Fremsat den 27. februar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 27. februar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven
(Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018, § 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og
§ 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 5, § 140, stk. 7, og § 141, stk. 5, ændres
»stofmisbrugere« til: »personer med et stofmisbrug«.
2. § 101 affattes således:
Ȥ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til
personer med et stofmisbrug.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om be-
handling efter stk. 1 på baggrund af en helhedsorienteret af-
dækning af personens problemer og behov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlings-
tilbud om at foretage afdækning af personens problemer og
behov, jf. stk. 2.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage
efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5. En person, der er visiteret til behandling, kan væl-
ge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behand-
lingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til
efter stk. 1 og 2.
Stk. 6. Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen væl-
ger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat be-
handlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret
til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis
hensynet til personen taler for det.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behand-
lingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en be-
handlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mel-
lem de problemer og behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og
den behandling der iværksættes.
Stk. 9. I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1
og under behandlingsforløbet kan kommunalbestyrelsen an-
vende gavekort med henblik på at fastholde personen i be-
handling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk
tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en
forretning.
Stk. 10. Stk. 9, finder tilsvarende anvendelse som led i be-
handlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug,
der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12, el-
ler er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
Stk. 11. Gavekort, jf. stk. 9, kan modtages, uden at værdi-
en heraf fradrages i forsørgelsesydelser eller andre ind-
komstafhængige offentlige ydelser.
Stk. 12. Børne- og socialministeren fastsætter regler om
behandling efter stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Stk. 13. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere
regler om afdækningen af personens problemer og behov ef-
ter stk. 2, og om anvendelse af gavekort efter stk. 9.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar
2019, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar
2019, foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes som nr. 33:
»33) Gavekort, der gives af kommunen til personer med et
stofmisbrug, jf. servicelovens § 101, stk. 9 og 10.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af servicelovens § 101, stk.
3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af serviceloven § 101, stk. 12.
Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-5228
CT000533
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afgørelse om behandling og afdækning af borgerens problemer og behov
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug og borgerens frie valg
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Udarbejdelse af behandlingsplan
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Anvendelse af gavekort i forbindelse med behandling af personer med et stofmisbrug
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfatttende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at styrke den gældende be-
handlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug ved at
sikre klarere regler for social behandling af stofmisbrug ef-
ter § 101 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1114 af 30. august 2018 med senere ændringer (herefter ser-
viceloven). Det indbefatter bl.a., at borgerens problemer og
behov skal afdækkes for at sikre den rette misbrugsbehand-
ling og evt. anden hjælp og støtte, som borgeren måtte have
behov for, samt at der skal udarbejdes en behandlingsplan.
Endvidere foreslås det med lovforslaget at sikre kommuner-
ne hjemmel til at kunne anvende gavekort i forbindelse med
behandlingen af personer med et stofmisbrug, herunder også
børn og unge under 18 år, med henblik på at mindske frafald
og øge behandlingseffekten.
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspul-
jeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti. Af aftalen fremgår, at
satspuljepartierne mener, at borgere, der gerne vil i behand-
ling for et stofmisbrug, skal have en hurtig, effektiv og hel-
hedsorienteret behandling, som er af høj faglig kvalitet, og
som matcher borgerens behov for hjælp og støtte. Derfor er
satspuljepartierne enige om at afsætte midler til bl.a. at styr-
ke den gældende behandlingsgaranti. Dette understøttes ved
at sikre klarere regler for social behandling af stofmisbrug,
herunder hvilke krav der stilles, fra en borger anmoder om
behandling, og til behandlingen skal være iværksat senest 14
dage efter. Ligesom det understøttes ved, at kommunerne i
forbindelse med behandlingen kan anvende gavekort, der
har vist sig som et effektivt redskab til at fastholde borgere i
behandling.
Aftalen er indgået på baggrund af Undersøgelse af mulighe-
derne for at forkorte behandlingsgarantien for personer
med et stofmisbrug fra oktober 2018. Undersøgelsen har
bl.a. vist, at der særligt i forhold til den sociale behandling
er forskel blandt kommunerne i tolkningen af den eksister-
ende behandlingsgaranti, som særligt knytter sig til forløbet
fra borgerens henvendelse til iværksættelse af egentlig be-
handling. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at
præcisere bestemmelserne for social behandling af stofmis-
brug med henblik på at tydeliggøre retstilstanden for
borgeren, herunder kravene til den kommunale behandlings-
indsats.
2
Udviklingen af effektive behandlingsmetoder er en forud-
sætning for, at flere borgere kan komme ud af et misbrug.
Aftalen om udmøntning af satspuljen på sundhedsområdet
for 2019-2022 er derfor også indgået på baggrund af resulta-
terne fra projektet Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
i regi af Stofmisbrugspakken fra 2012. I projektet målrettet
børn og unge fra 15 til 25 år med et stofmisbrug er gavekort
i kombination med andre elementer og behandlingsmetoder
afprøvet som led i behandlingen. Projektet har vist usædvan-
ligt gode resultater i forhold til at fastholde målgruppen i be-
handling og øge behandlingseffekten, idet 50 pct. af de del-
tagende børn og unge er stoffri ni måneder efter behandlin-
gen er afsluttet sammenlignet med 37 pct. ved andre be-
handlinger. Med lovforslaget foreslås derfor, at kommuner-
ne kan anvende gavekort i forbindelse med behandlingen af
borgere med et stofmisbrug. For at sikre gavekortenes effekt
foreslås det endvidere, at gavekortene gøres skattefrie for
modtageren, og at gavekortets værdi ikke fratrækkes i of-
fentlige forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller i andre
indkomstafhængige offentlige ydelser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afgørelse om behandling og afdækning af borgerens
problemer og behov
2.1.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 101, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde behandling af personer med et stofmisbrug. Social
behandling af stofmisbrug er en socialpædagogisk eller tera-
peutisk funderet indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle
samtaleforløb og gruppebehandling.
Borgerens opholdskommune er som hovedregel også hand-
lekommune, dvs. den kommune, der har pligt til at træffe af-
gørelser om social behandling af et stofmisbrug, jf. §§ 9 og
9b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018
(herefter retssikkerhedsloven). I tilfælde af, at borgeren er
visiteret til døgnbehandling i en anden kommune, forbliver
den tidligere opholdskommune handlekommune for borge-
ren med hensyn til ydelser efter serviceloven.
Efter servicelovens § 3, stk. 2, pålægges kommunalbestyrel-
sen, når der træffes afgørelse om tilbud efter bl.a. § 101 i
serviceloven, at beskrive den indsats, der iværksættes og
formålet hermed. Afgørelsen om den konkrete indsats skal
tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af bor-
gerens behov. Afgørelsen skal indeholde en kort beskrivelse
af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i praksis, og hvad
formålet med indsatsen er. Afgørelsen kan f.eks. indeholde
oplysninger om, hvorvidt indsatsen leveres som dagtilbud
eller døgntilbud, om afgørelsen f.eks. indeholder ret til gen-
optræning, psykologbistand m.v., og om der på længere sigt
stiles mod en udslusning. Herudover skal afgørelsen inde-
holde en beskrivelse af det faglige indhold, f.eks. om hvil-
ken boform der anses for egnet, om personlig hjælp og evt.
træning, om hjælp til udvikling af færdigheder, om social-
pædagogisk bistand, om ledsagelse, om hensigten er at støtte
borgerens mulighed for sociale kontakter, eller at en borger
med et stofmisbrug får mulighed for at afbryde kontakten
med misbrugsmiljøet m.v.
Efter servicelovens § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge
for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Efter
§ 10, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med
rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har be-
hov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden
lovgivning. Efter servicelovens § 12 skal kommunalbesty-
relsen sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også om-
fatte opsøgende arbejde.
Efter retssikkerhedslovens § 5 skal kommunalbestyrelsen
behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til
alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den so-
ciale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på,
om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller
efter anden lovgivning.
Det bemærkes, at databekendtgørelsen erstattes den 1. juli
2019 af en ny databekendtgørelse ved bekendtgørelse nr.
1678 af 17. december 2018 om dataindberetninger på social-
området. §§ 24 og 25 i databekendtgørelsen fortsætter med
ændrede krav til de oplysninger, som skal indberettes. I den
nye bekendtgørelse er der ikke længere krav om, at behand-
lingstilbuddene skal indberette oplysninger fra ASI.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Rapporten Undersøgelse af mulighederne for at forkorte be-
handlingsgarantien for personer med et stofmisbrug fra ok-
tober 2018 viser, at der særligt i forhold til den sociale be-
handling af stofmisbrug er forskel på kommunernes tolkning
af de eksisterende regler for behandlingsgarantien, herunder
særligt i forhold til forløbet fra en borger anmoder om be-
handling, og til behandlingen skal være iværksat senest 14
dage efter. Børne- og Socialministeriet vurderer, at det kan
medføre en uensartet praksis for visitation til behandling,
der kan have konsekvenser for den hjælp og støtte, som bor-
gere med et stofmisbrug modtager, hvilket er uhensigtsmæs-
sigt for borgerens retsstilling og for tilrettelæggelsen af den
lokale behandlingsindsats.
En afledt effekt af tolkningen af behandlingsgarantien er, at
kommunerne har forskellige registreringspraksis af de op-
lysninger, som kommunerne er forpligtet til at indberette til
den statslige indberetningsplatform Stofmisbrugsdatabasen,
jf. databekendtgørelsen. Det betyder, at det eksisterende da-
tagrundlag på området må tolkes med kraftige forbehold,
hvilket er uhensigtsmæssigt både for statens og kommuner-
nes monitorering og udvikling af behandlingsindsatsen.
Børne- og Socialministeriet har i en årrække arbejdet på at
sikre et fælles grundlag for kvalitetssikring og kvalitetsud-
vikling af den sociale stofmisbrugsbehandling i kommuner-
3
ne. Dette arbejde er understøttet i udarbejdelsen af de Natio-
nale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling,
som blev offentliggjort i 2016, og som en task force i So-
cialstyrelsen er i færd med at implementere i den kommuna-
le praksis bl.a. gennem udviklingsforløb, der er målrettet
den enkelte deltagende kommune.
Børne- og Socialministeriet vurderer på den baggrund, at det
er en forudsætning for fremadrettet at understøtte et fælles
grundlag af høj faglig kvalitet for udvikling af behandlings-
indsatsen at tydeliggøre kravene til visitationsfasen inden
for behandlingsgarantiens frist i servicelovens § 101 om so-
cial behandling af stofmisbrug.
Målgruppen for servicelovens § 101 er personer med et be-
handlingskrævende stofmisbrug. Kendetegnende for de per-
soner, der modtager behandling efter § 101, er, at de ofte har
brug for en helhedsorienteret og koordineret indsats. Stof-
misbruget ses typisk i kombination med andre komplekse
sociale problemer, som gør, at de ofte har behov for andre
sociale indsatser ud over stofmisbrugsbehandling. Det kan
være problemer med bolig, gæld, kriminalitet, manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet eller psykiske lidelser, som
medfører, at denne gruppe af personer har behov for øvrige
sociale støtteforanstaltninger efter servicelovens afsnit V el-
ler efter anden lovgivning. Derfor er det afgørende for be-
handlingsforløbet, at der træffes afgørelse om tilbud om so-
cial behandling af stofmisbrug på baggrund af en afdækning
af borgerens samlede problemer og behov. Det har dels be-
tydning for, hvilken behandling der skal iværksættes for
borgeren, dels for hvilken anden hjælp og støtte, der evt.
skal sættes i gang for, at borgeren får mest mulig gavn af be-
handlingen og får den samlede hjælp, der måtte være behov
for.
Børne- og Socialministeriet vurderer samtidig, at det er hen-
sigtsmæssigt at sikre en fleksibilitet i misbrugsbehandlin-
gen, så indsatsen kan tilpasses lokale forhold. Denne fleksi-
bilitet er også relevant i visitationsfasen i takt med, at mål-
gruppen for social behandling af stofmisbrug har ændret sig
over en årrække, hvor der f.eks. i dag er langt flere unge
voksne fra 18 til 25 år i behandling end tidligere. Tilsvaren-
de har misbrugsmønstret også ændret sig, hvormed hash i
dag er det mest udbredte rusmiddel blandt borgere i behand-
ling. Derfor er det vigtigt, at visitationsfasen kan tilrettelæg-
ges således, at der i vurderingen af, hvilket tilbud om social
behandling af stofmisbrug borgeren skal visiteres til, kan
tages højde for forskelle i målgruppen.
Med lovforslaget stilles derfor ikke krav om, at der til at af-
dække borgerens problemer og behov skal benyttes et be-
stemt redskab. I dag stilles som nævnt krav om, at kommu-
nerne skal sikre, at behandlingstilbuddene indberetter oplys-
ninger fra ASI, jf. databekendtgørelsens § 25, stk. 2. Meto-
defriheden i forhold til redskab er begrundet i, at der i dag
findes flere validerede redskaber, som er målrettet flere for-
skellige målgrupper med rusmiddelproblematikker. Således
har Center for Rusmiddelforskning f.eks. udviklet redskabet
UngMAP, der har til formål at afdække psykiske, fysiske og
sociale ressourcer og problemer hos børn og unge med et
stofmisbrug, som udgør en stadigt stigende andel af alle i
behandling for stofmisbrug. 39 kommuner benytter i dag
UngMAP ved siden af ASI.
Dertil kommer, at ASI-oplysningerne ikke anvendes aktivt
af Børne- og Socialministeriet eller andre ressortministerier.
Derfor finder Børne- og Socialministeriet det ikke hensigts-
mæssigt at pålægge kommunerne at indberette oplysninger
til staten, som staten ikke benytter i monitoreringen af stof-
misbrugsområdet. Kommunerne har endvidere ikke kunne
trække oplysningerne fra ASI ud af den statslige indberet-
ningsplatform Stofmisbrugsdatabasen, hvilket er uhensigts-
mæssigt i forhold til at kunne benytte oplysningerne i be-
handlingsindsatsen.
Børne- og Socialministeriet vurderer, at det er vigtigt at un-
derstøtte kommunernes og behandlingstilbuddenes brug af
de forskellige redskaber, der findes til at afdække problemer
og behov hos borgere med rusmiddelproblematikker. Der er
derfor afsat midler til, at Center for Rusmiddelforskning
skal understøtte kommunerne med ovennævnte redskaber.
Der er endvidere afsat midler til at undervise og rådgive
kommunerne i implementeringen af lovforslagets regler i
praksis, herunder i forhold til afdækningen ved brug af
ovennævnte redskaber.
Socialstyrelsen vil i forlængelse af lovforslaget endvidere
revidere de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugs-
behandling med henblik på at sikre et fortsat fælles grundlag
for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i kommunerne.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede § 101, stk. 1, i serviceloven, vil kommu-
nalbestyrelsen være forpligtet til at tilbyde social behandling
af stofmisbrug. Ligesom det er tilfældet i dag vil behandlin-
gen være funderet i en socialpædagogisk eller terapeutisk
indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle samtaleforløb og
gruppebehandling. Behandlingen vil, som det er tilfældet i
dag, bero på motivation og frivillighed og afhængigt af årsa-
gen til misbruget og konsekvenserne heraf i forhold til bor-
gerens fysiske eller psykiske funktionsevne samt det meto-
diske udgangspunkt have store variationer og forskellige
grader af intensitet. Behandlingen vil endvidere, som det er
tilfældet i dag, kunne gives som døgnbehandling, dagbe-
handling eller ambulant behandling med differentierede
målsætninger, ambitions- og kravniveau. Hvis borgerens be-
hov i behandlingsforløbet ændrer sig, vil kommunalbestyrel-
sen fortsat være forpligtet til at ændre indsatsen.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 2, i serviceloven, tydelig-
gøres det, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørel-
se om tilbud om social behandling af stofmisbrug på bag-
grund af en helhedsorienteret afdækning af borgerens pro-
blemer og behov med henblik på at sikre den rette behand-
ling, som bedst modsvarer de problemer og behov, der er af-
dækket. Heri vil der også skulle indgå en vurdering af, om
borgeren har behov for evt. anden hjælp og støtte efter ser-
4
viceloven eller efter anden lovgivning, f.eks. nærmere ud-
redning i behandlingspsykiatrien af en evt. ikke diagnostice-
ret eller ubehandlet psykisk diagnose, jf. servicelovens
§§ 10 og 12. Det er således hensigten med afdækningen at
understøtte, at kommunalbestyrelsens afgørelse om den kon-
krete indsats skal tage udgangspunkt i en konkret individuel
vurdering af borgerens behov.
Ordningen medfører, at når en borger henvender sig med
ønske om at få behandling for et stofmisbrug, vil behand-
lingsgarantien træde i kraft, hvormed afdækningen skal fore-
tages inden for 14 dage med henblik på, at kommunalbesty-
relsen kan træffe afgørelse og visitere borgeren til et effek-
tivt behandlingstilbud og påbegynde sin behandling inden
for behandlingsgarantiens frist.
Afdækningen er således en del af kommunens sagsbehand-
ling. Afdækningen af borgerens problemer og behov vil så-
ledes ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse
om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte behandling,
og hvad behandlingen bør indeholde ud fra de problemer og
behov, der er afdækket. Afgørelsen vil ligesom det er tilfæl-
det i dag, jf. servicelovens § 3, stk. 2, skulle indeholde en
kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i
praksis, og hvad formålet med indsatsen er.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 3, i serviceloven, vil
kommunalbestyrelsen kunne anmode et behandlingstilbud
om at foretage afdækningen af borgerens problemer og be-
hov, jf. det foreslåede § 101, stk. 2. Kommunalbestyrelsen
har allerede i dag denne mulighed, hvorfor bestemmelsen
udelukkende er en tydeliggørelse af muligheden. Afdæknin-
gen vil kunne foretages på et behandlingstilbud, som har
kendskab til målgruppen og ekspertisen i forhold til behand-
ling af stofmisbrug, ligesom det er praksis i dag, hvor det er
behandlingstilbuddet, der udfylder oplysninger fra det før-
omtalte redskab ASI med det formål at matche borgeren
med den behandling, der er behov for, jf. databekendtgørel-
sens § 25. Hvis en borger henvender sig til et behandlingstil-
bud i stedet for til kommunen med ønske om at komme i be-
handling, vil behandlingstilbuddet skulle kontakte borgerens
handlekommune, jf. §§ 9 og 9b i retssikkerhedsloven, med
henblik på, at handlekommunen kan anmode behandlingstil-
buddet om at foretage afdækningen af borgerens problemer
og behov.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 13, i serviceloven fore-
slås det i forlængelse af det foreslåede § 101, stk. 2, at bør-
ne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om de oplysninger, der vil skulle afdækkes om borge-
ren forud for, at der træffes afgørelse om iværksættelse af
behandlingen. Dette er med henblik på at sikre en fleksibili-
tet i reguleringen af krav til, hvilke forhold der skal afdæk-
kes og afdækningens sammenhæng med behandlingen. Kra-
vene, der vil blive stillet til, hvilke oplysninger der skal af-
dækkes hos borgeren, vil tage udgangspunkt i de eksisteren-
de krav til den afdækning, der skal foretages i dag, og som
skal udføres ved brug af det tidligere omtalte redskab ASI.
Afdækningen vil således skulle omfatte borgerens
1) forbrug af rusmidler, herunder både stoffer og alkohol,
2) sociale forhold, herunder sociale netværk og familie-
mæssige forhold,
3) fysiske og psykiske helbred,
4) arbejde og/eller uddannelse, samt
5) andre relevante forhold.
Med ordningen ophæves samtidig kravet om, at kommuner-
ne skal indberette oplysninger fra ASI efter § 25 i databe-
kendtgørelsen. Det betyder, at der ikke længere stilles krav
om at indberette oplysninger fra et bestemt redskab til at af-
dække borgerens problemer og behov. Til brug for afdæk-
ningen af borgerens problemer og behov kan kommuner og
behandlingstilbud med fordel anvende ét eller flere redska-
ber, der er udviklet til formålet, herunder ASI, UngMAP,
VoksenMAP, MATE (Measurements in the Addictions for
Triage and Evaluation) m.v.
2.2. Behandlingsgaranti for social behandling af stofmis-
brug og borgerens frie valg
2.2.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 101, stk. 2, at tilbud om social
stofmisbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage ef-
ter, at borgeren har henvendt sig til kommunen med ønske
om at komme i behandling.
Garantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en
pligt for kommunen til at iværksætte social behandling in-
den for fristen. Det betyder, at der skal foretages en afkla-
ring af behandlingsindsatsen inden for fristen, hvor borgeren
på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret
behandlingstilbud.
Kommunen kan visitere til egne tilbud efter servicelovens
§ 101 eller til andre kommunale, regionale eller private til-
bud, der er godkendt af socialtilsynet og registreret på Til-
budsportalen.
Efter servicelovens § 101, stk. 3, er børne- og socialministe-
ren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for social be-
handling af stofmisbrug af børn og unge under 18 år i særli-
ge tilfælde. Af bekendtgørelse nr. 714 af 19. juni 2013 om
garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under
18 år i særlige tilfælde fremgår, at tilbud om social behand-
ling af stofmisbrug også skal iværksættes inden for 14 dage
til børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige til-
fælde. Målgruppen er børn og unge, som på grund af stof-
misbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssige proble-
mer, der medfører, at de ikke kan fungere i forhold til fami-
lie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er tale om børn og
unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader forårsa-
get af stofmisbruget.
Efter servicelovens § 101, stk. 4, har borgeren ret til at væl-
ge mellem offentlige og private godkendte behandlingstil-
bud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret
til. Det er kommunen, der foretager denne vurdering. Kom-
munen kan informere borgeren om behandlingsmuligheder,
5
der kan udgøre alternativer til den behandling, som kommu-
nen tilbyder.
Fristen for tilbud om behandling inden for 14 dage kan fra-
viges i det tilfælde, hvor borgeren har gjort brug af adgan-
gen til frit valg, jf. § 101, stk. 5. Dette skyldes, at det ikke
altid vil være muligt for kommunen at iværksætte en be-
handling inden for fristen, hvis der f.eks. er ventetid til det
ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indfly-
delse på.
Efter servicelovens § 101, stk. 6, kan adgangen til frit valg
efter § 101, stk. 4, begrænses for personen med et stofmis-
brug, hvis hensynet til borgerens fysiske eller psykiske til-
stand taler for det. Med undtagelsesbestemmelsen er der ta-
get hensyn til situationer, hvor borgere med psykoser, svære
personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser i
nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i
en sådan grad, at borgerens valg ikke tilgodeser behand-
lingsbehovet.
Efter § 142, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 191 af 28. februar 2018 med senere ændringer, skal kom-
munalbestyrelsen tilbyde en vederlagsfri lægesamtale til
personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling
efter sundhedsloven eller serviceloven. Alle personer, som
kommer i lægelig stofmisbrugsbehandling, møder forud for
behandlingens iværksættelse en læge, og der gennemføres i
den forbindelse en lægesamtale. For personer, der alene skal
have social behandling af stofmisbrug, er lægesamtalen et
tilbud, som personen har ret til, men ikke behøver at tage
imod. Lægesamtalen skal finde sted inden iværksættelse af
behandling inden for behandlingsgarantiens frist, som efter
sundhedsloven også er 14 dage.
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
En virksom stofmisbrugsbehandling er bl.a. kendetegnet
ved, at den iværksættes hurtigst muligt efter, at borgeren har
henvendt sig med ønske om at komme i behandling. Borge-
rens motivation for at gå i behandling er det bedst mulige
udgangspunkt for at opnå et godt resultat, og det er derfor
vigtigt, at tilbud om behandling iværksættes så hurtigt som
muligt.
Det er også baggrunden for, at behandlingsgarantien for den
sociale behandling af stofmisbrug blev indført den 1. januar
2003 som opfølgning på satspuljeaftalen på socialområdet i
2002. I 2007 blev behandlingsgarantien udvidet til også at
omfatte stofmisbrugsbehandling i fængslerne. I 2015 blev
behandlingsgarantien udvidet igen, så den lægelige stofmis-
brugsbehandling efter sundhedsloven også var omfattet. Det
var også ved denne lejlighed, at der blev indført ret til en
gratis lægesamtale inden iværksættelse af behandling og ret
til frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehand-
ling.
Børne- og Socialministeriet vurderer, at borgerens ret til so-
cial behandling af stofmisbrug senest 14 dage efter anmod-
ning om behandling er afgørende for at sikre en effektiv be-
handlingsindsats, der hjælper flere borgere ud af et stofmis-
brug.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med de foreslåede § 101, stk. 4-7 og 12, i serviceloven vide-
reføres borgerens ret i forhold til behandlingsgaranti for so-
cial behandling af stofmisbrug. Det betyder, at der med ord-
ningen ikke ændres på gældende ret, hvormed social be-
handling af stofmisbrug fortsat vil skulle iværksættes senest
14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen.
Borgeren, der er visiteret til behandling, vil også fortsat kun-
ne vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er vi-
siteret til efter de foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i servicelo-
ven. Retten til at vælge et andet behandlingstilbud omfatter
ikke kommunens afdækning efter det foreslåede § 101, stk.
2, af borgerens problemer og behov.
Behandlingsgarantiens frist på de 14 dage vil forsat kunne
fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet
offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunal-
bestyrelsen har visiteret til efter det foreslåede § 101, stk. 2,
i serviceloven. Retten til at vælge et andet behandlingstilbud
vil endvidere fortsat kunne begrænses, hvis hensynet til bor-
geren taler for det.
Med det foreslåede § 101, stk. 12, i serviceloven, vil der væ-
re ret til at modtage social behandling af stofmisbrug senest
14 dage efter henvendelsen for børn og unge under 18 år,
som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og ad-
færdsmæssige problemer, der medfører, at de ikke kan fun-
gere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole.
Bestemmelsen er en fortsættelse af gældende ret i servicelo-
vens § 101, stk. 3.
2.3. Udarbejdelse af behandlingsplan
2.3.1. Gældende ret
Ifølge bemærkningerne til serviceloven, hviler social be-
handling af stofmisbrug efter servicelovens § 101 på en be-
slutning om et individuelt forløb i overensstemmelse med en
udarbejdet behandlingsplan, jf. Folketingstidende
2002-2003, A, side 832 ff. Det forudsættes således, at bor-
gerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor be-
tydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan over be-
handlingsforløbet.
En behandlingsplan er et aktivt værktøj for samarbejdet mel-
lem borger, kommune og behandlingstilbud. Behandlings-
planen har til formål at sætte realistiske mål i samarbejde
med borgeren for den konkrete stofmisbrugsbehandling og
bør udformes for at modsvare dennes behandlingsbehov og -
ønsker. Behandlingsplanen bør endvidere koordineres med
borgerens eventuelle handleplan, jf. servicelovens § 141,
som har til formål at koordinere forskellige indsatser, som
borgeren modtager.
6
Efter § 141 skal kommunalbestyrelsen, når der ydes hjælp til
voksne efter afsnit V i serviceloven, skønne, om det som led
i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en
handleplan for indsatsen. Handleplanen er lovpligtig at til-
byde, når hjælpen ydes til borgere med betydelig nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne eller borgere med alvorlige
sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte
kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for
betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmu-
ligheder, jf. § 141, stk. 2.
Som del af den samlede handleplan bør der indgå en beskri-
velse af behandlingsforløbet, hvor det pågældende behand-
lingstilbud, det være sig privat eller offentligt, sammen med
borgeren, den visiterende myndighed og eventuelt andre
samarbejdspartnere udstikker målene for behandlingen, de
behandlingsmæssige faser og metoder.
Efter servicelovens § 141, stk. 5, gælder endvidere, at når en
person visiteres til et behandlingstilbud efter servicelovens
§ 101, skal de relevante dele af handleplanen, som er udar-
bejdet i forhold til denne konkret valgte indsats over for bor-
geren, udleveres til tilbuddet. Udleveringen af disse nærme-
re oplysninger om borgerens konkrete forhold sker med hen-
blik på at sikre, at det tilbud, som borgeren visiteres til, får
det bedst mulige grundlag for at påse, at borgeren får den
nødvendige og rette indsats.
Kommunalbestyrelsen skal i sin kvalitetsstandard for social
behandling af stofmisbrug beskrive, hvordan der laves en
opfølgning på borgerens behandlingsplan, jf. § 2, stk. 1, nr.
8, i bekendtgørelse nr. 430 af 3. april 2014 om kvalitetsstan-
dard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov
om social service. Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørel-
sen, at kommunalbestyrelsen skal sikre en opfølgning på
borgerens behandlingsplan senest 1 måned og igen 6 måne-
der efter, at et behandlingsforløb er afsluttet. Formålet med
den opfølgende kontakt er at forebygge tilbagefald, og at det
bliver muligt at tilbyde borgeren hjælp tidligt i forløbet, hvis
der er sket et tilbagefald.
I beskrivelsen af opfølgningen på borgerens behandlings-
plan skal indgå, hvordan kommunen tilrettelægger opfølg-
ningen, og hvem der udfører de enkelte opgaver. Typisk vil
det være det pågældende behandlingstilbud, hvor borgeren
har været i behandling, der forestår den konkrete opfølg-
ning. Den konkrete opfølgning bør som minimum bestå af
en samtale med borgeren om status på borgerens situation,
herunder om borgeren fortsat opretholder målet med be-
handlingsplanen.
Når borgeren indskrives i behandling, kan det samtidig an-
føres i behandlingsplanen, hvordan der følges op senest 1 og
6 måneder efter behandlingsforløbet er afsluttet. Herved bli-
ver borgeren gjort opmærksom på opfølgningen, og der sik-
res en systematik og tydelighed i processen for opfølgning.
2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
For nogle borgere med et stofmisbrug vil en virksom be-
handlingsindsats betyde, at de bliver stoffri, mens det for an-
dre betyder et reduceret eller stabiliseret forbrug af stoffer.
Stoffrihed kan bane vejen for, at borgeren kan begynde eller
genoptage uddannelse, arbejde eller beskæftigelsesrettede
indsatser. Det samme kan et reduceret eller stabiliseret for-
brug af stoffer.
Børne- og Socialministeriet vurderer, at det er afgørende, at
der sikres sammenhæng mellem den behandling, der iværk-
sættes, og borgerens individuelle behov og målsætninger –
hvad enten det er at blive stoffri, starte på en uddannelse, at
forbedre det sociale eller psykiske funktionsniveau m.v. Li-
gesom det er afgørende for et succesfuldt behandlingsforløb,
at indsatsen tilrettelægges og løbende revideres i samarbejde
med borgeren.
Børne- og Socialministeriet vurderer endvidere, at det er
hensigtsmæssigt at understøtte, at behandlingsforløbet er
funderet i en struktureret, inddragende og målrettet tilrette-
læggelse af indsatsen, der sikrer en sammenhæng mellem
den behandling og evt. anden hjælp og støtte, der iværksæt-
tes, i forhold til borgerens problemer, behov og målsætnin-
ger.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede nye § 101, stk. 8, i serviceloven får kom-
munalbestyrelsens pligt til at sørge for, at behandlingstilbud-
det ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan,
der har til formål at sikre sammenhæng mellem de proble-
mer og behov, der er afdækket, jf. det foreslåede § 101, stk.
2, i serviceloven, og den behandling der iværksættes. For-
målet med behandlingsplanen er at understøtte borgerens
motivation og ejerskab til behandlingen samt en systema-
tisk, målrettet og sammenhængende tilrettelæggelse af be-
handlingsforløbet.
Ordningen medfører, at når kommunalbestyrelsen har hen-
vist borgeren til et konkret behandlingstilbud, skal der umid-
delbart efter indskrivning på behandlingstilbuddet og ved
behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan i samar-
bejde med borgeren med henblik på at modsvare dennes be-
handlingsbehov og -ønsker. Såfremt der er udarbejdet en
handleplan, jf. servicelovens § 141, vil behandlingsplanen
med fordel kunne koordineres med denne, så der sikres en
sammenhæng mellem de forskellige indsatser, borgeren
modtager.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle føre tilsyn med, at
indsatsen på behandlingstilbuddene er i overensstemmelse
med formålet med at tilbyde social behandling af stofmis-
brug efter serviceloven, herunder at der ved behandlingens
start udarbejdes en behandlingsplan.
2.4. Anvendelse af gavekort i forbindelse med behandling af
personer med et stofmisbrug
2.4.1. Gældende ret
7
Efter gældende ret skal kommunerne tilbyde social behand-
ling af stofmisbrug, jf. servicelovens § 101. For uddybning
af gældende ret i forhold til servicelovens § 101 henvises til
afsnit 2.1.1 og 2.2.1. Der er ikke efter servicelovens § 101
eller efter andre bestemmelser i serviceloven hjemmel til at
anvende gavekort som led i behandlingen af personer med et
stofmisbrug.
Gavekort har været afprøvet i projektet Metodeprogram på
stofmisbrugsområdet fra Stofmisbrugspakken fra 2012, hvor
der er udviklet en ny og systematisk tilgang til behandlingen
af stofmisbrug, som har vist sig effektiv både til at fastholde
borgere i behandling, opnå stoffrihed, modvirke tilbagefald
efter behandlingen og fastholde resultatet af behandlingen.
Der har i projektperioden været hjemmel til at anvende ga-
vekort ved tekstanmærkning på finansloven.
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse. I ligningslovens § 7, nr. 9, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1162 af 1. september 2016 med senere ændrin-
ger, er der hjemmel til skattefritagelse for ydelser, der gives
til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren ef-
ter bl.a. serviceloven. Bestemmelsen i ligningsloven omfat-
ter således ikke gavekort til personer i behandling for et
stofmisbrug, da der ikke er tale om en ydelse til dækning af
nærmere bestemte udgifter for modtageren.
Der skal som hovedregel foretages fradrag for alle indtægter
ved udmåling af borgerens integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp. Det gælder uanset om indtægterne
stammer fra arbejde eller fra andre indtægtskilder, og uanset
hvordan indtægterne behandles skattemæssigt. Dette følger
af § 30 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
269 af 21. marts 2017.
Idet gavekort som led i misbrugsbehandling kan anvendes til
eksempelvis indkøb af mad eller tøj, og dermed til indkøb af
fornødenheder, som forsørgelsesydelsen ligeledes skal dæk-
ke, og idet gavekort ikke er nævnt i undtagelsesbestemmel-
serne i § 33 i lov om aktiv socialpolitik, betragtes gavekorte-
ne som en indtægt, der skal fradrages efter § 30 i lov om ak-
tiv socialpolitik.
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
En forudsætning for at opnå en mere effektiv behandlings-
indsats, der hjælper flere ud af et stofmisbrug, er udviklin-
gen af nye metoder og tilgange til indsatsen og organiserin-
gen af området. Med projektet Metodeprogram på stofmis-
brugsområdet er der udviklet en ny og systematisk tilgang
til behandlingen af stofmisbrug, som har vist sig effektiv bå-
de til at mindske frafald og øge behandlingseffekten. Dertil
kommer, at børn og unge med et stofmisbrug udgør en sta-
digt stigende andel af samtlige i behandling, hvorfor det er
afgørende at sikre udbredelsen af effektive behandlingsme-
toder til denne målgruppe.
I projektet Metodeprogram på stofmisbrugsområdet har 460
børn og unge fra 15 til 25 år fra 9 kommuner deltaget i pro-
jektet, hvor gavekort sammen med andre elementer som
kontrakter, statusbreve, påmindelser om behandlingssamta-
ler og opfølgningssamtaler har været afprøvet i kombination
med primærbehandlingen, der består af evidensbaserede me-
toder som Kognitiv AdfærdsTerapi (KAT) og Motiverende
Interview (MI). De deltagende børn og unge har modtaget et
gavekort ved hver anden samtale for at fastholde målgrup-
pen i behandlingen længe nok til, at behandlingen virker, og
opfølgningsbehandlingen har haft til formål at fastholde po-
sitive behandlingsresultater og forebygge tilbagefald.
Evalueringen af projektet viser, at kombinationen af alle
omtalte elementer, herunder gavekortet, i kombination med
de evidensbaserede behandlingsmetoder har en usædvanligt
god effekt. Således gennemfører halvdelen af de deltagende
børn og unge primærbehandlingen og er stoffrie ni måneder
efter indskrivning i behandling. Til sammenligning er det i
almindelig stofmisbrugsbehandling ca. 37 pct., der er stoffri
ved udskrivning af behandling. Metoden øger desuden mål-
gruppens trivsel og tilknytning til uddannelse og beskæfti-
gelse.
Konkret har de deltagende børn og unge ved hvert andet
fremmøde i behandlingsforløbet fået et gavekort på 200 kr.
og sammen med misbrugsbehandleren taget stilling til, hvad
pengene skal bruges til, f.eks. mad eller sportstøj. De delta-
gende børn og unge har i gennemsnit fået udleveret 4,3 ga-
vekort svarende til gennemsnitligt 869 kr. pr. person.
På grund af projektets gode resultater er der afsat midler til
at udbrede metodeprogrammet til flere kommuner. Der er
endvidere afsat midler til at videreudvikle metoden til brug i
gruppebehandling til børn og unge i regi af Udviklings- og
Investeringsprogrammet på voksenområdet, som indgik i af-
talen om udmøntning af satspuljen på socialområdet for
2017-2020.
Det er på den baggrund ved tekstanmærkning på finanslovs-
forslaget for 2019 foreslået at give hjemmel til, at personer,
som deltager i Socialstyrelsens projekter om metodepro-
grammet på stofmisbrugsområdet, som led i stofmisbrugsbe-
handlingen kan modtage gavekort fra en af de deltagende
kommuner i 2019. Personer, som modtager sådanne gave-
kort, er uanset bestemmelserne i statsskattelovens § 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 149 af 10. april 1922, ikke skatteplig-
tige af værdien af gavekortet. Gavekortets værdi fradrages
heller ikke i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhæn-
gige offentlige ydelser som kontanthjælp el.lign.
Børne- og Socialministeriet vurderer, at det er vigtigt at vi-
dereføre og udbrede de gode resultater fra metodeprogram-
met i den kommunale behandlingsindsats. Det indbefatter at
sikre hjemmel til, at kommunerne kan anvende gavekort i
forbindelse med behandlingen af alle personer med et stof-
misbrug, da det vurderes uhensigtsmæssigt at foretage en al-
dersmæssig afgrænsning. For at sikre effekten af gavekorte-
ne i den sociale stofmisbrugsbehandling er det vigtigt, at ga-
vekortene ikke skal fradrages i offentlige ydelser som f.eks.
kontanthjælp, og at gavekortene er skattefritaget.
8
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede nye § 101, stk. 9, i serviceloven, vil
kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om social be-
handling af stofmisbrug og under behandlingsforløbet kunne
anvende gavekort med henblik på at fastholde borgeren i be-
handling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk
tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en
forretning, f.eks. en biograf, tøjbutik el.lign.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 10, i serviceloven sikres,
at kommunalbestyrelsen også vil kunne anvende gavekort
som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et
stofmisbrug, der er i behandling efter det foreslåede § 101,
stk. 6, i serviceloven, herunder i forbindelse med en anbrin-
gelse efter servicelovens § 52, stk. 3.
Der er som nævnt ikke hjemmel til at anvende gavekort efter
serviceloven, men det vurderes, at de øvrige behandlingsele-
menter i form af f.eks. påmindelser om behandlingsaftaler
eller statusbreve ikke kræver lovhjemmel.
For at sikre gavekortets effekt foreslås det med det foreslåe-
de nye § 101, stk. 11, i serviceloven samtidig at sikre, at ga-
vekortets værdi ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller an-
dre indkomstafhængige offentlige ydelser. Med lovforsla-
gets § 2, nr. 1, der indeholder et forslag om et nyt nr. 33 i
ligningslovens § 7, foreslås det endvidere, at gavekortets be-
løb skal være skattefritaget.
Med forslaget er alle personer, der er i behandling for et
stofmisbrug efter servicelovens § 101, i målgruppen for at
kunne modtage gavekort i forbindelse med behandlingen.
Dette er med henblik på at give kommunerne mulighed for
selv at tilrettelægge den lokale behandlingsindsats og fast-
lægge det generelle serviceniveau samt afprøve, om anven-
delse af gavekort har en positiv effekt på borgere over 25 år.
Det er således kommunalbestyrelsen, der beslutter omfang
af og retningslinjer for brugen af gavekort, herunder hvor-
vidt alle eller en afgrænset gruppe af borgere i behandling
skal modtage gavekort. Da gavekortet har vist sig mest ef-
fektiv i kombination med øvrige beskrevne elementer fra
metodeprogrammet, herunder f.eks. påmindelser om aftaler,
kan kommunerne med fordel implementere gavekort i kom-
bination med de øvrige samtalemetoder og strukturelle be-
handlingselementer, som samlet set har vist sig særdeles ef-
fektive.
Det foreslås desuden med det foreslåede nye § 101, stk. 13, i
serviceloven, at børne- og socialministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for anvendelse af gavekort i forbin-
delse med behandlingen af personer med et stofmisbrug.
Dette er med henblik på at sikre en fleksibilitet, såfremt det
vurderes nødvendigt at regulere f.eks. antal gavekort eller
beløbsgrænse, efterhånden som erfaringerne med anvendel-
se af gavekort i forbindelse med behandling efter servicelo-
vens § 101 bliver større, herunder i de projekter der iværk-
sættes i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet på
voksenområdet, jf. afsnit 2.4.2.
Det er kommunalbestyrelserne, der vil skulle tage stilling til,
hvorvidt den enkelte kommune skal have mulighed for at
anvende gavekort som led i behandling af personer med et
stofmisbrug. Dermed betragtes muligheden for at kunne an-
vende gavekort også som en del af det generelle serviceni-
veau. Det følger af § 60, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at be-
slutninger om det generelle serviceniveau ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Det er den enkelte kommune, der beslutter generelt, om den
vil anvende gavekort som led i misbrugsbehandlingen. Be-
slutningen knyttes således ikke til de enkelte tilbud. Det er
således uden betydning, om borgeren vælger et andet be-
handlingstilbud efter det foreslåede § 101, stk. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
De samlede økonomiske og administrative konsekvenser af
lovforslaget skønnes at medføre merudgifter på 1,4 mio. kr.
i 2019. Midlerne skal anvendes til en implementeringsind-
sats, hvor kommunerne undervises og rådgives i lovændrin-
gen i praksis.
Derudover omprioriteres eksisterende satspuljemidler til
Center for Rusmiddelforskning på 2,6 mio. kr. om året til at
understøtte kommunerne med redskaber til at afdække bor-
gerens problemer og behov for borgere med stofmisbrug.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhand-
les med kommunerne og regionerne.
Forslaget om skattefritagelse af gavekort i stofmisbrugsbe-
handlingen medfører ikke et egentligt mindreprovenu, da
ydelsen er udmålt under forudsætning om skattefrihed. Skat-
tefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der vurderes at
være af ikke nævneværdigt omfang.
De implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
vurderes at være positive, da der ikke længere stilles krav
om at benytte et bestemt redskab til at foretage afdækningen
af borgerens problemer og behov. Efter databekendtgørel-
sens § 25 stilles i dag krav om at benytte redskabet ASI,
som er det mest omfattende af eksisterende redskaber til at
foretage den omtalte afdækning. Lovforslaget understøtter
således dels reducerede dokumentationsforpligtelser og me-
re fleksible arbejdsgange i tilrettelæggelsen af den lokale be-
handlingsindsats. Samtidig stilles forskellige digitale redska-
ber til at foretage afdækningen af borgerens problemer og
behov til rådighed gennem Center for Rusmiddelforskning
som et frivilligt tilbud til kommuner og behandlingstilbud.
Kendskab til disse redskaber sikres bl.a. gennem ovennævn-
te implementeringsindsats.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
9
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra d. 17. december
2018 til d. 18. januar 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F – Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommu-
nernes Revision, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene
Boliger, Blå Kors Danmark, BROEN Danmark, Brugerfor-
eningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, BUPL,
Børn og Familie, Børn, unge og sorg, Børnerådet, Børne –
og Kulturchefforeningen, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Center for Rusmiddelforskning, Center for Socialt
Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Handicapforbund, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sel-
skab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for Børnesund-
hed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporgani-
sationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handica-
pråd, Domstolsstyrelsen, DUF- Dansk Ungdoms Fællesråd,
DUKH, Etisk Råd, Fabu, Fagligt Selskab for Sundhedsple-
jersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FOA, For-
eningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rus-
middelcentre (FLOR), Forening for Ledere af Sundhedsord-
ninger for Børn og Unge, ForældreLANDSforeningen
(FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedsta-
den), FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),
Gadejuristen, Gruppen af ledere af de fem familieambulato-
rier, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kommu-
nal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Men-
neskerettigheder, KABS – behandlingscenter for stofbruge-
re, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbe-
vægelse, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn
og Forældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Lands-
foreningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstil-
bud, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsfor-
eningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, Lands-
foreningen af væresteder (LVS), Landsforeningen Lænken,
Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle
overgreb (SPOR), Livslinjen, Livsværk, Lev Uden Vold,
LO, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mød-
rehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Plejeforældrenes
Landsforening, PLO, Politiforeningen, Psykiatrifonden, Red
Barnet, Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-
satte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH),
Samvirkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark,
Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne
Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrel-
sen, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS),
Statsforvaltningen, SUMH – sammenslutningen af unge
med handicap, TABUKA, TUBA, Ungdommens Røde
Kors, Ungdomsringen, Ventilen, Vestre Landsret, VIVE,
WeShelter og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 1,4 mio. kr. i 2019.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter servicelovens § 5, nr. 5, skal regionsrådet efter aftale
med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud om
behandling af stofmisbrugere efter § 101 og § 101 a.
Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen,
når en handleplan indebærer, at barnet eller den unge an-
bringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et
behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, udlevere
relevante dele af handleplanen til tilbuddet.
Efter servicelovens § 141, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen,
når en handleplan indebærer, at en person visiteres til et so-
cialt døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstil-
bud for stofmisbrugere efter § 101, udlevere relevante dele
af handleplanen til tilbuddet.
Det foreslås, at betegnelsen stofmisbrugere i ovennævnte
bestemmelser ændres til personer med et stofmisbrug, da det
er i overensstemmelse med opdateret sprogbrug for mål-
gruppen for behandling af stofmisbrug.
Der er alene tale om en redaktionel ændring i forhold til be-
tegnelsen for målgruppen for behandling af stofmisbrug.
Målgruppen for indsatsen, indhold og formål med ovenævn-
te bestemmelser forbliver således den samme.
Til nr. 2
Servicelovens § 101 indeholder regler om kommunernes
pligt til at tilbyde social behandling af stofmisbrug. Efter be-
stemmelsens stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde be-
handling af stofmisbrugere.
Med bestemmelsens stk. 2, følgeren behandlingsgaranti,
hvormed tilbud om social behandling af stofmisbrug skal
være iværksat inden for 14 dage efter borgerens henvendelse
til kommunen. Garantien indebærer en ret for borgeren til at
modtage og en pligt for kommunen til at iværksætte social
stofmisbrugsbehandling inden for fristen.
Børne- og socialministeren er efter stk. 3, bemyndiget til i
en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om social be-
handling af stofmisbrug og behandlingsgaranti for stofmis-
brugere under 18 år i særlige tilfælde.
Med bestemmelsens stk. 4, følger et frit valg for borgere,
som er visiteret til social behandling af stofmisbrug, hvor-
med borgere kan vælge at blive behandlet i et andet offent-
ligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbesty-
relsen har visiteret til. Det er kommunen, der foretager en
vurdering af, om det valgte behandlingstilbud er af tilsva-
rende karakter. Det følger af bestemmelsens stk. 5, at be-
handlingsgarantiens frist for iværksættelse af behandling in-
den for 14 dage kan fraviges i det tilfælde, at borgeren har
gjort brug af frit valg. Dette skyldes, at det ikke altid vil væ-
re muligt for kommunen at iværksætte en behandling inden
for fristen, hvis der f.eks. er ventetid til det ønskede behand-
lingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at borgerens ret til at
vælge et andet behandlingstilbud, end det kommunalbesty-
relsen har visiteret til, kan begrænses, hvis hensynet til bor-
geren taler for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor bor-
gere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser eller
andre psykiske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til
at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at borgerens valg
ikke tilgodeser behandlingsbehovet.
Der er ikke efter servicelovens § 101 eller efter andre be-
stemmelser i serviceloven hjemmel til at udstede gavekort til
personer, der er i behandling for et stofmisbrug.
Efter § 30 i lov om aktiv socialpolitik skal der som hovedre-
gel foretages fradrag for alle indtægter ved udmåling af bor-
gerens integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Det gælder uanset om indtægterne stammer fra arbej-
de eller fra andre indtægtskilder, og uanset hvordan indtæg-
terne behandles skattemæssigt.
De foreslåede ændringer medfører, at servicelovens § 101
nyaffattes med henblik på at tydeliggøre og præcisere ram-
merne for kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde social
behandling af stofmisbrug, særligt i forløbet fra en borger
henvender sig om behandling, og til behandlingen skal være
iværksat senest 14 dage senere.
Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af gældende
ret.
Forslaget om nyaffattelse indbefatter således både en om-
strukturering af de gældende bestemmelser og mindre re-
daktionelle ændringer i disse.
Som nyt i bestemmelsen tilføjes nye stykker, som tydelig-
gør, hvordan kommunalbestyrelsen skal tilbyde social be-
handling af stofmisbrug, herunder at der skal træffes afgø-
relse på baggrund af en afdækning af borgerens problemer
og behov og udarbejdelse af behandlingsplan.
Derudover foreslås det, at der tilføjes et nyt stykke til ser-
vicelovens § 101, der vil give kommunalbestyrelsen hjem-
mel til at anvende gavekort i forbindelse med behandlingen
af personer med et stofmisbrug.
De foreslåede ændringer har samlet set til formål at styrke
den gældende behandlingsgaranti for social behandling af
stofmisbrug ved at tydeliggøre retstilstanden for borgeren,
herunder krav til den kommunale behandlingsindsats, samt
sikre udbredelsen af effektive behandlingsmetoder.
Med det foreslåede § 101, stk. 1, i serviceloven, vil kommu-
nalbestyrelsen skulle tilbyde social behandling af personer
med et stofmisbrug.
Målgruppen for servicelovens § 101 er personer med et be-
handlingskrævende stofmisbrug. Kendetegnende for de per-
11
soner, der modtager behandling efter § 101, er, at de ofte har
brug for en helhedsorienteret og koordineret indsats. Stof-
misbruget ses typisk i kombination med andre komplekse
sociale problemer, som gør, at de ofte har behov for andre
sociale indsatser ud over stofmisbrugsbehandling. Se mere
om målgruppen i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Behandlingen vil være funderet i en socialpædagogisk eller
terapeutisk indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle sam-
taleforløb og gruppebehandling. Behandlingen vil bero på
motivation og frivillighed. Afhængigt af årsagen til misbru-
get og konsekvenserne heraf i forhold til borgerens fysiske
eller psykiske funktionsevne vil det metodiske udgangs-
punkt have store variationer og forskellige grader af intensi-
tet. Behandlingen vil endvidere kunne gives som døgnbe-
handling, dagbehandling eller ambulant behandling med dif-
ferentierede målsætninger, ambitions- og kravniveau.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ret i ser-
vicelovens § 101, stk. 1, med en redaktionel ændring, så or-
det stofmisbruger ændres til personer med et stofmisbrug
med henblik på at opdatere sprogbruget for målgruppen for
behandling af stofmisbrug. Der foretages ingen indholds-
mæssige ændringer i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.1.
Med det foreslåede § 101, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen
skulle træffe afgørelse om behandling efter stk. 1, på bag-
grund af en helhedsorienteret afdækning af personens pro-
blemer og behov.
Afdækningen har til formål at understøtte, at kommunalbe-
styrelsens afgørelse om den konkrete indsats skal tage ud-
gangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens
behov.
Afdækningen er en forudsætning for at træffe afgørelse om
tilbud om social behandling af stofmisbrug, og behandlingen
kan først iværksættes efter, at kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse på baggrund af afdækningen. Afdækningen
har til formål at sikre, at borgeren får den behandling af stof-
misbrug, som, det er vurderet på baggrund af afdækningen,
bedst kan løse borgerens problemer og behov. Afdækningen
vil også kunne bidrage til en vurdering af, om borgeren har
behov for anden hjælp og støtte efter serviceloven eller an-
den lovgivning, f.eks. ved at afdække behov for yderligere
udredning af en ikke diagnosticeret eller ubehandlet psykisk
diagnose i behandlingspsykiatrien, jf. servicelovens §§ 10
og 12.
Det er et formål med det foreslåede stk. 2, at gøre det tydeli-
gere, hvad behandlingsgarantien indebærer i og med, at af-
dækningen af borgeren skal foretages inden for behandlings-
garantiens 14 dage med henblik på, at borgeren kan visiteres
til et behandlingstilbud og påbegynde sin behandling inden
for behandlingsgarantiens frist.
Afdækningen af borgerens problemer og behov vil ligge til
grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der
er grundlag for at iværksætte behandling, og hvad behand-
lingen bør indeholde ud fra de problemer og behov, der er
afdækket. Afdækningen er således en del af kommunens
sagsbehandling. Afgørelsen vil ligesom det er tilfældet i
dag, jf. servicelovens § 3, stk. 2, skulle indeholde en kort be-
skrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i praksis,
og hvad formålet med indsatsen er. Afgørelsen kan f.eks. in-
deholde oplysninger om, hvorvidt indsatsen leveres som
dagtilbud eller døgntilbud, om hensigten er at støtte borge-
rens mulighed for sociale kontakter, eller at borgeren får
mulighed for at afbryde kontakten med misbrugsmiljøet
m.v. Afgørelsen vil danne grundlag for de valg, borgeren
kan foretage, af offentlige eller private behandlingstilbud af
tilsvarende karakter end det, kommunalbestyrelsen har visi-
teret til, jf. det foreslåede § 101, stk. 5, i serviceloven.
Samtidig med det foreslåede stk. 2, ophæves kravet i databe-
kendtgørelsen § 25 om, at kommunalbestyrelsen skal sørge
for, at private og offentlige behandlingstilbud indberetter
oplysninger, som indgår i stofmisbrugsbelastningsindekset
ASI til Stofmisbrugsdatabasen. Der findes i dag flere valide-
rede redskaber ud over ASI, som er udviklet til formålet, og
som er målrettet flere forskellige målgrupper med rusmid-
delproblematikker, herunder UngMAP, VoksenMAP, MA-
TE m.v. Der kan med fordel benyttes ét eller flere af disse
redskaber i tilrettelæggelsen af den lokale behandlingsind-
sats.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Ændrin-
gen skyldes et ønske om præcisering.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.3.
Med det foreslåede § 101, stk. 3, i serviceloven, vil kommu-
nalbestyrelsen kunne anmode et behandlingstilbud om at fo-
retage afdækningen af personens problemer og behov, som
nævnt i det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven.
Det foreslås hermed, at afdækningen vil kunne foretages af
behandlingstilbuddene, som har kendskab til målgruppen og
ekspertisen i forhold til behandling af stofmisbrug, ligesom
det er tilfældet i dag, hvor det er behandlingstilbuddet, der
foretager en afdækning ved brug af det tidligere omtalte red-
skab ASI, jf. databekendtgørelsens § 25. Kompetencen til at
træffe afgørelse om behandling fastholdes hos kommunalbe-
styrelsen. Det er derfor vigtigt, at afdækningen alene inde-
holder faktuelle beskrivelser og faglige vurderinger og såle-
des ikke f.eks. indstillinger om behandling, der er en del af
myndighedsafgørelsen.
Hvis en borger henvender sig til et behandlingstilbud i ste-
det for til kommunen med ønske om at komme i behandling,
vil behandlingstilbuddet skulle kontakte borgerens handle-
kommune, jf. §§ 9 og 9b i retssikkerhedsloven, med henblik
på, at kommunen kan anmode behandlingstilbuddet om at
foretage afdækningen af borgerens problemer og behov.
12
Kommunen vil kunne indgå aftaler med et eller flere be-
handlingstilbud om udførelse af afdækningen.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Ændrin-
gen skyldes et ønske om tydeliggørelse af muligheden for
kommunalbestyrelsen at anmode et behandlingstilbud om at
foretage afdækningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3.
Med de foreslåede § 101, stk. 4-7, i serviceloven, viderefø-
res de gældende bestemmelser i servicelovens § 101, stk. 2
og 4-6, med redaktionelle ændringer som følge af forslagets
omstrukturering af servicelovens § 101. Der foretages ingen
indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne.
Med det foreslåede § 101, stk. 4, i serviceloven, vil social
behandling af stofmisbrug skulle iværksættes senest 14 dage
efter borgerens henvendelse til kommunen.
Bestemmelsen indeholder en behandlingsgaranti. Behand-
lingsgarantien indebærer en ret for borgeren til at modtage
og en pligt for kommunen til at iværksætte social behand-
ling inden for fristen på 14 dage. Det betyder, at der skal
foretages en afklaring af behandlingsindsatsen inden for fri-
sten, hvor borgeren på baggrund af en faglig vurdering visi-
teres til et konkret behandlingstilbud.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens
§ 101, stk. 2.
Med det foreslåede § 101, stk. 5, i serviceloven, vil en per-
son, der er visiteret til behandling, kunne vælge at blive be-
handlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af
tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter det
foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i serviceloven.
Bestemmelsen giver borgeren ret til at vælge mellem offent-
lige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende
karakter som det, kommunen har visiteret til. Det er kom-
munen, der foretager denne vurdering.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens
§ 101, stk. 4.
Med det foreslåede § 101, stk. 6, i serviceloven, vil behand-
lingsgarantiens frist på de 14 dage kunne fraviges, hvis bor-
geren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller pri-
vat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har vi-
siteret til efter det foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i servicelo-
ven.
Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til, at det
ikke altid vil være muligt for kommunen at iværksætte en
behandling inden for fristen, når borgeren benytter sig af ret-
ten til frit valg efter det foreslåede § 101, stk. 5, i servicelo-
ven.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens
§ 101, stk. 5.
Med det foreslåede § 101, stk. 7, i serviceloven, vil retten til
at vælge et andet behandlingstilbud efter det foreslåede
§ 101, stk. 5, kunne begrænses, hvis hensynet til borgeren
taler for det.
Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til situa-
tioner, hvor borgere med psykoser, svære personlighedsfor-
styrrelser eller andre psykiske lidelser i nogle tilfælde kan
savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at
borgerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet. Eller si-
tuationer, hvor stofmisbrugeren savner evnen til at overskue
eller gennemføre et meningsfyldt behandlingsforløb.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens
§ 101, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2.1 og 2.2.3.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 8, i serviceloven, skal
kommunalbestyrelsen sørge for, at behandlingstilbuddet ved
behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har
til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og be-
hov, der er afdækket, jf. det foreslåede § 101, stk. 2, i ser-
viceloven, og den behandling der iværksættes.
Ordningen medfører, at når kommunalbestyrelsen har hen-
vist borgeren til et konkret behandlingstilbud, skal der umid-
delbart efter indskrivning på behandlingstilbuddet og ved
behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan i samar-
bejde med borgeren med henblik på at modsvare dennes be-
handlingsbehov og -ønsker.
Med en behandlingsplan for den sociale stofmisbrugsbe-
handling skal forstås en nedskrevet, individuel plan for et
behandlingsforløb, som kan fungere som et aktivt værktøj
for behandlingsindsatsen. Behandlingsplanen vil skulle in-
deholde en beskrivelse af formål og indhold i behandlingen,
herunder forventet varighed og intensitet, sammenhæng
mellem behandlingen og de problemer og behov, der er af-
dækket, jf. det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven, samt
evt. hvordan der følges op på borgerens behandlingsplan se-
nest 1 og 6 måneder efter, at behandlingsforløbet er afslut-
tet, jf. kvalitetsstandard om social behandling af stofmisbrug
efter § 101 i lov om social service. Det forudsættes, at be-
handlingsplanen løbende vil skulle vurderes og justeres efter
behov sammen med borgeren med henblik på at sikre den
hjælp og støtte, som bedst modsvarer borgerens problemer
og behov.
Den behandlingsplan, som efter Sundhedsstyrelsens vejled-
ning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med
substitutionsbehandling, skal udarbejdes i forbindelse med
lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142,
bør tænkes sammen med behandlingsplanen for den sociale
stofmisbrugsbehandling med henblik på at sikre en sammen-
hæng i indsatsen.
Såfremt der udarbejdes en handleplan, jf. servicelovens
§ 141, vil behandlingsplanen fortsat med fordel kunne koor-
13
dineres med denne, så der sikres en sammenhæng mellem de
forskellige indsatser, borgeren modtager.
Med det foreslåede stk. 8, vil kommunalbestyrelsen fortsat
skulle føre tilsyn med, at indsatsen på behandlingstilbudde-
ne er i overensstemmelse med formålet med at tilbyde social
behandling af stofmisbrug efter serviceloven, herunder at
der ved behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.3.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 9, 1. pkt., i serviceloven,
vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om be-
handling efter stk. 1, og under behandlingsforløbet kunne
anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i be-
handling.
Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til i
forbindelse med tilbud om social behandling af stofmisbrug
og under behandlingsforløbet at anvende gavekort med hen-
blik på at fastholde personen i behandling.
Bestemmelsen foreslås på baggrund af resultaterne med an-
vendelse af gavekort i projektet Metodeprogram på stofmis-
brugsområdet i regi af Stofmisbrugspakken fra 2012.
Det er kommunalbestyrelsen, der vil skulle tage stilling til,
hvorvidt den enkelte kommune skal have mulighed for at
anvende gavekort som led i behandling af personer med et
stofmisbrug. Det vil således være kommunalbestyrelsen, der
afgør omfang af og retningslinjer for brugen af gavekort,
herunder hvorvidt alle borgere i behandling skal modtage
gavekort eller grupper af borgere i behandling, f.eks. børn
og unge fra 15 til 25 år, som er målgruppen i metodepro-
grammet. Dermed betragtes muligheden for at kunne anven-
de gavekort også som en del af det generelle serviceniveau.
Det følger af § 60, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at beslutnin-
ger om det generelle serviceniveau ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.3.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 9, 2. pkt., i serviceloven,
vil et gavekort skulle forstås, som et elektronisk eller fysisk
tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en
forretning.
Det foreslås at give en forklaring på, hvad der menes med
gavekort i lovteksten, med det formål at give en bedre for-
ståelse af gavekort for forvaltninger og borgere.
Gavekortet kan f.eks. anvendes til at købe mad, sportstøj el-
ler et biografbesøg for.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.2.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 10, i serviceloven, vil
kommunalbestyrelsen få mulighed for at anvende gavekort
som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et
stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør
af det foreslåede § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52,
stk. 3.
Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til
også at anvende gavekort til denne målgruppe. I projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet var unge under 18
år en del af målgruppen og det foreslås derfor, at gavekort
også kan anvendes til denne målgruppe. Der henvises i øv-
rigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 11, i serviceloven, vil
værdien af gavekort efter forslagets stk. 9, ikke fradrages i
offentlige forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller i andre
indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser
vil skulle ses bort fra værdien af gavekort. Der vil tillige
skulle ses bort fra værdien af gavekort ved vurdering af ek-
sempelvis ansøgninger om behovsbestemte enkeltydelser ef-
ter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede bestemmelse er det dels hensigten at
sikre effekten af gavekortene ved, at kommunerne ikke skal
fradrage værdien af gavekortet, hvis en borger modtager en
offentlig forsørgelsesydelse eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser. Dels er hensigten at sikre, at gavekort ik-
ke skal have betydning for borgerens ret til anden hjælp.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.3.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 12, i serviceloven, vil
børne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om behandling efter stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Børne- og socialministeren vil således i en bekendtgørelse
kunne fastsætte regler om social stofmisbrugsbehandling af
børn og unge under 18 år.
Bestemmelsen er en videreførelse den gældende bestemmel-
se i servicelovens § 101, stk. 3, med redaktionelle ændringer
som følge af forslagets omstrukturering af servicelovens
§ 101. Derudover ændres ordet stofmisbrugere til børn og
unge med et stofmisbrug med henblik på at opdatere sprog-
bruget for målgruppen for social behandling af stofmisbrug.
Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer i bestem-
melsen.
Kommunalbestyrelsen vil således med det foreslåede stk.
12, fortsat være forpligtet til at tilbyde social behandling af
stofmisbrug senest 14 dage efter henvendelsen til børn og
unge under 18 år, som på grund af et stofmisbrug har alvor-
lige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at
de ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde
eller skole.
14
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.1.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 13, i serviceloven, vil
børne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om kommunens afdækning af borgerens proble-
mer og behov efter forslagets stk. 2, og anvendelse af gave-
kort efter forslagets stk. 9.
Børne- og socialministeren vil således i en bekendtgørelse
kunne fastsætte nærmere regler om, hvad afdækningen af
borgerens problemer og behov skal omfatte, herunder borge-
rens forbrug af rusmidler, sociale netværk og familiemæssi-
ge forhold, fysiske og psykiske helbred, arbejde og/eller ud-
dannelse samt andre relevante forhold. Børne- og socialmi-
nisteren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anven-
delse af gavekort, hvis det bliver nødvendigt f.eks. at fast-
sætte en grænse for antal af gavekort eller beløbets størrelse.
Med det foreslåede stk. 13 sikres således en fleksibilitet i re-
guleringen af de nævnte bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.3 og 2.4.3.
Til § 2
Til nr. 1
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse. I ligningslovens § 7, nr. 9, er der hjem-
mel til skattefritagelse for ydelser, der gives til dækning af
nærmere bestemte udgifter for modtageren efter bl.a. lov om
social service. Bestemmelsen i ligningsloven dækker ikke
gavekort til personer i behandling for et stofmisbrug, da der
ikke er tale om en ydelse til dækning af nærmere bestemte
udgifter for modtageren.
For at sikre effekten af gavekortene i den sociale stofmis-
brugsbehandling vurderer Børne- og Socialministeriet, at det
er vigtigt, at gavekortene skattefritages. Det foreslås på den
baggrund at indføre hjemmel til den forudsatte skattefrita-
gelse af gavekort, der modtages af personer i social stofmis-
brugsbehandling i forbindelse med behandlingen ved at ind-
sætte et nyt nr. 33 i ligningslovens § 7. Efter den foreslåede
bestemmelse vil gavekort, som kommuner kan udstede efter
servicelovens § 101 til personer med et stofmisbrug i forbin-
delse med social behandling af stofmisbrug, ikke skulle
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. juli 2019.
Der er ved tekstanmærkning på finansloven for 2019 givet
hjemmel til, at personer, som deltager i Socialstyrelsens pro-
jekter om metodeprogrammet på stofmisbrugsområdet, som
led i stofmisbrugsbehandlingen kan modtage gavekort fra en
af de deltagende kommuner i 2019. Personer, som modtager
sådanne gavekort, er uanset bestemmelserne i statsskattelo-
vens § 4 ikke skattepligtige af værdien af gavekortet. Gave-
kortets værdi fradrages heller ikke i forsørgelsesydelser eller
andre indkomstafhængige offentlige ydelser som kontant-
hjælp el. lign. Tekstanmærkningen nr. 147. ad 15.75.26.40
etablerer således hjemmel til ovenstående i perioden fra den
1. januar 2019 og indtil dette lovforslags ikrafttræden, der
fra den 1. juli 2019 etablerer hjemmel i serviceloven og lig-
ningsloven.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af servicelo-
vens § 101, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. au-
gust 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af serviceloven § 101, stk. 12.
Bestemmelsen sikrer, at den gældende bekendtgørelse, be-
kendtgørelse nr. 714 af 19. juni 2013 om garanti for social
behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige til-
fælde, ikke ophæves ved ikrafttræden af denne lovændring,
da det ikke er hensigten.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
serviceloven og ligningsloven ikke gælder for Færøerne el-
ler Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lo-
ven i kraft for Færøerne eller Grønland.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018, § 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og
§ 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelsen i regionen skal
regionsrådet etablere
1. I § 5, stk. 1, nr. 5, § 140, stk. 7, og § 141, stk. 5, ændres
»stofmisbrugere« til: »personer med et stofmisbrug«.
1-4) ---
5) tilbud om behandling af stofmisbrugere efter §§ 101 og
101 a.
Stk. 2-9. ---
§ 140. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Når et barn eller en ung anbringes på et anbringel-
sessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for
stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handlepla-
nen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
§ 141. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Når en person visiteres til et socialt døgntilbud efter
§§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere
efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den
helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
Stk. 6-7. --- 2. § 101 affattes således:
§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af
stofmisbrugere.
Ȥ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til
personer med et stofmisbrug.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage
efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om be-
handling efter stk. 1 på baggrund af en helhedsorienteret af-
dækning af personens problemer og behov.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbru-
gere under 18 år i særlige tilfælde.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlings-
tilbud om at foretage afdækning af personens problemer og
behov, jf. stk. 2.
Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge
at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud el-
ler privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det,
der er visiteret til efter stk. 1.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage
efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen væl-
ger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat be-
handlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret
til efter stk. 1.
Stk. 5. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge
at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behand-
lingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til
efter stk. 1 og 2.
Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis
hensynet til stofmisbrugeren taler for det.
Stk. 6. Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen væl-
ger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat be-
handlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret
til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis
hensynet til personen taler for det.
16
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behand-
lingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behand-
lingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de
problemer og behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og den be-
handling der iværksættes.
Stk. 9. I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1
og under behandlingsforløbet kan kommunalbestyrelsen an-
vende gavekort med henblik på at fastholde personen i be-
handling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk
tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en
forretning.
Stk. 10. Stk. 9, finder tilsvarende anvendelse som led i be-
handlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug,
der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12, el-
ler er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
Stk. 11. Gavekort, jf. stk. 9 kan modtages, uden at værdien
heraf fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstaf-
hængige offentlige ydelser.
Stk. 12. Børne- og socialministeren fastsætter regler om
behandling efter stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Stk. 13. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere
regler om afdækningen af personens problemer og behov ef-
ter stk. 2, og om anvendelse af gavekort efter stk. 9.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar
2019, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar
2019, foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1. I § 7 indsættes som nr. 33:
1-32) --- »33) Gavekort, der gives af kommunen til personer med et
stofmisbrug, jf. servicelovens § 101, stk. 9 og 10.«
17