
halslægen, hvilke behandlingsmuligheder der er i det offentlige og det private, så borgeren
kan vælge den løsning, der passer til den enkeltes behov.
Herudover er det i lovforslaget præciseret, at informationspjecen vil være tilgængelig online
samt, at den information, der er indeholdt i dokumentet skal være tilgængelig ved brug af
hjælpemidler eller, at dokumentet selv indeholder mulighed for, at målgruppen kan tilgå
informationen i dokumentet.
Den kommunale indsats
DTHS mener, at den kommunale del af hørerehabilitering, der bl.a. omfatter
kommunikationscentrene samt plejesektoren, er fraværende, og anbefaler på den
baggrund, at lovforslaget sikrer borgernes behov for udredning og kontakt til øvrige aktører
i hørerehabiliteringen, herunder bl.a. den kommunale specialundervisning, eventuelle
behov for høretekniske hjælpemidler, samt behov for kompensation i uddannelse og
erhverv.
Danske Regioner mener det er vigtigt, at informationspjecen også behandler tilbuddene i
kommunerne.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at lovforslaget regulerer høreapparatbehandling
efter sundhedsloven, forstået som hele forløbet, fra patienten modtager en forundersøgelse
med henblik på en afklaring af, om patienten har et kompliceret eller svært høretab, som
kræver behandling i offentlig regi, eller et ukompliceret eller ikke svært høretab og dermed
kan vælge mellem offentlig og privat behandling, og indtil patienten har fået udleveret og
tilpasset et høreapparat samt den efterfølgende opfølgning i regi af sundhedsvæsnet.
Herudover er det i lovforslaget præciseret, at der i informationspjecen vil henvises til
relevante oplysninger bl.a. om høretekniske hjælpemidler og om den kommunale indsats.
Indsamling af data
Side 6
Danske Regioner, Høreforeningen, PAKS og Region Hovedstaden finder det meget relevant,
at der igangsættes initiativer, der kan sikre valide data på området.
Danske Handicaporganisationer og Danske Regioner ser det som vigtigt, at der skabes
synlighed om størrelsen af egenbetaling for patienter i privat høreapparatbehandling.
Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt at PRO-skemaerne anvendes i både
offentligt og privat regi.
DTHS anbefaler herudover, at de nye data også kommer til at afdække effekt, tilfredshed
og tilgængelighed til supplerende kommunale ydelser i hørerehabiliteringen, herunder den
kommunale plejesektor.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der skal indsamles data både i det offentlige
og private. Det skal være muligt at følge kvalitet og effekt af behandling ydet i både offentlig
og privat regi, blandt andet ved brug af PRO-data om kvalitet og outcome af behandlingen,
herunder oplysninger om patientens brug af apparat, oplevede effekt mv.
Sundheds- og Ældreministeriet kan herudover oplyse, at der i lovforslaget lægges op til at
sundhedsministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om data om selve
apparaterne, herunder pris m.v.
Tilskud og forsikring på offentlige høreapparater
Danske Seniorer finder, at der i forbindelse med gennemgangen af hele
høreapparatområdet også bør ses på størrelsen af det tilskud, der ydes til privat behandling.
PAKS anbefaler, at der offentlige tilskud suppleres, således at det bliver muligt at indføre en
obligatorisk forsikring for alle, der får udleveret høreapparat i det private.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det med lovforslaget ikke er intentionen at
regulere tilskuddet.
Med lovforslaget bliver det tydeliggjort for patienterne, hvilke regler og rettigheder, der
gælder i forhold til høreapparatbehandling, ligesom reglerne om udskiftning præciseres.
Genudlevering af høreapparater
Region Hovedstaden imødeser en klar linje med en 4-årsregel i både det offentlige og pri-
vate.
Danske Regioner anbefaler, at der ikke indføres en automatik i forhold til, hvornår borgerne
kan få udskiftet deres høreapparat. Dels kan nogen høreapparater være fuldt funktionsdyg-
tige stadig efter fire år, og dels lægges der op til, at man uanset hvad får vurderet hørelsen
hvert fjerde år, hvilket trækker unødigt på lægeressourcerne.
Forbrugerrådet Tænk og Høreforeningen mener, at det i fremtiden bør være et lægefagligt
skøn, hvornår der er behov for udskiftning af høreapparater inden for den offentlige be-
handling.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i bemærkningerne tilføjes, at bevilling
eller tilskud til et nyt høreapparat inden 4-årsperioden udløber, også kan ske som følge af
ændringer i den enkeltes hverdag, der fordrer et behov for et nyt høreapparat.
Side 7
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der i lovforslaget præciseres, at der som
udgangspunkt skal gå fire år, inden patienter med høretab kan få genudleveret
høreapparater, uanset om apparatet er udleveret af offentlig klinik eller hos privat
leverandør.
Det bemærkes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der kan bevilges et nyt
høreapparat eller ydes tilskud til nyt høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når der er
indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, når legemlige forandringer
eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparat, eller når høreapparatet er
gået tabt ved tyveri, brand eller lignende.
Autorisation af sundhedspersoner
Region Hovedstaden, Dansk Industri, Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering og
Høreforeningen foreslår, at der bør kigges på autorisation af sundhedspersoner i de
audiologiske forløb, således at kompetencekrav og ansvarsfordeling tydeliggøres.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der i forbindelse med en nærmere afklaring af,
hvilke faggrupper der kan varetage offentlig og privat høreapparatbehandling, vil blive
kigget nærmere på behovet for at autorisere sundhedspersonale på høreapparatområdet.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget indeholder en mindre justering af
autorisationsloven, da der har været tvivl om, hvorvidt høreapparatbehandling kan anses
for at være ”operative indgreb”, så alene læger – og disses medhjælp – lovligt kunne udføre
høreapparatbehandling. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt, at der skabes en helt klar
retstilstand.
Tilsyn med høreapparatbehandling
Danske Regioner mener, at det er tiltrækkeligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn
med høreapparatbehandling i det offentlige, og at et ekstra tilsyn i det offentlige vil være
uhensigtsmæssigt og bureaukratisk.
Region Hovedstaden ønsker at autorisere det personale, der varetager
høreapparatbehandlingen både på de private og offentlige klinikker, hvorved disse
behandlingssteder inkluderes i det allerede eksisterende tilsynssystem under STPS.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at der er hensigten at private leverandører og
offentlige audiologiske klinikker, skal underlægges et mere ensartet tilsyn, og der vil blive
set på, hvilke krav, der skal stilles til private leverandører i forbindelse med godkendelse og
tilsyn. Den nærmere afklaring af, hvilke faggrupper der kan varetage offentlig og privat
høreapparatbehandling, vil også kunne have betydning for tilsynet.
Klageadgang
Høreforeningen efterlyser, at man også ser på muligheden for at give patientrelateret kla-
geadgang, når man behandles i det private, da man i dag behandles juridisk set som forbru-
ger.
Region Hovedstaden ser gerne, at lovforslaget forholder sig til, hvornår og hvortil borgerne
har klageadgang på høreapparatbehandling i det offentlige og det private.
Ministeriets bemærkninger:
Side 8
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at en patient med høretab kan påklage
regionsrådets afgørelse om tilskud til høreapparater til Styrelsen for Patientklager.
Forbud for øre-næse-halslæger imod både eksisterende og fremtidigt ejerskab i
høreapparatsalg
Danske Regioner og Forbrugerrådet Tænk støtter lovforslagets intentioner om at forbedre
kravene til øre-næse-halslægers habilitet, og Lægeforeningen har noteret sig forslaget om
et fremadrettet forbud for disse lægers ejerskab i høreapparatsalg.
Høreforeningen, Region H, Danske Seniorer, PAKS og Dansk Erhverv finder ikke, at et
fremadrettet forbud vil løse habilitetsproblemet med ørelægers dobbeltrolle. PAKS foreslår,
at privatpraktiserende ørelæger afskæres fra at henvise til nogen form for
høreapparatbehandling, med mindre der er en lægefaglig indikation for henvisningen efter
retningslinjerne for visitation. PAKS foreslår, at Sundheds- og Ældreministeriet bemyndiges
til at fastsætte regler herom, eller at forbuddet indføres i den offentlige sygesikrings
overenskomst med de privatpraktiserende speciallæger.
DØNHO og HØPA, DSOHH og DMAS kan ikke støtte, at der indføres strammere regler for
øre-næse-halslæger. Et forbud for lægerne vil tilsidesætte konkurrenceloven og indføre et
monopol for de private høreapparatforretninger. DSOHH og DMAS fremhæver, at lægerne
i deres virke er omfattet af sundhedsloven, hvorefter det offentlige kan kontrollere, om en
læges diagnostik og behandling foregår efter tidssvarende lægefaglige retningslinjer.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet mulighederne for at indføre et forbud for øre-
næse-halslæger imod både eksisterende og fremtidigt ejerskab i høreapparatsalg som den
mest effektive løsning til at forebygge inhabilitet. En tvangsmæssig afståelse som ekspro-
priation vil imidlertid være en meget indgribende løsning til forebyggelse af inhabilitet, som
kan være vanskelig at få gennemført. Ministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt at
foretage indgreb i lægernes eksisterende ejerskab.
Da forbuddet kun omfatter ejerskab, vil det ikke begrænse øre-, næse- og halslægers
incitament til anden tilknytning til specialforretninger. De vil således fortsat kunne tilknyttes
detailsalg med høreapparater i form af faglige opgaver med fx undervisning og forskning til
brug for udvikling af medicinsk udstyr til behandling af høretab.
Øre-, næse- og halslæger med ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, hvor
ejerskabet er erhvervet før den 1. juli 2019, berøres ikke af forbuddet. De vil fortsat være
omfattet af de almindelige regler for industrisamarbejde i sundhedslovens kapitel 61 a om
detailsalg i specialforretninger med medicinsk udstyr.
Ved udmøntningen af reglerne vil der være fokus på, at forbuddet skal gælde for den helt
tætte økonomiske tilknytning, hvor lægen selv har ejerskab eller medejerskab i salget af hø-
reapparater direkte til patienterne. I regler om ejerskab er det hensigten, at ejerskab først
og fremmest skal omfatte personligt ejerskab, ejerskab i andelsselskab, holdingselskab og
andre selskabsformer, ejerskab af aktier eller anden økonomisk tilknytning til virksomheden.
Til forslaget fra PAKS om et forbud imod privatpraktiserende ørelægers adgang til at henvise
til høreapparatbehandling bemærkes, at ministeriet forudsætter, at der kun henvises til
behandling af høretab med et høreapparat, når der er en lægefaglig indikation for
henvisningen efter gældende retningslinjer.
Skærpet oplysningspligt for alle læger med tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr
Side 9
Høreforeningen finder det vigtigt med klare regler om offentliggørelse af lægers ejer- og
medejerskab i private forretninger, og at oplysningerne er tilgængelige og tydelige.
PAKS foreslår, at der indføres en tilladelsesordning for privat praktiserende ørelæger, der
har økonomiske interesser i en høreapparatbutik el. Det primære kriterium for at opnå en
tilladelse skal være, at lægen erklærer, at denne ikke vil henvise til bestemte
behandlingssteder, med mindre der er en lægefaglig begrundelse for henvisningen. Hvis en
læge nægter at acceptere kriterierne, skal vedkommende fratages sit ydernummer i den
offentlige sygesikring.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt den eksisterende anmeldelses-
ordning bør erstattes af en tilladelsesordning. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at
det vil være en tilstrækkelig styrkelse af reglerne, såfremt der indføres en skærpet
oplysningspligt for lægerne inden for reglerne af den eksisterende anmeldelsesordning.
Anmeldelsesordningen understøtter, at lægernes faglige ekspertise kan være til gavn både
ved rådgivning af patienterne og ved rådgivning af andre medarbejdere i behandlings- og
salgsleddet. Med anmeldelsesordningen kan læger henvise til og anbefale brug af medicinsk
udstyr fra specialforretninger, som de selv har tilknytning til - men habilitetsrisikoen
begrænses som følge af kravet om åbenhed om alle tilknytningsforhold.
Det forventes, at de foreslåede nye skærpede krav til offentliggørelse af flere oplysninger, fx
på behandlingssted og salgssted, vil forstærke den virkning. Ved udmøntningen af regler om
en skærpet oplysningspligt vil der være fokus på at sikre patienter relevant, tilgængelig og
tydelig information. For læger med tilknytning i form af ejerskab i en specialforretning med
medicinsk udstyr ventes fastsat krav om deklaration på behandlingssted og salgssted om,
hvilket udstyr der sælges og udstyrets pris. For læger med tilknytning i form af ansættelse,
rådgivning eller undervisning i en eller flere specialforretninger ventes fastsat regler om
deklaration på salgsstedet om lægens øvrige beskæftigelse.
For så vidt angår krav til offentliggørelse, forventes der fastsat regler om, at oplysninger
omfattet af deklareringspligten skal offentliggøres i specialforretningernes fysiske
lokaliteter og på deres hjemmesider.