Fremsat den 28. februar 2019 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 28. februar 2019 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om strafskærpelse m.m. over for trusler mod ytringsfriheden
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
inden årets udgang, der skærper strafferammen i straffelo-
vens § 266 om trusler fra indtil 2 års fængsel til indtil 4 års
fængsel i sager, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til
eller frafald fra en religion, et meningsfællesskab eller en
politisk overbevisning eller har til formål at forhindre offeret
i at gøre brug af sin ytringsfrihed.
Folketinget pålægger endvidere regeringen at oprette en
central forsknings- og efterforskningsenhed, der skal under-
søge stigningen i antallet af trusler, udvikle nye efterforsk-
ningsmetoder og bistå i selve efterforskningsarbejdet.
Sluttelig pålægger Folketinget regeringen at udvikle en
plan for bedre myndighedshåndtering af ofre for trusler i
samarbejde med politiet.
Beslutningsforslag nr. B 113 Folketinget 2018-19
AX022947
Bemærkninger til forslaget
Moderne trusler rettes ofte mod individers holdninger, ud-
talelser eller tilknytning til en bestemt politisk ideologi eller
religion og er ganske enkelt blevet en del af vores offentlige
kultur og samtale. Denne form for trusler er imidlertid ikke
blot en trussel mod det enkelte menneske, men også mod
hele samfundet som sådan. At true en fremmed til ikke at
udtrykke en bestemt holdning eller at undlade at udtale sig
kritisk om en bestemt religion er ikke blot en trussel mod
den enkelte, men virker i praksis også som en trussel mod
alle, der kunne påtænke at fremsætte en sådan ytring. Så-
danne trusler hæmmer livsnerven i vores demokrati, fordi de
har til formål at lukke munden på fritænkere og dissidenter.
Med digitaliseringen er antallet af anmeldelser af trusler
eksploderet, og i 2018 nåede vi det højeste antal nogensinde
målt i Danmark (»Flere anmeldelser af vold og trusler«, Nyt
fra Danmarks Statistik, nr. 285, den 18. juli 2018). Internet-
tet, og særlig de sociale medier har øget adgangen til at true
andre dramatisk. At trusler i højere grad er blevet normalise-
ret, gør det svært for politiet at prioritere deres efterforsk-
ning, og trusler fremsættes ofte anonymt, hvilket yderligere
besværliggør efterforskningen. Samtidig kan det være udfor-
drende at skille oprigtige trusler fra henkastede bemærknin-
ger, hvilket øger kompleksiteten yderligere.
Eksemplerne på ofre for disse trusler er endeløse. Forfat-
teren Sara Omar har levet under politibeskyttelse, siden hun
udgav sin roman »Dødevaskeren«, der er kritisk over for is-
lam. Den tidligere politiker Özlem Cekic og nuværende fol-
ketingsmedlem Zenia Stampe er blevet truet, fordi de er po-
sitivt indstillet over for indvandring. Muslimen Halime Og-
uz oplevede efter sin medvirken i TV 2-dokumentaren »De
forsvundne piger« daglige trusler på livet, og hun fik at vide,
at man ville gøre skade på hendes datter, hvis hun ikke tav
med sin kritik af traditionalistisk kultur. Kurt Westergaard,
Flemming Rose, Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Niel-
sen – listen af eksempler på kendte folk, der er blevet truet
for at sige deres mening, er lang.
Det er imidlertid ikke kun kendte personer og politikere,
der lever med trusler. Det er stigende grad blevet normalt, at
også ganske almindelige mennesker oplever at blive truet,
hvis de blander sig i kontroversielle debatter. Det betyder, at
det langt fra kun er den højtprofilerede debat mellem politi-
kere og meningsdannere, der bliver ramt af den censureren-
de effekt – også den daglige samtale mellem mennesker er
udsat for truslernes tyranni.
Truslerne kan komme alle steder fra: fra minoriteter mod
enkeltpersoner, der forsøger at kritisere en specifik kultur,
fra racister, som ønsker at true tilhængere af åbne grænser
eller folk med en bestemt religiøs overbevisning, og fra reli-
giøse samfund, som truer frafaldne.
Der er ingen tvivl om, hvad målet med disse trusler er:
Det handler om at lukke munden på rebeller, dissidenter, fri-
tænkere og offentlige stemmer. For hver Oguz, Rose eller
Stampe, der vælger at betale prisen for at stå frem med kon-
troversielle synspunkter, er der utvivlsomt mange, der hol-
der mund, fordi de frygter for repressalier, og det antal vil
kun stige, så længe problemet vokser og står upåtalt hen.
Samfundsdebatten frarøves disse helt nødvendige bidrag til
debatten, fordi folk af frygt for at blive mål for truslerne
undlader at udtale sig.
Det kan et demokratisk samfund ikke bære. Vores sam-
fund trives med uenighed og er dybt afhængigt af, at den of-
fentlige samtale foregår bramfrit og oprigtigt. Når den nye
platform, som sociale medier udgør, afstedkommer flere tru-
sler, må svaret derfor være mere tidssvarende lovgivning,
der med en forhøjelse af strafferammen tydeliggør, at trusler
mod ytringsfriheden ikke accepteres.
Ifølge straffelovens § 81 vil det allerede i dag indgå som
en skærpende omstændighed ved strafudmåling, hvis en
strafbar trussel har baggrund i den forurettedes lovlige ytrin-
ger i den offentlige debat eller andres etniske oprindelse, tro,
seksuelle orientering el.lign. Forslagsstillerne finder imidler-
tid, at straffen for sådanne trusler bør skærpes yderligere ved
at forhøje strafferammen og dermed straffens størrelse.
Der er nemlig forskel på en individualiseret trussel, der
rettes mod et menneske, og en generaliseret trussel, der indi-
rekte rettes mod andre, der måtte mene det samme. Det er
naturligvis i sig selv en kriminel handling at true et mennes-
ke, men forslagsstillerne anser det som en yderligere, skær-
pende omstændighed, når truslen er rettet mod offerets brug
af sin ytringsfrihed eller tilknytning til et bestemt menings-
fællesskab eller religion. Trusler, der har som formål at gøre
folk tavse, har nemlig ikke udelukkende konsekvenser for
den pågældende, men for hele samfundet. Når nogen trues
på livet for en bestemt ytring, er det samtidig et klart signal
om, at alle, der har til hensigt at komme med lignende ytrin-
ger, kan forvente en lignende behandling.
Dermed får disse trusler en censurerende effekt på debat-
ten som helhed.
Vi kan ikke fortsætte med at vifte disse angreb af som in-
ternettets harmløse kloakslam. Hvis vi vil bevare en offent-
lig debat, hvor der er plads til, at alle kan udtale sig uden
frygt, må vi sætte målrettet ind. Det handler om at vise, at
det danske fællesskab ikke accepterer, at den offentlige sam-
tale trues til tavshed. Men det er en balancegang, for når
man lovgiver mod ord, som trusler i sidste ende er, skal alle
hensyn til bevarelse af ytringsfriheden overholdes. Derfor
skal indsatsen være præcis og ramme dem, der forsøger at
true mennesker til at tie stille, mens vi samtidig undgår ind-
førelsen af et sprogpoliti.
Det er dog ikke tilstrækkeligt at slå hårdere ned på trusler
ved at omlægge politiets efterforskningsindsats og forhøje
strafferammen. Måske endnu vigtigere er det, at det stigende
antal ofre for trusler får den tilstrækkelige hjælp. Trusler kan
få dybe konsekvenser for ofrenes mentale velvære, og pro-
blemet har nået et omfang, som betyder, at der er behov for
en særskilt myndighedsplan for, hvordan ofre for trusler be-
handles både i deres første møde med myndighederne og
2
også på længere sigt, så et offer ikke oplever at stå alene
med sin oplevelse uden at få den nødvendige hjælp.
Forslagsstillerne ønsker med dette forslag at imødekomme
samtlige af de ovennævnte problemstillinger. Forslaget er
formuleret i samarbejde med flere foreninger og vidensper-
soner på området. Hvis forslaget vedtages, pålægges rege-
ringen inden årets udgang at fremsætte et lovforslag, der
indfører en tilføjelse til straffelovens § 266, som indeholder
en fordobling af den nuværende strafferamme fra maksimalt
2 til maksimalt 4 års fængsel, såfremt truslen skyldes offe-
rets tilknytning til eller frafald fra en religion, et menings-
fællesskab eller en politisk overbevisning eller har til formål
at forhindre offeret i at gøre brug af sin ytringsfrihed. Hertil
pålægges regeringen i samarbejde med politiet at iværksætte
opbygningen af en central forsknings- og efterforskningsen-
hed på området på en måde, som politiet selv finder me-
ningsfuld, gerne med inddragelse af perspektiver fra Center
for Cybersikkerhed. Sluttelig pålægges regeringen i samar-
bejde med politiet at udvikle en plan for bedre myndigheds-
håndtering af ofre for trusler.
3
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse m.m.
over for trusler mod ytringsfriheden.
(Beslutningsforslag nr. B 113)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4