Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningslo-
ven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
1) Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 17. december 2018 til 18. januar
2019.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
3F – Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision,
Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors Danmark, BROEN
Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, BUPL,
Børn og Familie, Børn, unge og sorg, Børnerådet, Børne – og Kulturcheffor-
eningen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning,
Center for Socialt Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab
for Børnesundhed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Soci-
alrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske
Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handicap-
råd, Domstolsstyrelsen, DUF- Dansk Ungdoms Fællesråd, DUKH, Etisk Råd,
Fabu, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sy-
gepleje, FOA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR),
Forening for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge, ForældreLANDS-
foreningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), FTF,
Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Gruppen af ledere
af de fem familieambulatorier, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kom-
munal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder,
KABS – behandlingscenter for stofbrugere, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsor-
gen, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn
og Forældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Op-
holdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpæda-
goger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere,
Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen Lænken, Landsfor-
eningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Livslinjen,
Livsværk, Lev Uden Vold, LO, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforenin-
gen, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Plejeforældrenes Landsfor-
ening, PLO, Politiforeningen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Vesterbro, 3,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), Sam-
virkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (So-
cialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,
Socialstyrelsen, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Statsfor-
valtningen, SUMH – sammenslutningen af unge med handicap, TABUKA,
TUBA, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, Ventilen, Vestre Landsret,
VIVE, WeShelter og Østre Landsret.
Enhed
Udsatte Voksne og
Civilsamfund
Sagsbehandler
Lars Islin
Koordineret med
Sagsnr.
2017 - 5228
Doknr.
658902
Dato
18-02-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 187 Bilag 1
Offentligt
2
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2) Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden fristen fra følgende høringsparter:
Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Danmarks Statistik, FSD, Gadejuri-
sten, KABS – behandlingscenter for stofbrugere, KL, LOS – Landsorganisatio-
nen for sociale tilbud, Lægeforeningen, Selveje Danmark og Socialtilsyn Nord
Følgende høringsparter er fremkommet med høringsvar, men havde ingen
kommentarer:
Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, Institut for Menneskerettigheder,
Lev Uden Vold, Offerrådgivningen, Rigspolitiet, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn
Øst, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Under punkt 4 er gengivet de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3) Ændringer på baggrund af høringen
Der er foretaget følgende ændringer efter høringsrunden:
 På side 8 i de almindelige bemærkninger ændres: ”Kommunen skal infor-
mere borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til
den behandling, som kommunen tilbyder.” Til ”Kommunen kan informere
borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den
behandling, som kommunen tilbyder. ”
 På side 5 i de almindelige bemærkninger indsættes afsnit med henvisning
til den nye databekendtgørelse nr. 1678 af 17. december 2018.
 På side 2 i de almindelige bemærkninger ændres ”L 30” til ”1433 af 5. de-
cember 2018”.
 På side 7 i de almindelige bemærkninger flyttes et afsnit, der indsættes ”Af-
dækningen er således en del af kommunens sagsbehandling.” i stedet for
”Med ordningen” og ”vil” flyttes til andet sted i samme sætning.
 På side 7 i de almindelige bemærkninger indsættes ”præciseres det, at” og
”kan” flyttes til andet sted i samme sætning. Endvidere ændres ”tilfældet” til
”praksis”
 På side 19 i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser indsæt-
tes ”Afdækningen er således en del af kommunens sagsbehandling.”
 På side 9 i de almindelige bemærkninger indsættes ”Retten til at vælge et
andet behandlingstilbud omfatter ikke kommunens afdækning efter det fo-
reslåede § 101, stk. 2, af borgerens problemer og behov”
 På side 14 i de almindelige bemærkninger ændres ”stk. 12” til ”stk. 11”.
 På side 14 i de almindelige bemærkninger indsættes ”Det er den enkelte
kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gavekort som led i
misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de enkelte til-
bud. Det er således uden betydning om borgeren vælger et andet behand-
lingstilbud efter det foreslåede § 101, stk. 5.”
 På side 14 i de almindelige bemærkninger indsættes ”egentligt” før mindre-
provenu.
 På side 19 i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” indsæt-
tes ”præciseres det, at” og ”kan” flyttes til andet sted i samme sætning.
 På side 25 i de almindelige bemærkninger ændres ”L 30” til ”1433 af 5. de-
cember 2018”.
3
 På side 25 i de almindelige bemærkninger ændres ”§ 7. Til den skatteplig-
tige indkomst medregnes ikke: 1-30) ---” til ”§ 7. Til den skattepligtige ind-
komst medregnes ikke: 1-32) ---”
4) Bemærkninger til lovforslaget
4.1) Overordnet holdning til lovforslaget
Der er generelt positive tilbagemeldinger på lovforslaget.
FSD er positive over for en præcisering af behandlingsgarantien.
LOS skriver, at lovforslaget er grundigt gennemarbejdet med inddragelse af
projekter og interessenter på området.
Brugerforeningen behandler i deres høringssvar en forkortelse af behandlings-
garantien, og udtrykker overordnet en enighed med lovforslaget i forhold til ikke
at gå videre med dette.
KL udtrykker en positiv holdning til lovforslaget, herunder at man ikke er gået
videre med at forkorte behandlingsgarantien.
4.2) Gavekort
Brugerforeningen skriver, at fokus grundlæggende bør være på at forbedre
stofbehandlingens kvalitet frem for symbolpolitiske tiltag som gavekort. Bruger-
foreningen anerkender, at tidligere resultater viser, at man kan fastholde bor-
gere i behandling med gavekort, men mener, at selve behandlingens sammen-
sætning bør være nok i sig selv. Brugerforeningen skriver videre, at selvom ga-
vekort kan fastholde flere borgere i behandling, så nytter det lidt, hvis den til-
budte behandling fortsat vedbliver at mangle kvalitet, fleksibilitet og borgerind-
dragelse.
FSD skriver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte kom-
munalbestyrelse at beslutte omfanget af og retningslinjer for brugen af gave-
kort, herunder hvilke målgrupper, der vil kunne komme i betragtning til at mod-
tage et gavekort. FSD anbefaler en præcisering af bestemmelserne om gave-
kort, så det sikres, at alle kommuner benytter tilbuddet på samme måde. Det
menes at ville sikre en ensartethed i behandlingstilbuddene og skabe bedre
mulighed for effektmåling.
KABS fremfører, at brugen af gavekort skal præciseres, da gavekort ikke virker
for alle målgrupper. KABS skriver, at gavekort kun skal kunne anvendes for
visse målgrupper. Alternativt kun i starten af behandlingen.
KABS skriver derudover, at der bør kunne gives andet end gavekort, fx beløn-
ning i form af befordringsgodtgørelse, eller madordninger til at kunne tage med
hjem.
KABS skriver videre, at da det er kommunerne, som beslutter hvordan og hvor-
når gavekort skal anvendes i behandlingen, giver det en uensartet behandling
af borgerne og på behandlingsstederne kan det give konflikter, når borgerne
ikke får det samme. KABS mener derfor, at det skal være behandlingsste-
derne, som beslutter om gavekort skal anvendes ud fra nationalt fastsatte tak-
ster og varighed.
Socialtilsyn Nord foreslår, at der gøres brug af muligheden for at fastsætte
ydereligere regler om brugen af gavekort i en bekendtgørelse. Det for at sikre
mod uens praksis i forhold til antal gavekort og beløb på gavekort. En bekendt-
gørelse vil kunne imødegå den forskelsbehandling, som vil kunne opleves på
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte unge, hvor kun dem, der er i
stofmisbrugsbehandling, har mulighed for at modtage gavekort.
4
Gadejuristen skriver, at det ikke bør være overladt til hver kommune at afgøre
om eller hvordan kommunen anvender gavekort i behandlingen. Gadejuristen
skriver, at såfremt det fastholdes, bør det præciseres, hvilken betydning det har
for det frie valg.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Satspuljepartierne aftalte at give hjemmel til gavekort i aftale om satspuljen på
sundhedsområdet for 2019-2022 med den begrundelse, at det har vist sig som
et effektivt redskab til at fastholde borgere i behandling.
Børne- og Socialministeriet har valgt ikke at foretage begrænsning på alder el-
ler andre parametre, da Børne- og Socialministeriet vurderer dette uhensigts-
mæssigt i forhold til at udvikle området, samt at kommunerne kan forsøge at
anvende gavekort ved andre aldersgrupper end dem, som er omfattet af meto-
deprogrammet. Børne- og Socialministeriet giver således med den foreslåede
lovændring kommunerne metodefrihed. Bestemmelsen er en ”kan”-bestem-
melse, hvilket betyder, at den enkelte kommune også kan undlade at anvende
muligheden.
Børne- og Socialministeriet anerkender, at borgere fra forskellige kommuner,
med den nuværende foreslåede lovtekst kan få forskellige indsatser, selvom
behovet for behandling kan synes ens. Dette er dog en generel præmis for ind-
satser på socialområdet som følge af kommunernes selvstyre. Børne- og So-
cialministeriet vurderer derfor, at det med den nuværende konstruktion ikke vil
være hensigtsmæssigt at give behandlingstilbuddene retten til at afgøre brugen
af gavekort.
Børne- og Socialministeriet bemærker, at såfremt en kommune vælger at an-
vende gavekort i misbrugsbehandlingen, skal kommunen efter lighedsprincip-
pet anvende det konsekvent i sin sagsbehandling, da lighedsprincippet fast-
sætter, at lige forhold skal behandles lige.
Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at § 101, stk. 13, giver børne- og
socialministeren mulighed for fleksibilitet, såfremt det vurderes nødvendigt at
regulere bestemmelsen om gavekort efterhånden, som erfaringerne med an-
vendelsen af gavekortene bliver større og hvis evt. uhensigtsmæssigheder
skulle vise sig.
Det er den enkelte kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gave-
kort som led i misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de
enkelte tilbud. Om gavekort er en del af behandlingen er således udelukkende
et spørgsmål om, hvorvidt borgerens handlekommune har truffet en generel
beslutning om det, og hvilken betydning dette har for den konkrete borger.
Reglen om frit valg af behandlingstilbud har således ingen betydning i forhold
hertil.
Børne- og Socialministeriet indsætter på baggrund af ovenstående et afsnit om
betydningen af frit valg i forhold til anvendelsen af gavekort.
Derudover finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3) Frit valg af behandlingstilbud
Selveje Danmark foreslår, at kommunernes vejledningsforpligtelse af frit valg
fremgår direkte af loven. Endvidere foreslår Selveje Danmark, at lovforslaget i
højere grad tydeliggøre borgernes ret til frit valg mellem offentlige og private til-
bud. Selveje Danmark henviser til den tværministerielle rapport fra oktober
2018, hvoraf fremgår, at brugerrepræsentanterne ofte oplever, at kommunerne
og de kommunale behandlingssteder ikke informerer om retten til frit valg. Selv-
eje Danmark mener, at dette har store negative konsekvenser for private be-
handlingstilbud. Selveje Danmark fremfører videre, at kommunernes mang-
lende vejledning fører til en uacceptabel konkurrenceforvridning.
5
LOS foreslår, at loven udformes på en sådan måde, at det præciseres, at af-
dækningen af borgerens behov efter servicelovens § 101, stk. 2, kan foretages
på et offentligt eller ikke-offentligt behandlingstilbud.
KABS skriver, at borgerne skal have ret til at vælge frit mellem behandlingstil-
bud, hvis kommunen ikke overholder behandlingsgarantien.
Gadejuristen skriver, at der er brug for en præcisering af begrebet ”tilsvarende
karakter”. Gadejuristen skriver endvidere, at det frie valg i muligt omfang bør
bringes på omgangshøjde med det frie valg i sundhedsloven § 142.
FSD skriver, at forslaget kan medføre, at såfremt en borger henvender sig til en
anden kommune end sin bopælskommune med ønske om at komme i behand-
ling, har betalingskommunen ikke adgang til oplysninger om borgeren, idet af-
dækningen foretages af handlekommunen. FSD vurderer, at dette problemati-
serer afgørelsen om behov for behandling og i hvilken form, samt udfordrer en
korrekt indberetning til dansk misbrugsdatabase.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovbemærkningerne videreføres gældende ret til frit valg i §
101, stk. 4, i det foreslåede § 101, stk. 5. Det fremgår direkte af bestemmelsen
i det foreslåede § 101, stk. 5, at borgeren kan vælge at blive behandlet i et an-
det offentligt eller privat behandlingstilbud. Det fremgår endvidere flere gange i
lovbemærkningerne, at retten gælder både andre offentlige og private behand-
lingstilbud. Børne- og Socialministeriet vurderer, at det er tilstrækkeligt angivet,
at retten til frit valg gælder både offentlige og private tilbud.
Kommunerne har pligt til at vejlede borgerne om deres muligheder, herunder
retten til frit valg. Da det foreslås, at den nuværende bestemmelse om frit valg
videreføres uændret, vurderer Børne- og Socialministeriet, at vejledningsfor-
pligtelsen omkring frit valg ikke skal udfoldes ydereligere i denne forslåede æn-
dringslov.
Lovforslaget viderefører gældende ret i § 101, stk. 4 i det foreslåede § 101, stk.
5. Børne- og Socialministeriet vurderer, at en præcisering af begrebet ”tilsva-
rende karakter” ikke hensigtsmæssig, da det kan ændre den nuværende prak-
sis af § 101, stk. 4, og det er ikke hensigten med det foreslåede lovforslag.
Efter gældende ret er borgerens retstilstand, såfremt kommunen ikke overhol-
der behandlingsgarantien på 14 dage, ikke lovreguleret. Undersøgelsen af be-
handlingsgarantien viste, at der var behov for præcisering og tydeliggørelse af
behandlingsgarantien, hvilket bl.a. er det foreslåede lovforslags formål.
Det er kun den kommune, som er handlekommune efter retssikkerhedsloven
§§ 9-9 b, som kan bevilge stofmisbrugsbehandling. Det er også kun denne
kommune, som kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen
efter det foreslåede § 101, stk. 3. Henvender en borger sig således i en anden
kommunes behandlingstilbud, skal kommunen/behandlingstilbuddet henvende
sig til borgerens handlekommune. Det er således op til handlekommunen at af-
gøre, hvorvidt og hvordan kommunen ønsker at benytte det foreslåede § 101,
stk. 3. Det foreslåede § 101, stk. 5, er en videreførelse af nugældende § 101,
stk. 4, hvilket betyder, at det frie valg kun gælder selve behandlingen. Dette øn-
skes der ikke med lovforslaget ændret på.
Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning
til at ændre i lovforslaget.
4.4) Databekendtgørelsen
Danmarks Statistik har i deres høringssvar foreslået, at der kan ske en henvis-
ning i lovbemærkningerne til den nye databekendtgørelse, bekendtgørelse nr.
6
1678 af 17. december 2018 om dataindberetninger på socialområdet, som træ-
der i kraft den 1. juli 2019.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Børne- og Socialministeriet tager Danmarks Statistiks bemærkning til efterret-
ning og indsætter et afsnit med henvisning til den nye bekendtgørelse.
4.5) Selvmøderprincip i stofmisbrugsbehandling
KABS fremfører i deres høringssvar, at borgerne skal have mulighed for at
henvende sig direkte til stofmisbrugsbehandlingssteder og få behandling uden
forudgående kommunal visitation, ligesom de kan i alkoholbehandlingstilbud.
KABS skriver, at det sikrer, at borgerne får en nem og hurtig adgang til behand-
ling og samtidig styrkes borgernes ret til frit valg.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Selvmøderprincip har ikke været en del af opdraget for lovændringen. En indfø-
relse af selvmøderprincip og dermed en ændring af visitationsprocessen på
området vil kræve nærmere undersøgelser om behov og hensigtsmæssighed.
Det har som nævnt ikke været en del af formålet med lovforslaget.
Børne- og Socialministeriet behandler derfor ikke dette spørgsmål ydereligere i
forbindelse med lovforslaget.
Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning
til at ændre i lovforslaget
4.6) Dobbeltregulering
Lægeforeningen skriver i deres hørringssvar, at de mener, at det er uhensigts-
mæssigt, at serviceloven og sundhedsloven regulerer samme forhold. Læge-
foreningen foreslår derfor, at serviceloven henviser til sundhedsloven der, hvor
de to love er enslydende.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Servicelovens § 101, regulerer social stofmisbrugsbehandling, mens sund-
hedslovens § 142, regulerer lægelig stofmisbrugsbehandling (substitutionsbe-
handling). Der er således en forskel på indholdet i bestemmelserne, da sund-
hedsloven § 142 har til formål at give substitutionsbehandling til borgere, som
er opioidafhængige. For disse borgere, vil der være to regelsæt, som minder
meget om hinanden. Den sociale behandling skal dog stadig ske efter service-
loven § 101. For borgere, som ikke er opioidafhængige, kan der ikke gives sub-
stitutionsbehandling, hvorfor disse borgere kun skal have social stofmisbrugs-
behandling.
Borgerne vil være berettiget til en lægesamtale efter sundhedsloven § 142, stk.
1, men ellers vil der ikke ske anvendelse af sundhedslovens § 142. Regulerin-
gen af borgerens stofmisbrugsbehandling vil således udelukkende ske i form af
social misbrugsbehandling efter servicelovens § 101.
Børne- og Socialministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæs-
sigt fortsat at have de to regelsæt.
Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning
til at ændre i lovforslaget.
4.7) Afdækning af borgernes behov
Socialtilsyn Nord skriver, at det er uklart, om alle behandlingstilbud skal kunne
levere en helhedsorienteret afdækning af borgernes behov eller om det kræver
noget særligt. Hertil skriver Socialtilsyn Nord, at det er uklart, om det er en
ydelse, som skal fremgå af Tilbudsportalen, og som Socialtilsyn Nord skal føre
tilsyn med.
7
Socialtilsyn Nord skriver, at det i lovforarbejderne fremgår, at afdækningen
også omhandler sociale og adfærdsmæssige problemer og herunder evt. psy-
koser m.m. Der er Socialtilsyn Nords vurdering, at ikke alle behandlingstilbud
kan rumme alle borgere med sådanne øvrige diagnoser eller lidelser.
FSD foreslår, at der indføres skærpede regler vedrørende screeningsværktøjer
i afdækningen, så der i størst muligt omfang benyttes de samme værktøjer og
løsninger.
FSD skriver videre, at nogle behandlingstilbud har høje takstpriser, særligt for
borgere, som kommer fra en anden kommune. FSD anbefaler derfor, at der
fastsættes et øvre loft for prisen for afdækning, som er ens for alle kommuner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Med det foreslåede lovforslag ændres der ikke på det tilsyn, som socialtilsynet i
dag fører med behandlingstilbuddene efter § 101. Socialtilsynene skal fortsat
føre det driftsorienterede tilsyn med behandlingstilbuddet. Afdækningen er ikke
en særlig indsats i tilbuddet, og det skal ikke fremgå af Tilbudsportalen. Afdæk-
ningen er derimod en del af den enkelte kommunes sagsbehandling, som kom-
munen har mulighed for at købe bistand til uden for den kommunale admini-
stration. Hvis afdækningen foregår i et misbrugsbehandlingstilbud, skal udgif-
terne hertil ikke indgå i tilbuddets almindelige takst, da det ikke er en del af be-
handlingsindsatsen.
Når en kommune anmoder et behandlingstilbud om at afdække borgerens pro-
blemer og behov, vil det bero på en aftale mellem kommunen og behandlings-
tilbuddet. Kommunen har forpligtelsen til at sikre, at det valgte behandlingstil-
bud er i stand til at afdække borgerens problemer og behov.
Reglen om frit valg i det foreslåede § 101, stk. 5, omfatter ikke afdækningen af
borgerens behov. Børne- og Socialministeriet vurderer derfor ikke, at der er be-
hov for at fastsætte øvre takster for afdækningen.
Der er ikke hjemmel, i det foreslåede § 101, stk. 3, for kommunerne til at for-
pligte behandlingstilbuddene at skulle foretage en afdækning efter § 101, stk.
3. Det er dog Børne- og Socialministeriets opfattelse, at behandlingstilbuddene
i praksis ofte foretager afdækningen af borgernes problemer og behov for kom-
munerne.
Med lovforslaget åbnes op for metodefrihed i stofmisbrugsbehandlingen, da der
i dag findes flere validerede redskaber, som er målrettet flere forskellige mål-
grupper med rusmiddelproblematikker. For at understøtte metodefriheden stil-
les der ikke krav om anvendelse af særlige screeningsværktøjer i afdækningen.
Børne- og Socialministeriet har på baggrund af ovenstående indsat en sætning
i de almindelige bemærkninger og i bemærkninger til lovforslagets enkelte be-
stemmelser om, at afdækningen er en del af kommunens sagsbehandling.
Endvidere indskrives ”præciseres” i bemærkningerne således, at det tydeligt
fremgår, at det allerede er muligt for kommunerne at købe bistand til afdækning
af borgernes problemer og behov.
Derudover finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.8) Anvendelse af ”terapeutisk” i beskrivelsen af behandlingsindsatsen
Gadejuristen skriver, at det af lovforarbejderne fremgår, at social behandling af
stofmisbrug er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet indsats. Gadeju-
risten skriver, at der hidtil har været anvendt psykologisk og at terapeutisk uden
videre erstatter dette. Gadejuristen mener, at dette er bekymrende, da terapeut
ikke er en beskyttet titel samt at faglige kompetencer ikke har kendetegnet om-
rådet for stofmisbrugsbehandling. Gadejuristen henstiller derfor til, at der benyt-
tes psykologisk i stedet for terapeutisk.
8
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeriet har i lovforslaget anvendt terapeutisk frem for psykologisk, da det af-
spejler den faktiske behandling, der gives. Efter gældende ret skal der ikke
være en psykologindsats i stofmisbrugsbehandlingsindsatsen, da indsatsen
skal tilrettelægges ud fra borgerens problemer og behov.
Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning
til at ændre i lovforslaget.
4.9) Behandlingsgarantien på 14 dage ved ændret behov
Gadejuristen skriver, at behandlingsgarantien også bør gælde i de tilfælde,
hvor borgeren allerede er indskrevet i ambulant behandling, men som følge af
ændret behov søger eksempelvis dag- eller døgnbehandling. Gadejuristen skri-
ver, at man alternativt skal lade sig udskrive fra ambulant behandling for at akti-
vere 14-dages fristen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Kommunerne har en forpligtelse til løbende at følge op på stofmisbrugsbehand-
lingen og om tilbuddet er det rigtige, evt. om borgeren skal tilbydes mere eller
mindre støtte.
Er en borger fx i ambulant behandling, og peger borgerens behov på, at borge-
ren skal have døgnbehandling, har kommunen en forpligtelse til at tilbyde bor-
geren denne indsats.
Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning
til at ændre i lovforslaget.


Til: Lars Islin (lais@sm.dk)
Fra: Christine Staugaard Rasmussen (csra@sm.dk)
Titel: Fwd: Høringssvar fra BrugerForeningen til høring om "Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.'"
Sendt: 17-01-2019 23:21:03
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra: Morten Damgaard <md@brugerforeningen.dk>
Dato: 17. januar 2019 kl. 23.05.50 CET
Til: <csra@sm.dk>
Emne: Høringssvar fra BrugerForeningen til høring om "Styrket behandlingsgaranti for personer med
et stofmisbrug m.v.'"
Side 1:
Stoffrihed kan bane vejen for genoptaget arbejde eller uddannelse. Men dette problem står stadig uløst ift den
flere steder overdrevne fremmødepligt i den medicinske behandling
Paragraf 2 stykke 9:
Selv om Brugerforeningen i sagens natur generelt støtter al hjælp til stofbrugere, mener vi, at fokus
grundlæggede bør være på at forbedre stofbehandlingens kvalitet fremfor symbolpolitiske tiltag som - i dette
tilfælde - gavekort til supermarkeder. Vi anerkender, at tidlgere resultater viser, at man kan fastholde borgere i
behandling vha. f.eks. gavekort. Brugerforeningen mener dog, at selve behandlingens sammensætning burde
være nok i sig selv til det.
Side 2 sammefatning + cases:
Da kommunerne i forvejen står for 40 % af overskridelserne af den nuværende behandlingsgaranti, mener
Brugerforeningen ikke, at en forkortelse af behandlingsgarantien vil kunne lade sig gøre uden væsentlige
forringelser i det system, som i forvejen fattes læger og sundhedsfagligt personale, i især de mindre kommuner.
Man må vel kunne håbe på en bedre succesrate fra en kommune end fra en abstinent stofafhængig.
Det er derudover sigende, at forskelle i udførslen af behandlingsgarantien - allerede på første dag - skrider,
kommunerne imellem.
Helt generelt mener Brugerforeningen, at behandling i alle led bør foregå med brugerens ønske og motivationer
som drivkraft, og at en forkortelse af behandlingsgarantien skyder forbi målet, i det det ikke - som
formuleringen er nu - indebærer en kvalitetsforbedring, og at det meget let kan medføre større gener for
brugerne end dem, brugere i forvejen kæmper med, fordi det ikke tydeligt fremgår med hvilke (ekstra)
ressourcer, kommunerne skal kunne løfte denne forkortede behandlingsgaranti.
Således stiller Brugerforeningen spørgsmålstegn ved kommunernes evne til at løfte en behandlingsgaranti, der
er forkortet ift. den nuværende, når kommunerne - som situtationen er nu - årligt overskrider
behandlingsgarantien cirka 380 gange årligt (jfr. Afsnit 7.1 og 7.2 i ‘Undersøgelse af mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug’).
Selv hvis det med en idé som gratis gavekort til supermarkeder skulle kunne lykkes at fastholde flere borgere i
behandling, end tilfældet er nu, nytter det for lidt, hvis den tilbudte behandling fortsat vedbliver at mangle
kvalitet, fleksibilitet og borgerinddragelse.
Tvært om vil en forkortelse af behandlingsgarantien kunne lægge et unødigt ekstra pres på de kommuner, der i
forvejen fattes fagligt personale til at løfte opgaven med en værdig behandling af mennesker med et
stofmisbrug.
Med venlig hilsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 187 Bilag 1
Offentligt
Mårten C.S. Damgaard
Koordinator
Brugerforeningen
Tlf 26890095
md@brugerforeningen.dk
Til: Lars Islin (lais@sm.dk)
Fra: Christine Staugaard Rasmussen (csra@sm.dk)
Titel: Fwd: SV: Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for
personer med et stofmisbrug m.v.)
Sendt: 17-01-2019 15:10:47
Bilag: image001.png;
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra: Jannie Eriksen <JAE@dst.dk>
Dato: 17. januar 2019 kl. 14.44.27 CET
Til: "'csra@sm.dk'" <csra@sm.dk>
Cc: "Steen B. Pedersen" <SBP@dst.dk>, Anette Nymand Rasmussen <ALU@dst.dk>
Emne: SV: Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket
behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
Kære Christine Staugaard Rasmussen.
Danmarks Statistik takker for muligheden for at få lov til at kommentere på udkast til lov om ændring af lov om social
service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.).
Til lovforslaget har Danmarks Statistik den bemærkning, om man ikke kan henvise til den ny databekendtgørelse, der har
virkning fra 1/7 2019, for så vidt angår referencerne på side 4 i næstsidste og sidste afsnit samt på side 5 i andet afsnit
jf. de gule markeringer nedenfor:
Side 4:
Efter § 24 i bekendtgørelse nr. 1590 af 14. december 2017 om dataindberetninger på
socialområdet (herefter databekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelsen indberette oplysninger
om borgere, som modtager behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.
Oplysningerne, der samles i den statslige indberetningsplatform Stofmisbrugsdatabasen,
vedrører f.eks. årsag til overskridelse af behandlingsgarantien, behandlingsformål, status ved
afsluttet behandling m.v.
Efter § 25 i databekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen sikre, at offentlige og private
behandlingstilbud indberetter oplysninger om borgere, som modtager behandling for
stofmisbrug efter ser-vicelovens § 101. Oplysningerne afdækker borgerens forbrug af
rusmidler, sociale forhold, psykisk og fysisk helbred m.v. og har til formål at matche borgeren
med den behandling, der er behov for. Oplysningerne kan endvidere bruges til at afdække, om
borgeren har sociale, psykiske eller fysiske belastninger, som der er behov for at udrede
nærmere f.eks. i behandlingspsykiatrien.
Side 5:
De oplysninger, der i dag stilles krav om at indberette efter databekendtgørelsens § 25, stk. 2,
bygger på spørgsmål, der er udviklet til det internationale stofmisbrugsbelastningsindeks ASI
(European Addiction Severity Index) som redskab til at vurdere den pågældende borgers sociale
belastningsgrad.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Jannie Eriksen
Fuldmægtig
Direktionssekretariatet
Tlf. 39 17 39 07
jae@dst.dk
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11, 2100 Kbh. Ø
www.dst.dk
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 17. december 2018 11:06
Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <dpudsend@sm.dk>
Cc: Christine Staugaard Rasmussen <csra@sm.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sm.dk>
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for
personer med et stofmisbrug m.v.)
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2017 - 5228
Dato 17. december 2018
Til de på vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket
behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.:55362730
1
Til Børne- og Socialministeriet
Sendt til: csra@sm.dk
Vordingborg
18. januar 2019
Høring vedr. udkast Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti
for personer med stofmisbrug m.v.)
Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer
i Danmark (FSD) vedr. forslag til Lov om ændring af Lov om social service og ligningsloven.
Behandlingsgaranti (§ 101, stk. 2)
Det synes hensigtsmæssigt at præcisere bestemmelserne for behandlingsgarantien, således at der ikke er
rum til fortolkning og forskelligartede procedurer i kommunerne.
Helhedsorienteret afdækning (§ 101, stk. 3)
Det foreslås, at der indføres skærpede regler vedrørende brug af screeningsværkstøjer i den helhedsorien-
terede afdækning af borgers problemer og behov, således at der i størst muligt omfang benyttes de samme
værktøjer og løsninger. Dette vil skabe et fælles afsæt for at ensrette tilbud landet over, såvel private som
offentlige.
Anmodning om afdækning af borgers problemer og behov – kommunikation mellem behandlingstilbud
og betalingskommune samt udgiftstakster (§ 101)
Som det fremgår af § 101, stk.3 kan kommunalbestyrelsen anmode et behandlingstilbud om at foretage
afdækningen af en borgers problemer og behov.
Betalingskommune skal som myndighed træffe afgørelse om, samt bevilge et behandlingstilbud, før en
handlekommune / behandlingstilbud kan iværksætte selve behandlingen.
Forslaget kan medføre følgende udfordring i de tilfælde, hvor en borger benytter sig af fritvalgsordningen,
og henvender sig til en anden kommune end sin bopælskommune med ønske om at komme i behandling:
- Betalingskommune har ikke adgang til oplysninger om borger, idet afdækningen foretages af hand-
lekommune. Dette problematiserer afgørelsen om behov for behandling og i hvilken form, samt
udfordrer en korrekt indberetning til dansk misbrugsdatabase.
Der bør derfor dels tages stilling til, hvordan oplysninger fra afdækningen formidles fra den udredende in-
stans til den, der træffer afgørelsen om behandling. Og dels bør der ske en præcisering af arbejdsgange.
Endelig bør muligheden for nem og effektiv kommunikation, som understøtter den nye persondataforord-
ning, prioriteres.
fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.:55362730
2
Udgiftstakst ifm. afdækningsforløb (§ 101, stk.3)
Der opleves tilfælde, hvor kommuner afkræver høje takstpriser i forbindelse med afdækning af en udenbys
borger. Årsagen til de høje priser kan være, at særligt større kommuner ofte har mulighed for at tilbyde af-
dækningsforløb med mange specialer (psykiater, fysioterapeut m.v.), hvilket i sagens natur ofte vil medføre
en højere pris. Der er dog også tilfælde, hvor det vurderes, at takstniveauet klart overstiger de faktiske ud-
gifter, som handlekommunen kan forventes at have i forbindelse med et afdækningsforløb.
Høje takster for afdækningsforløb kan utilsigtet komme til at fungere som en barriere mod, at bopælskom-
muner kan understøtte egne borgeres behandlingsforløb i kommuner med høje afdækningstakster.
Det anbefales derfor, at afdækningstaksterne dels modsvarer kommunens reelle omkostninger i forbin-
delse med en afdækning, og dels reguleres efter et øvre loft, som er ens gældende for landets kommuner.
Gavekort (§ 101, stk. 9 og 10 - nævnt flere steder i lovforslaget)
Det synes ikke hensigtsmæssigt, at det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte omfang af og
retningslinjer for brugen af gavekort i behandlingen, herunder hvilke målgrupper, der vil kunne komme i
betragtning til at modtage et gavekort.
Det anbefales, at præcisere bestemmelserne så det sikres, at alle kommuner benytter tilbuddet på samme
måde. Dette vil sikre en ensartethed i behandlingstilbud på landsdækkende plan samt skabe bedre mulig-
hed for effektmåling.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket
behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
Gadejuristen takker for muligheden for at afgive høringssvar og medgiver fuldt ud, at det bestemt er
hensigtsmæssigt at præcisere servicelovens § 101. En bestemmelse, der siden sin ikrafttræden i 2003 er
blevet fortolket meget forskelligt i først amterne, siden i kommunerne, ligeså i klageinstanserne.
Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at det i bemærkningerne til lovforslaget flere steder fremgår, at
so ial eha dli g af stof is rug er e ”so ialpædagogisk eller terapeutisk fu deret i dsats”. Dette
”terapeutisk” erstatter således det hidtidigt a ve dte ”ps kologisk”, til ed ude videre forklari g. Dette
fi der vi ek re de, særligt ift. de faglige svækkelse dette i de ærer. At være ”terapeut” er ikke e
beskyttet titel og med tanke på, at det over årene ikke nødvendigvis har været faglige kompetencer der har
kendetegnet den sociale behandlingsindsats og bestemmelsen siden 2003 således har rummet
” eha dli g” leveret af alt fra S ie tolog til å dedrætsterapeuter sa t eks’ere ude a dre ko pete er,
e d at a selv e ga g har været stofafhæ gig, å so i i u ”ps kologisk” fastholdes. I det hele
taget bør de faglige krav skærpes. Vi taler her i mange tilfælde om ekstremt udsatte mennesker, der kan
have et hav af psykiske/psykiatriske udfordringer udover den så komplekse tilstand rusmiddelafhængighed
og den tilstrækkelige faglighed i behandlingsindsatsen bør af alle anses som helt afgørende og på den
baggrund tilstræbes.
Gadejuristen, der yder retshjælp og anden støtte til de mest udsatte stofbrugere på gadeplan, oplever
generelt en meget stor forskel på, hvad kommunerne definerer som værende social behandling. Alt for
mange modtager reelt ingenting i kategorien, udover evt. ad hoc, når alt brænder på. Som bidrag til at sikre
et vist fagligt niveau, vil vi henstille til, at den sociale behandling fortsat defineres som en
”so ialpædagogisk eller e ps kologisk fu deret i dsats”, ger e suppleret ed diverse so ialfaglig i dsats,
og samtidig præciserer nødvendigheden af at begge indsatser er til stede og derfor kan leveres.
Gadejuristen er bekendt med kommuner, hvor det anføres, at der ikke forefindes tilbud om
psykologsamtaler som del af behandlingsindsatsen og hvor den enkelte stofbruger ved behov for
psykologsamtaler henvises til egen læge med henblik på at få en henvisning til psykolog, hvilket oftest
indebærer en egenbetaling man blot ikke er i stand til at afholde. Det er muligt, at ministeriet er bekendt
med samme, men det bør ikke føre til en sådan generel faglig forringelse og da slet ikke uden nærmere
redegørelse herfor.
Behandlingsplaner
I Gadejuristen ser vi en tiltrængt forbedring jf. forslaget ift. det skærpede fokus på udarbejdelse af
behandlingsplaner ved behandlingens start, samt løbende vurdering og justering af behandlingsplanen
efter konkret behov til sikring af kontinuerlig sammenhæng mellem problem, behov og den behandling
mv., der iværksættes og løbende ydes.
Gadejuristen har i den konkrete retshjælp gennem årene set, at behandlingsplaner er fraværende i alt for
mange sagsforløb, ligesom vi har set, at hvis der overhovedet foreligger en behandlingsplan, kan den være
mangelfuld, uopdateret og alt for ofte slet ikke brugbar som redskab ift. behandlingsindsatsen. Ofte er
behandlingsplanen end ikke udarbejdet eller justeret efter de behov, som den enkelte stofbruger har
efterspurgt hjælp til.
14 dages fristen
Fristen på 14 dage for iværksættelse af den konkrete behandlingsindsats, bør også omfatte den der
allerede er indskrevet i ambulant behandling og som følge af ændret oplevet behandlingsbehov søger
eksempelvis dag- eller døgnbehandling. Alternativet er det absurde, at man skal lade sig helt udskrive for
at aktivere 14 dages fristen, mens vi igen og igen ser, at ansøgning om fx døgnbehandling som allerede
indskrevet i ambulant behandling, også selv om der hverken foreligger behandlingsplan eller reelt ydes
(nævneværdig) ambulant social behandling, kan tage både måneder og år, før der træffes afgørelse.
Frit valg – behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det der er visiteret til
Gadejuristen støtter ligeledes fortsættelsen af nugældende stk. 4 og stofbrugerens mulighed for at vælge at
blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det der er
visiteret til. Gadejuristen oplever i idlertid et klart ehov for e præ iseri g af, hvad ”tilsvare de karakter”
betyder.
Eksempelvis er Gadejuristen bekendt med en sag, hvor der blev givet afslag på benyttelse af det frie valg af
andet behandlingstilbud med den begrundelse, at dette andet tilbud indeholdt muligheden for
psykologsamtaler. Der var her tale om ambulante behandlingstilbud, begge godkendt til behandling efter
servicelovens § 101, som det fremgår af Tilbudsportalen. Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet
behandling, men under klagesagens (lange) sagsbehandlingstid, var stofbrugeren blevet udskrevet fra det
kommunale behandlingssted, da pågældende ikke var mødt op til behandling der, et behandlingssted som
pågældende i øvrigt kendte indgående fra tidligere behandling, som vedkommende ikke profiterede af.
Et andet eksempel handler om døgnbehandling, hvor der blev givet afslag på at benytte det frie valg, da
kommunen vurderede, at det behandlingssted stofbrugeren pegede på ikke var af tilsvarende karakter, da
det behandlingstilbud kommunen pegede på kørte gruppebehandling på en måde, som ingen andre
behandlingstilbud i Danmark gør. Afgørelsen blev påklaget og borgeren fik medhold, men så sent, at
vedkommende havde oplevet sig nødsaget til at tage imod det døgnbehandlingstilbud kommunen havde
peget på, da hans forhold indebar, at han ikke kunne afvente klagesagens behandling.
Eksemplerne på kommunernes regulære modarbejdelse af stofbrugernes anvendelse af det frie valg er
mange og dette har været problematisk håndteret hos visiterende myndighed fra 2003. Det kunne nok
være hensigtsmæssigt at få dette fænomen afdækket nærmere. Man får i hvert fald fra tid til anden indtryk
af en egentlig de-facto umyndiggørelse.
De e este elses ”frie valg” ør nu i videst mulige udstrækning bringes på omgangshøjde med det frie
valg i sundhedslovens § 142.
Gavekort
Gadejuristen støtter forslagets hjemmel til at anvende gavekort som et element i den sociale behandling.
Det virker og det vidste vi allerede fra diverse forskning også før metodeprogrammet (2012) blev indledt.
Nu ved vi så, at det også virker i Danmark.
Henset til den foreliggende evidens mener vi til gengæld ikke, at det bør være overladt til kommunerne
hver især selv at afgøre, om man overhovedet vil benytte sig af muligheden for at anvende gavekort i
behandlingen, hvem hhv. hvilke grupper det skal gælde for mv. Dette vil i øvrigt heller ikke understøtte den
større ensartethed udkastet til lovforslaget ellers angiver at have til formål.
Fastholdes denne del uanset, må man specifikt redegøre for i bemærkningerne, hvilken betydning det har
ift. rækkevidde af det såkaldt ”frie valg”. Ka de visiterede til f a ula t so ial eha dli g i e
kommune, der ikke har tilvalgt brug af gavekort via det frie valg vælge et behandlingstilbud af i øvrigt
tilsvarende karakter i en anden kommune eller hos en privat aktør, men hvor gavekortet er et supplerende
element?
ASI
Lovforslagets tilgang til ASI værdsætter vi. Det har været et helt uhyrligt omfattende instrument, der har
været yderst lemfældigt anvendt og som i rigeligt mange tilfælde har været gennemført også ift.
behandlingssøgende svært abstinente mennesker og er her blevet oplevet af behandlingssøgende som
deciderede overgreb.
Med venlig hilsen
Nanna
Gadejuristen
Nanna W. Gotfredsen, leder, cand. jur.
Værnedamsvej 7A, 1.
DK-1819 Frederiksberg C
Tlf. 33 31 00 75
Fax 33 31 00 78
Mobil 26 79 19 69
nwg@gadejuristen.dk
www.gadejuristen.dk
KABS – Ledelse og administration www.kabs.dk Bakken 3 2600 Glostrup kabs@glostrup.dk 4511 7500
Høringssvar vedr. styrket behandlingsgaranti for
personer med et stofmisbrug mv.
Indledningsvis takker vi for at blive inddraget i høringen og kunne bidrage med relevante kommentarer til
det fremsatte lovforslag. Selvom KABS er Glostrup kommunes misbrugscenter optræder KABS for de øvrige
kommuner (mere end 40) som leverandør af misbrugsbehandling, hvorfor KABS i særlig grad genkender
behovet for at tydeliggøre og præcisere bestemmelserne for behandling af stofmisbrug jf §101 i lov om
social service i praksis.
KABS har som følge at høringsberettigelsen nedsat en arbejdsgruppe af ledere og behandlere til at
gennemgå og diskutere perspektiverne i lovforslaget. Høringssvaret består først af en sammenfatning af
pointer og herefter et bilag med motiveret kommentering pointerne i høringssvaret.
KABS’ sammenfattende kommentarer og anbefalinger til lovforslaget
• Der er behov for, jf. stk. 13, at Børne- og socialministeren konkretiserer indholdet i afdækningen af
personens problemer og behov, herunder præcisere behovet for tværfaglighed i afdækningen,
således at afdækningen også omfatter sundhedsfaglige forhold. Ofte afdækkes under
behandlingsforløbet nye problemer og behov og konkretiseringen bør afgrænse den afdækning,
som er tilstrækkelig for udarbejdelse af en behandlingsplan.
• Det bør præciseres at afdækningen af borgerens problemer og behandlingsbehov skal tage
udgangspunkt i en tværfaglig afdækning og vurdering.
• § 13 bør omfatte en hjemmel til Børne- og socialministeren om at fastsætte nærmere regler for
udformningen af behandlingsplan, jf. stk. 8. Med tidsfristen på 14 dage er der behov for at få
præciseret forventninger til f.eks. koordination med øvrige myndigheder.
• Det bør overvejes om ikke borgere med stofmisbrug bør ligestilles med borgere med
alkoholmisbrug som kan henvende sig og komme i ambulant behandling (endda anonymt) indenfor
14 dage på godkendte behandlingssteder uden forudgående kommunal visitation.
• Borgeren bør have en ret til at selv at finde alternativt behandlingstilbud såfremt 14-dages
behandlingsgarantien ikke opfyldes.
• Der er behov for at anvendelse af gavekort præciseres. Vi er generelt positive, men frygter at stå i
en situation, hvor borgerne i behandling bliver utilfredse med forskelsbehandling, som udøves at
personalet. Vi synes derfor at der bør være en afgrænsning på stoftype, alder og
anvendelsestidspunkt:
o Gavekort bør anvendes i en opstartsperiode, indtil behandlingsresultaterne i sig selv
motiverer til fastholdelse
o For opiatmisbrugere, som modtager substitutionsbehandling og som ofte er i mangeårige
behandlingsforløb, forekommer det ikke nødvendigt med yderligere incitamenter for at
fastholde i behandling. Dog vil initial godtgørelse af befordringsudgifter formentlig kunne
tiltrække flere brugere.
o Det vil næppe være motiverende såfremt ældre brugere med fast indtægt tilbydes
gavekort, måske tværtimod.
o På et behandlingssted som KABS, som rummer brugere fra mange kommuner, bør der være
ensartede regler for anvendelse af gavekort. Dette kan understøttes af en præcisering af
reglerne og af en hjemmel til fastsætte egne regler.
KABS – Ledelse og administration www.kabs.dk Bakken 3 2600 Glostrup kabs@glostrup.dk 4511 7500
Bilag 1 – Motivation af pointer og anbefalinger
Afgørelse om behandling og afdækning af borgeren problemer og behov
Målgruppen for Servicelovens § 101 er som anført i ændringsforslaget, kendetegnet ved at have behov for
en helhedsorienteret og koordineret indsats. Derved står misbrugsbehandlingen sjældent alene, men ofte i
kombination med flere parallelle indsatser.
Af lovforslaget præciseres sammenhængen mellem den helhedsorienterede afdækning og Servicelovens §
141 a gåe de ”Ha dlepla er på vokse o rådet” til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne samt personer med alvorlige sociale problemer.
Desuden præciseres det, at den konkrete behandlingsplan iht. misbrugsbehandlingen bør koordineres med
borgerens eventuelle handleplan, som har til formål at samle de forskellige indsatser borgeren modtager
evt. fra andre instanser.
Intention om at skabe helhed i misbrugsbehandlingen i sammenhæng med de øvrige indsatser, er yderst
relevant. Dog ønskes en præcisering af den konkrete udmøntning af det koordinerende samarbejde mellem
de involverede aktører i praksis. Dette skønnes særligt relevant i de tilfælde, hvor misbrugsbehandlingen
varetages af andet offentligt eller privat behandlingstilbud, og hvor behandlingen umiddelbart ikke finder
sted i nærheden af den visiterende myndighed. Ved at udforme et fælles grundlag med en tydelig angivelse
af, hvorledes denne koordinering tilsikres, kan ændringsforslagets stk. 8 understøttes på relevant vis,
således at der fra behandlingens start kan udarbejdes en behandlingsplan, der sikre sammenhæng mellem
borgerens problemer og behov, og den behandling der iværksættes.
Generelt finder KABS en nuanceforskel mellem De Nationale Retningslinjer for social misbrugsbehandling
(DNR) og lovforslaget idet DNR lægger vægt på en fyldestgørende afdækning medens lovforslaget knytter
afdækning af borgerens problemer og behov til behandlingsgarantien på 14 dage. Det bør derfor
præciseres hvilken faglig dybde afdækningen skal afspejle i forbindelse med overholdelse af
behandlingsgarantien. I KABS har vi allokeret tværfaglige ressourcer til afdækning af borgerens problemer
og behov for såvel social- som lægelig stofmisbrugsbehandling indenfor de første 14 dage. Til trods herfor
viser der sig ofte flere problemer og behov efter visitation til behandling og behandlingsopstart i henhold til
borgerens behandlingsplan. I lovforslaget bør det præciseres at afdækningen skal være tværfaglig for at
sikre muligheden for hurtigt at identificere borgerens problemer og behandlingsbehov.
Behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug og borgerens frie valg
KABS er enig i Børne- og socialministeriets vurdering om at borgerens ret til social behandling af
stofmisbrug senest 14 dage efter anmodning om behandling er afgørende for at sikre en effektiv
behandlingsindsats. Undersøgelsen af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med
et stofmisbrug viser at der er forskel på kommunernes tolkning af den eksisterende behandlingsgaranti. I
den anledning har KABS diskuteret hvorfor borgerens ret til social stofmisbrugsbehandling ikke ligestilles
med borgerens ret til alkoholmisbrugsbehandling. Her kan borgere henvende sig og opstarte direkte i
ambulant alkoholbehandling på godkendte behandlingssteder uden forudgående kommunal visitation.
Dermed sikres borgeren både nem og hurtigt adgang til behandling og samtidig styrkes borgerens frie valg.
I en sådan ordning forpligter det behandlingsstedet til at tage en aktiv rolle i forhold til identifikation og
koordination af andre behov for hjælp og støtte. Dagbehandling og døgnbehandling i alkoholbehandling
KABS – Ledelse og administration www.kabs.dk Bakken 3 2600 Glostrup kabs@glostrup.dk 4511 7500
kræver kommunal visitation, hvilket giver kommunerne mulighed for at kvalitetssikre dyrere
behandlingsforløb.
I det nuværende lovforslag har KABS endvidere diskuteret hvorvidt borgerens retsstilling bør styrkes med
retten til at vælge frit mellem ambulante behandlingstilbud såfremt der ikke er iværksat behandling efter
14 dage fra borgerens anmodning.
Udarbejdelse af behandlingsplan
Jævnfør ændringsforslaget medfører ordningen, at der umiddelbart efter indskrivning på et
behandlingstilbud og ved behandlingens start, udarbejdes en behandlingsplan i samarbejde med borgeren
med henblik på at modsvare dennes behandlingsbehov. Det understreges ligeledes, at såfremt der er
udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens § 141, vil behandlingsplanen fortsat med fordel kunne
koordineres med denne.
Med lovændringen skærpes kravet om hurtigt at sikre en relevant behandlingsplan, hvilket stiller høje krav
til den indledende afdækning af behandlingsbehovet, inddragelse af andre aktører samt koordinering af og
hensyntagen til parallelle indsatser. Idet målgruppen for misbrugsbehandlingen blandt andet omfatter
borgere med multiple problemforhold, bør det overvejes, om det er realistisk at kunne fastsætte en
relevant behandlingsplan indledningsvist i behandlingsforløbet. Det bør præciseres i hvilken dybde
afdækningen og udarbejdelsen af behandlingsmål skal foregå samt at behandlingsplanen bør være baseret
på en tværfaglig kompetence således at borgerens behov mødes med rette faglige behandlingsmuligheder.
Det bør ligeledes overvejes at kravet om kommunal opfølgning efter 1 og 6 måneder efter afsluttet
behandling, jf Bekendtgørelse 430 af 3. april 2014, med udgangspunkt i behandlingsplanen skal udvides til
at dække alle borgeren uanset om udskrivningsårsagen var planlagt eller uplanlagt. Hvilket vil styrke
formålet om at forebygge tilbagefald eller tilbyde borgen hjælp tidligt i forløbet, hvis der sker et tilbagefald.
Kommunen skal kunne anmode behandlingsstedet om at foretage denne opfølgning.
Anvendelse af gavekort i forbindelse med behandling af personer med et stofmisbrug
KABS har med interesse fulgt Metodeprogrammet og særligt de behandlingsprogrammer der anvendte
gavekorts som værktøj til at fastholde og motivere borgeren i behandling. Contingency Management
metoden er endvidere udbredt i blandt andet USA som led i forskellige behandlingsindsatser.
KABS har diskuteret fordele og ulemper ved anvendelsen af gavekort. Hvor Metodeprogrammet rettede sig
mod unge og yngre voksne med et behandlingskrævende brug af cannabis og/eller stimulantia, lægger
lovforslaget op til at belønningsmetoden kan implementeres for alle målgrupper i behandling uanset alder
og stofproblematik. Det finder vi problematisk idet nogle målgrupper kendetegnes ved årelange
behandlingsforløb, medens andre kendetegnes ved at have behov for anden form for belønning end
gavekort. En tredje målgruppe er de borgere som er i fast arbejde og som derfor ikke vil se positivt på
gavekortbelønningsstrategien. Derfor bør ordningen med anvendelse af gavekort præciseres ift
målgrupper. Alternativt bør det overvejes om gavekort kun skal understøtte initial fastholdelse i
behandlingen og om dette over tid kan virker som motivationsunderstøttende? Belønningsordningen bør
endvidere kunne udvides således at andre belønningsmidler end gavekort kan anvendes. Eksempelvis kan
belønning ifm af befordringsgodtgørelse være mere værdifuld for borgere der skal benytte offentlig
transport til og fra behandlingsstedet. Madordninger til at tage med hjem kunne være et andet eksempel.
Et andet problem som KABS har diskuteret er ordningens forslag om at kommunalbestyrelsen skal beslutte
om gavekort skal anvendes som led i behandlingen. Dette forventes at kunne bidrage til en forskelligartet
KABS – Ledelse og administration www.kabs.dk Bakken 3 2600 Glostrup kabs@glostrup.dk 4511 7500
misbrugsbehandling i kommunerne og ordningen kan skabe grundlag for konflikter på behandlingssteder
hvor borgere fra forskellige kommuner med hver sine belønningsgrundlag eller mangel på samme
behandles. Det bør i stedet overvejes om behandlingsstederne selv kan beslutte om de vil anvende
gavekort som led i behandlingen og endvidere bør størrelsen (varighed og pris) af belønningsordningen i så
fald bestemmes på et nationalt niveau.
Sidst men ikke mindst bør belønningsstrategien bredes lidt ud således at belønningen også kan ske som led
i andre resultater end stabilt fremmøde. Eksempelvis kunne belønningsordningen vedrøre borgerens
opnåelse af behandlingsmål, reduktion af misbrug, aktive deltagelse i parallelle indsatser med videre.
Niels Arendt Nielsen
KL
Børne - Socialministeriet
Holmens Kana 22
1060 København K
KL høringssvar ændring af lov om socialservice - styrket be-
handlingsgaranti stofmisbrug
KL har modtaget udkast til lovforslag om en styrket behandlingsgaranti
for personer med et stofmisbrug.
KL er tilfreds med, at behandlingsgarantien på 14 dage ikke er blevet
ændret. KL er også tilfreds med, at der iværksættes forskellige initiativer,
som styrker kvaliteten i behandlingen af borgere med et stofmisbrug.
Registreringen af, om behandlingsgarantien overholdes viser, at kommu-
nerne i et yderst begrænset tilfælde ikke overholder behandlingsgaran-
tien. Det er derfor glædeligt, at fremfor, at nedsætte behandlingsgaran-
tien opstilles nogle klare og mere præcise kriterier for hvornår behand-
lingsgarantien på 14 dage anses for overholdt. Dette vil være medvir-
kende til, at reducere de tvivlsspørgsmål, der har været.
KL og kommunerne efterstræber konstant, at bruge evidensbaseret meto-
der i deres behandlingstilbud. Brugen af gavekort og lignende incitamen-
ter har vist sig virksom i behandlingen. Der er derfor tilfredsstillende, at
brugen af disse virkemidler kan udbredes til alle behandlingstilbud og at
de gøre skattefrie.
KL og kommunerne er meget optaget af kompetenceløft af medarbejder-
gruppen på rusmiddelområdet, og i det forbindelse er det tilfredsstillende,
at regeringen også har fokus på dette tema. KL vil gerne indgå i dialog
med Børne- Socialministeriet og socialstyrelsen om udvikling og gennem-
førsel af forskellige kom petenceløfts initiativer.
Dato: 18. januar 2019
Sags ID: SAG-2013-01134
Dok. ID: 2702013
E-mail: RAF@ki.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
     
  
  
Børne  –  og  socialministeriet  
Holmens  kanal  22  
1060  København  K  
                  Den  14.  januar  2019  
  
  
Høringssvar  vedrørende  lovforslag  om  ændring  af  lov  om  social  service  og  ligningsloven  (Styrket  
behandlingsgaranti  for  personer  med  et  stofbrug  m.v.)  
  
LOS  -­‐  Landsorganisation  for  sociale  tilbud  takker  for  muligheden  for  at  afgive  høringssvar  om  forslag  til  lov  
om  ændring  af  lov  om  social  service  og  ligningsloven.    
  
LOS  støtter  de  overordnede  principper  og  retningslinjer,  der  ligger  til  grund  for  lovforslaget,  der  er  grundigt  
gennemarbejdet  med  inddragelse  af  projekter  og  interessenter  på  området.  I  LOS  er  vi  optaget  af,  at  
private  dagtilbud  og  døgntilbud  kan  levere  den  rette  misbrugsbehandling  for  borgere  med  et  stofmisbrug  
samt  anden  hjælp  og  støtte  borgeren  måtte  have  behov  for.  I  høringssvaret  anfører  LOS  nogle  konkrete  
bemærkninger  til  lovforslaget.    
Helhedsorienteret  afdækning  af  borgernes  behov  for  social  behandling  af  stofmisbrug  
Med  den  foreslåede  §  101,  stk.  2,  i  serviceloven  tydeliggøres  det,  at  kommunalbestyrelsen  skal  træffe  
afgørelse  om  tilbud  om  social  behandling  af  stofmisbrug  på  baggrund  af  en  helhedsorienteret  afdækning  af  
borgernes  problemer  og  behov,  således  at  det  sikres,  at  borgerne  modtager  den  rette  behandling,  som  
bedst  modsvarer  deres  problemer  og  behov.  Med  den  foreslåede  §  101  stk.  3,  i  serviceloven  kan  
kommunalbestyrelsen  anmode  et  behandlingstilbud  om  at  foretage  denne  afdækning  jf.  det  foreslåede  §  
101  stk.  2.    LOS  ser  positivt  på,  at  afdækningen  af  borgernes  behov  vil  kunne  foretages  på  et  
behandlingstilbud,  som  har  kendskab  til  målgruppen  og  ekspertisen  i  forhold  til  behandling  af  stofmisbrug.  
LOS  antager  på  baggrund  af  bemærkningerne,  at  servicelovens  §  101  stk.  2,  skal  finde  anvendelse  på  både  
offentlige  og  ikke-­‐offentlige  behandlingstilbud.  LOS  foreslår  derfor,  at  loven  udformes  på  en  måde,  således  
at  det  præciseres  at  afdækningen  af  borgernes  behov  efter  servicelovens  §  101  stk.  2,  kan  foretages  på  et  
offentligt  eller  ikke-­‐offentligt  behandlingstilbud.  
Udarbejdelse  af  behandlingsplan  
Med  den  foreslåede  §  101,  stk.  8,  i  serviceloven  får  kommunalbestyrelsens  pligt  til  at  sørge  for,  at  
behandlingstilbuddet  ved  behandlingens  start  udarbejder  en  behandlingsplan  i  samarbejde  med  borgeren,  
der  med  fordel  kan  koordineres  med  den  udarbejdede  handleplan  jf.  servicelovens  §  141.  LOS  ser  positivt  
på,  at  kommunalbestyrelsen  har  pligt  til  udarbejdelsen  af  en  behandlingsplan  for  borgeren  for  at  
understøtte  borgerens  motivation  og  ejerskab  til  behandlingen  samt  en  systematisk,  målrettet  og  
sammenhængende  tilrettelæggelse  af  behandlingsforløbet  og  sammenhæng  mellem  de  forskellige  
indsatser,  som  borgeren  modtager.    
  
Med  venlig  hilsen    
  
  
Malene  Larsen           
Juridisk  konsulent  
Høringssvar
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og lig-
ningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmis-
brug m.v.)
Børne- og Socialministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af lov om
social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med
et stofmisbrug m.v.) i høring.
Lægeforeningen har ingen indholdsmæssige bemærkninger, men har be-
mærkninger af lovteknisk karakter.
Lovforslagets udkast til § 101, stk. 1-8 lyder:
Ӥ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af personer med et
stofmisbrug.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1
på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og
behov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at fore-
tage den i stk. 2 nævnte afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendel-
sen til kommunen.
Stk. 5. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behand-
let i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter
som det, der er visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 6. Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen vælger at blive be-
handlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommu-
nalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis hensynet til per-
sonen taler for det.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved be-
handlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre
sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket ved den i
stk. 2 nævnte afdækning, og den behandling der iværksættes.”
Sundhedslovens § 142 fastlægger tilsvarende rammerne for at modtage
stofmisbrugsbehandling, herunder fx tidsfristen herfor. Bestemmelsen lyder:
”§ 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som ønsker at komme i
stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service, en
vederlagsfri lægesamtale.
Stk. 2. En samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden iværksæt-
telse af stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social ser-
vice.
Formanden
14. januar 2019
Sagsnr: /1671646
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 35448500
Tlf.: 35448222 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: mee@DADL.DK
www.laeger.dk
Side 2/2
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et stofmisbrug, ve-
derlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling
i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner el-
ler ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regions-
råd eller private institutioner.
Stk. 5. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser
i regionen behandlingstilbud m.v., jf. stk. 3, til rådighed for kommunerne og
yder faglig bistand og rådgivning.
Stk. 6. Behandling i henhold til stk. 3 skal iværksættes, senest 14 dage efter
at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt
sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig behandling med af-
hængighedsskabende lægemidler.
Stk. 7. En person, som er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan
vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end
den, hvortil bopælskommunen har visiteret, medmindre der er tale om læ-
gelig behandling med diacetylmorfin (heroin). En institution kan afvise at
modtage en person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan
dog kun afvise at modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det
er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 8. Fristen i henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at blive
behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bo-
pælskommunen har visiteret.”
Det er Lægeforeningens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at de
samme forhold, bl.a. ansvarlig myndighed, tidsfrist, fravigelse af tidsfristen,
offentligt/privat behandlingstilbud m.v. reguleres flere steder – i sundhedslo-
ven og i lov om social service, da det kan give anledning til misforståel-
ser/uklar retsstilling. Lægeforeningen kan derfor foreslå, at den foreslåede
affattelse af § 101, stk. 1-8 tilpasses hertil, således at der henvises til sund-
hedslovens regler, hvor sammenfald indholdsmæssigt. Modsat, at bestem-
melser, som indeholder forskelle, fx om udarbejdelse af en behandlingsplan,
som inddrager sociale forhold, set i forhold til sundhedslovens lægesamtale,
som fastlægger den lægelige behandlingsplan, herunder medicinsk. Tilsva-
rende kan det også være relevant at tydeliggøre fx fravalget af det frie valg
af behandlingssted.
Med baggrund i ovenstående ønsker Lægeforeningen således, at der ikke
sker ”dobbeltregulering”, men at lov om social service henviser til sundheds-
loven, og at ændringen af lov om social service tydeliggøres for så vidt an-
går den sociale indsats og behandlingsplan, som sammen med den lægefag-
lige indsats er helt nødvendig og relevant.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
1
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om social service og
ligningsloven (styrket behandlingsgaranti for personer med stofmisbrug m.v.)
Overordnede bemærkninger
Selveje Danmark har den 17. december modtaget et udkast til lov om ændring af lov om social service
og ligningsloven (styrket behandlingsgaranti for personer med stofmisbrug m.v.) i høring fra Børne- og
Socialministeriet. Selveje Danmark har med interesse læst udkastet og stiller sig overordnet positivt til
udkastets tydeliggørelse af bestemmelserne for social behandling af stofmisbrug efter § 101 i lov om
social service.
Selveje Danmark ser det som positivt, at lovforslaget retter op på nogle af de problemstillinger, som
den tværministerielle rapport Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for
personer med et stofmisbrug fra oktober 2018 viser. Nemlig at der i forhold til den sociale behandling
af stofmisbrug er forskel på kommunernes tolkning af de eksisterende regler for behandlingsgarantien,
herunder særligt i forhold til forløbet fra en borger anmoder om behandling, og til behandlingen skal
være iværksat senest 14 dage efter.
Selveje Danmark efterlyser dog, at lovforslaget i højere grad tydeliggør borgernes ret til frit valg
mellem et offentligt eller privat behandlingstilbud. Selveje Danmark savner også, at kommunernes
forpligtelse til at at oplyse borgerne om det frie valg fremgår direkte af loven. Den tværministerielle
rapport fra oktober 2018 dokumenterer, at brugerrepræsentanterne ofte oplever, at kommunerne og
de kommunale behandlingssteder ikke informerer brugerne om retten til frit valg, hvorfor brugerne
ofte ikke kender til og anvender deres ret. Det har store negative konsekvenser for de private
behandlingstilbud, herunder selvejende tilbud, som får færre borgere i behandling, end de ville have
kunnet opnå, hvis borgerne kendte til det frie valg. Manglende omsætning har negativ betydning for
det enkelte tilbuds økonomi og kan medføre lukning eller afspecialisering grundet dårlig økonomi.
Kommunernes manglende information om frit valg skaber en uacceptabel konkurrenceforvridning
mellem de offentlige og private behandlingstilbud, da sidstnævnte i høj grad er afhængig af, at
brugerne via kommunens information får kendskab til og kan benytte sig af det frie valg. Endelig har
det store negative konsekvenser for brugerne, der i henhold til den tværministerielle rapport tillægger
det frie valg stor betydning, og som grundet deres manglende kendskab til det frie valg risikerer at gå
glip af den behandling, der bedst matcher deres ønsker og behov.
Selveje Danmark har nedenstående specifikke kommentarer til udkastet.
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att: Christine Staugaard Rasmussen, csra@sm.dk,
9. januar 2019
11. januar 2019
2
Specifikke bemærkninger
Vedr. §101 stk. 2 Afgørelse om behandling sker på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af
personens problemer og behov
Selveje Danmark finder det positivt, det med den nye § 101, stk. 2 tydeliggøres, at kommunens
beslutning om social behandling af stofmisbrug skal ske på baggrund af en helhedsorienteret
afdækning af borgerens problemer og behov.
Selveje Danmark er også positivt stemt over, at ordningen medfører, at der skal foregå en afdækning af
borgerens behov, en visitering af borgeren til et effektivt behandlingstilbud og påbegyndelse af
behandling inden for behandlingsgarantiens fristen på 14 dage. Selveje Danmark mener, det er
særdeles positivt, at bestemmelserne vedrørende tidsfrist tydeliggøres, så borgerens retssikkerhed
styrkes, og borgeren hurtigst muligt kommer i behandling, mens vedkommende stadig er motiveret.
Vedr. § 101 stk. 3 Anmodning om et behandlingstilbuds afdækning af personens problemer og behov
Selveje Danmark finder det positivt, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede § 101, stk. 3 kan
anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen af borgerens problemer og behov, da et
behandlingstilbud med kendskab til målgruppen og ekspertisen i forhold til behandling af stofmisbrug,
med større præcision vil kunne afdække den pågældende borgers behov.
Selveje Danmark ser det også som positivt, at der med lovforslaget indføres metodefrihed, så der ikke
længere stilles krav om, at der skal benyttes et bestemt redskab til at afdække borgerens problemer og
behov.
Vedr. stk. 4-7 og 12 Behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug og borgerens frie valg
Selveje Danmark har med tilfredshed noteret sig, at borgerens ret i forhold til behandlingsgaranti
for social behandling af stofmisbrug videreføres.
Vedr. § 101 stk. 5 Behandling i offentligt eller privat regi
Selveje Danmark mener, det bør fremgår af loven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet på at oplyse
borgere, der har behov for stofmisbrugsbehandling, om, at de har ret til frit at vælge mellem
behandling i et privat eller offentligt behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, borgerne er
visiteret til efter stk. 1 og 2.
Vedr. § 101, stk. 8 Krav om udarbejdelse af behandlingsplan fra behandlingens start
Selveje Danmark finder det positivt, at kommunalbestyrelsen, med det foreslåede nye § 101, stk. 8, får
pligt til at sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan,
3
der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket, jf. det
foreslåede § 101, stk. 2, og den behandling der iværksættes.
Vedr. § 101, stk. 9 -11 Anvendelse af gavekort under behandlingsforløb
Selveje Danmark er positiv over for, at kommunalbestyrelsen med det foreslåede nye § 101, stk. 9 kan
anvende gavekort i social behandling af stofmisbrug og under behandlingsforløbet med henblik
på at fastholde borgeren i behandling. Selveje Danmark finder det også positivt og hensigtsmæssigt, at
værdien af gavekort ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
ydelser.
Endelig er Selveje Danmark positiv over for, at den foreslåede ordning i den nye § 101, stk. 9 om
anvendelse af gavekort i social behandling af stofmisbrug også kan anvendes som led i behandlingen af
børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter stk. 12 eller er i et tilbud efter §
52, stk. 3.
Afsluttende bemærkninger
Selveje Danmark har ikke yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm
Politisk konsulent, Selveje Danmark
Mail: ksk@selveje.dk
Mobil: 41 87 08 04
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
socialtilsynnord@hjoerring.dk
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail til:
csra@sm.dk
Den 18-01-2019
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Sagsnummer 2017-5228 - Høring over udkast til lov om ændring af lov om
social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med
et stofmisbrug m.v.)
Børne- og Socialministeriet sendte den 17. december 2018 udkast til lov om ændring
af lov om social service og ligningsloven i høring hos blandt andet Socialtilsyn Nord,
Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive
høringssvar.
Socialtilsyn Nords kommentarer til ændringsforslaget følger nedenfor:
Helhedsorienteret afdækning af persons problemer og behov
Det fremgår af udkastet til lov om ændringer § 1, stk. 2, at der efter servicelovens §
101 stk. 2 og 3 skal foretages en helhedsorienteret afdækning af personens
problemer og behov. Denne afdækning kan kommunen anmode
behandlingstilbuddet om at foretage.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering at det er uklart om alle behandlingstilbud, skal
kunne levere en helhedsorienteret afdækning af personers problemer og behov, eller
om det kræver noget særligt.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at det er uklart om der er tale om en selvstændig
ydelse som skal fremgå af tilbudsportalen, og som socialtilsynet skal føre tilsyn med.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med afdækningen også
er at afdække sociale og adfærdsmæssige problemer herunder eventuelle psykoser,
svære personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser. Det er Socialtilsyn
Nords vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke er alle behandlingstilbud, der
kan rumme borgere med disse øvrige diagnoser eller lidelser.
Gavekort
Det fremgår af § 1, stk. 2, at der i servicelovens § 101 stk. 9 og 10 er mulighed for at
give personer med et stofmisbrug gavekort, som motivation for at fastholde
behandlingen.
Side 2
Det angives, at der kun fastsættes yderligere regler i en bekendtgørelse om brugen
af gavekort, hvis det findes nødvendigt, eksempelvis i forhold til antal af gavekort
eller beløbets størrelse.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at det er en fordel, hvis man gør brug af
muligheden for at udstede en bekendtgørelse. Dette for at sikre mod for uens
praksis i forhold til antal gavekort og beløb på gavekort. Derudover er det socialtilsyn
Nords vurdering, at man i en bekendtgørelse ville kunne imødegå den
forskelsbehandling, som ville kunne opleves på opholdssteder og døgninstitutioner
for anbragte unge, hvor kun dem der er i stofmisbrugsbehandling, har mulighed for
at modtage gavekort.
-o0o-
Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Lene Skougaard
Magle på tlf. 72 33 69 38 eller e-mail lene.skougaard.magle@hjoerring.dk.
Med venlig hilsen
Sigrid Fleckner
Tilsynschef


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget,
Sundheds- og Ældreudvalget
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs-,
og Børneudvalg, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om forslag til Lov om
ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti
for personer med et stofmisbrug m.v.)
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2017 - 5228
Doknr.
663970
Dato
27-02-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 187 Bilag 1
Offentligt