Skriftlig fremsættelse (28. februar 2019)

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2019)
Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (Styrket indsats på høreapparatområdet)
(Lovforslag nr. L 194)
Der er i dag en række forhold på høreapparatområdet, der
gør, at det kan være svært for patienter at navigere mellem
offentlige og private tilbud. Med lovforslaget om en styrket
indsats på høreapparatområdet foreslås derfor en række æn-
dringer af sundhedsloven, der samlet skal bidrage til en me-
re effektiv og uvildig høreapparatbehandling af høj kvalitet.
Lovforslaget indeholder for det første forslag om indfø-
ring af nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehand-
ling i offentligt og privat regi. Det skal sikre at patienter
med høretab er trygge ved, at behandlingen, de modtager, er
af høj kvalitet uanset, om behandlingen finder sted i et of-
fentligt eller privat behandlingstilbud.
For det andet indføres krav om brug af en faglig vejled-
ning i forbindelse med visitationen til høreapparatbehand-
ling, så det sikres, at alle patienter får vurderet deres høretab
ud fra samme kriterier, uanset hvor i systemet patienten får
foretaget høreprøven.
En udfordring på området i dag er de lange ventetider på
offentlig høreapparatbehandling, der i november 2018 varie-
rede fra 15-115 uger. I forbindelse med Aftale om finanslo-
ven for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti derfor
enige om at afsætte 25 mio. kr. til en ekstraordinær pukke-
lafvikling, så ventetiderne nedbringes.
Men der er også brug for at se på, hvorfor der er opstået
en pukkel. Der er i den forbindelse meget, der tyder på, at
mange patienter med ukompliceret høretab i dag unødigt
vælger at vente meget længe på behandling i det offentlige.
En ventetid, som ikke er nødvendig, da mange i stedet kun-
ne vælge at få tilskud til at gøre brug af de private audiologi-
ske klinikker.
For det tredje indeholder lovforslaget derfor forslag om,
at der udarbejdes en national informationspjece, som øre-,
næse- og halslægen forpligtes til at udlevere til patienter
med ukomplicerede høretab i forbindelse med, at de infor-
merer patienten om resultatet af høreprøven og behandlings-
mulighederne. Det skal sikre, at patienterne på et oplyst
grundlag får mulighed for at udnytte deres selvbestemmelse
og frihed til selv at vælge mellem de forskellige behand-
lingsmuligheder.
Bedre oplysning til patienter med ukomplicerede høretab
om muligheden for at benytte eksisterende og ledig kapaci-
tet i det private tilbud kan bidrage til at lette presset på de
offentlige audiologiske klinikker og dermed nedbringe de
lange ventetiderne.
Lovforslaget indeholder også for det fjerde forslag om, at
godkendte, private audiologiske klinikker forpligtes til at
sikre, at patienterne bedre og tydeligere informeres om,
hvorvidt klinikken tilbyder et høreapparat, som kan erhver-
ves inden for den økonomiske ramme af det offentlige til-
skud.
En udfordring på høreapparatområdet er også, at der
mangler systematisk og standardiseret viden om, hvilke pa-
tienter, der behandles og effekten af behandlingen, herunder
patientens tilfredshed.
Lovforslaget indeholder derfor for det femte forslag om,
at både offentlige og private leverandører af høreapparatbe-
handling skal indsamle og indberette data vedrørende kvali-
tet, tilfredshed og effekt af behandlingen. Det skal sikre, at
behandlingen rent faktisk har en effekt i forhold til de pro-
blemer, patienten møder i sit hverdagsliv. Ellers risikeres
det, at høreapparatet ender i skuffen.
I dag kan den henvisende øre-, næse- og halslæge have
økonomiske interesser i en privat leverandør af høreappara-
ter. Øre-, næse- og halslæger har således i praksis mulighed
for at visitere patienter til deres eget salg af høreapparater.
Usikkerhed om lægernes økonomiske interesser ved salg di-
rekte til patienterne kan skabe usikkerhed hos patienterne.
For det sjette indeholder lovforslaget derfor krav om
strammere regler, der kan styrke habiliteten hos læger med
tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr. Med forslaget
tilstræbes, at lægers undersøgelse og behandling af patienter
med medicinsk udstyr sker på et fagligt grundlag uden på-
virkning af økonomiske interesser.
Forslaget indeholder to elementer til styrkelse af habilite-
ten. For det første foreslås et forbud for øre-, næse- og hals-
læger mod, at de har ejerskab i virksomhed med detailsalg
af høreapparater etableret efter den 1. juli 2019. Forbuddet
skal gælde for alle speciallæger, der arbejder eller bistår
med høreapparatbehandling til patienter. Hermed indføres et
fremadrettet forbud imod, at øre-, næse- og halslæger er i
den dobbeltrolle, at de både behandler patienter med høretab
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2018-19
Sundheds- og Indenrigsmin., j.nr. 1805744
CN000918
og selv har ejerskab i detailsalg af høreapparater – det vil si-
ge salg direkte til patienterne.
Det andet element angår alle læger i klinisk arbejde og
med tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr. Der fore-
slås indført en bemyndigelse til sundhedsministeren til at
fastsætte regler om en skærpet oplysningspligt i forbindelse
med tilknytningen. Det er bl.a. hensigten at indføre krav om,
at den enkelte læge skal oplyse om, hvilket udstyr der sæl-
ges samt udstyrets pris. Dette krav vil også gælde for øre-,
næse- og halslæger med ejerskab i virksomhed med detail-
salg af høreapparater etableret før den 1. juli 2019.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og
de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lov-
forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
2