Fremsat den 27. februar 2019 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 27. februar 2019 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af jernbaneloven1)
(Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herunder nye beføjelser for den Europæiske Unions
Jernbaneagentur, justeringer af den retlige ramme for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes arbejde m.v.)
§ 1
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret
ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017, § 1 i lov nr. 558 af 19. december 2017, og § 1 i
lov nr. 1562 af 18. december 2018 foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/797/EU af 11. maj 2016 om interoperabilitet i
jernbanesystemet i Den Europæiske Union, EU-Tiden-
de 2016, nr. L 138, side 44, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj 2016
om jernbanesikkerhed, EU-Tidende 2016, nr. L 138, si-
de 102, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et
fælles europæisk jernbaneområde, EU-Tidende 2012,
nr. L 343, side 32 og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direk-
tiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.«
2. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3, § 9, stk. 2,
§ 10, §§ 17 og 18, § 53, stk. 3, og §§ 58-60 c.«
3. § 2, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfra-
struktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller af
en operatør i forbindelse med deres respektive godstrans-
port-aktiviteter eller personbefordring i ikke-kommercielt
øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges på sådan in-
frastruktur.«
4. I § 3 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Agenturet: Den Europæiske Unions Jernbaneagentur
som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2016/796/EU af 11. maj 2016 om Den Euro-
pæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 881/2004.«
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
5. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For virksomheder, som er certificeret efter regler, der er
fastsat efter stk. 2, gælder §§ 15, 21, 39, 50-54, 57, 58, 61,
64, 67, 69, 71, 76, 76 a, 77, 79, 103 og kapitel 12 og 13 samt
regler, der er udstedt i medfør heraf.«
6. § 39 affattes således:
»§ 39. Jernbanevirksomheder, som driver virksomhed på
en bybane, skal have et sikkerhedscertifikat, der udstedes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler om kravene for at opnå sikkerhedscertifikater efter
stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, op-
lysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer
af certifikater og suspension samt tilbagekaldelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797/EU af 11. maj 2016 om interoperabilitet i
jernbanesystemet i Den Europæiske Union, EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 44, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11.
maj 2016 om jernbanesikkerhed, EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 102.
Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-2891
CX000620
7. Efter § 39 indsættes:
Ȥ 39 a. Infrastrukturforvaltere, som forvalter infrastruk-
tur på en bybane skal have en sikkerhedsgodkendelse, der
udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler om kravene for at opnå sikkerhedsgodkendelser efter
stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, op-
lysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer
af godkendelser og suspension samt tilbagekaldelse.
§ 39 b. Det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur eller køretøjer i
brug på en bybane.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede ty-
pegodkendelse til køretøjer efter stk. 1.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter regler
om godkendelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur, her-
under om at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
§ 39 c. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsæt-
ter særlige regler om bybaner, herunder beløbsstørrelser for
ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og trafik-
styringsregler, tekniske krav og helbreds- og kompetence-
krav for bybaneførere.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler om særlige forhold for letbaner, der er skinnebåren
trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og
i eget tracé.«
8. Efter § 47 indsættes før overskriften før § 48:
Ȥ 47 a. Personer, der skal passere en perronovergang i
niveau med jernbaneskinner, skal udvise særlig forsigtighed.
Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Stk. 2. Personer må ikke passere perronovergang i niveau
med jernbaneskinner i følgende situationer:
1) Det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.
2) Advarsel om, at tog nærmer sig, er tilkendegivet ved
signalanlæg.
3) Jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.«
9. I § 57 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Andre aktører end de, der er nævnt i stk. 1, og
som har potentiel indflydelse på sikker drift af jernbanesy-
stemet, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder,
ihændehavere m.v., skal
1) iværksætte de nødvendige risikostyringsforanstaltnin-
ger, om nødvendigt i samarbejde med andre aktører,
2) sørge for, at delsystemer, øvrigt udstyr, materiel eller
tjenesteydelser, som de leverer, opfylder de anførte
krav og betingelser, således at det er sikkert for den på-
gældende jernbanevirksomhed og/eller infrastrukturfor-
valter at anvende det i driften,
3) træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger,
hvis de inden for deres respektive kompetenceområder
konstaterer eller underrettes om en sikkerhedsrisiko i
forbindelse med mangler og konstruktionsmæssige fejl
eller funktionsfejl ved teknisk udstyr, herunder også i
strukturelt definerede delsystemer, med henblik på at
udbedre den konstaterede sikkerhedsrisiko, og
4) underrette de relevante involverede parter om risikoen,
hvis de inden for deres respektive kompetenceområder
konstaterer eller underrettes om en sikkerhedsrisiko i
forbindelse med mangler og konstruktionsmæssige fejl
eller funktionsfejl ved teknisk udstyr, herunder også i
strukturelt definerede delsystemer, med henblik på at
sætte disse parter i stand til at træffe de nødvendige
korrigerende foranstaltninger, som sikrer at sikkerheds-
krav til jernbanesystemet er opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. § 58 affattes således:
Ȥ 58. Jernbanevirksomheder skal have et EU-sikkerheds-
certifikat, jf. dog § 39.
Stk. 2. EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet i
de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifikatet skal dække et
driftsområde i mere end én medlemsstat i EU.
Stk. 3. EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af Agenturet el-
ler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor EU-
sikkerhedscertifikatet alene skal dække et driftsområde i
Danmark.
Stk. 4. Den, der ansøger om et EU-sikkerhedscertifikat i
henhold til stk. 3, kan ansøge hos Agenturet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om kravene for at opnå EU-sikkerhedscertifika-
ter, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldig-
hedsperiode, dispensation og ændringer af certifikater samt
tilbagekaldelse.«
11. § 60 affattes således:
»§ 60. Det kræver køretøjsomsætningstilladelse at bringe
et køretøj i omsætning i Danmark.
Stk. 2. Typegodkendelse er en betingelse for køretøjsom-
sætningstilladelsen. Typegodkendelsen skal udstedes senest
samtidig med udstedelse af køretøjsomsætningstilladelsen.
Stk. 3. Køretøjsomsætningstilladelsen henholdsvis type-
godkendelsen udstedes af Agenturet, hvis køretøjet skal ha-
ve anvendelsesområde i mere end én medlemsstat i EU.
Stk. 4. Køretøjsomsætningstilladelsen henholdsvis type-
godkendelsen udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene skal have
anvendelsesområde i Danmark.
Stk. 5. Den, der ansøger om en køretøjsomsætningstilla-
delse eller en typegodkendelse, kan ansøge hos Agenturet
eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 6. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fastsætte
regler om køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendel-
ser, herunder om at visse forhold kan undtages fra godken-
delse.«
12. Efter § 60 indsættes:
»§ 60 a. Det kræver godkendelse fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur i brug på det
danske jernbanenet.
2
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fastsætte
regler om godkendelse af jernbaneinfrastrukturforhold, her-
under om at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
§ 60 b. Den, der udsender et udbud vedrørende fast
ERTMS-udstyr (det fælles harmoniserede togkontrolsy-
stem), skal før udbuddet anmode om Agenturets godkendel-
se af, at de tekniske løsninger, der påtænkes, er i fuld over-
ensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer for
interoperabilitet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Projekter vedrørende fast ERTMS-udstyr, hvor ud-
buds- eller kontraktindgåelsesfasen er afsluttet forud for den
16. juni 2019, er undtaget fra kravet om Agenturets godken-
delse.
Stk. 3. Projekter vedrørende fast ERTMS-udstyr, hvor der
er tale om optioner i kontrakter, der er undertegnet før den
15. juni 2016, er undtaget fra kravet om Agenturets godken-
delse indtil den 16. juni 2031, selv hvis de indfries efter den
15. juni 2016.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om krav til ansøgningen i stk. 1.
§ 60 c. Ansøgning i henhold til §§ 58, 60 og 60 b skal
indgives ved anvendelse af den elektroniske ansøgningsport-
al (one-stop-shop), som Agenturet stiller til rådighed.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af den elektroniske an-
søgningsportal (one-stop-shop).«
13. § 61 affattes således:
Ȥ 61. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender de
sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler, som
infrastrukturforvaltere udarbejder, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender jern-
banevirksomheders trafikale sikkerhedsregler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre eg-
ne sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler, i
henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens godkendelse, hvis de
krav, der er fastsat i medfør af stk. 4, er opfyldt. Tilsvarende
gælder for jernbanevirksomheder i forbindelse med udarbej-
delse og ændring af trafikale sikkerhedsregler.
Stk. 4. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen fastsætter regler
om, hvilke krav infrastrukturforvaltere og jernbanevirksom-
heder skal opfylde for, at de kan udarbejde og ændre sikker-
hedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler, i henhold til
deres sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsens godkendelse, herunder regler om krav om brug
af uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med udar-
bejdelse og ændringer af sikkerhedsregler, herunder trafik-
ale sikkerhedsregler.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forholdene i stk. 1 og 2.«
14. I § 64, stk. 1, ændres »jf. §§ 60 og 61,« til: »jf. §§ 39 b,
60, 60 a og 61,«.
15. I § 70, stk. 1, ændres »sikkerhedscertifikat, jf. § 58,« til:
»sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 39, EU-sikker-
hedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58,«, og »sikkerhedsgod-
kendelse, jf. 59,« ændres til: »sikkerhedsgodkendelse, jf. §
39 b og § 59,«.
16. I § 70, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »sikkerheds-
certifikat«: », EU-sikkerhedscertifikat«.
17. § 72 affattes således:
Ȥ 72. Opfylder indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf.
§ 11, stk. 2, og § 39, et EU-sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk.
2, og § 58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 39 a og §
59, ikke vilkår og betingelser fastsat heri, kan Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen udstede påbud om, at denne straks el-
ler inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse vilkår og
betingelser. Det samme gælder for indehavere af en godken-
delse eller en omsætningstilladelse, jf. §§ 39 b, 60 og 60 a.«
18. I § 73, stk. 1, ændres »sikkerhedscertifikat, jf. § 58,« til:
»sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 39, et EU-sikker-
hedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58,« og »sikkerhedsgod-
kendelse, jf. 59,« ændres til: »sikkerhedsgodkendelse, jf. §§
39 b og 59,«.
19. I § 74, stk. 1, ændres »sikkerhedscertifikat, jf. § 58,« til:
»sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 39, et EU-sikker-
hedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58,«, og »sikkerhedsgod-
kendelse, jf. 59,« ændres til: »sikkerhedsgodkendelse, jf. §§
39 b og 59,«.
20. Efter § 76 indsættes:
Ȥ 76 a. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udveksle
oplysninger med Agenturet i forbindelse med varetagelse af
opgaver, der følger af EU-reglerne på jernbaneområdet, her-
under oplysninger om EU-sikkerhedscertifikater og tilsyn
hermed og oplysninger i forbindelse med udstedelse af køre-
tøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser.«
21. I § 81 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indleder Havarikommissionen en undersøgelse
efter stk. 2 og 3, underretter Havarikommissionen inden syv
dage Agenturet herom. Havarikommissionen oplyser Agen-
turet om dato og tidspunkt for tildragelsen samt stedet og til-
dragelsens karakter og konsekvenser med hensyn til dræbte,
tilskadekomne og materielle skader.«
22. I § 82 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. De pågældende jernbanevirksomheder, infrastruk-
turforvaltere og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen videregi-
ver omgående alle tilgængelige oplysninger om ulykken el-
ler hændelsen til Havarikommissionen.
Stk. 5. Havarikommissionen træffer hurtigst muligt og se-
nest to måneder efter modtagelse af meddelelsen om ulyk-
ken eller hændelsen afgørelse om, hvorvidt undersøgelse
skal indledes.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
23. I § 83, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »-6«.
3
24. I § 83 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Havarikommissionens undersøgelser vedrører ik-
ke spørgsmålet om placering af skyld eller erstatningsan-
svar.
Stk. 3. Havarikommissionen skal give den relevante infra-
strukturforvalter, de involverede jernbanevirksomheder,
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Agenturet, ofrene og de-
res familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, in-
volverede beredskabstjenester og repræsentanter for perso-
nale og brugere mulighed for at fremlægge relevante tekni-
ske oplysninger med henblik på at forbedre undersøgelses-
rapportens kvalitet.
Stk. 4. Havarikommissionen skal tage hensyn til ofrenes
og deres families rimelige behov og holde dem underrettet
om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen.
Stk. 5. Havarikommissionen skal høre og underrette alle
parter om undersøgelsens resultater.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
25. I § 85, stk. 2, indsættes efter »ret til«: »straks«.
26. I § 86, stk. 1, indsættes efter »dokumentation«: »og be-
vismateriale«.
27. I § 88 indsættes efter »til «: »omgående«, og efter »jern-
baneinfrastruktur« indsættes: »samt trafikstyrings- og sig-
nalanlæg«.
28. I § 93, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
og – hvis det er nødvendigt på grund af anbefalingens karak-
ter – til Agenturet, til andre organer eller myndigheder i den
berørte medlemsstat eller til andre medlemsstater.«
29. I § 93, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»transportministeren«: », Agenturet, relevante parter, de be-
rørte organer, parter i andre medlemsstater«.
30. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kan Havarikommissionen ikke offentliggøre den
endelige rapport inden for 12 måneder, udsender Havari-
kommissionen en foreløbig erklæring med nærmere oplys-
ninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og eventu-
elle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst. Denne erklæ-
ring udsendes som minimum på hver årsdag for ulykken.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
31. I § 93 indsættes efter stk. 3, der bliver til stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de organer
og myndigheder, som anbefalinger efter stk. 1 måtte være
stilet til, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre,
at der tages behørigt hensyn til Havarikommissionens eller
andre undersøgelsesorganers anbefalinger på sikkerhedsom-
rådet, og at de følges op af korrigerende foranstaltninger.«
32. § 95, stk. 1, indsættes efter »hertil«: », medmindre delta-
gelsen undergraver Havarikommissionens uafhængighed«.
33. Efter § 95 og før overskriften før § 96 indsættes:
Ȥ 95 a. Havarikommissionen udveksler synspunkter og
erfaringer med de andre undersøgelsesorganer og kan delta-
ge i det fælles europæiske peerevalueringsprogram.«
34. I § 97 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Agenturet og andre myndigheder eller organer, til
hvem der er stilet anbefalinger, giver med jævne mellemrum
Havarikommissionen tilbagemelding om, hvilke foranstalt-
ninger der er truffet eller planlagt som resultat af en given
anbefaling.«
35. Efter § 101 indsættes:
»§ 101 a. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indgå
samarbejdsaftale med Agenturet om forhold, der er nødven-
dige for at leve op til forpligtelser, som fremgår af EU-reg-
ler på jernbaneområdet, herunder om samarbejde vedrøren-
de udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater, køretøjsomsæt-
ningstilladelser og typegodkendelser, fordeling af gebyrer
og anvendelsen af den elektroniske ansøgningsportal (one-
stop-shop).«
36. I § 109, stk. 1, indsættes efter »herunder med«: »EU-sik-
kerhedscertifikater,«.
37. I § 109, stk. 2, 3 og 4, 1. og 2. pkt., ændres »50.900 kr.«
til: »65.000 kr.«, og »0,0445 kr.« ændres til: »0,0500 kr.«
38. I § 109, stk. 5, ændres »1. januar 2016« til: »1. januar
2021«.
39. I § 109 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Ved oparbejdelse af store overskud i ordningen
kan overskuddet tilbagebetales til de virksomheder, som har
betalt afgift.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
40. I § 111, stk. 2, ændres »0,0886 kr.« til: »0,0630 kr.«.
41. I § 111, stk. 4, ændres »1. januar 2016« til: »1. januar
2021«.
42. I § 111 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved oparbejdelse af store overskud i ordningen
kan overskuddet tilbagebetales til de virksomheder, som har
betalt afgift.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
43. § 116, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne cer-
tifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39
b, 59, 60 og 60 a, eller tilladelser, jf. § 9,«
44. I § 116, stk. 2, nr. 3, ændres »eller« til: »,«
45. I § 116, stk. 2, nr. 4, ændres »forhold.« til: »forhold, el-
ler«.
46. I § 116, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nr. 5:
4
»5) undlader at efterleve de krav, der er angivet i § 57, stk.
2, nr. 1-4.«
47. Efter § 120 indsættes:
»§ 120 a. Med bøde straffes den, som overtræder § 47 a.«
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 8, 13, 21-35, 39, 42 og 47, træder i
kraft den 16. juni 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1-7, 9-12,
14-20, 36-38, 40, 41 og 43-46. Ministeren kan herunder
fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-
punkter.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 1 og 2, i jern-
baneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, forbliver i kraft
indtil de ændres, ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af § 39 c, stk. 1 og 2, jf. denne lovs § 1, nr. 7.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 82, stk. 4, i jernbanelo-
ven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, forbliver i kraft, indtil
de ændres, ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 82, stk. 6, jf. denne lovs § 1, nr. 22.
§ 3
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 21-34, finder ikke anvendelse på
Havarikommissionens arbejde og undersøgelse af ulykker
og hændelser, som er indtruffet før den 16. juni 2019. For
dette arbejde og undersøgelser af sådanne ulykker og hæn-
delser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Et sikkerhedscertifikat, der er udstedt efter jernba-
nelovens § 58, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, før denne lovs
ikrafttræden, kan i overensstemmelse med sit indhold an-
vendes i stedet for et EU-sikkerhedscertifikat efter § 58, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, indtil det udløber eller
ændres.
Stk. 3. Køretøjsgodkendelser, der er udstedt efter jernba-
nelovens § 60, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, før denne lovs
ikrafttræden, kan på de betingelser, der gjaldt for udstedel-
sen, anvendes i stedet for en køretøjsomsætningstilladelse
efter § 60, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11. Et køretøj
med køretøjsgodkendelse efter jernbanelovens § 60, jf. lov
nr. 686 af 27. maj 2015, skal have en køretøjsomsætningstil-
ladelse efter § 60, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
før det må køre på et eller flere net, der ikke er omfattet af
deres godkendelse.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Godkendelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Agenturet som ERTMS-myndighed
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Elektronisk ansøgningsportal (one-stop-shop)
2.4.1. Gældende ret
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Oplysninger, Havarikommissionen skal fremsende til Agenturet
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Rammerne for Havarikommissionens undersøgelser
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Rapportering og årsberetning
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Anbefalinger på sikkerhedsområdet
2.10.1. Gældende ret
2.11.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6
2.12. Afbureaukratisering af procedurekrav for godkendelse af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsreg-
ler
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13. Krydsning af perronovergange
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14. Justering af afgiftssatserne på jernbaneområdet
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets hovedformål er at gennemføre dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797/EU af 11. maj
2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæ-
iske Union og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed i
dansk ret.
Direktiverne er en omarbejdning af det gældende interopera-
bilitetsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbane-
systemet i Fællesskabet) og det gældende jernbanesikker-
hedsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og
om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af li-
censer til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om
tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af
afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerheds-
certificering).
Da det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og det om-
arbejdede interoperabilitetsdirektiv er en revision af gælden-
de direktiver, er store dele af direktiverne allerede imple-
menteret i dansk ret. Den del af lovforslaget, der vedrører
implementering af regler i forbindelse med 4. jernbanepak-
ke, relaterer sig således kun til de ændringer i henholdsvis
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og det omarbej-
dede interoperabilitetsdirektiv, der medfører behov for at til-
passe jernbaneloven.
Omarbejdningen af jernbanesikkerheds- og interoperabili-
tetsdirektiverne udgør sammen med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2016/796/EU af 11. maj 2016 om Den
Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 881/2004 den tekniske del af den såkald-
te 4. jernbanepakke.
Siden 1990’erne er der sket omfattende ændringer af EU᾽s
jernbanemarked. Disse ændringer er gradvist blevet introdu-
ceret med tre pakker af EU-regler på jernbaneområdet og et
antal ledsagende retsakter. Det samlede regelsæt har haft til
formål at åbne de nationale markeder og øge jernbanernes
7
konkurrenceevne og interoperabilitet på EU-plan og
samtidig bevare et højt sikkerhedsniveau.
Ifølge Europa-Kommissionen er jernbanens andel af trans-
porten inden for EU imidlertid stadig beskeden på trods af
den betydelige udvikling i EU-lovgivningen og andre foran-
staltninger, der opretter et indre marked for jernbanetrans-
porttjenester. Europa-Kommissionens formål med at frem-
lægge den 4. jernbanepakke er derfor at øge kvaliteten og
effektiviteten af jernbanetransporten ved at fjerne de reste-
rende hindringer på markedet.
4. jernbanepakke består af en politisk og en teknisk del.
Lovforslaget tilsigter udelukkende at gennemføre elementer
relateret til den tekniske del af 4. jernbanepakke. Det centra-
le element i den tekniske del af 4. jernbanepakke er, at Den
Europæiske Unions Jernbaneagentur, herefter Agenturet,
omdannes fra at være et agentur, der udarbejder tekniske re-
gelsæt, til at være en operationel europæisk jernbanemyn-
dighed. Agenturet skal således fremover udstede EU-sikker-
hedscertifikater til jernbanevirksomheder, der skal køre
grænseoverskridende trafik, samt udstede typegodkendelser
og køretøjsomsætningstilladelser til køretøjer, der skal køre
grænseoverskridende trafik.
Formålet med at flytte godkendelseskompetencen fra de na-
tionale sikkerhedsmyndigheder til Agenturet for så vidt an-
går grænseoverskridende trafik er, at det på længere sigt for-
ventes at medføre en lettelse af de europæiske jernbanevirk-
somheders administrative byrder.
Herudover skal Agenturet fremover være systemmyndighed
for det fælles harmoniserede togkontrolsystem ERTMS,
European Rail Traffic Management System. ERTMS har
som system til formål at sikre interoperabilitet mellem tog
og infrastruktur på tværs af de europæiske grænser, og
Agenturet skal fremadrettet sikre en harmoniseret gennem-
førelse af ERTMS i den Europæiske Union. Dette indebærer
bl.a., at Agenturet fremover skal godkende udbud vedrøren-
de ERTMS.
Ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikater, køretøjsgodken-
delser (i form af typegodkendelser og køretøjsomsætnings-
tilladelser) og ERTMS-udbudsgodkendelser skal fremover
indgives gennem en elektronisk ansøgningsportal, uanset
om det er Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
der skal behandle ansøgningen. Den elektroniske ansøg-
ningsportal bliver således en ”one-stop-shop” for behandling
af diverse tilladelser på tværs af landegrænser.
Den tekniske del af pakken medfører endvidere, at bybaner
(metro, letbaner og S-tog) fremover undtages fra EU-regule-
ringen. De nye EU-regler, der følger af det omarbejdede
jernbanesikkerhedsdirektiv og det omarbejdede interopera-
bilitetsdirektiv skal derfor ikke implementeres for disse ba-
ner. Jernbaneloven foreslås konsekvensrettet på baggrund
heraf, således at de eksisterende regler vil blive videreført,
herunder muligheden for at lave særlige regler for bybane-
området. Det kan eksempelvis være særlige regler for krave-
ne til sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og
ibrugtagningstilladelser, der er uafhængige af EU-regler på
jernbaneområdet.
Herudover indebærer pakken tilpasninger og justeringer i
det gældende system, herunder i godkendelsesprocesserne.
Der indføres bl.a. regler om andre aktørers ansvar på jernba-
neområdet, som regulerer krav til aktører, der ikke er jernba-
nevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, men som har
betydning for jernbanesikkerheden. Herudover justeres reg-
lerne om Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernba-
ne, og der indføres hjemmel til, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen kan indgå samarbejdsaftaler med Agenturet om de
forpligtelser, der følger af EU-reglerne på jernbaneområdet.
Udover regler, der skal implementere den tekniske del af 4.
jernbanepakke, indeholder lovforslaget regler, der medfører
en afbureaukratisering af procedurekrav for godkendelse af
tekniske og trafikale sikkerhedsregler. Dermed skabes mu-
lighed for, at der samlet set kan indføres selvforvaltning af
sikkerhedsregler, således at virksomhederne ikke behøver at
få myndighedsgodkendelse, såfremt de qua deres sikker-
hedsledelsessystem kan dokumentere, at de selv kan håndte-
re udarbejdelse af sikkerhedsreglerne.
Lovforslaget indeholder endvidere regler, der giver trans-
port-, bygnings- og boligministeren mulighed for at tilbage-
betale overskud i afgiftsordninger tilbage til de virksomhe-
der, der har betalt afgift, hvis der er oparbejdet store over-
skud i ordningen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. EU-sikkerhedscertifikat
2.1.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 58, at jernbanevirksomheder
skal have et sikkerhedscertifikat, der udstedes af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Herudover indeholder bekendtgø-
relse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse
og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet bestemmelser
om bl.a. kravene til at opnå et sikkerhedscertifikat.
Den grundlæggende forudsætning for at få et sikkerhedscer-
tifikat er, at jernbanevirksomheden har et sikkerhedsledel-
sessystem. Et sikkerhedsledelsessystem er den organisation
og de systemer, som en jernbanevirksomhed etablerer for at
opnå en sikker ledelse af sin virksomhed. Det fremgår af be-
kendtgørelsens § 3, at virksomheden skal have et sikker-
hedscertifikat, der består af en del a) og en del b). Del a) af
sikkerhedscertifikatet vedrører kravet om, at virksomheden
skal have et sikkerhedsledelsessystem, som opfylder nogle
nærmere definerede krav, som fremgår af bekendtgørelsens
bilag 1. Del b) af sikkerhedscertifikatet vedrører bl.a., at
virksomheden skal dokumentere, at den har truffet forholds-
regler med henblik på opfyldelse af specifikke sikkerheds-
krav i den danske jernbanelovgivning for virksomhedens ak-
tiviteter i Danmark.
8
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder sikkerhedscerti-
fikater til jernbanevirksomheder, der er etableret i Danmark.
Virksomheder, der er etableret i et andet EU-land eller EØS-
land, som har et sikkerhedscertifikat udstedt af den nationale
sikkerhedsmyndighed i dette land, kan få sikkerhedscertifi-
katets del a) anerkendt i Danmark og søge om udstedelse af
en del b) hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
De gældende regler om sikkerhedscertifikater er en imple-
mentering af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i
EU med senere ændringer samt dertilhørende EU-retsakter.
De gældende regler om sikkerhedscertifikater gælder også
for bybaner.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv medfører en
ændring af myndighedsorganisering på området for sikker-
hedscertifikater til jernbanevirksomheder.
Det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv indeholder i
artikel 10 krav om, at en jernbanevirksomhed skal have et
EU-sikkerhedscertifikat, der er udstedt af Agenturet eller af
en national sikkerhedsmyndighed, for at få adgang til jern-
baneinfrastrukturen. Formålet med EU-sikkerhedscertifika-
tet er at bevise, at den pågældende jernbanevirksomhed har
etableret sit sikkerhedsledelsessystem, og at virksomheden
kan drives sikkert i det planlagte driftsområde.
Agenturet skal fremover udstede EU-sikkerhedscertifikater
til jernbanevirksomheder, som skal drive jernbanevirksom-
hed i flere EU-medlemsstater. Hvis en jernbanevirksomhed
kun skal drive jernbanevirksomhed i Danmark, kan EU-sik-
kerhedscertifikatet udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, men ansøgeren af EU-sikkerhedscertifikatet kan dog
ligeledes vælge at lade Agenturet forestå udstedelsen af EU-
sikkerhedscertifikatet.
Uanset om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller Agentu-
ret skal forestå udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet skal
ansøgningen indgives via en ny elektronisk ansøgningsport-
al. Den elektroniske ansøgningsportal bliver således en
”one-stop-shop” for behandling af EU-sikkerhedscertifika-
terne.
Herudover ændres navnet på sikkerhedscertifikaterne til
”EU-sikkerhedscertifikater” i det omarbejdede jernbanesik-
kerhedsdirektiv, og det enkelte EU-sikkerhedscertifikat vil
ikke længere bestå af en særskilt del a) og del b), idet virk-
somheder, som ønsker at drive jernbanevirksomhed i flere
EU-lande, fremadrettet kun kan søge Agenturet om sikker-
hedscertifikat.
Der ændres ikke grundlæggende på kravene til at opnå et
sikkerhedscertifikat, idet jernbanevirksomhederne fortsat
skal have et sikkerhedsledelsessystem samt opfylde eventu-
elle nationale sikkerhedskrav.
De nærmere krav til sikkerhedsledelsessystemer er fastsat i
Kommissionens delegerede forordning 2018/762/EU af 8.
marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder
vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og
om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr.
1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010.
I de tilfælde hvor Agenturet fremover skal forestå udstedel-
sen af EU-sikkerhedscertifikatet, hvor jernbanevirksomhe-
den enten er etableret i Danmark eller skal drive jernbane-
virksomhed i Danmark, vil der i praksis blive et samarbejde
mellem Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Agenturet med
henblik på udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet. Tilsva-
rende vil Agenturet også fremover have et samarbejde med
andre nationale sikkerhedsmyndigheder vedrørende udste-
delse af EU-sikkerhedscertifikater. De nærmere forhold om-
kring samarbejdet vedrørende udstedelse af EU-sikkerheds-
certifikater vil blive fastlagt i en samarbejdsaftale, som skal
indgås mellem Agenturet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen som national sikkerhedsmyndighed.
Bybaner, herunder letbaner og metro, undtages fra disse nye
bestemmelser. Konsekvenserne af, at bybaner fremover ikke
skal være omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet er sær-
skilt behandlet i pkt. 2.11. Jernbaneloven foreslås tilpasset
på baggrund af den nye myndighedsorganisering af området
for sikkerhedscertificeringen af jernbanevirksomheder.
Den foreslåede nyaffattelse af § 58 i lovforslagets § 1, nr.
10, vil medføre, at jernbanevirksomheder, der ikke er byba-
ner, fremover vil skulle have et EU-sikkerhedscertifikat, der
udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscer-
tifikatet vil skulle dække et driftsområde i mere end én med-
lemsstat i EU. I de tilfælde hvor EU-sikkerhedscertifikatet
alene skal dække et driftsområde i Danmark, vil nyaffattel-
sen medføre, at EU-sikkerhedscertifikatet kan udstedes af
både Agenturet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
I forslagets § 1, nr. 15-19, foreslås det at konsekvensrette lo-
vens tilsyns- og påbudsbestemmelser, således at de også
kommer til at omfatte de EU-sikkerhedscertifikater, der ud-
stedes af Agenturet.
2.2. Godkendelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 60, at det kræver godkendel-
se fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage køretøjer i
brug på det danske jernbanenet. Det følger endvidere af be-
stemmelsen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udste-
de typegodkendelser til køretøjer og fastsætte regler om
godkendelse af køretøjer, herunder om at visse forhold kan
undtages fra godkendelse.
9
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en række be-
kendtgørelser, som i dag regulerer godkendelsen af køretøjer
nærmere, herunder bekendtgørelse nr. 653 af den 15. juni
2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet.
De gældende regler for køretøjer er en implementering af
reglerne i det gældende interoperabilitetsdirektiv.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv ændres EU-reg-
lerne for køretøjsgodkendelse. Reglerne for køretøjsgodken-
delse følger særligt af artikel 21 og 24 i det omarbejdede in-
teroperabilitetsdirektiv. Hertil kommer Kommissionens gen-
nemførelsesforordning 2018/545/EU af 4. april 2018 om
praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses-
og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797.
Gennemførelsesforordningen regulerer godkendelse af køre-
tøjer, som skal køre på den del af jernbanenettet, som er om-
fattet af det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv. Bybaner,
herunder letbaner og metro, undtages fra disse nye bestem-
melser. Konsekvenserne af, at bybaner fremover ikke skal
reguleres i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og
det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv er særskilt be-
handlet i pkt. 2.11.
Ændringen i det gældende interoperabilitetsdirektivs regler
om køretøjer består i det væsentlige i, at det fremover er
Agenturet, der skal godkende køretøjer, som skal anvendes i
flere EU-medlemsstater. Hvis et køretøj alene skal anvendes
i Danmark, kan køretøjsgodkendelsen udstedes af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen ligesom i dag, men ansøger kan
også vælge at lade Agenturet forestå godkendelsen. I alle til-
fælde skal ansøgningen indgives via en elektronisk ansøg-
ningsportal, hvormed ansøgningsportalen bliver en ”one-
stop-shop” for behandling af køretøjsomsætningstilladelser
og typegodkendelser.
I de tilfælde hvor Agenturet fremover skal forestå godken-
delsen, vil der i praksis være et samarbejde mellem Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen og Agenturet. Det vil ligesom i
dag også fremover være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
som kontrollerer, at nationale regler, der er relateret til sam-
spillet mellem et køretøj og dansk infrastruktur, er opfyldt.
Dette vil ligesom i dag ske på baggrund af attester, der udar-
bejdes af såkaldte udpegede organer (DeBo). På samme vis
vil Agenturet for eksempel have et samarbejde med den ty-
ske jernbanesikkerhedsmyndighed, EBA, hvis køretøjet og-
så skal køre i Tyskland.
Det følger endvidere af det omarbejdede interoperabilitetsdi-
rektiv, at der fremover skal udstedes en køretøjsomsætnings-
tilladelse i stedet for en ibrugtagningstilladelse, som udste-
des i dag. Der anvendes dermed samme terminologi for jern-
banekøretøjer som for andre produkter, der bringes i omsæt-
ning på det indre marked i Den Europæiske Union. Substan-
tielt er der ingen forskel på de krav, som et køretøj skal op-
fylde for at få en ibrugtagningstilladelse i dag. Det vil sige,
at der skal udarbejdes den samme mængde dokumentation,
der danner grundlag for godkendelsen. I dag kræver Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen dog ikke al den dokumentation,
som fremover skal udarbejdes, indsendt forud for godken-
delsen, men den skal være til stede i virksomheden med
henblik på et eventuelt tilsyn hermed. Fremadrettet vil doku-
mentationen skulle fremsendes sammen med ansøgningen.
Ud over køretøjsomsætningstilladelser skal Agenturet hen-
holdsvis den nationale sikkerhedsmyndighed – i Danmark
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – altid udstede en type-
godkendelse senest samtidigt med udstedelsen af køretøjs-
omsætningstilladelsen til et køretøj af en ny type uden for-
udgående typegodkendelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det således at jernba-
nelovens § 60 affattes på ny, så det fremgår, at det kræver
køretøjsomsætningstilladelse at bringe et køretøj i omsæt-
ning i Danmark. Det foreslås samtidig, at typegodkendelse
er en betingelse for køretøjsomsætningstilladelsen, og at ty-
pegodkendelsen skal udstedes senest samtidig med udstedel-
se af køretøjsomsætningstilladelsen. Køretøjsomsætningstil-
ladelsen henholdsvis typegodkendelsen udstedes af Agentu-
ret, hvis køretøjet skal have anvendelsesområde i mere end
én medlemsstat i EU, og køretøjsomsætningstilladelsen og
typegodkendelsen udstedes af Agenturet eller Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor køretøjet alene skal
anvendelses i Danmark.
2.3. Agenturet som ERTMS-myndighed
2.3.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 60, at det kræver godkendel-
se fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen at tage jernbanein-
frastruktur i brug på det danske jernbanenet. Godkendelse af
fast ERTMS-udstyr (European Rail Traffic Management Sy-
stem) er en del af denne godkendelse. Agenturet godkender
ikke jernbaneinfrastruktur eller fast ERTMS-udstyr i dag.
Processen for opnåelse af en godkendelse er i dag reguleret i
bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilla-
delse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen.
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det fælles harmoniserede togkontrolsystem ERTMS har stor
betydning for udvikling af det fælles europæiske jernbane-
område og dets sikkerhed.
Som følge heraf er Agenturet som noget nyt i den 4. jernba-
nepakke udpeget til at fremme en ensartet udvikling af
ERTMS i EU og til at bidrage til at sikre, at ERTMS-udstyr
opfylder de gældende specifikationer. I den nye agenturfor-
ordning og det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv har
Agenturet derfor fået en ny rolle samt beføjelser som
ERTMS-systemmyndighed i Unionen.
10
For at effektivisere og harmonisere processen for godken-
delse af fast ERTMS-udstyr på EU-plan skal Agenturet
fremadrettet godkende udbud vedrørende fast ERTMS-ud-
styr for at kontrollere, at de tekniske løsninger, der påtæn-
kes, er i fuld overensstemmelse med de relevante tekniske
specifikationer for interoperabilitet (TSI’er) og dermed er
fuldt interoperable. Agenturets godkendelse af udbuddet vil
indgå i den nationale sikkerhedsmyndigheds godkendelse af
infrastruktur. I Danmark er den nationale sikkerhedsmyn-
dighed Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det følger af artikel 16 i det omarbejdede interoperabilitets-
direktiv, at Agenturet før et udbud vedrørende fast ERTMS-
udstyr kontrollerer, at de tekniske løsninger, der påtænkes,
er i fuld overensstemmelse med de relevante tekniske speci-
fikationer for interoperabilitet (TSI’er) og dermed er fuldt
interoperable.
Ansøgningen om godkendelse af et udbud vedrørende fast
ERTMS-udstyr skal ledsages af et dossier, der indeholder a)
udkastet til udbudsbetingelser eller beskrivelsen af de tekni-
ske løsninger, der påtænkes, b) dokumentation for de betin-
gelser, der er nødvendige for delsystemets tekniske og
driftsmæssige kompatibilitet med de køretøjer, som forud-
sættes drevet i det relevante net, c) dokumentation for, at de
tekniske løsninger, der påtænkes, er i overensstemmelse
med de relevante tekniske specifikationer for interoperabili-
tet (TSI’er) og d) andre relevante dokumenter såsom udtalel-
ser fra de nationale sikkerhedsmyndigheder, verifikationser-
klæringer eller overensstemmelsesattester.
For at implementere de nye EU-regler om godkendelse af
ERTMS-udbud foreslås det at indsætte en bestemmelse i
jernbaneloven, der stiller krav om, at den, der udsender et
udbud om fast ERTMS-udstyr, før udbuddet skal anmode
om Agenturets godkendelse af, at de tekniske løsninger, der
påtænkes, er i fuld overensstemmelse med de relevante tek-
niske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er). Bestem-
melsen foreslås indført ved lovforslagets § 1, nr. 12, hvoref-
ter der foreslås indsat en ny § 60 b i jernbaneloven.
Da kravet om Agenturets godkendelse ikke skal forsinke
gennemførelsen af igangværende ERTMS-projekter, for
hvilke udbuds- eller kontraktindgåelsesprocessen er afsluttet
d. 16. juni 2019, følger det af det omarbejdede interoperabi-
litetsdirektiv, at disse projekter er undtaget fra kravet om
Agenturets godkendelse af udbuddet. Det samme gør sig
gældende indtil d. 16. juni 2031 for optioner i kontrakter,
der er indgået inden d. 16. juni 2016.
Det betyder, at Banedanmarks Signalprogram, hvor de dan-
ske signalanlæg udskiftes med fast ERTMS-udstyr, ikke bli-
ver omfattet af kravet om Agenturets godkendelse af udbud-
det.
Ansøgning om godkendelse af udbud skal indgives gennem
den elektroniske ansøgningsportal, der fungerer som en
"one-stop-shop" for behandling af anmodninger.
2.4. Elektronisk ansøgningsportal (one-stop-shop)
2.4.1. Gældende ret
Der gælder ikke i dag regler om, at virksomheder skal an-
vende en bestemt elektronisk løsning ved ansøgning om sik-
kerhedscertifikater eller ibrugtagningstilladelser til køretø-
jer. I dag ansøges der som hovedregel hos Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen via mail.
Ansøgning om sikkerhedscertifikater skal ske ved brug af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema, jf. be-
kendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgod-
kendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.
Ansøgning om ibrugtagningstilladelser til køretøjer kan ske
ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgnings-
skema, jf. bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om god-
kendelse af køretøjer på jernbaneområdet.
Agenturet behandler i dag ikke ansøgninger.
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det følger af det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og
det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv, at alle ansøgnin-
ger om EU-sikkerhedscertifikat samt køretøjsomsætningstil-
ladelser og typegodkendelser – uanset om der ansøges hos
Agenturet eller den nationale sikkerhedsmyndighed (i Dan-
mark er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) – skal indgi-
ves igennem en elektronisk ansøgningsportal, der drives af
Agenturet. Ansøgning om Agenturets godkendelse af udbud
vedrørende fast ERTMS-udstyr skal også indgives gennem
den elektroniske ansøgningsportal. Den elektroniske ansøg-
ningsportal fungerer således som en ”one-stop-shop” for be-
handling alle ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikat, køre-
tøjsomsætningstilladelser, typegodkendelser og godkendelse
af udbud vedrørende fast ERTMS-udstyr.
For at sikre gennemførelse af de omarbejdede direktivers
krav om anvendelse af den elektroniske ansøgningsportal
foreslås der med lovforslaget indført en pligt til at anvende
en elektronisk ansøgningsportal ved indgivelse af ansøgning
om EU-sikkerhedscertifikat, køretøjsomsætningstilladelse,
typegodkendelse og forhåndsgodkendelse af ERTMS-ud-
bud, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om en ny § 60 c.
Det foreslåede krav om, at ansøgningerne skal indgives digi-
talt til Agenturet henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige
udgangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til at
henvende sig til offentlige myndigheder. Det forvaltnings-
retlige udgangspunkt om formfrihed følger blandt andet af
lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a (L 72 til
lov nr. 215 af 22. april 2002), jf. Folketingstidende 2001-02
(2. samling), tillæg A. side 2067, hvoraf det fremgår, at bor-
gerne som udgangspunkt – det vil sige, hvor der ikke i lov-
givningen er fastsat særlige formkrav – har ret til at henven-
11
de sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker, forudsat
at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendel-
ser i denne form.
Det er alene de virksomheder, der er omfattet af direktiver-
ne, der skal søge gennem den elektroniske ansøgningsportal.
Det foreslås samtidig, at der indføres hjemmel til, at trans-
port-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om den elektroniske ansøgningsportal. Det er hensig-
ten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, bl.a.
hvornår en ansøgning anses for at være kommet frem til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og om fravigelse af kravet
om anvendelse af den elektroniske ansøgningsportal, så-
fremt der ikke udstedes EU-regler om disse forhold. Det
vurderes at være hensigtsmæssigt med sådanne regler f.eks.
i forhold til beregning af sagsbehandlingstider og i tilfælde
af, at der opstår tekniske problemer med den elektroniske
ansøgningsportal.
2.5. Andre aktørers ansvar på jernbaneområdet
2.5.1. Gældende ret
Jernbanelovens kapitel 11 indeholder regler om jernbanesik-
kerhed og interoperabilitet.
Det følger af jernbanelovens § 57, at jernbanevirksomheder
og infrastrukturforvaltere er ansvarlige for sikkerheden på
deres respektive del af jernbanesystemet. Infrastrukturfor-
valteren er endvidere ansvarlig for jernbanesikkerheden i ni-
veauoverkørsler med de anlæg, der er nødvendige til sikring
af vejtrafikken.
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv indeholder reg-
ler om udvikling og ledelse af jernbanesikkerheden. Der føl-
ger heraf bl.a. en række krav, som omfatter alle aktører, der
har potentiel indflydelse på sikker drift af Unionens jernba-
nesystem.
Direktivet stiller i artikel 4, stk. 4, som noget nyt krav om, at
andre aktører end jernbanevirksomheder og infrastrukturfor-
valtere, der har potentiel indflydelse på sikker drift af den
Europæiske Unions jernbanesystem - herunder fabrikanter,
vedligeholdelsesvirksomheder, ihændehavere, tjenesteydere,
ordregivere, transportvirksomheder, afsendere, modtagere,
lastevirksomheder, lossevirksomheder, påfyldningsvirksom-
heder og tømningsvirksomheder – skal iværksætte de nød-
vendige risikostyringsforanstaltninger, om nødvendigt i
samarbejde med andre aktører, og de skal sørge for, at del-
systemer, øvrigt udstyr, materiel eller tjenesteydelser, som
de leverer, opfylder de anførte krav og betingelser, således
at det er sikkert for den pågældende jernbanevirksomhed og/
eller infrastrukturforvalter at anvende det i driften.
Hvis disse andre aktører konstaterer eller underrettes om en
sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og konstrukti-
onsmæssige fejl eller funktionsfejl ved teknisk udstyr, her-
under også i strukturelt definerede delsystemer, skal de iføl-
ge artikel 4, stk. 5, inden for deres respektive kompeten-
ceområder dels træffe de nødvendige korrigerende foran-
staltninger for at udbedre den konstaterede sikkerhedsrisiko
og dels underrette de relevante involverede parter om risiko-
en for at sætte dem i stand til at træffe de nødvendige korri-
gerende foranstaltninger, som sikrer, at den Europæiske
Unions jernbanesystem til enhver tid opfylder sikkerheds-
kravene.
For at sikre implementering af artikel 4, stk. 4 og 5, i det
omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv foreslås det at ind-
føre en ny bestemmelse i jernbanelovens § 57, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, der pålægger andre aktører end jernba-
nevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der har potentiel
indflydelse på sikker drift af den Europæiske Unions jernba-
nesystem, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomhe-
der, ihændehavere, tjenesteydere, ordregivere, transportvirk-
somheder, afsendere, modtagere, lastevirksomheder, losse-
virksomheder, påfyldningsvirksomheder og tømningsvirk-
somheder at opfylde de krav, der følger af det omarbejdede
jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 4, stk. 4 og 5.
2.6. Oplysninger, Havarikommissionen skal fremsende til
Agenturet
2.6.1. Gældende ret
I Danmark er det nationale undersøgelsesorgan Havarikom-
missionen for Civil Luftfart og Jernbane (herefter benævnt
”Havarikommissionen”).
Det følger af jernbanelovens § 81, stk. 1, at Havarikommis-
sionen undersøger alvorlige ulykker på jernbaneområdet i
Danmark. Havarikommissionen kan desuden i medfør af
jernbanelovens § 81, stk. 2, undersøge øvrige ulykker og
hændelser på jernbaneområdet i Danmark.
Det følger endvidere af jernbanelovens § 81, stk. 3, at Hava-
rikommissionen kan iværksætte undersøgelser i forbindelse
med alvorlige ulykker, ulykker og hændelser på jernbane-
området i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske
myndighed anmoder herom.
2.6.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det følger af det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs
artikel 25, hvilke oplysninger der skal fremsendes til Agen-
turet. Det fremgår således bl.a. af bestemmelsen, at de natio-
nale undersøgelsesorganer skal underrette Agenturet, når
undersøgelsesorganerne træffer afgørelse om at indlede en
undersøgelse, og hvilke oplysninger denne underretning skal
indeholde.
12
Det fremgår af artikel 25, stk. 1, at inden syv dage efter, at
der er truffet afgørelse om at indlede en undersøgelse, un-
derretter undersøgelsesorganet Agenturet herom. Undersø-
gelsesorganet skal i den forbindelse oplyse om dato og tids-
punkt for tildragelsen; stedet og tildragelsens karakter; og
konsekvenser med hensyn til dræbte, tilskadekomne og ma-
terielle skader.
Underretningspligten skal være med til at sikre, at Agenturet
kan lette samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsmyn-
digheder, de nationale undersøgelsesorganer og de repræ-
sentative organer fra jernbanesektoren på EU-plan. Formålet
er dels at fremme bedste praksis, udveksling af relevante op-
lysninger og indsamling af jernbanerelaterede data dels at
overvåge det overordnede sikkerhedsniveau i Unionens jern-
banesystem.
For at bringe jernbaneloven i overensstemmelse med jernba-
nesikkerhedsdirektivet foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr.
21, at indføre et nyt stk. 4 i § 81, hvoraf det følger, at så-
fremt Havarikommissionen indleder en undersøgelse, skal
Havarikommissionen underrette Agenturet inden for syv
dag. Havarikommissionen skal i den forbindelse oplyse
Agenturet om dato og tidspunkt for tildragelsen; stedet og
tildragelsens karakter; og konsekvenser med hensyn til
dræbte, tilskadekomne og materielle skader.
2.7. Rammerne for Havarikommissionens undersøgelser
2.7.1. Gældende ret
De nærmere rammer for Havarikommissionens undersøgel-
ser fremgår af jernbanelovens §§ 82, 83, 85 og 86.
Det følger af jernbanelovens § 82, at når en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet er indtruffet i Danmark, skal
Havarikommissionen omgående underrettes herom af den
pågældende jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter.
Hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet sker i ud-
landet, skal en jernbanevirksomhed, der benytter dansk regi-
streret køretøj, omgående underrette Havarikommissionen
herom, jf. § 82, stk. 2. Det følger endvidere af stk. 3, at Tra-
fikstyrelsen (herefter Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen) om-
gående skal underrette Havarikommissionen om de ulykker
og hændelser på jernbaneområdet, som Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen bliver bekendt med.
Transportministeren (herefter Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeren) fastsætter i henhold til § 82, stk. 4, nærmere
regler om underretningspligt og rapportering af ulykker og
hændelser på jernbaneområdet.
Regler om underretningspligt og rapportering er nærmere
fastsat i bekendtgørelse nr. 1312 af 25. november 2015 om
underretning om og rapportering af ulykker og hændelser på
jernbaneområdet til Havarikommissionen for Civil Luftfart
og Jernbane.
Det følger herudover af jernbanelovens § 83, stk.1, at Hava-
rikommissionen bestemmer omfanget og formen for de un-
dersøgelser, der foretages i en anledning af en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2. Transport-,
Bygnings- og Boligministeren kan endvidere på ethvert tids-
punkt pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere
undersøgelser i en sag, jf. § 83, stk. 2. Havarikommissionen
kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der frem-
kommer nyt og væsentligt materiale i sagen, jf. § 83, stk. 3.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til jernbaneloven
§ 83, stk. 1, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), s.
79f, at Havarikommissionens undersøgelse skal gennemfø-
res under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed
for at blive hørt og underrettet om resultaterne.
Havarikommissionen har i henhold til jernbaneloven § 85,
stk. 2, ret til at registrere bevismateriale og i forståelse med
politiet at foretage fjernelse af vragdele, jernbaneinfrastruk-
tur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgel-
ser, målinger og kontrol.
Havarikommissionen kan endvidere fra alle relevante virk-
somheder og myndigheder forlange al dokumentation, der er
nødvendig for undersøgelsen, fremlagt, herunder oplysnin-
ger i dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplys-
ninger i retslægelige obduktionserklæringer, jf. jernbanelo-
vens § 86, stk. 1.
Havarikommissionen har i medfør af jernbanelovens § 88
adgang til uden retskendelse at foretage undersøgelse af kø-
retøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder
sig på privat område.
2.7.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv fastsættes en
række regler vedrørende rammerne for det nationale under-
søgelsesorgans undersøgelser.
Artikel 22, stk. 3, i direktivet vedrører pligten til at indberet-
te ulykker og hændelser til undersøgelsesorganet og til at vi-
derebringe alle tilgængelige oplysninger til undersøgelsesor-
ganet. Herudover forpligter bestemmelsen undersøgelsesor-
ganet til at træffe afgørelse om at indlede undersøgelsen
hurtigst muligt og senest to måneder efter modtagelse af
meddelelsen om ulykken eller hændelsen. Det følger af arti-
kel 22, stk. 3, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmel-
ser om, at jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og i
givet fald den nationale sikkerhedsmyndighed er forpligtet
til omgående at meddele ulykker og hændelser til undersø-
gelsesorganet og til at viderebringe alle tilgængelige oplys-
ninger.
Pligten til at meddele ulykker og hændelser til undersøgel-
sesorganet følger ligeledes af artikel 21, stk. 3, i det gælden-
de jernbanesikkerhedsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesik-
13
kerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om
udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv
2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet
og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur
samt sikkerhedscertificering. Pligten til at viderebringe alle
tilgængelige oplysninger er derimod ny og indført med det
omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv.
I artikel 22, stk. 3, fastsættes ligeledes, at undersøgelsesor-
ganet træffer afgørelse om at indlede undersøgelsen hurtigst
muligt og under alle omstændigheder senest to måneder ef-
ter modtagelse af meddelelsen om ulykken eller hændelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det i overensstemmel-
se ovenstående, at der i § 82 i jernbaneloven indsættes et nyt
stk. 4, hvoraf det følger, at de pågældende jernbanevirksom-
heder, infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen omgående videregiver alle tilgængelige oplysnin-
ger om ulykken eller hændelsen til Havarikommissionen.
Ligeledes foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 22, at der i
§ 82 indsættes et nyt stk. 5, som fastsætter, at Havarikom-
missionen hurtigst muligt og under alle omstændigheder se-
nest to måneder efter modtagelse af meddelelsen om ulyk-
ken eller hændelsen træffer afgørelse om at indlede undersø-
gelsen.
Artikel 23 i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv ve-
drører processuelle krav til undersøgelsesorganernes arbej-
de. Kravene vedrører dels forholdet og samarbejdet mellem
undersøgelsesorganerne, dels at undersøgelsesorganernes
undersøgelser skal gennemføres under størst mulig åbenhed,
så alle parter får mulighed for at blive hørt og underrettet
om resultaterne.
I dette afsnit behandles kravene om åbenhed. Kravene ved-
rørende undersøgelsesorganernes samarbejde behandles i de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.
Det fremgår af artikel 20, stk. 3, i direktivet, at undersøgel-
sesorganernes undersøgelser under ingen omstændigheder
vedrører spørgsmålet om placering af skyld eller erstat-
ningsansvar.
Det følger endvidere af direktivets artikel 23, stk. 3, at un-
dersøgelserne gennemføres under størst mulig åbenhed, så
alle parter får mulighed for at blive hørt og underrettet om
resultaterne. Den relevante infrastrukturforvalter og de rele-
vante jernbanevirksomheder, den nationale sikkerhedsmyn-
dighed, Agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadi-
gede genstande, fabrikanter, de involverede beredskabstje-
nester og repræsentanter for personale og brugere skal gives
mulighed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger
med henblik på at forbedre undersøgelsesrapportens kvali-
tet. Herudover skal undersøgelsesorganet også tage hensyn
til ofrenes og deres families rimelige behov og holde dem
underrettet om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at der i § 83 i
jernbaneloven indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at
Havarikommissionens undersøgelser ikke vedrører spørgs-
målet om placering af skyld eller erstatningsansvar.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 3, hvoraf
det fremgår, at Havarikommissionen skal give den relevante
infrastrukturforvalter, de involverede jernbanevirksomheder,
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Agenturet, ofrene og de-
res familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, in-
volverede beredskabstjenester og repræsentanter for perso-
nale og brugere mulighed for at fremlægge relevante tekni-
ske oplysninger med henblik på at forbedre undersøgelses-
rapportens kvalitet.
Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt stk. 4, hvoraf
det følger, at Havarikommissionen tager hensyn til ofrenes
og deres families rimelige behov og holder dem underrettet
om de fremskridt, der er gjort i undersøgelsen. Det foreslås
ligeledes, at der indsættes et nyt stk. 5, hvoraf følger, at Ha-
varikommissionen underretter og hører alle parter om under-
søgelsens resultater.
Det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 21, stk.
2, regulerer endvidere undersøgelsesorganernes adgang til
oplysninger og bevismateriale. Det fremgår således, at med-
lemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lov-
givning sørger for, at de myndigheder, der er ansvarlige for
en eventuel retslig efterforskning, samarbejder fuldt ud og
sikrer, at undersøgelsespersonalet hurtigst muligt har adgang
til oplysninger og bevismateriale, der er relevant for under-
søgelsen. Herudover indeholder bestemmelsen en liste over
en række oplysninger og beviser, som undersøgelsesperso-
nalet navnlig skal have adgang til.
Det fremgår af artikel 21, stk. 2, at undersøgelsespersonalet
hurtigst muligt skal have adgang til oplysninger og bevisma-
teriale, der er relevant for undersøgelsen. Det følger endvi-
dere, at undersøgelsespersonalet omgående skal have ad-
gang til ulykkes- eller hændelsesstedet samt til det involve-
rede rullende materiel, den relevante infrastruktur og trafik-
styrings- og signalanlæg. Herudover skal undersøgelsesper-
sonalet have ret til straks at registrere bevismateriale og fo-
retage kontrolleret fjernelse af vragdele, infrastrukturanlæg
eller komponenter til undersøgelses- eller analyseformål.
Det foreslås i overensstemmelse hermed i lovforslagets § 1,
nr. 25, at der i jernbanelovens § 85, stk. 2, indsættes ordet
»straks«, således at Havarikommissionen får ret til straks at
registrere bevismateriale og i forståelse med politiet at fore-
tage fjernelse af vragdele, jernbaneinfrastruktur, dele eller
indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger
og kontrol.
Endvidere foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 26, at der i
jernbanelovens § 86, stk. 1, indsættes ordene »og bevismate-
riale«, således at det præciseres, at Havarikommissionen
fremadrettet vil kunne forlange al dokumentation og bevis-
materiale, der er nødvendig for undersøgelsen, fremlagt fra
alle relevante virksomheder og myndigheder.
14
Formålet med ændringen er ikke at ændre retstilstanden,
men at præcisere bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse
med ordlyden af artikel 21, stk. 2, 1. pkt., i det omarbejdede
jernbanesikkerhedsdirektiv.
Det foreslås ligeledes i lovforslagets § 1, nr. 27, at der i § 88
i jernbaneloven indsættes ordet »omgående« og ordene
»samt trafikstyrings- og signalanlæg«, således at Havari-
kommissionen omgående vil skulle have adgang til at fore-
tage undersøgelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur samt
trafikstyrings- og signalanlæg, uanset om disse befinder sig
på privat område.
2.8. Samarbejde mellem undersøgelsesorganer
2.8.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 95, stk. 1, at Havarikommis-
sionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater
kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang
Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil. Havarikommis-
sionen kan ligeledes, hvor den finder det nødvendigt, beslut-
te, at sagkyndige kan deltage i Havarikommissionens arbej-
de, jf. § 95, stk. 2.
2.8.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv regulerer en
række nye forhold vedrørende de nationale undersøgelsesor-
ganernes samarbejde.
Det fremgår af direktivets artikel 22, stk. 5, at undersøgel-
sesorganerne om nødvendigt, og forudsat at det ikke under-
graver undersøgelsesorganets uafhængighed, kan anmode
undersøgelsesorganer fra andre medlemsstater eller Agentu-
ret om at bistå med ekspertise eller foretage tekniske inspek-
tioner, analyser eller evalueringer.
Direktivets artikel 23, stk. 1, vedrører undersøgelsesorganer-
nes samarbejde, herunder hvornår undersøgelsesorganer for-
pligtes til at invitere andre undersøgelsesorganer til at delta-
ge i undersøgelserne, hvilke beføjelser, de indbudte under-
søgelsesorganer skal tillægges, og de oplysninger de indbud-
te undersøgelsesorganer skal have adgang til.
I henhold til artiklen skal en ulykke eller hændelse undersø-
ges af undersøgelsesorganet i den medlemsstat, hvori ulyk-
ken eller hændelsen indtraf. Hvis det ikke er muligt at fast-
slå, i hvilken medlemsstat den indtraf, eller hvis den indtraf
på eller tæt ved grænsen mellem to medlemsstater, aftaler de
relevante undersøgelsesorganer, hvilket af organerne der
skal gennemføre undersøgelsen, eller de aftaler at gennem-
føre den i gensidigt samarbejde. I første tilfælde får det an-
det undersøgelsesorgan mulighed for at deltage i undersø-
gelsen og modtager alle oplysninger om resultaterne.
Det følger endvidere af artiklen, at undersøgelsesorganer fra
andre medlemsstater i givet fald indbydes til at deltage i en
undersøgelse, hvis en jernbanevirksomhed, som er etableret
og godkendt i én af disse medlemsstater, er impliceret i
ulykken eller hændelsen, eller hvis et køretøj, der er regi-
streret eller vedligeholdes i en af disse medlemsstater, er im-
pliceret i ulykken eller hændelsen. Undersøgelsesorganer fra
indbudte medlemsstater tillægges derudover de fornødne be-
føjelser, så de efter anmodning kan være med til at indsamle
bevismateriale til en anden medlemsstats undersøgelsesor-
gan.
Det fremgår også af artiklen, at undersøgelsesorganer fra
indbudte medlemsstater skal have adgang til de fornødne
oplysninger og det fornødne bevismateriale, så de kan delta-
ge reelt i undersøgelsen under overholdelse af de nationale
love vedrørende retslige procedurer.
Jf. lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås ordlyden af jernbanelo-
vens § 95 på den baggrund tilpasset på sådan vis, at der tag-
es højde for bestemmelserne i det omarbejdede jernbanedi-
rektiv.
I overensstemmelse med direktivets artikel 22, stk. 5 og arti-
kel 23, stk. 1 foreslås det derfor, at § 95, stk. 1, i jernbanelo-
ven affattes således, at Havarikommissionen skal beslutte, at
repræsentanter for fremmede stater kan deltage i Havari-
kommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale
har forpligtet sig hertil, og forudsat at deltagelsen ikke un-
dergraver Havarikommissionens uafhængighed.
Det følger herudover af direktivets artikel 22, stk. 7, 1. af-
snit, at undersøgelsesorganerne udveksler synspunkter og
erfaringer med henblik på at udvikle fælles undersøgelses-
metoder, udarbejde fælles principper for opfølgningen af an-
befalinger på sikkerhedsområdet og tilpasse sig den tekniske
og videnskabelige udvikling.
Undersøgelsesorganerne skal med støtte fra Agenturet i
overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, i forordning (EU)
2016/796 udarbejde et peerevalueringsprogram, hvor alle
undersøgelsesorganer opfordres til at deltage med henblik
på at overvåge deres effektivitet og uafhængighed, jf. artikel
22, stk. 7, 3. afsnit. Undersøgelsesorganerne offentliggør
med støtte fra det sekretariat, beskrevet i artikel 38, stk. 2, i
forordning (EU) 2016/796 det fælles peerevalueringspro-
gram og evalueringskriterierne og en årlig rapport om pro-
grammet, der fremhæver de identificerede stærke sider og
forslag til forbedringer. Peerevalueringsrapporterne frem-
sendes til alle undersøgelsesorganer og til Agenturet. Rap-
porterne offentliggøres på frivillig basis.
I overensstemmelse hermed foreslås det, jf. lovforslagets §
1, nr. 33, at der i jernbaneloven indsættes § 95 a, hvoraf det
fremgår, at Havarikommissionen udveksler synspunkter og
erfaringer med de andre undersøgelsesorganer, og at Havari-
kommissionen kan deltage i det fælles europæiske peereva-
lueringsprogram.
2.9. Rapportering og årsberetning
15
2.9.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 93, stk. 1, at Havarikommis-
sionen udarbejder en rapport om undersøgelsens resultater
med eventuelle anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold
m.v., når Havarikommissionen afslutter en undersøgelse.
Rapporten sendes til transport-, bygnings- og boligministe-
ren og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Rapporten offent-
liggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Så-
fremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport,
skal denne beslutning offentliggøres.
Havarikommissionen kan undlade at udarbejde en rapport
og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse, når omfanget
af den foretagne undersøgelse taler derfor, jf. § 93, stk. 2.
Såfremt tranport-, bygnings- og boligministeren pålægger
Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser
eller i tilfælde af, at Havarikommissionen genoptager en un-
dersøgelse som følge af, at der er fremkommet nyt og væ-
sentlig materiale i sagen, udarbejder Havarikommissionen
en rapport eller redegørelse i overensstemmelse med be-
stemmelsens stk. 1 og 2.
2.9.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det følger af det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs
artikel 24, stk. 1, at der for en undersøgelse af en ulykke el-
ler hændelse skal udarbejdes rapporter i passende form i for-
hold til ulykkens eller hændelsens karakter og alvor og un-
dersøgelsesresultaternes relevans. I rapporterne oplyses for-
målet med undersøgelsen, og rapporten indeholder i givet
fald anbefalinger på sikkerhedsområdet.
Rapporten skal offentliggøres, og rapporten, herunder anbe-
falinger på sikkerhedsområdet, fremsendes til de relevante
parter og til de berørte organer og parter i andre medlems-
stater, jf. artikel 24, stk. 2. Kommissionen bemyndiges til
ved hjælp af gennemførelsesretsakter at fastlægge rapporte-
ringsstrukturen, der skal følges så nøje som muligt.
Det følger endvidere af direktivets artikel 24, stk. 2, at hvis
den endelige rapport ikke kan offentliggøres inden for 12
måneder, udsender undersøgelsesorganet en foreløbig erklæ-
ring som minimum på hver årsdag for ulykken med nærme-
re oplysninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og
eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at der i jernbane-
lovens § 93, stk. 1, indsættes et pkt. 5, hvoraf det fremgår, at
såfremt Havarikommissionen ikke kan offentliggøre den en-
delige rapport inden for 12 måneder, udsender Havarikom-
missionen en foreløbig erklæring som minimum på hver års-
dag for ulykken med nærmere oplysninger om fremskridt i
relation til undersøgelsen og eventuelle sikkerhedsspørgs-
mål, der er blevet rejst.
Det følger af direktivets artikel 24, stk. 2, at rapporten, her-
under anbefalinger på sikkerhedsområdet, fremsendes til de
i direktivets artikel 23, stk. 3, nævnte relevante parter og til
berørte organer og parter i andre medlemsstater. Undersø-
gelsen gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle par-
ter får mulighed for at blive hørt og underrettet om resulta-
terne. Den relevante infrastrukturforvalter og de relevante
jernbanevirksomheder, den nationale sikkerhedsmyndighed,
Agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadigede
genstande, fabrikanter, de involverede beredskabstjenester
og repræsentanter for personale og brugere skal gives mulig-
hed for at fremlægge relevante tekniske oplysninger med
henblik på at forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
Der følger endvidere af direktivets artikel 25, stk. 2, at un-
dersøgelsesorganet fremsender en kopi til Agenturet af de
endelige rapporter og den årlige rapport.
For at bringe jernbanelovens § 93 om undersøgelsesrappor-
ter i overensstemmelse med direktivets ordlyd ændres be-
stemmelsen, således at det fremgår, at rapporten ud over
transport-, bygnings- og boligministeren og Trafik-, Bygge-
Boligstyrelsen ligeledes skal sendes til Agenturet, relevante
parter, til de berørte organer og parter i andre medlemssta-
ter.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 29, at der i § 93,
stk. 1, 2. pkt., i jernbaneloven efter ”transportministeren”
indsættes: ”, Agenturet, relevante parter, til de berørte orga-
ner og parter i andre medlemsstater”.
2.10. Anbefalinger på sikkerhedsområdet
2.10.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 93, stk. 1, at Havarikommis-
sionen udarbejder en rapport om undersøgelsens resultater
med eventuelle anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold
m.v., når Havarikommissionen afslutter en undersøgelse.
Rapporten sendes til transport-, bygnings- og boligministe-
ren og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Rapporten offent-
liggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Så-
fremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport,
skal denne beslutning offentliggøres.
Det følger endvidere af jernbanelovens § 97, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen mindst én gang om året giver til-
bagemelding til Havarikommissionen om, hvilke foranstalt-
ninger der er gennemført eller planlagt som resultat af anbe-
falinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
2.10.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af artikel 26 i det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektiv, at en anbefaling på sikkerhedsområdet udstedt
af et undersøgelsesorgan under ingen omstændigheder giver
formodning om skyld eller erstatningsansvar for en ulykke
eller en hændelse. Anbefalinger stiles til den nationale sik-
kerhedsmyndighed eller, hvis det er nødvendigt på grund af
anbefalingens karakter, til Agenturet, til andre organer eller
16
myndigheder i den berørte medlemsstat eller til andre med-
lemsstater.
Herudover indeholder bestemmelsen en forpligtelse til at
medlemsstaterne, deres nationale sikkerhedsmyndigheder og
Agenturet inden for deres kompetenceområder træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt
hensyn til undersøgelsesorganernes anbefalinger på sikker-
hedsområdet, og at de i givet fald følges op af korrigerende
foranstaltninger. Direktivets artikel 26, stk. 3, forpligter
dem, som anbefalingerne er stilet til, med jævne mellemrum
at give tilbagemeldinger til undersøgelsesorganet om, hvilke
foranstaltninger der er truffet eller planlagt som resultat af
en given anbefaling.
Direktivet fastsætter således en pligt for bl.a. Agenturet og
andre myndigheder og organer, som Havarikommissionen
har stilet anbefalinger til, at give Havarikommissionen en
tilbagemelding om, hvilke foranstaltninger der er truffet el-
ler planlagt som resultat af en given anbefaling. Jernbanelo-
vens § 97 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilbage-
meldinger til Havarikommissionen bør således ændres med
henblik på at implementere udvidelsen af den organisations-
kreds, der er forpligtet til at give tilbagemeldinger til Hava-
rikommissionen.
Jernbanelovens § 97 fastsætter, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen er forpligtet til at give disse tilbagemeldinger
mindst én gang om året. Det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektiv fastsætter dog ikke samme tidsmæssige ramme
for tilbagemeldinger fra Agenturet og andre myndigheder og
organer, hvor der i stedet henvises til, at disse tilbagemel-
dinger skal gives med jævne mellemrum. Der foreslås derfor
indført et særskilt stykke i § 97, der relaterer sig til Agentu-
ret og andre myndigheder og organer, hvori der fastsættes
samme tidsmæssige ramme for tilbagemeldinger til Havari-
kommissionen som angivet i direktivet, da det ikke er hen-
sigtsmæssigt, at et EU-organ kan underlægges strengere for-
pligtelser i national lov, end der er angivet på EU-retligt ni-
veau.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 28, at der i
jernbanelovens § 93, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., som
foreskriver, at anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen, og hvis det er nødvendigt på grund af anbefa-
lingens karakter til Agenturet, til andre organer eller myn-
digheder i den berørte medlemsstat eller til andre medlems-
stater.
Herudover foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 31, at der i §
93 i jernbaneloven indsættes et nyt stk. 4, som foreskriver,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de organer og myn-
digheder, som anbefalinger efter § 93, stk. 1, måtte være sti-
let til, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
der tages behørigt hensyn til Havarikommissionens eller an-
dre undersøgelsesorganers anbefalinger på sikkerhedsområ-
det, og at de i givet fald følges op af korrigerende foranstalt-
ninger.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 34, at der i §
97 i jernbaneloven indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det følger,
at Agenturet og andre myndigheder eller organer, til hvem
der er stilet anbefalinger, med jævne mellemrum giver Ha-
varikommissionen tilbagemelding om, hvilke foranstaltnin-
ger der er truffet eller planlagt som resultat af en given an-
befaling.
2.11. Konsekvenser af, at bybaner undtages fra direktiver-
ne
2.11.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 1, nr. 3, at bybaner er
et samlebegreb for metro, letbaner og S-baner. Bybaner ud-
fører transport i byer og forstæder og kører i deres eget sy-
stem eller er funktionsmæssigt adskilt fra resten af jernbane-
nettet.
I dag kan den enkelte medlemsstat selv vælge, om bybaner
skal være omfattet af reglerne i det gældende jernbanesik-
kerhedsdirektiv og interoperabilitetsdirektiv. I jernbanelo-
ven er fastsat regler, der betyder, at bybanerne er omfattet af
hovedparten af jernbanesikkerhedsdirektivet, mens de ikke
er omfattet af reglerne i interoperabilitetsdirektivet, herun-
der de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er).
Jernbaneloven gælder med visse undtagelser for bybaner.
F.eks. er bybanerne undtaget fra reglerne om markedsad-
gang, jf. jernbanelovens § 2, stk. 3. Herudover findes der en
bemyndigelse i jernbanelovens § 39, der giver transport-,
bygnings- og boligministeren mulighed for at fastsætte sær-
lige regler om bybaner. Det kan f.eks. være om beløbsstør-
relser for ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts-
og trafikstyringsregler, tekniske krav og helbreds- og kom-
petencekrav for bybaneførere. Herudover kan ministeren
fastsætte regler om særlige forhold for letbaner, der er skin-
nebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens
regler og i eget tracé.
2.11.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Bybaner er ikke omfattet af det omarbejdede jernbanesik-
kerhedsdirektiv og det omarbejdede interoperabilitetsdirek-
tiv. Baggrunden for nu at undtage bybaner helt fra direkti-
vernes anvendelsesområde er, at disse systemer ikke behø-
ver at være interoperable. For at ensrette og lette gennemfø-
relsen af det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv har
begge direktiver fået samme anvendelsesområde.
Det forhindrer dog ikke medlemsstaterne i frivilligt at an-
vende direktivernes bestemmelser eller begreber på metro-
systemer og andre lokale systemer, hvis de finder det hen-
sigtsmæssigt. I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne undla-
de at anvende forpligtelser såsom meddelelsen af nationale
forskrifter og rapportering.
17
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anser den gæl-
dende regulering af bybaner i jernbaneloven for hensigts-
mæssig. Det forhold, at det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektiv og det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv
ikke fremover finder anvendelse for bybaner, bør derfor ef-
ter ministeriets opfattelse ikke medføre, at der ikke fastsæt-
tes krav for bybaner. Lovforslaget viderefører derfor i al væ-
sentlighed de regler og krav, der er fastsat for bybaner i jern-
baneloven i dag.
For at videreføre den gældende retstilstand er det imidlertid
nødvendigt at foretage visse konsekvensrettelser og indsætte
nye bestemmelser, som alene gælder for bybaner. Dette
skyldes, at en række beføjelser og kompetencer som nævnt i
pkt. 1 overgår til Agenturet. Lovforslaget indeholder derfor
nye bestemmelser, der viderefører reglerne om, at bybaner
skal have et sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendel-
se udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ligesom det
også fremover vil kræve godkendelse fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur og køretøjer i
brug på en bybane (såkaldte ibrugtagningstilladelser).
Ministeren bemyndiges også fremover til at kunne fastsætte
nærmere regler om særlige forhold for bybaner, herunder
om bl.a. sikkerhedscertifikatet, sikkerhedsgodkendelsen og
ibrugtagningstilladelser. Disse bemyndigelser gør det muligt
at fastsætte lempeligere krav til at opnå sikkerhedscertifika-
ter, sikkerhedsgodkendelse m.v., end hvad tilfældet er i dag,
hvor bybanerne følger det gældende jernbanesikkerhedsdi-
rektiv. Det vil sige, at der for bybaner kan udmøntes et selv-
stændigt, sammenhængende og i forhold til den europæiske
lovgivning uafhængigt godkendelsessystem.
Der henvises særligt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 6-7, om
forslaget til ændring af jernbanelovens § 2, stk. 3, og de
foreslåede §§ 39-39 c.
2.12. Afbureaukratisering af procedurekrav for godkendel-
se af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler
2.12.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 61, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen godkender henholdsvis de sikkerhedsregler, som
infrastrukturforvalteren udarbejder, og de trafikale sikker-
hedsregler, som både infrastrukturforvalteren og jernbane-
virksomheden udarbejder. I § 61, stk. 2 er der imidlertid åb-
net for muligheden for, at infrastrukturforvalteren kan udar-
bejde og ændre egne sikkerhedsregler uden Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens godkendelse, hvis de opfylder en række
krav til sikkerhedsledelsessystemet. Disse krav fastsættes i
medfør af § 61, stk. 3. Der er ikke fastsat krav i henhold til §
61, stk. 3 i dag.
Der findes ikke hjemmel til, at jernbanevirksomheder og in-
frastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre egne trafikale
sikkerhedsregler uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
godkendelse.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i henhold til jernba-
nelovens § 64 kræve, at jernbanevirksomheder eller infra-
strukturforvaltere, der ansøger om godkendelse af køretøjer,
jernbaneinfrastruktur eller sikkerhedsregler, skal bruge en
uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med ansøg-
ning om godkendelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
godkender og fører tilsyn med uafhængige tredjeparter og
kan fastsætte regler om godkendelse af, og krav til, en uaf-
hængig tredjeparts vurderinger.
2.12.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at afbu-
reaukratisere forvaltningen af sikkerhedsregler og trafikale
sikkerhedsregler, herunder at etablere forudsætningerne for,
at virksomhedernes selvforvaltning af sikkerhedsregler og
trafikale sikkerhedsregler kan finde sted. Afbureaukratise-
ringen tager sigte på alle virksomheder på jernbaneområdet,
der udarbejder sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsreg-
ler samtidig med, at det nuværende sikkerhedsniveau beva-
res.
I den gældende lovgivning er der allerede i dag mulighed
for, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvordan infra-
strukturforvaltere kan udarbejde nye samt ændre eksisteren-
de sikkerhedsregler i henhold til deres sikkerhedsledelsessy-
stem, således at der ikke kræves godkendelse hos Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.
Den samme mulighed findes imidlertid ikke for de trafikale
sikkerhedsregler i dag.
Målet med lovforslaget er derfor at ligestille de to typer sik-
kerhedsregler, således at der også åbnes for muligheden for,
at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder selv kan
forvalte trafikale sikkerhedsregler på lige fod med de almin-
delige sikkerhedsregler.
Denne selvforvaltning opnås ved, at transport-, bygnings- og
boligministeren får mulighed for at fastsætte de overordnede
krav til tekniske og trafikale sikkerhedsregler, herunder de
hensyn, som begge typer sikkerhedsregler samt sikkerheds-
ledelsessystemet skal opfylde for at sikre, at selvforvaltnin-
gen gennemføres på en sådan måde, at det nuværende sik-
kerhedsniveau bevares. Overholdelse af de fastsatte krav
sikres derudover ved, at det vil indgå som en fast del af Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsens løbende tilsyn med de en-
kelte virksomheder.
Etablering af selvforvaltning af sikkerhedsregler og trafikale
sikkerhedsregler vurderes endvidere at harmonere med det
grundlæggende princip i EU-lovgivningen på jernbaneområ-
det om, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
selv er ansvarlige for sikkerheden på deres del af jernbane-
systemet, samt at håndteringen af jernbanesikkerhed bør ske
i et sikkerhedsledelsessystem.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i medfør af den gæl-
dende jernbanelov stille krav om, at der skal bruges en uaf-
18
hængig tredjeparts vurdering i forbindelse med ansøgning
om godkendelse af sikkerhedsregler og trafikale sikkerheds-
regler. Det foreslås at konsekvensrette den gældende § 64,
så denne bestemmelse også fremover vil gælde for de sik-
kerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler, som fremover
vil blive selvforvaltet og dermed ikke myndighedsgodkendt.
Det vil ske ved, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirk-
somheder kan forpligtes til at bruge en uafhængig tredje-
parts vurdering i forbindelse med, at en ændring eller udar-
bejdelse af en ny sikkerhedsregel eller trafikal sikkerhedsre-
gel har væsentlig betydning for jernbanesikkerheden.
På den baggrund foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13-14 en
nyaffattelse af jernbanelovens § 61 og en konsekvensæn-
dring af jernbanelovens § 64.
2.13. Krydsning af perronovergange
2.13.1. Gældende ret
Det følger af jernbanelovens § 41, at infrastrukturforvalte-
rens og jernbanevirksomhedens område omfatter stations-
områder, banelinjer med tilhørende skråninger, banketter og
grøfter, broer, tunneler, højbaner, arbejdspladser og andre
anlæg, tog og andre køretøjer og forpladser og adgangsveje
til stationer og jernbanefærgesteder, hvor disse ejes af jern-
banevirksomheden eller ejes eller forvaltes af infrastruktur-
forvalteren.
Det følger endvidere af jernbanelovens § 46, at ingen må
færdes eller lade dyr færdes på de områder, der er nævnt i §
41, og som ikke er åbne for offentligheden, uden infrastruk-
turforvalterens eller jernbanevirksomhedens tilladelse. En-
hver, som overtræder forbuddet vil i medfør af jernbanelo-
vens § 116, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder.
Uautoriseret og uhensigtsmæssig færden i og ved jernbane-
arealer, der ikke er åbne for offentligheden, vil således alle-
rede efter den nuværende jernbanelov kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil fire måneder.
Perronovergange er imidlertid ikke omfattet af strafbestem-
melsen i jernbanelovens § 46, da perronovergange er åbne
for offentligheden.
Det følger derimod af jernbanelovens § 42, stk. 1, at enhver,
der søger adgang til eller opholder sig på de områder, der er
nævnt i § 41, og som er åbne for offentligheden, skal rette
sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og sikker-
hed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som
ved opslag eller på anden hensigtsmæssig måde er bekendt-
gjort af virksomheden. Det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til jernbanelovens § 42, stk. 1, jf. Folketingstidende
2014-15 (1. samling), s. 57, at det er et krav for virksomhe-
den, at personalet oplyser om forskrifterne, eller at forskrif-
terne eksempelvis er bekendtgjort ved opslag for at sikre, at
der opnås bredt kendskab til forskrifterne. Til de områder,
der er nævnt i § 41, hører bl.a. stationsområder.
De fleste virksomheder, der har offentligt tilgængelige om-
råder, offentliggør forskrifter til opretholdelse af orden og
sikkerhed på deres hjemmesider eller ved opslag på selve
området. Dette er særligt vigtigt, hvor der er tale om andre
og strengere forskrifter end de, der naturligt følger af ophold
i det offentlige rum.
2.13.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at sikre, at
der sker så få ulykker og hændelser som muligt, når folk
krydser perronovergang, idet der kommer tog. Dette foreslås
sikret ved at øge opmærksomheden på de farer, som er for-
bundet med krydsning af perronovergange i niveau med
skinnerne.
På trods af de farer, som er forbundet med at krydse en per-
ronovergang, er det i dag ikke forbudt at krydse en perrono-
vergang, når et tog nærmer sig, eller når det ved signal er in-
dikeret, at et tog nærmer sig. Personer er ligeledes ikke ved
lov forpligtede til at udvise særlig forsigtighed, når de skal
passere en perronovergang eller til at krydse perronoverga-
nen uden unødig ophold.
Krydsning af jernbaneoverkørsler, der er åben for alminde-
lig færdsel, er i dag reguleret i færdselsloven. Det følger af
færdselslovens § 5, stk. 1, at trafikanter, der skal passere
jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel
over jernbaneoverkørsel må endvidere ikke finde sted, når
det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal af-
passe hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan
ske før sporene, og når sporene passeres, skal dette ske uden
unødigt ophold. Det følger endvidere af § 5, stk. 2, at trafik-
anter ikke må passere jernbaneoverkørsel, når pligt til
standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, når bomme er
lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller når
jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Krydsning af jernbanen via jernbaneoverkørsler, som er
åben for almindelig færdsel, er karakteriseret ved, at trafik-
anter passerer jernbanesporene i samme niveau, som toget
kører. Det samme gør sig gældende, når personer krydser
perronovergange, da personer også passerer jernbanesporene
i samme niveau, som toget kører. Færdselslovens § 5, stk. 1,
finder imidlertid kun anvendelse ved trafikanters krydsning
af jernbaneoverkørsler. Der findes ikke en tilsvarende be-
stemmelse, som regulerer krydsning af perronovergange.
På denne baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 8,
at personer forpligtes til at udvise særlig forsigtighed, når de
krydser perronovergange, og at krydsning af perronovergan-
ge skal ske uden unødigt ophold. Det foreslås endvidere, at
der indføres et eksplicit forbud i jernbaneloven mod at kryd-
se perronovergange, når det kan ses eller høres, at tog nær-
mer sig, når advarsel om, at tog nærmer sig er tilkendegivet
ved signalanlæg, eller når jernbanens personale tilkendegi-
ver, at tog nærmer sig.
19
Ved særlig forsigtighed forstås, at en person, der vil krydse
en perronovergang på niveau med jernbaneskinnerne, skal
orientere sig grundigt, inden denne krydser overgangen. Per-
sonen skal ligeledes sikre sig, at krydsning af perronover-
gangen kan ske uhindret, og at krydsningen ikke sker med
risiko for eget eller andres liv eller velbefindende.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på samtlige perronover-
gange, der er på niveau med jernbaneskinnerne, uanset hvor
tydeligt der ved de enkelte perronovergange gøres opmærk-
som på farerne ved at krydse perronovergange. Der findes
således på nogle stationer signalanlæg, der med lys og lyd
advarer om, at et tog nærmer sig, på andre er risikoen ved
krydsning af perronovergange indikeret ved advarselsskilte,
mens risikoen på andre stationer hverken er markeret ved
skiltning eller signalanlæg.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på krydsning af jern-
banespor via gangbro eller tunnel eller andre overgange,
som ikke er i niveau med skinnerne.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse
om krydsning af perronovergange sanktioneres med bøde,
jf. den foreslåede § 120 a. Formålet med at indføre regel om
sanktionering med bøde er at skærpe folks opmærksomhed i
forhold til farerne ved at krydse en perronovergang og hin-
dre personers krydsning af perronovergange i de i bestem-
melsen nævnte tilfælde
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, at den, der over-
træder færdselslovens § 5 om passage af jernbaneoverkørs-
ler som udgangspunkt straffes med bøde. Bøder for overtræ-
delse af færdselsloven og for overtrædelse af forskrifter, der
udstedes i medfør af færdselsloven, udmåles til 1.000 kr. el-
ler beløb derover, som er delelige med 500, jf. færdselslo-
vens § 118 a. For gående og førere af cykel, hestekøretøj el-
ler hest udmåles bøder dog til 700 kr. eller derover og for
personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover.
Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 47, at
bøden følger udmåling af bøde ved en gåendes passage over
en jernbaneoverkørsel i de i færdselslovens § 5 angivne til-
fælde, og dermed fastsættes til 700 kr. og for personer med
særligt lav indtægt til 500 kr. Særligt lav indtægt forstås i
den forbindelse som en indtægt, der er væsentligt mindre
end dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Hvis en
persons indtægt udgør mindre end ca. ¾ af dagpengebeløbet
bør der ske nedsættelse af bøden.
Det foreslås endvidere, at bøden for krydsning af perrono-
vergang i de i den foreslåede § 47 a angivne tilfælde kan
fastsættes højere ved gentagne overtrædelser af forbuddet i
bestemmelsen.
2.14. Justering af afgiftssatserne på jernbaneområdet
2.14.1. Gældende ret
Jernbanevirksomheder, virksomheder, der er certificerede
efter jernbanelovens § 11, og infrastrukturforvaltere, herun-
der bybaner, betaler afgift for udførelse af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens tilsyn, herunder med sikkerhedscertifika-
ter og sikkerhedsgodkendelser. Afgiften består af et grund-
beløb og en aktivitetsafgift.
Udgifterne forbundet med Jernbanenævnets drift finansieres
af de jernbanevirksomheder, som Jernbanenævnet fører til-
syn med. Afgiften består af en aktivitetsafgift.
2.14.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer en øget aktivi-
tetsmængde som følge af implementeringen af 4. jernbane-
pakke, ligesom Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer
at skulle føre tilsyn med en række nye aktører, hvis ansøg-
ning i øjeblikket er under behandling i Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen. Med gældende afgiftssatser forventer Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen derfor, at afgiftsordningen fra
2019 løbende vil generere et underskud. Der er i øjeblikket
en akkumuleret opsparing, som løbende forventes nedbragt
med de nuværende afgiftssatser. På lang sigt risikerer styrel-
sens tilsynsaktiviteter dog ikke at have tilstrækkelig finan-
siering, da der forventes genereret et løbende underskud.
På den baggrund foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 37-39,
at justere de gældende satser i § 109 for Trafik- Bygge- og
Boligstyrelsens tilsyn.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har genberegnet satserne,
således at der forventes balance mellem omkostninger og
indtægter fremover. Da der er en vis usikkerhed forbundet
med at estimere udviklingen i branchen i de kommende 5-10
år, foreslås det at indføre hjemmel til tilbagebetaling, hvor-
efter det vil være muligt at tilbageføre eventuelt akkumule-
ret overskud i afgiftsordningen til de virksomheder, der har
indbetalt. En tilsvarende hjemmel til tilbagebetaling findes
for de afgiftsbelagte opgaver i taxiloven. Såfremt det viser
sig, at der er balance mellem omkostninger og indtægter
med de foreslåede satser, kan det overvejes at tilbagebetale
hele eller dele af den eksisterende opsparing på en gang. En
sådan model ses som hensigtsmæssig, idet det allerede ak-
kumulerede overskud i givet fald vil kunne tilbageføres hur-
tigt til brugerne.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har overvejet en alternativ
beregningsmodel, hvor den eksisterende opsparing nedbrin-
ges via et årligt underskud på ordningen. En sådan model
ses ikke som hensigtsmæssig. Derfor foreslås i stedet en mo-
del, hvor der forventes balance mellem omkostninger og
indtægter, og hvor den allerede eksisterende opsparing kan
tilbagebetales hurtigt til de virksomheder, der har indbetalt.
Jernbanenævnets afgift dækker omkostningerne til nævnets
drift. Der forventes ultimo 2018 at være en akkumuleret op-
sparing i afgiftsordningen, som forventes øget i de kommen-
20
de år. Dette skyldes, at nævnets omkostninger er lavere end
forudsat ved den seneste afgiftsfastsættelse.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 40-42, at sænke
afgiftsniveauet for Jernbanenævnet, således at der i højere
grad end i dag er overensstemmelse mellem omkostninger
og indtægter. Det foreslåede afgiftsniveau indebærer, at den
forventede akkumulering af opsparingen mindskes, men at
nævnet fortsat vil kunne håndtere store tidsbegrænsede sag-
er. Det foreslås samtidig at indføre hjemmel til tilbagebeta-
ling, hvorefter det vil være muligt at tilbageføre eventuelt
akkumuleret overskud i ordningen til de virksomheder, der
har indbetalt. En tilsvarende hjemmel til tilbagebetaling fin-
des for de afgiftsbelagte opgaver i taxiloven.
Justeringen af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens afgift og
sænkningen af Jernbanenævnets afgift forventes samlet at
være omkostningsneutral for den samlede jernbanebranche.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Kravet om anvendelse af en elektronisk ansøgningsportal
som en "one-stop-shop" vil kunne medføre yderligere admi-
nistration for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, idet al kor-
respondance vedrørende de berørte områder vil skulle fore-
gå via ansøgningsportalen og samtidig journaliseres i natio-
nale systemer. På samme måde kan den fremtidige bistand
til Agenturet tænkes at udgøre en mindre stigning i Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens administrative arbejde. Denne
stigning må formodes at modsvares af, at Agenturet overta-
ger dele af den sagsbehandling, der varetages af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen i dag.
Da de berørte områder er afgifts- og gebyrdækkede, vurde-
res det ikke at medføre øgede økonomiske konsekvenser af
betydning for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Indføring og oplæring i brugen af portalen kan have mindre
administrative konsekvenser for Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen.
Det foreslåede krav om godkendelse af ERTMS-udbud for-
ventes ikke at få betydning for Banedanmarks signalpro-
gram, hvor de danske signalanlæg udskiftes med fast
ERTMS-udstyr, idet dette projekt er så langt fremme, at det
kan undtages fra kravet om Agenturets godkendelse af ud-
buddet.
De nye regler om godkendelse af køretøjer vil kunne medfø-
re øgede administrative byrder for Banedanmark i forbindel-
se med godkendelse af deres egne køretøjer.
Udvidelsen af muligheden for at indføre regler, der afbu-
reaukratiserer procedurereglerne, forventes at medføre en
administrativ lettelse for Banedanmark på længere sigt. Med
lovforslaget foreslås alene hjemmel til at indføre en sådan
ordning. De nærmere konsekvenser af ordningen vil derfor
blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af reglerne.
Betragtningerne vedrørende køretøjer og afbureaukratisering
gælder tilsvarende for privatbanerne.
Lovforslagets bestemmelser om justering af afgiftssatserne,
hvorefter afgiften for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens til-
syn hæves og afgiften for Jernbanenævnets drift sænkes,
forventes at medføre en begrænset meromkostning i udgif-
terne for Banedanmark og privatbanerne. Dette skyldes, at
Banedanmark og hovedparten af privatbanerne ikke betaler
afgift til Jernbanenævnet.
Udgifterne vurderes at være minimale.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget kan have mindre erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
De nye ordninger, hvor godkendelse af køretøjer, udstedelse
af EU-sikkerhedscertifikater samt godkendelse af ERTMS-
udbud skal foretages af Agenturet, vil kunne medføre øgede
administrative og økonomiske byrder for virksomhederne.
Det kan både være i form af det gebyr, der skal betales for
sagsbehandlingen samt omkostninger ved øget administra-
tion i forbindelse med omstillingen til anvendelsen af den
elektroniske ansøgningsportal, samt en mindre udvidelse af
dokumentationskravene.
Prisen for Agenturets behandling af ansøgninger er fastsat til
en timesats på 130 euro, hvilket er lidt højere end den gæl-
dende timesats på 800 kr. for Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsens sagsbehandling af tilsvarende sager. Der vil forment-
ligt være meget få virksomheder, som er tvunget til at vælge
Agenturet som myndighed og dermed til at betale Agentu-
rets gebyr. Hertil kommer, at det er usikkert, om Agenturet
kommer til at bruge færre eller flere timer til sagsbehandlin-
gen end Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Med hensyn til administrative konsekvenser ved ansøgning
om godkendelse af køretøjer, kan der ligge en mindre forø-
gelse i form af et udvidet dokumentationskrav ved fremsen-
delsen af ansøgningen end den nuværende danske ordning.
Virksomhederne forventes dog også i dag at være i besiddel-
se af denne dokumentation.
For så vidt angår udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikaterne
forventes der ikke at være administrative konsekvenser ud-
over det, som eventuelt kan følge af kravet om anvendelse
af en elektronisk ansøgningsportal.
Forslaget om, at andre aktører end jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere, der har potentiel indflydelse på sik-
ker drift af jernbanesystemet, herunder fabrikanter, vedlige-
holdelsesvirksomheder, ihændehavere m.v., skal efterleve
de krav, der er angivet i jernbanesikkerhedsdirektivets arti-
kel 4, stk. 4 og 5, herunder om risikostyringsforanstaltninger
m.v., kan medføre øgede økonomiske og administrative byr-
der for disse virksomheder.
21
Udvidelsen af muligheden for at indføre regler, der afbu-
reaukratiserer procedurereglerne, forventes at medføre en
administrativ lettelse for virksomhederne på længere sigt.
Med lovforslaget foreslås alene hjemmel til at indføre en så-
dan ordning. De nærmere konsekvenser af ordningen vil
derfor blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af
reglerne.
Pligten til at viderebringe alle tilgængelige oplysninger til
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane indebæ-
rer en uvæsentlig byrde for erhvervslivet, da virksomheder-
ne vil skulle samle og sende de oplysninger, virksomheden
allerede ligger inde med om ulykken, f.eks. ved at udtrække
logfiler og ved at samle oplysninger fra sagsbehandlingssy-
stemer. Erhvervslivet er dog allerede i dag forpligtet til at
videregive de oplysninger til Havarikommissionen, som Ha-
varikommissionen anmoder om.
Lovforslagets bestemmelser om justering af afgiftssatserne,
hvorefter afgiften for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens til-
syn hæves, og afgiften for Jernbanenævnets drift sænkes,
forventes at medføre en samlet mindre besparelse for den
samlede jernbanebranche. For den enkelte virksomhed,
f.eks. letbaner, der ikke betaler til Jernbanenævnet, kan der
dog være tale om en mindre stigning i omkostninger.
Lovforslaget er vurderet i forhold til regeringens fem prin-
cipper for agil erhvervsrettet regulering. Ingen af de frem
principper vurderes relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af den tekniske del af 4. jern-
banepakke. Den tekniske del af 4. jernbanepakke består af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11.
maj 2016 om jernbanesikkerhed (omarbejdning), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797/EU af 11. maj
2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæ-
iske Union (omarbejdning) og Europa-Parlamentets og Rå-
dets Forordning 2016/796/EU af 11. maj 2016 om Den
Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 881/2004.
Undersøgelsesorganernes virke, herunder Havarikommissio-
nen for Civil Luftfart og Jernbane, er reguleret i direktiv
2016/798/EU om jernbanesikkerhed, som skal implemente-
res i dansk ret. To af bestemmelserne vedrørende undersø-
gelsesorganerne medfører pligter for erhvervslivet. For det
første skal undersøgelsesorganer have adgang til ulykkesste-
det og mulighed for at indsamle oplysninger og bevismateri-
ale, som vedrører ulykker eller hændelser på jernbanen. For
det andet skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforval-
tere forpligtes til omgående at meddele ulykker og hændel-
ser til undersøgelsesorganet og til omgående at viderebringe
alle tilgængelige oplysninger.
Direktiv 2016/798/EU om jernbanesikkerhed omfatter ikke
bybaner. Medlemsstaterne kan dog beslutte, at direktivets
bestemmelser skal anvendes på metrosystemer og andre lo-
kale systemer.
Det er Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane,
der undersøger ulykker og hændelser, som finder sted på
jernbanen i Danmark. Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet ønsker, at Havarikommissionen også fremadrettet på
alle banetyper skal have mulighed for at indsamle oplysnin-
ger og beviser om ulykker og hændelser, selvom dette vur-
deres at være en overimplementering af direktiv
2016/798/EU.
Dette skyldes, at det vil være et sikkerhedsmæssigt tilbage-
skridt at begrænse Havarikommissionens mulighed for at
indsamle oplysninger og beviser til kun at gælde de banety-
per, som direktivet gælder for. Også selvom andre banetyper
kan undtages fra direktivets anvendelsesområde.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. novem-
ber 2018 til den 21. december 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AdvoNordic Advokatfirma, Akademi-
kernes Centralorganisation (AC), Ankenævnet for Bus, Tog
og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Dan-
mark A/S, Arriva Tog A/S, Banedanmark, Brancheforenin-
gen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Ad-
vokater, Captrain Denmark ApS, Centralorganisationen af
2010 (CO2010), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), CFL Cargo Danmark ApS, COWI, Dansk Cyklist-
forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF),
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik,
DANSAM, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byg-
geri, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri (DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Magisterfor-
ening (DM), Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik –
DTL, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Branche-
foreningen, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsy-
net, DB Cargo, Det Centrale Handicapråd, DI Transport,
Domstolsstyrelsen, DSB, Erhvervsstyrelsen, FOA, Forbru-
gerrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Havarikommissionen, Hector Rail AB, HK Stat, HK Trafik
og Jernbane, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA),
Institut for Menneskerettigheder, Institut for miljø, samfund
og rumlig forandring – Roskilde Universitet, ITD, Jernbane-
nævnet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat-
22
te, Kommunernes Landsforening – KL, Københavns Kom-
mune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lokaltog A/S, Metroselskabet I/S, Metro-
service A/S, Midtjyske Jernbaner, Midttrafik, Movia,
NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jern-
baner, Offentligt Ansattes Organisationer, Rambøll, Rigsre-
visionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
Trafik, Serviceforbundet, Sydtrafik, Sund og Bælt Holding
A/S, Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Trafikfor-
bundet, Trafikselskaberne i Danmark, Udviklingsselskabet
By & Havn I/S, Vestbanen A/S, Øresundsbro Konsortiet og
Aarhus Letbane I/S.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget kan medføre minimale
økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget kan medføre minimale
økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Dele af Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsens sagsbehandling vil fremadret-
tet skulle varetages af Agenturet.
De nye regler om godkendelse af kø-
retøjer kan føre til øgede administrati-
ve byrder hos den, som ansøger om
godkendelse. Overgangen til dennye
ansøgningsprocedure kan medføre
mindre administrative konsekvenser
for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Justeringen af afgiftssatserne forven-
tes at medføre en samlet mindre be-
sparelse for den samlede jernbane-
branche.
Lovforsalget vurderes at kunne have
mindre erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Der kan ligge en mindre forøgelse af
dokumentationskrav ved ansøgning
om godkendelse af køretøjer. Herudo-
ver forpligtes virksomheder til at vi-
derebringe oplysninger til Havari-
kommissionen af egen drift.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/797/EU af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den
Europæiske Union og dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
JA
X
NEJ
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af noten til den gældende jernbanelov, at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april
2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets
direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirk-
somheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbane-
infrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af
23
jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernba-
nesikkerhedsdirektivet), EF-Tidende 2004, nr. L 164, side
44, som ændret senest ved Kommissionens direktiv
2014/88/EU af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fæl-
les sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af
omkostningerne ved ulykker og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om
oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 343, side 32, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vur-
dering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. de-
cember 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L
124, side 1.
Det følger af den foreslåede ændring af fodnoten til jernba-
neloven, at loven vil indeholde bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/797/EU af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernba-
nesystemet i Den Europæiske Union, EU-Tidende 2016, nr.
L 138, side 44, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed,
EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 102, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november
2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde,
EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32 og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters ind-
virkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse of-
fentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Ti-
dende 2014, nr. L 124, side 1.
Til nr. 2
Jernbanelovens § 2, stk. 3 og 4, indeholder undtagelser fra
lovens anvendelsesområde for bybaner. I dag er bybaner ik-
ke omfattet af jernbanelovens kapitel 3, §§ 10, 17 og 18 og §
53, stk. 3, der vedrører markedsadgang. Herudover er metro
og letbaner ikke omfattet af lovens §§ 20-22 og 66-68.
Dette betyder, at man i Danmark har valgt at lade bybanerne
være omfattet af reglerne i jernbanesikkerhedsdirektivet
(2004/49/EF), men ikke af interoperabilitetsdirektivet
(2008/57/EF). Som konsekvens af, at bybaner i det omarbej-
dede jernbanesikkerheds- og omarbejdede interoperabilitets-
direktiv ikke længere er omfattet af direktivernes anvendel-
sesområde, foreslås det at konsekvensrette anvendelsesom-
rådet for bybaner i jernbanelovens § 2, stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af jernbanelovens § 2,
stk. 3, at bybaner ikke er omfattet af kapitel 3, § 9, stk. 2, §
10, §§ 17 og 18, § 53, stk. 3 og §§ 58-60 c.
Det tilføjes således, at bybaner ikke er omfattet af lovens §
9, stk. 2, om underretning af Det Europæiske Jernbaneagen-
tur ved udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse
af tilladelser til jernbanevirksomheder, samt §§ 58-60 c om
EU-sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelse for infra-
strukturforvaltere, køretøjsomsætningstilladelse og typegod-
kendelse, godkendelse af infrastruktur, godkendelse af ud-
bud vedrørende fast ERTMS-udstyr og krav om anvendelse
af den elektroniske ansøgningsportal, der fungerer som one-
stop-shop for behandling af ansøgninger om EU-sikkerheds-
certifikater, køretøjsomsætningstilladelser, typegodkendel-
ser og godkendelse af udbud vedrørende fast ERTMS-ud-
styr. Disse regler gennemfører regler i det omarbejdede jern-
banesikkerhedsdirektiv og det omarbejdede interoperabili-
tetsdirektiv og skal derfor ikke gælde for bybaner fremover.
Lovforslaget indeholder i øvrigt forslag til bestemmelser,
der fremover skal regulere disse områder særskilt for byba-
ner (krav om sikkerhedscertifikat, sikkerhedsgodkendelse og
godkendelse af køretøjer og infrastruktur).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7.
Til nr. 3
Det følger af jernbanelovens § 2, stk. 6, at loven ikke gælder
for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udeluk-
kende bruges på denne infrastruktur til ejerens egen gods-
transport. Undtagelsesbestemmelsen stammer fra EU-direk-
tiverne på jernbaneområdet.
Med omarbejdningen af henholdsvis interoperabilitetsdirek-
tivet og jernbanesikkerhedsdirektivet er undtagelsen udvidet
i mindre grad. Det foreslås derfor, at undtagelsen i jernbane-
lovens § 2, stk. 6, udvides tilsvarende.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 2,
stk. 6, at loven ikke vil gælde for privatejet jernbaneinfra-
struktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller af
en operatør i forbindelse med deres respektive godstranspor-
taktiviteter eller personbefordring i ikkekommercielt øje-
med, og køretøjer, der udelukkende bruges på sådan infra-
struktur.
I dag betragtes spor som privatejet jernbaneinfrastruktur, så-
fremt det ejes og anvendes af samme virksomhed, der ikke
nødvendigvis er en jernbanevirksomhed, og anvendes af eje-
ren eller af en jernbanevirksomhed i forbindelse med dennes
godstransportaktiviteter, herunder transporter til og fra det
offentlige jernbanenet. Fremover vil undtagelsen således og-
så gælde i de tilfælde, hvor sporet anvendes af en operatør,
og hvor transporten ikke alene er godstransport, men også
personbefordring i ikkekommercielt øjemed. Personbefor-
dring i ikkekommercielt øjemed kan f.eks. være transport af
personale inden for det lukkede område.
24
Det vil som hidtil gælde, at der ikke må være fri adgang til
sporet. Det vil sige, at sporet samt det tilhørende sporareal
skal være et klart afgrænset privat område, der er lukket for
uvedkommende.
Undtagelsesbestemmelsen indebærer ligesom i dag bl.a., at
privatejet jernbaneinfrastruktur er undtaget fra kravet om
sikkerhedsgodkendelse.
Til nr. 4
Jernbanelovens § 3 indeholder en række definitioner. Den
indeholder ikke i dag en definition af Den Europæiske Uni-
ons Jernbaneagentur, herefter Agenturet.
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 1, at Agenturet er
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur som oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/796/EU af
11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004.
Den centrale del af den tekniske del af 4. jernbanepakke er,
at Agenturet fremover skal være en operationel europæisk
jernbanemyndighed, der bl.a. skal udstede en række godken-
delser, der i dag udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen. Dette lovforslag har til hensigt at implementere dele af
den tekniske del af 4. jernbanepakke, hvilket betyder, at det
flere steder foreslås, at Agenturet fremover skal varetage be-
stemte opgaver. Der bør derfor indføres en definition af
Agenturet i loven.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/796/EU af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions
Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr.
881/2004, artikel 2, at Agenturets mål er at bidrage til vide-
reudviklingen af et effektivt fungerende fælles europæisk
jernbaneområde uden grænser ved at sikre et højt sikker-
hedsniveau og en høj grad af interoperabilitet i jernbanesy-
stemet, samtidig med at det forbedrer jernbanesektorens
konkurrenceevne. Navnlig skal Agenturet i tekniske spørgs-
mål bidrage til gennemførelsen af EU-lovgivning ved at ud-
vikle en fælles strategi for sikkerhed i Unionens jernbanesy-
stem og forbedre interoperabiliteten i Unionens jernbanesy-
stem.
Det er endvidere Agenturets mål at følge udviklingen i de
nationale jernbaneforskrifter med henblik på at støtte de na-
tionale myndigheders indsats inden for sikkerhed og inter-
operabilitet i jernbanesystemet og at fremme optimeringen
af procedurer.
Agenturet fungerer som Unionens myndighed med ansvar
for udstedelse af tilladelser til at bringe jernbanekøretøjer og
typer af jernbanekøretøjer i omsætning og for udstedelse af
EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder¸ når det
er fastsat i direktiv 2016/797/EU og direktiv 2016/798/EU.
Under forfølgelsen af disse mål tager Agenturet fuldt ud
hensyn til Unionens udvidelse og de specifikke problemer,
der er knyttet til jernbaneforbindelserne med tredjelande.
Til nr. 5
Det følger af jernbanelovens § 11, stk. 1, at lovens §§ 15,
21, 50-54, 57, 58, 60, 61, 64-79, 103 og kapitel 12 og 13
samt regler udstedt i medfør heraf, gælder for virksomheder,
som er certificeret efter regler, der er fastsat efter § 11, stk.
2. Reglerne i §§ 50-54 finder dog kun anvendelse ved ska-
der på ejendom eller personer, der ikke befordres med virk-
somheder, som er certificeret efter regler, der er fastsat efter
stk. 2. § 11, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til at fastsæt-
te regler for sikkerhedscertificering af virksomheder, som
udfører kørsel på eget ansvar på jernbanenettet, og som ikke
er omfattet af § 9 om tilladelse til at drive jernbanevirksom-
hed.
Formålet med den gældende stk. 1 er at sikre, at virksomhe-
der, som certificeres til kørsel på eget ansvar efter regler,
som udstedes i henhold til § 11, stk. 2, i en lang række til-
fælde omfattes af samme regler som jernbanevirksomheder.
Det betyder for eksempel, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen har samme tilsynsbeføjelser over for alle virksomheder,
som udfører kørsel på det åbne jernbanenet.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, 1. pkt., at §§ 15, 21,
39, 50-54, 57, 58, 61, 64, 67, 69, 71, 76, 76 a, 77, 79, 103 og
kapitel 12 og 13 samt regler, der er udstedt i medfør heraf,
gælder for virksomheder, som er certificeret efter regler, der
er fastsat efter § 11 stk. 2.
Det betyder, at de bestemmelser, der foreslås i § 11, stk. 1,
kommer til at gælde for virksomheder, der bliver certificeret
i henhold til regler udstedt i medfør af § 11, stk. 2, selvom
de ikke ellers er at betragte som jernbanevirksomheder.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslaget fore-
slås en ny § 39, en nyaffattelse af § 58, og en ny § 76 a. For-
slaget om en ny § 39 om sikkerhedscertifikat for jernbane-
virksomheder, som driver virksomhed på en bybane, og en
nyaffattelse af § 58 om EU-sikkerhedscertifikat vil erstatte
den gældende § 58, der i dag gælder for virksomheder, som
er certificeret efter regler, der er fastsat efter § 11 stk. 2.
For certificerede virksomheder, der skal køre på den del af
jernbanen, der ikke er en bybane, vil gælde, at de skal have
et EU-sikkerhedscertifikat efter reglerne i den foreslåede §
58, og ansøgningen skal indgives gennem den elektroniske
ansøgningsportal, jf. henvisningen til § 58 i den foreslåede §
60 c.
Det er ikke fundet nødvendigt at videreføre henvisningerne i
§ 11, stk. 1, til § 60 om ibrugtagningstilladelse, §§ 65, 66 og
68 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner mv., § 75
om forbud og § 78 om indberetning. Baggrunden for dette
er, at disse bestemmelser gælder for de virksomheder, der er
certificerede efter regler udstedt i medfør af § 11, stk. 2,
uanset at de ikke fremgår af § 11, stk. 1.
§§ 70 og 72-74 om tilsyn og påbud skal fortsat gælde for
virksomheder, der er certificeret efter § 11, stk. 2, men hen-
visningerne foreslås ikke videreført, idet det er fundet mere
25
korrekt, at henvise til § 11, stk. 2, i disse bestemmelser.
Lovforslaget indeholder forslag om ændring af disse be-
stemmelser i § 1, nr. 15-19.
Til nr. 6
Det følger af § 58, stk. 1, i jernbaneloven, at jernbanevirk-
somheder skal have et sikkerhedscertifikat, der udstedes af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Bybaner er omfattet af
denne bestemmelse, jf. § 2, stk. 3 og 4, modsætningsvis.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter bestem-
melsens stk. 2 fastsætte regler om kravene for at opnå sik-
kerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelses-
systemer, gyldighedsperiode, dispensation og ændringer af
godkendelse og certifikater samt tilbagekaldelse.
Det følger af den foreslåede § 39, stk. 1, at jernbanevirksom-
heder, som driver virksomhed på en bybane, skal have et
sikkerhedscertifikat, der udstedes af Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen.
Bybanerne er undtaget fra det omarbejdede interoperabili-
tetsdirektiv og det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs
anvendelsesområde, og som konsekvens af dette foreslås det
at videreføre kravet om et sikkerhedscertifikat i den gælden-
de § 58 særskilt for jernbanevirksomheder, der vil drive
virksomhed på en bybane.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at transport-, bygnings-
og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
kravene for at opnå sikkerhedscertifikater efter det foreslåe-
de stk. 1, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation, ændringer
af certifikater, samt suspension og tilbagekaldelse m.v. Ved
et sikkerhedsledelsessystem forstås den organisation og de
systemer, som en jernbanevirksomhed etablerer for at opnå
en sikker ledelse af sin virksomhed.
Bestemmelsen viderefører bemyndigelsen i den gældende §
58, stk. 2.
I dag er bemyndigelsen udmøntet i bekendtgørelse nr. 147 af
30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerheds-
certifikat på jernbaneområdet.
Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte
lempeligere regler end dem, der gælder for bybaner i dag.
Det er hensigten fremover at udmønte reglerne om sikker-
hedscertifikater for bybaner på en måde, der er uafhængige
af den europæiske lovgivning, så de i højere grad tager høj-
de for de særlige hensyn, der gør sig gældende for bybaner,
eksempelvis det forhold, at der ikke er samme grænseover-
skridende aspekt som på den konventionelle jernbane, samt
at bybaner kører i blandet trafik.
Til nr. 7
Til § 39 a
Det følger af jernbanelovens § 59, at infrastrukturforvaltere
skal have en sikkerhedsgodkendelse. Transport-, bygnings-
og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at
opnå sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerheds-
ledelsessystemer, gyldighedsperiode, dispensation og æn-
dringer af godkendelse og certifikater samt tilbagekaldelse.
Bestemmelsen gælder også for bybaner, jf. lovens § 2, stk. 3
og 4, modsætningsvis.
Det følger af den foreslåede § 39 a, stk. 1, at infrastruktur-
forvaltere, som forvalter infrastruktur på en bybane, skal ha-
ve en sikkerhedsgodkendelse, der udstedes af Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen. Med bestemmelsen foreslås det at vi-
dereføre det gældende krav om, at det kræver sikkerheds-
godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at forval-
te infrastruktur på en bybane i en særskilt bestemmelse.
Bybaner er undtaget fra det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektiv og det omarbejdede interoperabilitetsdirektivs
anvendelsesområde, og på den baggrund foreslås det at vi-
dereføre de gældende regler for bybaner om sikkerhedscerti-
fikater, godkendelse af infrastruktur og køretøjer. Reglerne i
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv medfører ikke,
at Agenturet skal udstede sikkerhedsgodkendelser for infra-
strukturforvaltere, men i forhold til lovens struktur, er det
fundet hensigtsmæssigt, at der fastsættes en særskilt bestem-
melse i bybanekapitlet, der viderefører de gældende regler
om sikkerhedsgodkendelse for bybaner.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at transport-, bygnings-
og boligministeren fastsætter regler om kravene for at opnå
sikkerhedsgodkendelser efter stk. 1, herunder regler om sik-
kerhedsledelsessystemer, oplysningspligt, gyldighedsperio-
de, dispensation og ændringer af godkendelser samt suspen-
sion og tilbagekaldelse. Hermed foreslås det at videreføre
transport-, bygnings- og boligministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om kravene for at opnå sikkerhedsgod-
kendelse, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer,
oplysningspligt, gyldighedsperiode, dispensation og ændrin-
ger af godkendelser samt suspension og tilbagekaldelse.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte lempeligere
regler end dem, der gælder for bybaner i dag. Det er hensig-
ten fremover at udmønte reglerne om sikkerhedsgodkendel-
ser for bybaner på en måde, der er uafhængige af den euro-
pæiske lovgivning, så de i højere grad tager højde for de
særlige hensyn, der gør sig gældende for bybaner.
Til § 39 b
Det følger af § 60, stk. 1, i jernbaneloven, at det kræver god-
kendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage jern-
baneinfrastruktur, læsseenheder eller køretøjer på det danske
jernbanenet i brug. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen god-
kender jernbaneinfrastruktur, læsseenheder og køretøjer.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan herudover udstede ty-
pegodkendelse til køretøjer, jf. stk. 2. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan efter stk. 3 fastsætte regler om godken-
delse af køretøjer, jernbaneinfrastruktur og læsseenheder,
herunder om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
26
Bemyndigelsen i stk. 3 er i dag udmøntet ved bekendtgørel-
se nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på
jernbaneområdet og bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015
om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfra-
strukturen. Disse bekendtgørelser gælder for bybaner.
Det følger af den foreslåede § 39 b, stk. 1, at det kræver god-
kendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage jern-
baneinfrastruktur eller køretøjer i brug på en bybane.
Bybanerne er fremover undtaget fra det omarbejdede inter-
operabilitetsdirektiv og det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektivs anvendelsesområde. Derfor foreslås det at vi-
dereføre forpligtelsen i den gældende § 60 for så vidt angår
krav om godkendelse af køretøjer og infrastruktur, der skal
anvendes på en bybane i den foreslåede § 39 b. Det er ikke
relevant at fastsætte regler om godkendelse af læsseenheder
for bybaner.
Jernbaneinfrastruktur omfatter i dag og vil også fremover
omfatte vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i niveauover-
kørsler, jf. jernbanelovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Det følger af den foreslåede stk. 2, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen kan udstede typegodkendelse til køretøjer efter
den foreslåede stk. 1. Med bestemmelsen foreslås at videre-
føre Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mulighed for at ud-
stede en typegodkendelse for en serie af køretøjer af samme
type.
Det følger af den foreslåede stk. 3, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af køretøjer og
jernbaneinfrastruktur, herunder om at visse forhold kan und-
tages fra godkendelse. Med bestemmelsen foreslås at videre-
føre Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemyndigelse til at
fastsætte regler om godkendelse af køretøjer og jernbanein-
frastruktur, herunder om at visse forhold kan undtages fra
godkendelse.
Bestemmelsen omfatter også sikkerhedsforanstaltninger i ni-
veauoverkørsler. Forhold, der undtages fra godkendelse,
skal være relativt enkle forhold, der ikke er kritiske i forhold
til sikkerheden på området.
Bemyndigelsen i den foreslåede stk. 3 kan anvendes til at
fastsætte andre og lempeligere krav til godkendelse af køre-
tøjer og infrastruktur på bybaner, hvis det findes nødvendigt
i fremtiden.
Til § 39 c
Det følger af jernbanelovens § 39, stk. 1, at transportmini-
steren (nu transport-, bygnings- og boligministeren) kan
fastsætte særlige regler om bybaner, herunder beløbsstørrel-
ser for ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og
trafikstyringsregler, tekniske krav samt helbreds- og kompe-
tencekrav for bybaneførere. Det fremgår af bestemmelsens
stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om særlige forhold for letbaner, der er skinnebå-
ren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens reg-
ler og i eget tracé. Sådanne regler fastsættes efter forhand-
ling med justitsministeren, hvis de regulerer forhold af be-
tydning for kørsel på områder omfattet af færdselslovens §
1.
Bemyndigelsen i stk. 1 er i dag udmøntet ved bekendtgørel-
se nr. 576 af 30. maj 2017 om krav til sikkerhedsklassifice-
rede funktioner på metro- og letbaneområdet og bekendtgø-
relse nr. 1181 af 22. september 2016 om indberetning af da-
ta vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byg-
gestyrelsen, og bemyndigelsen i stk. 2 er i dag udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 443 af 10. maj 2016 om krav til lyd- og
lyssignaler for letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens
område.
Det følger af den foreslåede § 39 c, stk. 1, at transport-, byg-
nings- og boligministeren fastsætter særlige regler om byba-
ner, herunder beløbsstørrelser for ansvarsforsikring, indbe-
retning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske
krav og helbreds- og kompetencekrav for bybaneførere.
Hermed foreslås det at videreføre den gældende § 39, stk. 1,
i en ny § 39 c, stk. 1. Baggrunden for dette er hensynet til
strukturen i lovens kapitel 7. Med forslaget vil bestemmel-
sen fremgå til slut i kapitel 7.
Det er hensigten, at bemyndigelsen også fremover skal an-
vendes til at fastsætte regler for de særlige forhold, der gør
sig gældende for bybaner, hvor der opstår behov herfor,
f.eks. når letbaner anlægges og tages i brug. Disse regler kan
omfatte forhold udover de, der følger af jernbaneloven. Der
kan fastsættes regler om indberetning, det kan eksempelvis
være om ulykker og hændelser. Herudover kan det eksem-
pelvis nævnes, at regler om helbreds- og kompetencekrav
for S-baneførere og for de personer, som udfører sikker-
hedsklassificerede funktioner ved metroen, i dag er forskel-
lige fra regler for letbaneførere.
S-baneførere er fortsat omfattet af jernbanelovens regler om
helbreds- og kompetencekrav, jf. lovens § 2, stk. 3 og 4. Der
vil kunne fastsættes særlige helbreds- og kompetencekrav
for S-baneførere, hvis der fremadrettet opstår behov herfor.
Der er i dag udarbejdet krav til letbaneførere og førere af
metrokøretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 576 af 30. maj 2017
om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på metro- og
letbaneområdet, der ikke forventes ændret i forbindelse med
lovens ikrafttræden.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at transport-, bygnings-
og boligministeren fastsætter regler om særlige forhold for
letbaner, der er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej
efter færdselslovens regler og i eget tracé.
Hermed foreslås det at videreføre den gældende § 39, stk. 2,
i en ny § 39 c, stk. 2. Baggrunden for dette er hensynet til
strukturen i lovens kapitel 7. Med forslaget vil bestemmel-
sen fremgå til slut i kapitel 7. Det er ikke fundet nødvendigt
at videreføre sidste punktum om, at reglerne fastsættes efter
forhandling med justitsministeren, da færdselsloven i dag
27
ligger under Transport-, Bygnings- og Boligministeriets res-
sort. Herudover er der ingen ændring i gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse definerer letbaner med henblik
på at foretage en afgrænsning af letbanen i forhold til kon-
ventionelle jernbaner, idet letbaner er skinnebåren trafik,
som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget
tracé. Dette ændrer ikke på, at letbaner stadig er en del af
bybanebegrebet i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, der med lovforsla-
get bliver nr. 4.
Da letbanekøretøjer kører i vej efter færdselslovens bestem-
melser, har Justitsministeriet reguleret forholdene nærmere
ved lov nr. 1494 af 23. december 2014 om ændring af færd-
selsloven (Letbaner). Det bemærkes i den forbindelse, at det
i færdselslovens § 1 er fastsat, at færdselsloven, hvor andet
ikke er bestemt, gælder for færdsel på vej, som benyttes til
almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Vej er i
færdselslovens § 2, nr. 28, defineret som vej, gade, cykelsti,
fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad
enten den er offentlig eller privat. Det er almindeligt anta-
get, at det afgørende for, om et areal er omfattet af afgræns-
ningen i færdselslovens § 1, er, om arealet benyttes til al-
mindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Der må såle-
des lægges vægt på de faktiske forhold, og der må kræves en
mere almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et
enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere, cyklister
eller bilister – benytter arealet. Det antages på den bag-
grund, at de områder i bybilledet, hvor letbanen kører, også
er omfattet af færdselslovens vejbegreb.
Parallelt med jernbanelovens regulering regulerer færdsels-
loven således en række forhold, der relaterer sig til, at letba-
ner kører blandt andre trafikanter på færdselslovens område.
Herunder vil en række adfærdsbestemmelser i færdselsloven
finde anvendelse på letbaner og dens førere, ligesom færd-
selsloven regulerer andre trafikanters møde med letbanen.
Til nr. 8
Bestemmelsen vedrører perronovergange, som er i niveau
med jernbaneskinnerne. Bestemmelsen vil således ikke fin-
de anvendelse, hvor passage af sporene sker via gangbroer
og tunneller eller andre overgange, som ikke er i niveau med
skinnerne.
Det følger af den foreslåede § 47 a, stk. 1, 1. pkt., at perso-
ner, der skal passere en perronovergang, der er i niveau med
jernbaneskinner, skal udvise særlig forsigtighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer, der skal
passere en perronovergang, skal udvise særlig forsigtighed,
uanset om der ved de enkelte perronovergange eller på de
enkelte stationer advares om farerne ved at krydse perron-
overgange og uafhængigt af, om et tog nærmer sig eller ej.
Formålet med bestemmelsen er at skærpe personers op-
mærksomhed, når de krydser perronovergange, og at gøre
personer opmærksomme på de farer, som er ved at krydse
perronovergange.
Ved særlig forsigtighed forstås, at en person, der vil krydse
en perronovergang på niveau med jernbaneskinnerne, skal
orientere sig grundigt, inden denne krydser overgangen. Per-
sonen skal ligeledes sikre sig, at krydsning af perronover-
gangen kan ske uhindret, og at krydsningen ikke sker med
risiko for eget eller andres liv eller velbefindende.
En person, der skal krydse en perronovergang på niveau
med jernbaneskinner, skal således f.eks. sikre sig, at over-
gangen kan krydses inden for rimelig tid, henset til en even-
tuel trængsel af passagerer, der krydser overgangen samti-
digt.
Det følger af den foreslåede § 47 a, stk. 1, 2. pkt., at når spo-
rene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der
skal passere jernbanespor, skal gøre dette uden unødigt op-
hold, uanset om der ved den pågældende perronovergang
advares om farerne ved at krydse overgangen, eller om der
ved den pågældende perronovergang ved signal advares om,
at et tog nærmer sig.
Bestemmelsen indebærer, at en person, der vil passere en
perronovergang, skal gå lige over overgangen. Det vil lige-
ledes blive forbudt at gøre holdt eller tage ophold på en per-
ronovergang, herunder for at tage imod familiemedlemmer
eller bekendte eller for at arrangere bagage.
Den foreslåede bestemmelse angår udelukkende unødigt op-
hold. En person, der ikke er i stand til at krydse en perron-
overgang uden at holde enkelte kortvarige pauser på vejen,
vil således ikke handle i strid med forbuddet i den foreslåede
§ 47 a, stk. 1, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede § 47 a, stk. 2, nr. 1, at passage
af perronovergang i niveau med jernbaneskinner ikke må
finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres et
forbud mod at krydse en perronovergang, der er i niveau
med skinnerne, såfremt det vurderes ud fra se- og høresans,
at et tog er inden for rækkevidde. Forbuddet skal vurderes
ud fra, hvad der lægefagligt betragtes som en høre- eller
synssans inden for et normalspektrum.
Forbuddet indebærer således, at det vil være forbudt at kryd-
se en perronovergang i niveau med jernbaneskinner, hvis en
person med en hørelse, der betragtes som inden for norma-
len, kan høre, at et tog nærmer sig. Det samme gør sig gæld-
ende i forhold til at kunne se, at et tog nærmer sig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være for-
budt at krydse en perronovergang i niveau med jernbane-
skinner, hvis en person, der vil krydse overgangen, kan se,
at et tog er inden for rækkevidde, uanset at toget ikke kan
høres endnu. Det samme gør sig modsætningsvis gældende,
hvis toget kan høres, men ikke ses.
28
Forbuddet vil gælde samtlige perronovergange, der er i ni-
veau med jernbaneskinner, og uanset om der ved den på-
gældende perronovergang advares om farerne ved at krydse
overgangen, eller om der ved den pågældende perronover-
gang ved signal advares om, at et tog nærmer sig. Forbuddet
vil desuden gælde uanset om signal om, at tog nærmer sig
måtte være tændt eller ej.
Det følger af den foreslåede § 47 a, stk. 2, nr. 2, at personer
ikke må passere perronovergang, når advarsel om, at tog
nærmer sig, er tilkendegivet ved signalanlæg. Signalet vil
kunne være tilkendegivet ved lys og eller lyd. Tilkendegiver
signal, at tog nærmer sig, vil forbuddet gælde, uanset om
personer, der skal krydse perronovergangen, kan se eller hø-
re, at toget nærmer sig.
Det følger af den foreslåede § 47 a, stk. 2, nr. 3, at personer
ikke må passere perronovergang, når jernbanens personale
tilkendegiver, at tog nærmer sig. Forbuddet vil gælde uan-
set, om det ved signal måtte være tilkendegivet, at tog nær-
mer sig.
Begrebet jernbanens personale omfatter personale, som er
ansat ved jernbanevirksomheder eller ved infrastrukturfor-
valtere.
En tilkendegivelse af, at tog nærmer sig, kan f.eks. ske ved
mundtlig besked om, at tog er inden for rækkevidde. Det
kan endvidere ske ved fysisk tegngivning til de personer, der
befinder sig perronovergangen.
Overtrædelse af den foreslåede § 47 a vil kunne straffes med
bøde i medfør af den foreslåede § 120 a, jf. dette lovfoslags
§ 1, nr. 47.
Til nr. 9
Det følger af jernbanelovens § 57, at jernbanevirksomheder
og infrastrukturforvaltere er ansvarlige for sikkerheden på
deres respektive del af jernbanesystemet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 57, stk. 2, for
andre aktører på jernbaneområdet end jernbanevirksomhe-
der og infrastrukturforvaltere. Det følger af den foreslåede
bestemmelse, at andre aktører end de, der er nævnt i stk. 1,
og som har potentiel indflydelse på sikker drift af jernbane-
systemet, herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomhe-
der, ihændehavere m.v., skal 1) iværksætte de nødvendige
risikostyringsforanstaltninger, om nødvendigt i samarbejde
med andre aktører, 2) sørge for, at delsystemer, øvrigt ud-
styr, materiel eller tjenesteydelser, som de leverer, opfylder
de anførte krav og betingelser, således at det er sikkert for
den pågældende jernbanevirksomhed og/eller infrastruktur-
forvalter at anvende det i driften, 3) træffe de nødvendige
korrigerende foranstaltninger, hvis de inden for deres re-
spektive kompetenceområder konstaterer eller underrettes
om en sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og kon-
struktionsmæssige fejl eller funktionsfejl ved teknisk udstyr,
herunder også i strukturelt definerede delsystemer, med hen-
blik på at udbedre den konstaterede sikkerhedsrisiko, og 4)
underrette de relevante involverede parter om risikoen, hvis
de inden for deres respektive kompetenceområder konstate-
rer eller underrettes om en sikkerhedsrisiko i forbindelse
med mangler og konstruktionsmæssige fejl eller funktions-
fejl ved teknisk udstyr, herunder også i strukturelt definere-
de delsystemer, med henblik på at sætte disse parter i stand
til at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger,
som sikrer at sikkerhedskrav til jernbanesystemet er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implementere
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 4, stk. 4
og 5. Artikel 4, stk. 4 og 5 i direktivet udvider den bestem-
melse i det gældende jernbanesikkerhedsdirektiv om aktø-
rernes ansvar på jernbaneområdet med krav om, at aktørerne
skal foretage risikostyringsforanstaltninger, udbedring af
konstaterede sikkerhedsrisiko og har underretningspligt til
øvrige aktører på jernbaneområdet. Dette vil omfatte alle ak-
tører, der har potentiel indflydelse på sikker drift af Uni-
onens jernbanesystem. Ordet ”potentiel” stammer fra direk-
tivet og er gengivet i forslagets ordlyd for at sikre en imple-
mentering, der ligger så tæt op ad direktivets ordlyd som
muligt.
Med den foreslåede bestemmelse vil fabrikanter, vedligehol-
delsesvirksomheder, ihændehavere, tjenesteydere, ordregi-
vere, transportvirksomheder, afsendere, modtagere, laste-
virksomheder, lossevirksomheder, påfyldningsvirksomheder
og tømningsvirksomheder mv. skulle efterleve direktivets
krav om risikostyringsforanstaltninger mv.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, at aktøren træffer korrigeren-
de foranstaltninger ved konstatering eller underretning om
en sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og konstruk-
tionsmæssige fejl eller funktionsfejl ved teknisk udstyr. Li-
geledes indeholder bestemmelsen krav om underretnings-
pligt til andre involverede aktører ved opnåelse af kendskab
til sen sådan sikkerhedsrisiko. Formålet med underretnings-
pligten er, at øvrige involverede aktører sættes i stand til at
træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger, som
skal sikre, at jernbanesystemet til enhver tid opfylder sikker-
hedskravene.
Der er med ordlyden af bestemmelsen tilsigtet en så direk-
tivnær implementering som muligt.
Det foreslås at strafbelægge bestemmelsen. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 46 og de specielle bemærk-
ninger hertil.
Til nr. 10
Det følger af jernbanelovens § 58, stk. 1, at jernbanevirk-
somheder skal have et sikkerhedscertifikat, der udstedes af
Trafikstyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen).
Transport-, bygnings-og boligministeren kan, jf. bestemmel-
sens stk. 2, fastsætte regler om kravene for at opnå sikker-
hedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessy-
stemer, gyldighedsperiode, dispensation, ændringer af god-
kendelser og certifikater samt tilbagekaldelse. Denne be-
myndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 147 af 30. ja-
29
nuar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifi-
kat på jernbaneområdet. Grundlaget for sikkerhedscertifika-
tet er et sikkerhedsledelsessystem. Ved et sikkerhedsledel-
sessystem forstås, den organisation og de systemer, som en
jernbanevirksomhed etablerer for at opnå en sikker ledelse
af sin virksomhed. Reglerne om sikkerhedscertifikater er en
implementering af det gældende jernbanesikkerhedsdirektiv.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder i dag sikkerheds-
certifikat del a) til virksomheder, hvis virksomhederne har
implementeret et sikkerhedsledelsessystem. Del a) af sikker-
hedscertifikatet vedrører kravet om, at virksomheden skal
have et sikkerhedsledelsessystem, der opfylder nogle nær-
mere definerede krav, der fremgår af ovennævnte bekendt-
gørelses bilag I. Sikkerhedscertifikatets del a), der er udstedt
i andre EU-lande eller EØS-lande anerkendes i Danmark.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder ligeledes sikker-
hedscertifikat del b) til virksomheder der har opnået sikker-
hedscertifikat del a), hvis virksomheden har truffet forholds-
regler med henblik på at opfylde de specifikke sikkerheds-
krav for virksomhedens aktiviteter i Danmark i henhold til
jernbaneloven.
De gældende regler om sikkerhedscertifikater gælder for by-
baner.
Det følger af den foreslåede § 58, stk. 1, at jernbanevirksom-
heder skal have et EU-sikkerhedscertifikat, jf. dog § 39.
Baggrunden for forslaget om at ændre den gældende § 58 er,
at det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 10,
stk. 1, foreskriver, at en jernbanevirksomhed skal have et
EU-sikkerhedscertifikat for at få adgang til jernbaneinfra-
strukturen.
Reglerne i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv
medfører, at sikkerhedscertifikatet ikke længere skal bestå af
en a) og en b) del, der udstedes af de nationale sikkerheds-
myndigheder. Fremover skal sikkerhedscertifikatet være et
samlet EU-sikkerhedscertifikat.
Formålet med EU-sikkerhedscertifikatet er at bevise, at den
pågældende jernbanevirksomhed har etableret et sikkerheds-
ledelsessystem, og at den kan drives sikkert inden for det
planlagte driftsområde. Grundlaget for EU-sikkerhedscerti-
fikatet vil også fremover være sikkerhedsledelsessystemet.
Det nye jernbanesikkerhedsdirektiv foreskriver i artikel 9,
stk. 3, hvilke grundelementer sikkerhedsledelsessystemet
skal indeholde. Herudover har Europa-Kommissionen ved-
taget Kommissionens delegerede forordning 2018/762/EU
af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmeto-
der vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning
(EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010.
Ansøgningen skal som noget nyt indgives gennem den elek-
troniske ansøgningsportal, one-stop-shop. Der henvises i øv-
rigt til lovforslagets § 1, nr. 12 om forslaget til en ny § 60 c
og de specielle bemærkninger hertil.
Den foreslåede § 58 vil ikke gælde for bybaner, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at EU-sikkerhedscertifi-
katet udstedes af Agenturet i de tilfælde, hvor EU-sikker-
hedscertifikatet skal dække et driftsområde i mere end én
medlemsstat i EU. Det vil sige, hvis kørslen skal foregå i
mere end én medlemsstat. Det anses ikke som kørsel i flere
medlemsstater, hvis man alene kører til en grænsestation i
en nabomedlemsstat. En grænsestation er en station tæt på
en landegrænse, som har tilsvarende netegenskaber og til-
svarende driftsregler. Baggrunden for forslaget er sammen
med forslaget til resten af § 58 at gennemføre jernbanesik-
kerhedsdirektivets artikel 10.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at EU-sikkerhedscertifi-
katet udstedes af Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifikatet alene
skal dække et driftsområde i Danmark.
Som nævnt ovenfor anses det ikke som et driftsområde, der
dækker flere EU-medlemsstater, hvis man alene kører til en
grænsestation i en tilgrænsende EU-medlemsstat. Her er der
tale om national kørsel, hvor EU-sikkerhedscertifikatet kan
udstedes af både Agenturet og den nationale sikkerheds-
myndighed. Baggrunden for forslaget er sammen med for-
slaget til resten af § 58 at gennemføre jernbanesikkerhedsdi-
rektivets artikel 10.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at den, der ansøger om et
EU-sikkerhedscertifikat i henhold til stk. 3, kan ansøge hos
Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det betyder, at ansøgeren er fri til at vælge den myndighed,
som ansøgeren finder mest hensigtsmæssig i forhold til at
behandle den konkrete ansøgning. Behandlingen af ansøg-
ningen sker efter det samme regelsæt uanset, om det er Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller Agenturet, der behand-
ler ansøgningen. Kravet om, at ansøgningen skal indgives
gennem den elektroniske ansøgningsportal, one-stop-shop,
gælder uanset, om det er Agenturet eller Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, der skal behandle ansøgningen.
Europa-Kommissionen har fastsat praktiske ordninger for
udstedelse af EU-sikkerhedscertifikat, herunder om hvordan
ansøger skal opfylde betingelserne for udstedelse af EU-sik-
kerhedscertifikatet og hvilke dokumenter, der skal forelæg-
ges. Disse praktiske ordninger er fastsat i Kommissionens
gennemførelsesforordning 2018/763/EU af 9. april 2018 om
praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifi-
kater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse
af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at transport-, bygnings-
og boligministeren kan fastsætte regler om kravene for at
opnå EU-sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikker-
hedsledelsessystemer, gyldighedsperiode, dispensation og
ændringer af certifikater samt tilbagekaldelse.
30
Med dette forslag videreføres den gældende § 58, stk. 2,
hvorefter transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om kravene for at opnå sikkerhedscertifikater,
herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldigheds-
periode, dispensation og ændringer af certifikater samt tilba-
gekaldelse. Bemyndigelsen er i dag som nævnt ovenfor ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sik-
kerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneom-
rådet, der bl.a. indeholder regler om sikkerhedsledelsessy-
stemet. Det er hensigten at ændre denne bekendtgørelse, så
den tager højde for de nye regler i direktiverne.
Der er fastlagt fælles regler for myndighedstilsyn i Europa-
Kommissionens delegerede forordning 2018/761/EU af 16.
februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder
for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse
af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning
(EU) nr. 1077/2012.
Til nr. 11
Det følger af jernbanelovens § 60, stk. 1, at det kræver god-
kendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage jern-
baneinfrastruktur, læsseenheder eller køretøjer på det danske
jernbanenet i brug. Det fremgår af stk. 2, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen godkender jernbaneinfrastruktur, læsseen-
heder og køretøjer, jf. stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen kan herudover udstede typegodkendelse til køretøjer. I
stk. 3 bemyndiges Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at
fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, jernbaneinfra-
struktur og læsseenheder, herunder om at visse forhold kan
undtages fra godkendelse. De nærmere regler om godkend-
else, herunder om typegodkendelser, findes i bekendtgørelse
nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jern-
baneområdet.
Reglerne gennemfører reglerne om godkendelse af jernbane-
køretøjer i det gældende interoperabilitetsdirektiv, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008
om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet.
De gældende regler for køretøjer gælder for bybaner.
Det følger af den foreslåede § 60, stk. 1, at det kræver køre-
tøjsomsætningstilladelse at bringe et køretøj i omsætning i
Danmark.
Baggrunden for forslaget er, at det omarbejdede interopera-
biltetsdirektiv indeholder nye regler for godkendelse af kø-
retøjer. Det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv definerer
i artikel 2, nr. 35 ”Bringe i omsætning” som: ”Første tilgæn-
geliggørelse på Unionens marked af en interoperabilitets-
komponent, et delsystem eller et køretøj, der er klar til
ibrugtagning i den specificerede driftstilstand”. Den termi-
nologi, ibrugtagningstilladelse, der hidtil er anvendt i de
gældende regler erstattes af begrebet køretøjsomsætningstil-
ladelse.
Udover regler for godkendelse, det vil sige ibrugtagningstil-
ladelse og typegodkendelse, af køretøjer indeholder jernba-
nelovens § 60 som nævnt ovenfor også regler om godkend-
else, det vil sige ibrugtagningstilladelse, af jernbaneinfra-
struktur og læsseenheder. Jernbanelovens § 60 foreslås ænd-
ret, så den alene indeholder regler om godkendelse af jern-
banekøretøjer og samtidig er tilpasset de ændringer, der føl-
ger af det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv.
Med lovforslaget følger, at reglerne om godkendelse af jern-
baneinfrastruktur videreføres i en ny, særskilt bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12 om forslag
til en ny § 60 a og de specielle bemærkninger hertil.
Som følge af, at bybaner ikke længere er omfattet af jernba-
nesikkerhedsdirektivets og interoperabilitetsdirektivets an-
vendelsesområde, foreslås det at videreføre kravet om god-
kendelse af infrastruktur og køretøjer i den foreslåede § 39
b. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 om forslag
til en ny § 39 b og de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås, at reglerne om godkendelse af læsseenheder ik-
ke videreføres. Godkendelse af læsseenheder er ikke et EU-
krav, og området er efterhånden så standardiseret, at der ik-
ke vil være brug for yderligere godkendelser. Det vurderes
derfor, at sikkerheden allerede er varetaget i forbindelse
med, at læsseenheder skal fremstilles efter gældende normer
for at kunne køre på landevej/kombineret transport og ved,
at det til enhver tid er jernbanevirksomheden, der har ansvar
for lastsikringen på det enkelte godstog.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at typegodkendelse er en
betingelse for køretøjsomsætningstilladelsen. Typegodkend-
elsen skal udstedes senest samtidig med udstedelse af køre-
tøjsomsætningstilladelsen.
Det fremgår af det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv og
Kommissionens gennemførelsesforordning 2018/545/EU af
4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøre-
tøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsespro-
cessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/797, at det er en forudsætning for at få en køre-
tøjsomsætningsgodkendelse, at køretøjet er i overensstem-
melse med en godkendt type.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at køretøjsomsætningstil-
ladelsen henholdsvis typegodkendelsen udstedes af Agentu-
ret, hvis køretøjet skal have anvendelsesområde i mere end
én medlemsstat i EU.
Der er ikke tale om kørsel i flere medlemsstater, hvis man
alene kører køretøjet til en grænsestation. En grænsestation
er en station tæt på en landegrænse, som har tilsvarende net-
egenskaber og tilsvarende driftsregler.
En ansøgning om køretøjsomsætningstilladelse henholdsvis
typegodkendelse med anvendelsesområde i mere end én
medlemsstat skal afgøres af Agenturet.
31
Det omarbejde interoperabilitetsdirektiv medfører, at Agen-
turet fremover på lige fod med den nationale sikkerheds-
myndighed skal kunne godkende køretøjer, der skal bruges
på jernbanenettet.
Når Agenturet skal behandle en ansøgning vil den nationale
sikkerhedsmyndighed blive inddraget i forhold til at vurdere
de notificerede nationale regler og den tekniske kompatibili-
tet mellem køretøjet og det nationale jernbanenet. I Dan-
mark vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blive inddraget i
forhold til vurderingen af, hvorvidt de notificerede nationale
regler, der regulerer samspillet mellem køretøjerne og den
danske jernbaneinfrastruktur, er opfyldt. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal således, enten i samarbejde med Agentu-
ret eller ved egen behandling, vurdere om køretøjet også kan
anvendes på den danske jernbaneinfrastruktur. De notifice-
rede nationale regler på køretøjsområdet fremgår af be-
kendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2016 om køretøjers
tekniske kompatibilitet med jernbanenettet og bekendtgørel-
se nr. 542 af 12. juni 2012 om tekniske krav til arbejdskøre-
tøjer på jernbanenettet.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at køretøjsomsætningstil-
ladelsen henholdsvis typegodkendelsen udstedes af Agentu-
ret eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i de tilfælde, hvor
køretøjet alene skal have anvendelsesområde i Danmark.
Baggrunden for forslaget er, at det omarbejdede interopera-
bilitetsdirektiv medfører, at hvor køretøjet alene skal god-
kendes til at køre nationalt, kan køretøjsomsætningstilladel-
sen henholdsvis typegodkendelsen udstedes af både den na-
tionale sikkerhedsmyndighed, i Danmark Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Agenturet.
Der er ikke tale om kørsel i flere medlemsstater, grænse-
overskridende kørsel, hvis køretøjet benyttes til at køre til en
grænsestation. En grænsestation er en station tæt på en lan-
degrænse, som har tilsvarende netegenskaber og tilsvarende
driftsregler.
De samme betragtninger som nævnt ovenfor til stk. 3 om, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil blive inddraget i for-
hold til at vurdere de notificerede nationale regler og den
tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og det nationale
jernbanenet, når det er Agenturet, der skal behandle ansøg-
ningen, gælder tilsvarende for stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at den, der ansøger om en
køretøjsomsætningstilladelse eller en typegodkendelse, kan
ansøge hos Agenturet eller Trafik- Bygge- og Boligstyrel-
sen.
Det betyder, at ansøgeren selv kan vælge, hvem der skal ud-
stede køretøjsomsætningstilladelsen henholdsvis typegod-
kendelsen. Ansøgeren vil frit kunne vælge mellem de to
myndigheder alt efter, hvad ansøger finder er mest hensigts-
mæssigt i forhold til behandling af den konkrete ansøgning.
Baggrunden for forslaget er, at det omarbejdede interopera-
bilitetsdirektiv medfører, at hvor køretøjet alene skal god-
kendes til at køre nationalt, kan ansøgeren selv vælge, om
han vil have sin ansøgning behandlet af den nationale sik-
kerhedsmyndighed, i Danmark Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen eller Agenturet.
Kravet om, at ansøgningen skal indsendes via den elektroni-
ske ansøgningsportal, gælder uanset, om det er Agenturet el-
ler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal behandle an-
søgningen. Behandlingen af ansøgningen vil ske efter det
samme regelsæt uanset, om det er Agenturet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, der behandler ansøgningen.
Der kræves fremover generelt mere dokumentation med-
sendt ansøgningen end hidtil i den gældende bekendtgørelse
om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Den yder-
ligere dokumentation, som kræves medsendt, har dog altid
skullet udarbejdes af ansøger, men har ikke i alle tilfælde
været krævet fremsendt som dokumentation til den godken-
dende myndighed.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at Trafik-, Bygge og Bo-
ligstyrelsen kan fastsætte regler om køretøjsomsætningstilla-
delser og typegodkendelser, herunder om visse forhold kan
undtages fra godkendelse.
Hermed foreslås det at videreføre Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsens bemyndigelse til at fastsætte regler om køretøjs-
omsætningstilladelser og typegodkendelser, herunder om at
kunne undtage visse forhold fra godkendelse. Det er hensig-
ten, at bemyndigelsen skal anvendes i det omfang, der er be-
hov for regler, der ikke dækkes af forordninger, som EU-
Kommissionen udsteder.
Bemyndigelsen er som nævnt ovenfor i dag udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af kø-
retøjer på jernbaneområdet, der indeholder regler om type-
godkendelse, ibrugtagningstilladelse, undtagelse fra kravet
om godkendelse for visse køretøjer m.v.
Det er hensigten at ændre denne bekendtgørelse, så den bli-
ver tilpasset de nye regler i det omarbejdede interoperabili-
tetsdirektiv og Kommissionens gennemførelsesforordning
2018/545/EU af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser
for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstype-
godkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/797.
Til nr. 12
Til § 60 a
Jernbanelovens § 60 indeholder regler om godkendelse af
jernbaneinfrastruktur, køretøjer og læsseenheder. Det er Tra-
fik- Bygge- og Boligstyrelsen, der i dag godkender jernba-
neinfrastruktur i form af udstedelse af ibrugtagningstilladel-
ser. De nærmere regler for kravene til ibrugtagning fremgår
af bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj 2015 om ibrugtagnings-
tilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen.
32
Det følger af den foreslåede § 60 a, stk. 1, at det kræver god-
kendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage jern-
baneinfrastruktur i brug på det danske jernbanenet.
Bestemmelsen viderefører kravet om, at det kræver godken-
delse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at tage jernbane-
infrastruktur i brug på det danske jernbanenet.
Det foreslås således, at reglerne om godkendelse af jernba-
neinfrastruktur videreføres i sin egen paragraf i loven, da
Agenturet ikke efter det omarbejdede interoperabilitetsdi-
rektiv, skal udstede ibrugtagningstilladelser til jernbanein-
frastruktur, som det er tilfældet for køretøjer. Det vil således
også fremover alene være Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen, der udsteder ibrugtagningstilladelse til infrastruktur.
Det foreslås derfor, at reglerne om godkendelse af jernbane-
infrastruktur videreføres i en ny § 60 a.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af jernba-
neinfrastrukturforhold, herunder om, at visse forhold kan
undtages fra godkendelse. Bemyndigelsen er for så vidt an-
går jernbaneinfrastruktur udmøntet i bekendtgørelse nr. 661
af 8. maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i
jernbaneinfrastrukturen. Bekendtgørelsen forventes ændret,
så den bringes i overensstemmelse med det omarbejdede in-
teroperabilitetsdirektiv.
Det foreslås, at bemyndigelsen i den gældende § 60, stk. 3,
for så vidt angår jernbaneinfrastruktur, videreføres i den
foreslåede § 60 a, stk. 2.
Til § 60 b
Der findes ikke i dag krav om godkendelse af udbud vedrø-
rende fast ERTMS-udstyr, det vil sige det fælles harmonise-
rede togkontrolsystem, European Rail Traffic Management
System, hverken i interoperabilitetsdirektivet eller i jernba-
neloven. Godkendelse af infrastruktur, herunder fast
ERTMS-udstyr, er reguleret i bekendtgørelse nr. 661 af 8.
maj 2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jern-
baneinfrastrukturen.
Det følger af den foreslåede § 60 b, stk. 1, at den, der ud-
sender et udbud vedrørende fast ERTMS-udstyr før udbud-
det, skal anmode om Agenturets godkendelse af, at de tekni-
ske løsninger, der påtænkes, er i fuld overensstemmelse med
de relevante tekniske specifikationer for interoperabilitet.
Den nye Agenturforordning og det omarbejdede interopera-
bilitetsdirektiv medfører, at Agenturet fremover skal være
ERTMS-systemmyndighed. I praksis betyder det, at Agen-
turet skal sikre harmoniseret gennemførelse af ERTMS i
Unionen. Dette indebærer bl.a., at Agenturet som noget nyt
skal godkende udbud vedrørende fast ERTMS-udstyr.
Anmodning om godkendelse skal indsendes ved anvendelse
af den elektroniske ansøgningsportal, one-stop-shop, som
Agenturet stiller til rådighed.
Det er hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 661 af 8. maj
2015 om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbane-
infrastrukturen, så den bliver bragt i overensstemmelse med
de nye regler i det omarbejdede interoperabilitetsdirektiv.
Det skal bl.a. fremgå af bekendtgørelsen, at Agenturets ud-
budsgodkendelse skal indgå i Trafik-, Bygge- og Boligstyr-
elsens godkendelse af infrastruktur.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at projekter vedrørende
fast ERTMS-udstyr, hvor udbuds- og kontraktsfasen er af-
sluttet inden d. 16. juni 2019 er undtaget fra kravet om
Agenturets godkendelse af udbuddet.
Ligeledes følger det af det foreslåede stk. 3, at projekter,
hvor der er tale om optioner i kontrakter, der er undertegnet
før den 15. juni 2016, er undtaget indtil den 16. juni 2031,
selv hvis optionerne indfries efter den 15. juni 2016.
Det har ikke været hensigten med de nye EU-regler om ud-
budsgodkendelse at forsinke gennemførelsen af igangværen-
de ERTMS-projekter, for hvilke udbuds- eller kontraktind-
gåelsesprocessen er afsluttet. Derfor indeholder det omar-
bejdede interoperabilitetsdirektiv overgangsregler i forhold
til hvilke udbud, der skal godkendes. Det er disse regler, der
foreslås implementeret i de foreslåede stk. 2 og 3. Denne be-
stemmelse vil betyde, at Banedanmarks Signalprogram,
hvor de danske signalanlæg udskiftes med fast ERTMS-ud-
styr, ikke vil blive omfattet af kravet om Agenturets godken-
delse af udbuddet, for så vidt angår de kontrakter, der allere-
de er indgået.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at transport-, bygnings-
og boligministeren fastsætter nærmere regler om krav til an-
søgningen i stk. 1. Det er hensigten at anvende bemyndigel-
sen til at fastsætte nærmere regler om krav til ansøgningen
og proceduren herfor. Det omarbejdede interoperabilitetsdi-
rektiv indeholder i artikel 19 bl.a. regler om krav til ansøg-
ningen. For eksempel skal ansøgningen vedrørende indivi-
duelle ERTMS- projekter eller en kombination af projekter,
en strækning, en gruppe af strækninger eller et net være led-
saget af et dossier. Dette skal indeholde udkastet til udbuds-
betingelser eller beskrivelsen af de tekniske løsninger, der
påtænkes, dokumentation for de betingelser, der er nødven-
dige for delsystemets tekniske og driftsmæssige kompatibili-
tet med de køretøjer, som forudsættes drevet i det relevante
net, dokumentation for, at de tekniske løsninger, der påtæn-
kes, er i overensstemmelse med de relevante TSI᾽er og an-
dre relevante dokumenter såsom udtalelser fra de nationale
sikkerhedsmyndigheder, verifikationserklæringer eller over-
ensstemmelsesattester.
Til § 60 c
Der findes ikke i dag krav i jernbaneloven om, at ansøgnin-
ger skal indgives gennem en elektronisk ansøgningsportal.
Ansøgning om sikkerhedscertifikater skal i dag ske ved brug
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema, jf.
bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerheds-
godkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.
33
Ansøgning om ibrugtagningstilladelser til køretøjer kan ske
ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgnings-
skema, jf. bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om god-
kendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Agenturet be-
handler ikke ansøgninger i dag.
Det følger af den foreslåede § 60 c, stk. 1, at ansøgning i
henhold til §§ 58, 60 og 60 b skal indgives ved anvendelse
af den elektroniske ansøgningsportal, one-stop-shop, som
Agenturet stiller til rådighed.
Det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og det omar-
bejdede interoperabilitetsdirektiv stiller som noget nyt krav
om, at ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikater, køretøjs-
omsætningstilladelser, typegodkendelser og forhåndsgod-
kendelser af ERTMS-udbud indgives igennem en ny elek-
tronisk ansøgningsportal, one-stop-shop. På den baggrund
foreslås indsat en ny bestemmelse i jernbaneloven om an-
vendelse af en elektronisk ansøgningsportal, one-stop-shop.
Der skal ansøges gennem den elektroniske ansøgningsportal
uanset, om ansøgeren ansøger hos Agenturet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Henvisningen til § 58 i den fore-
slåede § 11, stk. 1, betyder, at ansøgning om EU-sikkerheds-
certifikater fra virksomheder, der ønsker certificering i hen-
hold til § 11 med henblik på kørsel på den konventionelle
jernbane, skal indgive deres ansøgning gennem den elektro-
niske ansøgningsportal.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at transport-, bygnings-
og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvend-
else af den elektroniske ansøgningsportal, one-stop-shop.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte
regler om bl.a., hvornår en ansøgning anses for at være
kommet frem til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og om
fravigelse af kravet om anvendelse af den elektroniske an-
søgningsportal.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt med sådanne regler
f.eks. i forhold til beregning af sagsbehandlingstider og i til-
fælde af, at der opstår tekniske problemer med den elektro-
niske ansøgningsportal. Det kan eksempelvis være tilfælde,
hvor der er driftsproblemer med den elektroniske ansøg-
ningsportal, og følgerne af en senere indgivelse af ansøg-
ningen – og dermed senere udstedelse af et certifikat eller en
godkendelse (køretøjsomsætningsgodkendelse og typegod-
kendelse) – kan få stor betydning. Det kan også være i til-
fælde, hvor den elektroniske ansøgningsportal viser sig ikke
at være indrettet til at håndtere en bestemt situation, hvor
der kan være behov for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
i den situation kan anvise virksomheden en anden måde at
ansøge på.
Bemyndigelsen vil udmøntes på en sådan måde, at den tager
højde for eventuelle retningslinjer, der måtte fastsættes af
Agenturet for one-stop-shoppen eller findes i regler udstedt
af EU-Kommissionen.
Til nr.13
Det følger af jernbanelovens § 61, stk. 1, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen godkender de sikkerhedsregler, som infra-
strukturforvalteren udarbejder, jf. dog bestemmelsens stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan infrastrukturforvalteren ud-
arbejde og ændre egne sikkerhedsregler i henhold til virk-
somhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens godkendelse, hvis de krav, der er fastsat i
medfør af stk. 3, er opfyldt. Det følger af bestemmelsens stk.
3, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter, hvilke
krav sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde, for at infra-
strukturforvalteren kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler
i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem. Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen har ikke fastsat krav i dag. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen godkender jernbanevirksomhe-
dens og infrastrukturforvalterens trafikale sikkerhedsregler,
jf. stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler om jernbanevirksomhedens og infra-
strukturforvalterens trafikale sikkerhedsregler, jf. stk. 5.
Det følger af den foreslåede § 61, stk. 1, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen godkender de sikkerhedsregler, herunder
trafikale sikkerhedsregler, som infrastrukturforvaltere udar-
bejder, jf. dog stk. 3.
Der findes i dag i § 61 mulighed for, at der kan fastsættes
regler om, hvilke krav, der skal være opfyldt for, at infra-
strukturforvaltere kan udarbejde nye og ændre eksisterende
sikkerhedsregler i henhold til deres sikkerhedsledelsessy-
stem, således at der ikke kræves godkendelse hos Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Samme mulighed gælder imidler-
tid ikke for trafikale sikkerhedsregler, hvorfor det foreslås at
ensrette de to typer sikkerhedsregler.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 61, så de trafik-
ale sikkerhedsregler ligestilles med sikkerhedsreglerne.
Samtidig vil begrebet ”sikkerhedsregler” fremover anvendes
som samlet betegnelse for alle typer sikkerhedsregler.
Bestemmelsen viderefører - sammen med det foreslåede stk.
2 - den gældende § 61, stk. 1 og 4, for så vidt angår infra-
strukturforvaltere. For overskuelighedens skyld er det fundet
hensigtsmæssigt at samle de to stykker i et. Infrastrukturfor-
valtere udarbejder både sikkerhedsregler og trafikale sikker-
hedsregler, mens jernbanevirksomheder kun udarbejder tra-
fikale sikkerhedsregler. Samtidig introduceres begrebet sik-
kerhedsregler som samlet betegnelse for alle typer af sikker-
hedsregler. I den gældende bestemmelse anvendes begrebet
”sikkerhedsregler” og ”trafikale sikkerhedsregler” som to
forskellige typer af sikkerhedsregler, men da den naturlige
sproglige forståelse af ”sikkerhedsregler” er et overbegreb,
er det fundet hensigtsmæssigt, at loven afspejler dette.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen godkender jernbanevirksomheders trafikale sik-
kerhedsregler, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen gennemfører den gældende § 6, stk. 4, for så
vidt angår jernbanevirksomheder.
34
Det følger af det foreslåede stk. 3, at infrastrukturforvaltere
kan udarbejde og ændre egne sikkerhedsregler, herunder tra-
fikale sikkerhedsregler, i henhold til virksomhedens sikker-
hedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens
godkendelse, hvis de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4,
er opfyldt. Tilsvarende gælder for jernbanevirksomheder i
forbindelse med udarbejdelse og ændring af trafikale sikker-
hedsregler.
Bestemmelsen udvider den gældende § 61, stk. 2, der i dag
kun gælder for sikkerhedsregler, til også at omfatte trafikale
sikkerhedsregler. Hermed sidestilles de trafikale sikkerheds-
regler med sikkerhedsreglerne.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen fastsætter regler om, hvilke krav infrastruktur-
forvaltere og jernbanevirksomheder skal opfylde for, at de
kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler, herunder trafikale
sikkerhedsregler, i henhold til deres sikkerhedsledelsessy-
stem uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse,
herunder regler om krav om brug af uafhængig tredjeparts
vurdering i forbindelse med udarbejdelse og ændringer af
sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 61, stk. 3, med
den udvidelse, at bestemmelsen fremover også vil omfatte
trafikale sikkerhedsregler. Det er i forbindelse med nyaffat-
telsen fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen kan stille krav om, at der skal anven-
des assessor i forbindelse med udarbejdelse af nye eller æn-
dringer af sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerheds-
regler, i de tilfælde, hvor sikkerhedsreglerne, herunder de
trafikale sikkerhedsregler, ikke skal godkendes af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Det er hensigten, at kravet om at
anvende assessor stilles, hvor ændringen af den trafikale sik-
kerhedsregel kan have en væsentlig betydning for jernbane-
sikkerheden.
Det følger af den foreslåede § 61, stk. 5, at transport-, byg-
nings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
forholdene i stk. 1 og 2.
Det er hensigten, at bestemmelsen kan udmøntes, såfremt
det findes nødvendigt at fastsætte nærmere regler om god-
kendelsen.
Den foreslåede § 61 gælder også for bybaner, og den fore-
slåede model med selvforvaltning for jernbanevirksomhe-
derne og infrastrukturforvalterne ved udarbejdelse og æn-
dring af sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler vil
derfor ligeledes finde anvendelse for bybaner.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter lo-
vens almindelige tilsynsregler også fremover vil føre tilsyn
med jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, som
foreslås undtaget fra kravet om forudgående godkendelse af
sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler i § 61.
Tilsvarende har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsat
mulighed for at udstede påbud og forbud i de tilfælde, hvor
virksomhederne ikke overholder regler herom eller regler
udstedt i medfør af loven.
Til nr. 14
Den gældende jernbanelovs § 64 indeholder regler om uaf-
hængig tredjepartsvurdering og sagkyndig bistand. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 1, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen kan kræve, at jernbanevirksomheder eller infra-
strukturforvaltere, der ansøger om godkendelse af køretøjer,
jernbaneinfrastruktur eller sikkerhedsregler, jf. §§ 60 og 61,
skal bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse
med ansøgning om godkendelsen.
Henvisningen til §§ 60 og 61 i § 64, stk. 1, foreslås ændret
til en henvisning til §§ 39 b, 60, 60 a og 61.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
af, at reglerne i den gældende § 60 opsplittes i særskilte be-
stemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, om § 39 b, og nr.
11-13. Der er ikke tilsigtet anden ændring.
Til nr. 15 og 16
Der findes regler om tilsyn i jernbanelovens §§ 70 og 71.
Det følger af § 70, stk. 1, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen fører tilsyn med, at indehaveren af et sikkerhedscertifi-
kat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, over-
holder betingelserne herfor.
Det følger af den foreslåede ændring af § 70, stk. 1, at det
foreslås at ændre ”sikkerhedscertifikat, jf. § 58,” til: ”sikker-
hedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 39, EU-sikkerhedscertifi-
kat, jf. § 11, stk. 2, og § 58,” og ”sikkerhedsgodkendelse, jf.
59,” ændres til: ”sikkerhedsgodkendelse, jf. § 39 b og § 59”.
Forslaget er en konsekvens af ændrede EU-regler for sikker-
hedscertifikater, hvorefter Agenturet fremover skal udstede
EU-certifikater, når EU-certifikatet skal dække et driftsom-
råde i mere end én EU-medlemsstat. Der er ikke tilsigtet an-
den ændring end at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen fremover også har hjemmel til at føre tilsyn med de EU-
sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet.
Det er ifølge det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv
den nationale sikkerhedsmyndighed, i Danmark Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, der fremover skal føre tilsyn med
både EU-certifikater, der er udstedt af Agenturet og EU-sik-
kerhedscertifikater, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
selv har udstedt. Agenturet fører tilsyn med, at den nationale
sikkerhedsmyndighed fører tilsyn efter de principper, der
gælder for tilsyn, herunder Europa-Kommissionens delege-
rede forordning 2018/761/EU af 16. februar 2018 om fast-
sættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikker-
hedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikker-
hedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og
om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr.
1077/2012. Hjemlen til at Agenturet kan føre tilsyn med
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger direkte af den nye
35
agenturforordning, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2016/796/EU af 11. maj 2016 om Den Europæiske
Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning nr.
881/2004.
Hvis den nationale sikkerhedsmyndighed finder, at indeha-
veren af et EU-sikkerhedscertifikat, der er udstedt af Agen-
turet ikke længere opfylder betingelserne herfor, skal den
nationale sikkerhedsmyndighed fremover, ifølge det omar-
bejdede jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 17, stk. 5, an-
mode Agenturet om at begrænse eller tilbagekalde det på-
gældende EU-sikkerhedscertifikat, som Agenturet har ud-
stedt. En eventuel tvist mellem den nationale sikkerheds-
myndighed og Agenturet i den forbindelse afgøres af et kla-
genævn, der nedsættes af Agenturet.
Som følge af at lovforslaget indeholder forslag til en sær-
skilte bestemmelse om kravet om sikkerhedsgodkendelsen
for bybaner, jf. den foreslåede § 39 b, foreslås det at tilføje
en henvisning til denne bestemmelse i § 70, stk. 1. Forslaget
er alene en lovteknisk konsekvensrettelse, der ikke ændrer
på gældende ret.
Der foreslås ligeledes en lovteknisk ændring, hvorefter § 11,
stk. 2, tilføjes. Der er ikke tilsigtet en ændring i gældende
ret. Der henvises i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 5 og de speci-
elle bemærkninger hertil.
Den gældende § 70, stk. 2, fastslår, at Trafik-, Bygge – og
Boligstyrelsen fører tilsyn med, at indehaveren af et sikker-
hedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse overholder
gældende lovgivning på jernbaneområdet vedrørende intero-
perabilitet, beredskab, jernbanesikring og jernbanesikker-
hed, herunder farligt gods, helbredskrav, uddannelseskrav,
anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, god-
kendelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur m.v.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kan ligeledes føre tilsyn
med sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af andre virk-
somheder for indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse.
Det følger af den foreslåede ændring af § 70, stk. 2, at der
efter ”sikkerhedscertifikat” indsættes ”, EU-sikkerhedscerti-
fikat”.
Med denne ændring sikres det, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen fremover har hjemmel til – udover at føre tilsyn
med EU-sikkerhedscertifikater, som Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen selv har udstedt - også at føre tilsyn med EU-
sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet.
Tilsynet finansieres af virksomhederne selv gennem en af-
gift, jf. jernbanelovens § 109.
Til nr. 17
Der findes regler om påbud og forbud i jernbanelovens §§
72-75 i dag. Reglerne giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen mulighed for at udstede påbud eller forbud til indehave-
re af en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Bestemmelserne er et nødvendigt håndtag i forhold til at sik-
re jernbanesikkerheden gennem et effektivt tilsyn. Bestem-
melserne omfatter påbud og forbud til indehavere af en sik-
kerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Den gældende § 72 giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
mulighed for, hvis indehaveren af en sikkerhedsgodkendelse
eller et sikkerhedscertifikat ikke opfylder betingelser eller
vilkår i disse eller en godkendelse, at udstede påbud om, at
disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist, skal
foretage nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse be-
tingelser eller vilkår.
Det følger af den foreslåede § 72, at opfylder indehaveren af
et sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 39, et EU-sikker-
hedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58, eller en sikkerheds-
godkendelse, jf. § 39 a og § 59, ikke vilkår og betingelser
fastsat i sikkerhedscertifikatet, EU-sikkerhedscertifikatet,
sikkerhedsgodkendelsen eller i en godkendelse, omsæt-
ningstilladelse mv., jf. §§ 60, 60 a og 60 b, kan Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen udstede påbud om, at denne straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse vilkår og
betingelser. Det samme gælder for indehavere af en godken-
delse eller en omsætningstilladelse, jf. §§ 39 b, 60 og 60 a.
Da sikkerhedscertifikater ikke udstedes af Agenturet i dag,
er det nødvendigt at ændre ordlyden i bestemmelsen til den
nye terminologi, EU-certifikater, for at sikre, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fremover også kan udstede påbud
og forbud til indehavere af et EU-sikkerhedscertifikat, der er
udstedt af Agenturet.
Med den foreslåede ændring af § 72, tilpasses bestemmelsen
de nye terminologier. Der er ikke tilsigtet anden ændring af
gældende ret end at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen fremover kan udstede påbud til indehavere af EU-certifi-
kater, uanset om EU-certifikaterne er udstedt af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen eller af Agenturet.
Herudover indebærer forslaget en konsekvensrettelse som
følge af den foreslåede ændring af jernbanelovens § 60. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11-12 og de speci-
elle bemærkninger hertil.
Der foretages med forslaget ligeledes en lovteknisk ændring,
hvorefter § 11, stk. 2, tilføjes i § 72. Der er ikke tilsigtet en
ændring i gældende ret. Der henvises i øvrigt til lovforsla-
gets § 1, nr. 5 og de specielle bemærkninger hertil.
Til nr. 18
Der findes regler om påbud og forbud i jernbanelovens §§
72-75 i dag. Reglerne giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen mulighed for at udstede påbud eller forbud til indehave-
re af en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Bestemmelserne i §§ 72-75 er et nødvendigt håndtag i for-
hold til at sikre jernbanesikkerheden gennem et effektivt til-
syn. Bestemmelserne omfatter påbud og forbud til indehave-
re af en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
36
Det følger af § 73, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
udstede påbud til indehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. §
58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at denne
straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal fore-
tage de foranstaltninger, der er nødvendige for at udbedre de
forhold, der er konstateret ved et tilsyn efter § 70, stk. 2. Det
følger af stk. 2, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter
udløbet af tidsfristen om nødvendigt kan lade disse foran-
staltninger udføre for indehaverens, jf. stk. 1, regning. Er de
sikkerhedsmæssige forhold uforsvarlige, kan det i et påbud
fastsættes, at driften skal indstilles eller begrænses, indtil på-
buddet er efterkommet.
Det betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ifølge den
gældende § 73 kan udstede påbud til indehavere af en sik-
kerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat, om at disse
straks eller inden for en bestemt frist skal foretage nødven-
dige foranstaltninger for at udbedre de forhold, der er kon-
stateret ved et tilsyn. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafik-,
Bygge og Boligstyrelsen om nødvendigt lade disse foran-
staltninger udføre for indehaverens regning. Er de sikker-
hedsmæssige forhold uforsvarlige, kan det i et påbud fast-
sættes, at driften skal indstilles eller begrænses, indtil på-
buddet er efterkommet.
Det foreslås i § 73, stk. 1, at ændre ”sikkerhedscertifikat, jf.
§ 58,” til: ”sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, et § 39, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58,” og at ”sikker-
hedsgodkendelse, jf. 59,” ændres til: ”sikkerhedsgodkendel-
se, jf. § 39 b og § 59”.
Dermed tilføjes ordet ”EU-sikkerhedscertifikat” i § 73, stk.
1. Der er ikke tilsigtet anden ændring af gældende ret end at
sikre, at indehavere af EU-sikkerhedscertifikater, uanset om
de er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller
Agenturet, bliver omfattet af de gældende regler i § 73.
Da sikkerhedscertifikater ikke udstedes af Agenturet i dag,
er det nødvendigt at ændre ordlyden i bestemmelsen til den
nye terminologi, EU-certifikater, for at sikre, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fremover også kan udstede påbud
og forbud til indehavere af et EU-sikkerhedscertifikat, der er
udstedt af Agenturet.
Som følge af at kravet om sikkerhedsgodkendelsen for by-
baner med forslaget får en særskilt bestemmelse, jf. forsla-
get til en ny § 39 b, foreslås endvidere at tilføje en henvis-
ning til denne bestemmelse. Det er alene en lovteknisk kon-
sekvensrettelse, der ikke ændrer på gældende ret.
Der foretages med forslaget ligeledes en lovteknisk ændring,
hvorefter § 11, stk. 2, tilføjes. Der er ikke tilsigtet en æn-
dring i gældende ret. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §
1, nr. 5 og de specielle bemærkninger hertil.
Til nr. 19
Der findes regler om påbud og forbud i jernbanelovens §§
72-75 i dag. Reglerne giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen mulighed for at udstede påbud eller forbud til indehave-
re af en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Bestemmelserne i §§ 72-75 er et nødvendigt håndtag i for-
hold til at sikre jernbanesikkerheden gennem et effektivt til-
syn. Bestemmelserne omfatter påbud og forbud til indehave-
re af en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat.
Det følger af § 74, at ved konstatering af forhold, der udgør
en risiko for jernbanesikkerheden, kan Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen udstede påbud til indehaveren af et sikker-
hedscertifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. §
59, om, at denne straks eller inden for en nærmere angivet
tidsfrist skal foretage de foranstaltninger, der efter Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens vurdering er nødvendige for at
udbedre disse forhold. I påbuddet kan det fastsættes, at drif-
ten skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er efter-
kommet. Det følger endvidere af stk. 2, at ved konstatering
af forhold, der udgør en risiko for sikkerheden for vejtrafik-
ken i niveauoverkørsler, kan Trafik-; Bygge- og Boligstyrel-
sen udstede påbud til infrastrukturforvalteren om, at denne
straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal fore-
tage de foranstaltninger, der efter Trafik-, Bygge og Bolig-
styrelsens vurdering er nødvendige for at udbedre disse for-
hold. I påbuddet kan det fastsættes, at driften skal indstilles
eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet. Det følger
af stk. 3, at efter udløbet af tidsfristen kan Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen om nødvendigt lade disse foranstaltninger
udføre for indehaverens, jf. stk. 1, eller infrastrukturforvalte-
rens, jf. stk. 2, regning.
Det betyder, at ved konstatering af forhold, der udgør en ri-
siko for jernbanesikkerheden, kan Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen udstede påbud til indehaveren af et sikkerhedscer-
tifikat eller en sikkerhedsgodkendelse om, at denne straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
foranstaltninger, der efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sens vurdering er nødvendige for at udbedre disse forhold. I
påbuddet kan det fastsættes, at driften skal indstilles eller
begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
Det foreslås i § 74, stk. 1, at ”sikkerhedscertifikat, jf. § 58,”
ændres til: ”sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, et § 39, EU-
sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58,” og ”sikker-
hedsgodkendelse, jf. 59,” ændres til: ”sikkerhedsgodkendel-
se, jf. § 39 b og § 59”.
Med andre ord foreslås det at tilføje ordet ”EU-sikkerheds-
certifikat” i § 74, stk. 1. Der er ikke tilsigtet anden ændring
af gældende ret end at sikre, at Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen kan udstede påbud som beskrevet i den gældende §
74 til indehavere af EU-sikkerhedscertifikater, uanset om
certifikatet er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
eller Agenturet.
Da sikkerhedscertifikater ikke udstedes af Agenturet i dag,
er det nødvendigt at ændre ordlyden i bestemmelserne til
den nye terminologi, EU-sikkerhedscertifikater, for at sikre,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremover også kan ud-
37
stede påbud og forbud til indehavere af et EU-sikkerheds-
certifikat, der er udstedt af Agenturet.
Som følge af at kravet om sikkerhedsgodkendelsen for by-
baner med forslaget får en særskilt bestemmelse, jf. den
foreslåede § 39 b, foreslås endvidere at tilføje en henvisning
til denne bestemmelse. Det er alene en lovteknisk konse-
kvensrettelse, der ikke ændrer på gældende ret.
Der foretages ligeledes en lovteknisk ændring, hvorefter §
11, stk. 2, tilføjes. Der er ikke tilsigtet en ændring i gælden-
de ret. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og de
specielle bemærkninger hertil.
Til nr. 20
Det følger af jernbanelovens § 76, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen kan udveksle oplysninger med tilsvarende uden-
landske nationale sikkerhedsmyndigheder, der er omfattet af
EU-reglerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger om
sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger og tilsyn her-
med.
Det følger af den foreslåede § 76 a, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan udveksle oplysninger med Agenturet i
forbindelse med varetagelse af opgaver, der følger af EU-
reglerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger om EU-
sikkerhedscertifikater og tilsyn hermed samt oplysninger i
forbindelse med udstedelse af køretøjsomsætningstilladelser
og typegodkendelser.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det frem-
over også vil være nødvendigt at have hjemmel til at ud-
veksle oplysninger med Agenturet. Det følger af artikel 17,
stk. 5, i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv, at Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal anmode Agenturet om at
tilbagekalde eller begrænse et EU-sikkerhedscertifikat, der
dækker et driftsområde i flere medlemsstater, hvis Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen finder, at indehaveren af EU-sik-
kerhedscertifikatet ikke længere lever op til betingelserne
for certifikatet. Det følger endvidere af det omarbejdede
jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 16, stk. 2, litra c og litra
f, at den nationale sikkerhedsmyndighed skal støtte Agentu-
ret i forbindelse med udstedelse, fornyelse, ændring og tilba-
gekaldelse af EU-sikkerhedscertifikater, køretøjsomsæt-
ningstilladelser og typegodkendelser, hvor der er tale om
drift i mere end én medlemsstat. Herudover findes der reg-
ler, der indebærer udveksling af oplysninger i bl.a. agentur-
forordningens artikel 11, stk. 1, og artikel 33, stk. 7, samt i
det omarbejdede interoperabilitetsdirektivs artikel 21, stk. 5.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal give
hjemmel til, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan ud-
veksle alle nødvendige oplysninger med Agenturet for at op-
fylde deres forpligtelser i EU-reglerne på jernbaneområdet.
Det kan f.eks. være i forbindelse med deres forpligtelse til at
bistå Agenturet ved deres behandling af ansøgninger om
EU-certifikater, køretøjsomsætningstilladelser mv.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af
reglerne i persondataforordningen og persondatabeskyttel-
sesloven.
Til nr. 21
Det følger af jernbanelovens § 81, stk. 1, at Havarikommis-
sionen undersøger alvorlige ulykker på jernbaneområdet i
Danmark. Havarikommissionen kan desuden undersøge øv-
rige ulykker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark,
jf. § 81, stk. 2, samt iværksætte undersøgelser i forbindelse
med alvorlige ulykker, ulykker og hændelser på jernbane-
området i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske
myndighed anmoder herom, jf. § 81, stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
82, jf. det foreslåede nye stk. 4, at hvis Havarikommissionen
indleder en undersøgelse efter stk. 2 og 3, underretter Hava-
rikommissionen inden syv dage Agenturet herom. Havari-
kommissionen oplyser Agenturet om dato og tidspunkt for
tildragelsen samt stedet og tildragelsens karakter og konse-
kvenser med hensyn til dræbte, tilskadekomne og materielle
skader.
Det foreslåede nye stykke i § 81 har baggrund i artikel 25,
stk. 1, i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv. Det
fremgår af artikel 25, stk. 1, at det nationale undersøgelses-
organ (i Danmark Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane) skal underrette Agenturet inden for syv dage efter,
at der er truffet afgørelse om at indlede en undersøgelse.
Undersøgelsesorganet skal i den forbindelse oplyse Agentu-
ret om en række detaljer vedrørende tildragelsen.
Begrebet ”tildragelse” er en samlet betegnelse for alvorlige
ulykker, ulykker og hændelser, som Havarikommissionen
skal eller kan undersøge i medfør af § 81, stk. 1-3.
En ”alvorlig ulykke” er i bemærkningerne til § 81, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), s. 79, defineret som
alle togsammenstød eller togafsporinger, som resulterer i
mindst én dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne el-
ler omfattende skade på rullende materiel, infrastruktur eller
miljø, personskader som følge af rullende materiel i bevæ-
gelse, brand og enhver anden lignende ulykke med indlysen-
de konsekvenser for reguleringen af jernbanesikkerheden el-
ler sikkerhedsledelsen. Ved ”omfattende skade” forstås en
skade, der af Havarikommissionen umiddelbart kan vurde-
res til mindst 2 mio. EUR i alt.
En ”ulykke” er i bemærkningerne til § 81, stk. 2, jf. Folke-
tingstidende 2014-15 (1. samling), s. 79, defineret som en
uønsket eller utilsigtet pludselig hændelse eller en specifik
kæde af sådanne hændelser, der har skadelige følger; sam-
menstød, afsporinger, ulykker på jernbaneoverskæringer (i
lovforslagets forstand niveauoverkørsler), personskader som
følge af rullende materiel i bevægelse, brand m.v.
En ”hændelse” er i bemærkningerne til § 81, stk. 2, jf. Fol-
ketingstidende 2014-15 (1. samling), s. 79, defineret som
enhver anden tildragelse end en ulykke eller en alvorlig
38
ulykke, der er forbundet med togdrift, og som berører sik-
kerheden herved. Det kunne være i form af skade på perso-
ner, materiel eller jernbaneinfrastruktur. Endvidere forstås
hændelser som tilfælde, hvor trafiksikkerheden har været
udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare samt
hændelser med farligt gods, der lækker.
Til nr. 22
Det følger af jernbanelovens § 82, stk. 1, at den pågældende
jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter omgående skal
underrette Havarikommissionen, når en ulykke eller hændel-
se på jernbaneområdet er indtruffet i Danmark. En jernbane-
virksomhed, der benytter dansk registreret køretøj, skal des-
uden omgående underrette Havarikommissionen herom,
hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet sker i ud-
landet, jf. § 82, stk. 2. Herudover skal Trafik- Bygge- og
Boligstyrelsen omgående underrette Havarikommissionen
om de ulykker og hændelser på jernbaneområdet, som Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen bliver bekendt med, jf. § 82,
stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren er bemyndi-
get til at fastsætte nærmere regler om underretningspligt og
rapportering af ulykker og hændelser på jernbaneområdet,
jf. § 82, stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
82, at der indsættes et nyt stk. 4 og et nyt stk. 5.
Det fremgår af den foreslåede § 82, stk. 4, at de pågældende
jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen omgående vil skulle videregiver
alle tilgængelige oplysninger om ulykken eller hændelsen til
Havarikommissionen.
Bestemmelsen vil indebære, at jernbanevirksomheder, infra-
strukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i til-
fælde af en ulykke eller hændelse af egen drift vil skulle
samle alle tilgængelige oplysninger om ulykken og hændel-
sen, de ligger inde med og videregive oplysningerne til Ha-
varikommissionen.
Den foreslåede § 82, stk. 4, har baggrund i det omarbejdede
jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 22, stk. 3, hvori der stil-
les krav om, at medlemsstaterne fastlægger bestemmelser
om, at jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og i gi-
vet fald den nationale sikkerhedsmyndighed bl.a. er forplig-
tet til omgående at viderebringe alle tilgængelige oplysnin-
ger om ulykker og hændelser til det nationale undersøgelses-
organ.
Formålet med pligten er, at Havarikommissionen som natio-
nalt undersøgelsesorgan hurtigst muligt får det bedst mulige
oplysningsgrundlag for at kunne undersøge ulykker og hæn-
delser på jernbaneområdet.
Pligten til omgående at videregive alle tilgængelige oplys-
ninger om ulykken eller hændelsen til Havarikommissionen
vil gælde uafhængigt af jernbanevirksomheders og Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens pligt til at underrette Havarikom-
missionen om ulykker eller hændelser på jernbaneområdet i
medfør af jernbanelovens § 82, stk. 1-3. Den underretning,
der skal ske i medfør af § 82, stk. 1-3, om en ulykke eller
hændelse vil skulle ske omgående og vil ikke skulle afvente,
at jernbanevirksomheden eller Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen har indsamlet samtlige oplysninger om ulykken eller
hændelsen.
I det foreslåede stk. 4 vil begrebet ”ulykke” omfatte både al-
vorlige og øvrige ulykker.
En ”alvorlig ulykke” er i bemærkningerne til § 81, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), s. 79, defineret som
alle togsammenstød eller togafsporinger, som resulterer i
mindst én dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne el-
ler omfattende skade på rullende materiel, infrastruktur eller
miljø, personskader som følge af rullende materiel i bevæ-
gelse, brand og enhver anden lignende ulykke med indlysen-
de konsekvenser for reguleringen af jernbanesikkerheden el-
ler sikkerhedsledelsen. Ved ”omfattende skade” forstås en
skade, der af Havarikommissionen umiddelbart kan vurde-
res til mindst 2 mio. EUR i alt.
En ”ulykke” er i bemærkningerne til § 81, stk. 2, jf. Folke-
tingstidende 2014-15 (1. samling), s. 79, defineret en uøns-
ket eller utilsigtet pludselig hændelse eller en specifik kæde
af sådanne hændelser, der har skadelige følger; sammenstød,
afsporinger, ulykker på jernbaneoverskæringer (i lovforsla-
gets forstand niveauoverkørsler), personskader som følge af
rullende materiel i bevægelse, brand m.v.
En ”hændelse” er i bemærkningerne til § 81, stk. 2, jf. Fol-
ketingstidende 2014-15 (1. samling), s. 79, defineret som
enhver anden tildragelse end en ulykke eller en alvorlig
ulykke, der er forbundet med togdrift, og som berører sik-
kerheden herved. Det kunne være i form af skade på perso-
ner, materiel eller jernbaneinfrastruktur. Endvidere forstås
hændelser som tilfælde, hvor trafiksikkerheden har været
udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare samt
hændelser med farligt gods, der lækker.
Det Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at
begrebet ”omgående” skal forstås som øjeblikkeligt eller
med det samme.
Det forudsættes, at reglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse
med eventuelle behandlinger af personoplysninger foran-
lediget af, at jernbanevirksomheder vil skulle videregive alle
tilgængelige oplysninger om ulykken eller hændelsen til Ha-
varikommissionen i medfør af det foreslåede stk. 4.
En af de måder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
modtage oplysninger om ulykker og hændelser på jernbane-
området, er gennem indberetninger. Det følger af jernbane-
lovens § 78, stk. 1, at virksomheder på jernbaneområdet skal
give indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til
brug for styrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssi-
ge arbejde om ulykker og forløbere for ulykker samt sikker-
hedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet. Lige-
ledes kan ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og per-
39
soner, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
jernbaneområdet give indberetning til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen om ulykker og forløbere for ulykker samt
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet,
jf. jernbanelovens § 78, stk. 2.
Reglerne om indberetningspligten er nærmere faststat med
hjemmel i jernbanelovens § 78, stk. 5, hvoraf følger, at
transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om stk. 1-3, herunder i hvilke tilfælde der skal gives
indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal
gives, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse
om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende
ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafik- og Bygge-
styrelsen.
Ansatte i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og eventuelle
tilkaldte sagkyndige er under ansvar efter straffelovens §§
152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemme-
ligholde oplysninger, som indberettes efter jernbanelovens §
78, stk. 1-3, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Hensynet bag fortrolighed om indberetningerne er at sikre,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager flest mulige
indberetninger til brug for styrelsens jernbanesikkerheds-
mæssige arbejde.
Den foreslåede bestemmelse i § 82, stk. 4, vil medføre, at
ansatte i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forpligtes til at
videregive oplysninger til Havarikommissionen, selvom op-
lysningerne er indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen og omfattet af tavshedspligten i jernbanelovens § 78,
stk. 4. En videregivelse til Havarikommissionen af oplysnin-
ger, som er omfattet tavshedspligten i § 78, stk. 4, vil dog
ikke være et brud på tavshedspligten, da Havarikommissio-
nen ikke vil skulle anses for at være uvedkommende.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at Havarikommissionen
hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest to må-
neder efter modtagelse af meddelelsen om ulykken eller
hændelsen træffer afgørelse om, hvorvidt undersøgelse skal
indledes.
Havarikommissionen har ikke i medfør af jernbanelovens
nugældende bestemmelser pligt til inden for en given tids-
ramme at beslutte, om øvrige ulykker eller hændelser skal
undersøges eller ej. Havarikommissionen vil således ud fra
den foreslåede bestemmelse blive underlagt senest to måne-
der efter en ulykke eller hændelse at træffe afgørelse om,
hvorvidt en undersøgelse skal indledes eller ej.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i artikel 22, stk.
3, i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv, hvoraf
fremgår, at det nationale undersøgelsesorgan hurtigst muligt
og under alle omstændigheder senest to måneder efter mod-
tagelse af meddelelse om en ulykke eller hændelse træffer
afgørelse om at indlede undersøgelsen.
Med formuleringen ”meddelelse om en ulykke eller hændel-
se” henvises til den underretning, som jernbanevirksomhe-
der og infrastrukturforvaltere i medfør af jernbanelovens §
82, stk. 1, skal give til Havarikommissionen i tilfælde af en
ulykke eller hændelse på jernbaneområdet i Danmark.
Til nr. 23
Det følger af jernbanelovens § 83, stk. 1, at Havarikommis-
sionen bestemmer omfanget af og formen for de undersøgel-
ser, der foretages i anledning af en ulykke eller hændelse på
jernbaneområdet, jf. dog stk. 2. Det følger af § 83, stk. 2, at
transport-, bygnings- og boligministeren på ethvert tids-
punkt kan pålægge Havarikommissionen at foretage yderli-
gere undersøgelser i en sag.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
83, stk. 1, at der i § 83, stk. 1 efter »jf. dog stk. 2« indsættes:
»- 6«.
Ændringen vil medføre, at Havarikommissionen bestemmer
omfanget af og formen for de undersøgelser, der foretages i
anledning af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet,
dog henset til bestemmelser i § 83, stk. 2-6. I § 83, stk. 2-6,
foreslås rammerne for Havarikommissionen nærmere regu-
leret for så vidt angår spørgsmålet om placering af skyld el-
ler erstatningsansvar, andre aktørers mulighed for at frem-
lægge relevante tekniske oplysninger, hensyntagen til ofrene
og deres familier samt høring og underretning om undersø-
gelsens resultater.
Ændringen vil ikke ændre ved, at Havarikommissionen også
fremadrettet vil bestemme omfanget og formen af de under-
søgelser, der vil blive foretaget i anledning af en ulykke el-
ler hændelse på jernbaneområdet, men Havarikommissionen
vil fremadrettet også skulle følge de krav, som følger af §
83, stk. 2-6.
Kravene i § 83, stk. 2-6, er nærmere beskrevet i lovforsla-
gets § 1, nr. 24 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 24
Det følger af § 83 i jernbaneloven, at Havarikommissionen
bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der
foretages i anledning af en ulykke eller hændelse på jernba-
neområdet, jf. dog stk. 2. Det følger af § 83, stk. 2, at trans-
port-, bygnings- og boligministeren på ethvert tidspunkt kan
pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere under-
søgelser i en sag. Af § 83, stk. 3 fremgår det, at Havarikom-
missionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt
der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
83, at der indsættes et nyt stk. 2-5, og at det nuværende stk.
2 herefter bliver til stk. 6.
Det følger af den foreslåede § 83, stk. 2, at Havarikommis-
sionens undersøgelser under ingen omstændigheder vedrører
spørgsmålet om placering af skyld eller erstatningsansvar.
40
Jernbanelovens § 83 foreslås ændret, som følge af at det i
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 20, stk.
4, fremgår, at det nationale undersøgelsesorgans undersøgel-
se under ingen omstændigheder må vedrøre spørgsmålet om
placering af skyld eller erstatningsansvar.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en sikkerheds-
mæssig undersøgelse bør holdes adskilt fra enhver retslig ef-
terforskning af samme ulykke eller hændelse. Alvorlige
ulykker på jernbanerne er sjældne, men alle sådanne ulykker
bør undersøges ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt for at
undgå gentagelser, og resultaterne af undersøgelserne bør
gøres offentligt tilgængelige. Andre ulykker og hændelser
bør ligeledes gøres til genstand for sikkerhedsmæssige un-
dersøgelser, når de omhandler tydelige tegn på, at der er risi-
ko for en alvorlig ulykke.
Det følger af den foreslåede § 83, stk. 3, at Havarikommissi-
onen skal give den relevante infrastrukturforvalter, de invol-
verede jernbanevirksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, Agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beskadi-
gede genstande, fabrikanter, involverede beredskabstjenester
og repræsentanter for personale og brugere mulighed for at
fremlægge relevante tekniske oplysninger med henblik på at
forbedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
Bestemmelsen foreslås ændret med henblik på at indføre
kravet i jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 23, stk. 3, om,
at de pågældende aktører skal gives mulighed for at frem-
lægge relevante tekniske oplysninger for på den måde at for-
bedre undersøgelsesrapportens kvalitet.
Bestemmelsen indebærer, at Havarikommissionen vil skulle
tage imod tekniske oplysninger, som den relevante infra-
strukturforvalter, de involverede jernbanevirksomheder,
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Agenturet, ofrene og de-
res familie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, in-
volverede beredskabstjenester og repræsentanter for perso-
nale og brugere fremlægger.
Det fremgår imidlertid af artikel 20, stk. 3, i det omarbejde-
de jernbanesikkerhedsdirektiv, at omfanget og procedurerne
for undersøgelserne fastlægges af undersøgelsesorganet
under hensyn artikel 21 og 23 og afhængigt af, hvilke erfa-
ringer man forventer at kunne drage af ulykken eller hæn-
delsen med henblik på forbedring af sikkerheden.
Da Havarikommissionen vil skulle fastlægge omfanget og
procedurerne for undersøgelserne, vil Havarikommissionen
have betydelige frihedsgrader i forhold til at vurdere, hvilke
oplysninger Havarikommissionen vil lægge til grund i sine
undersøgelser, og i forhold til i hvilket omfang Havarikom-
missionen aktivt vil indhente de pågældende oplysninger.
Det vil derfor være op til Havarikommissionen at vurdere,
om Havarikommissionen f.eks. gennem en høring vil give
parterne mulighed for at fremlægge tekniske oplysninger.
Det vil i så fald være op til Havarikommissionen at vurdere,
hvilke parter Havarikommissionen i så fald ønsker at høre.
Havarikommissionen vil dog i vurderingerne skulle tage
hensyn til, at Havarikommissionen under undersøgelsen
navnligt bør holde de parter, som efter Havarikommissio-
nens bedømmelse har et sikkerhedsrelateret ansvar, ajour
om undersøgelsens fremskridt. Formålet er, at Havarikom-
missionen herved vil kunne modtage eventuelle yderligere
relevante oplysninger og vil kunne blive orienteret om for-
skellige holdninger til Havarikommissionens arbejde, så Ha-
varikommissionen vil kunne fuldføre sin undersøgelse på
den mest hensigtsmæssige måde. Det bør imidlertid stå Ha-
varikommissionen frit for at vælge, hvilke oplysninger kom-
missionen deler med de pågældende parter.
Herudover bør Havarikommissionen i vurderingerne tage
hensyn til hvilke erfaringer, man forventer at kunne drage af
ulykken eller hændelsen med henblik på forbedring af sik-
kerheden.
Det følger af den foreslåede § 83,stk. 4, at Havarikommissi-
onen skal tage hensyn til ofrenes og deres families rimelige
behov og holde dem underrettet om de fremskridt, der er
gjort i undersøgelsen.
§ 83, stk. 4 foreslås indsat med henblik på at implementere
et enslydende krav i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdi-
rektivs artikel 20, stk. 3, 3. pkt.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Havarikommissio-
nen tager hensyn til eventuelle ofres og deres pårørendes be-
hov, herunder deres rimelige oplysningsbehov.
Familiebegrebet er ikke defineret i det omarbejdede jernba-
nesikkerhedsdirektiv. Betegnelsen ”rimelige behov” er lige-
ledes ikke defineret i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdi-
rektiv.
Det fremgår imidlertid af det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektivs artikel 20, stk. 3, at omfanget og procedurerne
for undersøgelserne fastlægges af undersøgelsesorganet
under hensyntagen til artikel 21 og 23 og afhængigt af hvil-
ke erfaringer, man forventer at kunne drage af ulykken eller
hændelsen med henblik på forbedring af sikkerheden.
På baggrund af ordlyden i det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektivs artikel 20, stk. 3, vil afgrænsningen af familie-
begrebet efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
opfattelse skulle foretages af Havarikommissionen, dog så-
ledes at begrebet fortolkes i overensstemmelse med betyd-
ningen og formålet i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdi-
rektiv, herunder eventuelle domstolsfortolkninger. Det
samme gør sig gældende, for så vidt angår afgrænsningen af
begrebet ”rimelige behov”.
Det er ligeledes Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
opfattelse, at afgrænsningen af familiebegrebet vil skulle be-
ro på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Havari-
kommissionen vil kunne tage hensyn til ofrenes og deres fa-
miliers individuelle ønsker ved vurderingen af rimelige be-
hov.
41
Det følger af den foreslåede § 83, stk. 5, at Havarikommissi-
onen hører og underretter alle parter om undersøgelsens re-
sultater.
Den foreslåede ændring har baggrund i artikel 20, stk. 3, 1.
pkt., i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv, hvoraf
det fremgår, at undersøgelsen gennemføres under størst mu-
lig åbenhed, så alle parter får mulighed for at blive hørt og
underrettet om resultaterne.
Partsbegrebet er ikke defineret i det omarbejdede jernbane-
sikkerhedsdirektiv.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 20, stk. 3, at
omfanget og procedurerne for undersøgelserne fastlægges af
undersøgelsesorganet under hensyntagen til artikel 21 og 23
og afhængigt af, hvilke erfaringer man forventer at kunne
drage af ulykken eller hændelsen med henblik på forbedring
af sikkerheden.
Det fremgår af præambel nummer 39, at en undersøgelse ef-
ter en alvorlig ulykke bør gennemføres på en sådan måde, at
alle parter får mulighed for at blive hørt og for at udveksle
resultaterne. Det fremgår endvidere, at undersøgelsesorga-
nerne (i Danmark Havarikommissionen) navnlig bør holde
de parter, som efter dets bedømmelse har et sikkerhedsrela-
teret ansvar, ajour om undersøgelsens fremskridt.
På baggrund af det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirek-
tivs artikel 20, stk. 3, og præambel nummer 39 vil afgræns-
ningen af partsbegrebet efter Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriets opfattelse bero på Havarikommissionens
konkrete vurdering af i det enkelte tilfælde.
Når Havarikommissionen afgrænser høringskredsen, bør
Havarikommissionen efter ministeriets opfattelse tage hen-
syn til, hvilke erfaringer man forventer at kunne drage af hø-
ringen om ulykken, Havarikommissionen bør ligeledes tage
hensyn til, i hvilket omfang Havarikommissionen bør holde
de parter, som efter Havarikommissionens bedømmelse har
et sikkerhedsrelateret ansvar, ajour om undersøgelsens frem-
skridt.
Endvidere bør Havarikommissionen i overensstemmelse
med det foreslåede stk. 4 tage hensyn til ofrenes og deres fa-
milies rimelige behov, når Havarikommissionen afgrænser
partsbegrebet.
Til nr. 25
Det følger af jernbanelovens 85, stk. 2, at Havarikommissio-
nen har ret til at registrere bevismateriale og i forståelse med
politiet at foretage fjernelse af vragdele, jernbaneinfrastruk-
tur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgel-
ser, målinger og kontrol.
Det foreslås i § 85, stk. 2, at ”straks” indsættes efter ordene
”ret til”.
Den foreslåede ændring af § 85, stk. 2, har sin baggrund i
artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra b) i det omarbejdede jernbane-
sikkerhedsdirektiv, hvoraf fremgår, at undersøgelsesorga-
nerne navnlig skal have ret til straks at registrere bevismate-
riale og foretage kontrolleret fjernelse af vragdele, infra-
strukturanlæg eller komponenter til undersøgelses- eller ana-
lyseformål.
Den foreslåede ændring af § 85, stk. 2, i jernbaneloven vil
medføre, at Havarikommissionen vil få ret til straks at regi-
strere bevismateriale og i forståelse med politiet at foretage
fjernelse af vragdele, jernbaneinfrastruktur, dele eller ind-
hold heraf eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og
kontrol.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattel-
se, at begrebet straks skal forstås som så hurtigt som muligt.
Det bemærkes, at det efter gældende praksis altid har været
forudsat, at Havarikommissionen i forbindelse med en un-
dersøgelse straks skulle have ret til at registrere bevismateri-
ale og foretage kontrolleret fjernelse af vragdele, infrastruk-
turanlæg eller komponenter.
Kravet indføres således alene af hensyn til at sikre enslyden-
de implementering af det omarbejdede jernbanesikkerheds-
direktivs ordlyd.
Til nr. 26
Det følger af § 86, stk. 1, i jernbaneloven, at Havarikommis-
sionen fra alle relevante virksomheder og myndigheder kan
forlange al dokumentation, der er nødvendig for undersøgel-
sen, fremlagt, herunder oplysninger i dødsattester udstedt ef-
ter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obdukti-
onserklæringer.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
86, stk. 1, at ”og bevismateriale” indsættes efter ordet ”do-
kumentation”.
Den foreslåede ændring har baggrund i artikel 21, stk. 2, 1.
pkt., hvoraf fremgår, at medlemsstaterne i overensstemmel-
se med deres nationale lovgivning sørger for, at de myndig-
heder, der er ansvarlige for en eventuel retslig efterforsk-
ning, samarbejder fuldt ud, og sikrer, at undersøgelsesperso-
nalet hurtigst muligt har adgang til oplysninger og bevisma-
teriale, der er relevant for undersøgelsen.
Der sondres i den gældende § 86, stk. 1, ikke mellem doku-
mentation og bevismateriale.
Virksomheder og myndigheder er forpligtet til at udlevere al
dokumentation af betydning for undersøgelsen. Udleve-
ringspligten gælder således, uanset om dokumentationen
kan kategoriseres som bevismateriale. Formålet med at ind-
sætte ordet ”bevismateriale” i § 86, stk. 1, er ikke at ændre
retstilstanden, men at præcisere bestemmelsens ordlyd i
overensstemmelse med ordlyden af artikel 21, stk. 2, 1. pkt.
i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv.
Til nr. 27
42
Det følger af jernbanelovens § 88, at Havarikommissionen
uden retskendelse har adgang til at foretage undersøgelse af
køretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder
sig på privat område.
Bestemmelsen giver Havarikommissionen mulighed for at
undersøge jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur på pri-
vat ejendom uden retskendelse. Hensigten med § 88 har væ-
ret at fortsætte gældende praksis, hvorefter Havarikommissi-
onen både kan undersøge den jernbaneinfrastruktur og de
anlæg, som er i interaktion med jernbanen, f.eks. vejvendte
signaler i en niveauoverkørsel.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
88, at ”omgående” indsættes efter ordet ”til”. Herudover
foreslås ”samt trafikstyrings- og signalanlæg” indsat efter
”jernbaneinfrastruktur”.
Den foreslåede ændring af § 88 i jernbaneloven har sin bag-
grund i artikel 21, stk. 2, 2. pkt., litra a), i det omarbejdede
jernbanesikkerhedsdirektiv, hvoraf fremgår, at undersøgel-
sesorganerne navnlig skal have omgående adgang til ulyk-
kes- eller hændelsesstedet samt til det involverede rullende
materiel, den relevante infrastruktur og trafikstyrings- og
signalanlæg.
Havarikommissionen vil således omgående uden retskendel-
se have adgang til at foretage undersøgelse af køretøjer og
jernbaneinfrastruktur samt trafikstyrings- og signalanlæg,
uanset om disse befinder sig på privat område.
Trafikstyrings- og signalanlæg vil f.eks. kunne være fjern-
styringscentraler, anlæg ved overkørsler, sporskifter og sig-
nalhytter.
Havarikommissionen har i dag adgang til at undersøge tra-
fikstyrings- og signalanlæg, da Havarikommissionen har ad-
gang til at undersøge den infrastruktur samt de anlæg, som
er i interaktion med jernbanen. Ændringen af § 88 vil derfor
ikke ændre Havarikommissionens beføjelser, men alene
præcisere bestemmelsens ordlyd, således at bestemmelsens
ordlyd i højere grad vil svare til ordlyden af artikel 21, stk.
2, 2. pkt., litra a.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattel-
se, at begrebet ”omgående” skal forstås som øjeblikkeligt el-
ler med det samme.
Til nr. 28
Det følger af § 93 i jernbaneloven, at når Havarikommissio-
nens undersøgelse er afsluttet, udarbejder Havarikommissio-
nen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v.
Rapporten skal sendes til transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Rapporten of-
fentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod.
Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport,
skal denne beslutning offentliggøres.
Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan
Havarikommissionen i stedet for en rapport udarbejde en
kortfattet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser
efter § 83, stk. 2, eller genoptagelse af en undersøgelse efter
§ 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en
rapport eller redegørelse.
Det følger af den foreslåede ændring af § 93, at der indsæt-
tes et nyt pkt. 2, hvoraf følger, at anbefalinger stiles til Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og, hvis det er nødvendigt på
grund af anbefalingens karakter, til Agenturet, til andre or-
ganer eller myndigheder i den berørte medlemsstat eller til
andre medlemsstater.
Det foreslåede § 93, stk. 1, 2. pkt., har sin baggrund i artikel
26, stk. 2, 1. pkt., i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdi-
rektiv, hvoraf fremgår, at anbefalinger stiles til den nationale
sikkerhedsmyndighed, og, hvis det er nødvendigt på grund
af anbefalingens karakter, til Agenturet, til andre organer el-
ler myndigheder i den berørte medlemsstat eller til andre
medlemsstater. Direktivet stiller således krav om, at Havari-
kommissionens anbefalinger sendes til en række parter, og
jernbanelovens § 93, stk. 1, foreslås ændret i overensstem-
melse hermed.
Havarikommissionen vil med den foreslåede ændring af §
93, stk. 1, fremadrettet også skulle stile anbefalinger til
Agenturet, andre organer eller myndigheder i Danmark eller
andre medlemsstater, hvis det er nødvendigt på grund af an-
befalingens karakter.
Til nr. 29
Det følger af § 93 i jernbaneloven, at når Havarikommissio-
nens undersøgelse er afsluttet, udarbejder Havarikommissio-
nen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v. Rapporten
sendes til transport-, bygnings- og boligministeren og Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn ta-
ler herimod, og såfremt Havarikommissionen ikke offentlig-
gør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres. Når
den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Hava-
rikommissionen i stedet for en rapport udarbejde en kortfat-
tet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser efter §
83, stk. 2, eller genoptagelse af en undersøgelse efter § 83,
stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en rapport
eller redegørelse.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
93, stk. 1, 2. pkt., at der efter ”transportministeren” indsættes
”, Agenturet, relevante parter, til de berørte organer og par-
ter i andre medlemsstater”.
Det foreslåede ændring af § 93, stk. 1, 2. pkt., har sin bag-
grund i artikel 24, stk. 2, 4. pkt., og artikel 25, stk. 2, i det
omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv. Det fremgår heraf,
at rapporten, som det nationale undersøgelsesorgan udarbej-
der, herunder anbefalinger på sikkerhedsområdet, fremsen-
43
des til de i artikel 23, stk. 3, nævnte relevante parter og til
berørte organer og parter i andre medlemsstater. Det frem-
går endvidere af direktivet, at undersøgelsesorganet frem-
sender en kopi til Agenturet af de endelige rapporter. Jern-
banelovens § 93, stk.1, 2. pkt., foreslås således ændret med
henblik på implementering af bestemmelserne i det omar-
bejdede jernbanesikkerhedsdirektiv.
Ændring af jernbanelovens § 93, stk. 1, 2. pkt., vil medføre,
at rapporten foruden transport-, bygnings- og boligministe-
ren og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil skulle sendes til
Agenturet, og, hvor det er relevant, til ofrene og deres fami-
lie, ejere af beskadigede genstande, fabrikanter, de involve-
rede beredskabstjenester og repræsentanter for personale og
brugere.
Havarikommissionen vil foruden Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, Agenturet og Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen også skulle sende en rapport om undersøgelsens re-
sultater til de i § 83, stk. 3, nævnte relevante parter og til de
berørte organer og parter i andre medlemsstater, når Havari-
kommissionens undersøgelse er afsluttet.
Bestemmelsen vil være med til at sikre, at undersøgelserne
foretages under størst mulig åbenhed. Bestemmelsen har
bl.a. til formål at sikre, at de parter, til hvem Havarikommis-
sionen stiler sine anbefalinger, vil blive gjort bekendt med
anbefalingerne og dermed få mulighed for følge op på anbe-
falingerne til gavn for jernbanesikkerheden. Undersøgelses-
rapporterne og alle resultater og anbefalinger i forbindelse
hermed indeholder afgørende information til brug for en
yderligere forbedring af jernbanesikkerheden. Sikkerheds-
mæssige anbefalinger bør følges op af de parter, som de er
rettet til, og undersøgelsesorganet bør have tilbagemeldinger
om foranstaltninger i forbindelse hermed.
Til nr. 30
Det følger af § 93 i jernbaneloven, at når Havarikommissio-
nens undersøgelse er afsluttet, udarbejder Havarikommissio-
nen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v. Rapporten
sendes til transport-, bygnings- og boligministeren og Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Havarikommissionens rapport offentliggøres, medmindre
afgørende hensyn taler herimod. Såfremt Havarikommissio-
nen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning of-
fentliggøres.
Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan
Havarikommissionen i stedet for en rapport udarbejde en
kortfattet redegørelse, jf. jernbanelovens § 93, stk. 2. I til-
fælde af yderligere undersøgelser efter § 83, stk. 2, eller
genoptagelse af en undersøgelse efter § 83, stk. 3, udarbej-
der Havarikommissionen ligeledes en rapport eller redegø-
relse, jf. § 93, stk. 3.
Det følger af den foreslåede § 93, stk. 2, at hvis Havarikom-
missionen ikke kan offentliggøre den endelige rapport inden
for 12 måneder, udsender Havarikommissionen en foreløbig
erklæring som minimum på hver årsdag for ulykken med
nærmere oplysninger om fremskridt i relation til undersøgel-
sen og eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.
Det foreslåede § 93, stk. 2, har sin baggrund i artikel 24, stk.
2, 2. pkt., i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv,
hvoraf det følger, at hvis det nationale undersøgelsesorgan
ikke kan offentliggøre den endelige rapport inden for 12 må-
neder, udsender undersøgelsesorganet en foreløbig erklæ-
ring som minimum på hver årsdag for ulykken med nærme-
re oplysninger om fremskridt i relation til undersøgelsen og
eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er blevet rejst.
Den foreslåede stk. 2 vil medføre, at Havarikommissionen
fremadrettet ikke alene vil være forpligtet til at udarbejde en
rapport i forbindelse med en afsluttet undersøgelse. Havari-
kommissionen vil ligeledes være forpligtet til at udarbejde
foreløbige erklæringer, såfremt der ikke foreligger en ende-
lig rapport inden for en tidsramme af 12 måneder.
Der stilles i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv ik-
ke nærmere krav til den foreløbige erklæring end, hvad der
er angivet i artikel 24, stk. 2, 2. pkt. Betegnelsen ”foreløbig
erklæring” skal på den baggrund fortolkes i overensstem-
melse med det generelle formål med det omarbejdede jern-
banesikkerhedsdirektiv samt eventuelle fortolkninger af EU-
Domstolen.
Det er endvidere Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
opfattelse, at kravet om, at den foreløbige erklæring skal in-
deholde nærmere oplysninger om fremskridt i relation til un-
dersøgelsen og eventuelle sikkerhedsspørgsmål, der er ble-
vet rejst, bl.a. indebærer, at erklæringen skal indeholde en
opsummering af, hvilke undersøgelsesskridt der er taget det
foregående år. Erklæringen kan derudover f.eks. indeholde
en beskrivelse af, hvilke undersøgelsesskridt der påtænkes
foretaget i forlængelse af det foregåendes års undersøgelses-
resultater.
Til nr. 31
Det følger af jernbanelovens § 93, at når Havarikommissio-
nens undersøgelse er afsluttet, udarbejder Havarikommissio-
nen en rapport om undersøgelsens resultater med eventuelle
anbefalinger om sikkerhedsmæssige forhold m.v.
Rapporten sendes til transport-, bygnings- og boligministe-
ren og Trafik-, Bygge- Boligstyrelsen. Rapporten offentlig-
gøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal den-
ne beslutning offentliggøres.
Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan
Havarikommissionen i stedet for en rapport udarbejde en
kortfattet redegørelse. I tilfælde af yderligere undersøgelser
efter § 83, stk. 2, eller genoptagelse af en undersøgelse efter
§ 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen ligeledes en
rapport eller redegørelse.
44
Det følger af den foreslåede § 93, stk. 5, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og de organer og myndigheder, som anbe-
falinger efter § 93, stk. 1, måtte være stilet til, træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt
hensyn til Havarikommissionens eller andre undersøgelses-
organers anbefalinger på sikkerhedsområdet, og at de i givet
fald følges op af korrigerende foranstaltninger.
Bestemmelsen foreslås indsat i jernbaneloven som følge af
ordlyden i artikel 26, stk. 2, 2. pkt., i det omarbejdede jern-
banesikkerhedsdirektiv. Det følger heraf, at medlemsstater-
ne, deres nationale sikkerhedsmyndigheder og Agenturet in-
den for deres kompetenceområder træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til
undersøgelsesorganernes anbefalinger på sikkerhedsområ-
det, og at de i givet fald følges op af korrigerende foranstalt-
ninger.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de nationale un-
dersøgelsesorganers, herunder Havarikommissionens, anbe-
falinger vil blive fulgt op af de parter, som de er rettet til.
Hvilke foranstaltninger, der vil være nødvendige for behø-
rigt at tage hensyn til Havarikommissionens eller andre un-
dersøgelsesorganers anbefaling, vil bero på en konkret vur-
dering og indholdet af den enkelte anbefaling.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil ikke være underlagt
transport-, bygnings- og boligministerens instruktionsbefø-
jelse, når styrelsen træffer træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at der tages behørigt hensyn til anbefalin-
ger, som vedrører jernbanesikkerhed. I forhold til anbefalin-
ger, som vedrører jernbanesikkerhed, skal den foreslåede §
93, stk. 5, ses i sammenhæng med § 55 i jernbaneloven. Det
følger af § 55 i jernbaneloven, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet, og at
styrelsen i forhold vedrørende jernbanesikkerhed er uafhæn-
gig og dermed ikke undergivet transport-, bygnings- og bo-
ligministerens instruktionsbeføjelse.
I det foreslåede stk. 5 vil begrebet ”undersøgelsesorgan”
omfatte de permanente organer, som er udpeget til at vareta-
ge funktionen som undersøgelsesleder i medfør af artikel 22
i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv. I Danmark er
dette Havarikommissionen for Jernbane og Civil Luftfart.
Til nr. 32
Det følger af jernbanelovens § 95, stk. 1, at Havarikommis-
sionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater
kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang
Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil.
Formålet med reglen er at sikre, at Danmark overholder sine
internationale forpligtelser om, at repræsentanter fra frem-
mede stater skal deltage i undersøgelser. Bestemmelsen
medfører, at hvis eksempelvis udenlandsk materiel er invol-
veret i en ulykke i Danmark, så inviteres de relevante uden-
landske undersøgelsesmyndigheder til at deltage i undersø-
gelsen, hvis de ønsker det. Dette er fast praksis inden for
luftfart og forventes at blive tilsvarende praksis inden for
jernbane.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
95, stk. 1, at Havarikommissionen skal beslutte, at repræsen-
tanter for fremmede stater kan deltage i Havarikommissio-
nens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet
sig hertil, medmindre deltagelsen undergraver Havarikom-
missionens uafhængighed.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 95, stk. 1, med
tilføjelse af de præciseringer, som følger af artikel 22, stk. 5,
i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv. Det fremgår
af artikel 22, stk. 5, at undersøgelsesorganerne om nødven-
digt, og forudsat at det ikke undergraver undersøgelsesorga-
nets uafhængighed, kan anmode undersøgelsesorganer fra
andre medlemsstater eller Agenturet om at bistå med eksper-
tise eller foretage tekniske inspektioner, analyser eller eva-
lueringer.
Den foreslåede ændring medfører, at, i det omfang Danmark
ved aftale har forpligtet sig hertil, skal Havarikommissionen
supplere sig med internationale sagkyndige i forbindelse
med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneom-
rådet, medmindre deltagelsen undergraver Havarikommis-
sionens uafhængighed.
Bestemmelsen medfører desuden, at Havarikommissionen
vil være forpligtet til at indbyde undersøgelsesorganer fra
andre medlemsstater til at deltage i en undersøges, såfremt
en jernbanevirksomhed, som er etableret og godkendt i disse
medlemsstater, er impliceret i ulykken eller hændelsen, eller
såfremt et køretøj, der er registreret eller vedligeholdes i dis-
se medlemsstater, er impliceret i ulykken eller hændelsen.
Undersøgelsesorganer fra indbudte medlemsstater vil efter
anmodning fra Havarikommissionen kunne være med til at
indsamle oplysninger og dokumentation også til en anden
medlemsstats undersøgelsesorgan. Undersøgelsesorganerne
fra indbudte medlemsstater skal desuden have adgang til de
fornødne oplysninger og det fornødne bevismateriale, såle-
des at indbudte undersøgelsesorganer reelt kan deltage i un-
dersøgelsen.
Med den foreslåede § 95, stk. 1, præciseres det, at Havari-
kommissionen kun er forpligtet til at indbyde undersøgelses-
organer fra andre stater, forudsat at deltagelsen ikke under-
graver Havarikommissionens uafhængighed.
Ved uafhængighed forstås ifølge præambelbetragtning nr.
38 i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv, at det nati-
onale undersøgelsesorgan (i Danmark Havarikommissionen)
skal fungere på en sådan måde, at man undgår enhver inte-
ressekonflikt og enhver mulig forbindelse til årsagerne til de
tildragelser, der undersøges. Undersøgelsesorganernes funk-
tionelle uafhængighed bør navnlig ikke blive berørt, hvis
undersøgelsesorganerne, for så vidt angår de organisatoriske
og retlige strukturer, er nært knyttet til den nationale sikker-
hedsmyndighed, agenturet eller det organ, der har ansvaret
for regulering af jernbanesektoren.
45
Jernbanelovens § 95, stk. 1, skal forstås i overensstemmelse
her med.
Til nr. 33
Det følger af den foreslåede § 95 a, som er en ny bestem-
melse i jernbaneloven, at Havarikommissionen udveksler
synspunkter og erfaringer med de andre undersøgelsesorga-
ner og kan deltage i det fælles europæiske peerevaluerings-
program.
Den foreslåede § 95 a har sin baggrund i artikel 22, stk. 7, i
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv. Det følger her-
af, at de nationale undersøgelsesorganer udveksler syns-
punkter og erfaringer med henblik på at udvikle fælles un-
dersøgelsesmetoder, udarbejde fælles principper for opfølg-
ningen af anbefalinger på sikkerhedsområdet og tilpasse sig
den tekniske og videnskabelige udvikling.
Det følger endvidere af artikel 22, at undersøgelsesorganer-
ne med støtte fra Agenturet udarbejder et peerevaluerings-
program, hvor alle undersøgelsesorganer opfordres til at del-
tage med henblik på at overvåge deres effektivitet og uaf-
hængighed. Undersøgelsesorganerne offentliggør det fælles
peerevalueringsprogram og evalueringskriterierne samt en
årlig rapport om programmet, der fremhæver de identificere-
de stærke sider og forslag til forbedringer. Peerevaluerings-
rapporterne fremsendes til alle undersøgelsesorganer og til
Agenturet. Udvekslingen af synspunkter og erfaringer vil
skulle ske med henblik på, at Havarikommissionen vil kun-
ne deltage i at udvikle fælles undersøgelsesmetoder, udar-
bejde fælles principper for opfølgningen af anbefalinger på
sikkerhedsområdet og tilpasse sig den tekniske og videnska-
belige udvikling i samarbejde med de øvrige nationale un-
dersøgelsesorganer.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Havarikommissio-
nen i samarbejde med de andre undersøgelsesorganer og
med støtte fra Agenturet vil deltage i arbejdet med at udar-
bejde det fælles europæiske peerevalueringsprogram. Hava-
rikommissionen vil desuden kunne deltage i peerevalue-
ringsprogrammet, når programmet er udarbejdet med hen-
blik på at overvåge undersøgelsesorganernes effektivitet og
uafhængighed.
Til nr. 34
Det følger af jernbanelovens § 97, at Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen mindst én gang årligt giver tilbagemelding til
Havarikommissionen om, hvilke foranstaltninger der er gen-
nemført eller planlagt som resultat af anbefalingerne i Hava-
rikommissionens rapporter og redegørelser.
Det foreslås at indsætte et nyt § 97, stk. 2, hvorefter Agentu-
ret og andre myndigheder eller organer, til hvem der er stilet
anbefalinger, med jævne mellemrum giver Havarikommissi-
onen tilbagemelding om, hvilke foranstaltninger der er truf-
fet eller planlagt som resultat af en given anbefaling.
Den foreslåede ændring af § 97 har sin baggrund i artikel
26, stk. 3, i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv.
Det følger heraf, at Agenturet, den nationale sikkerheds-
myndighed og andre myndigheder eller organer eller i givet
fald andre medlemsstater, til hvem der er stilet anbefalinger,
med jævne mellemrum giver undersøgelsesorganet tilbage-
melding om, hvilke foranstaltninger der er truffet eller plan-
lagt som resultat af en given anbefaling.
Undersøgelsesrapporterne og alle resultater og henstillinger
i forbindelse hermed indeholder afgørende information til
brug for en yderligere forbedring af jernbanesikkerheden.
Sikkerhedsmæssige henstillinger vil derfor skulle følges op
af de parter, som de er rettet til, og Havarikommissionen vil
skulle have tilbagemeldinger om foranstaltninger i forbin-
delse hermed.
Ændringen vil medføre, at det fremadrettet ikke alene vil
være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal give en til-
bagemelding til Havarikommissionen om opfølgning på Ha-
varikommissionens anbefalinger, men at også Agenturet og
andre myndigheder og organer, til hvem der er stilet anbefa-
linger, vil skulle informere Havarikommissionen om, hvilke
foranstaltninger der er gennemført eller planlagt som resul-
tat af Havarikommissionens anbefalinger.
Jernbanelovens § 97 fastsætter, at Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen er forpligtet til at give disse tilbagemeldinger
mindst én gang om året. Det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektiv fastsætter dog ikke samme tidsmæssige ramme
for tilbagemeldinger fra Agenturet og andre myndigheder og
organer, hvor der i stedet henvises til, at disse tilbagemel-
dinger skal gives med jævne mellemrum. Der foreslås derfor
indført et særskilt stykke i § 97, der relaterer sig til Agentu-
ret og andre myndigheder og organer, hvori der fastsættes
samme tidsmæssige ramme for tilbagemeldinger til Havari-
kommissionen, som er angivet i direktivet.
Begrebet ”jævne mellemrum” er ikke nærmere defineret i
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
tilbagemeldinger til Havarikommissionen fra andre organer
og myndigheder sker inden for samme tidsmæssige ramme
som tilbagemeldinger fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Dog bemærkes det, at den i det omarbejdede jernbanesikker-
hedsdirektiv indførte tilbagemeldingsforpligtelse skal fortol-
kes i overensstemmelse med EU-rettens fortolkning af be-
grebet ”jævne mellemrum” for så vidt angår ikke-nationale
myndigheder og organer, herunder Agenturet.
Til nr. 35
Jernbaneloven indeholder ikke i dag regler om, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan indgå samarbejdsaftaler med
Agenturet.
Det følger af den foreslåede § 101 a, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan indgå samarbejdsaftale med Agenturet
om forhold, der er nødvendige for at leve op til forpligtelser,
som fremgår af EU-regler på jernbaneområdet, herunder
46
samarbejde vedrørende udstedelse af EU-sikkerhedscertifi-
kater, køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendelser,
fordeling af gebyrer og anvendelsen af den elektroniske an-
søgningsportal, one-stop-shop.
Det følger af Agenturforordningens, forordning
2016/796/EU om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur,
artikel 76, at Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndig-
heder (i Danmark Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) indgår
samarbejdsaftaler i forbindelse med anvendelsen af forord-
ningens artikel 14 om EU-sikkerhedsgodkendelse, artikel 20
om køretøjsomsætningstilladelser og artikel 21 om typegod-
kendelser. Herudover findes kravet om samarbejdsaftaler i
det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs artikel 11 og i
det omarbejdede interoperabilitetsdirektivs artikel 21, stk.
14.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen kan indgå aftaler med Agenturet om de
forhold, der er nødvendige for at leve op til forpligtelserne i
EU-reglerne på jernbaneområdet, eksempelvis de forhold,
der fremgår af jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 11 og
interoperabilitetsdirektivets artikel 21. Bestemmelsen skal
især sikre, at der er hjemmel til, at Trafik- Bygge- og Bolig-
styrelsen kan indgå aftale med Agenturet om indbyrdes for-
deling af gebyrer.
Samarbejdsaftalerne kan både være specifikke aftaler eller
rammeaftaler og kan omfatte en eller flere nationale sikker-
hedsmyndigheder. De skal indeholde en detaljeret beskrivel-
se af opgaverne og vilkårene for de varer og tjenester, der
skal leveres, fastsætte fristerne for leveringen og bestemme,
hvorledes de gebyrer, som ansøgerne skal betale, skal forde-
les mellem agenturet og de nationale sikkerhedsmyndighe-
der.
Til nr. 36
Den gældende jernbanelovs § 109 indeholder regler om be-
taling af afgift for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder tilsyn
med sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, fi-
nansieres gennem en afgift, som betales af jernbanevirksom-
heder, virksomheder, der er certificerede efter jernbanelo-
vens § 11, og infrastrukturforvaltere. Afgiften består af et
årligt grundbeløb pr. sikkerhedscertifikat, henholdsvis sik-
kerhedsgodkendelse, og en årlig aktivitetsafgift.
Det fremgår af den gældende § 109, stk. 1, at for udførelse
af tilsyn, herunder med sikkerhedscertifikater og sikkerheds-
godkendelser m.v., jf. jernbanelovens § 70, betaler jernbane-
virksomheder, virksomheder, der er certificerede efter jern-
banelovens § 11, og infrastrukturforvaltere, herunder byba-
ner, en afgift som fastsat i § 109, stk. 2-7.
I dag finansierer afgiften Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
tilsyn samt fornyelse af sikkerhedscertifikater. Førstegangs-
udstedelse af sikkerhedscertifikatet er gebyrfinansieret.
Det følger af den foreslåede ændring af § 109, stk.1, at ”EU-
sikkerhedscertifikater” indsættes efter ”herunder med”. Det
fremgår således, at afgiften fremover også vil dække tilsyn
med EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt af Agenturet.
Ændringen af § 109, stk. 1, foreslås på baggrund af de nye
regler i det omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektiv, hvoref-
ter jernbanevirksomheder vil kunne vælge, at Agenturet skal
udstede EU-sikkerhedscertifikatet, herunder fornyelser af
deres EU-sikkerhedscertifikat. Hvis der er et grænseover-
skridende element skal agenturet udstede EU-sikkerhedscer-
tifikatet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og
de specielle bemærkninger hertil.
Det vil dog fortsat være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
der skal føre tilsyn med de virksomheder, der har et EU-cer-
tifikat udstedt af Agenturet, når disse virksomheder kører i
Danmark. Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/796/EU af 11. maj 2016 om Den Europæ-
iske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forord-
ning (EF) nr. 881/2004 og af Kommissionens gennemførel-
sesforordning 2018/764/EU af 2. maj 2018 om de gebyrer
og afgifter, der skal betales til Den Europæiske Unions Jern-
baneagentur, og de tilhørende betalingsbetingelser, at Agen-
turet skal opkræve gebyrer for udstedelse og fornyelse af
EU-sikkerhedscertificering. I dag er Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsens fornyelse af sikkerhedscertifikater finansieret
af afgiften i § 109. Hvis man bibeholder denne ordning vil
det betyde, at virksomheder med et EU-sikkerhedscertifikat,
der er udstedt af Agenturet, kommer til at betale to gange for
fornyelse af certifikatet, idet de både skal betale Agenturet
for fornyelse og stadig betaler en afgift til Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, der i dag dækker fornyelsen. Det er der-
for hensigten, at fornyelse af EU-sikkerhedscertifikater og
sikkerhedscertifikater ikke skal finansieres af afgiften. Det
er i stedet hensigten, at fornyelse af EU-sikkerhedscertifika-
ter, der udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og
sikkerhedscertifikater fremover skal dækkes af gebyrer, jf.
jernbanelovens § 110.
Den foreslåede ændring betyder således, at afgiften også
fremover dækker tilsyn med EU-sikkerhedscertifikater, der
er udstedt af Agenturet, og at fornyelse af certifikater ikke
længere dækkes af afgiften.
Til nr. 37 og 38
Jernbanelovens § 109 indeholder regler om betaling af afgift
for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn. Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder tilsyn med sikker-
hedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, finansieres gen-
nem en afgift, som betales af jernbanevirksomheder, virk-
somheder, der er certificerede efter jernbanelovens § 11, og
infrastrukturforvaltere. Afgiften består af et årligt grundbe-
løb pr. sikkerhedscertifikat, henholdsvis sikkerhedsgodken-
delse, og en årlig aktivitetsafgift.
I 2015 udgjorde grundbeløbet 50.900 kr. og aktivitetsafgif-
ten udgjorde 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer. Disse beløb
47
opreguleres én gang årlig pr. 1. januar, første gang pr. 1. ja-
nuar 2016, jf. den gældende § 109, stk. 5. I 2019 vil grund-
beløbet udgøre 53.378 kr. og aktivitetsafgiften vil udgøre
0,0467 kr. pr. kørt togkilometer.
Det følger af den foreslåede ændring i § 109, stk. 2-4, 1. og
2. pkt., at ”50.900 kr.” ændres til ”65.000 kr.” og ”0,0445
kr.” ændres til ”0,0500 kr.”
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring i § 109, stk.
5, at ”1. januar 2016” ændres til ”1. januar 2021”. Den frem-
tidige årlige opregulering af de ændrede beløb sker således
første gang pr. 1. januar 2021.
Til nr. 39
Jernbanelovens § 109 indeholder regler om betaling af afgift
for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn. Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsens tilsyn, herunder tilsyn med sikker-
hedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, finansieres gen-
nem en afgift, som betales af jernbanevirksomheder, virk-
somheder, der er certificerede efter jernbanelovens § 11, og
infrastrukturforvaltere. Afgiften består af et årligt grundbe-
løb pr. sikkerhedscertifikat, henholdsvis sikkerhedsgodken-
delse, og en årlig aktivitetsafgift.
Det følger af det foreslåede § 109, stk. 8, at ved oparbejdelse
af store overskud i ordningen kan overskuddet tilbagebetales
til de virksomheder, som har betalt afgift.
Størrelsen af afgiften pr. EU-sikkerhedscertifikat, sikker-
hedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse er beregnet på
grundlag af en række antagelser om antallet af forventede
indehavere af EU-sikkerhedscertifikater, sikkerhedscertifi-
kater og sikkerhedsgodkendelser, kørte togkilometer osv.
Der kan således være en vis risiko for, at afgiften er fastsat
på et niveau, der genererer et overskud over længere tid. Der
gives derfor mulighed for, at de virksomheder, der har betalt
afgift, kan få tilbagebetalt overskuddet. Det beror på en kon-
kret vurdering, der foretages af transport-, bygnings- og bo-
ligministeren, hvornår der er oparbejdet sådanne store over-
skud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 40 og 41
Jernbanelovens § 111 indeholder regler om en afgiftsord-
ning for finansiering af Jernbanenævnets tilsyn. Afgiften be-
tales af jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbane-
nævnets tilsyn. Bybaner samt privatbaner, der ikke kører på
jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet
(TEN-T-nettet), er ikke omfattet af afgiftspligten, jf. bestem-
melsens stk. 3.
I 2015 udgjorde afgiften 0,0886 kr. pr. kørt togkilometer på
statens jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur ejet af
A/S Storebælt eller A/S Øresund samt anden jernbaneinfra-
struktur beliggende på den danske del af det transeuropæi-
ske transportnet (TEN-T-nettet). Dette beløb opreguleres én
gang årlig pr. 1. januar, første gang pr. 1. januar 2016, jf.
jernbanelovens § 111, stk. 4. I 2019 vil afgiften udgøre
0,0929 kr. pr. kørt togkilometer.
Det følger af den foreslåede ændring af § 111, stk. 2, at
”0,0886 kr.” ændres til: ”0,0630 kr.”. Hermed ændres det
gældende beløb i § 111, stk. 2, så beløbet udgør 0,0630 kr.
pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur, jern-
baneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund
samt anden jernbaneinfrastruktur beliggende på den danske
del af det transeuropæiske transportnet. Der henvises i øv-
rigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring af § 111, stk.
4, at ”1. januar 2016” ændres til ”1. januar 2021”. Det bety-
der, at den fremtidige årlige opregulering af de ændrede be-
løb sker første gang pr. 1. januar 2021.
Til nr. 42
Jernbanelovens § 111 indeholder regler om en afgiftsord-
ning for finansiering af Jernbanenævnets tilsyn. Afgiften be-
tales af jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbane-
nævnets tilsyn. Bybaner samt privatbaner, der ikke kører på
jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet
(TEN-T-nettet), er ikke omfattet af afgiftspligten, jf. bestem-
melsens stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 111, stk. 5, at ved
oparbejdelse af store overskud i ordningen kan overskuddet
tilbagebetales til de virksomheder, som har betalt afgift. Af-
giften er fastsat på baggrund af en række forventede para-
metre, og der kan derfor være en vis risiko for, at afgiften er
fastsat på et niveau, der genererer et overskud på længere
sigt. Der gives derfor mulighed for, at de virksomheder, der
har betalt afgift, kan få tilbagebetalt overskuddet. Det beror
på en konkret vurdering, der foretages af transport-, byg-
nings- og boligministeren, hvornår der er oparbejdet sådan-
ne store overskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 43
Jernbanelovens § 116 indeholder bestemmelser om straf for
overtrædelse af forskellige dele af loven. Det følger af be-
stemmelsens stk. 1, nr. 1, at den, der påbegynder eller driver
virksomhed uden fornødne certifikater, jf. § 58, godkendel-
ser, jf. §§ 59, 60 og 68, eller tilladelser, jf. § 9, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det følger af den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 1,
at den, der påbegynder eller driver virksomhed uden fornød-
ne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39
b, 59, 60 og 60 a eller tilladelser, jf. § 9 kan straffes med bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder.
48
Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af, at
reglerne om sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelse
og godkendelse af køretøjer og infrastruktur for bybaner
flyttes over i særskilte bestemmelser i lovens bybanekapitel.
Det foreslås derfor at konsekvensrette strafbestemmelsen, så
drift af jernbanevirksomhed uden fornødne certifikater, god-
kendelser eller tilladelser også fremover er strafbelagt.
Det foreslås ikke at videreføre henvisningen til § 68, idet
dette er en bemyndigelsesbestemmelse. Der kan fastsættes
straf for overtrædelse af regler, udstedt i medfør af denne
bestemmelse, i henhold til den gældende lovs § 117.
Til nr. 44-46
Jernbanelovens § 116 indeholder bestemmelser om straf for
overtrædelse af forskellige dele af loven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 116, stk. 2, nr. 3,
at ”eller” ændres til ”,”. Det følger endvidere af den foreslå-
ede ændring af § 116, stk. 2, nr. 4, at ”forhold” ændres til
”forhold, eller”. Der er tale om sproglige konsekvensrettel-
ser, der alene foreslås ændret, så der sprogligt tages hensyn
til, at der indføres et nyt nummer 5 efter det gældende num-
mer 4. Det følger af forslaget § 116, stk. 2, nr. 5, at den, der
undlader at efterleve de krav, der er angivet i § 57, stk. 2, nr.
1-4, kan straffes med bøde.
Jernbanelovens § 57, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 9, indeholder forpligtelser for andre aktører end infra-
strukturforvaltere og jernbanevirksomheder, der har
potentiel indflydelse på sikker drift af jernbanesystemet,
herunder fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder, ihæn-
dehavere m.v.. Disse aktører skal efterleve en række krav,
der er angivet i jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 4, stk.
4 og 5, herunder om risikostyringsforanstaltninger m.v.. Det
foreslås at ændre § 116, så overtrædelse af denne bestem-
melse også strafbelægges.
Det vurderes nødvendigt at strafbelægge bestemmelsen, da
det er nødvendigt at kunne håndhæve bestemmelsen og
overholdelsen vanskeligt vil kunne sikres på andre måder.
Til nr. 47
Det følger af den foreslåede § 120 a, stk. 1, at den, som
overtræder § 47 a, straffes med bøde..
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, som over-
træder § 47 a om passage af perronovergange i niveau med
jernbaneskinner, vil blive straffet med bøde. En person vil
således blive straffet med bøde, hvis personen undlader at
udvise særlig opmærksomhed, når personen skal krydse en
perronovergang eller, hvis personen ikke krydser en perron-
overgang uden unødig ophold. Endvidere medfører bestem-
melsen, at en person vil blive straffet med bøde, hvis perso-
nen passerer en perronovergang, når det kan ses eller høres,
at et tog nærmer sig, når advarsel om, at tog nærmer sig er
tilkendegivet ved signalanlæg, eller når jernbanens persona-
le tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Det foreslås, at bødens størrelse udmåles således, at den sva-
rer til den bødestørrelse, som udmåles i medfør af færdsels-
lovens § 118 a, stk. 1, hvis en gående krydser en jernbane-
overkørsel og i den forbindelse overtræder færdselslovens §
5.
Det foreslås således, at bøder for overtrædelse af den fore-
slåede § 47 a udmåles til 700 kr. og for personer med særlig
lav indtægt til 500 kr. Særlig lav indtægt forstås i den for-
bindelse som en indtægt, der er væsentligt mindre end dag-
pengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Hvis en persons
indtægt udgør mindre end ca. ¾ af dagpengebeløbet, bør der
ske nedsættelse af bøden.
Det foreslås endvidere, at bøden for krydsning af perron-
overgang i de i den foreslåede § 47 a angivne tilfælde kan
fastsættes højere ved gentagne overtrædelser af forbuddet i
bestemmelsen.
Når bødeniveauet for overtrædelse af jernbanelovens § 47 a
foreslås fastsat til samme niveau som ved overtrædelse af
færdselslovens § 5, skyldes det, at krydsning af jernbanen
via jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel,
og krydsning af jernbanen via perronovergange har samme
karakteristika. Perronovergange er karakteriseret ved, at de
leder personer på tværs af jernbanen fra en perron til en an-
den, og at krydsningen af jernbanen sker i samme niveau,
som toget kører. Tilsvarende karakteristika gælder for jern-
baneoverkørsler, som er åbne for almindelig færdsel, da
overkørslerne leder trafikanter på tværs af jernbanen fra en
vej til en anden, og da trafikanter passerer jernbanesporerne
i samme niveau, som toget kører.
Strafansvaret for overtrædelse af bestemmelsen forældes i
henhold til straffelovens almindelige regler. Det følger såle-
des af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen
er to år, da den foreslåede § 120 a ikke hjemler højere straf
end bøde.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at lovens § 1, nr. 8, 13, 21-35, 39, 42 og
47 træder i kraft den 16. juni 2019.
Der gælder to fælles implementeringsdatoer for det omar-
bejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og det omarbejdede in-
teroperabiltetsdirektiv. Den første dato er den 16. juni 2019,
som dog kan forlænges med et år til den 16. juni 2020, hvis
medlemsstaterne sender en underretning til Europa-Kom-
missionen og Agenturet ledsaget af en begrundelse for for-
længelsen. Danmark har sendt en underretning i december
2018 om, at Danmark ikke implementerer d. 16. juni 2019.
Lovforslagets § 1, nr. 21-34, vedrører implementering af det
omarbejdede jernbanesikkerhedsdirektivs bestemmelser om
Havarikommissionen. Disse bestemmelser foreslås sat i
kraft den 16. juni 2019, da bestemmelserne i høj grad vil bi-
drage til at styrke sikkerheden på jernbaneområdet og derfor
imødeses implementeret så hurtigt som muligt.
49
Lovforslagets § 1, nr. 35, vedrører hjemlen til at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan indgå samarbejdsaftale med
Agenturet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at denne bestem-
melse sættes i kraft før resten af den tekniske del af 4. jern-
banepakke, idet aftalen bør være indgået, når implemente-
ringen af pakken træder i kraft.
Det foreslås i stk. 2, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1,
nr. 1-7, 9-12, 14-20, 36-38, 40-41 og 43-46. Det foreslås
endvidere, at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træ-
der i kraft på forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte ikraft-
trædelsestidspunktet for loven.
Forslagene i lovens § 1, nr. 1-7, 9-12, 14-20, 36-38, 40-41
og 43-46 vedrører alle gennemførelse af den tekniske del af
4. jernbanepakke.
Der gælder to fælles implementeringsdatoer for det omar-
bejdede jernbanesikkerhedsdirektiv og det omarbejdede in-
teroperabiltetsdirektiv Den første dato er den 16. juni 2019,
som dog kan forlænges med et år til den 16. juni 2020, hvis
medlemsstaterne sender en underretning til Europa-Kom-
missionen og Agenturet ledsaget af en begrundelse for for-
længelsen. Danmark har sendt en underretning i december
2018 om at Danmark ikke implementerer d. 16. juni 2019.
Udover omarbejdningen af jernbanesikkerhedsdirektivet,
omarbejdningen af interoperabilitetsdirektivet og Agentur-
forordningen består den tekniske del af 4. jernbanepakke af
en række gennemførelses- og delegerede retsakter fra Euro-
pa-Kommissionen og beslutninger fra Agenturet. Herudover
skal der indgås en samarbejdsaftale mellem Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og Agenturet, ligesom den elektroniske
ansøgningsportal, one-stop-shop, skal være fuldt funktions-
dygtig.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr.
1-7, 9-12, 14-20, 36-38, 40-41 og 43-46. Dette sikrer, at lo-
ven først træder i kraft på et tidspunkt, hvor alle regler og
procedurer for Agenturets certificerings- og godkendelsesre-
gime, herunder en velafprøvet og funktionsdygtig elektro-
nisk ansøgningsportal, one-stop-shop, er på plads. På den
måde tages mest muligt hensyn til danske infrastrukturfor-
valtere og jernbanevirksomheder, der skal indrette sig efter
og anvende det nye system.
Det foreslås også, at transport-, bygnings- og boligministe-
ren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskelli-
ge tidspunkter. Ministeren kan anvende den mulighed, hvis
det vurderes, at dele af loven bør træde i kraft tidligere af
hensyn til visse virksomheder.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at regler fastsat i medfør
af § 39, stk. 1 og 2, i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27.
maj 2015, forbliver i kraft indtil de ændres, ophæves eller
afløses. Dette foreslås for at sikre, at de bekendtgørelser, der
er udstedt før denne lovs ikrafttræden, kan opretholdes, selv
om hjemmelsbestemmelsen rykker med lovforslaget.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at regler fastsat i medfør
af § 82, stk. 4, i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj
2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21 i
lov nr. 285 af 29. marts 2017, forbliver i kraft, indtil de æn-
dres, ophæves eller afløses. Dette foreslås for at sikre, at de
bekendtgørelser, der er udstedt før denne lovs ikrafttræden,
kan opretholdes, selv om hjemmelsbestemmelsen rykker
med lovforslaget.
Til § 3
Det følger af det foreslåede stk. 1, at lovens § 1, nr. 21-34
ikke finder anvendelse på ulykker og hændelser, som er ind-
truffet før den 16. juni 2019. For sådanne ulykker og hæn-
delser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at sikkerhedscertifikater,
der er udstedt efter jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj
2015, før denne lovs ikrafttræden, kan anvendes i stedet for
et EU-sikkerhedscertifikat i overensstemmelse med sit ind-
hold indtil det udløber eller ændres. Bestemmelsen skal sik-
re, at virksomheder, der har et sikkerhedscertifikat på lovens
ikrafttrædelsesdato, fortsat kan køre på dette, indtil det udlø-
ber eller ændres, selvom loven fra den dato stiller krav om et
EU-sikkerhedscertifikat.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at køretøjsgodkendelser,
der er udstedt efter jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj
2015, før denne lovs ikrafttræden, kan anvendes i stedet for
en køretøjsomsætningstilladelse på de betingelser, der gjaldt
for udstedelsen. Et køretøj med køretøjsgodkendelse, skal
have en køretøjsomsætningstilladelse, før det må køre på et
eller flere net, der ikke er omfattet af deres godkendelse.
Formålet er at sikre, at køretøjer, der har en ibrugtagningstil-
ladelse på lovens ikrafttrædelsesdato, fortsat kan køre på
denne, selvom loven fra den dato stiller krav om, at køretø-
jer skal have en køretøjsomsætningstilladelse.
50
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21 i
lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 1 i lov nr. 558 af
19. december 2017, og § 1 i lov nr. 1562 af 18. de-
cember 2018 foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2016/797/EU af 11. maj 2016 om interope-
rabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Uni-
on, EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 44, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesikker-
hed, EU-Tidende 2016, nr. L 138, side 102, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse
af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-Tiden-
de 2012, nr. L 343, side 32 og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. decem-
ber 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-
vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tiden-
de 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse of-
fentlige og private projekters indvirkning på mil-
jøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.«
2. § 2, stk. 3, affattes således:
§ 2. -- »Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3, § 9,
stk. 2, § 10, §§ 17 og 18, § 53, stk. 3, og §§ 58-60
c.«
Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3,
§§ 10, 17 og 18 og § 53, stk. 3.
Stk. 4-5. ---
51
Stk. 6. Loven gælder ikke for privatejet jernba-
neinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende
bruges på denne infrastruktur til ejerens egen
godstransport.
3. § 2, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Loven gælder ikke for privatejet jernbane-
infrastruktur, herunder sidespor, der anvendes af
ejeren eller af en operatør i forbindelse med deres
respektive godstransportaktiviteter eller personbe-
fordring i ikkekommercielt øjemed, og køretøjer,
der udelukkende bruges på sådan infrastruktur.«
§ 3. --- 4. I § 3 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
1-7) --- »1) Agenturet: Den Europæiske Unions Jernbane-
agentur som oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2016/796/EU af 11. maj 2016
om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004.«
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
§ 11. For virksomheder, som er certificeret ef-
ter regler, der er fastsat efter stk. 2, gælder §§
15, 21, 50-54, 57, 58, 60, 61, 64-79 og 103 og
kapitel 12 og 13 samt regler udstedt i medfør
heraf. 45 Reglerne i §§ 50-54 finder dog kun
anvendelse ved skader på ejendom eller perso-
ner, der ikke befordres med virksomheder,
som er certificeret efter regler, der er fastsat
efter stk. 2.
5. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For virksomheder, som er certificeret efter regler,
der er fastsat efter stk. 2, gælder §§ 15, 21 39,
50-54, 57, 58, 61, 64, 69, 71, 76, 76 a, 77, 79, 103
og kapitel 12 og 13 samt regler, der er udstedt i
medfør heraf.«
Stk. 2. ---
6. § 39 affattes således:
§ 39. Transportministeren kan fastsætte særli-
ge regler om bybaner, herunder beløbsstørrel-
ser for ansvarsforsikring, indberetning, køre-
strøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske
krav og helbreds- og kompetencekrav for by-
baneførere.
Ȥ 39. Jernbanevirksomheder, som driver virk-
somhed på en bybane, skal have et sikkerhedscer-
tifikat, der udstedes af Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter regler om kravene for at opnå sikker-
hedscertifikater efter stk. 1, herunder regler om
sikkerhedsledelsessystemer, oplysningspligt, gyl-
dighedsperiode, dispensation og ændringer af cer-
tifikater samt suspension og tilbagekaldelse.«
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte reg-
ler om særlige forhold for letbaner, der er
skinnebåren trafik, som både kan køre i vej ef-
ter færdselslovens regler og i eget tracé. Så-
danne regler fastsættes efter forhandling med
justitsministeren, hvis de regulerer forhold af
betydning for kørsel på områder omfattet af
færdselslovens § 1.
7. Efter § 39 indsættes:
Ȥ 39 a. Infrastrukturforvaltere, som forvalter in-
frastruktur på en bybane skal have en sikkerheds-
52
godkendelse, der udstedes af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter regler om kravene for at opnå sikker-
hedsgodkendelser efter stk. 1, herunder regler om
sikkerhedsledelsessystemer, oplysningspligt, gyl-
dighedsperiode, dispensation og ændringer af god-
kendelser samt suspension og tilbagekaldelse.
§ 39 b. Det kræver godkendelse fra Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur
eller køretøjer i brug på en bybane.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan ud-
stede typegodkendelse til køretøjer efter stk. 1.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsæt-
ter regler om godkendelse af køretøjer og jernba-
neinfrastruktur, herunder om at visse forhold kan
undtages fra godkendelse.
§ 39 c. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter særlige regler om bybaner, herunder be-
løbsstørrelser for ansvarsforsikring, indberetning,
kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske
krav og helbreds- og kompetencekrav for bybane-
førere.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter regler om særlige forhold for letbaner,
der er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej
efter færdselslovens regler og i eget tracé.«
8. Efter § 47 indsættes før overskriften før § 48:
Ȥ 47 a. Personer, der skal passere en perronover-
gang i niveau med jernbaneskinner, skal udvise
særlig forsigtighed. Når sporene passeres, skal
dette ske uden unødigt ophold.
Stk. 2. Personer må ikke passere perronovergang i
niveau med jernbaneskinner i følgende situationer:
1) Det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.
2) Advarsel om, at tog nærmer sig er tilkendegivet
ved signalanlæg.
3) Jernbanens personale tilkendegiver, at tog nær-
mer sig.«
§ 57. --- 9. I § 57 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Infrastrukturforvalteren er ansvarlig for
jernbanesikkerheden i niveauoverkørsler med
de anlæg, der er nødvendige til sikring af vej-
trafikken.
»Stk. 2. Andre aktører end de, der er nævnt i stk.
1, og som har potentiel indflydelse på sikker drift
af jernbanesystemet, herunder fabrikanter, vedli-
53
geholdelsesvirksomheder, ihændehavere m.v.,
skal
1) iværksætte de nødvendige risikostyringsforan-
staltninger, om nødvendigt i samarbejde med an-
dre aktører,
2) sørge for, at delsystemer, øvrigt udstyr, materiel
eller tjenesteydelser, som de leverer, opfylder de
anførte krav og betingelser, således at det er sik-
kert for den pågældende jernbanevirksomhed og/
eller infrastrukturforvalter at anvende det i driften,
3) træffe de nødvendige korrigerende foranstalt-
ninger, hvis de inden for deres respektive kompe-
tenceområder konstaterer eller underrettes om en
sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og
konstruktionsmæssige fejl eller funktionsfejl ved
teknisk udstyr, herunder også i strukturelt define-
rede delsystemer, med henblik på at udbedre den
konstaterede sikkerhedsrisiko, og
4) underrette de relevante involverede parter om
risikoen, hvis de inden for deres respektive kom-
petenceområder konstaterer eller underrettes om
en sikkerhedsrisiko i forbindelse med mangler og
konstruktionsmæssige fejl eller funktionsfejl ved
teknisk udstyr, herunder også i strukturelt define-
rede delsystemer, med henblik på at sætte disse
parter i stand til at træffe de nødvendige korrige-
rende foranstaltninger, som sikrer at sikkerheds-
krav til jernbanesystemet er opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. § 58 affattes således:
§ 58. Jernbanevirksomheder skal have et sik-
kerhedscertifikat, der udstedes af Trafikstyrel-
sen.
Ȥ 58. Jernbanevirksomheder skal have et EU-sik-
kerhedscertifikat, jf. dog § 39.
Stk. 2. EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af
Agenturet i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifi-
katet skal dække et driftsområde i mere end én
medlemsstat i EU.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte reg-
ler om kravene for at opnå sikkerhedscertifi-
kater, herunder regler om sikkerhedsledelses-
systemer, gyldighedsperiode, dispensation og
ændringer af godkendelser og certifikater samt
tilbagekaldelse.
Stk. 3. EU-sikkerhedscertifikatet udstedes af
Agenturet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
i de tilfælde, hvor EU-sikkerhedscertifikatet alene
skal dække et driftsområde i Danmark.
Stk. 4. Den, der ansøger om et EU-sikkerhedscerti-
fikat i henhold til stk. 3, kan ansøge hos Agenturet
eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om kravene for at opnå EU-
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikker-
hedsledelsessystemer, gyldighedsperiode, dispen-
54
sation og ændringer af certifikater samt tilbagekal-
delse.«
11. § 60 affattes således:
§ 60. Det kræver godkendelse fra Trafikstyrel-
sen at tage jernbaneinfrastruktur, læsseenheder
eller køretøjer på det danske jernbanenet i
brug.
»§ 60. Det kræver køretøjsomsætningstilladelse at
bringe et køretøj i omsætning i Danmark.
Stk. 2. Typegodkendelse er en betingelse for køre-
tøjsomsætningstilladelsen. Typegodkendelsen skal
udstedes senest samtidig med udstedelse af køre-
tøjsomsætningstilladelsen.
Stk. 2. Trafikstyrelsen godkender jernbanein-
frastruktur, læsseenheder og køretøjer, jf. stk.
1. Trafikstyrelsen kan herudover udstede type-
godkendelse til køretøjer.
Stk. 3. Køretøjsomsætningstilladelsen henholdsvis
typegodkendelsen udstedes af Agenturet, hvis kø-
retøjet skal have anvendelsesområde i mere end én
medlemsstat i EU.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om
godkendelse af køretøjer, jernbaneinfrastruk-
tur og læsseenheder, herunder om, at visse for-
hold kan undtages fra godkendelse.
Stk. 4. Køretøjsomsætningstilladelsen
henholdsvis typegodkendelsen udstedes af Agen-
turet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i de
tilfælde, hvor køretøjet alene skal have anvendel-
sesområde i Danmark.
Stk. 5. Den, der ansøger om en
køretøjsomsætningstilladelse eller en typegodken-
delse kan ansøge hos Agenturet eller Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen.
Stk. 6. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan fastsætte regler om køretøjs-
omsætningstilladelser og typegodkendelser, her-
under om at visse forhold kan undtages fra god-
kendelse.«
12. Efter § 60 indsættes:
»§ 60 a. Det kræver godkendelse fra Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen at tage jernbaneinfrastruktur
i brug på det danske jernbanenet.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fast-
sætte regler om godkendelse af jernbaneinfra-
strukturforhold, herunder om at visse forhold kan
undtages fra godkendelse.
§ 60 b. Den, der udsender et udbud vedrørende
fast ERTMS-udstyr (det fælles harmoniserede tog-
kontrolsystem), skal før udbuddet anmode om
Agenturets godkendelse af, at de tekniske løsnin-
ger, der påtænkes, er i fuld overensstemmelse med
de relevante tekniske specifikationer for interope-
rabilitet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Projekter vedrørende fast ERTMS-udstyr,
hvor udbuds- eller kontraktindgåelsesfasen er af-
55
sluttet forud for den 16. juni 2019, er undtaget fra
kravet om Agenturets godkendelse.
Stk. 3. Projekter vedrørende fast ERTMS-udstyr,
hvor der er tale om optioner i kontrakter, der er
undertegnet før den 15. juni 2016, er undtaget fra
kravet om Agenturets godkendelse indtil den 16.
juni 2031, selv hvis de indfries efter den 15. juni
2016.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter nærmere regler om krav til ansøgningen
i stk. 1.
§ 60 c. Ansøgning i henhold til §§ 58, 60 og 60 b
skal indgives ved anvendelse af den elektroniske
ansøgningsportal one-stop-shop), som Agenturet
stiller til rådighed.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
den elektroniske ansøgningsportal (one-stop-
shop).«
13. § 61 affattes således:
§ 61. Trafikstyrelsen godkender de sikker-
hedsregler, som infrastrukturforvalteren udar-
bejder, jf. dog stk. 2.
Ȥ 61. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godken-
der de sikkerhedsregler, herunder trafikale sikker-
hedsregler, som infrastrukturforvaltere udarbejder,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Infrastrukturforvalteren kan udarbejde
og ændre egne sikkerhedsregler i henhold til
virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden
Trafikstyrelsens godkendelse, hvis de krav,
der er fastsat i medfør af stk. 3, er opfyldt.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godken-
der jernbanevirksomheders trafikale sikkerheds-
regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Infrastrukturforvaltere kan udarbejde og
ændre egne sikkerhedsregler, herunder trafikale
sikkerhedsregler, i henhold til virksomhedens sik-
kerhedsledelsessystem uden Trafik-, -Bygge og
Boligstyrelsens godkendelse, hvis de krav, der er
fastsat i medfør af stk. 4, er opfyldt. Tilsvarende
gælder for jernbanevirksomheder i forbindelse
med udarbejdelse og ændring af trafikale sikker-
hedsregler.
Stk. 3. Trafikstyrelsen fastsætter, hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde, for at
infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre
sikkerhedsregler i henhold til deres sikker-
hedsledelsessystem.
Stk. 4. Trafikstyrelsen godkender jernbane-
virksomhedens og infrastrukturforvalterens
trafikale sikkerhedsregler.
Stk. 4. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen fastsætter
regler om, hvilke krav infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder skal opfylde, for at de kan
udarbejde og ændre sikkerhedsregler, herunder
trafikale sikkerhedsregler, i henhold til deres sik-
kerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens godkendelse, herunder regler om
krav om brug af uafhængig tredjeparts vurdering i
forbindelse med udarbejdelse og ændringer af sik-
kerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om jernbanevirksomhedens og infra-
strukturforvalterens trafikale sikkerhedsregler,
jf. stk. 4.
56
Stk. 5. Transport-, Bygnings- og Boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om forholdene i stk.
1 og 2.«
§ 64. Trafikstyrelsen kan kræve, at jernbane-
virksomheder eller infrastrukturforvaltere, der
ansøger om godkendelse af køretøjer, jernba-
neinfrastruktur eller sikkerhedsregler, jf. §§ 60
og 61, skal bruge en uafhængig tredjeparts
vurdering i forbindelse med ansøgning om
godkendelsen.
14. I § 64, stk. 1, ændres »jf. §§ 60 og 61,« til: »jf.
§§ 39 b, 60, 60 a og 61,«.
Stk. 2-4. ---
§ 70. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at inde-
haveren af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, el-
ler en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, over-
holder betingelserne herfor.
15. I § 70, stk. 1, ændres »sikkerhedscertifikat, jf.
§ 58,« til: »sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og
§ 39, EU-sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og §
58,«, og »sikkerhedsgodkendelse, jf. 59,« ændres
til: »sikkerhedsgodkendelse, jf. § 39 b og § 59«.
Stk. 2. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at in-
dehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en
16. I § 70, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »sik-
kerhedscertifikat«: », EU-sikkerhedscertifikat«.
sikkerhedsgodkendelse overholder gældende
lovgivning på jernbaneområdet vedrørende in-
teroperabilitet, beredskab, jernbanesikring og
jernbanesikkerhed, herunder farligt gods, hel-
bredskrav, uddannelseskrav, anlæg til sikring
af vejtrafikken i niveauoverkørsler, godken-
delse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfra-
struktur m.v. Trafikstyrelsen kan ligeledes fø-
re tilsyn med sikkerhedsmæssige ydelser, som
udføres af andre virksomheder for indehave-
ren af et sikkerhedscertifikat eller en sikker-
hedsgodkendelse.
Stk. 3. ---
17. § 72 affattes således:
§ 72. Opfylder indehaveren af et sikkerheds-
certifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodken-
delse, jf. § 59, ikke vilkår og betingelser fast-
sat i sikkerhedscertifikatet eller sikkerheds-
godkendelsen eller i en godkendelse, jf. § 60,
stk. 2, kan Trafikstyrelsen udstede påbud om,
at denne straks eller inden for en nærmere an-
givet tidsfrist skal foretage de nødvendige for-
anstaltninger for at opfylde disse vilkår og be-
tingelser.
Ȥ 72. Opfylder indehaveren af et sikkerhedscerti-
fikat, jf. § 11, stk. 2, og § 39, et EU-sikkerhedscer-
tifikat, jf. § 11, stk. 2, og § 58, eller en sikkerheds-
godkendelse, jf. § 39 a og § 59, ikke vilkår og be-
tingelser fastsat heri, kan Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen udstede påbud om, at denne straks el-
ler inden for en nærmere angivet tidsfrist skal fo-
retage de nødvendige foranstaltninger for at opfyl-
de disse vilkår og betingelser. Det samme gælder
for indehavere af en godkendelse eller en omsæt-
ningstilladelse, jf. §§ 39 b, 60 og 60 a.«
57
§ 73. Trafikstyrelsen kan udstede påbud til in-
dehaveren af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58,
eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om,
at denne straks eller inden for en nærmere an-
givet tidsfrist skal foretage de foranstaltninger,
der er nødvendige for at udbedre de forhold,
der er konstateret ved et tilsyn efter § 70, stk.
2.
18. I § 73, stk. 1, ændres »sikkerhedscertifikat, jf.
§ 58,« til: »sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og
§ 39, et EU-sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og
§ 58,« og »sikkerhedsgodkendelse, jf. 59,« ændres
til: »sikkerhedsgodkendelse, jf. §§ 39 b og 59,«.
Stk. 2. ---
§ 74. Ved konstatering af forhold, der udgør
en risiko for jernbanesikkerheden, kan Trafik-
styrelsen udstede påbud til indehaveren af et
sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sikker-
hedsgodkendelse, jf. § 59, om, at denne straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist
skal foretage de foranstaltninger, der efter Tra-
fikstyrelsens vurdering er nødvendige for at
udbedre disse forhold. I påbuddet kan det fast-
sættes, at driften skal indstilles eller begræn-
ses, indtil påbuddet er efterkommet.
19. I § 74, stk. 1, ændres »sikkerhedscertifikat, jf.
§ 58,« til: »sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og
§ 39, et EU-sikkerhedscertifikat, jf. § 11, stk. 2, og
§ 58,« og »sikkerhedsgodkendelse, jf. 59,« ændres
til: »sikkerhedsgodkendelse, jf. §§ 39 b og 59,«.
Stk. 2-3. ---
20. Efter § 76 indsættes:
§ 76. --- »§ 76 a. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan ud-
veksle oplysninger med Agenturet i forbindelse
med varetagelse af opgaver, der følger af EU-reg-
lerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger
om EU-sikkerhedscertifikater og tilsyn hermed
samt oplysninger i forbindelse med udstedelse af
køretøjsomsætningstilladelser og typegodkendel-
ser.«
§ 81. --- 21. I § 81 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Indleder Havarikommissionen en undersø-
gelse efter stk. 2 og 3, underretter Havarikommis-
sionen inden syv dage Agenturet herom. Havari-
kommissionen oplyser Agenturet om dato og tids-
punkt for tildragelsen samt stedet og tildragelsens
karakter og konsekvenser med hensyn til dræbte,
tilskadekomne og materielle skader.«
§ 82. --- 22. I § 82 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
Stk. 1-3. --- »Stk. 4. De pågældende jernbanevirksomheder,
58
Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om underretningspligt og rapportering
af ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
infrastrukturforvaltere og Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen videregiver omgående alle tilgængeli-
ge oplysninger om ulykken eller hændelsen til Ha-
varikommissionen.
Stk. 5. Havarikommissionen træffer hurtigst mu-
ligt og senest to måneder efter modtagelse af med-
delelsen om ulykken eller hændelsen afgørelse
om, hvorvidt undersøgelse skal indledes.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 83. Havarikommissionen bestemmer omfan-
get af og formen for de undersøgelser, der
foretages i anledning af en ulykke eller hæn-
delse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2.
23. I § 83, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 2«:
»-6«.
24. I § 83 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
Stk. 2-3. --- »Stk. 2. Havarikommissionens undersøgelser ve-
drører ikke spørgsmålet om placering af skyld el-
ler erstatningsansvar.
Stk. 3. Havarikommissionen skal give den relevan-
te infrastrukturforvalter, de involverede jernbane-
virksomheder, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Agenturet, ofrene og deres familie, ejere af beska-
digede genstande, fabrikanter, involverede bered-
skabstjenester og repræsentanter for personale og
brugere mulighed for at fremlægge relevante tek-
niske oplysninger med henblik på at forbedre un-
dersøgelsesrapportens kvalitet.
Stk. 4. Havarikommissionen skal tage hensyn til
ofrenes og deres families rimelige behov og holde
dem underrettet om de fremskridt, der er gjort i
undersøgelsen.
Stk. 5. Havarikommissionen skal høre og underret-
te alle parter om undersøgelsens resultater.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 85.
Stk. 1. --- 25. I § 85, stk. 2, indsættes efter »ret til«: »straks«.
Stk. 2. Havarikommissionen har ret til at regi-
strere bevismateriale og i forståelse med poli-
tiet at foretage fjernelse af vragdele, jernbane-
infrastruktur, dele eller indhold heraf eller
spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og
kontrol.
§ 86. Havarikommissionen kan fra alle rele-
vante virksomheder og myndigheder forlange
al dokumentation, der er nødvendig for under-
søgelsen, fremlagt, herunder oplysninger i
26. I § 86, stk. 1, indsættes efter »dokumentation«:
»og bevismateriale«.
59
dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn
og oplysninger i retslægelige obduktionser-
klæringer.
§ 88. Havarikommissionen har uden retsken-
delse adgang til at foretage undersøgelse af
køretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om
disse befinder sig på privat område.
27. I § 88 indsættes efter »til «: »omgående«, og
efter »jernbaneinfrastruktur« indsættes: »samt tra-
fikstyrings- og signalanlæg«.
§ 93. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbej-
der Havarikommissionen en rapport om
28. I § 93, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
undersøgelsens resultater med eventuelle an-
befalinger om sikkerhedsmæssige forhold
m.v. Rapporten sendes til transportministeren
og Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres,
medmindre afgørende hensyn taler herimod.
Såfremt Havarikommissionen ikke offentlig-
gør en rapport, skal denne beslutning offent-
liggøres.
»Anbefalinger stiles til Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen, og – hvis det er nødvendigt på grund af
anbefalingens karakter – til Agenturet, til andre
organer eller myndigheder i den berørte medlems-
stat eller til andre medlemsstater.«.
29. I § 93, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsæt-
tes efter »transportministeren«: », Agenturet, rele-
vante parter, til de berørte organer og parter i an-
dre medlemsstater«.
30. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kan Havarikommissionen ikke offentlig-
gøre den endelige rapport inden for 12 måneder,
udsender Havarikommissionen en foreløbig erklæ-
ring med nærmere oplysninger om fremskridt i re-
lation til undersøgelsen og eventuelle sikkerheds-
spørgsmål, der er blevet rejst. Denne erklæring
udsendes som minimum på hver årsdag for ulyk-
ken.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
31. I § 93 indsættes efter stk. 3, der bliver til stk.
4, som nyt stykke:
»Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de
organer og myndigheder, som anbefalinger efter
stk. 1 måtte være stilet til, træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt
hensyn til Havarikommissionens eller andre un-
dersøgelsesorganers anbefalinger på sikkerheds-
området, og at de følges op af korrigerende foran-
staltninger.«
60
§ 95. Havarikommissionen skal beslutte, at re-
præsentanter for fremmede stater kan deltage i
Havarikommissionens arbejde, i det omfang
Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil.
32. § 95, stk. 1, indsættes efter »hertil«: », med-
mindre deltagelsen undergraver Havarikommis-
sionens uafhængighed«
33. Efter § 95 og før overskriften før § 96 indsæt-
tes:
Ȥ 95 a. Havarikommissionen udveksler syns-
punkter og erfaringer med de andre undersøgelses-
organer og kan deltage i det fælles.«
§ 97. Trafikstyrelsen giver mindst én gang om 34. I § 97 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
året tilbagemelding til Havarikommissionen
om, hvilke foranstaltninger der er gennemført
eller planlagt som resultat af anbefalinger i
Havarikommissionens rapporter og redegørel-
ser.
»Stk. 2. Agenturet og andre myndigheder eller or-
ganer, til hvem der er stilet anbefalinger, giver
med jævne mellemrum Havarikommissionen til-
bagemelding om, hvilke foranstaltninger der er
truffet eller planlagt som resultat af en given anbe-
faling.«
35. Efter § 101 indsættes:
§ 101. --- »§ 101 a. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
indgå samarbejdsaftale med Agenturet om for-
hold, der er nødvendige for at leve op til forplig-
telser, som fremgår af EU-regler på jernbaneområ-
det, herunder om samarbejde vedrørende udstedel-
se af EU-sikkerhedscertifikater, køretøjsomsæt-
ningstilladelser og typegodkendelser, fordeling af
gebyrer og anvendelsen af den elektroniske ansøg-
ningsportal (one-stop-shop).«
§ 109. For udførelse af tilsyn, herunder med
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodken-
delser m.v., jf. § 70, betaler jernbanevirksom-
heder, virksomheder, der er certificerede efter
§ 11, og infrastrukturforvaltere, herunder by-
baner, en afgift som fastsat i stk. 2-7.
36. I § 109, stk. 1, indsættes efter »herunder med«:
»EU-sikkerhedscertifikater, «.
Stk. 2. Jernbanevirksomheder og virksomhe-
der, der er certificerede efter § 11, betaler et
årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerheds-
certifikat og en årlig aktivitetsafgift på 0,0445
kr. pr. kørt togkilometer.
37. I § 109, stk. 2, 3 og 4,1. og 2. pkt., ændres
»50.900 kr.« til: »65.000 kr.«, og »0,0445 kr.«
ændres til: »0,0500 kr.«
Stk. 3. Infrastrukturforvaltere betaler et årligt
grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgod-
kendelse og en årlig aktivitetsafgift på 0,0445
kr. pr. kørt togkilometer på den pågældendes
jernbaneinfrastruktur.
61
Stk. 4. Virksomheder, som udfører transport
på bybaner, betaler et årligt grundbeløb på
50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat og en årlig
aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilo-
meter. Forvaltere af bybaner betaler et årligt
grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgod-
kendelse og en årlig aktivitetsafgift på 0,0445
kr. pr. kørt togkilometer på den pågældende
infrastruktur.
Stk. 5. De beløb, der er anført i stk. 2-4, regu-
leres en gang årligt pr. 1. januar med den sats
for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet.
38. I § 109, stk. 5, ændres »1. januar 2016« til: »1.
januar 2021«.
Transportministeren offentliggør reguleringer
hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
39. I § 109 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Ved oparbejdelse af store overskud i
Stk. 7-8. --- ordningen kan overskuddet tilbagebetales til de
virksomheder, som har betalt afgift.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 111.
Stk. 1. ---
Stk. 2. Jernbanevirksomheder, der er omfattet
af Jernbanenævnets tilsyn, skal årligt betale
0,0886 kr. pr. kørt togkilometer på statens
jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur
ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund og an-
den jernbaneinfrastruktur beliggende på den
danske del af det transeuropæiske transportnet
(TEN-T-nettet).
40. I § 111, stk. 2, ændres »0,0886 kr.« til:
»0,0630 kr.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, regule-
res en gang årligt pr. 1. januar med den sats
for det generelle løn- og prisindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Transportministe-
ren offentliggør reguleringer hvert år, første
gang pr. 1. januar 2016.
41. I § 111, stk. 4, ændres »1. januar 2016« til: »1.
januar 2021«
Stk. 5. --- 42. I § 111 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved oparbejdelse af store overskud i ord-
ningen kan overskuddet tilbagebetales til de virk-
somheder, som har betalt afgift.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
62
Stk. 6-8. ---
§ 116. Med bøde eller fængsel indtil 4 43. § 116, stk. 1, nr. 1, affattes således:
måneder straffes den, der »1) påbegynder eller driver virksomhed uden
1) påbegynder eller driver virksomhed uden
fornødne certifikater, jf. § 58, godkendelser,
jf. §§ 59, 60 og 68, eller tilladelser, jf. § 9,
fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendel-
ser, jf. §§ 39 a, 39 b, 59, 60 og 60 a, eller tilladel-
ser, jf. § 9,«.
2-5) ---
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1-2) ---
3) tilsidesætter vilkår for en administrativ til-
ladelse efter kapitel
6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a
eller
44. I § 116, stk. 2, nr. 3, ændres »eller« til: »,«
4) undlader at efterkomme et påbud eller for-
bud, der er udstedt i henhold til kapitel 6 a el-
ler regler fastsat i medfør af kapitel 6 a, herun-
der påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
45. I § 116, stk. 2, nr. 4, ændres »forhold.« til:
»forhold, eller«.
46. I § 116, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nr. 5:
»5) undlader at efterleve de krav, der er angivet i §
57, stk. 2, nr. 1-4.«
47. Efter § 120 indsættes:
§ 120. --- »§ 120 a. Med bøde straffes den, som overtræder
§ 47 a.
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 8, 13, 21-35, 39, 42 og 47
træder i kraft den 16. juni 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §
1, nr. 1-7, 9-12, 14-20, 36-38, 40, 41 og 43-46.
Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 1 og 2, i
jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, for-
bliver i kraft indtil de ændres, ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af § 39 c, stk. 1
og 2, jf. denne lovs § 1, nr. 7.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 82, stk. 4, i
jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, for-
bliver i kraft, indtil de ændres, ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af § 82, stk. 6,
jf. denne lovs § 1, nr. 22.
§ 3
63
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 21-34 finder ikke anvendel-
se på Havarikommissionens arbejde og undersø-
gelse af ulykker og hændelser, som er indtruffet
før den 16. juni 2019. For dette arbejde og under-
søgelser af sådanne ulykker og hændelser finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Et sikkerhedscertifikat, der er udstedt efter
jernbanelovens § 58, jf. lov nr. 686 af 27. maj
2015, før denne lovs ikrafttræden, kan i overens-
stemmelse med sit indhold anvendes i stedet for et
EU-sikkerhedscertifikat efter § 58, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, indtil det udløber eller
ændres.
Stk. 3. Køretøjsgodkendelser, der er udstedt efter
jernbanelovens § 60, jf. lov nr. 686 af 27. maj
2015, før denne lovs ikrafttræden, kan på de betin-
gelser, der gjaldt for udstedelsen, anvendes i ste-
det for en køretøjsomsætningstilladelse efter § 60,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11. Et køretøj
med køretøjsgodkendelse efter jernbanelovens §
60, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, skal have en
køretøjsomsætningstilladelse efter § 60, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 11, før det må køre på
et eller flere net, der ikke er omfattet af deres god-
kendelse.
64