Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)
Tilhører sager:
Aktører:
CT534
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l187/20181_l187_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019) Børne- og socialministeren (Mai Marcado): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.) (Lovforslag nr. L 187) Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af sats- puljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 mellem re- geringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), So- cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radika- le Venstre og Socialistisk Folkeparti. Lovforslagets formål er at sikre klarere regler for social behandling af stofmisbrug, herunder hvilke krav der stilles fra en borger anmoder om behandling, og til behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter. Det foreslås, at der indføres pligt for kommunalbestyrel- sen til at sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlin- gens start udarbejder en behandlingsplan. I dag er det en mulighed, men ikke en pligt. Formålet hermed er bl.a. at un- derstøtte borgerens motivation og ejerskab til behandlingen. Det foreslås, at der som noget nyt indføres mulighed for kommunerne til at anvende gavekort i forbindelse med so- cial behandling af borgere med et stofmisbrug. Anvendelsen af gavekort i misbrugsbehandlingen har vist sig som et ef- fektivt redskab til at fastholde borgere i behandling. Det foreslås videre, at gavekortene gøres skattefrie for modtageren, og at gavekortets værdi ikke fratrækkes i of- fentlige forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige offentlige ydelser for at sikre gavekorte- nes effekt. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2018-19 Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-5228 CT000534