Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)
Tilhører sager:
Aktører:
CX619
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l184/20181_l184_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019) Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af jernbaneloven (Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herunder nye beføjelser for den Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af den retlige ramme for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes arbejde m.v.) (Lovforslag nr. L 184) Lovforslaget indeholder ændringer i bestemmelserne om certificering og godkendelse, og ændringer, der skiller regu- leringen af konventionel jernbane og bybaner yderligere ad, og der indføres nye regler om krav om anvendelse af en elektronisk ansøgningsportal og nye regler om andre aktø- rers ansvar. Havarikommissionens effektivitet styrkes bl.a. ved at indføre en pligt til af egen drift at videregive oplys- ninger til kommissionen, en pligt til at følge op på kommis- sionens anbefalinger og ved at udvide kommissionens sam- arbejde med de øvrige undersøgelsesorganer. Lovforslaget indeholder endvidere et forbud mod at pas- sere perronovergange, når et tog nærmer sig. Herudover indeholder lovforslaget hjemmel til at afbu- reaukratisere reglerne om godkendelse af sikkerhedsregler i videre udstrækning end tilfældet er i dag. Formålet er at lette virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med godkendelse af ny eller ændret infrastruktur. Lovforslaget justerer desuden afgiftssatserne for Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn og Jernbanenævnets drift, og indeholder hjemmel til, at der kan tilbagebetales over- skud til virksomheder, der har betalt afgift, hvis der oparbej- des store overskud i ordningerne. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Da der er tale om er- hvervsrettet lovgivning, skal jeg venligst opfordre til, at lov- forslaget vedtages fire uger før den 16. juni 2019, hvor det foreslås, at forslagets § 1, nr. 8, 21-33 og 47, skal træde i kraft. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2018-19 Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-2891 CX000619