Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. februar 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22963

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L137/20181_L137_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. februar 2019
    Forslag
    til
    Lov om ændring af forældreansvarsloven
    (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse former for kriminalitet af grovere karakter)
    § 1
    I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af
    7. november 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1711 af 27.
    december 2018, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 4 indsættes:
    »§ 4 a. Er en part idømt ubetinget fængselsstraf eller en
    anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for incest, jf.
    § 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i
    straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i
    straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold,
    jf. §§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf.
    § 245 a i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i
    straffeloven, kan der ikke, medmindre det er bedst for bar-
    net, træffes afgørelse om følgende:
    1) At parten har forældremyndigheden eller del i foræl-
    dremyndigheden over barnet efter § 11, § 13, stk. 2,
    § 14, § 15, stk. 2 eller 3, eller §§ 15 a eller 26-28.
    2) At barnet har bopæl hos parten efter § 17, stk. 1, eller
    § 26.
    3) At barnet har samvær eller anden kontakt med parten
    efter §§ 20-21, 22, 29 eller 29 a.
    Stk. 2. Familieretshuset kan, hvis der foreligger mistanke
    om, at en part er idømt ubetinget fængselsstraf eller en an-
    den retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet
    omfattet af stk. 1, indhente oplysninger herom fra Det Cen-
    trale Kriminalregister.«
    2. I § 11 indsættes som 3. pkt.:
    »Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4 a.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. april 2019.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
    tilsiger.
    Folketinget, den 28. februar 2019
    PIA KJÆRSGAARD
    / Bent Bøgsted
    Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2018-19
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3499
    AX022963