L 51 - svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 19/11-13 fra UU-Danmark og Danmarks Lærerforening, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 18 - L 51_1.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L51/spm/18/svar/1093672/1306413.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
02-12-2013
I forbindelse med behandlingen af (L 51) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og
mere varieret skoledag) har udvalget i brev af 27. november 2013 stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 18:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2013 fra
UU-Danmark og Danmarks Lærerforening, jf. L 51 – bilag 6.”
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til den ved lovforslagets § 1, nr. 36, fo-
reslåede bestemmelse i § 16 a, at der i den understøttende undervisning
kan indgå læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske emner, herunder
uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fx i form af virk-
somhedsbesøg.
Derudover er de i bilaget anførte problemstillinger om mulighederne for
at styrke uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA)
og understøtte overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt
styrke elevernes valgkompetencer ikke omfattet af lovforslaget.
Jeg kan oplyse, at det fremgår af aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft
af folkeskolen, at der som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed
og kendskab til arbejdsmarkedet lægges op til, at den længere og mere
varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere syste-
matisk med elevernes uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske
emne UEA.
Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal op-
nå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet.
UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne,
og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 51 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
2
Formålet med UEA skærpes i forbindelse med den generelle præcisering
af Fælles Mål, og i regi af Ressourcecentret for Folkeskolen udvikles der ek-
semplariske, praktiskorienterede undervisningsforløb for UEA med ek-
sempler. Dette materiale stilles til rådighed for skolerne via bl.a. korpset
af læringskonsulenter og den nye fælles vidensportal (tidligere EMU).
Arbejdet med at forenkle de Fælles Mål for fagene i folkeskolen, herun-
der UEA er igangsat. I forlængelse heraf igangsættes arbejdet med at
udvikle undervisningsforløb for UEA.
Derudover er spørgsmål om vejledning reguleret i lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. En
fokusering af vejledningsindsatsen indgår i regeringens udspil til en re-
form af erhvervsuddannelserne Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser, som ligger til grund for de politiske forhandlinger, der
er igangsat.
Det fremgår bl.a. af erhvervsuddannelsesudspillet, at vejledning er et
væsentligt element i den unges proces frem mod valg af uddannelse. Det
er vigtigt, at den unge har et godt kendskab til hele spektret af uddannel-
ser, og hvad uddannelserne kan føre til – både i form af job og videreud-
dannelse. Og at den unge bliver udfordret på sit uddannelsesvalg gennem
både UEA og kollektiv, individuel eller digital vejledning.
For tidligt at give eleverne et førstehåndsindtryk af de erhvervsrettede
ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser, eux, hhx og htx) foreslås
det, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser til de er-
hvervsrettede uddannelser.
Regeringen foreslår samtidig, som aftalepartierne bag folkeskoleaften har
noteret sig, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at uddannelsespa-
rathedsvurderingen af de enkelte elever bliver rykket frem fra 9. til 8.
klasse. Samtidig skal vurderingen forbedres, så den hviler på klare, objek-
tive kriterier.
Med venlig hilsen
Christine Antorini