Fremsat den 28. februar 2019 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rune Lund (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Fremsat den 28. februar 2019 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rune Lund (EL),
Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en ekspertgruppe til udarbejdelse af modeller for en
offentligt drevet bank
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som med inspiration fra offentlige banker i
andre europæiske lande skal komme med forslag til og modeller for etableringen af et landsdækkende, offentligt drevet bankal-
ternativ.
Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2018-19
AX022945
Bemærkninger til forslaget
I flere af vores nabolande kan både stat, kommune og al-
mindelige bankkunder fravælge privatdrevne kommercielle
banker ved at tilvælge en offentlig bank. Millioner af euro-
pæiske bankkunder har således en opsparingskonto i en af
flere hundrede store og små, lokale eller landsdækkende of-
fentlige banker, der – lavt sat – tegner sig for omkring 20
pct. af banksektoren på kontinentet (»Roles, Missions and
Business Models of Public Financial Institutions in Europe«,
SUERF Study 2011/5, side 22-23, Mathias Schmit, Laurent
Gheeraert, Thierry Denuit og Cédric Warny).
Når borgere i Danmark er pålagt at have en bankkonto i
form af en nemkonto, er det oplagt, at det offentlige stiller et
banktilbud til rådighed, så borgerne selv kan beslutte, om de
vil have deres penge stående i den private eller offentlige
sektor.
Set fra et finansielt perspektiv kan offentlige banker i tider
med finansiel ustabilitet, afmatning og regulære kriser tjene
som en stabiliseringsfaktor. Studier fra Verdensbanken ar-
gumenterer for, at eksistensen af offentlige banker kan spille
en rolle i stabiliseringen af kreditgivningen under økonomi-
ske op- og nedture og modvirke kriser ved at øge investerin-
ger i krisetider og sænke dem i opgangstider (»Bank Ow-
nership and Credit over the Business Cycle. Is Lending by
State Banks Less Procyclical? «, Policy Research working
paper, no. WPS 6110. World Bank, 2012).
Fra et markedsperspektiv er der ligeledes fordele at hente
ved en offentligt drevet bank. Det har nemlig mærkbare ne-
gative konsekvenser, at relativt få kommercielle storbanker
har sat sig på store dele af et stadigt mere monopollignende
marked. Disse konsekvenser viser sig bl.a. i form af skyhøje
gebyrer og bidragssatser til skade for almindelige bankkun-
der, landbrug og småerhverv. I den 10-årige periode siden
finanskrisen har borgere og små virksomheder oplevet en
voldsom stigning i gebyrer på 53 pct. (»Bankernes gebyrer
stiger fire gange så hurtigt som almindelige priser«, Politi-
ken, den 13. maj 2018). Når bankerne kan hæve gebyrerne
på den måde, skyldes det manglende konkurrence i sektoren.
I dag er også kommuner, regioner og stat nødt til at invol-
vere sig med de store finanskoncerner for at få håndteret de-
res bankforretninger, som f.eks. udbetalinger af offentlige
lønninger. Efter skandalen om Danske Bank har en række
byråd forsøgt at komme ud af aftalen med Danske Bank,
men det har vist sig svært – særlig for de største kommuner
– at finde et alternativ, der har kapaciteten til at betjene dem.
Tilsvarende har minister for offentlig innovation, Sophie
Løhde, angivet, at staten trods den aktuelle hvidvaskskanda-
le har været nødsaget til at vælge Danske Bank som statens
bank, da Danske Bank er den eneste bank, der har budt på
opgaven med at håndtere det såkaldte SKB-betalingssystem.
Alle statslige institutioner, kommuner og regioner er forplig-
tigtet til at bruge SKB. Disse for bankkunderne – såvel stats-
lige, kommunale som private – kunstigt indsnævrede mar-
kedsbetingelser kan der rådes bod på ved etableringen af en
stabil, billig og etisk forsvarlig offentlig bankforbindelse,
der kan fungere som alternativ til den kommercielle sektor.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at nedsætte en
ekspertgruppe der – med inspiration fra erfaringerne med of-
fentlig bankdrift i andre europæiske lande – skal komme
med anbefalinger til og modeller for, hvordan der også i
Danmark kan etableres et landsdækkende offentligt bankal-
ternativ. Det offentlige banktilbud skal kunne servicere alle
borgere, foreninger og offentlige forvaltninger samt private
og offentlige virksomheder.
Rundtomkring i vores europæiske nabolande findes der
flere hundrede store og små finansvirksomheder med den
ene eller anden form for offentlig kontrol. En opgørelse vi-
ser, at disse banker står for mindst 20 pct. af den europæiske
finanssektor målt i aktiver. Halvdelen af disse banker er re-
gulære offentlige banker, hvor det offentlige kontrollerer
mindst 50 pct. af banken, mens den anden halvdel er private
banker, hvor det offentlige har en stor deltagelse (»Roles,
Missions and Business Models of Public Financial Instituti-
ons in Europe«, SUERF Study 2011/5, side 22-23, Mathias
Schmit, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit og Cédric War-
ny). Der er i denne opgørelse set bort fra de mange »midler-
tidige« offentlige banker, som er opstået i kølvandet på fi-
nanskrisen, fordi staten måtte overtage nødlidende private
banker. Medregnes sådanne »bailed-out« finansvirksomhe-
der, er op mod 30 pct. af den europæiske finanssektor under
offentlig kontrol.
Der er for mange af pengeinstitutternes vedkommende ta-
le om kunderettede offentlige banker. Nogle af dem arbejder
ud fra en målsætning om at styrke et mindre geografisk om-
råde. Dette er udbredt i bl.a. Frankrig, Schweiz, Østrig og
Tyskland, hvor der findes en stærk tradition for offentlige
sparekasser. Disse sparekasser leverer en lang række bank-
ydelser til privatkunder og mindre virksomheder, som også
leveres af kommercielle banker. Det gælder opsparingskonti
og forbrugslån, boliglån og virksomhedslån. Ud over ejer-
forholdet adskiller disse banker sig fra kommercielle banker
ved deres tilknytning til et geografisk område (»Roles, Mis-
sions and Business Models of Public Financial Institutions
in Europe«, SUERF Study 2011/5, side 44-46 og 57-59),
Mathias Schmit, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit og Cé-
dric Warny). Særlig i Tyskland er de offentlige sparekasser
en meget central del af finanssektoren, hvor fuldt offentlige
banker sidder på hele 24 pct. af hele den tyske banksektor
(»Roles, Missions and Business Models of Public Financial
Institutions in Europe«, SUERF Study 2011/5, side 35-39),
Mathias Schmit, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit og Cé-
dric Warny). Men der er også en række offentlige kunderet-
tede banker med national rækkevidde. Det gælder f.eks. den
franske Banque Postal, som er et datterselskab af det stats-
ejede franske postvæsen. Danmark havde en lignende of-
fentlig bank i Girobank. Den blev siden privatiseret og endte
som en del af Danske Bank-koncernen. Ekspertgruppen kan
trække på såvel danske som udenlandske erfaringer i forbin-
2
delse med udarbejdelse af sine anbefalinger af, hvordan et
offentligt banktilbud bør struktureres og etableres.
Enhedslisten har foreslået, at en offentlig bank kan etable-
res som en lovreguleret uafhængig selvejende institution ef-
ter samme model som ATP. Bankens øverste myndighed
skulle som i ATP udgøres af et repræsentantskab med re-
præsentanter udpeget af arbejdsmarkedets parter, KL, Dan-
ske Regioner og Erhvervsministeriet – dog med den forskel,
at bankens kunder skal have stemmeret til repræsentantska-
bet og vælge én over halvdelen af repræsentantskabets med-
lemmer. Repræsentantskabet skal vælge en bestyrelse, som
er ansvarlig for at ansætte bankens direktion. Bestyrelsen og
direktionen skal leve op til de almindelige fit and proper-
regler. Enhedslisten foreslår, at driften af banken finansieres
af de private og offentlige brugere af bankens finansielle
ydelser.
Forslagsstillerne vil stille ekspertgruppen frit til at komme
med anbefalinger til strukturen og organisationen i det of-
fentlige bankalternativ, og Enhedslistens konkrete forslag til
organisation og struktur kan blot indgå som et af flere for-
slag, som ekspertgruppen kan finde inspiration i.
Der henvises til »En finanssektor, som tjener flertallet –
Enhedslistens forslag til strukturreformer i den danske fi-
nanssektor«, 2018, s. 56-63.
3
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
ekspertgruppe til udarbejdelse af modeller for en offentligt
drevet bank.
(Beslutningsforslag nr. B 111)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4