Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Udenrigsministeriet
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
16 2018 - 40637 Ligestillingsafdelingen
(LIGE)
27. februar 2019
Orientering af Ligestillingsudvalget
Til Ligestillingsudvalgets orientering fremsendes hermed
høringsnotat samt høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af
lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om
indberetning af ligestillingsredegørelser).
Lovforslaget fremsættes for Folketinget den 1. marts 2019.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af li-
gestillingsloven (forenkling af reglerne om indretning af ligestillings-
redegørelser)
Udkast til forslag til lov om ændring af ligestillingsloven har været i offentlig høring
fra den 18. december 2018 til 18. januar 2019. Lovforslaget har været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Næstved Kommune, Hillerød
Kommune, Solrød Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Halsnæs Kommune,
Vejen Kommune, Region Hovedstaden, Mainstreamingsnetværket, Akademikernes
Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd, HK, 3F, Landsorganisationen i Danmark, KVINFO, Dansk
Kvindesamfund, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Foreningen Far,
Forhandlingsfællesskabet.
Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Vejen Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Kvinderådet, Forhandlingsfælles-
skabet, Dansk Kvindesamfund, KL, Danske Regioner, KVINFO, Akademikerne,
HK, FH (LO og FTF), Institut for Menneskerettigheder, Charlotte Roest, Copenha-
gen Pride.
Nedenfor følger en gennemgang af de indkomne høringssvar opdelt efter de punkter
af lovforslaget, der er kommenteret på i de indkomne høringssvar. I en række af hø-
ringssvarene gives tillige udtryk for mere overordnede bemærkninger til det politiske
arbejde med ligestilling. Udenrigsministeriets kommentarer til de dele af høringssva-
rene, der primært retter sig til lovforslaget er indsat i kursiv.
1. Generelt om lovforslaget i sin helhed
Vejen Kommune, KL og Danske Regioner er i sin helhed tilfredse med lovforsla-
get og er ikke kommet med substantielle bemærkninger til lovforslaget. Vesthim-
merlands Kommune havde gerne set, at kravet om udarbejdelse af ligestillingsrede-
gørelser blev ændret til et krav om en drøftelse i kommunalbestyrelsen/regionsrådet
om ligestilling hvert fjerde år/i hver valgperiode.
De øvrige organisationer, der har afgivet høringssvar er grundlæggende forstående
over for ønsket om at afbureaukratisere og fjerne unødvendige administrative byrder,
men har bekymring for, om forenklingen sker på bekostning af kvaliteten af ligestil-
lingsredegørelserne, ambitionerne og prioriteringen af det offentliges ligestillingsar-
bejde, og at lovforslaget dermed vil svække det offentliges fokus på ligestilling og
ligestillingslovens formål.
Enhed:
Ligestillingsafdelingen
(LIGE)
Sagsbehandler:
Emma Holm
Dato:
01-02-2019
Sagsnummer:
2018-40637
Bilag:
-
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i de offentlige myndigheders forpligtelsetil at
arbejde med ligestilling. Lovforslaget handler aleneom formen for ligestillingsredegørelserne.
Formålet med lovforslaget er, at modernisereog forenkle ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere
relevant for stat, regioner og kommuner og i højere grad medvirker til at fremme arbejdet med ligestil-
ling. Samtidig skal redegørelserneopleves som et anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet, der kan
inspirere myndighederne, og som følger op på ligestillingsindsatsen i det offentlige. Det er vurderingen,
at ligestillingsredegørelsernei dag ikke i tilstrækkelig grad oplevessom relevante. Med lovforslaget er
hensigten, at redegørelsernevil skabe et bedre grundlag for blandt andet politiske drøftelser og priori-
teringer på ligestillingsområdet, samtidig med at rapporteringsforpligtelsen fastholdes, og de admini-
strative byrder lettes.
2. Ændring af indberetning af ligestillingspolitik til målsætninger om ligestil-
ling
Kvinderådet, Forhandlingsfællesskabet, Dansk Kvindesamfund, KVINFO,
Akademikerne, HK, FH, Institut for Menneskerettigheder, Copenhagen Pride
og Charlotte Roest har til forslaget om at ændre indberetning af ligestillingspolitik
til indberetning vedrørende målsætninger for ligestilling anført, at de finder målsæt-
ninger mindre forpligtende end ligestillingspolitik og ønsker at bevare forpligtelsen til
at indberette om ligestillingspolitik.
FH, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet og Copenhagen Pride ser gerne, at
indberetningen af målsætninger skærpes, så de indeholder konkrete måltal og handle-
planer/redegørelser for, hvordan man vil opnå en givent måltal/målsætning, der for-
pligter de respektive kommuner og regioner.
VesthimmerlandsKommune finder, at såfremt der skal laves målsætninger, er det
også relevant at anføre indholdet af en given målsætning.
Når det i lovforslaget foreslås, at der fremover sættesfokus på målsætninger for ligestillingsarbejdet,
er det fordi, de færreste har én samlet ligestillingspolitik. Der er i højere grad tale om, at ligestilling
indgår i forskellige strategier og politikker inden for specifikke områder f.eks. personaleområdet,
skole-, sundheds- eller dagtilbudsområdet. Da de politikker, der inddrager ligestilling, kan fore-
komme på forskellige niveauer, forvaltninger eller i konkrete institutioner, kan det være vanskeligt
for myndighederne at skabe et samlet og relevant overblik. Det betyder, at vurderingen af, om der er
en politik, bliver uklar, ligesom beskrivelserne af indholdet oftest bliver en oplistning af en lang
række forskellige enkeltstående projekter og indsatser. Derfor er relevansen og overblikket begrænset,
og drøftelserne af ligestillingsindsatsen risikerer at blive ufokuseret og ukonkret.
Målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt instrument i arbejdet med ligestilling. Nogle anvender
konkrete måltal som led i opstilling af målsætninger. Ved at fokusere på målsætninger for ligestil-
lingsarbejdet både på personaleområdet og i forhold til relevantekerneydelser er det forventningen, at
ligestillingsarbejdet i højere grad kan løftes op på et strategisk niveau – både ledelsesmæssigt og poli-
tisk. Dermed kan også drøftelsen af de ligestillingspolitiske prioriteter blive mere relevant og strate-
gisk.
Konkret er det endvidere forventningen, at myndighederne skal beskrive enkelte gode eksempler på,
hvordan de arbejder med ligestilling inden for personaleområdet og i forhold til kerneydelser. Ved at
erstatte beskrivelsen af politikker med enkelte og mere uddybedegode eksempler er det forventningen,
at det både vil kunne inspirereledelsenog det politiske niveau i organisationen og samtidig efterføl-
gende bidrage til inspiration på tværs af myndigheder.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at stille lovkrav om måltal, indikatorer og konkrete handlepla-
ner, da det kan dels gribe ind i kommuner og regionernes ret til selv at tilrettelægge og prioritere deres
arbejde, dels vurderesdet i modstrid med ønsket om, at redegørelserneskal forenkles. Ved at spørge
ind til målsætninger er det endvidere forventningen, at myndigheder, der har opstillet måltal, vil
rapportere herom.
I lyset af bemærkningerne i høringssvarene, og for at styrke den strategiske fokus på ligestillingsar-
bejdet, ændres bestemmelseni lovforslaget således, at der både skal redegøres for, om der er opstillet
målsætninger og i givet fald indholdet af disse.
3. Ændring af kønsmæssig fordeling i forhold til de enkelte stillingskategori-
er til kønsfordelingen i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt
Forhandlingsfællesskabet, KVINFO, Akademikerne, HK, FH og Charlotte
Roest finder, at der både skal måles på kønsfordelingen i ledelse og alle stillingskate-
gorier, og at det ikke er hensigtsmæssigt at måle på to overordnede personalegrupper,
ledelse og personaleområdet i øvrigt. Det fremføres, at ændringen forventes at med-
føre et videnstab.
FH, Forhandlingsfællesskabet, KVINFO finder det hensigtsmæssigt at måle på
andre indikatorer end personalesammensætninger f.eks. deltid, barsel og ligeløn, og at
tilføjelsen af data vil kvalificere ligestillingsredegørelserne i retningen af at være rele-
vante, enkle og anvendelige redskaber. Vesthimmerland og Akademikerne bakker
op om brugen af flere data og opfordrer til, at de relevante oplysninger indhentes fra
Danmarks Statistik. Endvidere finder FH og KVINFO det uheldigt, at det vil være
op til myndighederne selv at måle på andre indikatorer end personalesammensætnin-
gen, idet der ikke i loven står foreskrevet andet, end at der skal måles på ”personale-
området i øvrigt”.
Det er ikke hensigten, at det fremover er op til myndighederne selv at vælge, hvilke indikatorer der
skal måles på. De konkrete nøgletal, der skal rapporteres, vil indgå i indberetningsskemaet og såle-
des være fastlagt fra centralt hold. Fremover vil kønsfordelingen på relevante ledelsesniveauer og sam-
let på medarbejdergruppen indgå i redegørelserne. Nårder lægges op til at se på kønsfordelingen på
personaleområdet i øvrigt, er det ud fra et ønske om at brede opgørelsen af kønsfordelingen ud til
andre relevante områder end stillingskategorier, så der medtages områder, hvor der i dag erfarings-
mæssigt kan være ligestillingsudfordringer. Det er således, som det fremgår af lovforslaget, hensigten,
at der under kategorien ”i øvrigt” i første omgang skal måles på kønsfordelingen inden for deltid og
orlov. For at sikre fleksibilitet i forhold til brug af relevante data vurderes det ikke hensigtsmæssigt
at lægge sig fast på specifikke områder i selve lovteksten.
I forlængelse heraf lægges der op til, at der kan medtages tematiske data, dette kan f.eks. være på
personalekategorier, f.eks. mandlige pædagoger, lærere, sygeplejersker, for at sætte fokus på det køns-
opdelte arbejdsmarked. Endelig vil der på sigt kunne inddrages f.eks. analyser af ligeløn, dette vil
dog kræve en forudgående størreundersøgelse fordelt på de forskellige myndigheder og myndighedsni-
veauer. Minister for ligestilling udvælger de tematiske data. Det vil under udviklingen af det nye
indberetningssystem blive afdækket, i hvilket omfang det er muligt på forhånd at indhente ensartede
statistiske oplysninger for stat, regioner og kommuner, så myndighederne ud over kønsopdelte data
for deres eget område kan se, hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet i tilsvarende myndigheder
f.eks. i forhold til deltid.
I forhold til relevansenaf at bibeholdekravet om rapportering om kønsfordelingen på alle stillings-
kategorier bemærkes det, at de nuværende data er trukket fra henholdsvis Kommunerne og Regio-
nernes Løndatakontor og Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor stillingskategorierne er
ordnet efter en stor mængde overenskomstgrupper. For at give et vist overblik er der i dag sket en
inddeling i seks grupper samt kategorien ”øvrige”. Der er ikke tale om sammenlignelige stillingska-
tegorier/personalegrupper for stat, kommune og regioner. Det er vurderingen, at en opdeling på alle
stillingskategorier inden for de enkelte myndigheder ikke giver relevant viden eller et overblik over
kønsfordelingen.
Samtidig udarbejder en stor del af myndighederne egne nøgletalsrapporter i HR-regi. Størstedelen af
de offentlige myndigheder, der udarbejder sådannedata, udarbejder dem hyppigere, end ligestillingsre-
degørelserne indsamles. Der er således ikke tale om, at viden går tabt.
4. Indberetning af den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v. omfat-
tet af § 10 a
Akademikerne, Institut for Menneskerettigheder og Charlotte Roest
finder ikke, at kommunernes og regionernes forpligtelse til at indberette om
udvalg m.v. bør ophæves. Det anføres, at indberetningen understøtter den
pligt til at fremme ligestilling i udvalgenes sammensætning, som findes i § 10 a
og giver mulighed for et overblik på nationalt niveau. Akademikerne foreslår,
at kravet justeres, så det alene omfatter de stående udvalg. Institut for Men-
neskerettigheder har anført, at hvis indberetningen opleves som vanskelig, er
det fordi, der er uklarhed om, hvordan gruppen af udvalg omfattet af § 10 a
afgrænses, og at dette bør afhjælpes med bedre vejledning om loven.
Kommuner og regioner vil fortsat være forpligtet til at overholde reglerne i ligestillingslovens § 10 a
om, at de myndigheder og organisationer, der skal udpege et medlemmertil de udvalg, der udpeges af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, skal udpege bådeen mand og en kvinde. Udenrigsministeri-
et vurderer ikke, at forpligtelsen til at indberette om udvalg m.v., og det anvendte ressourceforbrug
dertil modsvarer udkommet af indberetningerne om udvalgene mv.
5. Forpligtelsen til at oplyse om ligestillingsarbejdet over for kommunens og
regionens borgere
Akademikerne og HK finder, at kommunernes og regionernes informationsforplig-
telse over for borgerne bør bevares, idet det er borgernes eneste mulighed for at føl-
ge kommunernes arbejde med ligestilling.
I dag skal kommuner og regioner hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen
mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte.
Udenrigsministeriet vurderer, at kommunerne og regionernesforpligtelse til at informere borgerne om
indsatser på ligestillingsområdet allerede følger af offentlighedslovens § 17, lov nr. 606 af 12. juni
2013 om, at en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside skal give borgerne information
om sin virksomhed. Af lovbemærkningerne til § 17 fremgår det som eksempel på information, myn-
dighedernes eksterne og interne målsætningerog lignende, f.eks. eventuelt fastsatte værdi- og service-
mål, løn-, personale- og trivselspolitik.
Med offentlighedslovens§ 17, er der såledesindført en aktiv informationspligt for offentlige myndig-
heder, som vurderes også at omfatte forpligtigelsen til at informere borgerne om indsatser på ligestil-
lingsområdet. Der er dog ikke noget til hinder for, at der kan være en eksplicit oplysningsforpligtelse
i ligestillingsloven.
På baggrund af høringssvarene ændres lovforslaget således, at der fortsat vil være en eksplicit oplys-
ningsforpligtelsenover for kommunerne og regionernes borgerne i ligestillingsloven. Oplysningsforplig-
telsen kan efterleves ved f.eks. at offentliggøre ligestillingsredegørelsen.
6. Ophævelse af ressortministerens forpligtelse til at udarbejde og indsende
en redegørelse til minister for ligestilling
FH, Vesthimmerlands Kommune, Kvinderådet, KVINFO, Akademikerne og
HK, finder, at forpligtelsen til at udarbejde en samlet rapport bør bevares for at und-
gå et videnstab, og for at det også fremadrettet vil være muligt at dokumentere og
følge den samlede udvikling for ligestillingsarbejdet i myndighederne.
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at der er tale om en misforståelse, idet der fortsat på baggrund
af ligestillingsredegørelserne fra staten, kommuner og regioner vil blive udarbejdet en samlet rapport,
som ligestillingsministeren offentliggør. Rapporten vil give et samlet billede af ligestillingsindsatsen i
offentlige myndigheder, relevant data og gode eksempler m.v. på tværs af myndigheder.
Ophævelsen af ligestillingslovens§ 5, stk. 4, er rettet mod den bearbejdning, der i dag sker inden for
de enkelte ministerier af de ligestillingsredegørelser, der afgives af de tilknyttede styrelser og institutio-
ner. De enkelte ressortministre vil fortsat få de underliggendeenheders ligestillingsredegørelser, så de
er orienteret om ligestillingsarbejdet på deres samlede ressort. Det vurderes imidlertid ikke at give
merværdi, at de enkelte ressortministerier laver en samlet rapport, idet ligestillingsministeren udar-
bejder en samlet rapport på tværs af alle indberettende myndigheder og institutioner.
7. Interval for indberetning
FH, Kvinderådet, Forhandlingsfællesskabet, KVINFO, Akademikerne, HK,
Institut for Menneskerettigheder, Copenhagen Pride har ønsket at beholde det
to-årige interval for indberetningerne, idet de finder, at den jævnlige indberetning
sikrer et kontinuerligt fokus på ligestillingsarbejdet i det offentlige. Dansk Kvinde-
samfund har ønsket årlig indberetning for at sikre kontinuerlig fremgang for ligestil-
ling.
Vesthimmerlands Kommune og KL så gerne, at indberetningsfrekvensen var
hvert fjerde år.
Interessentundersøgelsen pegede på, at tidsintervallerne for indberetningen bør afhænge af, hvilken
udformning redegørelserne får. Udenrigsministeriet vurderer, at redegørelserne hensigtsmæssigt kan
afgives hvert tredje år, idet der med lovforslaget sættes øget fokus på målsætninger, brug af nøgletal og
konkrete gode eksempler. Det vurderes, at målsætninger og eventuelle måltal for ligestillingsarbejdet
ofte ikke ændrer sig væsentligt i løbet af en to årig periode og inden for samme valgperiode. Samtidig
sker der erfaringsmæssigt ikke store forskydninger i nøgletallene over to år, f.eks. udviklingen i ledel-
se, deltid og orlov. Det kan derfor oplevessom mindre relevant at udarbejde og tage stilling til redegø-
relserne hvert andet år. Samtidig er der et ønske om at forenkle redegørelserne, og her er intervallerne
for indberetningen et af de centrale elementer, der er peget på under blandt andet udfordringsretten.
Inden for de tre år, vil der endvidere i en stor del af periodenvære fokus på ligestillingsarbejdet, dels
er der en proces til myndighedernes udarbejdelse, godkendelse og afgivelse af redegørelserne, efterføl-
gende bearbejdes de samlederesultater og offentliggøres af ligestillingsministeren i en hovedrapport, og
endelig vil der være formidling af de gode eksempler m.v.
En tre årig periode sikrer, at der mindst en gang i hver valgperiodetages politisk stilling til målsæt-
ningerne for ligestillingsarbejdet, og at der her er mulighed for at sætte den strategiske retning og
forholde sig til ligestillingsudfordringer og nøgletal. I forhold til ønsket om fire årige intervaller har
dette været overvejet, men henset til kontinuiteten i indberetningen og arbejdet med ligestilling, er det
vurderet, at hvert fjerde år er for lang en periode.
8. Øvrige kommentarer vedr. viden, kompetence og behov for vejledning
Kvinderådet, KVINFO, Akademikerne, Institut for Menneskerettigheder og
Charlotte Roest finder, at der er behov for at sikre kompetencer til at arbejde med
ligestilling og ligestillingsredegørelserne samt behov for øget viden om ligestilling.
Akademikerne foreslår f.eks. konkret, at der nedsættes en task force, der kan bistå
med at kvalificere arbejdet med redegørelser vedrørende køn og ligestilling. Institut
for Menneskerettigheder anfører, der er behov for bedre vejledning til myndighe-
derne, så de nemmere kan arbejde kvalificeret med ligestilling og forpligtelsen i lige-
stillingslovens § 4.
Kommentarerne vedrørende viden, kompetencer og vejledning ligger uden for lovforslaget. Udenrigsmi-
nisteriet er dog enig i, at der er behov for bedre vejledning til myndighederne til udarbejdelseaf ligestil-
lingsredegørelserne, hvilket også var et af resultaternei interessentundersøgelsen. Undersøgelsen pegede
også på, at det særligt er i arbejdet med ligestilling i forhold til de borgerettede ydelser, der er brug for
bedre vejledning.
Der vil sideløbende med lovforslaget blive set nærmere på indberetnings- og vejledningsmaterialet. Det
er forventningen, at der vil blive udarbejdet en vejledning til brug for myndighederne, som både vil
præcisere forpligtelsen i § 4, formålet med redegørelserne, og hvordan man kan arbejde med ligestil-
ling i myndighederne – både på personaleområdet og i forhold til de borgerrettede ydelser, herunder
hvordan man kan bruge ligestillingsredegørelserne til dette.
Der lægges endvidere op til, at der skal indberettes gode eksempler på ligestillingsarbejdet i myndig-
hederne, som kan videreformidles, herunder i vejledningsmateriale og i mere generelt inspirationsma-
teriale til myndighederne.


Copenhagen Pride – Knabrostræde 20 st – 1210 København K – CVR: 2612 1000 Side 1
København den 18. januar 2019
Høri gssvar til ”Udkast til lov o æ dri g af lov o ligestilli g af kvi der og æ d fore kli g af regler e
o i d eret i g af ligestilli gsredegørelser .”
Copenhagen Pride takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med Udkast til lov om
ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder.
Når vi, som LGBTI+ organisation vælger at indsende høringssvar, skyldes det især, at når mennesker, der
identificerer sig som kvinder diskrimineres i samfundet, betyder det en dobbeltdiskrimination af parforhold,
som tæller flere personer, som identificerer sig som kvinder. Hvis kvinder får ringere løn end mænd, vil et
lesbisk par begge være negativt ramt af lønforskellen.
Derudover vil vi gerne, selvom vi er klar over, at dette ligger ud over indholdet af den lov, der pt. foreslås
ændret, benytte lejligheden til at slå et slag for at ligestillingsbestræbelsen også rækker ud over en binær
kønsforståelse, og at der laves tilsvarende lovgivning om ligestilling af LGBTI+ personer, og folk, som ikke
identificerer sig som LGBTI+
Grundlæggende set har vi en forståelse for regeringens ønske om at begrænse bureaukratiet i den
offentlige sektor og fjerne unødvendige administrative byrder. Vi finder det imidlertid stærkt bekymrende,
at det sker på området for ligestilling, da den offentlige sektor er kendetegnet ved et stærkt kønsopdelt
arbejdsmarked, hvor over halvdelen af de ansatte er kvinder, men hvor der samtidig er flere mænd end
kvinder ansat i ledende stillinger. Det er dokumenteret, at en så skæv kønsfordeling har negative
konsekvenser for såvel samfund som enkeltindivid.1 Derudover medfører den beskrevne demografi på det
offentlige arbejdsmarked, at kvinder i langt overvejende grad er ansat i stillinger med lavere løn end mænd,
hvilket bidrager negativt til kvinders samlede lønindkomst og her rammes eksempelvis kvinder, som er i
forhold med andre kvinder dobbelt hårdt.
Samtidig har kommunerne ansvar for velfærdsydelser som dagtilbud, skole, ældrepleje og andre
institutioner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med at nedbryde kønsstereotyper. Derfor er det vores
opfattelse at, snarere end at nedbringe antallet af ligestillingsredegørelser, bør disse snarere opprioriteres
1 https://www.sfi.dk/publikationer/et-koensopdelt-arbejdsmarked-11749/
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Copenhagen Pride – Knabrostræde 20 st – 1210 København K – CVR: 2612 1000 Side 2
således, at de både gennemføres oftere samt at de, udover at omfatte hensyn til ligestilling indenfor
binære kønskategorier, også inddrager personer, som falder udenfor en binær norm.
Forholdene, der er redegjort for ovenfor understreger behovet for jævnlige ligestillingsredegørelser, da de,
brugt på rette måde, er vigtige redskaber i arbejdet med at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Det
fre går af i isteriets e ærk i ger til lovforslaget, at ”redegørelser e i et vist o fa g idrager til at
skabe op ærkso hed o ligestilli gsar ejdet.”
Når arbejdet med redegørelser samtidig, som det også fremgår af bemærkningerne, ikke findes relevante
eller anvendelige, er der grund til - inden en lovændring - at få kortlagt om de medarbejdere, der arbejder
med området, er klædt godt nok på i form af viden, kurser og efteruddannelse til at arbejde videre med
redegørelsernes konklusioner. En redegørelse er ikke nok, hvis der mangler viden om, hvordan der konkret
kan følges op med handling på området.
Det fremgår af forslaget, at ”ligestilli gspolitik” skal æ dres til ” ålsæt i ger for ligestilli g.” E såda
ændring bør indeholde et krav om, at målsætningen skal indeholde måltal for, hvilken grad af ligestilling,
der skal opnås indenfor de respektive områder. Ligesom det bør være klart, hvilken tidshorisont, der er
målet, og hvordan det mål nås. Og for at kunne ansætte måltal er det nødvendigt med en benchmarking, så
der er enighed om udgangspunktet, som der skal måles fra.
Copenhagen Pride finder det desuden bekymrende, at lovforslaget indeholder en ændring af afleveringen,
så det nuværende krav om aflevering hvert andet år ændres til hvert tredje år, ligesom det også er
problematisk med en ophævelse af §5, stk. 4: ”Ressort i istere bearbejder de i dse dte redegørelser og
indsender inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, en samlet rapport vedlagt de
e kelte redegørelser til i istere for ligestilli g.” Længere interval mellem aflevering og en ophævelse af
§5, stk. 4, betragter vi som skridt i od e la gso redu eri g af ligestilli gslove s for ål o ”at fre e
ligestilli ge elle kvi der og æ d”.
Det fre går af e ærk i ger e til lovudkastet, at forslaget vil edvirke ”til at fre e ar ejdet ed
ligestilli g”. Cope hage Pride e er, at forslaget vil forringe arbejdet med ligestilling og svække
ligestillingslovens formål.
Med venlig hilsen
Lars Henriksen, forperson


Den 18. januar 2019
Sagsnr. S-2018-1020
Dok.nr. D-2019-2886
sfk/bef
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Sagsnummer hos Udenrigsministe-
riet: 2018-40637
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Høringssvar om forslag til ændring af lov om ligestilling mel-
lem mænd og kvinder
Akademikerne har modtaget ovennævnte lovforslag og har efter en høring
af medlemsorganisationerne følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er ligestillings-
lovens formål at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.
Samtidig fremgår det af lovforslaget, at formålet med ændringen, er et
ønske om at afbureaukratisere og forenkle ligestillingsredegørelserne, og
et forsøg på at gøre disse mere vedkommende i kommuner, regioner og
i staten.
Akademikerne er som udgangspunkt tilhænger af at begrænse al unød-
vendigt bureaukrati i både stat, kommuner og regioner. Dette bør efter
Akademikernes opfattelse, dog ikke ske på bekostning af lovens formål
om at fremme ligestillingsarbejdet. Akademikerne frygter, at nærværende
lovforslag på flere punkter kan skabe mindre professionalisering af ar-
bejdsmetoderne og medføre lavere generel kvalitet af ligestillingsredegø-
relserne.
Det er Akademikernes opfattelse, at ligestillingsredegørelser ikke i sig selv
skaber ligestilling på offentlige arbejdspladser, men er et redskab til at
fastholde et vedvarende fokus på ligestillingsproblematikker.
Som det fremgår af den seneste Ligestillingsredegørelse for 2017 (Ram-
bøll, august 2018) arbejder de statslige institutioner og kommunerne kun
i nogen grad med ligestilling på personaleområdet. Kommuner og regio-
ner arbejder kun i begrænset omfang, og staten kun i nogen grad, med
ligestilling af kerneydelser (gennemsnitlig score). Redegørelsen doku-
menterer dermed, at der fortsat er brug for et fokuseret, vedvarende og
samlet fokus på ligestillingsarbejdet på offentlige arbejdspladser. Akade-
mikerne og vores 25 akademiske medlemsorganisationer må konstatere,
at bl.a. kommunernes indsats på ligestillingsområdet er højst varierende.
Selv om enkelte kommuner er meget aktive, særligt på
Udenrigsministeriet, ligestillingsafdelingen
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Sendt pr. e-mail til lige@um.dk, emmhol@um.dk
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Side 2 af 3
personaleområdet, er det generelle aktivitetsniveau relativt lavt i hoved-
parten af kommunerne, hvorfor arbejdet med ligestillingsredegørelserne
snarere bør få øget fokus, frem for at blive væsentligt nedprioriteret i en
afbureaukratiseringsdagsorden.
Akademikerne finder ikke, at ændringsforslagene til § 5 stk. 2, nr. 1 samt
§ 5 a, stk. 2 nr. 1, omkring at ændre kravet om ”en ligestillingspolitik” til
alene at omfatte ”målsætninger” er tilstrækkeligt forpligtende for myn-
dighederne. Akademikerne finder helt overordnet, at ”målsætninger” må
anses som generelt mindre forpligtende for myndigheden, og finder
tværtimod, at der er brug for at styrke grundlaget for arbejdet med lige-
stilling og mainstreaming ved at gøre den statistiske måling af væsentlige
kønsligestillingsaspekter mere tydelig og brugervenlig, end i dag. Myndig-
hederne i Sverige og Norge har erfaringer, som peger i samme retning,
jf. Målbar Ligestilling, statistik til femme af kønsligstilling i kommunerne,
Institut for Menneskerettighederne, 2014.
Når ressortministeren efter lovforslaget ikke længere skal udarbejde en
samlet rapport over status på ligestillingsarbejdet, vil dette betyde, at det
fremadrettet bliver mere vanskeligt at dokumentere og følge den samlede
udvikling for ligestillingsarbejdet i kommuner, regioner og stat. Et mang-
lende samlet overblik vil medføre markant dårligere mulighed for at spotte
centrale udfordringer med ligestilling, og dermed markant dårligere mu-
lighed for at iværksætte målrettede og samlede tiltag og indsatser, der
kan rette op på skævheder. Akademikerne er bekymrede for, at mulighe-
derne for at spotte udviklingstendenser, for benchmarking og for evalue-
ring af ligestillingsindsatsen her forringes væsentligt.
Frem for en gennemgribende forsimpling af ligestillingsredegørelserne,
som der i lovforslaget lægges op til, mener Akademikerne snarere, at der
er brug for at løfte indsatsen i form af handlingsplaner, strategier og mål-
tal for ligestillingsarbejdet. Når redegørelserne i sin nuværende form op-
leves som ressourcetunge, afspejler dette, at arbejdet selvfølgelig forud-
sætter kompetencer ressourcer, organisatorisk forankring, politisk vilje
og engagement.
Vedrørende forslaget om, at ligestillingsredegørelserne alene skal udfær-
diges hvert tredje år, i stedet for hvert andet som i dag, kan Akademi-
kerne ikke bakke op om dette, medmindre der samtidig skabes nye og
væsentligt forbedrede værktøjer til at fremme ligestillingsarbejdet.
Akademikerne finder det desuden problematisk at slække på kravet om
fokus på sammensætningen af diverse udvalg i § 10 a, men kan imøde-
komme en eventuel ændring, hvis kravet alene skal omfatte de stående
udvalg.
Side 3 af 3
Endelig finder Akademikerne det uhensigtsmæssigt at begrænse kommu-
nernes forpligtelse til offentlighed om indsatsen, da det er borgernes ene-
ste mulighed for at følge kommunernes arbejde for øget ligestilling mel-
lem mænd og kvinder i den offentlige forvaltning.
Konkrete ændringsforslag
Akademikerne vil opfordre til, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuvæ-
rende form.
I stedet anbefaler Akademikerne:
• At der nedsættes et Taskforce, der kan bistå med arbejdet i at
kvalificere arbejdet med redegørelser vedrørende køn og ligestil-
ling.
• At Danmarks Statistik fremover forpligtes til at producere og for-
midle kønsopdelte data og lønstatistik for offentlige myndigheder.
Akademikerne vurderer, at der er brug for både kønsopdelte data
og egentlig ligestillingsstatistik til fremme af arbejdet for øget li-
gestilling.
• At § 10 a stk. 4, 2. pkt. ændres, så kravet om fokus på sammen-
sætningen af diverse udvalg, fremover alene omfatter de stående
udvalg.
• At § 5, stk. 2, nr. 1, samt § 5a stk. 2, nr. 1 ændres til ”… har
vedtaget en ligestillingspolitik, og i givet fald, hvorvidt der er ud-
arbejdet målsætninger for ligestilling”.
• At ordlyden i § 5 a stk. 2, nr. 2 præciseres til ”statistiske oplys-
ninger for de kommunalt ansatte/regionalt ansatte fordelt på køn
og stillingskategorier, om antal ansatte, antal ansatte i ledelse
hhv. basispersonale, ligeløn, deltidsbeskæftigelse og barselsor-
lov”. Den samme ændring foreslås i § 5 stk. 2 nr. 2, for så vidt
angår de statslige myndigheder.
I øvrigt skal der henvises til Forhandlingsfællesskabets høringssvar.
Med venlig hilsen
Sofie Friborg Kjeldgaard
D: 42338760
E: sfk@ac.dk


Tappernøje den 18.01.2019
Sagsnummer 2018-40637
Høringssvar til forslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Bemærkning: Ludvig Holberg skrev i digtet Peder Paars i 1719-20
” Skal A, skiønt hun er viis, fordi hun er en Qvinde, Fordi hun gaar med Skiørt, fordømmes til
at spinde. Skal B, som er en Nar, en Druckenbolt, et Faar, Strax Mester være, just for han
med Buxer gaar.”
Dette var den spæde start på ligestillingen af kvinder og mænd. 300 års små langsomme skridt
fremad, og vi er stadig ikke i mål. Danmark ligger end ikke i Top-10 på den internationale
ligestillingsrangliste i Global Gender Rapport *1
. Alle vores skandinaviske broderlande har
overhalet os indenom, og lande som Nicaragua, Rwanda og Namibia er også stukket af fra
Danmark ligestillingsmæssigt.
Nu påtænkes at justere ligestillingsloven, så hermed mit input:
1. §5, stk.1, 1.pkt., At ændre til treårige redegørelser kan accepteres, hvis kvaliteten af
redegørelserne højnes. Kommunerne/regioner i dag kan skrive, hvad der passer dem i
redegørelserne. Hvem følger op, om det der indberettes, er faktuelt korrekt? Hvordan
kvalitetssikres redegørelserne fremadrettet?
2. §5, stk. 2. nr. 1. At ændre fra politik til målsætninger? Hvordan kvalitetssikres disse
målsætninger, så det ikke bare er ord på et stykke papir?
3. §5, stk. 2 nr. 2. At ændre til ”ledelse og personaleområdet i øvrigt”, så glemmes og
udviskes topledelsesniveauet, hvor kvinder generelt er stærkt underrepræsenterede.
Der bør stå 3 kategorier: 1. Direktionsniveau/topledelse – 2. Ledelse - 3.
Personaleområdet.
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
4. §5a, stk. 2. Hvis denne fjernes, kan det skabe grobund for frasortering af køn igen.
Paragraffen burde derimod udvides med at ”det underrepræsenterede køn skal fordeles
i så mange udvalg som muligt, medmindre den udpegende person modsætter sig dette
frivilligt.” Målet i alle udpegninger, råd, nævn og udvalg må være, at begge køn
ALTID er repræsenteret og så befolkningen kan spejle sig i valgte. Ligestillingsloven
skal være grundlaget for dette.
 Ligebehandlingsnævnet bør i loven nævnes som en klagemulighed.
 Kommuner /regioner bør opfordres til at uddanne ansatte til ligestillingsarbejde,
evt .igennem COK, KL, Danske Regioner .
 Byråd/regionsråd bør opfordres til at nedsætte et ligestillingsudvalg el.lign. så alle
beslutninger vurderes for uhensigtsmæssige kønsubalanceeffekter.
 Kommuner finder ofte arbejdet med ligestillingsredegørelserne som en
administrativ byrde, derfor bliver ligestillingsredegørelserne ofte
”venstrehåndsarbejde”, det uden konsekvens. Oplysning er yderst vigtig.
 Ligestillingsministeren burde overveje belønningsmuligheder til de kommuner, der
resultatmæssigt kan dokumentere, at de lever op til ligestillingslovens hensigter.
 Ligestillingsministeriet bør opfølge med en kontrol og evt. konsekvens, ”pisk eller
gulerod.”, som f.eks. ved GDPR.
 Førhen var ligestillings-ranglisterne nemme at finde og sammenligne kommune
for kommune, region for region. Den mulighed er væk nu. Før kunne man på et
landkort se hvordan det gik med ligestillingen. Og man kunne nemt trække tallene
og sammenligne sin kommune/region med andre. Kommuner/regioner kan godt
lide at være de bedste. Frem i lyset med tal og fejr de bedste kommuner/regioner
med pomp og pragt.
 Borgerne skal kunne finde resultaterne af ligestillingsredegørelserne og
ranglisterne nemt og hurtigt, det kan de bestemt ikke i dag.
 Ligestillingen kan hjælpes på vej ved at skabe offentlig debat om
implementeringsgraden, hos gode og dårlige offentlige sektorer og niveauer.
*1: https://www.weforum.org/reports/the-global-gender-gap-report-2018
Tak for demokratiet.
Med venlig hilsen
Charlotte Roest


Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen
lige@um.dk og emmhol@um.dk
Sagsnr. 18-3294
Vores ref. MBE/KRO/sea
Deres ref 2018-40637
Den 18. januar 2019
Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af li-
gestillingsredegørelser)
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, (tidligere LO) anerkender det generelle behov for af-
bureaukratisering i den offentlige sektor i de tilfælde, hvor det giver mening, således at medar-
bejderne kan bruge tiden på kerneopgaven. Selvom FH har forståelse for ønsket om at afbu-
reaukratisere og forenkle gældende regler i den offentlige sektor, er vi i høj grad bekymret for,
at lovændringen gennemføres på bekostning af kvaliteten af ligestillingsarbejdet i kommuner og
regioner.
Det er FH’s generelle opfattelse, at ligestillingsredegørelserne er et afgørende redskab til at
fastholde et vedvarende fokus på ligestilling i kommuner og regioner. I bemærkningerne til
lovforslaget fremgår det desuden, at institutionerne vurderer, at ligestillingsredegørelserne bi-
drager til at skabe opmærksomhed omkring ligestillingsarbejdet, og at redegørelserne bidrager
til, at ligestillingsspørgsmål sættes på dagsordenen på centralt plan.
FH er derfor af den overbevisning, at det er afgørende for ligestillingsarbejdet i kommuner og
regioner, at kvaliteten af ligestillingsredegørelserne opretholdes, så de fortsat kan have en po-
sitiv effekt på ligestillingen.
Eftersom lovforslaget signalerer færre forpligtelser med ligestillingsarbejdet på alle fronter, stil-
ler FH sig kritisk over for, at forslaget - som der står skrevet i bemærkningerne under punkt 5
”Ligestillingsmæssige overvejelser” - vil fremme ligestilling. Det er FH’s overbevisning, at lem-
pelserne af reglerne for ligestillingsredegørelserne vil forringe kvaliteten af ligestillingsarbejdet i
stat, kommuner og regioner, og at ændringerne alt i alt vil svække lovens overordnede hoved-
formål: at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Specifikke bemærkninger
Intervaller for indberetning ændres fra to til tre år
I § 5, stk. 1., 1. pkt., ændres ”hvert andet år inden den 1. september udarbejde en redegørelse
om ligestilling” til ”hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf.
§ 4”.
Den forslåede lovændring betyder, at frekvensen for udarbejdelse af redegørelserne ændres fra
hvert andet år til hvert tredje år. FH mener, at den foreslåede ændring bør udgå, således at
ligestillingsredegørelserne fortsat udarbejdes hvert andet år.
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Side 2 af 3
Det er FH’s klare overbevisning, at denne ændring af loven ikke vil gavne ligestillingsarbejdet
hos de offentlige myndigheder, og ændringen betragtes af FH som en væsentlig forringelse af
ligestillingsloven. Skal der fastholdes et vedvarende fokus på ligestillingsproblematikker, er det
væsentligt, at den nuværende periode mellem udarbejdelse af ligestillingsredegørelserne fast-
holdes. En ændring fra hvert andet år til hvert tredje år, vil sandsynligvis medføre, at ligestil-
lingsredegørelserne fremover opfattes som en endnu større byrde for institutionerne, da lige-
stillingsarbejdet i langt mindre grad kommer til at være en integreret del af det daglige arbejde.
At redegørelserne skal foretages hvert tredje år i stedet for hvert andet, har også den afledte
negative konsekvens, at kommunernes og regionernes informationsforpligtigelse til offentlighe-
den reduceres, jf. ændring 7 § 5 a, stk. 1, 1. pkt.
”Ligestillingspolitik” ændres til ”målsætninger for ligestilling”
I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres ”en ligestillingspolitik” til ”målsætninger for ligestilling”.
Det er FH’s vurdering, at ”målsætninger for ligestilling” er mindre forpligtende end en ”ligestil-
lingspolitik”. Desuden eksisterer muligheden for at omtale gode eksempler og målsætninger
allerede i den nuværende lov. FH mener således, at ændringen er en forringelse af de krav, der
stilles til offentlige myndigheders ligestillingsarbejde.
Det kan for så vidt være hensigtsmæssigt at arbejde med målsætninger, men disse bør dog
indeholde krav om konkrete måltal, samt en redegørelse for, hvordan man vil opnå de givne
målsætninger. Uden disse tilknyttede krav til målsætningerne, vil ”målsætninger for ligestilling”
være mindre forpligtende end ”en ligestillingspolitik”.
Fra ”enkelte stillingskategorier” til ”ledelse og personaleområdet i øvrigt”
I § 5 a, stk. 2, nr. 2, ændres ”de enkelte stillingskategorier” til ”ledelse og personaleområdet i
øvrigt”
FH mener, at såfremt ligestillingsredegørelserne skal være et relevant redskab til at fremme
arbejdet med ligestilling i kommuner og regioner, så fordrer det, at fakta på personaleområdet
i ligestillingsredegørelserne opdeles på såvel køn som stillingskategorier. Med andre ord mener
FH ikke, at det er hensigtsmæssigt at erstatte kravet om, at redegørelserne skal indeholde en
oversigt over den kønsmæssige fordeling på stillingskategorier, med oplysninger om den køns-
mæssige fordeling i to meget overordnede personalegrupper: ledelse og personaleområdet i
øvrigt.
Det er FH’s vurdering at ændringen i sin nuværende form vil bidrage til et massivt videnstab.
Hvis ”stillingskategorier” ændres til den meget overordnede formulering ”ledelse og personale-
området i øvrigt”, vil det ikke længere være muligt at følge udviklingen inden for de forskellige
stillingskategorier, samt anvende disse tal til at målrette ligestillingsinitiativer for specifikke løn-
modtagergrupper.
FH mener for så vidt, at det kunne være hensigtsmæssigt at måle på andre indikatorer end
personalesammensætningen, såsom fx deltid, barsel og ligeløn. Disse øvrige indikatorer er dog
ikke skrevet ind i loven, og det står de offentlige myndigheder frit for, hvorvidt de ønsker at
måle på andre indikatorer end personalesammensætning. Hvis de offentlige myndigheder reelt
skal måle på andre indikatorer, og hvis der skal være en ensartethed på tværs af redegørelser,
så foreslår FH, at det skrives ind i loven, at der ud over stillingskategorier opdelt på køn, også
skal udarbejdes tal for ligeløn, deltidsbeskæftigelse og barselsorlov opdelt på køn.
Side 3 af 3
Det skal bemærkes at disse supplerende oplysninger kan findes i KRL’s data, og ikke vil medføre
yderligere administration for kommuner og regioner. Ligeledes vil tilføjelsen af data kvalificere
ligestillingsredegørelserne i retning af at være et relevant, enkelt og anvendeligt redskab i kom-
munernes og regionernes ligestillingsarbejde.
Kravet om udarbejdelse af en samlet rapport om redegørelserne udgår
I § 5, stk. 4., ophæves.
FH mener, at denne del af lovændringen vil medføre et betydeligt videnstab. Ved at fjerne
kravet om, at ressortministeren udarbejder en samlet rapport på området, mistes en vigtig del
af den viden, som er tilgængelig ift. myndighedernes ligestillingsarbejde.
FH henviser i øvrigt til eventuelle høringssvar fra FH’s medlemsorganisationer, samt fra For-
handlingsfællesskabet.
Med venlig hilsen


DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
16-01-2019
EMN-2018-03010
1253756
Malene Vestergaard
Sørensen
Udenrigsministeriet
Ligestillingsafdelingen
Høringssvar, sagsnummer 2018-40637
Ligestillingsafdelingen har ved skrivelse af 18. december 2018 sendt udkast til
lov om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder i høring med
anmodning om evt. bemærkninger senest den 18. januar 2019.
Udkastet omhandler en modernisering og forenkling af reglerne om
indberetning af ligestillingsredegørelser, herunder hyppigheden af
indberetning og indholdet.
Danske Regioner finder, at det er hensigtsmæssigt at søge at forenkle området
og er positivt indstillet overfor forslaget i sin helhed.
Med venlig hilsen
Malene Vestergaard Sørensen
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Dansk Kvindesamfund har fra Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen modtaget forslag til
ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. Vi har med interesse læst lovforslaget og
fremsender hermed vores høringssvar.
Dansk Kvindesamfund er enige i, at der er behov for at ændre lovgivningen, således at den
understøtter en reel fremgang for ligestilling og mindsker kønsgabet mellem kønnene, men finder, at
det foreliggende lovforslag ikke understøtter mulighederne for en reel fremgang for ligestilling.
Endvidere finder Dansk Kvindesamfund det bekymrende, at ændringsforslaget primært tager
udgangspunkt i kommunernes og regionernes opfattelse af redegørelserne som administrativt tunge,
fremfor de konkrete og dokumenterede udfordringer Danmark står overfor i forhold til at sikre
ligestilling mellem kvinder og mænd.
Dansk Kvindesamfund er enig med regeringen i, at ligestilling mellem kønnene ikke fremmes af
periodiske ligestillingsredegørelser – hvis de står alene. Ikke desto mindre løses udfordringen for
ligestilling i Danmark ikke ved, at man øger intervallet for indberetninger med et år og ændrer
”ligestillingspolitik” til ”målsætninger for ligestilling”, medmindre de er forankret i konkrete og
forpligtende målsætninger.
I henhold til Kvindekonventionens artikel 3 er regeringen forpligtet til ”….på alle, og især på
politiske, sociale, økonomiske og kulturelle områder, at tage passende skridt, herunder lovgivning,
for at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang……”. Konventionens artikel 4, stk.1 fastslår
endvidere, at ”…..midlertidige særforanstaltninger med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling
mellem mænd og kvinder skal ikke betragtes som diskrimination efter definitionen i denne
konvention…”
Endvidere bemærkes det, i henhold til World Economic Forum’s årlige ”Global Gender Gap Report,
2018”, at andelen af kvinder i ledende stillinger (lovgivere, ledende embedsmænd og ledelse generelt)
i Danmark er faldende. I 2018 rangerer Danmark som nummer 95 ud af 149 lande, hvilket er en
tilbagegang fra 2017, hvor vi var nummer 80 ud af 144 lande.
Dansk Kvindesamfund ser derfor gerne, at lovteksten skærpes således, at de opstillede målsætninger
for ligestilling indeholder konkrete handlingsplaner med dertilhørende målbare indikatorer, der
forpligter de respektive kommuner og regioner. Kommuner og regioner kan derved holdes ansvarlige
for indsatsen på ligestillingsområdet. Endvidere foreslår Dansk Kvindesamfund, at kommuner og
regioner rapporterer årligt med henblik på at sikre en kontinuerlig fremgang for ligestilling i
Danmark.
I forlængelse heraf ser Dansk Kvindesamfund gerne, at regeringen, med udgangspunkt i
Kvindekonventionens artikel 3 og 4, udarbejder tilsvarende målsætninger for ligestilling med
tilsvarende handlingsplan og målbare indikatorer og dertilhørende budget, således at Danmark med
udgangspunkt i ændringsforslaget strategisk kan arbejde mod at lukke ligestillingsgabet og således
igen kan indtage en førende position globalt, i lighed med vores nordiske naboer: Island, Norge,
Sverige og Finland.
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Dato: 18. januar 2019
Sags ID: SAG-2018-07695
Dok. ID: 2693939
E-mail: CHAN@kl.dk
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Udenrigsministeriet
Ligestillingsafdelingen
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Att.: Mette Kaae Hansen og Emma Holm
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om li-
gestilling af kvinder og mænd
Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen, har ved brev af 18. december
2018 anmodet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovudkast og
lovbemærkninger.
KL skal herved indledningsvis bemærke, at KL ønsker at medvirke til at
sikre ligestilling på det kommunale område. KL hilser det derfor også vel-
komment, at regeringen har øget fokus på, hvilke tiltag der har reel be-
tydning for ligestillingen.
KL ser samtidig meget positivt på, at kommunernes administrative byrder
lettes, således at ressourcerne kan anvendes der, hvor det gør en reel og
formålstjenlig forskel.
KL har med stor tilfredshed noteret sig, at regeringen har lyttet til de kom-
muner, der har deltaget i den forberedende undersøgelse.
På den baggrund er KL enig i regeringens forslag om at afskaffe kommu-
nernes pligt til at indberette om kønssammensætningen i visse udvalg,
lovforslaget § 1, nr. 11.
KL tilslutter sig også, at ligestillingsredegørelserne ikke længere skal af-
gives hvert andet år. Henset til det store administrative arbejde, der er
forbundet med at udarbejde redegørelserne – sammenholdt med den op-
levede, begrænsede ligestillingsmæssige effekt – mener KL dog, at det
vil være tilstrækkeligt, at disse redegørelser udarbejdes hvert fjerde år.
Dette ville også stemme godt med valgperioden for kommunalbestyrel-
serne.
KL finder det særdeles fornuftigt, at der arbejdes på at forenkle det spør-
geskema, som anvendes til redegørelserne.
KL finder det også fornuftigt, at redegørelserne viser den kønsmæssige
fordeling blandt henholdsvis ledelsen og personaleområdet i øvrigt frem
for fordelingen indenfor hver enkelt stillingskategori.
KL er i øvrigt enig i forslaget om, at kravet om redegørelse for ligestil-
lingspolitikker afskaffes, og at det formentlig vil være både mere håndter-
bart, effektivt og anvendeligt at redegøre for målsætningerne for ligestil-
ling i form af nogle eksempler på konkrete indsatser.
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Dato: 18. januar 2019
Sags ID: SAG-2018-07695
Dok. ID: 2693939
E-mail: CHAN@kl.dk
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
KL har herefter ikke yderligere bemærkninger til de enkelte bestemmelser
i lovforslaget, idet der dog tages forbehold for den efterfølgende politiske
behandling i KL's bestyrelse.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef


Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
Til Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen Kvinderådet den 17. januar 2019
Høri gssvar til ”Udkast til lov o æ dri g af lov o ligestilli g af kvi der og æ d fore kli g af
reglerne om indberetning af ligestilli gsredegørelser .”
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med udkastet til lov om
ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder.
Grundlæggende set har vi en forståelse for ønsket om at begrænse bureaukratiet i den offentlige
sektor og fjerne unødvendige administrative byrder. Vi finder det imidlertid stærkt bekymrende, at det
sker på området for ligestilling, da den offentlige sektor er kendetegnet ved et stærkt kønsopdelt
arbejdsmarked, hvor over halvdelen af de ansatte er kvinder, men hvor der samtidig er flere mænd
end kvinder ansat i ledende stillinger. Det er dokumenteret, at en så skæv kønsfordeling har negative
konsekvenser for såvel samfund som enkeltindivid.1 Samtidig har kommunerne ansvar for
velfærdsydelser som dagtilbud, skole, ældrepleje og andre institutioner, der spiller en vigtig rolle i
indsatsen for at nedbruge kønsstereotyper.
Dette understreger behovet for jævnlige ligestillingsredegørelser, da de brugt på rette måde er vigtige
redskaber i arbejdet med at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Det fremgår af ministeriets
bemærkninger til lovforslaget, at ”redegørelser e i et vist o fa g bidrager til at skabe op ærkso hed
o ligestilli gsarbejdet.” Når arbejdet med redegørelser samtidig, som det også fremgår af
bemærkningerne, ikke findes relevante eller anvendelige, er der grund til - inden en lovændring - at få
kortlagt om de medarbejdere, der arbejder med området, er klædt godt nok på i form af viden, kurser
og efteruddannelse til at arbejde videre med redegørelsernes konklusioner. En redegørelse er ikke nok,
hvis der mangler viden om, hvordan der konkret kan følges op med handling på området.
1
https://www.sfi.dk/publikationer/et-koensopdelt-arbejdsmarked-11749/
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
Det fremgår af forslaget, at ”ligestilli gspolitik” skal ændres til ” ålsæt i ger for ligestilli g.” En sådan
ændring bør indeholde krav om, at målsætningen skal indeholde måltal samt redegørelse for, hvordan
man vil opnå og arbejde med målsætningen. Uden konkrete måltal er en målsætning ikke forpligtende
og målsætningen mister værdi.
Kvinderådet finder det også bekymrende, at lovforslaget indeholder en ændring af afleveringen, så det
nuværende krav om aflevering hvert andet år ændres til hvert tredje år, ligesom det også er
problematisk med en ophævelse af §5, stk. 4: ”Ressort i istere bearbejder de indsendte redegørelser
og indsender inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, en samlet rapport vedlagt
de e kelte redegørelser til i istere for ligestilli g.” Længere interval mellem aflevering og en
ophævelse af §5, stk. 4, betragter vi som skridt imod en reducering af ligestillingslovens formål om at
fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at forslaget vil medvirke ”til at fre e arbejdet ed
ligestilli g”. Kvinderådet mener, at forslaget vil forringe arbejdet med ligestilling og svække
ligestillingslovens formål.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund, forkvinde


HK/DANMARK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
UDENRIGSMINISTERIET/MINISTER FOR LIGESTILLING
ASIATISK PLADS 2
DK-1448 KØBENHAVN K
21. januar 2019
OJ
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Tak for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af lov om ligestil-
ling af kvinder og mænd.
HK har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Med forslaget lægges der op til flere lempelser af lovens bestemmelser om udarbej-
delse af ligestillingsredegørelsen, som alt i alt vil svække lovens overordnede hoved-
formål: At fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.
Frekvensen for udarbejdelse af redegørelserne ændres fra hver andet år til hvert
tredje år. Arbejdet med redegørelserne i ressortministerierne og den politiske kontrol i
kommunalbestyrelserne og regionsrådene svækkes. Kommunernes og regionernes
informationsforpligtelse til offentligheden bliver ligeledes reduceret. Redegørelse af
indholdet om en evt. ligestillingspolitik bliver erstattet med en oplysning om ”to gode
eksempler” på målsætninger, for hvordan der arbejdes med ligestilling. Og endelig fo-
reslås det, at kravet om, at redegørelsen skal indeholde en oversigt over den køns-
mæssige fordeling på stillingsområder, erstattes med oplysninger om to meget over-
ordnede personalegrupper, ledelse og personaleområdet i øvrigt.
Grundlaget for de foreslåede ændringer af loven er unægtelig tyndt målt på omfang,
men også på argumenter. Kun 6 ud af de 98 kommuner og 1 ud af de 5 regioner pe-
gede i forbindelse med regeringens regelforenklingsinitiativ på, at reglerne om ligestil-
lingsredegørelsen skulle forenkles eller afskaffes.
Kommunerne og regionen angiver lidt forskellige grunde for at lempe reglerne, men
den væsentligste er, at redegørelserne er en for ”ressourcetung opgave”. Men det skal
påpeges, at flere af de relevante oplysninger allerede er tilgængelige, bl.a. via KRL,
og den politiske behandling i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er helt afgø-
rende for prioriteringen af ligestillingsindsatsen i kommunerne og regionerne.
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
2
Når lovforslaget signalerer færre forpligtelser på alle fronter, er det noget overra-
skende, at det under punkt ”5. Ligestillingsmæssige overvejelser” står, at forslaget vil
fremme ligestillingen. Der argumenteres for, at ændringen henimod øget brug af data
og eksempler vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, men muligheden
for brug af data og omtale af gode eksempler eksisterer allerede i dag, så heller ikke
set i dette snævre perspektiv, kan man tale om at lovændringen vil fremme ligestillin-
gen.
Med venlig hilsen
Martin Rasmussen
Næstformand for HK


Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Vesthimmerlands Kommune ▪ Vestre Boulevard 7 ▪ 9600 Aars ▪ Tel. 99 66 70 00 ▪ www.vesthimmerland.dk
Vesthimmerlands Kommunes høringssvar til ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd
Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen sendte udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd i høring den 18. december 2018.
Vesthimmerland Kommunes høringssvar til de forslående ændringer i § 1 i lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd fremgår af nedenstående:
Vesthimmerlands Kommune havde håbet på en mere omfattende ændring af reglerne.
Vesthimmerlands Kommune mener, at kravet om udarbejdelse af en redegørelse om ligestilling bør
ændres til et krav om en drøftelse i kommunalbestyrelsen/regionsrådet om ligestilling hvert fjerde år/i
hver valgperiode. Kravet om en redegørelse virker som en kontrolforanstaltning
Ved krav om en drøftelse sikres at der er fokus på ligestilling, samtidigt åbnes op for en drøftelse, der er
relevant i forhold til den enkelte institution, virksomhed, myndighed, region eller kommune. Det ville være
muligt at tage de temaer indenfor ligestilling op, som er relevant, f.eks. hvordan kommer der flere
mandlige pædagoger i daginstitutionerne, hvordan tiltrækker vi flere kvindelige ledere, hvordan gøres
undervisningen i skolerne mere relevant for drengene. En af udfordringerne ved et ønske om flere
mandlige pædagoger eller flere kvindelige ledere er, at vi ikke i ansættelsessituationen må foretrække
personer af et bestemt køn. Det vil derfor kræve et længerevarende forarbejde at ændre
kønssammensætningen, hvilket igen giver en længere periode inden man kan se effekterne/resultaterne
af de besluttede målsætninger. En fireårig periode vil give mulighed for lave en evaluering af de sidst
besluttede målsætninger.
Vesthimmerland Kommune mener derfor at et krav om en drøftelse af ligestilling, vil give en mere
meningsfuldt og relevant debat.
Ad. 1: Ændring af ”hvert andet år inden 1. september” til ”hvert tredje år inden 1. juni”
Vesthimmerlands Kommune er enig i ændringen, men havde foretrukket, at tidsintervallet var hvert fjerde
år (en gang for hver valgperiode) eller at kravet om udarbejdelse af en redegørelse helt blev slette til
fordel for et krav om, at der skulle være en drøftelse af ligestilling hvert fjerde år/i hver valgperiode.
Ad. 2: Ændring af ”en ligestillingspolitik” til ”målsætninger for ligestilling”
Ingen kommentar
Ad. 3: Sletning af ”og i givet fald det nærmere indhold af denne”
Vesthimmerlands Kommune mener, at såfremt der skal laves en redegørelse, så er det også relevant
hvad indholdet af en eventuel målsætning er, da redegørelsen ellers ikke er brugbar.
Dato: 10. januar 2019
Byrådssekretariat, HR og
Kommunikation
Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Sagsnr.:
81.00.15-G01-1-19
Pernille Knudsen
Telefon: 99 66 79 48
Mail: pknu@vesthimmerland.dk
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
Side 2 af 2
Ad. 4: Ændring af ”de enkelte stillingskategorier” til ”ledelse og personaleområdet i øvrigt”
Vesthimmerlands Kommune foreslår, at disse oplysninger hentes fra Danmarks statistik, for at gøre
arbejdet med udarbejdelsen af redegørelsen mindre besværligt og bureaukratisk, samtidig sikres
sammenlignelige tal.
Ad. 5: Tilføjelse af ”og til ministeren for ligestilling”
Ingen kommentar
Ad. 6: Ophævelse
Vesthimmerlands Kommune er uforstående overfor, at man vil fjerne kravet om ressortsministerens
bearbejdning af de indsendte redegørelser og udarbejdelse af en samlet rapport, men at man vil
fastholde kravet om, at de enkelte ministerier, regioner, kommuner, institutioner og virksomheder skal
udarbejde en redegørelse.
Herved forsvinder meningen med udarbejdelse og indsendelse af en redegørelse – fastholdelse af kravet
om udarbejdelse og indsendelse af en redegørelse fremstår som kontrol og giver ikke ”færre regler og
mindre bureaukrati” for dem der skal udarbejde redegørelserne.
Ad. 7: Ændring af § 5a, stk. 1, nr. 1 til ”Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal hvert tredje år
redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4”
Vesthimmerlands Kommune ønsker, at kravet om en redegørelse ændres til et krav om en drøftelse.
Ad. 8: Ændring af ”en ligestillingspolitik” til ”målsætning for ligestilling”
Ingen kommentar
Ad. 9: Sletning af ”og i givet fald det nærmere indhold af denne”
Vesthimmerlands Kommune mener, at såfremt der skal laves en redegørelse, så er det også relevant
hvad indholdet af en eventuel målsætning er, da redegørelsen ellers ikke er brugbar.
Ad. 10: Ændring af ”de enkelte stillingskategorier” til ”ledelse og Personaleområdet i øvrigt”
Vesthimmerlands Kommune foreslår, at disse oplysninger hentes fra Danmarks statistik, for at gøre
arbejdet med udarbejdelsen af redegørelsen mindre besværligt og bureaukratisk, samtidig sikres
sammenlignelige tal.
Ad. 11: Ophævelse af § 5a, stk. 2, nr. 3
Vesthimmerlands Kommune er enig i at dette vil give en mindre ressourcemæssig byrde. Dog vil der kun
være tale om en lille forbedring.
Ad. 12: Ændring af ”den 1. november” til ”den 1. juni”
Ingen kommentar
Ad. 13: Sletning af § 10a, stk. 4, 2. pkt.”
Ad. 14: Indsættelse af overskriften: ”Kønssammensætningen ved besættelse af visse bestyrelsesposter i
den statslige forvaltning m.v.”
Ingen kommentar


Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt


Udenrigsministeriet
Ligestillingsafdelingen
Asiatisk plads 2
1448 København K
Att.: lige@um.dk og emmhol@um.dk
H Ø R I N G O M U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V
O M L I G E S T I L L I N G A F K V I N D E R O G M Æ N D
( F O R E N K L I N G A F R E G L E R N E O M I N D B E R E T N I N G A F
L I G E S T I L L I N G S R E D E G Ø R E L S E R )
Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen har ved e-mail af 18.
december 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning
af ligestillingsredegørelser).
UDKASTETS INDHOLD
Formålet med lovudkastet er at modernisere og forenkle
ligestillingsredegørelserne. Det foreslås, at intervallet for indberetning
ændres fra hvert andet til hver tredje år. Det gøres mere tydeligt, at
redegørelserne er en opfølgning på forpligtelsen i loven § 4, som er det
offentliges ligestillingspligt. Skemaets spørgsmål ændres, så ordet
”ligestilli gspolitik” erstattes ed ” ålsæt i ger for ligestilli g”. Flere
nøgletal inddrages i rapporteringen på personaleområdet. Endelig
ophæves pligten til at udarbejde ressortministerierapporter samt
pligten til at indberette om kønssammensætningen i visse kommunale
udvalg.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Lovudkastet henviser i indledningen til, at regeringens
regelfore kli gsi itiativ ”Meld e regel” har givet seks ko u er og e
region anledning til at ønske, at ligestillingsredegørelserne forenkles
eller afskaffelses, og at indberetningen sker med længere intervaller.
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5632
SINL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 15/00073-3
18. JANUAR 2019
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - Bilag 53
Offentligt
2/5
Lovudkastet henviser endvidere til, at en ekstern
interessentundersøgelse, hvori 22 kommuner, 3 regioner og 9 statslige
myndigheder og institutioner har deltaget, er inddraget som baggrund
for udformningen af lovforslaget.
Formålet med den nævnte interessentundersøgelse1 er at undersøge
mulighederne for at gentænke ligestillingsredegørelserne, så de bliver
mere enkle og vedkommende og samtidig kan anvendes til at
monitorere og følge udviklingen i myndighedernes ligestillingsindsats.
Undersøgelsen bidrager efter instituttets opfattelse med ny og nyttig
viden om myndigheders organisering af arbejde med ligestilling,
ligestillingsredegørelsernes betydning for dem og deres syn på
mulighederne for at forenkle og forbedre ligestillingsredegørelserne.
Undersøgelsen viser, at hovedparten af myndighederne har organiseret
ligestillingsarbejdet decentralt, ikke-strategisk og med lav viden- og
erfaringsdeling. Årsagerne til det svage strategiske fokus og den deraf
følgende lave prioritering er flere. På personaleområdet oplever
myndighederne bl.a., at de ligestillingsudfordringer, der er, fx i form af
det kønsopdelte arbejdsmarked, er vanskelige at løse for den enkelte
kommune, region eller statslige myndighed. Desuden opleves
ligestillingsproblematikker i forbindelse med kerneydelser ikke som
vigtige i forhold til ydelsernes kvalitet og borgernes adgang til dem, og
samtidig mangler myndighederne dokumentation for, at køn spiller en
rolle i forhold til kerneydelser. Myndighederne finder også, at det er
uklart, hvad ligestilling i forhold til kerneydelser indebærer, og hvordan
de kan fremme denne ligestilling. Endelig ønsker myndighederne at
gøre ligestillingsindsatsen som helhed mere mangfoldig.
I forhold til redegørelsernes betydning og indhold konkluderer
interessentundersøgelsen i hovedtræk, at hovedparten af
myndighederne finder, at ligestillingsredegørelser på den ene side
bidrager overordnet til at skabe synlighed og opmærksomhed om
ligestillingsarbejdet, mens det på den anden side er besværligt og
ressourcekrævende at koordinere besvarelsen på tværs af
myndighedens enheder. Nogle svar virker irrelevante, fordi man ikke
kan eller ved hvordan man kan påvirke det underliggende forhold.
Myndighederne betegner endvidere ligestillingsredegørelserne som et
måleredskab med lav validitet på grund af en række konkrete
svagheder i indberetningsskemaet mv.
1
”Fore kli g og afbureaukratiseri g af ligestilli gsredegørelser e”, november
2018, Rambøll Management Consulting.
3/5
Instituttet finder, at undersøgelsen tegner et vigtigt og nuanceret
billede af de overvejelser og erfaringer, som de 22 kommuner, 3
regioner og 9 statslige myndigheder og institutioner har gjort sig om
deres arbejde med ligestilling og indberetning herom. På den ene side
oplever mange af myndighederne, at selve ligestillingsopgaven – det at
forstå køns betydning i forhold til personale og ydelser – er vanskelig,
og de efterlyser bedre støtte til dette arbejde. De ser deres forpligtelse
efter § 4 som uklar, og de mangler fx mere dokumentation og
koordinering. Denne uklarhed påvirker opgaven med at indberette. På
den anden side har indberetningsskemaet nogle væsentlige mangler og
er på nogle emner for komplekse. Derudover skyldes noget af besværet
med indberetningen, at myndigheden ikke selv har overblik over sit
ligestillingsarbejde, fordi det er decentralt og løsrevet. De
vanskeligheder, der opleves med indberetningsskemaet, er således ikke
entydigt begrundet i, at selve skemaet er for kompleks eller processen
for bureaukratisk.
I rapporten om undersøgelsen peges på s. 4 og s. 23-25 på tre
overordnede anbefalinger:
1) Tydelig formulering af formålet med
ligestillingsredegørelserne kan bidrage til, at de opleves som
brugbare og relevante,
2) Klar beskrivelse af, hvad ligestilling af mænd og kvinder i
forhold til personaleområde og kerneydelser omfatter, og
hvordan myndighederne kan arbejde med det,
3) Fasthold det toårige interval mellem indberetninger. Hvis
der gennemføres forenkling og forbedring, vil intervallet ikke
nødvendigvis være for kort, og samtidig kan redegørelserne
medvirke til at indfri formålet om monitorering.
Der peges på s. 4-5 og s. 25-30 endvidere på yderligere syv anbefalinger
vedrørende redegørelsernes indhold og formidlingen af deres
resultater, samt til øvrige muligheder for at styrke ligestillingsindsatsen.
Det fremgår af det konkluderende afsnit i lovudkastets afsnit 3 om
baggrunden for lovforslaget, at lovudkastet skal balancere tre hensyn:
redegørelserne skal kunne bruges af myndighederne selv,
Ligestillingsafdelingen skal bruge dem til at følge op på det offentlige
områdes arbejde med ligestilling til brug for Folketinget og hele
samfundet, og endelig varetagelse af ønsker om forenkling.
Instituttet er enig i, at det er de centrale hensyn. Ligestillingsafdelingen
har valgt at gennemføre et fåtal af anbefalingerne, og primært de som
sigter på regelforenkling. Ligestillingsafdelingen har ikke forholdt sig til,
at myndighederne har påpeget reelle vanskeligheder i deres arbejde
4/5
med ligestilling, herunder forståelsen af loven, og at de har efterlyst
mere støtte fra Ligestillingsafdelingen. Endelig har
Ligestillingsafdelingen ikke forholdt sig til den ringe tillid til
indberetningsformens og resultaternes validitet, som undersøgelsen
afdækker. Instituttet finder derfor ikke, at lovudkastet er udtryk for en
reel opfølgning på interessantundersøgelsens resultater og
anbefalinger.
Med hensyn til forslagene til ændring af § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 1,
finder instituttet ikke, at interessentundersøgelsen giver belæg for at
ændre intervallet for indberetning fra hvert andet til hvert tredje år.
Endvidere finder instituttet, at det foreslåede nye ordvalg, inklusive
henvisningen til § 4 kan være nyttigt, men det imødekommer ikke det
væsentlige ønske om at få mere klarhed over, hvad forpligtelsen i § 4
indebærer, og hvordan den enkelte myndighed kan arbejde med
opgaven. De lovbemærkninger, der i øvrigt fremgår af lovudkastet,
bidrager heller ikke til at skabe større klarhed. Instituttet deler den
vurdering, at § 4 er generelt formuleret og ikke giver et klart billede af
den forpligtelse, som den medfører. Ligestillingsafdelingen har løbende
taget nogle initiativer, men der er fortsat et klart behov for en
systematisk og grundig vejledning eller udmøntning af pligten.
 Instituttet anbefaler, at intervallet i § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk.
1, 1. pkt. forbliver hvert andet år. Instituttet anbefaler endvidere, at
Ligestillingsafdelingen udarbejder en vejledning om indarbejdelse af
ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. § 4. Denne anbefaling
er i tråd med rapportens tre overordnede anbefalinger.
Forslaget til ændring af § 5 a, stk. 2, nr. 3, går ud på at ophæve
indberetningen af den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v.
omfattet af lovens § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelser og
regionsråd. Rapporten om interessentundersøgelsen anbefaler denne
ændring (s. 4 og s. 25). Instituttet finder, at indberetningspligten om
disse udvalgs kønssammensætning skal bevares, da kommuner og
regioner fortsat selv skal holde øje med området, og da det også skal
være muligt at få et overblik på nationalt niveau. Hertil kommer, at
indberetningen understøtter den pligt til at fremme ligestilling i
udvalgenes sammensætning, som findes i § 10 a. Hvis indberetningen
opleves som vanskelig, fordi der er uklarhed om, hvordan gruppen af
udvalg omfattet af § 10 a afgrænses, kan dette afhjælpes med bedre
vejledning om loven. Ligestillingsafdelingen vælger at ophæve
indberetningen i stedet for fx at benytte anledningen til at tydeliggøre,
hvilke udvalg, der er omfattet af indberetningspligten efter § 10 a. Det
5/5
foreslås, at intervallet for indberetning i stedet overvejes ændret til
hvert 4. år.
 Instituttet anbefaler, at indberetningspligten fastholdes, og det
overvejes at ændre intervallet for indberetning af oplysninger efter
§ 5 a, stk. 2, nr. 3 til hvert 4. år.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2018-40637.
Med venlig hilsen
Bjarke Oxlund
TEAMLEDER KØN OG LIGEBEHANDLING