Fremsat den 27. februar 2019 af transport-, bygnings - og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 27. februar 2019 af transport-, bygnings - og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Støtte til styrket indsats i udkantsområderne)
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, som ændret
ved lov nr. 1562 af 19. december 2017, § 3 i lov nr. 555 af
29. maj 2018 og § 34 i lov nr. 1711 af 27. december 2018
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 3, indsættes efter »§ 94, stk. 2«: »og 3«.
2. I § 15, stk. 7, ændres »63 b, stk. 2, i lov om leje« til: »13 a
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene«.
3. I § 93, stk. 1, ændres »Inden for en statslig udgiftsramme«
til: »Inden for den statslige udgiftsramme til byfornyelse og
den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse«.
4. § 94 affattes således:
Ȥ 94. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler
årligt udgiftsrammerne til de kommunalbestyrelser, som for-
inden har anmodet om at få del i de statslige udgiftsrammer,
jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme til byfornyel-
se, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommu-
ner efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kom-
munes behov for støtte til byfornyelse. Udgiftsrammen kan
dog anvendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopga-
ver, herunder kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg ef-
ter §§ 96 og 97.
Stk. 3. Den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfor-
nyelse, jf. § 93, fordeles mellem de ansøgende kommuner
efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes
behov for støtte til landsbyfornyelse.
Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til en ejer
om støtte, eller disponerer kommunalbestyrelsen på anden
måde således, at det udløser refusion efter denne lov, skal
kommunalbestyrelsen samtidig indberette det. Dette gælder
dog ikke tilsagn efter § 98. Statslig udgiftsramme til byfor-
nyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden
for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige
udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til
landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslut-
ninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den stats-
lige udgiftsramme til landsbyfornyelse. Transport-, byg-
nings- og boligministeren kan, når særlige forhold taler her-
for, dispensere fra kravet i 1. pkt.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Lovforslag nr. L 185 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-2872
CX000615
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en følge af finansloven for 2019, hvor
midlerne fra den ordinære byfornyelsesramme omprioriteres
til landsbyfornyelse. Midlerne fokuseres til landets landsby-
er og landområder, hvor der vurderes at være størst behov
for offentlig støtte til fornyelse af byerne, og hvor markeds-
kræfterne ikke kan afhjælpe problemerne.
Med Aftale om en vækstpakke fra juni 2014 (Regeringen,
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkepar-
ti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti) blev der for årene
2016-2020 afsat en pulje til landsbyfornyelse med 55,7 mio.
kr. pr. år (2016-pl). Denne pulje kan anvendes af 45 kom-
muner i landsbyer med færre end 3.000 indbyggere og i det
åbne land. Omprioriteringen af byfornyelsesrammen i fi-
nansloven for 2019 er en følge af anbefalingen om at for-
længe pulje til landsbyfornyelse samt tilføre yderligere mid-
ler til landsbyfornyelse, som blev fremsat i Udvalget for Le-
vedygtige Landsbyers rapport i foråret 2018. Den ompriori-
terede ramme til landsbyfornyelse og pulje til landsbyforny-
else er lagt sammen til én ramme til landsbyfornyelse.
Omprioriteringen af byfornyelsesrammen til landsbyfor-
nyelse kræver en ændring af lov om byfornyelse og udvik-
ling af byer (byfornyelsesloven), da loven er bygget op om
den ordinære byfornyelsesramme. Derfor skal der indsættes
en hjemmel i loven til at råde over de midler, der bliver flyt-
tet fra den ordinære ramme og omprioriteret til en ny ramme
til landsbyfornyelse.
Det foreslås, at midlerne til landsbyfornyelse skal kunne
anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åb-
ne land. Landsbyfornyelsesmidlerne vil blive fordelt til et
antal kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle, der af-
spejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse.
Derudover foreslås det, at rammen til landsbyfornyelse føl-
ger de samme regler, som var gældende for pulje til lands-
byfornyelse, dog således at reglerne om områdefornyelse og
genhusning vil være omfattet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udgiftsramme til landsbyfornyelse
2.1.1. Gældende ret
På de årlige finanslove er der for 2016-2020 afsat 55,7
mio. kr. (2016-pl) i hvert af årene til pulje til landsbyforny-
else. Puljen kan anvendes til arbejder, der udføres på ejen-
domme i byer med færre end 3.000 indbyggere og i det åbne
land af 45 kommuner. Puljen kan anvendes til bl.a. byg-
ningsfornyelse og kondemnering. Bygningsfornyelse er bl.a.
nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger. Der
ydes statslig refusion på 70 pct. frem til 1. marts 2019, hvor-
efter refusionen er 60 pct.
Puljen fordeles til de 45 ansøgningsberettigede kommuner
på baggrund af objektive kriterier, der afspejler den enkelte
kommunes behov for landsbyfornyelse. Puljemidlerne kan
anvendes i 24 måneder fra tildelingen. Midlerne anses for
anvendt, når kommunen har givet tilsagn om støtte. Uudnyt-
tede puljemidler, der ikke er anvendt inden for fristen, føres
tilbage til den samlede pulje, som udmeldes det efterfølgen-
de år.
Den ordinære byfornyelsesramme, jf. lov nr. 1228 af 3.
oktober 2016 om byfornyelse og udvikling af byer (byforny-
elsesloven) § 93, kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse,
friarealforbedringer, områdefornyelse og kondemnering i
både små og store byer. Med den ordinære byfornyelsesram-
me, som uddeles til samtlige kommuner, har kommunen
mulighed for at prioritere byfornyelsesindsatsen, f.eks. til
kommunens mindre byer. Det er dog op til den enkelte kom-
mune, om der gennemføres byfornyelse, og hvilken priorite-
ring der fastlægges.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ændring
På finansloven for 2019 er den statslige udgiftsramme til
byfornyelse omprioriteret til en ny landsbypulje. Denne pul-
je er lagt sammen med den eksisterende pulje til landsbyfor-
nyelse. Omprioriteringen af byfornyelsesrammen til lands-
byfornyelse er for årene 2019-2022. Omprioriteringen ud-
springer af det af regeringen nedsatte Udvalg for Levedygti-
ge Landsbyer, der anbefalede at forlænge pulje til landsby-
fornyelse og tilføre puljen flere midler. Forlængelsen af
landsbypuljen og tilførelsen af flere midler, skal styrke kom-
munernes fornyelsesindsats i landdistrikterne, ved bl.a. ned-
rivning af tomme og faldefærdige ejendomme, der skæmmer
byerne og landskabet. De statslige midler fokuseres til de
områder, der er hårdt trængte, og hvor markedskræfterne
alene ikke kan løse udfordringerne med overskydende og
faldefærdige boliger.
Lov om byfornyelse og udvikling af byer er med §§ 93 og
94 baseret på den på finansloven afsatte ramme til byforny-
else. Da de sammenlagte puljer til landsbyfornyelse er på en
anden finanslovskonto, er de ikke umiddelbart omfattet af
byfornyelsesloven. Derfor er det nødvendigt at ændre byfor-
nyelsesloven for at have hjemmel i lovens § 100 til at fast-
sætte en bekendtgørelse med de materielle regler for lands-
bypuljen.
Da de to puljer er lagt sammen, foreslås det at udvide an-
vendelsesmulighederne i forhold til pulje til landsbyfornyel-
se. Med den nye landsbyfornyelsesramme foreslås det såle-
des, at det skal være muligt at gennemføre områdefornyelse
i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land
imellem landsbyer. Det vil kunne være relevant i forhold til
landsbyklynger. Med områdefornyelse kan der sikres en hel-
2
hedsorienteret landsbyfornyelsesindsats, der kan sammen-
tænkes med bygningsfornyelse af de enkelte ejendomme.
Det foreslås også, at det skal være muligt at støtte genhus-
ning med rammen til landsbyfornyelse. Dette foreslås, da
genhusning er en obligatorisk indsats, når en bolig skal fra-
flyttes på grund af en beslutning omfattet at byfornyelseslo-
ven. Det kan være på grund af omfattende istandsættelser el-
ler kondemnering.
Rammen til landsbyfornyelse vil derudover kunne anven-
des til de samme byfornyelsesindsatser som pulje til lands-
byfornyelse kunne anvendes til.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser til § 1, nr. 1.
3. Konsekvenser for landdistrikterne.
Omprioriteringen fra byfornyelsesrammen til landsbyfor-
nyelsesrammen fokuserer ressourcer og midler til de mindre
byer i landdistriktsområderne, der således vil få ekstra støtte
til fornyelse af byerne. Det kan være ved istandsættelse eller
nedrivning af tomme og faldefærdige bygninger, der skæm-
mer landsbyerne og ved områdefornyelse. Dette vil sikre en
helhedsorienteret indsats i landsbyerne. Lovforslaget vurde-
res derfor at have positiv indflydelse på landdistrikterne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Udgiftsrammen til landsbyfornyelse, der skal forlænge og
udvide pulje til landsbyfornyelse, finansieres over den på fi-
nansloven for 2019 gennemførte omprioritering af de statsli-
ge midler til byfornyelse. Den foreslåede etablering af en
hjemmel til at udmønte midlerne har ikke i sig selv konse-
kvenser for de offentlige udgifter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU–retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. januar
2019 til den 31. januar 2019 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentati-
on, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen,
ATP Ejendomme, BAT-Kartellet, Boligselskabernes Lands-
forening, BOSAM, BygningsFredningsForeningen, Bygge-
skadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen, Center for Boligsocial Udvikling, Dan-
ske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske ARK
(Praktiserende Arkitekters Råd), Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Handi-
caporganisationer, DI, Danmarks Lejerforeninger, Danske
Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ældreråd, Det Centrale
Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejer-
nes Landsorganisation, Finans Danmark, Foreningen af
Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen til fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og
Pension, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Bebo-
erklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit,
KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision
– BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-
Fonden, Realdania, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Statens Byggeforsknings-
institut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning A/S, Søren Gar-
de Rådgivning og VIVE - Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
3
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
[Er i strid med de fem principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-regulering] /[Går videre
end minimumskrav i EU-regulering] (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 7, stk. 3, kan transport-, bygnings-
og boligministeren fastsætte nærmere regler om fordelingen
af udgiftsrammen, der er nævnt i § 94, stk. 2. Efter de gæl-
dende regler omfatter § 94, stk. 2, kun rammen til byforny-
else.
Efter den gældende § 100, kan ministeren fastsætte nær-
mere regler om gennemførelse af byfornyelsesloven samt
om kommunalbestyrelsens ydelse af støtte, ansøgnings- og
tilsagnsprocedurer, udbetaling og refusion, etablering og
støtte til friarealer, fordeling af udgiftsrammen samt regn-
skabsaflæggelse og revision efter lovens kapitel 3-6 a.
Med den foreslåede justering af ordlyden af § 7, stk. 3,
henvises således både til udgiftsrammen til byfornyelse og
til udgiftsrammen til landsbyfornyelse. Dette sikrer trans-
port-, bygnings- og boligministeren bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om fordelingen af landsbyfornyelses-
rammen til områdefornyelse.
Forslaget er en konsekvensændring af forslaget i § 1, nr.
4, om indsættelse af en udgiftsramme til landsbyfornyelse i
§ 94.
Med den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 7, stk. 3,
samt den gældende § 100 er det hensigten at udstede en be-
kendtgørelse om rammen til landsbyfornyelse. Denne be-
kendtgørelse vil bl.a. skulle indeholde regler om fordeling af
udgiftsrammen mellem de ansøgningsberettigede kommu-
ner, hvilke og hvor mange kommuner der er ansøgningsbe-
rettigede, hvilken refusionsprocent staten bidrager med,
hvornår kommunerne skal ansøge om del i rammen, samt
administrative regler om overdragelse af ramme mellem
kommunerne og anvendelsen af det administrative system
BYF2012. BYF2012 er det administrative system, hvor by-
fornyelsesbeslutningerne indtastes, og refusionen hjemtages
af den enkelte kommunalbestyrelse.
Endvidere vil bekendtgørelsen indeholde regler om, at der
kan ydes støtte til landsbyfornyelse i byer med færre end
4.000 indbyggere og i det åbne land.
Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvil-
ke byfornyelsesindsatser efter byfornyelsesloven udgifts-
rammen til landsbyfornyelse kan anvendes til. Det er hen-
sigten, at støtten bl.a. skal kunne anvendes til områdeforny-
else og istandsættelse af private udlejningsboliger, ejer- og
andelsboliger, forsamlingshuse og bygninger med lignende
anvendelse, støtte til nedrivning af private udlejningsboliger,
ejer- og andelsboliger samt erhvervsbygninger. Der vil lige-
ledes kunne ydes støtte til opkøb af nedslidte ejendomme
med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Der kan end-
videre ydes støtte til genhusning og kondemnering, som er
obligatoriske indsatser, når der er sundheds- eller brandfare i
en bolig.
Pulje til landsbyfornyelse har en forhøjet refusion på 70
pct. frem til 1. marts 2019. Herefter er refusionsprocenten
60 pct. I bekendtgørelsen er det således hensigten at fastsæt-
te en refusionsprocent på 60 pct. for udgiftsrammen til
landsbyfornyelse, ligesom det vil blive fastsat, at de ansøg-
ningsberettigede kommuner kan overdrage hele eller dele af
den efter § 94 tildelte ramme til andre kommuner omfattet af
rammen til landsbyfornyelse.
Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 15, stk. 7, skal senere lejefor-
højelser som følge af regulering af indfasningsstøtten efter §
15, stk. 2, ikke varsles over for lejerne, men gennemføres
alene ved udlejerens skriftlige meddelelse til lejerne efter
reglerne i lov om leje § 63 b, stk. 2.
Det foreslås at ændre henvisningen i byfornyelseslovens §
15, stk. 7, til lejelovens § 63 b, stk. 2, til boligreguleringslo-
vens § 13 a, da lejelovens § 63 b, stk. 2, er ophævet. Bolig-
reguleringslovens § 13 a svarer i sit indhold til lejelovens §
63 b, stk. 2. Den foreslåede ændring har således ingen ind-
holdsmæssige konsekvenser for hverken lejer eller udlejer.
Til nr. 3
Efter den gældende § 93, stk. 1, kan transport-, bygnings-
og boligministeren, inden for en statslig udgiftsramme, der
fastsættes på de årlige finanslove, bemyndige kommunalbe-
styrelsen til at give tilsagn om indfasningsstøtte, tilskud og
godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter by-
fornyelsesloven. Ligeledes kan ministeren bevilge kommu-
nalbestyrelsen refusion for de kommunale udgifter efter by-
fornyelsesloven.
Forslaget vedrører indsættelse af udgiftsrammen til lands-
byfornyelse i § 93 i byfornyelsesloven. Den gældende be-
stemmelse vedrører alene udgiftsrammen til byfornyelse.
Det foreslås at justere ordlyden af § 93, stk. 1, således at
”Indenfor en statslig udgiftsramme” ændres til ”Inden for
den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den statslige
udgiftsramme til landsbyfornyelse”. Dette er for at sikre en
hjemmel til at råde over de midler, der med finansloven for
2019 er omprioriteret fra den ordinære byfornyelsesramme,
som den gældende byfornyelseslov er bygget op om, til en
4
landsbyfornyelsesramme. Denne ramme er ikke omfattet af
byfornyelsesloven. Derfor er det nødvendigt at indsætte en
hjemmel, således at den nye ramme til landsbyfornyelse kan
anvende byfornyelseslovens regler.
Til nr. 4
Efter den gældende § 94, stk. 1, i byfornyelsesloven ud-
melder transport-, bygnings- og boligministeren senest den
1. marts hvert år årets udgiftsramme til byfornyelse til de
kommuner, der har ansøgt om del i rammen. Udgiftsrammen
kan udmeldes senere end 1. marts, hvis der foreligger særli-
ge omstændigheder.
Efter § 94, stk. 2, fordeles den samlede statslige udgifts-
ramme, jf. § 93, til de kommuner, der har ansøgt om del i
rammen. Fordelingen sker efter objektive kriterier, der af-
spejler den enkelte kommunes behov for støtte. En del af
udgiftsrammen kan anvendes til løsning af afgrænsede by-
fornyelsesopgaver. Det kan bl.a. være kondemnering og by-
fornyelsesforsøg efter byfornyelseslovens §§ 96 og 97.
Med den gældende byfornyelseslovs § 94, stk. 3, skal
kommunalbestyrelsen, når der meddeles tilsagn om støtte el-
ler på anden måde disponeres, således at det udløser refu-
sion efter byfornyelsesloven, indberette beslutningen. Indbe-
retningen skal ske i BYF2012. Hvis der gives tilsagn efter
lovens § 98, uden statslig refusion, er der ikke krav om
samtidig indberetning. Statslig udgiftsramme, som ikke er
udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte
frist, føres tilbage til den samlede statslige udgiftsramme.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan, når særlige
forhold taler herfor, dispensere fra kravet om samtidig ind-
beretning af tilsagn om støtte.
Det foreslås at nyaffatte § 94, stk. 1, således at den omfat-
ter både rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfor-
nyelse, der sættes ind i byfornyelseslovens § 93 med den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3. Det foreslås så-
ledes, at transport-, bygnings- og boligministeren årligt skal
meddele udgiftsrammerne til de kommunalbestyrelser, som
forinden har anmodet om at få del i de statslige udgiftsram-
mer, jf. § 93. Meddelelsen skal ske senest den 1. marts,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Med den nye formulering af § 94 vil både rammen til by-
fornyelse og rammen til landsbyfornyelse blive udmeldt af
transport-, bygnings- og boligministeren. Fristen for de årli-
ge udmeldinger vil fortsat være den 1. marts, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, der nødvendiggør en se-
nere udmelding.
Det foreslås at nyaffatte § 94, stk. 2, således at det specifi-
ceres, at bestemmelsen omhandler den statslige udgiftsram-
me til byfornyelse. Det skyldes, at der med indsættelse af
rammen til landsbyfornyelse, i den foreslåede ændring af §
93, er nødvendigt i § 94 at holde de to rammer adskilt. § 94,
stk. 2, foreslås ændret til, at den samlede statslige udgifts-
ramme til byfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte
ansøgende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler
den enkelte kommunes behov for støtte til byfornyelse. Ud-
giftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgrænsede by-
fornyelsesopgaver, herunder kondemnering mv. og byforny-
elsesforsøg efter §§ 96 og 97. Kondemnering er nedlæggelse
af forbud mod beboelse og/eller ophold i en bygning.
Med ændringen fastsættes det, at rammen til byfornyelse
fordeles mellem de ansøgende kommuner efter objektive
kriterier. Det foreslås ligeledes, at hele den statslige ramme
til byfornyelse skal kunne anvendes til afgrænsede byforny-
elsesopgaver, i stedet for kun en del af rammen. Med denne
undtagelse er det muligt at anvende byfornyelsesrammen til
specifikke byfornyelsesindsatser. Som udgangspunkt bliver
byfornyelsesrammen udmeldt til kommunerne, der kan an-
vende rammen til samtlige byfornyelsesindsatser. Som ek-
sempel har der tidligere været en kondemneringspulje, der
kunne ansøges af de kommuner, der ikke fik del i byfornyel-
sesrammen, når de havde kondemneringssager. Tidligere har
det kun været en del af rammen, der kunne anvendes til de
afgrænsede byfornyelsesopgaver. Med ændringen vil det
være muligt at anvende hele byfornyelsesrammen til de af-
grænsede byfornyelsesopgaver. Dette vil gøre anvendelsen
af rammen mere fleksibel.
Det foreslås at nyaffatte § 94, stk. 3, hvoraf det fremgår, at
udgiftsrammen til landsbyfornyelse fordeles til de ansøgen-
de kommuner. Med forslaget foreslås det at formulere det
nye stk. 3 således, at den samlede statslige udgiftsramme til
landsbyfornyelse, jf. § 93, vil blive fordelt mellem de ansø-
gende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler den
enkelte kommunes behov for støtte til landsbyfornyelse.
Det nye stk. 3 specificerer, hvordan rammen til landsby-
fornyelse fordeles. Dette er for at holde de to rammer ad-
skilt. Fordelingen af udgiftsrammen til landsbyfornyelse vil
ske efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kom-
munes behov for landsbyfornyelsesstøtte. Det forudsættes,
at der bl.a. lægges vægt på behovet for nedrivning af lang-
tidstomme boliger i åbent land og i byer med færre end
4.000 indbyggere, behovet for istandsættelse af udlejnings-
boliger samt ejer- og andelsboliger i byer med færre end
4.000 indbyggere og åbent land samt behovet for nedrivning
af udtjente erhvervsbygninger i byer med under 4.000 ind-
byggere. Endvidere indgår en faktor for yderområder, base-
ret på antallet af boliger i byer med færre end 4.000 indbyg-
gere eller i det åbne land, der har mere end 30 minutters kør-
selsafstand til en by med mere end 40.000 indbyggere. En-
delig indgår en faktor for negativ befolkningsudvikling i
kommunens byer med færre end 4.000 indbyggere og en
faktor for kommunens indkomstniveau under det gennem-
snitlige indkomstniveau på landsplan.
Det foreslås i § 94, stk. 4, 1. og 2. pkt., at når kommunal-
bestyrelsen meddeler tilsagn til en ejer om støtte eller på an-
den måde disponerer, således at det udløser refusion efter
denne lov, skal kommunalbestyrelsen samtidig indberette
det i BYF2012 systemet. Den samtidige indberetning vil
dog ikke gælde tilsagn efter § 98.
Det foreslås i § 94, stk. 4, 3. og 4. pkt., at statslig udgifts-
ramme til byfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete be-
slutninger inden for den fastsatte frist, vil blive ført tilbage
5
til den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse. Stats-
lig udgiftsramme til landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet
i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, vil blive
ført tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyel-
se.
Det foreslås i § 94, stk. 4, 5. pkt., at transport-, bygnings-
og boligministeren vil, når særlige forhold taler herfor, kun-
ne dispensere fra kravet 1. pkt.
Med den foreslåede formulering af § 94, stk. 4, 1. og 2.
pkt., er der tale om en videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede § 94, stk. 4, 3. og 4. pkt., specificerer at
udgiftsramme, der ikke er udmøntet inden for den fastsatte
frist, vil blive ført tilbage til den statslige udgiftsramme til
byfornyelse og at udgiftsramme til landsbyfornyelse, der ik-
ke er udmøntet i konkrete beslutninger, inden for en fastsat
frist, føres tilbage til udgiftsrammen til landsbyfornyelse.
Specificeringen er for at holde rammen til byfornyelse og
rammen til landsbyfornyelse adskilt, og sørge for at ubrugt
ramme føres tilbage til den korrekte udgiftsramme.
Med den foreslåede formulering af § 94, stk. 4, 5. pkt., vil
transport-, bygnings- og boligministeren, når særlige forhold
taler herfor, kunne dispensere fra kravet om samtidig indbe-
retning til BYF2012, når der meddeles tilsagn til en ejer el-
ler disponeres på anden måde, der udløser refusion efter by-
fornyelsesloven. Der er tale om en videreførelse af gælden-
de regler.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af
byer gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov nr. 1234
af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer
ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 110 i lovbe-
kendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016 om byfornyelse og
udvikling af byer. Derfor foreslås det, at dette lovforslag ik-
ke skal gælde for Færøerne og Grønland.
6
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, som ændret ved lov nr.
1562 af 19. december 2017, § 3 i lov nr. 555 af 29. maj 2018
og § 34 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 foretages føl-
gende ændringer:
§ 7....
Stk. 2....
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om fordeling af den udgiftsramme, der
er nævnt i § 94, stk. 2, om administrationen af ordningen og
om afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan
ydes refusion efter stk. 1.
1. I § 7, stk. 3, indsættes efter »§ 94, stk. 2«: »og 3«.
§ 15....
Stk. 2.-6. ...
Stk. 7. Senere lejeforhøjelser som følge af regulering af
indfasningsstøtten efter stk. 2 skal ikke varsles over for le-
jerne, men gennemføres alene ved udlejerens skriftlige med-
delelse til lejerne efter reglerne i § 63 b, stk. 2, i lov om leje.
Stk. 8....
2. I § 15, stk. 7, ændres »63 b, stk. 2, i lov om leje« til: »13 a
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene«.
§ 93. Inden for en statslig udgiftsramme, der fastsættes på
de årlige finanslove, kan udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren
3. I § 93, stk. 1, ændres »Inden for en statslig udgiftsramme«
til: »Inden for den statslige udgiftsramme til byfornyelse og
den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse«.
1-2) ....
Stk. 2....
§ 94. Udlændinge-, integrations- og boligministeren med-
deler årligt, senest den 1. marts, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder, en udgiftsramme til de kommunal-
bestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i den
statslige udgiftsramme, jf. § 93.
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, forde-
les mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støt-
te til byfornyelse. En del af udgiftsrammen kan dog anven-
des til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder
kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en
ejer om støtte eller på anden måde disponerer, således at det
udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen
samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter §
98. Statslig udgiftsramme, som ikke er udmøntet i konkrete
beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den
samlede statslige udgiftsramme. Udlændinge-, integrations-
og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dis-
pensere fra kravet i 1. pkt.
4. § 94 affattes således:
Ȥ 94. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler
årligt udgiftsrammerne til de kommunalbestyrelser, som for-
inden har anmodet om at få del i de statslige udgiftsrammer,
jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse,
jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner
efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes
behov for støtte til byfornyelse. Udgiftsrammen kan dog an-
vendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, her-
under kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96
og 97.
Stk. 3. Den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfor-
nyelse, jf. § 93, fordeles mellem de ansøgende kommuner
efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes
behov for støtte til landsbyfornyelse.
Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til en ejer
om støtte, eller disponerer kommunalbestyrelsen på anden
måde således, at det udløser refusion efter denne lov, skal
7
kommunalbestyrelsen samtidig indberette det. Dette gælder
dog ikke tilsagn efter § 98. Statslig udgiftsramme til byfor-
nyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden
for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige
udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til
landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslut-
ninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den stats-
lige udgiftsramme til landsbyfornyelse. Transport-, byg-
nings- og boligministeren kan, når særlige forhold taler her-
for, dispensere fra kravet i 1. pkt.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
8