Fremsat den 27. februar 2019 af energi-, forsynings- og klimaminister (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 27. februar 2019 af energi-, forsynings- og klimaminister (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning
(Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen
og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.)
§ 1
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 27.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Energinet kan efter godkendelse fra energi-, for-
synings- og klimaministeren oprette helejede datterselska-
ber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre selska-
ber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lig-
nende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.
Stk. 4. Energinet kan efter godkendelse fra energi-, forsy-
nings- og klimaministeren foretage selskabsmæssige om-
struktureringer af sin virksomhed, herunder fusioner og
spaltninger mellem Energinet og Energinets helejede datter-
selskaber. Omstruktureringer skal gennemføres efter selska-
bslovens regler med de ændringer, der følger af denne lov.«
2. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Myndighedslignende opgaver og fastlæggelse af
de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed
kan ikke varetages i datterselskaber.«
3. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Ændringer af vedtæg-
ten skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministe-
ren.«
4. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Energinet fastsætter vedtægter for Energinets hel-
ejede datterselskaber. Energi-, forsynings- og klimaministe-
ren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede dat-
terselskaber og ændringer heraf.
Stk. 4. Energinet fastsætter en koncerninstruks, som nær-
mere fastlægger beslutningsbeføjelserne og opgave- og an-
svarsfordelingen mellem Energinet og Energinets helejede
datterselskaber. Energi-, forsynings- og klimaministeren
skal godkende koncerninstruksen og ændringer heraf.
Stk. 5. Energinet skal orientere energi-, forsynings- og kli-
maministeren om væsentlige forhold vedrørende Energinets
virksomhed.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
5. § 6, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Medarbejderne i Energinet og Energinets helejede
datterselskaber vælger 3 medarbejderrepræsentanter til be-
styrelsen efter reglerne herom i selskabsloven.«
6. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Energinets helejede datterselskaber ledes af en be-
styrelse.
Stk. 2. Energinet udpeger medlemmer til bestyrelserne i
Energinets helejede datterselskaber. Energi-, forsynings- og
klimaministeren træffer beslutning om kriterierne for sam-
mensætning af bestyrelserne i Energinets helejede dattersel-
skaber.«
7. I § 7 indsættes efter »ledelse«: »af Energinet«.
8. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Den daglige ledelse af Energinets helejede datter-
selskaber varetages af en direktion, der ansættes af dattersel-
skabets bestyrelse.«
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 17.
januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1532 af 18.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2018-19
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2019 - 401
CI000593
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring
af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om op-
hævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets
direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU
af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det in-
dre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-
Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rå-
dets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 230, og ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af ben-
zin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF
af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af
miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af
18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elfor-
syningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU-Ti-
dende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direk-
tiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-
per samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L
158, side 193.«
2. I § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,5 mio. kr.« til: »4,68
mio. kr.«
3. Efter § 51 c indsættes:
Ȥ 51 d. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter
§ 10, stk. 1, netvirksomheder samt virksomheder, der yder
balancering af elsystemet, betaler halvårligt et beløb til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af om-
kostninger til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt
i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om forde-
lingen af omkostningerne på kategorier af virksomheder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nær-
mere regler om betaling og opkrævning af beløb efter stk.
1.«
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1127 af 5. september 2018, som ændret ved § 2, i lov nr.
466 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF
af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked
for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF,
EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, og dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder og om ændring og senere op-
hævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets
direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltræ-
delse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9.
september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvalitet af benzin og dieselolie og om ændring af direk-
tiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder, EU-tidende 205, nr. L 239, si-
de 1.«
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »og forbrugerbeskyttelse« til:
», forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forplig-
telser vedrørende forsyningssikkerheden i EU«.
3. I § 12, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »opgaverne«: », jf.
dog § 23 a«.
4. Efter § 23 indsættes i kapitel 3:
»Gasforsyningsafbrydelser
§ 23 a. Med henblik på håndtering af gasforsyningsafbr-
ydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger
til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden kan energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætte regler, herunder på
følgende områder:
1) Afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrupper.
2) Krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videre-
sendelse af oplysninger til myndigheder om beskyttede
og ikkebeskyttede kundegrupper og deres gasforbrug.
3) Udstedelse af forbud til kunder omfattet af ikkebeskyt-
tede kundegrupper mod forbrug af gas eller fjernvarme.
4) Etablering af en kompensationsordning, der finder an-
vendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.«
5. I § 30 a, stk. 2, indsættes efter »§ 30, stk. 1«: », jf. dog §
30 c«.
6. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,7 mio. kr.« til: »0,82
mio. kr.«
2
7. I § 30 b indsættes efter »distributionsvirksomhed«: », jf.
dog § 30 c«.
8. Efter § 30 b indsættes:
Ȥ 30 c. Energinet og denne virksomheds helejede datter-
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der
driver distributions- eller lagervirksomhed, og selskaber, der
driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halv-
årligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter
regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af
omkostningerne på kategorier af selskaber. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.«
9. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Digitalisering
§ 44 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-
fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-
ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om an-
vendelsen af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer og
virksomheder.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«
10. I § 49, stk. 1, nr. 1, ændres »og 24« til: »eller 24«.
11. I § 49, stk. 2, ændres »bestemmelserne« til: »bestemmel-
ser«, og efter »for adgang til naturgastransmissionsnettet«
indsættes: »eller i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsynings-
sikkerheden«.
12. I § 49 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
13. I § 50, stk. 1, indsættes efter »vilkår«: », forbud«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3. Lovens § 3, nr. 11, træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Indhold
1.2. Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen
1.2.1. Nye rammer for Energinets selskabsstruktur
1.2.2. Gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og gebyrfinansiering af
Energistyrelsens tilsyn med Energinets almene beredskab
1.2.3. Supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden
1.2.4. Pligtmæssig digital kommunikation
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nye rammer for Energinets selskabsstruktur
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og gebyrfinansiering af Energi-
styrelsens tilsyn med Energinets almene beredskab
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-
syningssikkerheden
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Gasforsyningssikkerhedsforordningen
2.3.2.1. Gasforsyningskriser
2.3.2.2. Solidaritetsforpligtelse
2.3.2.3. Reduktion eller ophør af forbrug af gas
2.3.2.4. Kompensation for ydelse af solidaritetsgas
2.3.2.5. Gennemførelsen af solidaritetsforpligtelsen
2.3.2.6. Sanktionering af naturgasselskabers overtrædelse af oplysningspligter
2.3.3. Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Pligtmæssig digital kommunikation
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Indhold
Energinet blev stiftet i 2005 som en selvstændig offentlig
virksomhed til varetagelse af drift og udvikling af den over-
ordnede infrastruktur på el- og gasområdet og til sikring af
forsyningssikkerheden. Energinet blev opbygget som en en-
hedsorganisation med en placering af størstedelen af selska-
bets aktiviteter i moderselskabet. Politiske beslutninger har
betydet, at Energinets virksomhed sidenhen er vokset bety-
deligt, og selskabet varetager i dag en række forskelligartede
aktiviteter, hvilket har medført et behov for at mindske og
fokusere selskabets opgavevaretagelse. Som følge heraf blev
administrationen af støtteordninger til vedvarende energi
overflyttet til Energistyrelsen den 1. januar 2018, ligesom
Energinets tilsynsopgaver med det almene beredskab og it-
beredskabet i el- og naturgassektoren forventes overflyttet
til Energistyrelsen den 1. juli 2019. Disse aktiviteter har ka-
rakter af myndighedsopgaver, der ikke udgør en del af sel-
skabets kerneaktiviteter, som er transmissions- og system-
4
operatørvirksomhed på el- og gasområdet. Samtidig viste
enhedsorganiseringen sig uegnet til at håndtere udviklingen
af Energinets opgaveportefølje, hvorfor der den 1. maj 2018
blev gennemført en omorganisering af Energinets virksom-
hed, hvor en række aktiviteter er blevet udskilt i dattersel-
skaber, ligesom der blev oprettet en central myndighedsen-
hed i moderselskabet.
Formålet med overflytningen af opgaverne og omorgani-
seringen er at styrke Energinets fokusering på selskabets
kerneaktiviteter. Som følge af Energinets omorganisering og
udskillelse af beredskabsmæssige opgaver fra selskabet til
Energistyrelsen er der behov for, at lov om Energinet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 997 af 27. juni 2018 (herefter benævnt
lov om Energinet), lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 52 af 17. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1532
af 18. december 2018 (herefter benævnt lov om elforsyning)
og lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127
af 5. september 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af
18. maj 2011 (herefter benævnt lov om naturgasforsyning)
tilpasses selskabets nye organisering og opgavevaretagelse.
Med lovforslaget foreslås en ændring af lov om Energinet
med henblik på at sætte klare rammer for Energinets organi-
sering af selskabets aktiviteter. Omorganiseringen af Energi-
net er foretaget på baggrund af grundige overvejelser om,
hvilken selskabsstruktur der mest hensigtsmæssigt tilgode-
ser relevante retlige forhold og hensyn. Med den foreslåede
ændring afspejles den valgte organisering af selskabet i lov
om Energinet samtidig med, at ministeren som ejer sikres
det retlige grundlag for tilstrækkelig offentlig styring af og
kontrol med selskabets aktiviteter.
Med lovforslaget foreslås det endvidere ved ændring af
lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning at indføre
en gebyrfinansiering af tilsynet med det almene beredskab
og it-beredskabet hos el- og naturgasvirksomhederne, der
forventes at blive overflyttet fra Energinet til Energistyrel-
sen den 1. juli 2019. Med henblik på at sikre ensartethed i
finansieringen af Energistyrelsens beredskabstilsyn, foreslås
det ligeledes, at tilsynet med det almene beredskab hos
Energinet gebyrfinansieres, hvilket allerede er tilfældet for
Energistyrelsens tilsyn med Energinets it-beredskabsarbej-
de.
Med lovforslaget sikres der endvidere hjemmel i lov om
naturgasforsyning til at fastsætte supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25.
oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-
syningssikkerheden og ophævelse af forordning
994/2010/EU (herefter benævnt gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningen) for at kunne opfylde de krav, der i forordningen
stilles til medlemsstaterne til at håndtere en gasforsyningsaf-
brydelse i en gasforsyningskrise.
Endelig foreslås der i lov om naturgasforsyning indsat en
bemyndigelse til energi-, forsynings-, og klimaministeren
om fastsættelse af regler om pligtmæssig digital kommuni-
kation, herunder om anvendelse af et bestemt digitalt system
til sagsbehandling, med henblik på at udmønte »Aftale om
digitaliseringsklar lovgivning«, som blev indgået i januar
2018 af Folketingets partier, samt mindre præciseringer af
lovens straffebestemmelser.
1.2. Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen
1.2.1. Nye rammer for Energinets selskabsstruktur
Energinet har siden sin oprettelse som selvstændig offent-
lig virksomhed i 2005 gennemgået en udvikling fra primært
at varetage transmissionssystemoperatøropgaver på el- og
naturgasområdet til som følge af politiske beslutninger at
have en langt bredere opgaveportefølje og varetager i dag li-
geledes opgaver på områder som gasdistribution og gasla-
gervirksomhed. Der er desuden sket en forøgelse af anlægs-
aktiviteterne, herunder udbygning af el- og gastransmissi-
onsnettet og nye udlandsforbindelser, opkøb af regionale el-
transmissionsnet og tilslutning af havvindmølleparker.
Transmissionssystemoperatørrollen er fortsat kerneforret-
ningen i Energinet, og opgaveporteføljen omfatter først og
fremmest opgaver vedrørende el og gas som transmissions-
systemoperatør i Danmark i form af netplanlægning, neteta-
blering, markedsfacilitering, overvågning, drift og balance-
ring, systemydelseskøb og beredskab. Energinet varetager i
den forbindelse en række myndighedslignende opgaver sås-
om regeludstedelse og afgørelsesvirksomhed.
Udviklingen af Energinets opgaveportefølje har medført et
behov for at sikre uafhængig og selvstændig drift af de for-
skellige forretningsområder med fokus på det enkelte forret-
ningsområdes logik og regulatoriske ramme. På den bag-
grund blev der derfor 1. maj 2018 foretaget en omorganise-
ring, hvor transmissionssystemoperatøropgaver inden for el-
og gasområdet blev flyttet ned i tre nye datterselskaber med
henblik på at tilgodese disse forretningsområders særlige be-
hov og på at styrke styringstransparens, habilitet og omkost-
ningseffektivitet i Energinet. Myndighedslignende opgaver
samt de overordnede koncernmæssige opgaver såsom fast-
læggelsen af de overordnede retningslinjer, koncernledelse,
strategi og kommunikation varetages i moderselskabet,
mens de enkelte datterselskaber er selvstændigt ansvarlige
for eget forretningsområde under hensyntagen til Energinets
overordnede koncernmål.
Omorganiseringen af Energinet er foretaget på baggrund
af grundige overvejelser om, hvilken selskabsstruktur der
mest hensigtsmæssigt tilgodeser relevante retlige forhold og
hensyn såsom statsstøtte, økonomisk saglig forvaltning og
offentlig kontrol med infrastruktur på el- og gasområdet.
Dette medførte et behov for at afspejle den valgte organise-
ring af selskabet i lov om Energinet i relation til lovens be-
stemmelser om koncernens opgavevaretagelse i dattersel-
skaber, ministerens beføjelser i forhold til selskabet og om
selskabets ledelse.
1.2.2. Gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen og gebyrfinansiering af Ener-
gistyrelsens tilsyn med Energinets almene beredskab
Forpligtelsen til at føre tilsyn med el- og naturgassektorer-
nes almene beredskaber blev i 2005 lagt hos Energinet. Pla-
ceringen skyldtes, at lovgiver dengang fandt, at Energinet
modsat Energistyrelsen havde den faglige viden til at vareta-
5
ge tilsynet med virksomhedernes beredskab. Denne tanke-
gang blev sidenhen videreført, da man ved lov nr. 1755 af
27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning og
lov om naturgasforsyning indførte krav om it-beredskab for
el- og naturgassektorerne. Samtidigt påpegedes det, at der
ville være synergi mellem tilsyn med det almene beredskab
og it-beredskabet.
I forbindelse med folketingsbehandlingen af ovennævnte
lovændring i 2016, oplyste energi-, forsynings- og klimami-
nisteren over for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, at
ministeren senest med udgangen af 2018 ville gennemføre
en evaluering af placeringen af tilsynet med el- og naturga-
svirksomhedernes it-beredskab. Den færdige evaluering blev
oversendt til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 13.
september 2018 og indeholdt bl.a. en anbefaling om, at til-
synsopgaver med det almene beredskab og tilsynet med it-
beredskabet skulle flyttes fra Energinet til Energistyrelsen.
Evalueringen konkluderede således, at Energistyrelsen siden
2016 havde opbygget et fagligt miljø, der kunne understøtte
varetagelsen af opgaven med at føre tilsyn med el- og natur-
gasvirksomhedernes it-beredskab.
Ministeren har på baggrund af evalueringen besluttet at
overføre tilsynet med el- og naturgasvirksomhedernes al-
mene beredskab og it-beredskab fra Energinet til Energisty-
relsen med virkning fra den 1. juli 2019 under forudsætnin-
gen af, at dette lovforslag vedtages.
Formålet med at flytte tilsynet med det almene beredskab
og it-beredskabet fra Energinet til Energistyrelsen er, at det
derved undgås, at Energinet har en dobbeltrolle som koordi-
nerende funktion i beredskabet på den ene side og tilsynsfø-
rende myndighed over for el- og naturgasvirksomhederne på
den anden side. Ved at flytte myndighedstilsynet til Energi-
styrelsen fjernes en hindring for Energinets mulighed for at
samarbejde med virksomhederne, særligt i forbindelse med
evaluering af hændelser og forebyggelse og forberedelse af
eventuelle fremtidige hændelser.
1.2.3. Supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gas-
forsyningssikkerheden
Gasforsyningssikkerhedsforordningen trådte i kraft den 1.
november 2017. Den afløste Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 994/2010/EU af 20. oktober 2010 om foranstalt-
ninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhed (herefter
benævnt forordning 994/2010).
Formålet med gasforsyningssikkerhedsforordningen er at
sikre, at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger til at
opretholde en uafbrudt gasforsyning i hele Unionen, navn-
ligt til beskyttede kunder i forbindelse med vanskelige kli-
maforhold eller i tilfælde af afbrydelser i gasforsyningen.
Det er et grundlæggende krav i forordningen, at dette så vidt
muligt sker ved at træffe markedsbaserede, frivillige foran-
staltninger og på en sådan måde, at konkurrencen på gas-
markederne ikke forvrides. Forordningens formål er således
at regulere gasforsyningen for at beskytte sårbare kunder i
helt ekstraordinære situationer, hvor gasforsyningen er i fa-
re. Det forventes, at sådanne situationer vil være enkeltstå-
ende og sjældent forekomne.
En række af gasforsyningssikkerhedsforordningens be-
stemmelser svarer i vidt omfang til bestemmelserne i forord-
ning 994/2010. Forordningen viderefører således forordning
994/2010´s krav om forebyggende foranstaltninger gennem
bl.a. handlingsplaner og nødplaner og stiller krav om, at
medlemsstaterne skal sikre gasforsyning til egne sårbare
kundegrupper (beskyttede kunder) i en national gasforsy-
ningskrise (artikel 2, nr. 5).
En stresstest gennemført af Europa-Kommissionen i 2014
viste imidlertid, at der var behov for øget samarbejde på
tværs af medlemsstater med henblik på at reducere konse-
kvenserne for de mest sårbare kundegrupper ved en evt. al-
vorlig gasafbrydelse i EU´s gasforsyning. Dette var den pri-
mære anledning til ændringen af forordningen i 2017.
Som noget nyt og for at imødekomme behovet for øget
samarbejde mellem medlemsstaterne er der med gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen indført en grænseoverskriden-
de solidaritetsforpligtelse mellem medlemsstaterne (artikel
13). Solidaritetsforpligtelsen betyder, at en medlemsstat kan
anmode en anden medlemsstat, som den er direkte forbundet
med eller er forbundet med gennem et tredjeland, om gas-
forsyninger (herefter benævnt solidaritetsgas) med henblik
på at sikre levering af gas til sine solidaritetsbeskyttede kun-
der (artikel 2, nr. 6) i en gasforsyningskrise. Foranstaltnin-
gen kan kun iværksættes som en sidste udvej, når alle andre
mindre indgribende muligheder er udtømt. For at opnå soli-
daritetsgas fra en anden medlemsstat, er det en betingelse, at
den medlemsstat, der anmoder om gas fra en anden med-
lemsstat, forudgående forpligter sig til at betale en rimelig
og omgående kompensation i overensstemmelse med for-
ordningens nærmere fastsatte krav til den medlemsstat, der
yder solidaritetsgas. De nærmere regler for en gensidig
kompensationsordning på medlemsstatsniveau skal aftales
mellem de medlemsstater, der skal yde hinanden solidari-
tetsgas. Disse aftaler er endnu ikke blevet indgået. Efterføl-
gende eller parallelt hermed er det hensigten at etablere en
national kompensationsordning, der så vidt muligt følger de
mellemstatslige aftaler og sigter mod, at relevant kompensa-
tion skal tilgå de danske virksomheder, der har lidt tab i for-
bindelse med afbrud.
Det er endvidere en betingelse for solidaritetsforpligtel-
sen, at den anmodende stat har udtømt alle nationale mulig-
heder og herunder har reduceret eller stoppet gasforsyningen
til egne ikkesolidaritetsbeskyttede kunder, men på trods af
disse foranstaltninger fortsat ikke har nok gas til at sikre for-
syningen til egne solidaritetsbeskyttede kunder (artikel 13,
stk. 3).
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter endvide-
re som noget nyt et krav om, at medlemsstaterne for at for-
hindre uberettiget gasforbrug i en national nødsituation eller
i forbindelse med en solidaritetskrise skal underrette kunder,
der ikke er beskyttede eller ikke er solidaritetsbeskyttede
(herefter ikkebeskyttede kundegrupper) om, at de skal stand-
se eller reducere deres gasforbrug i det omfang, det er mu-
6
ligt uden at skabe tekniske usikre situationer (artikel 10, stk.
1, 2. afsnit, og artikel 13, stk. 1 og stk. 5).
Privatkunder (husholdninger) er fortsat beskyttede kunder
i en national nødssituation (artikel 2, nr. 5), og også i en so-
lidaritetskrise (artikel 2, nr. 6). Derudover er det muligt for
de enkelte medlemsstater at udvide kredsen af beskyttede
kunder i såvel en national nødssituation som en solidaritets-
krise til visse andre kundegrupper som blandt andre væsent-
lige sociale tjenester. De kundegrupper, som medlemsstater-
ne kan vælge at beskytte i en solidaritetskrise, er dog ind-
snævret i forhold til de kundegrupper, der som udgangs-
punkt kan beskyttes under en ren national forsyningskrise
(artikel 2, nr. 5, litra a-c, og artikel 2, nr. 6 litra a-b).
Naturgasselskaberne skal endvidere give medlemsstaterne
oplysninger om visse grænseoverskridende naturgaskontrak-
ter med henblik på en vurdering af gasforsyningssikkerheds-
situationen (artikel 14, stk. 6), og medlemsstaterne og Euro-
pa-Kommissionen kan pålægge naturgasselskaberne at udle-
vere indgåede gasforsyningskontrakter bortset fra prisoplys-
ninger (artikel 14, stk. 7).
Da der er tale om en forordning, er den som udgangspunkt
umiddelbart gældende i alle enkeltheder og gælder umiddel-
bart i den enkelte medlemsstat. En række af de foranstaltnin-
ger, der følger af gasforsyningssikkerhedsforordningen, og
som tillige fremgår af forordning 994/2010, herunder fore-
byggende indsatser, kræver således ikke yderligere supple-
rende regler. Energinet har efter § 12 i lov om naturgasfor-
syning, jf. § 2 i lov om Energinet, allerede det generelle an-
svar for varetagelse af forsyningssikkerhed i Danmark, her-
under de forebyggende planlægningsopgaver og lignende ef-
ter gasforsyningssikkerhedsforordningen. Samtidig er forsy-
ningssikkerheden efter gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen et fælles ansvar, som påhviler naturgasvirksomheder,
herunder Energinet, medlemsstater, navnligt gennem deres
kompetente myndigheder, og Europa-Kommissionen (arti-
kel 3, stk. 1).
Gasforsyningssikkerhedsforordningen har dog enkelte be-
stemmelser af direktivlignende karakter, der kræver supple-
rende regler i national lovgivning, herunder med henblik på
at gennemføre ovennævnte solidaritetsforpligtelse i artikel
13 samt sanktionering af overtrædelse af naturgasvirksom-
hedernes oplysningspligt efter artikel 14. Supplerende regler
til forordningens artikel 13 om solidaritetsmekanismen skal
fastsættes senest den 1. december 2018 (artikel 13, stk. 8 og
stk. 10), mens regler om sanktionering af artikel 14, stk. 6
og 7 skal fastsættes senest 2. maj 2019 (artikel 14, stk. 10).
Den delvist manglende rettidige fastsættelse af suppleren-
de regler til forordningen skyldes blandt andet, at solidari-
tetsmekanismen, der er en ny type foranstaltning, kræver
nærmere afklaring både nationalt og på EU-niveau, før der
kan ske en nærmere fastlæggelse af dens rammer. Denne af-
klaring var endnu ikke sket den 1. december 2018, og der
pågår fortsat forhandlinger mellem medlemsstaterne om me-
kanismens gennemførelse, herunder om de mellemstatslige
aftaler, der vil skulle indgås som led heri, og som bl.a. vil
skulle danne baggrund for den nærmere fastlæggelse af de
supplerende nationale regler. EU-Kommissionen er oriente-
ret om fremdriften i medlemsstaternes gennemførelse af so-
lidaritetsmekanismen og har aktivt deltaget i de drøftelser,
som medlemsstaternes løbende, har haft med hinanden. EU-
Kommissionen havde efter forudgående høring af relevante
nationale myndigheder mulighed for at foreslå en ramme for
foranstaltninger til solidaritetsmekanismens gennemførelse,
hvis der ikke senest den 1. oktober 2018 var opnået enighed
mellem medlemsstaterne om solidaritetsmekanismen (artikel
13, stk. 13). Denne mulighed har EU-Kommissionen endnu
ikke benyttet sig af. Solidaritetsmekanismen i artikel 13 fin-
der dog anvendelse uanset om medlemsstaterne når til enig-
hed eller ej. Opstår en sådan situation vil de berørte med-
lemslande skulle blive enige om nødvendige ad-hoc foran-
staltninger, og den medlemsstat, der anmoder om solidaritet
skal påtage sig at betale kompensation (artikel 13, stk. 14).
For en uddybende beskrivelse af de af gasforsyningssik-
kerhedsforordningens bestemmelser, der har relevans for
dette lovforslag, henvises til afsnit 2.3.2. nedenfor.
1.2.4. Pligtmæssig digital kommunikation
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digi-
taliseringsklar lovgivning. Med aftalen har et enigt Folke-
ting forpligtet sig til at følge principperne for digitaliserings-
klar lovgivning, når der indgås politiske aftaler og efterføl-
gende vedtages ny lovgivning. Formålet er, at lovgivningen
skal være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og
virksomheder, og den skal kunne understøttes digitalt. Som
grundlag herfor skal der bl.a. skabes et lovgrundlag for
pligtmæssigt digital kommunikation med borgere og virk-
somheder på lov om naturgasforsynings område.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nye rammer for Energinets selskabsstruktur
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk.3, i lov om Energinet, at Energinet
kan oprette datterselskaber i forbindelse med udøvelsen af
sin virksomhed. Det fremgår af de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 6 til lovforslag nr. 82 om lov om Energinet af 4.
november 2004, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A,
side 2394-2395, at hensigten med organiseringen af selska-
bet var at løse de overordnede systemansvars- og myndig-
hedslignende opgaver i modervirksomheden, mens de drifts-
prægede transmissionsopgaver skulle løses i datterselskaber-
ne. Den nærmere afgrænsning mellem de funktioner, der lø-
ses i modervirksomheden, og de funktioner, der løses i dat-
terselskaberne, skulle foretages som led i etableringen af
Energinet og senere af ledelsen i Energinet. Eksempelvis
ville den overordnede planlægning af fremtidige infrastruk-
turudbygninger, markedsovervågning og udarbejdelse af
markedsforskrifter, investerings- og finansieringsplaner
skulle foretages i modervirksomheden. Hensynet bag udskil-
lelsen af driften til datterselskaber begrundes i forarbejderne
med effektivitets- og driftsøkonomiske hensyn, mens de
overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed ud
fra styringsmæssige hensyn skal være placeret i modervirk-
somheden, som energi-, forsynings- og klimaministeren i
7
kraft af sit ejerskab kan udøve en stærkere kontrol over for.
Det er i henhold til bemærkningerne endvidere en afgørende
forudsætning, at infrastrukturen forbliver i offentligt eje,
hvorfor det ikke er muligt at afhænde aktierne i datterselska-
ber, som driver den offentlige infrastruktur. En bestemmelse
herom skal derfor ifølge bemærkningerne være fastsat i ved-
tægterne for Energinet og Energinets datterselskaber. Der
henvises i øvrigt til beskrivelsen af Energinets organisering i
afsnit 1.2.1.
Det fremgår ligeledes af § 2, at Energinets helejede datter-
selskaber kan fusioneres med Energinet, hvorved aktiver og
forpligtelser overgår til Energinet, og datterselskaberne op-
løses uden likvidation. For fusionen finder selskabslovens
bestemmelser om fusion anvendelse med de ændringer, der
følger af denne lov. Bestemmelsen er indført på baggrund af
et konkret behov for sammenlægning af aktiviteter i Energi-
net og af en ændring af fusionsskatteloven, hvorefter en
selvstændig offentlig virksomhed skattefrit kan fusionere
med et helejet datterselskab. Energinet er som selvstændig
offentlig virksomhed ikke omfattet af selskabslovens regler
uden en særlig hjemmel. Der er med § 2, stk. 4, skabt den
fornødne hjemmel til universalsuccession og skattefri fu-
sion, hvorefter det modtagende selskab indtræder i det ind-
skydende selskabs skattemæssige stilling, og det indskyden-
de selskab ophører uden beskatning. Derved udskydes be-
skatningen til det tidspunkt, hvor det modtagende selskab
afstår de overtagne aktiver og passiver. Ministeren skal på
forhånd orienteres om planer om fusioner med henblik på at
kunne varetage statens interesser i den henseende.
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Energinet, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan træffe beslutning om et-
hvert forhold vedrørende Energinets anliggender, ligesom
ministeren fastsætter en vedtægt for Energinet og udøver si-
ne beføjelser over for Energinet ved skriftlige meddelelser
til bestyrelsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
get, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side
2391-2393 og 2399-2400, at ministeren udøver de beføjelser
over Energinet, der normalt varetages af generalforsamlin-
gen i et aktieselskab, og derfor kan træffe beslutning om et-
hvert forhold vedrørende Energinet. Ministerens beføjelse til
at træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energi-
nets anliggender indebærer, at ministeren gennem sin beslut-
ningskompetence over for Energinet vil kunne påvirke,
hvordan Energinet agerer som ejer af andre selskaber, her-
under datterselskaber. Ministeren har således direkte beslut-
ningskompetencer over for Energinets moderselskab, hvori-
mod ministerens beføjelser overfor Energinets datterselska-
ber alene er indirekte via beslutninger truffet over for ledel-
sen i Energinets moderselskab, som efterfølgende imple-
menterer beslutningerne over for datterselskaberne. Energi-
nets indflydelse på beslutninger i datterselskaberne udøves
således på de respektive datterselskabers generalforsamling,
hvor Energinets ledelse kan implementere ministerens be-
slutninger over for de underliggende selskaber. Ministeren
må ikke udøve den direkte påvirkning af et datterselskab på
en sådan måde, at ministeren reelt overtager den faktiske le-
delse af selskabet.
I det omfang datterselskabernes forhold ikke er reguleret i
lov om Energinet, finder selskabslovens regler anvendelse.
2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med omorganiseringen af Energinet den 1. maj 2018 er en
del af Energinets driftsprægede aktiviteter såsom transmissi-
onssystemoperatøropgaver, der før var placeret i modersel-
skabet, nu udskilt i datterselskaber med henblik på at sikre
et styrket og selvstændigt fokus på disse opgaver. Samtidigt
sikredes en mere koncentreret varetagelse af selskabets sti-
gende antal myndighedslignende opgaver i moderselskabet
ved oprettelse af en egentlig myndighedsenhed. Hermed op-
nåede man overordnet set en styrket struktur og en større
gennemsigtighed i Energinets aktiviteter, som ønskes under-
støttet af klare retlige rammer for selskabets organisering og
opgavevaretagelse.
Den valgte organisering af selskabets aktiviteter er således
blevet til på baggrund af grundige overvejelser om, hvilken
model der bedst tilgodeser hensynene bag lov om Energinet
og den regulatoriske ramme, selskabet arbejder under, her-
under principperne om retssikkerhed, økonomisk saglig for-
valtning og offentlig kontrol med Energinets aktiviteter. Det
er formålet med lovforslaget at afspejle disse overvejelser i
lov om Energinet, således at enhver fremtidig organisering
skal foretages under iagttagelse af disse retningslinjer.
Baggrunden for den oprindelige placering af systemopera-
tøropgaverne i moderselskabet var den myndighedslignende
karakter af opgaver som markedsfacilitering, overvågning af
markedet, ansvar for balancering af nettet og beredskabs-
mæssige forhold, som taler for en vis offentlig kontrol her-
med. Grundet udviklingen af sektoren vurderes en del af dis-
se opgaver i dag imidlertid overvejende at være driftspræge-
de, hvorfor de med fordel kan placeres i datterselskaber.
Det foreslås på den baggrund, at § 2 i lov om Energinet
vedrørende Energinets datterselskabers opgavevaretagelse
ændres med henblik på at sikre og præcisere den rigtige ret-
lige ramme for selskabets nye organisering. I medfør af lov-
forslaget vil de overordnede planlægningsmæssige opgaver
samt myndighedslignende opgaver skulle varetages i moder-
selskabet. Ændringen er overordnet set i overensstemmelse
med forarbejdernes forudsætning om, at driftsmæssige op-
gaver udskilles i datterselskaber grundet effektivitets- og
driftsøkonomiske hensyn, mens de myndighedslignende op-
gaver skal varetages i moderselskabet.
Myndighedslignende opgaver bør være underlagt tæt of-
fentlig kontrol og være placeret således, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan udøve indflydelse på opga-
verne. Ministerens ejerbeføjelser over for Energinets moder-
selskab er direkte, hvorimod beføjelserne over for Energi-
nets datterselskaber alene er indirekte – via moderselskabet.
De myndighedslignende opgaver skal derfor fortsat vareta-
ges i moderselskabet. De almindelige forvaltningsretlige
principper såsom princippet om saglig forvaltning, princip-
pet om ligebehandling, princippet om økonomisk forsvarlig
forvaltning og princippet om proportionalitet, der gælder for
myndigheders regelfastsættende virksomhed, gælder tilsva-
8
rende for Energinets varetagelse af disse myndighedslignen-
de opgaver, jf. lovens § 17. De overordnede planlægnings-
mæssige opgaver bør ligeledes fortsat varetages i modersel-
skabet, som besidder det nødvendige overblik over samtlige
aktiviteter i selskabet, og som ejeren, energi-, forsynings- og
klimaministeren, kan udøve direkte indflydelse på og der-
med også på planlægning af udbygningen af den overordne-
de infrastruktur. Det vurderes ligeledes, at den nye organise-
ring understøtter hensynet til en økonomisk saglig forvalt-
ning gennem en skarpere adskillelse af den enhed, der træf-
fer konkrete afgørelser, og den enhed, der enten opnår ind-
tægter eller afholder udgifter som følge af afgørelserne. Den
nye organisering understøtter dermed tilliden til selskabets
varetagelse af sine myndighedslignende opgaver.
Den nærmere afgrænsning af, hvilke opgaver der udgør
myndighedslignende opgaver , og som derfor vil skulle va-
retages i moderselskabet, og hvilke opgaver der vil kunne
varetages i datterselskaber, vil skulle foretages af ledelsen i
Energinet, som fastlægger denne grænsedragning og proces-
serne for samarbejdet mellem koncernens enheder i en kon-
cerninstruks. Myndighedslignende opgaver vil eksempelvis
være udarbejdelse af generelle regler, forskrifter og afgørel-
ser samt udførelse af tilsyn. Koncerninstruksen vil skulle
godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren, lige-
som efterfølgende ændringer heraf ligeledes skal godkendes
af ministeren, forinden de kan træde i kraft. Med forslaget
sikres således rammerne for Energinets organisering med en
beskrivelse af karakteren af de aktiviteter, der vil skulle va-
retages i moderselskabet, og rummer samtidig den nødven-
dige fleksibilitet til, at Energinet kan organisere selskabets
aktiviteter mest hensigtsmæssigt.
Som led i at sikre Energinets mulighed for at organisere
selskabets aktiviteter mest hensigtsmæssigt foreslås det, at §
2 ændres således, at Energinet efter godkendelse fra Energi-,
forsynings- og klimaministeren kan gennemføre selska-
bsmæssige omstruktureringer af virksomheden efter selska-
bslovens regler. Det er hensigten at give Energinet en bred
hjemmel til efter selskabslovens administrativt lempeligere
regler at foretage omorganiseringer på tværs af virksomhe-
den efter godkendelse fra ministeren. Dette indebærer, at
Energinet vil kunne fusionere datterselskaber med modersel-
skab og datterselskaber med andre datterselskaber, spalte
aktiviteter fra moderselskabet og fra datterselskaberne og
overdrage aktiver fra et selskab til et andet. Hermed opnår
Energinet samme adgang til at gennemføre fusioner, spalt-
ninger og tilførsel af aktiver som selskaber, der er omfattet
af selskabslovens bestemmelser. Dette sikrer en lettelse af
de administrative byrder, der ellers er forbundet med sådan-
ne selskabsmæssige omstruktureringer. Efter selskabslovens
regler overgår det afgivende selskabs rettigheder og forplig-
telser ved universalsuccession, ligesom ophørende selskaber
opløses uden likvidation. Hvor selskabslovens regler ikke
finder anvendelse, skal selskabet aftale overdragelse af sine
rettigheder og forpligtelser individuelt med de pågældende
aftaleparter. Med den foreslåede bestemmelse stilles Energi-
net således på samme måde som selskaber omfattet af sel-
skabsloven og sikres adgang til en effektiv overdragelse af
rettigheder og forpligtelser. Med forslaget ændres der ikke
på, hvilke aktiviteter der er hjemmel til at varetage i datter-
selskaber og moderselskabet, jf. lov om Energinet § 2, stk.
5, og den foreslåede bestemmelse i lovens § 2, stk. 6. For-
slaget ændrer ligeledes ikke på kravene om regnskabsmæs-
sig adskillelse i § 12.
Udskillelsen af en væsentlig del af Energinets aktiviteter i
datterselskaber har flyttet disse aktiviteter længere væk fra
energi-, forsynings- og klimaministerens styring og dermed
den offentlige kontrol med disse opgaver. Med henblik på at
sikre ministerens styringsmæssige værktøjer i relation til
Energinets underliggende selskaber i § 5 i lov om Energinet
foreslås det derfor endvidere, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren skal godkende vedtægterne for Energinets hel-
ejede datterselskaber. Hermed sikres ministerens indflydelse
på datterselskaberne. Ministeren vil således opnå indflydelse
på eksempelvis tilrettelæggelsen af selskabets aktiviteter,
herunder fordelingen af aktiviteter mellem moderselskab og
datterselskaber og adskillelse af aktiviteter, som ikke bør
udføres i samme selskab såsom økonomiske og ikke-økono-
miske aktiviteter. Der foreslås ligeledes indsat en ny be-
stemmelse om, at der skal fastsættes en koncerninstruks,
som fastlægger beslutningsbeføjelserne mellem Energinet
og Energinets helejede datterselskaber. Instruksen vil skulle
beskrive opgaver, ansvar og beføjelser for henholdsvis kon-
cernledelsen i Energinets moderselskab og ledelsen i datter-
selskaberne. Instruksen vil ligeledes skulle indeholde be-
stemmelse om, hvilke beslutninger der på grund af deres ka-
rakter altid skal træffes af bestyrelsen i Energinets modersel-
skab, hvilke opgaver og beslutninger der kan varetages i dat-
terselskaberne, og hvilke opgaver der hører under myndig-
hedsenheden i Energinets moderselskab. Instruksen vil blive
udarbejdet af Energinets bestyrelse og vil skulle godkendes
af ministeren, inden den kan træde i kraft. Kravet om god-
kendelse indebærer, at senere ændringer af koncerninstruk-
sen ligeledes vil skulle godkendes af ministeren, forinden de
kan træde i kraft.
Ministerens direkte styringsbeføjelser over for Energinets
datterselskaber suppleres af ministerens adgang til at udøve
indflydelse på datterselskabernes aktiviteter via modersel-
skabet, som implementerer ministerens beslutninger over for
datterselskaberne. Dette forudsætter en selskabsstruktur med
en stærk ledelsesmæssig sammenhæng i koncernen. Der
foreslås derfor indsat en bestemmelse om, at ledelsen af
Energinets helejede datterselskaber skal varetages af en be-
styrelse. Hermed lovfæstes den sædvanlige selskabsstruktur,
hvorefter den overordnede og strategiske ledelse varetages
af en bestyrelse, og den daglige ledelse varetages af en di-
rektion. Det foreslås herudover, at energi-, forsynings- og
klimaministeren træffer beslutning om kriterierne for sam-
mensætningen af datterselskabernes bestyrelser. Ministeren
vil dermed få mulighed for eksempelvis at bestemme, at
koncerndirektionen i Energinets moderselskab skal have
flertal i bestyrelserne for de helejede datterselskaber. Ener-
gi-, forsynings- og klimaministerens instruktioner til Energi-
nets bestyrelse afspejles i bestyrelsens instruktioner til Ener-
ginets direktion. Med koncerndirektionsmedlemmernes fler-
9
tal i bestyrelserne for Energinets datterselskaber vil imple-
menteringen af instruktionerne fra ministeren ud til datter-
selskaberne blive understøttet, hvilket styrker den overord-
nede ledelsesmæssige sammenhæng i koncernen. De fore-
slåede bestemmelser vil således muliggøre etablering af en
ubrudt styringskæde fra ministeren ned til datterselskaberne,
hvor aktiviteterne i de pågældende datterselskaber fordrer en
styrket offentlig kontrol. Dette vil være tilfældet for den
overvejende del af Energinets helejede datterselskaber, som
varetager den overordnede infrastruktur på el- og gasområ-
det. Alternativt vil ministeren eksempelvis kunne bestemme,
at koncerndirektionen i Energinets moderselskab skal være
repræsenteret i et datterselskabs bestyrelse uden at have fler-
tal, eller at ledende medarbejdere i Energinets modervirk-
somhed kan repræsentere koncernen i datterselskabernes be-
styrelser. Hvor andre hensyn vejer tungere end hensynet til
at bevare en ubrudt styringskæde fra ministeren ned i datter-
selskaberne, vil ministeren kunne beslutte andre kriterier
såsom særlige krav til bestyrelsesmedlemmernes faglige
kundskaber eller ledelsesmæssige kompetencer og erfarin-
ger. Kriterierne for sammensætningen af bestyrelserne i de
helejede datterselskaber vil skulle fremgå af koncerninstruk-
sen, som Energinets bestyrelse skal fastsætte i medfør af den
foreslåede § 5, stk. 4. Med forslaget får ministeren således
indflydelse på sammensætningen af bestyrelserne i Energi-
nets helejede datterselskaber med mulighed for at sikre en
ubrudt styringskæde fra ministeren ned i datterselskaberne.
Der foreslås således en ændring af de retlige rammer for
Energinets virksomhed, som afspejler overvejelserne bag
omorganiseringen af Energinets aktiviteter, og som sikrer
den tilstrækkelige offentlige kontrol med Energinets opga-
vevaretagelse, samtidig med at den tillader den nødvendige
fleksibilitet for selskabets tilrettelæggelse af dets aktiviteter.
2.2. Gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen og gebyrfinansiering af Ener-
gistyrelsens tilsyn med Energinets almene beredskab
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 85 b og c i lov om elforsyning og § 15 a
og b i lov om naturgasforsyning at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om at føre tilsyn med
el- og naturgasvirksomhedernes almene beredskab og it-be-
redskab. Reglerne er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1024 af
21. august 2007 om beredskab for elsektoren med senere
ændringer (herefter benævnt elberedskabsbekendtgørelsen),
bekendtgørelse nr. 1025 af 21. august 2007 om beredskab
for naturgassektoren med senere ændringer (herefter be-
nævnt naturgasberedskabsbekendtgørelsen) og bekendtgø-
relse nr. 425 af 1. maj 2018 om it-beredskab for el- og natur-
gassektorerne med senere ændringer (herefter benævnt it-be-
redskabsbekendtgørelsen).
De virksomheder i elsektoren, der er underlagt dette til-
syn, er elproduktionsvirksomheder med bevilling efter § 10 i
lov om elforsyning, netvirksomheder med bevilling efter §
19 lov om elforsyning og balanceansvarlige virksomheder.
Balanceansvarlige virksomheder er virksomheder, der efter
aftale med Energinet formidler balanceydelser til elsystemet
med henblik på at bevare en balance mellem forbrug og pro-
duktion i elsystemet døgnet rundt, så nettet altid holder den
elektriske spænding. Med virksomheder, der yder balance-
ring af elsystemet, er der tale om virksomheder, som er om-
fattet af begrebet i § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning. De
omfattede virksomheder i naturgassektoren er naturgasdi-
stributionsvirksomheder med bevilling samt Energinets dat-
terselskaber, der driver distributions- eller lagervirksomhed.
Tilsynet med disse virksomheders almene beredskab og it-
beredskab er delegeret til Energinet i medfør af henholdsvis
§ 92 i lov om elforsyning og § 54 i lov om naturgasforsy-
ning.
Efter gældende ret finansieres Energinets tilsyn med el- og
naturgasvirksomhedernes almene beredskab og it-beredskab
over tarifferne, der opkræves hos nethandelsvirksomheder-
ne, jf. § 8, stk. 3, jf. stk. 2, i lov om elforsyning og hos na-
turgasforbrugerne jf. § 18, jf. § 37 d i lov om naturgasforsy-
ning.
Tilsynet med den virksomhed, som Energinet og denne
virksomheds helejede datterselskaber udøver i medfør af
henholdsvis lov om elforsyning og lov om naturgasforsy-
ning og regler udstedt i medfør af disse love, jf. § 51, stk. 1,
i lov om elforsyning og § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsy-
ning, herunder med disse virksomheders almene beredskab
og it-beredskab, er delegeret til Energistyrelsen i medfør af
henholdsvis § 92 i lov elforsyning og § 54 i lov om natur-
gasforsyning.
Det følger af § 51 b i lov om elforsyning og § 30 a i lov
om naturgasforsyning, at Energinet halvårligt betaler hen-
holdsvis 4,5 mio. kr. og 0,7 mio. kr. til Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet til dækning af omkostningerne ved dis-
se tilsyn.
Af de tilsammen 5,2 mio. kr. er 526.000 kr. afsat til Ener-
gistyrelsens finansiering af omkostningerne for tilsynet med
Energinets it-beredskab, hvilket fremgår af bemærkningerne
til lov nr. 1755 af 27. december 2016 om ændring af lov om
elforsyning og lov om naturgasforsyning, jf. Folketingsti-
dende 2016-2017, A, L 68 som fremsat, side 12 og 13. Ener-
gistyrelsen opkræver de 526.000 kr. for tilsyn med Energi-
nets it-beredskabsarbejde som en del af det samlede beløb
på 4,5 mio. kr. og 0,7 mio. kr. fra henholdsvis Energinets el-
transmissionsvirksomhed efter § 51 b i lov om elforsyning
og Energinets gastransmissionsvirksomhed efter § 30 a, stk.
1, i lov om naturgasforsyning.
Der er ikke i de tilsammen 5,2 mio. kr. indeholdt et beløb
til dækning af omkostningerne ved udførelsen af tilsyn med
Energinets almene beredskabsarbejde. Derfor finansieres
Energistyrelsens tilsyn med Energinets almene beredskabs-
arbejde for el- og naturgassektorerne over Energistyrelsens
almindelige driftsbudget.
Energinet vælter udgiften for Energistyrelsens tilsyn med
Energinets it-beredskabsarbejde for deres elrelaterede virk-
somhed over på forbrugerne via tariffen, jf. § 8 i lov om el-
forsyning.
Energinet vælter udgiften for Energistyrelsens tilsyn med
Energinets it-beredskabsarbejde for deres naturgasrelaterede
10
virksomhed over på forbrugerne via tariffen, jf. § 18, jf. § 37
d i lov om naturgasforsyning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 4-7.
2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ved ændring af lov om elforsyning og lov om naturgas-
forsyning i 2016, hvorved der bl.a. blev indført regulering af
it-beredskab i el- og naturgassektorerne, jf. lov nr. 1755 af
27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning og
lov om naturgasforsyning, fik energi-, forsynings- og klima-
ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om placerin-
gen af tilsynet med it-beredskabet i el- og naturgassektorer-
ne. Tilsynet med it-beredskabet blev på dette tidspunkt pla-
ceret hos Energinet, da Energinet i forvejen havde tilsyns-
forpligtelsen med det almene beredskab. Dermed ville man
opnå synergi mellem tilsyn med det almene beredskab og it-
beredskabet. Endvidere var vurderingen på daværende tids-
punkt, at Energinet modsat Energistyrelsen havde den fagli-
ge viden til at varetage tilsynet med it-beredskabet.
Under Folketingets behandling af lovforslaget til oven-
nævnte lovændring, jf. lovforslag nr. L 68 om lov om æn-
dring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning af
9. november 2016, der indførte krav til el- og naturgasvirk-
somhederne om etablering af it-beredskaber, besluttede
energi-, forsynings- og klimaministeren, at der inden udgan-
gen af 2018 skulle gennemføres en evaluering af den fremti-
dige placering af tilsynet med disse virksomheders it-bered-
skaber. Denne evaluering blev fremsendt til Folketinget den
13. september 2018.
Da ovennævnte lovændring blev foretaget i 2016, blev det
vurderet, at Energistyrelsen ikke havde den fornødne faglige
viden til at varetage tilsynet med it-beredskabet. Evaluerin-
gen fra 2018 viste imidlertid, at Energistyrelsen i mellemti-
den havde fået opbygget et fagligt miljø, der kunne under-
støtte varetagelsen af opgaven med at føre tilsyn med el- og
naturgasvirksomhedernes it-beredskab. Således er der som
følge af regeringens nationale strategi for cyber- og informa-
tionssikkerhed 2018-2021 oprettet en cyberenhed i Energi-
styrelsen, som indebærer, at Energistyrelsen nu har de for-
nødne kompetencer og et fagligt miljø til at varetage tilsyns-
opgaven.
Det fremgik endvidere af evalueringen, at det forudsættes,
at Energinet fortsat skal varetage de koordinerende opgaver
i relation til beredskabsplanlægningen og håndteringen af
beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer i
el- og naturgassektorerne. Energinets koordinerende opgave
anses for at være af stigende betydning for særligt it-bered-
skabet. Den koordinerende opgave indebærer som hidtil
samarbejde med resten af el- og naturgasvirksomhederne
om tilrettelæggelsen af sektorernes almene beredskab og it-
beredskab samt afholdelse af øvelser, der skal afprøve be-
redskabsplanerne.
På baggrund af evalueringens konklusioner forventer
energi-, forsynings- og klimaministeren at flytte tilsynsop-
gaven fra Energinet til Energistyrelsen med virkning fra 1.
juli 2019 under forudsætning af, at finansieringen af Energi-
styrelsens tilsyn er sikret med dette lovforslag inden da.
Overflytningen af tilsynet kan ske uden lovændring, da
energi-, forsynings- og klimaministeren med hjemmel i gæl-
dende § 85 b, stk. 4, § 85 c, stk. 6, og § 92 i lov om elforsy-
ning og § 15 a, stk. 4, § 15 b, stk. 6, og § 54 i lov om natur-
gasforsyning har bemyndigelse til at placere tilsynet hos en-
hver myndighed, ministeren måtte finde kompetent til at va-
retage opgaven. Flytningen af tilsynsopgaven med el- og na-
turgasvirksomhedernes almene beredskab og it-beredskab
fra Energinet til Energistyrelsen vil derfor ske ved en æn-
dring af elberedskabsbekendtgørelsen, naturgasberedskabs-
bekendtgørelsen og it-beredskabsbekendtgørelsen. Ændrin-
gen af disse bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1.
juli 2019.
Med overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-,
forsynings- og klimaministeren vil et antal medarbejdere
blive overført fra Energinet til Energistyrelsen. I den forbin-
delse finder principperne i lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse anvendelse i forhold til de be-
rørte medarbejdere, der overføres fra Energinet til Energi-
styrelsen.
Med lovforslaget foreslås, at Energistyrelsens tilsyn med
el- og naturgasvirksomhedernes almene beredskab og it-be-
redskab finansieres af virksomhederne gennem gebyrbeta-
ling.
Der foreslås således indsat bestemmelser i henholdsvis lov
om elforsyning og lov om naturgasforsyning, hvorefter virk-
somheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, net-
virksomheder, virksomheder, der yder balancering af elsy-
stemet, Energinets helejede datterselskaber, der driver natur-
gasdistributions- eller lagervirksomhed, og selskaber, der
driver naturgasdistributionsvirksomhed efter bevilling, halv-
årligt vil skulle betale et beløb til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til dækning af omkostninger til det tilsyn,
der føres med disse virksomheders almene beredskab og it-
beredskab. Det må forventes, at virksomhederne overvælter
de øgede omkostninger, som gebyrerne medfører, på el- og
gaspriserne.
Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om størrelsen
af de beløb, som de nævnte virksomheder skal betale, og
nærmere regler om betaling og opkrævning af disse beløb.
Gebyrerne forventes fastsat ved bekendtgørelse som gene-
relle grundbeløb fordelt på 4 kategorier, gradueret således,
at gebyret vil være størst for virksomheder i kategori 1 og
lavest for virksomheder i kategori 4. Det forventes, at de 4
kategorier for gebyropkrævningen vil basere sig på den ka-
tegorisering, der foretages af virksomhederne efter it-bered-
skabsbekendtgørelsen under hensyntagen til den klassifice-
ring, der foretages af virksomhedernes anlæg efter elbered-
skabsbekendtgørelsen og naturgasberedskabsbekendtgørel-
sen som beskrevet i de specielle bemærkninger til § 2, nr. 3,
og § 3, nr. 7.
Det forventes desuden, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren vil udnytte sin bemyndigelse i § 90 i lov om elfor-
11
syning og § 52 i lov om naturgasforsyning til at afskære kla-
geadgang til Energiklagenævnet for afgørelser truffet efter
de regler, der forventes udstedt i medfør af de foreslåede §
51 d, stk. 2, og 30 c, stk. 2.
Årsagen til, at det ikke vurderes at være retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt at fravige udgangspunktet om klagead-
gang i det konkrete tilfælde, er, at afgørelser om opkrævning
af beløb ikke vil være egnede til at blive gjort til genstand
for prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klage-
instans for Energistyrelsens afgørelser, eller ved anden kla-
gemyndighed. Afgørelser om opkrævning vil typisk have
karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af regler
fastsat ved bekendtgørelse. Spørgsmålet om afgørelsens lov-
lighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål om,
hvorvidt beregningen, der ligger til grund for om opgørelsen
af det opkrævede beløbet, er korrekt. Sådanne spørgsmål
ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige
kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige og
juridiske spørgsmål, navnlig energiretlige spørgsmål, og re-
kursordningens styringsfunktion vil således være begrænset.
Energistyrelsens afgørelser om opkrævning vil dog kunne
påklages til energi-, forsynings- og klimaministeren. Energi-
styrelsens afgørelser om opkrævning vil desuden kunne prø-
ves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørel-
ser, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det, at
hensynet til virksomhedernes retssikkerhed er tilstrækkeligt
tilgodeset.
Det foreslås endvidere, at Energinet skal betale et beløb til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af om-
kostningerne ved Energistyrelsens udførelse af tilsyn med
det almene beredskab hos Energinet (Energinets el-transmis-
sionsvirksomhed og naturgastransmissionsvirksomhed) efter
§ 51 b i lov om elforsyning og § 30 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om naturgasforsyning. Denne ændring foreslås for at sikre
ensartethed i finansieringen af tilsynene med el- og natur-
gassektorernes almene beredskab og it-beredskab. Beløbet
udgør i alt 300.000 kr. De 300.000 kr. foreslås fordelt med
forøgelse på 180.000 kr. af beløbet opkrævet efter § 51 b i
lov om elforsyning og en forøgelse på 120.000 kr. af beløbet
opkrævet efter § 30 a, stk. 1, 1. pkt., da der føres et mere
omfattende tilsyn med Energinets eltransmissionsvirksom-
hed i forhold til deres naturgastransmissionsvirksomhed.
Den foreslåede ændring vil således sikre, at alt tilsyn er ge-
byrfinansieret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 4-7.
2.3. Supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsy-
ningssikkerheden
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om naturgasforsyning, at denne
lovs formål blandet andet er at sikre, at Danmarks naturgas-
forsyning tilrettelægges i overensstemmelse med hensynet
til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbru-
gerbeskyttelse. Det er Energinet, der som gastransmissions-
selskab varetager gasforsyningssikkerheden i Danmark, jf.
herved § 12 i lov om naturgasforsyning og § 2 i lov om
Energinet. Dette var tillige gældende ved forordningernes
ikrafttræden.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen trådte i kraft den 1.
november 2017. Den afløste forordning 994/2010. Forord-
ning 994/2010 medførte i sig selv ingen ændringer i lov om
naturgasforsyning, og de supplerende regler til forordningen
blev fastsat i bekendtgørelse nr. 962 af 27. september 2012
om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden (herefter
bekendtgørelse om varetagelse af naturgasforsyningssikker-
hed).
Som led i Energinets generelle varetagelse af gasforsy-
ningssikkerheden i Danmark er det fastsat i § 2 i bekendtgø-
relse om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden, at
Energinet blandet andet har ansvar for varetagelse af de
overordnede planlægningsmæssige og operative opgaver i
forbindelse med varetagelse af naturgasforsyningssikkerhe-
den efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om for-
anstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikker-
heden.
Energinets forpligtelser omfatter på den baggrund bl.a.
sikring af en infrastruktur- og gasforsyningsstandard (artikel
6 og 8 i forordning 994/2010), krav om vurdering af de risi-
ci, som påvirker gasforsyningssikkerheden, (artikel 9, i for-
ordning 994/2010) og fastsættelse af forebyggende hand-
lings- og nødplaner (artikel 4, 5 og 10 i forordning
994/2010). Disse forpligtelser følger endvidere af gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen.
Da Danmark historisk har haft meget høj gasforsynings-
sikkerhed, blandt andet som følge af egen gasproduktion og
væsentlig lagerkapacitet, blev det i forbindelse med gen-
nemførelse af forordning 994/2010 besluttet at fastsætte det
højest mulige beskyttelsesniveau for »beskyttede kunder« i
en national nødssituation (artikel 2, nr. 1, i forordning
994/2010). Det er således fastsat i § 4 i bekendtgørelse om
varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden, at »beskytte-
de kunder« foruden privatkunder omfatter forbrugere, der
yder væsentlige sociale tjenester, virksomheder, hvis årlige
forbrug ikke udgør en efter bekendtgørelsen nærmere fastsat
årlig kubikmetergrænse (små og mellemstore virksomhe-
der), samt fjernvarmeinstallationer (herefter benævnt gasfy-
rede kollektive fjernvarmeanlæg) i det omfang, de leverer
varme til privatkunder og væsentlige sociale tjenester. Om-
fanget af mulige »beskyttede kunder« i en national forsy-
ningskrise er videreført i gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen. Det er en begrænsning, at de små og mellemstore virk-
somheder og de væsentlige sociale tjenester ikke udgør mere
end 20 % af det samlede årlige gasforbrug.
Det høje danske beskyttelsesniveau fastsat i bekendtgørel-
se om varetagelse af naturgasforsyningssikkerhed medfører,
at det kun er relativt få store gaskunder, der ikke er beskytte-
de mod at få begrænset adgangen til gas i en gasforsynings-
krise. Det lave antal skaber mulighed for en hurtig og fleksi-
bel afkobling af disse gaskunder og dermed gode mulighe-
der for at sikre gas til de beskyttede kunder i en national
gasforsyningskrise.
12
Forordning 994/2010 medførte ikke regler om forbud,
straf eller andre forhold, der efter almindelige danske rets-
principper fastsættes på lovniveau. Medlemsstaterne skulle
alene i deres nødplaner beskrive, hvilke foranstaltninger,
herunder ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der skulle
anvendes i en nødsituation til at sikre gasforsyning til be-
skyttede kunder (jf. artikel 10, litra 1).
Det er på den baggrund blandt andet fastsat i den danske
nødplan, at ikkebeskyttede kunder skal frakobles, hvis der
ikke kan sikres gasforsyning til beskyttede kunder. Denne
mulighed sikres bl.a. gennem kontrakter om afbrydelighed.
Derved sikredes afbrydelse af ikkebeskyttede kundegrupper
i en national nødssituation.
2.3.2. Gasforsyningssikkerhedsforordningen
Gasforsyningssikkerhedsforordningen slår ligesom den
tidligere forordning 994/2010 fast, at ansvaret for gasforsy-
ningssikkerheden er et fælles ansvar, som påhviler naturga-
svirksomhederne, medlemsstaterne og Europa-Kommissio-
nen inden for deres respektive aktivitets- og kompetenceom-
råder (artikel 3, stk. 1).
Forordningen pålægger endvidere hver medlemsstat at ud-
pege en kompetent national myndighed til at varetage opga-
ver efter forordningen (artikel 3, stk. 2). Der gives mulighed
for, at opgaver kan uddelegeres til andre organer, men med
begrænsninger i en krisesituation.
Forordningen viderefører en række centrale elementer fra
forordning 994/2010, herunder krav til medlemsstaterne om
en forebyggende indsats i samarbejde med markedets aktø-
rer blandt andet ved fastsættelse af en infrastruktur- og gas-
forsyningsstandard (artikel 5 og 6), udarbejdelse af nationale
og regionale risikovurderinger ud fra scenarier af mulig gas-
forsynings- og infrastrukturafbrydelser (artikel 7) og fast-
sættelse af en forebyggende nationale og regionale hand-
lingsplaner samt en national nødplan (artikel 8-10).
I det følgende beskrives de væsentligste elementer i gas-
forsyningssikkerhedsforordningen, der har betydning for
fastsættelse af supplerende nationale regler og dermed for de
regler, der foreslås i lovforslaget.
2.3.2.1. Gasforsyningskriser
I forbindelse med en national gasforsyningskrise skal
medlemsstaterne ligesom efter tidligere forordning
994/2010 træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opret-
holde gasforsyningen, navnligt til beskyttede kunder (artikel
11). Der er i gasforsyningssikkerhedsforordningen ikke
ændret på omfanget af beskyttelsen af kunder i en national
forsyningskrise i forhold til forordning 994/2010.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen medtager som no-
get nyt i forhold til forordning 994/2010 en definition af be-
grebet »kunder«. Begrebet kunder omfatter herefter grossi-
ster eller en endelig kunde, der køber naturgas, samt en na-
turgasvirksomhed, der køber naturgas (artikel 2, nr. 2). Her-
med fastlægges grundlaget for, hvilke kundegrupper der er
omfattet af gasforsyningssikkerhedsforordningens regler i
en gasforsyningskrise, herunder hvilke kunder der kan be-
tragtes som ikkebeskyttede kunder i en gasforsyningskrise
og i en solidaritetskrise.
Medlemsstaterne har ligesom efter tidligere forordning
994/2010 mulighed for at varsle en gasforsyningskrise på tre
forskellige niveauer afhængigt af krisens omfang (artikel 11,
stk. 1). Det er et grundlæggende krav i forordningen, at der
ved en gasforsyningskrise så vidt muligt anvendes markeds-
baserede, frivillige foranstaltninger til sikring af gasforsy-
ningen.
Kun i en nødssituation, som er sidste varslingstrin, kan
tvangsforanstaltninger som eksempelvis forbud mod forbrug
af gas finde anvendelse. Dette vil kunne ske med henblik på
at sikre gasforsyning til kredsen af beskyttede kunder (arti-
kel 2, nr. 5) og/eller solidaritetsbeskyttede kunder (artikel 2,
nr. 6).
I en national nødssituation, og hvor der foreligger en rime-
lig grund, kan en medlemsstat efter anmodning fra den rele-
vante el- og gastransmissionssystemoperatør beslutte at pri-
oritere gasforsyningen til kritiske gasfyrede kræftværker
frem for gasforsyningen til visse kategorier af beskyttede
kunder, hvis den manglende gasforsyning til sådanne kraft-
værker enten vil kunne medføre alvorlig skade i elsystemets
funktion eller hindre produktionen eller transport af gas.
Disse kritiske gasfyrede værker skal identificeres og medta-
ges i regionale kapitler i forebyggende handlingsplaner og
nødplaner (artikel 11, stk. 7).
2.3.2.2. Solidaritetsforpligtelse
Gasforsyningssikkerhedsforordningen indfører en grænse-
overskridende solidaritetsforpligtelse mellem medlemssta-
terne. Forpligtelsen indebærer, at hvis en medlemsstat befin-
der sig i en yderst alvorlig nødssituation, kan den anmode en
medlemsstat, som den er direkte eller indirekte forbundet
med, om solidaritetsgas, hvis en række krav fastsat i forord-
ningen er opfyldt. Hvis en medlemsstat anmoder om solida-
ritetsgas, skal de medlemsstater, der anmodes om solidari-
tetsgas, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at gasforsyningen til ikkesolidaritetsbeskyttede kunder
på deres eget område nedsættes eller ophører i det omfang,
det er nødvendigt for, at der kan ydes solidaritetsgas til den
anmodende stat. Forpligtelse til at forsyne det anmodende
lands solidaritetsbeskyttede kunder vil i det konkrete tilfæl-
de kun gælde så længe, gasforsyningen til disse kunder ikke
er tilstrækkelig. Den anmodende medlemsstat skal samtidigt
sikre, at den relevante gasmængde rent faktisk leveres til de
solidaritetsbeskyttede kunder på dens område (artikel 13,
stk. 1 og 2).
Kredsen af »solidaritetsbeskyttede kunder« omfatter pri-
vatkunder (husholdninger), som er tilsluttet et gasdistributi-
onsnet. Kredsen af »solidaritetsbeskyttede kunder« kan, hvis
medlemsstaten vedtager det, herudover dels omfatte gasfy-
rede kollektive fjernvarmeanlæg, hvis disse anses for »be-
skyttede kunder« i det pågældende land, og for så vidt de le-
verer varme til privatkunder (husholdninger), dels væsentli-
ge sociale tjenester bortset fra tjenester, der vedrører uddan-
nelse og offentlig administration (artikel 2, nr. 6). Kredsen
af kunder, der er beskyttet mod at få begrænset eller lukket
13
for gassen under en solidaritetskrise, er således mindre end
kredsen af beskyttede kunder under en umiddelbar national
gasforsyningskrise.
Gasforsyningen kan i en solidaritetskrise i ekstraordinære
tilfælde opretholdes til visse kritiske gasfyrede kraftværker
frem for gasforsyningen til visse kategorier af solidaritetsbe-
skyttede kunder (artikel 11, stk. 7). Det skal ske efter be-
grundet anmodning fra den relevante el- eller gastransmissi-
onssystemoperatør i den medlemsstat, der yder solidaritet,
til dens kompetente myndighed, og det er et krav, at man-
glende gasforsyning til sådanne kraftværker vil skulle med-
føre alvorlig skade i elsystemets funktion eller vil skulle
hindre produktionen og/eller transporten af gas (artikel 13,
stk. 1).
Det er i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen
en forudsætning for iværksættelse af en solidaritetsforan-
staltning, at denne kun iværksættes som en sidste udvej og
kun hvis den anmodende medlemsstat har udtømt andre mu-
ligheder og samtidigt forpligter sig til at betale rimelig og
omgående kompensation til den medlemsstat, der yder soli-
daritet (artikel 13, stk. 3).
En medlemsstat, der i henhold til gasforsyningssikker-
hedsforordningen skal yde solidaritetsgas til en anden med-
lemsstat, skal i første omgang forsøge at opfylde sin forplig-
telse ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger. Hvis
disse imidlertid viser sig at være utilstrækkelige, kan den på-
gældende medlemsstat indføre ikkemarkedsmæssige foran-
staltninger med henblik på at opfylde sin forpligtelse (artikel
13, stk. 5).
2.3.2.3. Reduktion eller ophør af forbrug af gas
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter som no-
get nyt i forhold til forordning 994/2010, at medlemsstaterne
i såvel nationale forsyningskriser som solidaritetskriser skal
meddele de ikkebeskyttede kunder om, at de skal standse el-
ler reducere deres gasforbrug for at hindre uberettiget brug
af gas. Det er dog en betingelse, at en nedsættelse eller
standsning af gasforbrug ikke må skabe teknisk usikre situa-
tioner (artikel 10, stk. 1, 2. led, og artikel 13, stk. 1 og stk.
5).
Når solidaritetsforanstaltninger iværksættes, bør nedsæt-
telsen eller afbrydelsen af gasforsyningen anvendes over for
alle kunder, der ikke er solidaritetsbeskyttede kunder, uanset
om de modtager gas direkte eller gennem solidaritetsbeskyt-
tede, gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg i form af varme
(betragtning, nr. 40 i præamblen).
2.3.2.4. Kompensation for ydelse af solidaritetsgas
Gasforsyningssikkerhedsforordningen knytter en kompen-
sationsordning til solidaritetsforpligtelsen (artikel 13, stk. 8).
Ordningen indebærer, at den medlemsstat, der anmoder om
solidaritet, skal give den stat, der yder solidaritetsgas, »ri-
melig kompensation«. Den medlemsstat, der anmoder om
solidaritet, skal betale kompensationen straks eller sikre om-
gående betaling (artikel 13, stk. 8,1. afsnit).
Den danske stat skal samtidig kompenseres af nabolandet
(artikel 13, stk. 8 og stk. 10). De nærmere regler for en gen-
sidig kompensationsordning på medlemsstatsniveau skal
fastlægges i mellemstatslige aftaler, der dog endnu ikke er
indgået.
»Rimelig kompensation« skal i henhold til forordningen
som minimum omfatte betaling for den gas, der leveres til
den anmodende medlemsstats område. Den skal endvidere
omfatte alle relevante omkostninger, der er påløbet ved
ydelse af solidaritet, herunder omkostninger ved sådanne
foranstaltninger, der måtte være blevet fastlagt på forhånd,
hvis det er relevant. Endelig skal den omfatte godtgørelse af
enhver kompensation, der følger af retssager, voldgiftssager
eller tilsvarende retslige skridt og forlig og de forbundne
omkostninger ved sådanne sager og skridt, der involverer
den medlemsstat, som yder solidaritet, over for de enheder,
der er involveret i ydelsen af sådan solidaritet (artikel 13,
stk. 8, 1. afsnit).
En »rimelig kompensation« omfatter endvidere bl.a. alle
rimelige omkostninger, som den medlemsstat, der yder soli-
daritet, afholder som følge af en forpligtelse til at betale
kompensation i medfør af de grundlæggende rettigheder, der
er sikret ved EU-retten og i medfør af gældende internatio-
nale forpligtelser i medfør af artikel 13, stk. 8, og yderligere
rimelige omkostninger, der er påløbet i forbindelse med be-
taling af kompensation i henhold til nationale bestemmelser
om kompensation (jf. artikel 13, stk. 8, 2. afsnit). Det be-
mærkes i denne forbindelse, at det fremgår af betragtning nr.
42 i præamblen til gasforsyningssikkerhedsforordningen, at
der ikke med forordningen i øvrigt er tale om harmonisering
af, hvad der forstås ved rimelig kompensation.
2.3.2.5. Gennemførelsen af solidaritetsforpligtelsen
Medlemsstaterne skal senest den 1. december 2018 vedta-
ge de nødvendige foranstaltninger, navnligt de tekniske, ret-
lige og finansielle ordninger, med henblik på at kunne udste-
de regler om en kompensationsordning til brug for en soli-
daritetskrise (artikel 13, stk. 8, 3. afsnit).
Der er endvidere en forpligtelse for medlemsstaterne se-
nest den 1. december 2018 at vedtage de foranstaltninger,
der er nødvendige for at sikre, at gas leveres til solidaritets-
beskyttede kunder i den anmodende stat (artikel 13, stk. 10,
1. afsnit).
Disse foranstaltninger skal ifølge gasforsyningssikker-
hedsforordningen omfatte tekniske, retlige og finansielle
ordninger, der aftales mellem de medlemsstater, som er di-
rekte forbundet eller forbundet gennem et tredjeland, og skal
i øvrigt beskrives i nødplanen (artikel 13, stk. 10, 1. afsnit).
En sådan aftale mellem medlemsstater kan bl.a. omfatte
spørgsmål om driftssikkerhed af net, gaspriser, eller meto-
den til fastsættelse heraf under hensyntagen til påvirknings-
graden for markedets funktion, anvendelsen af sammenkob-
linger, herunder tovejskapacitet og underjordisk oplagring af
gas, gasmængder eller metoden til fastsættelse heraf, kate-
gorier af omkostninger, som skal dækkes af en rimelig og
omgående kompensation, og som kan omfatte erstatning for
indskrænkninger i industrien, og en angivelse af metoden,
der kan anvendes til beregning af en rimelig kompensation.
14
Hvis medlemsstaterne ikke senest den 1. oktober 2018 når
til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle
ordninger, kan Europa-Kommissionen efter høring af de be-
rørte kompetente myndigheder foreslå en ramme for sådan-
ne foranstaltninger, som fastsætter de principper, der er nød-
vendige for at gøre dem operationelle. Medlemsstaterne fær-
diggør senest den 1. december 2018 deres ordninger under
størst mulig hensyntagen til Europa-Kommissionens forslag
(artikel 13, stk. 13).
Hvis medlemsstaterne ikke er nået til enighed om eller ik-
ke har færdiggjort deres tekniske retlige og finansielle ord-
ninger inden den 1. december 2018, berører det dog ikke so-
lidaritetsmekanismens anvendelighed. I sådanne situationer
skal de berørte medlemsstater blive enige om de nødvendige
ad hoc-foranstaltninger, og den medlemsstat, der anmoder
om solidaritet, skal påtage sig en forpligtelse til at betale en
rimelig kompensation (artikel 13, stk. 14).
Det delvist manglende rettidige fastsættelse af suppleren-
de regler til forordningen skyldes bl.a., at solidaritetsmeka-
nismen er en ny type foranstaltning, der kræver nærmere af-
klaring både nationalt og på EU-niveau. For en uddybende
beskrivelse henvises der i øvrigt til afsnit 1.2.3. i de almin-
delige bemærkninger.
2.3.2.6. Sanktionering af naturgasselskabers overtrædelse af
oplysningspligter
Naturgasselskaberne har i henhold til gasforsyningssikker-
hedsforordningen visse oplysningsforpligtelser før og under
en gasforsyningskrise. Selskaberne skal give de kompetente
myndigheder oplysninger om private grænseoverskridende
naturgaskontrakter med henblik på en vurdering af gasforsy-
ningssikkerhedssituationen, og der skal endvidere gives op-
lysninger om kontrakter, der indgås, og som udgør mere end
28 pct. af det samlede årlige forbrug med samme leverandør
eller tilknyttede selskaber (artikel 14, stk. 6, litra a og b).
Med henblik på at foretage en vurdering af gasforsynings-
sikkerheden kan medlemsstaterne og Europa-Kommissionen
endvidere pålægge naturgasvirksomhederne at udlevere ind-
gåede gasforsyningskontrakter, bortset fra prisoplysninger.
Anmodningen skal begrundes og kan også omfatte oplysnin-
ger af kommerciel karakter (artikel 14, stk. 7).
Medlemsstaterne skal senest den 2. maj 2019 fastsætte
regler om sanktioner for naturgasforsyningsvirksomheder-
nes overtrædelse af artikel 14, stk. 6 og 7, og træffe de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne gen-
nemføres. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at sank-
tionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have af-
skrækkende virkning (artikel 14, stk. 10).
2.3.3. Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
En række af de foranstaltninger, der følger af gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen, og som tillige fremgår af for-
ordning 994/2010, herunder forebyggende indsatser, kræver
ikke yderligere supplerende regler.
Med gasforsyningssikkerhedsforordningen indføres der
imidlertid en række nye krav til håndtering af gasforsynings-
afbrydelser i gasforsyningskriser, der kræver, at der fastsæt-
tes supplerende nationale regler. Dette omfatter bl.a. af-
grænsning og inddeling af beskyttede og solidaritetsbeskyt-
tede kunder (artikel 2, nr. 5 og 6), meddelelse mod uberetti-
get forbrug af gas (artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, artikel 11, stk.
1, litra c, og artikel 13, stk. 1 og 5) og krav om gennemførel-
se og anvendelse af solidaritetsforpligtelsen (artikel 13), her-
under en kompensationsordning (artikel 13, stk. 8) samt om
sanktionering af manglende opfyldelse af oplysningsforplig-
telse (artikel 14, stk. 10).
Det foreslås, at en række af disse supplerende regler fast-
sættes ved at energi-, forsynings- og klimaministeren vil få
bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere
regler. Det skyldes, at flere af de forhold, der skal fastsættes
regler om, vil skulle indgå i de mellemstatslige aftaler til
gennemførelse af solidaritetsforpligtelsen, jf. artikel 13, stk.
8 og 10, eller være afhængige af aftalerne. Dette vil være af-
gørende for, hvordan den konkrete udmøntning af solidari-
tetsforpligtelsen skal ske i Danmark. Disse aftaler, der end-
nu ikke er indgået, vil senere kunne ændres. Derudover vil
der i en gasforsyningskrise generelt være forskellige forhold
af teknisk karakter i henholdsvis naturgasselskaber og gas-
fyrede kollektive fjernvarmeanlæg, der i regelfastsættelsen
løbende skal kunne tages højde for. Samlet set vurderes det
derfor, at der vil være behov for den fleksibilitet, som fast-
læggelse af de konkrete regler ved bekendtgørelse giver.
Bestemmelsen skal sikre, at der vil kunne fastsættes de
nødvendige supplerende regler til gasforsyningssikkerheds-
forordningen til håndtering af en gasforsyningskrise omfat-
tet af forordningen både før, under og efter en eventuel gas-
forsyningsafbrydelse.
Det foreslås, at ministeren bl.a. bliver bemyndiget til at
udstede regler om fastsættelse af og inddeling af beskyttede
kundegrupper i en gasforsyningskrise. For at kunne iværk-
sætte konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre gas-
forsyning til beskyttede kundegrupper i en gasforsyningskri-
se er det en forudsætning, at den enkelte kundes beskyttel-
sesniveau kan identificeres. Som en del af den foreslåede
bemyndigelse foreslås det, at ministeren skal kunne fastsæt-
te nærmere regler om en metode til identifikation af de kun-
der, der falder inden for hver af de beskyttede kundegrup-
per, og til identifikation af de kunder, der ikke er beskyttede.
Det foreslås med bemyndigelsen, at ministeren skal kunne
udstede regler om, at distributionsselskaber, transmissions-
selskaber og gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg skal ud-
arbejde, opbevare og videresende oplysninger til den kom-
petente myndighed om kunders status som en del af en be-
skyttet eller ikkebeskyttet kundegruppe i en national nødsi-
tuation eller i en solidaritetskrise og evt. deres samlede gas-
forbrug og om kundernes andel af gas anvendt som brænd-
sel i et gasfyret kollektivt fjernvarmeanlæg.
Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at
selskaberne skal udarbejde og opbevare lister over deres
kunder med udgangspunkt i den ovennævnte af ministeren
fastsatte metode til inddeling i beskyttede kundegrupper.
Tilsvarende vil de gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg
15
skulle udarbejde, opbevare og videresende lister over deres
kunder i henhold til den af ministeren fastsatte metode.
Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat reg-
ler om, at sådanne lister skal indsendes til den kompetente
myndighed, som er Energistyrelsen. Disse oplysninger vil
eksempelvis kunne anvendes forud for en national gasforsy-
ningskrise eller en solidaritetskrise til at give kunderne med-
delelse om eventuel beskyttelse i sådan krise.
Oplysningerne vil endvidere skulle kunne anvendes i en
national nødsituation eller solidaritetskrise til at identificere
de ikkebeskyttede kundegrupper, der i disse tilfælde skal gi-
ves meddelelse om, at de skal nedsætte eller ophøre med de-
res gasforbrug.
Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat reg-
ler om, at selskaberne skal indsamle og udarbejde oplysnin-
ger om kundegruppernes samlede gasforbrug eller kunder-
nes andel af gas anvendt som brændsel i et gasfyret kollek-
tivt fjernvarmeanlæg og videregive disse til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren. De aftalte ordninger om solidari-
tetsmekanismen skal bl.a. omfatte gaspriser, der skal anven-
des, og evt. metoder for fastsættelsen heraf og gasmængder
eller metoder til fastsættelsen heraf. Oplysninger om kunde-
gruppernes gasmængde skal bl.a. anvendes til de mellem-
statslige aftaler, som Danmark skal indgå om solidaritetsme-
kanismen (artikel 13, stk. 10).
Det foreslås endvidere, at ministeren bliver bemyndiget til
at kunne fastsætte regler om nedlæggelse af forbud mod for-
brug af gas til ikkebeskyttede kundegrupper i en national
nødssituation eller i en solidaritetskrise og evt. forbud mod
aftag af fjernvarme i en solidaritetskrise. Hermed gennemfø-
res artikel 10, stk. 1, 2. del, artikel 11, stk. 1, litra c, og arti-
kel 13, stk. 1 og 5, i gasforsyningssikkerhedsforordningen,
hvorefter gasforbruget til ikkebeskyttede kundegrupper skal
ophøre eller reduceres i en national nødsituation og en soli-
daritetskrise, dog uden at skabe teknisk usikre situationer.
Det vil endvidere medvirke til at sikre gas til solidaritetsbe-
skyttede kunder, jf. forordningens artikel 13, stk. 10. En så-
dan meddelelse vil efter dansk rets almindelige regler have
karakter af et meddelt forbud. Et forbud vil kunne nedlæg-
ges i en national gasforsyningskrise og i en solidaritetskrise.
Det vil afhænge af den konkrete gasforsyningssituation, om
det er påkrævet, at der skal udstedes et konkret, individuelt
eller et generelt forbud.
Det er hensigten, at et forbud kun skal kunne anvendes i
nødsituationer og solidaritetskriser, hvor alle andre mulighe-
der er udtømte.
Det er muligt, at der kan etableres markedsbaserede foran-
staltninger, der betyder, at det ikke vil blive nødvendigt at
anvende forbudsbestemmelsen i forhold til f.eks. grossister,
naturgasselskaber og gasfyrede kollektive varmeforsynings-
anlæg.
Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om en
national kompensationsordning i forbindelse med en solida-
ritetskrise.
Med bestemmelsen fastsættes supplerende regler til artikel
13, stk. 8, i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Solidari-
tet forudsætter efter bestemmelsen, at der ydes en kompen-
sation, som den medlemsstat, der anmoder om solidaritet,
betaler straks eller sikrer omgående betaling af en rimelig
kompensation for, som netop skal aftales mellem medlems-
staterne. Den nærmere udmøntning af bestemmelsen forud-
sætter således, at der er indgået en mellemstatslig aftale om
en mellemstatslig kompensationsordning. Ud over den mel-
lemstatslige kompensationsordning er det hensigten, at der
skal laves en national kompensationsordning med henblik
på, at afbrudte virksomheder modtager den relevante kom-
pensation. Det er hensigten med bestemmelsen, at der skal
fastsættes en national kompensationsordning for bl.a. virk-
somheders eventuelle tab i en solidaritetskrise i det omfang,
det er muligt efter artikel 13, stk. 8, og i henhold til de mel-
lemstatslige aftaler. En kompensationsordning vil kun om-
fatte de tilfælde, hvor der lides tab som følge af, at Danmark
anmodes om og yder solidaritet.
Forpligtelserne til at afbryde kunder og sende gas til nabo-
lande i tilfælde af gaskriser vil være de samme, uagtet om
der laves en kompensationsordning eller ej. Bemyndigelsen
til at fastsætte en kompensationsordning vil sigte på ikke at
stille danske virksomheder dårligere i den internationale
konkurrence. Hvis der ikke fastsættes en kompensationsord-
ning, kan det blive problematisk for den danske stat i for-
hold til at blive kompenseret for at yde solidaritet til et na-
boland.
Afhængigt af hvordan kompensationsordningen udformes,
er det hensigten at sikre den nødvendige opbakning i Folke-
tinget til eventuel finansiering, hvis Danmark forpligtes til at
betale kompensation som følge af dansk brug af solidaritets-
mekanismen, jf. artikel 13, stk. 8 og 10, i gasforsyningssik-
kerhedsforordningen.
Endelig vil der til gennemførelse af gasforsyningssikker-
hedsforordningen være behov for supplerende regler om
straf med henblik på at kunne gennemføre artikel 14, stk.
10, samt øvrige bestemmelser om bl.a. oplysningspligt efter
forordningen.
Det foreslås på det grundlag, at der fastsættes bestemmel-
se i lov om naturgasforsyning om, at der skal kunne ifaldes
straf med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, for overtrædelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden.
Det forslås endvidere, at ministeren i medfør af regler,
som er udstedt i henhold til lov om naturgasforsyning, be-
myndiges til at kunne fastsætte regler om, at der skal kunne
ifaldes bødestraf ved overtrædelsen af et forbud udstedt i
henhold til reglerne. Bestemmelsen vil medføre, at der kan
fastsættes regler om bødestraf for overtrædelsen af et ud-
stedt forbud mod forbrug af gas i en national nødssituation
eller i en solidaritetskrise og evt. forbud mod aftag af fjern-
varme i en solidaritetskrise, jf. ovennævnte forslag til be-
stemmelse om forbud mod ikkebeskyttede kundegruppers
forbrug af gas i en gasforsyningskrise. Dette skal medvirke
16
til sikre en effektiv håndhævelse af den foreslåede forbuds-
bestemmelse.
Lov om naturgasforsynings formål og anvendelsesområde
er begrænset til at omfatte spørgsmål om forsyningssikker-
hed i Danmark. For at sikre, at gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningen, herunder solidaritetsmekanismen, kan anvendes
og gennemføres inden for lovens rammer, foreslås det, at lo-
vens formåls- og anvendelsesbestemmelse skal udvides til
også at omfatte EU-retlige forpligtelser vedrørende forsy-
ningssikkerheden i EU. Det er med den foreslåede ændring
ikke hensigten at udvide lovens formål og anvendelsesområ-
de til en mere generel forpligtelse til at varetage forsynings-
sikkerhed uden for landets grænser.
2.4. Pligtmæssig digital kommunikation
2.4.1. Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke generelle be-
stemmelser vedrørende pligtmæssig digital kommunikation,
herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.
Udgangspunktet er, at der er formfrihed ved henvendelse
til offentlige myndigheder. Det er således efter gældende ret
muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indberetninger
m.v. til myndighederne på papir, telefonisk eller ved person-
ligt fremmøde. Det gælder dog kun i det omfang, der ikke
gælder særlige formkrav el. lign.
Der er dog for særligt afgrænsede områder fastsat mulig-
hed for at stille krav om anvendelse af digital kommunika-
tion. Ministeren har således mulighed for efter § 28 c, stk. 5,
i lov om naturgasforsyning at fastsætte regler om digital
kommunikation i forbindelse med sagsbehandling, indhen-
telse af dokumentation m.v. for markedsmæssighed af afta-
ler, som bevillingspligtige selskaber og Energinet indgår
med andre selskaber, herunder mellem koncernforbundne
virksomheder. Endvidere har Forsyningstilsynet mulighed
for efter § 45, stk. 2 og 3, i lov om naturgasforsyning at ind-
hente nødvendige oplysninger elektronisk fra enhver rele-
vant fysisk og juridisk person til brug for sikring af overhol-
delse af Europa-Parlamentets forordning om integritet og
gennemsigtighed på engrosmarkederne.
2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at
kommunikere digitalt med myndigheder, skal dette være
hjemlet i lov.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digi-
taliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, der er let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Som følge af den politiske
aftale foreslås det i dette lovforslag, at energi-, forsynings-
og klimaministeren får en generel bemyndigelse til at fastæt-
te regler om pligtmæssig digital kommunikation for forhold,
der falder inden for lov om naturgasforsynings områder,
hvor dette ikke i dag er konkret fastsat, herunder inden for
bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter
om forhold omfattet af loven. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om pligtmæs-
sig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager m.v.
Der findes allerede i dag en række hjemler til at stille krav
om pligtmæssig digital kommunikation, herunder obligato-
risk brug af selvbetjeningsløsninger, i anden lovgivning in-
den for energi-, forsynings- og klimaministerens ressort,
f.eks. i lov om varmeforsyning samt i den øvrige lovgivning.
Se f.eks. lov nr. 622 af 22. juni 2013 om ændring af forskel-
lige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmod-
ninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndighe-
der og § 69 i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljø-
beskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække og forskellige andre love.
Med lov om Digital Post kan offentlige myndigheder med
frigørende virkning sende breve ved brug af digital post i
den direkte kommunikation med borgere og virksomheder.
Der er dog fastsat mulighed for fritagelse for digital kom-
munikation. Dette lovforslag lægger sig op af den frem-
gangsmåde, der er blevet fulgt i bl.a. disse love med de for-
nødne tilpasninger, så bestemmelsen tilpasses lov om natur-
gasforsyning.
Med lovforslaget får energi-, forsynings- og klimaministe-
ren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digi-
tal kommunikation om forhold, som er omfattet af lov om
naturgasforsyning, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-
ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Det
betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om,
at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere di-
gitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte
digitale systemer som f.eks. selvbetjeningsløsninger m.v.,
ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetning
m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digtalt.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter lov om naturgasforsyning. Det er i
første omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og
Energi-, Forsyning og Klimaministeriet. Endvidere er det
Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr.1512 af
15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjel-
ser, har fået tillagt en række af ministerens kompetencer ef-
ter lov om naturgasforsyning.
Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklage-
nævnet. Energiklagenævnet henhører under Erhvervsmini-
steriets ressort. Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-
sætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere
forhandling med erhvervsministeren. Endvidere omfattes
kommunikation til og fra Forsyningstilsynet og Energinet.
Det er i første omgang hensigten at benytte bestemmelsen
på lov om naturgasforsynings område til at fastsætte regler
om pligtmæssig brug af e-mailkommunikation eller digitale
selvhjælpsløsninger på støtteordninger efter loven, som
Energistyrelsen administrerer. Det er f.eks. ansøgninger og
afgørelser om pristillæg, indberetning af måledata, indberet-
ninger og senere udbetaling af pristillæg til opgradering af
biogas til det sammenkoblede system samt indberetning af
data vedrørende bæredygtighedskriterier. Bemyndigelsen
17
kan anvendes til alle områder inden for lov om naturgasfor-
syning.
Generelt gælder det for bemyndigelserne, at energi-, for-
synings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at en
forespørgsel, ansøgning, klage m.v. fra virksomheder og
borgere til myndigheder, som ikke indgives digitalt, skal af-
vises, dog efter vejledning efter forvaltningsloven.
Bemyndigelsen omfatter også ministerens svar på henven-
delser m.v. fra borgere og virksomheder. Det er her hensig-
ten i videst muligt omfang at anvende borgernes og virk-
somhedernes E-Boks til brug for meddelelser m.v. fra myn-
digheder, da der ikke findes et centralt register over e-maila-
dresser. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fast-
sætte regler for digital kommunikation fra ministeren. Dette
kunne f.eks. være, at et svar på en henvendelse i en eventuel
digital selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen
via den digitale selvbetjeningsløsning eller ved e-mail.
Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgerne eller
virksomhederne dog kunne ansøge m.v. på anden vis. Dette
gælder f.eks. ved særlige handicap, manglende digitale kom-
petencer, visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder
m.v., der gør at borgere og virksomheder ikke kan ansøge
digitalt. Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en
midlertidig fritagelse, hvis en borger eller virksomhed f.eks.
har mistet adgangsoplysninger til nem-id eller midlertidigt
er uden internetforbindelse. Det vil indgå i vurderingen, om
der er meddelt undtagelse for digital kommunikation af en
anden offentlig myndighed for samme forhold.
Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomhe-
dernes rettigheder efter anden lovgivning eller efter lov om
naturgasforsyning. Det er alene måden, hvorpå borgere og
virksomheder skal ansøge, anmelde, indberette m.v., der
fastsættes i det omfang, ministeren udnytter bemyndigelsen.
Det betyder f.eks., at forvaltningsloven gælder fuldt ud.
Selvhjælpsløsningen vil derfor blive udarbejdet, så der tages
højde for forvaltningslovens regler om vejledningspligt,
partsrepræsentation, partshøring m.v.
Det bemærkes, at hvis bemyndigelsen måtte blive udnyt-
tet, skal reglerne naturligvis ligge indenfor rammerne af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (herefter benævnt databeskyttelsesforordningen),
og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmel-
ser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (herefter benævnt databe-
skyttelsesloven). En eventuel udveksling af oplysninger
mellem myndigheder kan rummes inden for forvaltningslo-
vens videregivelsesregler.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslagets del om en ny finansieringsform af tilsynet
med el- og gasselskabernes almene beredskab og it-bered-
skab har mindre implementeringsmæssige konsekvenser for
staten. Den nye finansieringsform er en følge af, at tilsynet
med el- og gasvirksomhedernes almene beredskab og it-be-
redskab flyttes fra Energinet til Energistyrelsen. Energisty-
relsen vil have en øget økonomisk og implementeringsmæs-
sig byrde som følge af opgaveoverførslen, og styrelsens
driftsøkonomi vil blive belastet med 7,7 mio. kr. Energisty-
relsens driftsøkonomiske belastning vil dog blive fuldt fi-
nansieret gennem de foreslåede gebyrhjemler i lovforslagets
§ 2, nr. 3, og § 3, nr. 8. Den foreslåede ændring af finansie-
ringsformen for tilsynet med Energinets almene beredskab
fra bevilling- til gebyrfinansiering indebærer, at Energisty-
relsens bevilling tilsvarende nedsættes med 200.000 kr. i
2019 og 300.000 kr. i 2020 og frem.
Lovforslagets bemyndigelse i relation til gasforsynings-
sikkerhedsforordningen kan medføre økonomiske og imple-
menteringsmæssige konsekvenser for staten ved udmønt-
ning i en bekendtgørelse om bl.a. en kompensationsordning,
jf. dette lovforslags § 3, nr. 4.
Hensigten med kompensationsordningen er at give danske
virksomheder mulighed for at få dækket de tab, de måtte ha-
ve lidt forbindelse med, at virksomhedernes gasforsyning
skal afbrydes som følge af, at Danmark skal levere gas til et
naboland som følge af solidaritetsmekanismen fra gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen. Den danske stat skal samtidig
kompenseres af nabolandet, jf. artikel 13, stk. 8 og 10, i gas-
forsyningssikkerhedsforordningen. De nærmere regler for en
kompensationsordning på medlemsstatsniveau skal fastlæg-
ges i mellemstatslige aftaler, der dog endnu ikke er indgået.
Der skal fastsættes en konkret model for, hvordan evt. af-
brudte danske virksomheder modtager den relevante kom-
pensation. Ministeren bemyndiges til at fastsætte en nærme-
re regler herfor. Kompensationsordningens udformning for
danske skadelidte som følge af Danmarks forpligtelse til at
imødekomme en solidaritetsanmodning vil så vidt muligt
følge indholdet i de kommende mellemstatslige aftaler.
Forpligtelserne til at afbryde kunder og sende gas til nabo-
lande i tilfælde af gaskriser vil være de samme, uagtet om
der laves en kompensationsordning eller ej. Bemyndigelsen
til at fastsætte en national kompensationsordning vil sigte på
ikke at stille danske virksomheder dårligere i den internatio-
nale konkurrence. Hvis der ikke fastsættes en kompensati-
onsordning, kan det blive problematisk for den danske stat i
forhold til at blive kompenseret for at yde solidaritet til et
naboland.
Som følge af solidaritetsmekanismen, jf. artikel 13, stk. 8
og 10, i gasforsyningssikkerhedsforordningen, skal der ind-
gås mellemstatslige aftaler om kompensation mellem med-
lemslande. Efterfølgende eller parallelt hermed er det hen-
sigten at lave en national kompensationsordning, der så vidt
muligt følger de mellemstatslige aftaler og sigter på, at rele-
vant kompensation skal tilgå de danske virksomheder, der
har lidt tab i forbindelse med afbrud. De evt. statsfinansielle
konsekvenser af en national kompensationsordning skal af-
dækkes nærmere.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen berører ikke de na-
tionale regler vedrørende kompensation og/eller erstatning
18
for så vidt angår afbrydelse som følge af andre årssager end
brug af solidaritetsmekanismen. Dermed følger sådanne for-
hold de almindelige nationale regler herom. Dette medfører,
at der i udgangspunktet ikke er mulighed for at opnå kom-
pensation og/eller kompensation for afbrydelse af gasforsy-
ningen som følge af f.eks. rent tekniske forhold.
Afhængigt af, hvordan kompensationsordningen udfor-
mes, er det hensigten at sikre den nødvendige opbakning i
Folketinget til eventuel finansiering, hvis Danmark forplig-
tes til at betale kompensation som følge af dansk brug af so-
lidaritetsmekanismen, jf. artikel 13, stk. 8 og 10, i gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen.
Lovforslagets del om generelle digitaliseringsbestemmel-
ser, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere regler om
pligtmæssig digital kommunikation mellem myndighederne
og borgere/virksomheder inden for lov om naturgasforsy-
nings område, er en gennemførelse af princip 2 i den politi-
ske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Bemyndigelsen
medfører i sig selv ikke nogen økonomiske eller implemen-
teringsmæssige konsekvenser for staten.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er
iagttaget. Særligt i forhold til princip 5 vil lovforslagets be-
myndigelse i forhold til håndtering af gasforsyningskriser
kunne udnyttes til, at kundedata indsamles. Det tilsigtes i gi-
vet fald, at sådanne datamængder for så vidt muligt skal for-
blive hos naturgaskunderne og deres forsyningsselskaber.
De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske
eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller implemen-
teringsmæssige konsekvenser for kommuner eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslagets del om gebyropkrævning vil medføre øko-
nomiske konsekvenser for netvirksomheder, produktionsba-
lanceansvarlige og produktionsvirksomheder i elsektoren og
distributions- og lagervirksomheder i gassektoren. Netvirk-
somhederne og naturgasdistributionsvirksomhederne må
forventes at få mulighed for at øge deres indtægtsramme
som følge af en forøget omkostning til myndighedstilsyn,
mens produktionsvirksomheder, produktionsbalanceansvar-
lige virksomheder samt naturgaslagervirksomheder forven-
tes at øge omkostningerne for deres ydelser.
Det følger af de foreslåede § 51 d, stk. 2, i lov om elforsy-
ning og § 30 c, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om stør-
relsen af beløbet i § 51 d, stk. 1, i lov om elforsyning og §
30 c, stk. 1, i lov om naturgasforsyning og om opkrævnin-
gen. Det kommende gebyr vil blive opkrævet af Energisty-
relsen via en gennemsigtig gebyrordning. Der forventes en
samlet årlig gebyropkrævning på ca. 7,7 mio. kr. Samlet set
vurderes det, at de økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet er neutrale, da virksomhedernes betaling for tilsynet ale-
ne flyttes fra tarifbetaling hos Energinet til gebyrbetaling
hos Energistyrelsen. Da Energinets hidtidige tilsynsarbejde
har været finansieret over tarifferne, må disse i første om-
gang forventes nedsat tilsvarende proportionelt, men dog si-
denhen øget for så vidt angår Energinets betaling til Energi-
styrelsen af gebyret for styrelsens tilsyn med Energinets be-
redskab (lovforslagets hjemmel).
Det vurderes, at opkrævningen af ovenstående gebyrer ik-
ke vil medføre nye administrative byrder for erhvervslivet,
da opkrævningen vil ske sammen med eksisterende faktura-
er, der udsendes til virksomhederne. Gebyret vil blot fremgå
som et separat beløb på fakturaen. Et mindre antal selskaber
(ca. 5) får i dag ikke fakturaer fra Energistyrelsen, hvorfor
disse vil få en administrativ byrde i form af håndtering af en
faktura som følge af det nye gebyr.
Forslaget om ændring af lov om Energinet indebærer
overordnet set en tilpasning af loven til den omorganisering
af selskabet, som Energinet gennemførte 1. maj 2018, samti-
digt med at ministerens beføjelser overfor selskabet er til-
passet den nye struktur. Ændringerne vurderes ikke at med-
føre økonomiske eller administrative konsekvenser for Ener-
ginet.
Lovforslagets del om supplerende regler til gasforsynings-
sikkerhedsforordningen kan få økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet ved en udmøntning af
hjemler til at fastsætte nærmere regler.
Med lovforslaget gives energi-, forsynings- og klimamini-
steren bemyndigelse til at udstede regler om, at gasdistribu-
tionsselskaber, transmissionsselskaber og gasfyrede kollek-
tive fjernvarmeværker skal udarbejde, opbevare og videre-
sende oplysninger om kundegruppers beskyttelse og deres
gasforbrug. Lovforslaget vil på det grundlag medføre admi-
nistrative byrder for det af Energinet ejede distributionssel-
skab, da det vil blive pålagt at indsamle oplysninger om de-
res kunder og deres gasforbrug.
Der gives endvidere energi-, forsynings- og klimaministe-
ren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i forbindel-
se med en gasforsyningskrise, herunder bestemmelser om
forbud mod forbrug af naturgas. Selvom det kan medføre
økonomiske konsekvenser for virksomheder og aktører i
gassystemet, er et evt. behov for afbrydelse ikke en konse-
kvens af lovforslaget, men af den bagvedliggende gasforsy-
ningssikkerhedsforordning. Brug af reglerne til afbrydelse af
hensyn solidaritetskriser vil alene være i helt ekstraordinære,
enkeltstående tilfælde, hvor alle andre muligheder ellers er
udtømte.
Gas- og varmekunder, herunder naturgasselskaber og
grossister, der skal afbryde eller nedsætte gasforbruget som
følge af en solidaritetskrise, forventes at kunne blive ydet en
kompensation efter udmøntningen af dette lovforslags § 3,
nr. 4. Kompensationens omfang og indhold vil dog afhænge
af de konkrete forhold og den konkrete ordning, der bliver
fastsat. Kompensationsordningen forventes alene at finde
anvendelse på den situation, hvor Danmark skal yde solida-
ritet til en anden medlemsstat, og når der i øvrigt foreligger
en aftale mellem landene, der skal afgive og modtage solida-
ritet.
Under eller efter en solidaritetskrise, hvor Danmark i
medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningen skal sende
19
gas til et naboland, vil der være en række potentielle skade-
lidte. Sådanne skadelidte kan bl.a. omfatte afbrudte kunder
eller aktører, som bliver økonomisk påvirket af, at Danmark
anmodes om solidaritet fra et naboland. Sådanne skadelidte
forventes at kunne anmode om kompensation gennem den
senere udnyttelse af lovforslagets bemyndigelse. Det skøn-
nes i den forbindelse - hvis der bliver fastlagt en kompensa-
tionsordning med krav om revisorpåtegning - at de admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet til revisorpåtegning
vil kunne overstige 10 mio. kr. Eventuel kompensation for
en sådan udgift vil igen afhænge af indholdet i de kommen-
de mellemstatslige aftaler herom.
Der foreslås endvidere indsat bestemmelser i lovforslaget,
der muliggør, at der kan fastsættes nærmere regler om pligt-
mæssig digital kommunikation inden for lov om naturgas-
forsynings anvendelsesområde. Der vurderes ikke at være
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved at fastlægge
hjemmel til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kom-
munikation. Det vurderes endvidere, at det kun vil være et
begrænset antal virksomheder, der vil få administrative kon-
sekvenser som følge af bemyndigelsen til at fastsætte regler
om pligtmæssig digital kommunikation inden for lov om na-
turgasforsynings anvendelsesområde, da størstedelen af
kommunikationen med virksomheder allerede i dag sker di-
gitalt.
I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regule-
ring, herunder princip 5 om brugervenlig digitalisering, vil
en kommende udmøntning af energi-, forsynings- og klima-
ministerens bemyndigelse i lov om naturgasforsyning sikre
brugervenlige og effektive løsninger, hvor det er hensigten,
at branchen og alle de relevante interessenter inddrages. Det
vurderes desuden, at de 4 andre principper om agil erhvervs-
rettet regulering ikke er relevante, da lovforslaget ikke regu-
lerer forhold, som er af betydning eller til hinder for disse
principper.
Det vurderes, at lovforslaget alene vil medføre administra-
tive konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og der derfor ikke
vil ske en yderligere kvalificering af de administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om digital kommunikation vurderes at medføre
begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, da
korrespondancen med borgerne inden for lovens område er
af mindre omfang og allerede i dag primært foregår digitalt.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have nogen miljømæssige kon-
sekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget fastsættes supplerende regler til gasfor-
syningssikkerhedsforordningen. Gasforsyningssikkerheds-
forordningens formål er at sikre gasforsyning til beskyttede
kunder i EU i en gasforsyningskrise. Ved anvendelse af soli-
daritetsmekanismen skal det land, der modtager gas, betale
kompensation til det land, der afgiver gas.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen finder anvendelse
fra 1. november 2017. Gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gens artikel 13, stk. 1-6, artikel 8, første og andet afsnit og
artikel 13, stk. 14 og 15, finder dog først anvendelse fra den
1. december 2018.
Efter artikel 10, stk. 1, 2. led, skal medlemsstaterne for at
forhindre uberettiget gasforbrug i nødsituationer og solidari-
tetskriser underrette de ikkebeskyttede kunder om, at de skal
standse eller reducere deres gasforbrug.
Efter artikel 13, stk. 8, 3. afsnit, skal medlemsstaterne se-
nest den 1. december 2018 træffe de nødvendige foranstalt-
ninger, navnlig de tekniske, retlige og finansielle ordninger,
jf. artiklens stk. 10, med henblik på at kunne modtage og af-
give kompensation i en solidaritetskrise. Disse foranstaltnin-
ger kan fastsætte de praktiske retningslinjer for omgående
betaling.
Efter artikel 13, stk. 10, skal medlemsstaterne senest den.
1. december 2018 vedtage de nødvendige foranstaltninger,
herunder i henhold til de tekniske, retlige og finansielle ord-
ninger, for at sikre, at gas leveres til solidaritetsbeskyttede
kunder i den anmodende stat i overensstemmelse med arti-
kel 13, stk. 1 og 2.
De tekniske, retlige og finansielle ordninger, der skal sikre
gennemførelse af artikel 13, stk. 8 og 10, aftales mellem de
medlemsstater, der er forbundet direkte eller gennem et tred-
jeland.
Der gives med lovforslaget energi-, forsynings- og klima-
ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om afgræns-
ning og inddeling af beskyttede kundegrupper, om krav til
selskaber om at udarbejde, opbevare og videresende oplys-
ninger om beskyttede og ikkebeskyttede kundegrupper og
deres gasforbrug, om udstedelse af forbud til kunder i ikke-
beskyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller fjernvar-
me samt om etablering af en kompensationsordning, der fin-
der anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.
Ved udstedelse af reglerne vil de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regulering blive iagttaget,
herunder i forbindelse med fastsættelse af beskyttede kunde-
grupper.
Efter artikel 14, stk. 10, skal medlemsstaterne senest 2.
maj 2019 fastsætte regler om sanktioner for naturgasvirk-
somheders overtrædelse af artikel 14, stk. 6 eller 7, og træffe
alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktio-
nerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, for-
holdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Det delvist manglende rettidige fastsættelse af suppleren-
de regler til forordningen skyldes bl.a., at solidaritetsmeka-
nismen er en ny type foranstaltning, der krær nærmere afkla-
ring både nationalt og på EU-niveau. For en uddybende be-
skrivelse henvises der i øvrigt til afsnit 1.2.3. i de almindeli-
ge bemærkninger.
Lovforslagets del om gebyrer, nye rammer for Energinets
selskabsstruktur og pligtmæssig digital kommunikation samt
præcisering af straffebestemmelser har i sig selv ingen EU-
retlige konsekvenser.
20
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. decem-
ber 2018 til den 15. januar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-
forening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforenin-
gen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-
eningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelek-
tronik, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs-
og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygge-
skadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron
Danmark, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Al-
mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening,
Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri,
Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk
Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi,
Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta
Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arki-
tektvirksomheder, Danske Energiforbrugere (DENFO),
Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatil-
synet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG,
Debra – Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det
Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, Dom-
merfuldmægtigforeningen, DTU, E. ON Danmark A/S,
Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum
Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen,
Energitjenesten, Forsyningstilsynet, Eniig, Eurowind Ener-
gy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fi-
nansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - Finans-
Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende In-
geniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, For-
eningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune,
FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, Green-
Tech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk
service), Havarikommissionen, Hess ApS, HMN GasNet,
HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,
HOFOR el og varme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelli-
gent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kamstrup A/S,
Kjærgaard A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-
nen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisa-
tion i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Mil-
jøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvalt-
ningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforenin-
gen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-
vindmøller, LCA Center, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og
Gas A/S, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy
A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes
Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet – Fi-
nansDanmark, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Ele-
ments A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Sol-
energi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS,
Statens ByggeforskningsInstitut, Equinor Danmark A/S
A/S, Equinor Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq,
Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantfor-
eningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, Vindmølleindustrien, VNG Danmark AS, Win-
tershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økolo-
gisk Landsforening, Ørsted, Østkraft, Aalborg Portland A/S,
Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør
»ingen«)
Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej anfør »ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den merudgift, der forventes som følge
af overflytningen af tilsyn med bered-
skab til Energistyrelsen, vil blive finan-
sieres via gebyrer fastsat i henhold til
denne lov. Der forventes således en ud-
ligning af udgiften som beskrevet
under de negative konsekvenser.
Energistyrelsen får en merudgift på 7,7
mio. kr. årligt til finansiering af det bered-
skabstilsyn, der forventes overflyttet til
Energistyrelsen pr. 1. juli 2019.
Energistyrelsens bevilling forventes nedsat
med 200.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i
2020 og frem som følge af ændret finansie-
ringsform af tilsynet med Energinets al-
mene beredskab.
21
Dette forventes finansieret via gebyrer som
beskrevet under afsnittet om de positive
konsekvenser.
Som følge af solidaritetsforpligtelsen i gas-
forsyningssikkerhedsforordningen skal der
indgås mellemstatslige aftaler om kompen-
sation mellem medlemslande. Der skal end-
videre fastsættes en kompensationsordning,
jf. lovforslagets § 3, nr. 4, der så vidt muligt
følger de mellemstatslige aftaler. De evt.
statsfinansielle konsekvenser af en national
kompensationsordning m.v. skal afdækkes
nærmere. Afhængigt af de mellemstatslige
aftaler om kompensationsordningen er det
hensigten at sikre den nødvendige opbak-
ning i Folketinget til eventuel finansiering,
hvis Danmark forpligtes til at betale kom-
pensation som følge af dansk brug af soli-
daritetsmekanismen, jf. artikel 13, stk. 8 og
10, i gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Potentielt øgede administrative konsekven-
ser for Energistyrelsen og Forsyningstilsy-
net.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Potentiel konsekvens på over 10 mio. kr.,
hvis kompensationsordningen i henhold til
lovforslagets bemyndigelse, vil stille krav
om revisorpåtegning.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget fastsættes supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerhed og ophævelse af forordning 994/2010. Der fastsættes
med lovforslaget dels bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler dels nødvendige
supplerende regler om straf.
Er i strid med de fem principper for
erhvervsrettet EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Energinet kan i henhold til § 2, stk. 3, i lov om Energinet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 27. juni 2018 (herefter be-
nævnt lov om Energinet), oprette datterselskaber, eje ejeran-
dele i andre selskaber med begrænset ansvar samt indgå
samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen
af sin virksomhed.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 2004-2005, tillæg A, side 2397-2398 forudsættes det,
at en række af selskabets driftsopgaver løses inden for ram-
merne af datterselskaber oprettet som helejede i forbindelse
med Energinets etablering. Det er i henhold til bemærknin-
gerne endvidere en afgørende forudsætning, at infrastruktu-
ren forbliver i offentligt eje, hvorfor det ikke er muligt at af-
hænde aktierne i datterselskaber, som driver den offentlige
infrastruktur. Det fremgår endeligt, at Energinet med hjem-
len til at oprette datterselskaber efterfølgende har mulighed
22
for at strukturere sig, som selskabet finder det mest hensigts-
mæssigt.
Det er ikke efter gældende ret et krav, at ministeren ind-
drages i oprettelsen af datterselskaber.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 3, 1.
pkt., at Energinet efter godkendelse fra energi-, forsynings-
og klimaministeren kan oprette helejede datterselskaber.
Energinets mulighed for at oprette datterselskaber er en vi-
dereførelse af gældende ret. Betingelsen om, at oprettelse af
datterselskaber forudsætter ministerens godkendelse, udgør
en ændring i forhold til gældende ret og indebærer, at Ener-
ginet ikke som hidtil vil kunne oprette datterselskaber uden
ministerens godkendelse. Forslaget indebærer på dette punkt
en fravigelse af selskabsretten, idet oprettelse af dattersel-
skaber i medfør heraf anses for at være en disposition, som i
almindelighed kan foretages af selskabets ledelse uden ejer-
inddragelse. Energinet varetager imidlertid en række sam-
fundsvigtige opgaver, og organiseringen heraf bør derfor
være underlagt tilstrækkelig offentlig styring.
Ved som foreslået at lade energi-, forsynings- og klimami-
nisterens godkendelse være en forudsætning for Energinets
oprettelse af datterselskaber sikres det, at varetagelsen af
Energinets opgaver skal tilrettelægges under en hensigts-
mæssig organisering, som bl.a. lever op til kravet om at be-
vare myndighedslignende opgaver i moderselskabet, jf. her-
ved den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om Ener-
ginet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, de specielle bemærkninger
hertil og lovforslagets afsnit 2.1. Godkendelsen vil skulle fo-
religge forud for oprettelsen af det nye datterselskab, og det
forudsættes i øvrigt, at ministeren på forhånd vil blive orien-
teret om eventuelle planer om oprettelse af datterselskaber.
Der sikres således tilstrækkelig kontrol med organiseringen
af Energinet og selskabets aktiviteter. Den foreslåede be-
stemmelse udgør endvidere en del af de styringsmæssige
rammer, som foreslås indført i forbindelse med, at en større
del af Energinets driftsprægede aktiviteter varetages i datter-
selskaber, end det var tilfældet ved selskabets oprettelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det er en forudsætning for henlæggelse af selskabets ker-
neopgaver i datterselskaber, at disse er helejede – altså at
Energinet ejer samtlige aktier i de pågældende selskaber.
Det er samtidig en forudsætning, at infrastrukturen forbliver
i offentligt eje. Det er således ikke muligt for Energinet eller
Energinets datterselskaber at afhænde aktierne i dattersel-
skaberne eller infrastrukturen. Dette skal ligeledes fremgå af
datterselskabernes vedtægter.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en fravigelse af
særlige regler om oprettelse af helejede datterselskaber, ejer-
skab af andele i andre selskaber med begrænset ansvar, ind-
gåelse af samarbejdsaftaler og lignende, herunder reglerne
vedrørende Energinets aktiviteter i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1532 af 18. december 2018 (herefter benævnt
lov om elforsyning), lov om fremme af vedvarende energi,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019 (herefter be-
nævnt lov om fremme af vedvarende energi) og lov om na-
turgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. septem-
ber 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011
(herefter benævnt lov om naturgasforsyning), jf. lov om
Energinet § 2, stk. 2.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt., at Energinet ud-
over helejede datterselskaber kan eje andele i andre selska-
ber med begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler og
lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret. Bestemmel-
sen indebærer, at Energinet som led i udøvelsen af sin virk-
somhed kan organisere sine aktiviteter i andre selskaber i
blandet ejerskab med begrænset ansvar. Selskabet kan her-
udover indgå samarbejdsaftaler med andre selskaber. Ener-
ginet vil fortsat kunne indgå i disse aktiviteter uden en god-
kendelse heraf fra ministeren, idet der her er tale om mindre
væsentlige organisatoriske ændringer, hvortil ministerens
godkendelse ikke vurderes at være nødvendig. Ministeren
skal dog fortsat orienteres om disse forhold i det omfang,
Energinet finder det væsentligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
hvormed der foreslås en ny § 5, stk. 5, som forpligter Ener-
ginet til at orientere energi-, forsynings- og klimaministeren
om væsentlige forhold vedrørende selskabets virksomhed.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets afsnit 2.1 i
de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærknin-
ger til § 1, nr. 4.
I medfør af § 2, stk. 4, i lov om Energinet kan Energinets
helejede datterselskaber, der varetager aktiviteter omfattet af
§ 2, stk. 2, fusioneres med Energinet. Ved fusionen overgår
aktiver og forpligtelser i datterselskaberne til Energinet, og
datterselskaberne opløses uden likvidation. For fusionen fin-
der selskabslovens regler anvendelse med de ændringer, der
følger af denne lov.
Energinet har i henhold til selskabsloven hjemmel til at
foretage omorganiseringer af virksomhedens datterselska-
ber. Energinets moderselskab er ikke omfattet af selskabslo-
vens regler, men den gældende § 2, stk. 4, hjemler fusion af
Energinets helejede datterselskaber med Energinets moder-
selskab efter selskabslovens regler. Hvor selskabslovens
regler ikke finder anvendelse, skal selskabet aftale overdra-
gelse af sine rettigheder og forpligtelser individuelt med sel-
skabets pågældende aftaleparter.
Bestemmelsen er indført på baggrund af et konkret behov
for sammenlægning af aktiviteter i Energinet og af en æn-
dring af fusionsskatteloven, hvorefter en selvstændig offent-
lig virksomhed skattefrit kan fusionere med et helejet datter-
selskab. Energinet er som selvstændig offentlig virksomhed
ikke omfattet af selskabslovens regler uden en særlig hjem-
mel. Der blev med § 2, stk. 4, skabt hjemmel til universal-
succession og skattefri fusion, hvorefter det modtagende sel-
skab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige
stilling, og det indskydende selskab ophører uden beskat-
ning. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor
det modtagende selskab afstår de overtagne aktiver og passi-
ver. I medfør af bestemmelsen kan disse aktiver indregnes i
Energinets afskrivningsgrundlag med de nedskrevne værdi-
er. Dermed sikrede man, at elforbrugerne ikke kom til at be-
tale til finansieringen af det samme aktiv to gange. Ministe-
ren skal på forhånd orienteres om planer om fusioner med
23
henblik på at kunne varetage statens interesser i den hense-
ende.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 4, 1.
pkt., at Energinet efter godkendelse fra energi-, forsynings-
og klimaministeren kan foretage selskabsmæssige omstruk-
tureringer af virksomheden, herunder fusioner og spaltnin-
ger mellem Energinets moderselskab og Energinets helejede
datterselskaber. Dette indebærer, at Energinet efter godken-
delse fra energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne
gennemføre selskabsmæssige omstruktureringer af virksom-
heden. Dette indebærer, at Energinet vil kunne fusionere
datterselskaber med moderselskab og datterselskaber med
andre datterselskaber, spalte aktiviteter fra moderselskabet
og fra datterselskaberne og overdrage aktiver fra et selskab
til et andet. Det er hensigten med den foreslåede bestemmel-
se at give Energinet en bred hjemmel til efter selskabslovens
administrativt lempeligere regler at foretage omorganiserin-
ger på tværs af virksomheden efter godkendelse fra ministe-
ren.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 4, 2.
pkt., at omstruktureringer vil skulle gennemføres efter sel-
skabslovens regler med de ændringer, der følger af denne
lov. Dette indebærer, at Energinet vil skulle gennemføre alle
omstruktureringer af sin virksomhed efter selskabslovens
regler, men med de ændringer, der følger af lov om Energi-
net. Hermed vil Energinet opnå samme adgang til at gen-
nemføre fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver som sel-
skaber, der er omfattet af selskabslovens bestemmelser. Det-
te sikrer en lettelse af de administrative byrder, der ellers er
forbundet med sådanne selskabsmæssige omstruktureringer.
Efter selskabslovens regler overgår det afgivende selskabs
rettigheder og forpligtelser ved universalsuccession, ligesom
ophørende selskaber opløses uden likvidation. Med den
foreslåede bestemmelse vil Energinet således blive stillet på
samme måde som selskaber omfattet af selskabsloven og
sikres adgang til en effektiv overdragelse af rettigheder og
forpligtelser. Omorganiseringerne vil skulle foretages i
overensstemmelse med bestemmelserne i lov om Energinet.
Med forslaget vil der således ikke ændres på, hvilke aktivi-
teter, der skal varetages i moderselskabet eller i datterselska-
ber, jf. lov om Energinet § 2, stk. 5, og den foreslåede be-
stemmelse i lovens § 2, stk. 6. Forslaget medfører ligeledes
ikke en ændring af kravene om regnskabsmæssig adskillelse
i § 12. Samtidig vil Energinet fortsat skulle organisere sine
aktiviteter i overensstemmelse med øvrig lovgivning, der re-
gulerer virksomhedens aktiviteter, såsom reglerne i lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om fremme af
vedvarende energi.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 4, udvides
Energinets adgang til at foretage omstruktureringer af virk-
somhedens aktiviteter og aktiver samtidig med, at oriente-
ringspligten over for ministeren i forbindelse med fusion
ændres til et krav om godkendelse fra ministeren i forbindel-
se med omorganiseringer. Ændringen foreslås med henblik
på at sikre Energinet mulighed for at organisere selskabets
aktiviteter mest hensigtsmæssigt samtidig med en sikring af
ministerens kontrol med Energinets organisering af virk-
somhedens aktiviteter.
Til nr. 2
§ 2, stk. 2, 3 og 5, i lov om Energinet indeholder bestem-
melser om Energinets virksomhed. Fordelingen af opgaver
mellem moderselskab og datterselskaber fremgår ikke af lo-
vens ordlyd. Af bemærkningerne til § 2, jf. Folketingstiden-
de 2004-2005, tillæg A, side 2391-2395, fremgår, at det ud
fra en driftsmæssig betragtning er det forudsat som mest
hensigtsmæssigt at placere de driftsmæssige opgaver i un-
derliggende driftsselskaber for el og gas, som forventes at
kunne drives mest effektivt med et incitament til omkost-
ningsreduktioner gennem fokus på driftsresultater i datter-
selskaberne. En sådan organisering indebærer desuden, at de
overordnede planlægningsmæssige og myndighedslignende
opgaver løses i modervirksomheden. Modervirksomheden
fastlægger således de overordnede retningslinjer for den
samlede virksomhed, og datterselskaberne arbejder inden
for disse rammer. Eksempelvis skal den overordnede plan-
lægning af fremtidige infrastrukturudbygninger varetages i
moderselskabet, mens datterselskaberne vil arbejde med de
mere tekniske og driftsrelaterede opgaver. Det nøjagtige snit
i ansvarsfordelingen mellem modervirksomheden og datter-
selskaberne skal dog foretages af bestyrelsen. Det fremgår
af bemærkningerne, at hensigten er at løse de overordnede
systemansvars- og myndighedslignende opgaver i moder-
virksomheden, mens de driftsprægede transmissionsopgaver
løses i datterselskaberne. Endvidere fremgår det af bemærk-
ningerne, at den nærmere afgrænsning mellem de funktio-
ner, der løses i modervirksomheden og i datterselskaberne,
skulle foretages som led i etableringen af Energinet og der-
efter løbende af ledelsen i Energinet. Det forudsættes såle-
des i bemærkningerne, at systemoperatørrollen skal udføres
under direkte ejerskabsmæssig kontrol af energi-, forsy-
nings- og klimaministeren.
Det følger af § 17 i lov om Energinet, at lov om offentlig-
hed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketin-
gets Ombudsmand gælder for Energinet og virksomhedens
helejede datterselskaber. Lovens § 2 giver hjemmel til, at
Energinet udfører en række opgaver, herunder en række
myndighedslignende opgaver i relation til selskabets virk-
somhed. I det omfang datterselskaberne inddrages i udførel-
sen af Energinets myndighedslignende opgaver i form af ek-
sempelvis forberedende materiale eller senere bidrag, er sel-
skaberne underlagt de samme retssikkerhedsmæssige for-
skrifter, som moderselskabet er.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at myndighedslignende
opgaver og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for
den samlede virksomhed ikke kan varetages i datterselska-
ber. Dette indebærer, at den overordnede planlægning af
Energinets aktiviteter og myndighedslignende opgaver skal
varetages i moderselskabet. Med de foreslåede rammer for
Energinets virksomhed vil moderselskabet have det bedste
overblik over Energinets samlede virksomhed, idet ledelsen
i moderselskabet i medfør af sit koncernansvar har ansvar
for optimering og drift af datterselskaberne inden for gæl-
24
dende regulering og forretningsområdernes målsætning.
Herved styrkes Energinets styrbarhed og ledelsesmæssige
fokus. Med den foreslåede ordning sikres det ligeledes, at
ansvaret for at den sammenhængende energiplanlægning er
placeret i moderselskabet, som ministeren har en direkte
kontrol med. Baggrunden for at bevare de myndighedslig-
nende opgaver i moderselskabet er ligeledes at sikre til-
strækkelig offentlig styring og indflydelse i relation til vare-
tagelsen af disse opgaver.
Efter omorganiseringen af Energinet er en del af system-
operatøropgaven placeret i underliggende datterselskaber,
idet disse opgaver vurderes at være af overvejende drifts-
mæssig karakter. Dette er overordnet set i overensstemmelse
med forarbejderne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at
driftsprægede opgaver varetages mest hensigtsmæssigt i dat-
terselskaber. Det forventes, at den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energinets forskellige aktiviteter kan drives
efter deres eget rationale og deres egen forretningslogik i
datterselskaber, mens ledelsen i Energinets moderselskab
beholder et klart forretningsansvar for virksomhedens un-
derliggende selskaber.
Den foreslåede affattelse af stk. 6 vil indebære, at indhol-
det af de almindelige bemærkninger til den gældende § 2 i
loven om, at modervirksomheden skal varetage de overord-
nede planlægningsmæssige og myndighedslignende opga-
ver, indføres i selve lovteksten. Herved sikres det, at den
egentlige myndighedsudøvelse holdes tæt ved ministeren
under den bedst mulige styring og gennemsigtighed af hen-
syn til retssikkerhedsmæssige forhold. Med en adskillelse af
Energinets driftsmæssige funktioner og de myndighedslig-
nende opgaver sikres det, at virksomhedshensyn ikke over-
vægtes i administrationen af de myndighedslignende opga-
ver.
Princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning indebæ-
rer, at forvaltningen skal varetage samfundsøkonomiske
hensyn og ikke må overforbruge midler, ligesom det almin-
delige forvaltningsretlige saglighedskrav indebærer, at for-
valtningsakter ikke må udstedes med målet om økonomisk
vinding. Omorganiseringen understøtter disse hensyn ved
adskillelse af den regeludstedende enhed og datterselskaber-
ne, der driver virksomhed i overensstemmelse med de ud-
stedte regler. Hermed opnås en adskillelse af aktiviteter med
forskellige økonomiske rammer og formål, altså mellem
økonomisk og ikke-økonomisk aktivitet, med henblik på at
undgå interessekonflikt mellem forvaltningsbaseret myndig-
hedsudøvelse og driftsorienteret virksomhed. Udførelsen af
driftsopgaver, der ikke indebærer myndighedslignende op-
gaver, vil kunne organiseres så de kan styres efter almindeli-
ge forretningsmæssige principper. Med opdelingen mellem
driftsmæssige opgaver og myndighedslignende opgaver mi-
nimeres risikoen for, at der foretages usaglige dispositioner
og opstår interessekonflikter, hvilket styrker Energinets ha-
bilitet.
Grænsedragningen mellem de myndighedslignende opga-
ver og de mere driftsprægede opgaver og dermed fordelin-
gen af opgaverne mellem moderselskabet og datterselska-
berne foreslås som hidtil at skulle foretages af Energinet.
Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med for-
slaget om at indsætte en bestemmelse i § 5, stk. 4, hvorefter
Energinet vil skulle fastsætte en koncerninstruks, som nær-
mere fastlægger beslutningsbeføjelserne, opgave- og an-
svarsfordelingen mellem Energinet og selskabets helejede
datterselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og de specielle
bemærkninger hertil. Energinet vil således fastlægge de nær-
mere procedurer for samarbejde mellem myndighedsenhe-
den og datterselskaberne i koncerninstruksen. Koncernin-
struksen vil skulle forelægges energi-, forsynings- og klima-
ministeren til godkendelse, ligesom efterfølgende ændringer
ligeledes vil skulle godkendes af ministeren, forinden de kan
træde i kraft.
Den nærmere grænsedragning mellem de opgaver, der
skal varetages i moderselskabet, og de opgaver, som kan
placeres i datterselskaber, vil skulle foretages ud fra de over-
ordnede hensyn bag omorganiseringen.
Et væsentligt hensyn er det retlige hensyn til, at Energinet
skal løse sine myndighedslignende opgaver i overensstem-
melse med gældende regler. Der gælder i forvaltningsretten
et generelt udgangspunkt om forbud mod delegation af myn-
dighedsudøvelse til private uden udtrykkelig hjemmel, og
det er ved enhver selskabsretlig omstrukturering af Energi-
net væsentligt at inddrage de hensyn, der ligger bag dette
forbud. Hjemmelskravet hviler på hensynet til retssikkerhed
samt til det offentliges kontrol og styring med den delegere-
de opgave. Myndighedslignende opgaver vil derfor skulle
bevares i moderselskabet, hvor energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan udøve indflydelse på væsentlige beslut-
ninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, vil indebære, at
generelle regler, forskrifter og afgørelser skal udstedes og
træffes af moderselskabet, ligesom tilsynet hermed skal ud-
føres af moderselskabet. I det omfang Energinet som led i
udførelsen af sine myndighedslignende opgaver fastsætter,
hvad der er ret i form af forvaltningsakter, vil disse opgaver
skulle placeres i Energinets myndighedsenhed i modersel-
skabet. Denne sagsbehandling vil skulle ske under iagttagel-
se af forvaltningslovens regler og principper, herunder af
princippet om ligebehandling og princippet om saglig for-
valtning. Myndighedsenheden vil have ansvaret for de reg-
ler, som de faglige enheder i Energinets datterselskaber an-
vender i deres virksomhed. Datterselskaberne vil derfor
skulle bidrage til myndighedsenhedens arbejde ud fra deres
praktiske erfaring med reglernes anvendelse, hvorimod op-
gaverne vil blive udført af moderselskabet som udsteder af
forvaltningsakterne, og opgaven i det væsentligste beholdes
i moderselskabet.
For så vidt angår opgaver, som ikke indeholder noget stra-
tegisk element, vil disse kunne varetages i datterselskaberne
uden inddragelse af myndighedsenheden. I det omfang,
Energinet mener, at sådanne driftsprægede opgaver mest
hensigtsmæssigt varetages i selvstændige datterselskaber,
hvor der eksempelvis er større driftsøkonomisk incitament
til effektiviseringer og investeringer i kapacitet og produkt-
udvikling, vil sådanne opgaver kunne placeres i dattersel-
skaber. Datterselskaberne vil herudover skulle bidrage til
25
Energinets overordnede planlægningsmæssige opgaver sås-
om eksempelvis systemplanlægning, udbygning og vedlige-
holdelse af transmissionsnet, investeringsplanlægning, be-
redskabs- og kapacitetsplanlægning, planlægning i relation
til opretholdelse af balance i systemet og varetagelse af mil-
jøhensyn.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, skal således sik-
re den rigtige fordeling af aktiviteter i Energinets modersel-
skab og datterselskaber. Tilrettelæggelsen af virksomhedens
aktiviteter vil i øvrigt skulle foretages i overensstemmelse
med reglerne vedrørende Energinets opgaver, herunder reg-
lerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og lov om naturgasforsyning, jf. lov om Energinet §
2, stk. 2.
Til nr. 3
§ 5 i lov om Energinet vedrører energi-, forsynings- og
klimaministerens beføjelser over for Energinet. Energi-, for-
synings- og klimaministeren fastsætter i medfør af § 5, stk.
2, i lov om Energinet en vedtægt for Energinet. Det fremgår
af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2004-2005, tillæg A, side 2391-2393 og 2399-2400, at ved-
tægten skal indeholde de nærmere retningslinjer for virk-
somhedens udøvelse og overordnet set fastlægges efter prin-
cipperne i selskabsloven. Vedtægten skal ifølge bemærknin-
gerne bl.a. indeholde bestemmelser om virksomhedens for-
mål, hæftelse og kapital, ministerens beslutningskompeten-
ce, afholdelse af halvårsmøder med bestyrelsens formand til
orientering om virksomhedens forhold, krav til sammensæt-
ning af bestyrelsen og dennes opgaver, direktionen, teg-
ningsregler, interessentforum, offentlighed om virksomhe-
dens forhold, årsrapport, revision og lignende. Af vedtægten
skal det desuden fremgå, at bestyrelsen skal udarbejde en
forretningsorden for bestyrelsens arbejde, og at denne skal
godkendes af ministeren. Vedtægten skal anmeldes til Er-
hvervsstyrelsen, jf. § 16 i lov om Energinet.
Ministeren har med hjemmel i denne bestemmelse fastsat
en vedtægt for Energinet, der opfylder disse krav. Det frem-
går ikke direkte af loven eller bemærkningerne til bestem-
melsen i § 5, stk. 2, om ministeren skal godkende eventuelle
ændringer af vedtægten, som bestyrelsen af Energinet måtte
foretage, men det forudsættes at være tilfældet. Ministeren
har således i praksis godkendt de ændringer af vedtægten,
som Energinets bestyrelse har foretaget siden fastsættelse af
selskabets vedtægt.
Det følger af den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, at æn-
dringer af vedtægten skal godkendes af energi-, forsynings-
og klimaministeren. Der er tale om en lovfæstelse af gæl-
dende ret på lovniveau. Lovfæstelsen foreslås i forbindelse
med denne lovændring, idet man herved bidrager til at skabe
klare retlige rammer for den statslige ejerskabsvaretagelse af
Energinet.
Til nr. 4
§ 5 i lov om Energinet vedrører energi-, forsynings- og
klimaministerens beføjelser over for Energinet. Mens mini-
sterens kontrol med moderselskabet er direkte, er kontrollen
med datterselskaberne alene indirekte, idet det er Energinets
moderselskab, der varetager den direkte kontrol med de un-
derliggende datterselskaber. Denne indirekte indflydelse på
aktiviteter i koncernens datterselskaber eksisterer i form af
ministerens mulighed for gennem sin beslutningskompeten-
ce over for Energinet at påvirke, hvordan Energinet agerer
som ejer af andre selskaber. Det fremgår ikke af loven eller
bemærkningerne hertil, at ministeren skal fastsætte eller
godkende vedtægter for Energinets datterselskaber. Det
fremgår af forarbejderne, at Energinets datterselskaber er
statslige aktieselskaber og således skal følge reglerne herom,
hvorfor selskabsloven regulerer dette forhold, jf. Folketings-
tidende 2004-2005, tillæg A, side 2397. Herudover kan mi-
nisteren i medfør af den gældende § 5, stk. 1, træffe beslut-
ning om ethvert forhold vedrørende Energinets anliggender
på vedtægts- og instruktionsniveau. Der er således med den
gældende § 5 ikke en direkte offentlig styring i form af ener-
gi-, forsynings- og klimaministerens ejerbeføjelser ned igen-
nem koncernen. Der fremgår af den gældende lov heller in-
gen pligt for selskabet til at fastsætte en koncerninstruks om
beslutningsbeføjelserne mellem Energinet og Energinets
helejede datterselskaber, ligesom selskabet ikke i medfør af
loven har en generel orienteringspligt over for ministeren.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i § 5, stk. 3,
1. pkt., at Energinet fastsætter vedtægter for Energinets hel-
ejede datterselskaber. Dette er alene en præcisering af gæl-
dende ret, idet Energinet som ejer af datterselskaberne i
medfør af selskabsloven fastsætter vedtægter for dattersel-
skaberne. Præciseringen foreslås i forbindelse med denne
lovændring for at skabe klare retlige rammer for Energinet.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i § 5, stk. 3,
2. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren skal god-
kende vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber
og ændringer heraf. Dette er en fravigelse af de almindelige
selskabsretlige regler, hvorefter stifterne underskriver ved-
tægterne, og generalforsamlingen – altså selskabets ejer eller
ejere - vedtager eventuelle ændringer heraf. I medfør af sel-
skabsretten er det således Energinets moderselskab som stif-
ter og ejer af datterselskaberne, der godkender datterselska-
bernes vedtægter og ændringer heraf. Ændringen kræver
derfor særskilt hjemmel i lov. Med forslaget sikres ministe-
rens indflydelse på datterselskabernes vedtægter, ligesom
ministeren i dag har indflydelse på vedtægterne for Energi-
nets moderselskab. Denne ændring støtter op om formålet
med de stærke styringsmæssige instrumenter i den gældende
§ 5 med intentionen om en stærk kontrol med selskabets ak-
tiviteter, som umiddelbart svækkes ved en placering af akti-
viteterne i datterselskaber. Ministerens kontrol med aktivite-
terne placeret i datterselskaber sikres således med de fore-
slåede ændringer.
Vedtægterne vil ligeledes skulle indeholde en procedure
for, hvordan ministeren orienteres om datterselskabernes
virksomhed på kvartalsmøder og ad hoc-møder, hvor dette
er påkrævet. Det vil skulle fremgå af vedtægterne, at mini-
steren kan forlange at få stillet enhver oplysning om datter-
selskaberne til rådighed, ligesom Energinet vil være forplig-
tet til at orientere ministeren om ethvert forhold af større
26
økonomisk, strategisk eller politisk betydning. Det vil skulle
fremgå af vedtægterne, at væsentlige beslutninger i Energi-
nets helejede datterselskaber skal godkendes af ministeren
og af Energinets bestyrelse, jf. den foreslåede indsættelse af
§ 5, stk. 5 i lov om Energinet, jf. forslagets § 1, nr. 4. Væ-
sentlige beslutninger kan være beslutninger i forbindelse
med større investeringer eller ændringer i selskabsstruktu-
ren.
Den foreslåede ændring skal sammenholdes med den fore-
slåede nyaffattelse af lovens § 2, stk. 3, i den foreslåede § 1,
nr. 1, hvorefter ministeren skal godkende Energinets opret-
telse af datterselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil. Ministeren vil i forbindelse med opret-
telsen af et datterselskab i Energinet således skulle godken-
de vedtægterne for datterselskaberne, herunder sikre, at
Energinets aktiviteter organiseres ud fra de hensyn, der fore-
skrives i lov om Energinet og bemærkningerne hertil. Dette
kan eksempelvis gælde opdelingen af konkurrenceudsatte og
ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter, som ikke må varetages
i samme selskaber, og hvor der ikke må være personsam-
menfald i ledelserne for de pågældende selskaber. Der hen-
vises i den forbindelse til de øvrige regler for Energinets op-
gaver såsom lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning
og lov om fremme af vedvarende energi.
Det følger af det foreslåede § 5, stk. 4, 1. pkt., at Energinet
skal fastsætte en koncerninstruks, som nærmere fastlægger
beslutningsbeføjelserne og opgave- og ansvarsfordelingen
mellem Energinet og selskabets helejede datterselskaber.
Dette foreslås med henblik på at tilrettelægge det overordne-
de koncernansvar inden for Energinets organisation, herun-
der ansvarsfordelingen mellem Energinets moderselskab og
datterselskaber.
Koncerninstruksen vil have til formål at beskrive det over-
ordnede styringsmæssige koncernansvar og vil skulle be-
skrive opgaver, ansvar og beføjelser for henholdsvis ledel-
sen i Energinet og ledelsen i datterselskaberne.. Instruksen
vil ligeledes beskrive, hvilke beslutninger der på grund af
deres karakter altid skal træffes af bestyrelsen i Energinet.
Disse emner skal beskrives kvalitativt i koncerninstruksen.
Koncerninstruksen vil skulle sikre tilstrækkelig inddragelse
af Energinets koncernbestyrelse i virksomhedens væsentlige
anliggender i datterselskaberne og skabe rammen for effek-
tiv og ubrudt ledelse hele vejen ned gennem koncernen.
Myndighedsenheden i Energinet og de opgaver, der henhø-
rer under denne enheds kompetence, vil ligeledes skulle be-
skrives i koncerninstruksen. Koncerninstruksen vil skulle
sikre regelmæssig rapportering og dialog koncernens selska-
ber imellem. Forpligtelsen til at fastsætte koncerninstruksen
vil skulle fremgå af de helejede datterselskabers vedtægter.
Energinets moderselskab vil skulle påse, at datterselskaber-
ne drives efter koncerninstruksen og de fastsatte procedurer
og retningslinjer for koncernens arbejde. Bestyrelserne i de
enkelte datterselskaber vil skulle påse, at disse politikker og
retningslinjer efterleves i datterselskabernes virke.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt.,
at energi-, forsynings- og klimaministeren godkender kon-
cerninstruksen og ændringer heraf. Formålet med at indsætte
denne betingelse i bestemmelsen er, at ministeren hermed
vil skulle godkende tilrettelæggelsen af ansvarsfordelingen
mellem Energinets moderselskab og datterselskaber og sik-
re, at fordelingen er foretaget ud fra ovenstående hensyn.
Det følger af den foreslåede stk. 5, at Energinet skal orien-
tere energi-, forsynings- og klimaministeren om væsentlige
forhold vedrørende Energinets virksomhed. Det foreslås, at
der indsættes en eksplicit oplysningspligt for Energinet over
for ministeren foranlediget af den ændrede organisering,
hvor en del af virksomhedens aktiviteter er flyttet ned i dat-
terselskaber og dermed længere væk fra ministerens kontrol.
Med den foreslåede bestemmelse fremgår en klar forpligti-
gelse for Energinets bestyrelse til af egen drift at orientere
ministeren om alle væsentlige forhold i virksomheden og
dens aktiviteter udover orienteringen på de faste møder.
Væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed vil
eksempelvis være væsentlige ændringer i virksomhedens
økonomi, herunder indtægter, omkostninger, kapitalpol-
string og risikoeksponering. Større ændringer vedrørende
forsyningssikkerhedsmæssige forhold vil ligeledes udgøre
væsentlige forhold, ligesom ændringer i Energinets strategi
eller aktiviteter og forhold af politisk betydning. Det vil væ-
re Energinets bestyrelses vurdering, hvad der udgør et væ-
sentligt forhold, som ministeren bør orienteres om, og de an-
givne eksempler er ikke en udtømmende gennemgang. Mi-
nisteren vil på baggrund af det oplyste kunne træffe beslut-
ning om, hvilke dispositioner der kræver ministergodkendel-
se, såsom eksempelvis væsentlige beslutninger, herunder om
større investeringer og frasalg, som skal lægges op til besty-
relse og ejer. Oplysningspligten indsættes for at sikre, at mi-
nisteren har et oplyst grundlag for at føre tilsyn med Energi-
net og i rette tid kan træffe de nødvendige foranstaltninger
for at imødegå et særligt forhold, såfremt der skulle opstå
behov herfor.
Koncernbestyrelsen vil i den forbindelse udover koncer-
ninstruksen skulle påse udarbejdelsen af relevante procedu-
rer og retningslinjer til sikring heraf, herunder datterselska-
bernes forpligtigelse til at underrette koncernbestyrelsen om
væsentlige forhold. Koncernbestyrelsen vil herudover skulle
udarbejde retningslinjer, som bestemmer, hvorledes koncer-
nbestyrelsen skal orientere energi-, forsynings- og klimami-
nisteren om ethvert forhold vedrørende Energinets eller dat-
terselskabernes virksomhed, som er af væsentlig, principiel,
økonomisk, strategisk eller politisk betydning.
Ovenstående styringsmæssige beføjelser for ministeren
foreslås i sammenhæng med den foreslåede § 1, nr. 6, om
indsættelse af en § 6 a, hvorefter ministeren skal sætte ram-
merne for sammensætningen af Energinets datterselskabers
bestyrelse, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6. Samlet set sikrer
dette ministerens styringsbeføjelser i forhold til Energinets
koncern.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 5 i lovfor-
slaget til den oprindelige hovedlov, at det er en forudsæt-
ning, at ministeren med sine beslutninger ikke reelt overta-
ger den faktiske ledelse af Energinet. Det er ikke hensigten
med de foreslåede ændringer at fravige denne forudsætning
27
eller den almindelige selskabsretlige ordning, hvorefter be-
styrelsen uafhængigt af ejerne skal handle ud fra, hvad der
tjener selskabet bedst. Ejerskabet til Energinets datterselska-
ber vil derfor i overensstemmelse med den gældende lov om
Energinet skulle udøves indirekte via moderselskabet og
med respekt for bestyrelsernes kompetencer i datterselska-
berne og den selvstændige drift heraf.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, i lov om Energi-
net, at medarbejderne i Energinet og selskabets datterselska-
ber som udgangspunkt vælger tre medarbejderrepræsentan-
ter til bestyrelsen, herunder en koncernrepræsentant, efter
tilsvarende regler i selskabsloven. Antallet af medarbejder-
repræsentanter afviger fra de regler, der i medfør af selska-
bsloven gælder for aktieselskaber. Det fremgår af forarbej-
derne til § 6, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side
2400-2401, at medarbejderrepræsentanterne og suppleanter
for medarbejderrepræsentanterne skal vælges efter reglerne i
selskabsloven, hvilket bl.a. indebærer, at repræsentanterne
sidder i bestyrelsen for en periode af fire år. Medarbejderne
i Energinets datterselskaber, der er aktieselskaber, vælger
medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne i de respektive
datterselskaber efter reglerne i selskabsloven.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 6, stk. 5, at
medarbejderne i Energinet og Energinets helejede dattersel-
skaber vælger 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen
efter reglerne herom i selskabsloven. Som følge af Energi-
nets omorganisering 1. maj 2018, hvor en væsentlig del af
virksomhedens aktiviteter blev flyttet ned i datterselskaber,
arbejder størstedelen af selskabets medarbejdere i Energi-
nets datterselskaber. Kravet om, at alene en ud af Energinets
tre medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen vælges blandt
medarbejderne i Energinets datterselskaber som koncernre-
præsentant, vurderes derfor ikke at være proportionelt.
Ændringen indebærer, at Energinet vil få mulighed for
selv at sammensætte deres medarbejderrepræsentation og
fordele medarbejderrepræsentationspladserne inden for sel-
skabslovens regler herom. Med den foreslåede nyaffattelse
af § 6, stk. 5, tilpasses bestemmelsen om medarbejderrepræ-
sentation således Energinets nye koncernstruktur, ligesom
Energinet sikres en yderligere fleksibilitet i relation til valg
af medarbejderrepræsentation, som ligeledes kan fungere ef-
ter en eventuel ny omstrukturering.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer endvidere, at en
henvisning til lovens § 27 udgår. § 27 indeholdt en over-
gangsregel, som mistede sin betydning to år efter stiftelsen
af Energinet.
Til nr. 6
Lov om Energinet indeholder ingen bestemmelser om le-
delsen af Energinets helejede datterselskaber. Det fremgår af
forarbejderne jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, si-
de 2391-2392, at det forudsættes, at datterselskaberne orga-
niseres som aktieselskaber og dermed er omfattet af reglerne
om aktieselskaber i selskabsloven. Dette indebærer i medfør
af bemærkningerne, at ledelsen vælges på generalforsamlin-
ger, og som eneejer af datterselskaberne vælger koncernbe-
styrelsen for Energinet bestyrelsesmedlemmer til dattersel-
skaberne. Det angives i bemærkningerne, at en ofte anvendt
model i denne forbindelse er at sammensætte bestyrelsen i
datterselskaberne af repræsentanter for direktionen i moder-
selskabet og evt. andre ledende medarbejdere i modervirk-
somheden suppleret med medarbejderrepræsentanter efter
selskabslovens regler. Datterselskaberne i Energinet er orga-
niseret i aktieselskabsform, og i henhold til selskabsloven
eksisterer der flere forskellige muligheder for valg af ledel-
sesstruktur for disse selskaber.
Det følger af det foreslåede § 6 a, stk. 1, at Energinets hel-
ejede datterselskaber skal ledes af en bestyrelse. Med den
foreslåede bestemmelse opnås en ledelsesstruktur, hvorefter
Energinets helejede datterselskaber skal ledes af en bestyrel-
se og således ikke af en direktion. Den foreslåede bestem-
melse skal sammenholdes med den foreslåede stk. 2, hvoref-
ter energi-, forsynings- og klimaministeren træffer beslut-
ning om kriterier for sammensætning af bestyrelserne i
Energinets helejede datterselskaber. Ministeren vil i medfør
af stk. 2 eksempelvis kunne beslutte, at direktionen i Energi-
net skal have flertal i et datterselskabs bestyrelse. Energi-,
forsynings- og klimaministeren udøver sine beføjelser over
for Energinet ved meddelelser til moderselskabets bestyrel-
se, og bestyrelsen implementerer disse beslutninger over for
direktionen i Energinets moderselskab. Med koncerndirek-
tionens flertal i et datterselskabs bestyrelse sikres en stærk
repræsentation af moderselskabets ledelse i datterselskabets
ledende organ. Dette er betinget af, at den overordnede og
strategiske ledelse i datterselskaberne varetages af denne be-
styrelse, hvorfor det foreslås at indsætte en bestemmelse
som § 6 a, stk. 1, om, at Energinets helejede datterselskaber
ledes af en bestyrelse. Hermed vil den overordnede strategi-
ske ledelse af datterselskaberne blive varetaget af en besty-
relse på samme vis, som den overordnede strategiske ledelse
af koncernen varetages af bestyrelsen i moderselskabet.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at Energinet ud-
peger medlemmer til bestyrelserne for Energinets helejede
datterselskaber. Dette gælder i medfør af selskabsretten, og
der er derfor alene tale om en præcisering heraf i lov om
Energinet.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren træffer beslutning om kriterierne
for sammensætning af bestyrelserne i Energinets helejede
datterselskaber. Forslaget indebærer, at ministeren vil få
mulighed for eksempelvis at bestemme, at direktionen i
Energinets moderselskab skal have flertal i bestyrelserne i
Energinets helejede datterselskaber. Hermed kan man opnå
en ledelsesstruktur, hvorefter Energinets helejede dattersel-
skaber skal ledes af en bestyrelse, hvori koncerndirektionen
i Energinet skal have flertal. Ministerens instruktioner til
Energinets bestyrelse kan således blive videreført ved besty-
relsens instruktioner til Energinets direktion, som viderefø-
rer instruktionerne ned i datterselskaberne. Sammenholdt
med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om, at datterselska-
berne skal ledes af en bestyrelse, vil man med denne sam-
mensætning af et datterselskabs bestyrelse opnå en ubrudt
28
styringskæde fra ministeren ned til datterselskabets ledelse.
Dette sikrer en ledelsesmæssig sammenhæng i koncernen.
Ministeren vil alternativt kunne fastsætte lignende kriterier,
som støtter op om en ledelsesmæssig sammenhæng i virk-
somheden, såsom at ledende medarbejdere i Energinets mo-
derselskab kan varetage bestyrelsesposter i et datterselskab,
hvor det ellers ikke er muligt at have koncernledelsen repræ-
senteret ved et flertal i en datterselskabsbestyrelse. Dette
kan eksempelvis være relevant for datterselskaber, hvor man
ikke ønsker personsammenfald blandt bestyrelsesmedlem-
merne.
I helejede datterselskaber, hvor andre hensyn end hensy-
net til at bevare en ubrudt styringskæde fra ministeren ned i
datterselskaberne, vejer tungere, vil ministeren med den
foreslåede bestemmelse kunne beslutte en sammensætning
af bestyrelsen, som sikrer, at disse andre hensyn varetages i
det pågældende datterselskab. Dette kan eksempelvis være
hensynet til de specifikke forhold eller den særlige opgave-
varetagelse i et datterselskab, som kan medføre et behov for
særlige faglige kundskaber eller ledelsesmæssige kompeten-
cer og erfaringer. Ministeren vil i disse tilfælde kunne be-
slutte, at direktionen i Energinet skal være repræsenteret ved
et mindretal eller være uden repræsentation i det pågælden-
de datterselskab.
Det er dog forventningen, at koncerndirektionens flertal i
datterselskabernes bestyrelse vil være hovedreglen, hvorfra
der gøres undtagelse for datterselskaber, hvor ministeren
vurderer, at der ikke er behov for en ubrudt styringskæde fra
ejer ned i datterselskaberne, og at ministerens kontrol med
selskabet er tilstrækkeligt varetaget med de øvrige styrings-
mæssige redskaber i lov om Energinet. Beslutningen om
sammensætningen af bestyrelserne i de helejede dattersel-
skaber vil skulle fremgå af koncerninstruksen, som Energi-
nets bestyrelse fastsætter i medfør af den foreslåede § 5, stk.
4.
Det er formålet med bestemmelsen at styrke ministerens
kontrol med datterselskabernes aktiviteter i kombination
med de øvrige foreslåede bestemmelser om ejerbeføjelser,
der herudover foreslås med dette lovforslag, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 4, om § 5, stk. 2-5, i lov om Energinet og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 7
Det fremgår af § 7 i lov om Energinet, at den daglige le-
delse varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen
efter forudgående orientering af energi-, forsynings- og kli-
maministeren. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, jf. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A, side
2401, at bestemmelsen retter sig mod Energinets modersel-
skab. Loven regulerer ikke på tilsvarende vis spørgsmålet
om den daglige ledelse af Energinets datterselskaber.
Det følger af den foreslåede ændring af § 7 at det i lovtek-
sten præciseres, at den daglige ledelse af Energinet, altså
moderselskabet, varetages af en direktion, der ansættes af
Energinets bestyrelse. Ændringen er en konsekvens af, at
der med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås indført en ny be-
stemmelse i § 7 a, hvoraf det vil fremgå, at den daglige le-
delse af Energinets helejede datterselskaber ligeledes skal
varetages af en direktion, der ansættes af datterselskabets
bestyrelse. Den foreslåede ændring tydeliggør således, at der
i § 7 er tale om Energinets moderselskabs direktion og såle-
des ikke Energinets helejede datterselskabers direktioner.
Den daglige ledelse af Energinets helejede datterselskaber
vil ligesom den daglige ledelse af moderselskabet skulle va-
retages af en direktion, men der gælder ikke ligesom for
Energinets moderselskab et krav til direktionens sammen-
sætning.
Til nr. 8
Det fremgår af forarbejderne til lov om Energinet, jf. Fol-
ketingstidende 2004-2005, tillæg A, side 2391-2392, at dat-
terselskaberne organiseres som aktieselskaber og dermed er
omfattet af reglerne om aktieselskaber i selskabsloven. Iføl-
ge forarbejderne vælges ledelsen i aktieselskaberne på gene-
ralforsamlinger. Som eneejer af datterselskaberne vælger
koncernbestyrelsen for Energinet ifølge bemærkningerne et
flertal af bestyrelsesmedlemmerne for datterselskaberne.
Ifølge forarbejderne er en ofte anvendt model i denne for-
bindelse at sammensætte bestyrelsen i datterselskaberne af
repræsentanter for direktionen og evt. andre ledende medar-
bejdere i modervirksomheden suppleret med medarbejderre-
præsentanter efter selskabslovens regler.
Der foreslås indsat en bestemmelse som § 7 a, hvorefter
den daglige ledelse af Energinets helejede datterselskaber
skal varetages af en direktion, der ansættes af datterselska-
bets bestyrelse. Bestemmelsen vil medføre, at den daglige
ledelse af Energinets helejede datterselskaber på tilsvarende
vis som Energinets moderselskab skal varetages af en direk-
tion, jf. § 7 i lov om Energinet. Idet energi-, forsynings- og
klimaministeren ikke har eller tiltænkes at skulle have
samme ledelsesmæssige beføjelser over for Energinets dat-
terselskaber, som ministeren har over for Energinet, vil der
dog ikke skulle ske orientering af ministeren forud for an-
sættelse af direktionen, som det gælder for ansættelsen af di-
rektionen i Energinets moderselskab. Dette ville indebære
en fravigelse af reglerne i selskabsretten og vurderes ikke at
være et nødvendigt styringsværktøj for ministeren. Direktio-
nen i Energinets datterselskaber vil ligesom direktionen i
Energinets moderselskab skulle udføre de opgaver og følge
de retningslinjer og anvisninger for virksomhedens drift,
som bestyrelsen har fastlagt.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om elforsyning indeholder regler, der gennemfører
EU-direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og
senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF
(herefter benævnt VE-direktivet). Loven indeholder derfor
en EU-note til lovens titel.
VE-direktivet blev ændret i 2015 ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015
29
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om frem-
me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Ændringsdirektivet er implementeret ved lov nr. 1754 af 27.
december 2016 om ændring af lov om bæredygtige bio-
brændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lo-
vens titel, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fremme af anvendelsen af vedvarende energi er blevet ænd-
ret ved ovennævnte ændringsdirektiv.
Ændringen af direktivet medfører ikke behov for at ændre
indholdsmæssigt i lov om elforsyning.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 51 b, stk. 1, i lov om
elforsyning, skal Energinet halvårligt betale et beløb til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af om-
kostningerne til tilsyn med Energinet og denne virksomheds
datterselskaber efter § 51, stk. 1, i lov om elforsyning. Tilsy-
net, der føres, omfatter bl.a. tilsynet med Energinets almene
beredskab og it-beredskab. Beløbet til dækning af omkost-
ninger til tilsyn er i henhold til den gældende bestemmelse i
§ 51 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning fastsat til 4,5 mio.
kr. Dette beløb indeholder ikke finansieringen af tilsynet
med det almene beredskab, der i stedet finansieres via Ener-
gistyrelsens almindelige bevilling. Beløbet på 4,5 mio. kr.
reguleres årligt med satsen for det generelle pris- og lønin-
deks, der er fastsat af Finansministeriet, jf. 51 b, stk. 2, 2.
pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af § 51 b, stk. 2, 1.
pkt., i lov om elforsyning, at det samlede beløb, som Energi-
net halvårligt vil skulle betale til energi-, forsynings- og kli-
maministeren til dækning af omkostninger til tilsyn med
Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber ef-
ter § 51 b, stk. 1, vil blive fastsat til 4,68 mio. kr. i stedet for
4,5 mio. kr.
Forskellen mellem det nuværende beløb i den gældende §
51 b, stk. 2, og det foreslåede beløb, vil udgøre finansierin-
gen af det tilsyn, Energistyrelsen fører med Energinets al-
mene beredskabsarbejde, jf. § 85 b, stk. 4, i lov om elforsy-
ning. Forslaget indebærer, at Energistyrelsens tilsyn med
Energinets almene beredskab vil overgå til gebyrfinansie-
ring med henblik på en ensretning af finansieringen af Ener-
gistyrelsens tilsyn med Energinets beredskabsarbejde, idet
tilsynet med Energinets it-beredskab allerede i dag er gebyr-
finansieret. Beløbsændringen har derfor ikke betydning i
forhold til finansieringen af tilsynet med it-beredskabet efter
§ 85 c, stk. 6, idet dette allerede er indeholdt i de 4,5 mio.
kr. Finansieringen af tilsynet med it-beredskabet blev fastsat
ved lov nr. 1755 af 27. december 2016 om ændring af lov
om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 6.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 3, jf. stk. 2, i
lov om elforsyning kan de kollektive elforsyningsvirksom-
heder, herunder Energinet, opkræve tariffer af brugerne, der
modtager virksomhedens ydelser, til dækning af de omkost-
ninger de kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder
Energinet, har i medfør af denne lov og lov om fremme af
vedvarende energi, medmindre omkostningerne er finansie-
ret på anden måde, herunder af statsmidler.
Det følger af den foreslåede indsættelse af § 51 d, stk. 1, i
lov om elforsyning, at virksomheder med elproduktionsbe-
villing efter § 10, stk. 1, netvirksomheder samt virksomhe-
der, der yder balancering af elsystemet, halvårligt vil skulle
betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
til dækning af omkostninger til det tilsyn, der føres med
virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk.
4, og § 85 c, stk. 6, § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6, som be-
myndiger ministeren til at fastsætte regler om udførelse af
tilsynet med henholdsvis det almene beredskab og it-bered-
skabet hos disse virksomheder. Bemyndigelserne er udmøn-
tet ved bekendtgørelse nr. 1024 af 21. august 2007 om be-
redskab for elsektoren (herefter benævnt elberedskabsbe-
kendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 425 af 1. maj 2018 om
it-beredskab for el- og naturgassektorerne (herefter benævnt
it-beredskabsbekendtgørelsen).
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det for-
ventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren med
hjemmel i §§ 85 b, stk. 4, 85 c, stk. 6 og § 92 i lov om elfor-
syning vil flytte tilsynet med virksomhedernes arbejde med
det almene beredskab og it-beredskabet efter henholdsvis §
85 b, stk. 1 og 2, og § 85 c, stk. 1, fra Energinet til Energi-
styrelsen med virkning fra 1. juli 2019. Baggrunden herfor
er, at det på baggrund af en evaluering af Energistyrelsen
foretaget af energi-, forsynings- og klimaministeren vurde-
res, at der i Energistyrelsen eksisterer et tilstrækkeligt fag-
ligt miljø til, at Energistyrelsen på betryggende vis vil kunne
varetage tilsynet med bl.a. elvirksomhedernes almene bered-
skab og it-beredskab. Der henvises til afsnit 1.2.2 og 2.2. i
de almindelige bemærkninger.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte stør-
relsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af om-
kostningerne på kategorier af virksomheder. Gebyrerne for-
ventes fordelt på 4 kategorier, gradueret således, at gebyret
vil være størst for virksomheder i kategori 1 og lavest for
virksomheder i kategori 4. Det forventes, at de 4 kategorier
for gebyropkrævningen vil basere sig på den kategorisering,
der foretages af virksomhederne efter it-beredskabsbekendt-
gørelsen under hensyntagen til den klassificering, der foreta-
ges af virksomhedernes anlæg efter elberedskabsbekendtgø-
relsen og bekendtgørelse nr. 1025 af 21. august 2007 om be-
redskab for naturgassektoren (herefter benævnt naturgasbe-
redskabsbekendtgørelsen) som beskrevet nærmere nedenfor.
Af den ovennævnte it-beredskabsbekendtgørelse fremgår
det, at virksomhederne i el- og naturgassektorerne inddeles
af tilsynsmyndigheden i tre kategorier på baggrund af deres
betydning for forsyningen på nationalt, regionalt eller lokalt
niveau. Kategoriseringen bruges til at differentiere kravene
til virksomhederne i bekendtgørelsen og bidrager dermed til
at fastlægge, hvor ofte og hvor omfattende tilsyn der skal fø-
30
res med virksomhederne. Kategoriseringen af virksomheder-
ne revideres årligt.
Kategoriseringen af el- og naturgasvirksomhederne skal
dog sammenholdes med den klassificering, der foretages af
virksomhedernes anlæg efter elberedskabsbekendtgørelsen
og naturgasberedskabsbekendtgørelsen. Tilsynsmyndighe-
den på beredskabsområdet (på nuværende tidspunkt Energi-
net) foretager en klassificering af anlæggene fordelt på tre
klasser ud fra anlæggenes betydning for den nationale, regi-
onale eller øvrige forsyning af henholdsvis el og naturgas.
Klassificeringen af anlæg bruges ligeledes til at differentiere
kravene til virksomhederne og bidrager dermed til at fast-
lægge, hvor ofte og hvor omfattende tilsyn, der skal føres
med virksomhederne.
Der er som udgangspunkt en sammenhæng mellem virk-
somheders kategorisering efter it-beredskabsbekendtgørel-
sen og den klassificering, som virksomhedernes anlæg opnår
efter elberedskabsbekendtgørelsen og naturgasberedskabs-
bekendtgørelsen. Generelt er virksomheder med klasse 1-an-
læg også kategori 1-virksomheder. Der er dog et mindre an-
tal kategori 1-virksomheder, der har et større antal klasse 1-
anlæg fordelt på flere lokaliteter. Der vil derfor skulle føres
et mere omfattende tilsyn med de kategori 1-virksomheder,
der ejer flere klasse 1-anlæg, idet der også skal føres indivi-
duelt tilsyn med de klassificerede anlæg.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har derfor vur-
deret, at det er nødvendigt at tage højde for både el- og na-
turgasvirksomhedernes kategorisering og antallet af klassifi-
cerede anlæg, som virksomhederne ejer, når gebyret for til-
synet med det almene beredskab og it-beredskabet skal fast-
sættes. Det forventes derfor, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren vil tage højde herfor, når ministeren udnytter
sin bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beløbets
størrelse.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet såle-
des, at der i reglerne vil blive angivet kriterier for virksom-
heders inddeling i de nævnte kategorier, samt hvad gebyret
for hver af kategorierne er fastsat til. Det forventes endvide-
re, at Energistyrelsen vil kunne justere gebyrerne, så de af-
spejler antallet og størrelsen af de virksomheder i sektorer-
ne, der føres tilsyn med. Der vil således være en fuld om-
kostningsdækning for Energistyrelsen, hvilket betyder, at
udgifterne forbundet med tilsynet modsvares af de samlede
opkrævninger. Ordningen vil dermed hvile i sig selv. Dette
vil sikre, at princippet om proportionalitet mellem den ydel-
se, som virksomheden får, og det gebyr, der opkræves her-
for, overholdes.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt. at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren vil kunne fastsætte nærmere reg-
ler om betaling og opkrævning af det i stk. 1 nævnte beløb.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalin-
gerne skal ske efter halvårlige fakturaer. Det forventes, at
der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske til
Energistyrelsen, som forventes at få delegeret kompetencen
til at varetage opgaverne med tilsynet med el- og gasvirk-
somhedernes almene beredskab og it-beredskab. Det forven-
tes, at der fastsættes regler om efterregulering af beløbet, der
betales, så det sikres, at virksomhederne ikke betaler for me-
get eller for lidt. Det forventes, at der fastsættes regler om,
hvor hurtigt virksomhederne skal indbetale beløbet efter ud-
stedelse af fakturaen. Det forventes, at der fastsættes regler
om, at der skal betales renter i medfør af renteloven, såfremt
der ikke betales rettidigt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 8, endvidere til afsnit 1.2.2, 2.2, 3 og 4 i de alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om naturgasforsyning indeholder regler, der gennem-
fører VE-direktivet. Loven indeholder derfor en EU-note til
lovens titel.
VE-direktivet blev ændret i 2015 ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om frem-
me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Ændringsdirektivet er implementeret ved lov nr. 1754 af 27.
december 2016 om ændring af lov om bæredygtige bio-
brændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lo-
vens titel, at det fremgår af noten, at Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende
energi er blevet ændret ved ovennævnte ændringsdirektiv.
Ændringen af direktivet medfører ikke behov for at ændre
indholdsmæssigt i lov om naturgasforsyning.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsy-
ning, at lovens formål bl.a. er at sikre, at landets naturgas-
forsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse
med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø og forbrugerbeskyttelse.
Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, 1. pkt.,
at lovens formål vil blive udvidet til også at omfatte opfyl-
delse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssik-
kerheden i EU.
Ændringen har til formål at sikre, at der inden for loven
vil kunne fastsættes regler til gennemførelse og anvendelse
af gasforsyningssikkerhedsforordningen under gasforsy-
ningskriser, herunder særligt den grænseoverskridende soli-
daritetsforpligtelse i artikel 13 i gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningen.
Forslaget indebærer, at der inden for lovens formål og an-
vendelsesområde vil kunne sikres en tilrettelæggelse af lan-
dets naturgasforsyning under hensyntagen til forsyningssik-
kerheden i EU. Det er med bestemmelsen ikke hensigten at
udvide lovens formål og anvendelsesområde til en generel
forpligtelse til at varetage forsyningssikkerhed i EU, men
alene at sikre overholdelse af Danmarks forpligtelser efter
gasforsyningssikkerhedsforordningen og evt. senere ændrin-
ger til denne.
31
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
indsættelse af § 23 a i lov om naturgasforsyning, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 4, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren i nærmere angivet omfang bemyndiges til at fast-
sætte regler til anvendelse og gennemførelse af gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen.
Til nr. 3
Transmissionsselskaber skal i henhold til § 12, stk. 1, nr. 3
og 4, i lov om naturgasforsyning varetage forsyningssikker-
heden i Danmark og samarbejde med andre transmissions-
selskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en ef-
fektiv udveksling af naturgas.
Det fremgår af § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om naturgasforsy-
ning, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal kunne
fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk.
1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne.
Det følger af den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, 1.
pkt., at der i bestemmelsen indsættes » jf. dog § 23 a«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 23 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter det
foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal
kunne fastsætte regler med henblik på håndtering af gasfor-
syningsafbrydelser i en gasforsyningskrise inden for ramme-
rne gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Den foreslåede bestemmelse skal tydeliggøre, at evt. sup-
plerende regler til gasforsyningssikkerhedsforordningen, der
er omfattet af transmissionsselskabers forpligtelse til at va-
retage forsyningssikkerhed m.v., som udgangspunkt fortsat
skal fastsættes efter § 12, stk. 3, i lov om naturgasforsyning,
men at hjemlen til at fastsætte øvrige nødvendige suppleren-
de regler til gasforsyningssikkerhedsforordningen, der bl.a.
har virkning for kunder og virksomheder i en gasforsynings-
krise, omfattes af den foreslåede § 23 a.
Det medfører, at Energinets forpligtelser til at udarbejde
eksempelvis forebyggende nationale og regionale handlings-
planer samt en national nødplan (artikel 8-10) fortsat fast-
sættes med hjemmel i § 12, stk. 3.
Til nr. 4
Der findes ikke efter gældende ret regler om håndtering af
en gasforsyningsafbrydelse i en gasforsyningskrise omfattet
af gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 23 a er ny.
Det følger af den foreslåede § 23 a, stk. 1, at energi-, for-
synings- og klimaministeren skal kunne fastsætte regler med
henblik på håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gas-
forsyningskrise inden for rammerne af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden. Bemyndigelsen omfatter her-
under særligt, men ikke udelukkende, de under nr. 1-4 nær-
mere angivne områder, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der skal kunne
fastsættes de nødvendige supplerende regler til gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen til håndtering af en gasforsy-
ningskrise omfattet af forordningen både før, under og efter
en eventuel gasforsyningsafbrydelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at ministeren med
henblik på håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gas-
forsyningskrise inden for rammerne af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden, bl.a. vil kunne udstede regler
om afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrupper.
Det er en forudsætning for iværksættelse af foranstaltnin-
ger i en gasforsyningskrise, at kunderne og deres beskyttel-
ses efter forordningen er identificeret ved en krises indtræ-
den.
Det følger af gasforsyningssikkerhedsforordningens arti-
kel 2, nr. 5 og 6, at beskyttelse i en national gasforsynings-
krise eller i en solidaritetskrise omfatter privatkunder (hus-
holdninger). Dertil kan medlemsstaterne fastsætte regler om
beskyttelse af andre kunder i såvel en national krise som i en
solidaritetskrise.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren in-
den for disse regler vil kunne fastsætte omfanget af beskyt-
tede kunder i en gasforsyningskrise. Samtidigt skal der for
en solidaritetskrise kunne fastsættes regler om solidaritets-
beskyttede kunder, der modtager varme gennem et solidari-
tetsbeskyttet gasfyret kollektivt fjernvarmeanlæg.
Efter gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 2, nr.
2, jf. artikel 2, nr. 24, i Europa- Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det
indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
2003/73/EF, omfatter begrebet kunder grossister, en endelig
kunde (herunder gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg), der
køber naturgas, samt naturgasvirksomheder, der køber gas.
Beskyttelsesomfanget skal fastsættes ud fra denne defini-
tion.
Der har efter gældende ret været fastsat det højst mulige
beskyttelsesniveau af beskyttede kunder i en national krise
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
994/2010/EU af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til op-
retholdelse af gasforsyningssikkerhed (herefter benævnt for-
ordning 994/2010). Det er fortsat hensigten at fortsætte den-
ne praksis, ligesom det er hensigten at fastsætte et højt be-
skyttelsesniveau i en solidaritetskrise.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ministeren bemyn-
diges til at kunne fastsætte nærmere regler for inddelingen
af kunder i de forskellige beskyttelseskategorier. Med gas-
forsyningssikkerhedsforordningens definition af solidaritets-
beskyttede kunder (artikel 2, nr. 6) er der indført en beskyt-
telseskategori, som kræver en anden metode til inddeling af
kunder end selskabets årligt anvendte antal kubikmeter gas.
Det et er hensigten, at en metode for inddelingen eksempel-
vis fastsættes med udgangspunkt i branchekoder eller ud fra
andre kriterier.
Det følger af den foreslåede stk. 1, nr. 2, at ministeren
med henblik på håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en
gasforsyningskrise inden for rammerne af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om foranstaltninger til oprethol-
delse af gasforsyningssikkerheden vil kunne fastsætte regler
32
om krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videre-
sendelse af oplysninger om beskyttede og ikke kundegrup-
per og deres gasforbrug til myndigheder.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i en gasforsy-
ningskrise er behov for tilgængelige og opdaterede oplys-
ninger om kundernes beskyttelse og deres gasforbrug, som
selskaberne vil kunne være i besiddelse af.
Bestemmelsen indebærer, at ministeren vil kunne udstede
regler om, at gasdistributionsselskaber, transmissionsselska-
ber og gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg skal udarbejde
og opbevare lister over deres kunder på baggrund af de reg-
ler, ministeren bemyndiges til at udstede i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor, såle-
des at det for hver kunde på grundlag af kundens brancheko-
de eller lignende anføres, om denne er en »beskyttet kunde«,
jf. gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 2, nr. 5, en
»solidaritetsbeskyttet kunde«, jf. forordnings artikel 2, nr. 6,
eller omvendt tilhører en ikkebeskyttet kundegruppe. Det er
endvidere hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om
jævnlig opdatering af listerne, f.eks. en gang årligt, samt at
ministeren vil kunne anmode om at få listerne tilsendt. Det
er hensigten, at listerne skal kunne anvendes til forudgående
at meddele kunder oplysninger om beskyttelsesniveau eller
til at meddele ikkebeskyttede kunder forbud mod gas eller
varmeforbrug i en gasforsyningskrise.
Det vurderes, at oplysninger om kunder, der behandles og
videresendes af selskaberne, er omfattet af artikel 6, stk. 1,
litra c og e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (herefter benævnt databeskyttel-
sesforordningen). Det forventes ikke, at der vil blive be-
handlet følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelses-
forordningens artikel 9. Lov om supplerende bestemmelser
til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (herefter benævnt databeskyttel-
sesloven) og databeskyttelsesforordningen vil i øvrigt blive
taget i betragtning ved udmøntningen af bestemmelsen ved
bekendtgørelse. Det forventes ikke, at artikel 6, stk. 2, i da-
tabeskyttelsesforordningen om medlemsstaternes mulighed
for at indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling
med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e,
vil blive anvendt. Der tages dog forbehold for, at den endeli-
ge udmøntning af den foreslåede bestemmelse ikke er fast-
lagt.
Det er endvidere hensigten med den foreslåede bemyndi-
gelse, at ministeren skal kunne udstede regler om, at selska-
berne skal udarbejde og videresende oplysninger om kunde-
gruppernes gasforbrug eller andel af gas anvendt til brænd-
sel i et gasfyret kollektivt fjernvarmeanlæg. Det fremgår af
gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 13, stk. 10, li-
tra d, at de aftalte ordninger, der skal sikre, at gas i en nød-
forsyningskrise til solidaritetsbeskyttede kunder skal omfat-
te gasmængder eller metode til fastsættelse heraf. Der vil
derfor forudsætningsvist være behov for at kunne indsamle
oplysninger om de enkelte kundegruppers gasforbrug.
Det vil i den forbindelse være mest hensigtsmæssigt, hvis
det transmissionsselskab, det distributionsselskab eller det
gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg, der indsamler og vi-
deresender oplysninger beskyttelseskategorierne, tillige ind-
samler og videresender oplysninger om gasforbrug for hver
kundekategori. Der vil være tale videregivelse af oplysnin-
ger om samlede mængder for grupperne, og dermed vil der
ikke være tale om personoplysninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at ministeren med henblik på
håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-
krise inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsy-
ningssikkerheden skal kunne fastsætte regler om udstedelse
af forbud til kunder omfattet af ikkebeskyttede kundegrup-
per mod forbrug af gas eller fjernvarme.
For at hindre uberettiget gasforbrug i nationale nødsituati-
oner eller i en solidaritetskrise skal medlemsstatens kompe-
tente myndighed underrette de kunder, der ikke er »beskyt-
tede kunder«, om, at de skal standse eller reducere deres
gasforbrug uden at skabe teknisk usikre situationer (artikel
10, stk. 1, 2. afsnit). Endvidere skal der i en solidaritetskrise
gives fjernvarmekunder, som ikke er beskyttede, underret-
ning om, at de skal standse eller reducere deres varmefor-
brug uden at skabe tekniske usikre situationer (betragtning
nr. 40 i præamblen).
Der skal så vidt muligt anvendes markedsbaserede løsnin-
ger i en gasforsyningsafbrydelse, og markedets aktører skal
så vidt muligt have adgang til at reagerer på situationen med
markedsbaserede eller frivillige foranstaltninger. Kun hvis
de markedsbaserede foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,
bør medlemsstaterne anvende ikkemarkedsbaserede foran-
staltninger (artikel 11, stk. 1, litra c, og 13, stk. 5).
I en nødssituation eller solidaritetskrise, hvor der er behov
for ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at forhindre
uberettiget forbrug, vil en meddelelse efter almindelige dan-
ske retsregler have karakter af, at der nedlægges forbud mod
forbrug af gas.
Den foreslåede bestemmelse i § 23 a, stk. 1, nr. 3, vil såle-
des alene indebære, der skal kunne nedlægges forbud mod
forbrug af gas i en national nødsituation, jf. artikel 11, stk. 1,
litra c, eller i en solidaritetskrise, jf. artikel 13, stk. 1 og 5,
når andre relevante markedsbaserede eller frivillige foran-
staltninger er blevet gennemført, men hvor dette dog ikke er
tilstrækkeligt til sikring af gasforsyningen til relevante be-
skyttede kundegrupper.
Det vil bero på de konkrete omstændigheder i nødsituatio-
nen eller solidaritetskrisen, om der vil være behov for et helt
eller delvist forbud, om forbuddet skal omfatte alle ikkebe-
skyttede kundegrupper, herunder om det kun skal omfatte
dele af landet, og om forbuddet skal meddeleles generelt el-
ler konkret og individuelt. Det er i den forbindelse bl.a. også
afgørende, at en reduktion af gasforbruget eller varmefor-
bruget ikke medfører tekniske usikre situationer. Det er der-
for hensigten, at der skal kunne fastsættes regler, der giver
33
mulighed for at meddele forbud afhængigt af den konkrete
situation.
Det vurderes, at nogle af de konkrete markedsbaserede
løsninger bl.a. vil kunne indgå som et element i de mellem-
statslige aftaler eller være afhængig af disse. Disse aftaler er
endnu ikke indgået. Det kan således blive en konsekvens af
sådanne aftaler, at det ikke bliver nødvendigt at fastsætte
regler om forbud i visse tilfælde - f.eks. overfor grossister,
hvis der findes sikre løsninger.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at ministeren med
henblik på håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gas-
forsyningskrise inden for rammerne af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden skal kunne fastsætte regler om
etablering af en kompensationsordning, der finder anvendel-
se i forbindelse med en solidaritetskrise.
Medlemsstaterne skal senest den 1. december 2018 vedta-
ge de nødvendige foranstaltninger, herunder de retlige, med
henblik på at sikre gennemførelsen af en kompensationsord-
ning mellem lande i forbindelse med en solidaritetsforplig-
telse (artikel 13, stk. 8, 3. afsnit).
Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal yde en
rimelig kompensation til den medlemsstat, der yder solidari-
tet . En kompensation skal aftales mellem medlemsstaterne.
En sådan aftale kan omfatte kategorier af omkostninger,
som skal dækkes af en rimelig omgående kompensation,
som kan omfatte erstatning for indskrænkninger i industrien,
og angivelse af en metode, der kan anvendes til beregning af
rimelig kompensation (artikel 13, stk. 10, litra e og d).
Det er hensigten, at der med hjemmel i denne del af be-
myndigelsesbestemmelsen skal kunne fastsættes regler for
en kompensationsordning i de tilfælde, hvor Danmark skal
afgive solidaritetsgas, og hvor virksomheder i Danmark li-
der et tab. Det er i den forbindelse hensigten med den fore-
slåede bestemmelse, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren skal kunne fastætte regler for en ordning, hvormed den
industri m.v., der lider et tab som følge af en sådan solidari-
tetskrise, skal modtage den relevante kompensation.
Det er endvidere hensigten med den foreslåede bestem-
melse, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere regler
om, hvilke virksomheder der kan ydes kompensation til, og
hvilke omkostninger der kan ydes kompensation for. Ligele-
des er det hensigten, at ministeren skal kunne fastsætte nær-
mere regler om ansøgning om og betingelser for opnåelse af
kompensation, om beregning og udbetaling af kompensa-
tion, om afslag på kompensation og om revision og regn-
skab. Det er endvidere hensigten, at ministeren skal kunne
fastsætte regler om reduktion, bortfald og tilbagebetaling af
kompensation ved manglende overholdelse af bestemmelser
i lov om naturgasforsyning om oplysningspligt m.v.
Bestemmelsen indebærer, at mellemstatslige aftaler om en
kompensation kan udmøntes i konkrete kompensationsord-
ninger for virksomheder m.v., der lider tab.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Til nr. 5
Det fremgår af § 30 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning,
at Energinet og denne virksomheds helejede selskaber, der
driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver
distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal beta-
le et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til
dækning af omkostninger til tilsyn efter lovens § 30, stk. 1,
med den virksomhed, som Energinet og Energinets helejede
datterselskaber udfører i henhold til loven, og med de øvrige
selskabers overholdelse af vilkårene i deres bevillinger.
Det følger af den foreslåede ændring af § 30 a, stk. 2, at
der i bestemmelsen indsættes en henvisning til den ved dette
lovforslags foreslåede indsættelse af § 30 c.
De foreslåede bestemmelser i § 30 c, jf. lovforslagets § 3,
nr. 8, vedrører ovennævnte og visse andre virksomheders
betaling af beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeri-
et til dækning af omkostninger til tilsyn med disse selska-
bers almene beredskaber og it-beredskaber. Finansieringen
af disse tilsyn sker efter gældende ret ikke i henhold § 30 a,
stk. 2, men på anden vis, jf. nærmere herom i de specielle
bemærkninger nedenfor til den foreslåede § 30 c.
Den foreslåede ændring er en lovteknisk præcisering af, at
selskabernes betaling til dækning af omkostninger til tilsy-
net med selskabernes beredskaber ikke skal ske i henhold til
lovens § 30 a, stk. 2, men i henhold til § 30 c. Der er med
den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer af
§ 30 a, stk. 2.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning, skal Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet, der driver transmissionsvirksomhed, samt selska-
ber, der driver transmissionsvirksomhed efter bevilling,
halvårligt betale et beløb til Energi-, Forsynings- og Klima-
ministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med Ener-
ginet og denne virksomheds helejede datterselskaber i med-
før af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver trans-
missionsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissi-
onsvirksomhed efter bevilling efter § 30, stk. 1, i lov om na-
turgasforsyning. Tilsynet omfatter bl.a. tilsynet med Energi-
nets almene beredskab og it-beredskab for naturgassektoren.
Beløbet til dækning af omkostninger til tilsyn er i henhold til
den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 3, i lov om natur-
gasforsyning, fastsat til 0,7 mio. kr. Dette beløb indeholder
ikke finansieringen af tilsynet med det almene beredskab,
der i stedet finansieres via Energistyrelsens almindelige be-
villing. Beløbet på 0,7 mio. kr. reguleres årligt med satsen
for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat Finansmi-
nisteriet, jf. § 30 a, stk. 3, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af § 30 a, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, at det samlede beløb, som Energinet
halvårligt vil skulle betale til energi-, forsynings- og klima-
ministeren til dækning af omkostninger til tilsyn, herunder
tilsynet med Energinets almene beredskab og it-beredskab
efter § 30 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, vil blive fast-
sat til 0,82 mio. kr. i stedet for 0,7 mio. kr.
34
Forskellen mellem det nuværende beløb i § 30 a, stk. 3, 1.
pkt., i lov om naturgasforsyning og det foreslåede beløb ud-
gør finansieringen af det tilsyn, Energistyrelsen fører med
Energinets almene beredskabsarbejde, jf. § 15 a, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning. Forslaget indebærer, at Energistyrel-
sens tilsyn med Energinets almene beredskab vil overgå til
gebyrfinansiering med henblik på en ensretning af finansie-
ringen af Energistyrelsens tilsyn med Energinets bered-
skabsarbejde, idet tilsynet med Energinets it-beredskab alle-
rede i dag gebyrfinansieres. Beløbsændringen har derfor ik-
ke betydning i forhold til finansieringen af it-beredskabet ef-
ter § 15 b, stk. 6, idet dette allerede er indeholdt i de 0,7
mio. kr. Finansieringen af it-beredskabet blev fastsat ved lov
nr. 1755 af 27. december 2016 om ændring af lov om elfor-
syning og lov om naturgasforsyning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 2, nr. 2,
samt afsnit 1.2.2, 2.2 og 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 30 b i lov om naturgasforsyning, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet
med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med
bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med den virk-
somhed, som Energinet og denne virksomheds helejede dat-
terselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet
udøver efter denne lov ud over transmissions- og distributi-
onsvirksomhed.
Det følger af den foreslåede ændring af § 30 b, at der i be-
stemmelsen indsættes en henvisning til den ved dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af § 30 c.
De foreslåede bestemmelser i § 30 c, jf. lovforslagets § 3,
nr. 8, vedrører ovennævnte og visse andre virksomheders
betaling af beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeri-
et til dækning af omkostninger til tilsyn med disse selska-
bers almene beredskaber og it-beredskaber. Finansieringen
af disse tilsyn sker efter gældende ret ikke i henhold § 30 b,
men på anden vis, jf. nærmere herom i de specielle bemærk-
ninger nedenfor til den foreslåede § 30 c.
Den foreslåede ændring er en lovteknisk præcisering af, at
selskabernes betaling til dækning af omkostninger til tilsy-
net med selskabernes beredskaber ikke skal ske i henhold til
lovens § 30 b, men i henhold til § 30 c. Der er med den fore-
slåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer af § 30 b.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 18, jf. § 37 d, i lov
om naturgasforsyning påhviler de nødvendige omkostnin-
ger, som transmissions-, distributions-, lager- og LNG-sel-
skaber har, systembrugerne, der modtager selskabets ydel-
ser, og der sker opkrævning gennem det enkelte selskabs ta-
riffer. Nødvendige omkostninger vil eksempelvis være beta-
ling til Energistyrelsen for det tilsyn, som Energistyrelsen
fører med Energinets beredskab.
Det følger af den foreslåede § 30 c, stk. 1, i lov om natur-
gasforsyning, at der fastsættes krav om, at Energinet og den-
ne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk.
2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller la-
gervirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirk-
somhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af om-
kostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i
medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om naturgas-
forsyning. Det vil sige tilsynet med det almene beredskab og
it-beredskabet hos disse virksomheder, som i dag udføres i
henhold til naturgasberedskabsbekendtgørelsen og it-bered-
skabsbekendtgørelsen.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det for-
ventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren med
hjemmel i §§ 15 a, stk. 4, 15 b, stk. 6, og § 54 i lov om na-
turgasforsyning vil flytte tilsynet med naturgasvirksomhe-
dernes almene beredskab og it-beredskab fra Energinet til
Energistyrelsen med virkning fra 1. juli 2019. Baggrunden
herfor er, at det på baggrund af en evaluering foretaget af
energi-, forsynings- og klimaministeren vurderes, at der i
Energistyrelsen eksisterer et tilstrækkeligt fagligt miljø til, at
Energistyrelsen på betryggende vis vil kunne varetage tilsy-
net med bl.a. naturgasvirksomhedernes almene beredskab og
it-beredskab. Se nærmere herom i afsnit 1.2.2 og 2.2 i de al-
mindelige bemærkninger.
Det følger af det foreslåede § 30 c, stk. 2, 1. pkt., at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fast-
sætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelin-
gen af omkostningerne på kategorier af selskaber.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer, at be-
myndigelsen til at fastsætte regler om størrelsen af dette be-
løb vil blive udmøntet på baggrund af kategoriseringen af
el- og naturgasvirksomhederne i it-beredskabsbekendtgørel-
sen. Af bekendtgørelsen fremgår det, at virksomhederne i el-
og naturgassektorerne inddeles af tilsynsmyndigheden i tre
kategorier på baggrund af deres betydning for forsyningen
på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Kategoriseringen
bruges til at differentiere kravene til virksomhederne i be-
kendtgørelsen og er dermed med til at fastlægge, hvor ofte
og hvor omfattende tilsyn, der skal føres med virksomheder-
ne. Kategoriseringen af virksomhederne revideres årligt.
Kategoriseringen af el- og naturgasvirksomhederne skal
dog sammenholdes med den klassificering, der foretages af
virksomhedernes anlæg efter elberedskabsbekendtgørelsen
og naturgasberedskabsbekendtgørelsen. Tilsynsmyndighe-
den på beredskabsområdet (på nuværende tidspunkt Energi-
net) foretager en klassificering af anlæggene fordelt på tre
klasser ud fra anlæggenes betydning for den nationale, regi-
onale eller øvrige forsyning af henholdsvis el og naturgas.
Klassificeringen af anlæg bruges ligeledes til at differentiere
kravene til virksomhederne og er dermed med til at fastlæg-
ge, hvor ofte og hvor omfattende tilsyn, der skal føres med
virksomhederne.
Der er som udgangspunkt en sammenhæng mellem virk-
somheders kategorisering efter it-beredskabsbekendtgørel-
sen, og den klassificering, som virksomhedernes anlæg op-
når efter elberedskabsbekendtgørelsen og naturgasbered-
skabsbekendtgørelsen. Generelt er virksomheder med klasse
1-anlæg også kategori 1-virksomheder. Der er dog et mindre
35
antal kategori 1-virksomheder, der har et større antal klasse
1-anlæg fordelt på flere lokaliteter. Der vil derfor skulle fø-
res et mere omfattende tilsyn med de kategori 1-virksomhe-
der, der ejer flere klasse 1-anlæg, idet der også skal føres in-
dividuelt tilsyn med de klassificerede anlæg.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har derfor vur-
deret, at det er nødvendigt at tage højde for både el- og na-
turgasvirksomhedernes kategorisering og antallet af klassifi-
cerede anlæg, som virksomhederne ejer, når gebyret for til-
synet med det almene beredskab og it-beredskabet skal fast-
sættes. Det forventes derfor, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren vil tage højde herfor, når ministeren udnytter
sin bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beløbets
størrelse.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet såle-
des, at det i disse regler vil blive angivet, hvilke virksomhe-
der der er i hver af de nævnte kategorier, og hvad gebyret vil
blive fastsat til. Det forventes endvidere, at Energistyrelsen
vil kunne justere gebyrerne, så de afspejler antallet og stør-
relsen af de virksomheder i sektorerne, der føres tilsyn med.
Der vil således være en fuld omkostningsdækning for Ener-
gistyrelsen, hvilket betyder, at udgifterne forbundet med til-
synet modsvares af de samlede opkrævninger. Ordningen vil
dermed hvile i sig selv. Dette vil også sikre, at princippet
om proportionalitet mellem den ydelse, som virksomheden
får, og det gebyr der opkræves herfor, overholdes.
Det følger endvidere af det foreslåede § 30 c, stk. 2, 2.
pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
nærmere regler om betaling og opkrævning af det stk. 1
nævnte beløb. Det forventes, at der vil blive fastsat regler
om, at betalingerne skal ske efter halvårlige fakturaer. Det
forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne
skal ske til Energistyrelsen, som forventes at få delegeret
kompetencen til at varetage opgaverne med tilsynet med el-
og gasvirksomhedernes almene beredskab og it-beredskab.
Det forventes, at der fastsættes regler om efterregulering af
beløbet, der betales, så det sikres, at virksomhederne ikke
betaler for meget eller for lidt. Det forventes, at der fastsæt-
tes regler om, hvor hurtigt virksomhederne skal indbetale
beløbet efter udstedelse af fakturaen. Det forventes, at der
fastsættes regler om, at der vil skulle betales renter i medfør
af renteloven, såfremt der ikke betales rettidigt.
Der henvises til bemærkningers til lovforslagets § 2, nr. 3,
samt afsnit 1.2.2, 2.2, 3 og 4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Der er i den gældende lovgivning om naturgasforsyning
ingen generelle bestemmelser om digital kommunikation.
Det er efter gældende ret således muligt at indgive ansøg-
ninger, anmeldelser, indberetning m.v. til myndighederne
efter lov om naturgasforsyning på papir, telefonisk, eller ved
personligt fremmøde i overensstemmelse med gældende
regler. Bestemmelsen er ny. Det følger af den foreslåede §
44, stk. 1., 1. pkt., at energi-, forsynings-, og klimaministe-
ren skal kunne fastsætte regler om at kommunikation om
forhold, som er omfattet af lov om naturgasforsyning, af be-
stemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter
om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Dette bety-
der, at der ved bekendtgørelse skal kunne fastsættes regler
om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere
digitalt med de ansvarlige myndigheder om forhold, der er
omfattet af den lovgivning, der er knyttet til lov om natur-
gasforsyning, herunder via bestemte digitale systemer, som
f.eks. via almindelig e-mail ved f.eks. forespørgsler, ansøg-
ninger, anmeldelser, indberetninger, og at svaret fra myndig-
heden sendes digtalt.
Bemyndigelsen indebærer, at ministeren skal kunne fast-
sætte nærmere regler om, hvordan den digitale kommunika-
tion skal foregå.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter lov om naturgasforsyning, efter EU-
retsakter eller efter regler udstedt i medfør heraf. Det er i
første omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet eller Energistyrel-
sen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1512 af 15. decem-
ber 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået
tillagt en række af ministerens kompetencer efter lov om na-
turgasforsyning.
Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklage-
nævnet. Energiklagenævnet henhører under Erhvervsmini-
steriets ressort. Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-
sætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere
forhandling med erhvervsministeren. Endelig omfattes kom-
munikation til og fra Forsyningstilsynet, i det omfang mini-
steren fastsætter regler om kommunikation med tilsynet.
Det følger af det foreslåede stk. 1,2. pkt., at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren inden for lov om naturgasforsy-
nings og relevante EU-retsakters område bl.a. skal kunne
fastsætte regler om anvendelsen af et bestemt digitalt system
og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grup-
per af personer og virksomheder.
Fastsættelse af regler om brug af bestemte digitale syste-
mer kan bl.a. være krav om anvendelse af selvbetjeningsløs-
ninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende i eksempelvis ansøgningssager. Der henvises nærme-
re til de almindelige bemærkninger i afsnit 1.2.4. om bag-
grunden for bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne fastsætte reg-
ler, der fritager visse grupper af personer og virksomheder
fra kravet om pligtmæssig digital kommunikation, herunder
fra brugen af selvbetjeningsløsninger.
Det bemærkes, at en fritagelse fra tilslutning til Digital
Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en
konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital
Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale
selvhjælpsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital selv-
hjælpsløsning er en konkret forvaltningsafgørelse i det en-
kelte tilfælde.
Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete til-
fælde vurderer, at der foreligger særlige forhold, der medfø-
rer, at visse borgere eller virksomheder ikke kan anvende
den digitale selvhjælpsløsning, skal myndigheden anvise,
36
hvordan borgere eller virksomheder i stedet skal indgive en
ansøgning, anmeldelse m.v.
Særlige forhold kan for eksempel være særlige handicap,
manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte bor-
gere, sprogvanskeligheder m.v., der medfører at borgere og
virksomheder ikke kan ansøge digitalt. Der kan endvidere
være tale om, at der meddeles en midlertidig fritagelse, hvis
en borger eller en virksomhed f.eks. har mistet adgangsop-
lysninger til nem-id eller midlertidigt er uden internetforbin-
delse. Det vil indgå i vurderingen, om der er meddelt undta-
gelse for digital kommunikation af en anden offentlig myn-
dighed for samme forhold. I de tilfælde, hvor der f.eks. stil-
les krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det
vurderes at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virk-
somheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere di-
gitalt med de danske myndigheder.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at en digital meddelelse
skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for myndigheden, dvs. fra det tidspunkt, hvor myndigheden
har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af med-
delelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår
myndigheden gør sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn-
dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el-
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-
streret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-
gængelig.
En ansøgning, anmeldelse, indberetning m.v., der er til-
gængelig i myndighedens system eksempelvis kl. 23:59 den
30. november, er således kommet frem den 30. november,
uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i myndighe-
den og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt,
der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan
med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en an-
søgning, anmeldelse, indberetning m.v. er kommet frem.
Hvorvidt fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de
gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister
fastsat i eller i medfør af særlovgivningen, herunder Justits-
ministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om bereg-
ning af klagefrister. I de tilfælde, hvor myndigheden har be-
hov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden et be-
stemt tidspunkt, må der kunne fastsættes en tidsfrist, der in-
deholder såvel dato som et præcist klokkeslet for, hvornår
anmeldelsen skal være indgivet for at være kommet frem
rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
borgerne til skade, at en ansøgning eller indberetning m.v.
modtages efter fristens udløb, hvis det skyldes systemned-
brud hos myndigheden.
En sådan bestemmelse vil bl.a. være relevant i forhold til
ansøgningsfrister og forældelse m.v. Der bør fra myndighe-
dens side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister
en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for
indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skul-
le sikre, at ansøgning, anmeldelse, indberetning eller lignen-
de, der indgives til en forkert myndighed, henvises til rette
myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 49, stk. 1, nr. 1, i lov om
naturgasforsyning, at medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter anden lovgivning, straffes med bøde den, der driver dis-
tributions-, transmissions-, lager-, LNG- og forsyningsplig-
tig virksomhed efter §§ 10 og 24 uden bevilling.
Det foreslås at »og 24« i § 49, stk. 1, nr. 1, ændres til »el-
ler 24«.
Den foreslåede ændring vil være en præcisering af den
hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåede ændring
ikke tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det klart fremgår,
at hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved
overtrædelse af hver enkelt af de angivne bestemmelser.
Til nr. 11
Det fremgår af gældende bestemmelse i § 49, stk. 2, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelser for
adgang til naturgastransmissionsnet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 2, at
overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikker-
heden ligeledes vil kunne straffes med bøde.
Medlemsstaterne er generelt forpligtet til at medvirke til
en effektiv håndhævelse af forordninger, hvilket bl.a. kan
ske gennem fastsættelse af supplerende nationale bestem-
melser om sanktioner. Med den foreslåede ændring bliver
der sikret en effektiv gennemførelse af gasforsyningssikker-
hedsforordningen generelt, herunder artikel 14, stk. 1, om
naturgasvirksomheders pligt til at give oplysninger i en gas-
krise om f.eks. den daglige prognose for gasefterspørgsel,
gasstrømme og periode udtrykt i dage, i hvilken det forven-
tes, at gasforsyningen til beskyttede kunder kan sikres. Der
bliver også sikret en opfyldelse af eksplicitte krav til med-
lemsstaterne i forordningens artikel 14, stk. 10, hvorefter
medlemsstaterne senest den 2. maj 2019 skal fastlægge reg-
ler om sanktioner for naturgasforsyningsvirksomhedernes
overtrædelse af forordningens artikel 14, stk. 6 og 7, der ve-
drører virksomhedernes udveksling af oplysninger om gas-
kontrakter og evt. selve gaskontrakten.
Endvidere følger det af den foreslåede ændring af § 49,
stk. 2, at ordlyden »overtrædelse af bestemmelserne« æn-
dres til »overtrædelse af bestemmelser«. Dette er alene en
37
lovteknisk præcisering, der ikke tilsigter materielle ændrin-
ger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Til nr. 12
Der er i den gældende lovgivning om naturgasforsyning
ingen regler der medfører, at selskaber m.m. (juridiske per-
soner) kan pålægges svarfansvar for overtrædelse af straffe-
bestemmelser fastsat i § 49, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er
ny.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 3, at
der vil kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelserne i lov om naturgasforsyning omfatter i ho-
vedsagen regulering af selskaber og dermed regulering af ju-
ridiske personer.
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 3, vil medføre, at
der for overtrædelse af § 49, stk. 1 og 2, kan pålægges sel-
skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. Dette svarer til tilsvarende bestem-
melser i lov om varmeforsyning og lov om fremme af ved-
varende energi samt øvrige straffebestemmelser i kapitel 10,
i lov om naturgasforsyning, hvilket omfatter §§ 49 a. - 50.
Med bestemmelsen bringes retstilstanden derved i over-
ensstemmelse med retstilstanden på tilsvarende retsområder.
Til nr. 13
Det fremgår af gældende bestemmelse i § 50, stk. 1, at i
regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes
bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår eller på-
bud udstedt i henhold til reglerne.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 1, at
der i regler, som udstedes i henhold til loven, ligeledes vil
kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af forbud ud-
stedt i henhold til reglerne.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 23 a, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter energi-, forsynings-, og
klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udste-
delse af forbud til kunder omfattet af ikkebeskyttede kunde-
grupper mod forbrug af gas eller fjernvarme i forbindelse
med en gasafbrydelse i en gasforsyningskrise.
Bestemmelsen vil indebære, at der bl.a. kan fastsættes reg-
ler om bødestraf for det tilfælde, hvor en kunde omfattet af
en ikkebeskytte kundegruppe overtræder et udstedt forbud
mod forbrug af gas eller fjernvarme i en gasforsyningskrise.
Til § 4
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2019.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at § 1, nr. 5, træder i
kraft den 1. juni 2019. Det skyldes, at der i juni 2019 skal
afholdes valg af medarbejderrepræsentanter til Energinets
bestyrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at lovens § 3, nr. 11,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den
foreslåede afvigelse fra det sædvanlige udgangspunkt om at
fastsætte en ikrafttrædelsesdato sker med henblik på at op-
fylde gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 14, stk.
10, om at medlemsstaterne senest den 2. maj 2019 skal fast-
lægge regler om sanktioner for naturgasforsyningsvirksom-
hedernes overtrædelse af forordningens artikel 14, stk. 6 og
7, der vedrører virksomhedernes udveksling af oplysninger
om gaskontrakter og evt. selve gaskontrakten.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.
997 af 27. juni 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2. --- 1. § 2, stk. 3 og 4, affattes således:
Stk. 2. ---
Stk. 3. Energinet kan oprette datterselskaber, eje
ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar
samt indgå samarbejdsaftaler og lign. i forbindelse
med udøvelsen af sin virksomhed.
»Stk. 3. Energinet kan efter godkendelse fra
energi-, forsynings- og klimaministeren oprette
helejede datterselskaber. Energinet kan herudover
eje ejerandele i andre selskaber med begrænset
ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i
forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.
Stk. 4. Energinet’s helejede datterselskaber, der
varetager aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, kan fu-
sioneres med Energinet. Ved fusionen overgår ak-
tiver og forpligtelser i datterselskaberne til Energi-
net, og datterselskaberne opløses uden likvidation.
For fusionen finder selskabslovens bestemmelser
om fusion anvendelse med de ændringer, der føl-
ger af denne lov.
Stk. 4. Energinet kan efter godkendelse fra ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren foretage sel-
skabsmæssige omstruktureringer af sin virksom-
hed, herunder fusioner og spaltninger mellem
Energinet og Energinets helejede datterselskaber.
Omstruktureringer skal gennemføres efter selska-
bslovens regler med de ændringer, der følger af
denne lov.«
Stk. 5. ---
2. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Myndighedslignende opgaver og fast-
læggelse af de overordnede retningslinjer for den
samlede virksomhed kan ikke varetages i datter-
selskaber.«
3. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
§ 5. ---
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter en vedtægt for Energinet.
»Ændringer af vedtægten skal godkendes af
energi-, forsynings- og klimaministeren.«
4. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Energinet fastsætter vedtægter for Ener-
ginets helejede datterselskaber. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren skal godkende vedtæg-
terne for Energinets helejede datterselskaber og
ændringer heraf.
39
Stk. 4. Energinet fastsætter en koncerninstruks,
som nærmere fastlægger beslutningsbeføjelserne,
opgave- og ansvarsfordelingen mellem Energinet
og Energinets helejede datterselskaber. Energi-,
forsynings- og klimaministeren skal godkende
koncerninstruksen og ændringer heraf.
Stk. 5. Energinet skal orientere energi-, forsy-
nings- og klimaministeren om væsentlige forhold
vedrørende Energinets virksomhed.«
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
udøver sine beføjelser efter denne bestemmelse
over for Energinet ved skriftlige meddelelser rettet
til bestyrelsen.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 6. --- 5. § 6, stk. 5, affattes således:
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Medarbejderne i Energinet og dattersel-
skaber vælger 3 medlemmer til bestyrelsen, herun-
der 1 koncernrepræsentant, efter tilsvarende regler
som i selskabsloven, jf. dog § 27.
»Stk. 5. Medarbejderne i Energinet og Energi-
nets helejede datterselskaber vælger 3 medarbej-
derrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne
herom i selskabsloven.«
Stk. 6. ---
6. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Energinets helejede datterselskaber ledes
af en bestyrelse.
Stk. 2. Energinet udpeger medlemmer til besty-
relserne i Energinets helejede datterselskaber.
Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer
beslutning om kriterierne for sammensætning af
bestyrelserne i Energinets helejede datterselska-
ber.«
§ 7. Den daglige ledelse varetages af en direk-
tion, der ansættes af bestyrelsen efter forudgående
orientering af energi-, forsynings- og klimamini-
steren.
7. I § 7 indsættes efter »ledelse«: »af Energi-
net«.
8. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Den daglige ledelse af Energinets heleje-
de datterselskaber varetages af en direktion, der
ansættes af datterselskabets bestyrelse.«
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
52 af 17. januar 2019, som ændret ved § 2 lov nr.
40
1532 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om ener-
gieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF
og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr.
L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets di-
rektiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli
2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder og
om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv
2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november
2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-
Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18.
januar 2006 om foranstaltninger til fremme af el-
forsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer,
EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret
senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om ener-
gieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse
af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tiden-
de 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets
direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved
Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder
og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv
2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 230 og ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september
2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvalite-
ten af benzin og dieselolie og om ændring af di-
rektiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. novem-
ber 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF
af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme
af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinveste-
ringer, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og de-
le af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ænd-
41
ret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.
maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.«
§ 51 b. ---
Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes
til 4,5 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr.
1. juli med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Energi-,
forsynings- og klimaministeren offentliggør regu-
leringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.
2. I § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,5 mio. kr.«
til: »4,68 mio. kr.«
Stk. 3. ---
3. Efter § 51 c indsættes:
§ 51 c. ---
Ȥ 51 d. Virksomheder med elproduktionsbevil-
ling efter § 10, stk. 1, netvirksomheder samt virk-
somheder, der yder balancering af elsystemet, be-
taler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til dækning af omkostninger til
tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i
medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter regler om størrelsen af beløb, herunder
om fordelingen af omkostningerne på kategorier
af selskaber, efter stk. 1. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.«
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1127 af 5. september 2018, som ændret ved
§ 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages føl-
gende ændring:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles reg-
ler for det indre marked for naturgas og om ophæ-
velse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009,
nr. L 211, side 94, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvaren-
de energikilder og om ændring og senere ophæ-
velse af direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009,
nr. L 140, side 16.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas og om op-
hævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende
2009, nr. L 211, side 94 og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder og om ændring og se-
nere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,
42
som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af
9. september 2015 om ændring af direktiv
98/70/EF om kvalitet af benzin og dieselolie og
om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der, EU-tidende 205, nr. L239, side 1.«
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets natur-
gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til forsyningssik-
kerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbe-
skyttelse. Loven skal inden for denne målsætning
give forbrugerne adgang til billig naturgas.
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »og forbrugerbe-
skyttelse« til: », forbrugerbeskyttelse og opfyldel-
se af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsy-
ningssikkerheden i EU«.
Stk. 2. ---
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om gennemførelsen af be-
stemmelserne i stk. 1, herunder regler om af-
grænsning af opgaverne. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan endvidere give pålæg om æn-
dringer i forsyningssikkerheden.
3. I § 12, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »opgaver-
ne«: », jf. dog § 23 a«.
4. Efter § 23 indsættes i kapitel 3:
»Gasforsyningsafbrydelser
§ 23 a. Med henblik på håndtering af gasforsy-
ningsafbrydelser i en gasforsyningskrise inden for
rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden, kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler, herun-
der på følgende områder:
1) Afgrænsning og inddeling af beskyttede kun-
degrupper.
2) Krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring
og videresendelse af oplysninger til myndighe-
der om beskyttede og ikke kundegrupper og
deres gasforbrug.
43
3) Udstedelse af forbud til kunder omfattet af ik-
kebeskyttede kundegrupper mod forbrug af gas
eller fjernvarme.
4) Etablering af en kompensationsordning, der
finder anvendelse i forbindelse med en solida-
ritetskrise.«
§ 30 a. ---
Stk. 2. Energinet og denne virksomheds helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov
om energinet, der driver distributionsvirksomhed,
samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed
efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning
af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter §
30, stk. 1.
5. I § 30 a, stk. 2, indsættes efter » § 30, stk. 1«:
», jf. dog § 30 c«.
Stk. 3. Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsæt-
tes til 0,7 mio. kr., og beløb, som opkræves efter
stk. 2, fastsættes til 0,09 mio. kr. Beløbene regule-
res en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Fi-
nansministeriet. Energi-, forsynings- og klimami-
nisteren offentliggør reguleringer hvert år, første
gang pr. 1. juli 2019.
6. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,7 mio. kr.«
til: »0,82 mio. kr.«
§ 30 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om betaling til dækning af
omkostninger ved opgaver forbundet med ministe-
rens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med
bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med
den virksomhed, som Energinet og denne virk-
somheds helejede datterselskaber i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver efter denne
lov ud over transmissions- og distributionsvirk-
somhed.
7. I § 30 b indsættes efter »distributionsvirksom-
hed«: », jf. dog § 30 c«.
8. Efter § 30 b indsættes:
Ȥ 30 c. Energinet og denne virksomheds hel-
ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i
lov om Energinet, der driver distributions- eller
lagervirksomhed, og selskaber, der driver distribu-
tionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt
et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministe-
riet til dækning af omkostninger til tilsyn med sel-
skaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a,
stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
44
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter størrelsen af beløb, herunder om forde-
lingen af omkostningerne på kategorier af selska-
ber, efter stk. 1. Energi-, forsynings- og klimami-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om betaling
og opkrævning af beløb efter stk. 1.«
9. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Digitalisering
§ 44 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, at kommunikation om
forhold, som er omfattet af denne lov, af bestem-
melser fastsat i henhold til loven eller EU-retsak-
ter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om an-
vendelsen af et bestemt digitalt system og om fri-
tagelse for obligatorisk anvendelse for visse grup-
per af personer og virksomheder.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for myndig-
heden.«
§ 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) driver distributions-, transmissions-, lager-,
LNG- og forsyningspligtig virksomhed efter
§§ 10 og 24 uden bevilling,
10. I § 49, stk. 1, nr. 1, ændres » og 24« til: » el-
ler 24«.
2-8) ---
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om betingelserne for adgang
til naturgastransmissionsnet.
11. I § 49, stk. 2, ændres »bestemmelserne« til:
»bestemmelser«, og efter »for adgang til naturga-
stransmissionsnettet« indsættes: »eller i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om foranstalt-
ninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhe-
den«.
12. I § 49 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.«
§ 50. I regler, som udstedes i henhold til loven,
kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af
13. I § 50, stk. 1, indsættes efter »vilkår«: », for-
bud«.
45
reglerne eller vilkår eller påbud udstedt i henhold
til reglerne.
Stk. 2. ---
46