Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler
(Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse og udbetaling fra
fonden ved dødsfald m.v.)
§ 1
I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie foretages følgende
ændringer:
1. I § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december i ferieafhol-
delsesperioden« til: »31. januar efter ferieafholdelsesperio-
dens udløb«.
2. I § 23, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter
bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateri-
ale.«
3. § 23, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
4. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Krav på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5
år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.«
5. § 35, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejds-
giveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med den
rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i rente-
loven.«
6. I § 35, stk. 9, indsættes efter »betaling for opkrævnin-
gen,«: »og modregning«.
7. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et
pålæg efter § 41, stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 47 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto af-
gørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse
om afgørelsen. Klagen sendes til FerieKonto, som vurderer
sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller
delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg, og sagens parter underrettes samtidig herom.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
§ 2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december
2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 3, indsættes efter »5 a«: », medmindre udbeta-
ling sker efter § 30, stk. 5.«
2. I § 36, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Krav på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5
år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.«
3. I § 48 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 2 a«: »eller § 30,
stk. 5,«.
4. To steder i § 48 a, stk. 3, ændres »8,3« til: »8,4«.
§ 3
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler foretages
følgende ændringer:
Lovforslag nr. L 181 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/17412
BE007935
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. I situationer, hvor lønmodtager over for Lønmod-
tagernes Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent i pe-
rioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indberetter
Lønmodtagernes Garantifond lønmodtagers samlede krav på
tilgodehavende feriemidler efter § 2, jf. § 4 a i lov om Løn-
modtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af
20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar 2018
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-
midler og lov nr. 124 af 6. februar 2019 om ændring af lov
om Lønmodtagernes Garantifond. Indberetning fra Lønmod-
tagernes Garantifond træder i stedet for eventuelle tidligere
indberetninger fra arbejdsgiveren.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
2. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om fondens underretning af arbejdsgivere og lønmodta-
gere om de indberettede oplysninger, herunder om den ad-
ministrative håndtering heraf, fondens undersøgelsespligt og
eventuelle indsigelser.«
3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog
stk. 3«.
4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Tilgodehavende feriemidler, der indberettes til
fonden efter den 31. december 2020, men som skulle have
været indberettet og indbetalt til fonden senest den 31. de-
cember 2020, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., kan fonden forlange be-
talt inden 4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov
om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2. pkt., «:
»§ 5, stk. 2,«.
6. I § 12 udgår »årligt«.
7. § 13 affattes således:
»§ 13. Fondens resultat tilskrives én gang årligt de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres
andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling,
jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved udbetaling efter § 15 reguleres de tilgodeha-
vende feriemidler, for de lønmodtagere, der skal have mid-
lerne udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbe-
taling i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue
i fonden.«
8. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »årlige reguleringer, jf. § 13«
til: »regulering, jf. § 13, stk. 2«.
9. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og 4«.
10. I § 28, stk. 1, ændres »8,3« til: »8,4«.
§ 4
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 3. september 2015, som senest ændret ved § 125 i
lov nr. 1703 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. I § 14 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »årlige reguleringer« til:
»regulering«.
§ 5
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669
af 26. december 2017, § 31 lov nr. 58 af 30. januar 2018 og
lov nr. 124 af 6. februar 2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. I situationer, hvor lønmodtageren anmelder krav
på løn m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til 31. au-
gust 2020, beregner fonden på arbejdsgiverens vegne løn-
modtagers samlede krav på tilgodehavende feriemidler, jf. §
2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler.
Stk. 2. Lønmodtager skal efter anmodning give fonden
oplysninger og dokumentation til brug for beregning efter
stk. 1.
Stk. 3. Fonden indberetter lønmodtagers samlede beregne-
de feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler.«
2. I § 10, nr. 3, ændres »krav og« til: »krav,«.
3. I § 10, nr. 4, ændres »fonden.« til: »fonden og«.
4. I § 10 indsættes som nr. 5:
»5) fondens beregning og indberetning af feriemidler efter
§ 4 a.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. §§ 2, 3 og 5 træder i kraft den 1. september 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Udbetaling af ferie af optjent i overgangsåret til et dødsbo
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Præcisering af fondsferiedage
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Tilpasning af reglerne i forhold til de øvrige ordninger under Samlet Betaling
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Ændring af frist for meddelelse ved feriehindring
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Præcisering af krav om opbevaring af erklæring efter bogføringsloven
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Straf for manglende afgivelser af oplysninger
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Ændret regel for tilskrivning af fondens resultat til lønmodtagers konti
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.9. Ændring i pensionsbeskatningsloven ang. beskatning ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler
3
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser
2.9.3. Den foreslåede ordning
2.10. Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefondes krav på uhævet feriebetaling.
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser
2.10.3. Den foreslåede ordning
2.11. Lønmodtagernes Garantifonds beregning og indberetning af tilgodehavende feriemidler
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Ministeriets overvejelser
2.11.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 25. januar 2018 vedtog Folketinget en ny ferielov og
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler på baggrund af Ferielovsudvalgets betænkning nr.
1568 af 22. oktober 2017 om en ny ferielov og overgang til
samtidighedsferie samt politisk aftale af 31. oktober 2017
mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konserva-
tive) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny ferie-
lov.
Som følge af implementeringsarbejdet med indførelse af
samtidighedsferie og overgangen hertil er der behov for til-
retninger og præciseringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om
ferie og lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og ad-
ministration af tilgodehavende feriemidler, for at opnå det
tilsigtede resultat om et mere moderne, fleksibel og robust
feriesystem, som Ferielovsudvalget har forudsat i betænk-
ning nr. 1568 om en ny ferielov og overgangen til samtidig-
hedsferie.
Det foreslås således, at optjent feriebetaling i overgangs-
året fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 kan
udbetales til dødsboet efter lønmodtageren, i stedet for at be-
løbet skal behandles efter lov om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler og derfor ellers først ville
kunne udbetales den 1. oktober 2021.
Desuden foreslås det, at det maksimale antal af optjente
feriedage som betingelse for at kunne gøre brug af fondsfe-
riedage, samt antallet af fondsferiedage, som kan udbetales,
præciseres i overensstemmelse med, hvad Ferielovsudvalget
har forudsat.
Endvidere foreslås det, at FerieKonto kan træffe afgørelse
i sager om den eksisterende ferielov efter den nye ferielovs
ikrafttræden den 1. september 2020.
Desuden foreslås det, at tilskrivning af resultat i Lønmod-
tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan ske på
andre tidspunkter end pr. 30. juni i året. Det foreslås endvi-
dere, at der ved udbetaling til lønmodtagere sker en regule-
ring af de tilgodehavende feriemidler med det, der svarer til
den enkelte lønmodtagers forholdsmæssige andel af fondens
resultat på udbetalingstidspunktet.
Desuden foreslås det, at der i såvel den gældende ferielov
som i den nye ferielov fastsættes regler om forældelse af Ar-
bejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes krav på
uhævet feriebetaling, som præciserer retstilstanden.
Endelig indeholder forslaget ændringer af mere teknisk
karakter, der skal sikre en smidig og effektiv administration.
Det gælder indførelse af en modregningsadgang, når ar-
bejdsgiveren betaler for meget til Samlet Betaling for ar-
bejdsgivernes betaling for FerieKontos administration, i for-
hold til andre ordninger omfattet af Samlet Betaling, ensret-
ning af rentebestemmelsen ved for sen betaling af arbejdsgi-
vernes administration for FerieKonto, udvidelse af fristen
for arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto ved overførsel
af ferie, når der er en feriehindring samt tilpasninger, der
skal understøtte administrationen i Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler.
4
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Udbetaling af ferie optjent i overgangsåret til et dødsbo
2.1.1. Gældende ret
Efter § 29, stk. 3, og § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60
af 30. januar 2018, kan ferie optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. august 2020 ikke afholdes eller
udbetales efter denne lov, medmindre lønmodtageren er om-
fattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent ferie behandles ef-
ter reglerne i lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler. Det betyder, at denne ferie først ud-
betales af fonden til lønmodtageren, når lønmodtageren for-
lader arbejdsmarkedet og tidligst den 1. oktober 2021, jf. §
15 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler.
Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår kan
således ikke udbetales til et dødsbo efter en lønmodtager af
arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31
administrerer feriegodtgørelsen efter den gældende ferielovs
§ 30, stk. 5, men skal indberettes til fonden til forvaltning af
lønmodtagernes feriemidler, jf. § 3 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Det betyder, at
det pågældende beløb ikke kan udbetales af fonden til boet
før 1. oktober 2021, jf. denne lovs § 15, stk. 4.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Gældende ret medfører, at et dødsbo fra en lønmodtager,
som har optjent feriebetaling i perioden fra den 1. september
2019 til 31. august 2020, ikke kan afsluttes før tidligst den 1.
oktober 2021.
Det har ikke været intentionen, at reglerne om, at ferie op-
tjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august
2020 ikke kan afholdes eller udbetales men derimod skal be-
handles efter reglerne i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, skal afskære muligheden for
at afslutte dødsboer.
Derfor foreslås det, at ferie optjent fra den 1. september
2019 til den 31. august 2020 skal kunne udbetales til døds-
boet enten fra arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i
medfør af § 31 i den gældende ferielov administrerer ferie-
godtgørelsen, hvis feriebetalingen ikke er indberettet til fon-
den efter § 3 i lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler. Er feriemidlerne indberettet til fon-
den, skal midlerne udbetales derfra.
Med den foreslåede ændring sikres det, at dødsboer løben-
de kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til af-
slutning efter 1. oktober 2021.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udbetaling af tilgodehavende feriemidler
til dødsboer ved lønmodtagers død undtages fra reglen i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-
midler om, at Fonden ikke har pligt til at opfylde krav på
udbetaling af tilgodehavende feriemidler før den 1. oktober
2021, således at tilgodehavende feriemidler, skal udbetales
til dødsboet ved lønmodtagers død.
Samtidig foreslås det, at det i den gældende ferielov fast-
sættes, at ferie optjent fra den 1. september 2019 til den 31.
august 2020 vil kunne udbetales til dødsboet umiddelbart fra
FerieKonto, arbejdsgiver eller den, der administrerer ferie-
godtgørelsen, jf. gældende ferielovs § 30, stk. 5, og at sådan
ferie derfor bliver undtaget fra behandling efter lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Forslaget vil betyde, at optjent ferie i overgangsåret, som
ikke er indberettet til fonden efter lov om forvaltning og ad-
ministration af tilgodehavende feriemidler, udbetales af Fe-
rieKonto, arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 ad-
ministrerer feriegodtgørelsen til dødsboet efter den gælden-
de ferielovs § 30, stk. 5. Er ferien indberettet, skal udbetalin-
gen ske fra fonden for tilgodehavende feriemidler.
Med ændringen sikres det, at dødsboer løbende kan afslut-
tes af skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning efter
1. oktober 2021.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 9, samt
bemærkningerne hertil.
2.2. Præcisering af fondsferiedage
2.2.1. Gældende ret
En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for
hver måneds ansættelse i et kalenderår, jf. § 7, stk. 1, i lov
om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og
§ 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018.
Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie har en lønmodtager, som
i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 har
optjent mindre end 8,3 feriedage, ret til at afholde op til 8,3
af feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019
til den 31. december 2019 som særlige fondsferiedage efter
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
En lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder, vil op-
tjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have ret til fondsferie-
dage optjent i perioden fra den 1. september til den 31. de-
cember 2019, da lønmodtageren ikke opfylder kravet om at
have optjent mindre end 8,3 feriedage. Da mange lønmodta-
gere er månedsvist ansatte fra den 1. i en måned til måne-
dens udløb, vil det betyde, at sådanne lønmodtagere alene
vil få ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 må-
neder eller mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. au-
gust 2019. Det har ikke været hensigten at afskære denne
gruppe af lønmodtageres ret til fondsferiedage. Tilsvarende
har det heller ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien,
som optjenes i perioden fra den 1. september til 31. decem-
ber i 2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der i
denne periode optjenes 8,32 feriedage.
5
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det forslås, at en lønmodtager, som har optjent ferie i pe-
rioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019,
men som i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august
2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at
afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019 som særlige
fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt
var tiltænkt mulighed for at afholde fondsferiedage.
Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den
1. september til den 31. december i 2019, kunne anvendes
som fondsferiedage.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og til § 3, nr. 10,
samt bemærkningerne hertil.
2.3. Tilpasning af reglerne i forhold til de øvrige ordninger
under Samlet Betaling
2.3.1. Gældende ret
Samlet Betaling er den fællesopkrævning, som Arbejds-
markedets Tillægspension anvender ved opkrævning af di-
verse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse bi-
dragsopkrævninger under ét.
Det følger af § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, at udgifterne
til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejds-
givere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. §
31, stk. 2. Betalingen opkræves sammen med de bidrag til
administration af andre ordninger, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til forskellige love opkræver fra
arbejdsgiverne i Samlet Betaling.
Efter § 31, stk. 3, skal arbejdsgiveren betale renter af kra-
vet for FerieKontos administration med 1,5 pct. for hver på-
begyndt måned fra forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke
sker rettidigt.
I lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre
love blev rentelovens bestemmelser indført for andre ord-
ninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet
Betaling. Dette skete for at sikre koordination og ensretning
af alle ordningerne i Samlet Betaling, så de har samme rente
ved forsinket betaling.
Det følger af § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere reg-
ler for opkrævning af betalingen af arbejdsgivers betaling
for FerieKontos administration. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension kan give henstand med og eftergive betaling af ren-
ter af betalingen m.v.
Det følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1752 af 27.
december 2018 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiver-
bidrag m.v., at overskydende bidrag under en vis størrelse
kan modregnes i det følgende kvartals forventede krav på
bidrag m.v., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få
beløbet tilbagebetalt. Der er ikke i ferieloven hjemmel til at
fastsætte regler om en sådan modregning mellem betaling af
arbejdsgivers administration for FerieKonto og andre ord-
ninger, der betales via Samlet Betaling.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Den nye ferielovs regler om betaling af renter ved for sen
indbetaling er forskellig fra de andre ordninger, der finansie-
res ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling.
For at sikre en større gennemskuelighed foreslås det, at
renten tilsvarende skal følge rentelovens renteniveau, hvil-
ket vil indebære en sænkning af renten til gavn for arbejds-
giverne. Forslaget vil således også følge Moderniseringssty-
relsens anbefalinger i ”Vejledning om betalingsfrister og op-
krævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling”.
Ligesom renteniveauet blev ensrettet i ovennævnte æn-
dring af lov nr. 1669 af 26. december 2017 om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love, blev
der indført hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler for modregning mellem de øvrige ordninger i
Samlet Betaling.
For at ensrette arbejdsgiverens betaling for administratio-
nen af FerieKonto til de øvrige ordninger, der opkræves via
Samlet Betaling, vil der skulle indføres en bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at virk-
somhedernes indbetalinger for administrationen af Ferie-
Konto, kan bruges til at dække de samlede krav på tværs af
ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ensrette renteniveauet ved arbejdsgivernes
betaling af administrationen af FerieKonto, således at renten
for alle ordninger, der opkræves bidrag for gennem Samlet
Betaling, følger rentelovens bestemmelser.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte regler
om modregning mellem ind- og udbetalinger af betalingen
for administrationen af FerieKonto, så ordningerne, omfattet
af Samlet Betaling, ensrettes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt be-
mærkningerne hertil.
2.4. Ændring af frist for meddelelse ved feriehindring
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 22, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at op til 4
ugers årlig betalt ferie kan overføres til den efterfølgende fe-
rieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særli-
ge forhold, jf. §§ 12-14 i samme lov, er afskåret fra at holde
optjent betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb.
Arbejdsgiveren skal senest den 31. december i ferieafholdel-
6
sesperioden meddele til FerieKonto eller den, der skal udbe-
tale ferien, at ferien overføres.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Hvis en virksomhed holder julelukket, er det uhensigts-
mæssigt at skulle give meddelelse om feriehindringen senest
den 31. december, dvs. sammenfaldende med at virksomhe-
den er lukket. Den 31. december er samtidig det tidspunkt,
hvor omfanget af en feriehindring endeligt kan konstateres,
da det er en betingelse for overførslen, at lønmodtageren er
forhindret i at holde ferien helt op til ferieafholdelsesperio-
dens udløb den 31. december.
2.4.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fristen for arbejdsgiverens meddelelse til
FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, bliver forlæn-
get med en måned, så meddelelsen skal være givet senest
den 31. januar efter udløbet af ferieafholdelsesperioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.5. Præcisering af krav om opbevaring af erklæring efter
bogføringsloven
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at en løn-
modtager og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb kan afta-
le, at optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, ud-
betales før ferieafholdelsesperiodens udløb.
Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i
hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt er-
klære, at lønnen under ferie og ferietillægget vedrører op-
tjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ik-
ke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27,
stk. 1. Arbejdsgiver har efter stk. 1 ikke en udtrykkelig pligt
til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om
opbevaring af regnskabsmateriale.
Det fremgår af § 23, stk. 2, at en lønmodtager og en ar-
bejdsgiver efter ferieårets udløb kan aftale, at optjent ferie
med feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4
uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Løn-
modtageren skal skriftlig erklære, at betingelserne i 1. pkt.
er opfyldt. Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejds-
giveren i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren
skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie
udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har mod-
taget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgi-
veren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslo-
vens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at arbejdsgiveren efter ferieaf-
holdelsesperiodens udløb kan udbetale optjent ferie med løn
og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har
været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafhol-
delsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld
tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over
for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien
samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over
4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke
har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Ar-
bejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogfø-
ringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.
FerieKonto har efter lovens § 36, stk. 4, hjemmel til at ud-
tage et antal virksomheder til kontrol af udbetaling efter
bl.a. § 23, stk. 1, samt § 24, stk. 1. Denne kontrol er en kon-
trol af de afgivne erklæringer fra lønmodtager for at kontrol-
lere, hvorvidt udbetaling er sket i overensstemmelse med lo-
ven.
Efter § 32, stk. 1, skal udbetaling af feriegodtgørelse ske
via en anmodning til Feriepengeinfo.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Der er samme behov for, at FerieKonto skal have mulig-
hed for at kunne kontrollere de erklæringer, der afgives af
lønmodtageren efter § 23, stk. 1, som efter § 24, stk. 1, om
at lønnen under ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrø-
rer optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferie-
afholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser
som nævnt i § 27, stk. 1. Det vil ikke på samme måde som
efter § 24, stk. 1, være muligt at undersøge rigtigheden af
oplysninger i en erklæring, hvis arbejdsgiveren ikke får en
udtrykkelig pligt efter bogføringslovens regler til at gemme
erklæringen.
I de tilfælde, hvor oplysningerne er afgivet via Feriepen-
geinfo, er det en unødig administrativ byrde at pålægge ar-
bejdsgiverne at opbevare erklæringen, idet oplysningerne vil
kunne kontrolleres af FerieKonto.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsgiveren får pligt til at gemme er-
klæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale, når udbetalingen vedrører udbetaling af
løn under ferie og ferietillæg. FerieKonto vil efterfølgende
have mulighed for ved stikprøvekontrol at undersøge rigtig-
heden af de afgivne oplysninger i erklæringen.
Det foreslås, at pligten til at opbevare erklæringen efter
bogføringslovens regler afskaffes, når erklæringen vedrører
udbetaling af feriegodtgørelse, da oplysningerne allerede er
afgivet til Feriepengeinfo.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt be-
mærkningerne hertil.
2.6. Straf for manglende afgivelse af oplysninger
2.6.1. Gældende ret
Det følger af § 41, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at Ar-
bejdsmarkedets Feriefond årligt pålægger op til 150 tilfæl-
digt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet feriegodt-
gørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor ri-
melig frist at indsende tilstrækkeligt dokumentation for kor-
rekt afregning til fonden. Bestemmelsen svarer til den gæl-
7
dende ferielovs § 43 b, stk. 1. Efter gældende ferielovs § 47,
stk. 3, straffes med bøde den, der ikke efterkommer et pålæg
efter § 43 b, stk. 1. Overtrædelse af § 41, stk. 1, i lov nr. 60
af 30. januar 2018 om ferie er imidlertid ikke strafbart.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
Det har ikke ved lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
der træder i kraft 1. september 2020, været tiltænkt at ændre
grundlæggende i strafbestemmelserne efter gældende ferie-
lov med undtagelse af en regulering af bødeniveauet for ar-
bejdsgiverens manglende betaling af skyldig feriebetaling,
jf. § 46, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der
træder i kraft 1. september 2020. Manglende afgivelse af op-
lysninger til Arbejdsmarkedets Feriefond efter § 41, stk. 1,
er efter samme lov ikke strafbart, modsat efter § 47, stk. 3, i
den gældende ferielov.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om fe-
rie, der træder i kraft den 1. september 2020, indsættes en
straffebestemmelse svarende til den gældende ferielovs §
47, stk. 3.
Det foreslås således, at den, der ikke efterkommer et på-
læg fra Arbejdsmarkedets Feriefond om indenfor rimelig tid
at indsende tilstrækkeligt dokumentation for korrekt afreg-
ning til fonden efter § 41, stk. 1, straffes med bøde svarende
til den gældende ferielovs § 47, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto
2.7.1 Gældende ret
Efter § 44, stk. 1, i den gældende ferielov træffer direktø-
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgø-
relse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om
ret til ferie, feriegodtgørelse, og ferie med løn eller ferietil-
læg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv over-
enskomst. Desuden oplister samme lovs § 44, stk. 2-10, de
øvrige sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering har afgørelseskompetence. Det er fx
afgørelser om udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til
Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, og
afgørelser om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under fe-
rie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis løn-
modtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.
Efter § 44, stk. 11, i den gældende ferielov kan direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegere
afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk.
1-10, til FerieKonto. Direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering kan også delegere andre opgaver
som fx tilsyn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets
Feriefond og administration af den dansk-tyske ferieaftale til
FerieKonto. Efter gældende regler er det alene indenfor om-
råder, hvor FerieKonto i forvejen har sagen, at der er udde-
legeret kompetence til FerieKonto, som ellers tilkommer
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft
den 1. september 2020, har direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering ingen afgørelseskompetence.
Tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver skal såle-
des afgøres enten i det fagretlige system eller af de almindli-
ge domstole.
FerieKonto har efter § 36, stk. 2, i samme lov kompetence
til at træffe afgørelse på en række sagsområder, herunder i
sager om indbetaling af feriebetaling til FerieKonto, når en
lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på an-
den måde har modtaget betalingen med urette, sager om ud-
betaling af beløb efter ferieårets eller ferieafholdelsesperio-
dens udløb, når lønmodtageren har modtaget offentlige ydel-
ser som nævnt i § 27, stk. 1, og sager om arbejdsgiverens
adgang til modregning og tilbageholdelse i en lønmodtagers
feriegodtgørelse, hvis denne er indbetalt eller skal indbetales
til FerieKonto.
Det fremgår af samme lovs § 47, stk. 4, at loven ikke fin-
der anvendelse på ferie, som er optjent under den hidtil gæl-
dende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i samme lov er
overført til afholdelse efter samme lov eller til Lønmodta-
gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at myndighederne, som har kompetence til at
træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har
kompetencen efter den ny ferielovs ikrafttræden. Udgangs-
punktet er således, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter
den gældende ferielovs § 44, medmindre kompetencen er
uddelegeret til FerieKonto med klageadgang til Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg efter § 45 i den gældende ferie-
lov.
2.7.2. Ministeriets overvejelser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stadig
være den myndighed, som har kompetence til at træffe afgø-
relse efter den gældende ferielov, efter den nye ferielovs
ikrafttræden, når spørgsmålet vedrører ferie optjent efter de
gældende regler, dvs. før 1. september 2020. Udgangspunk-
tet er derfor, at det også fremover, ved fx en tvist mellem
lønmodtager og arbejdsgiver, der vedrører ferie optjent efter
gældende regler, vil være Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter
§ 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKon-
to.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også efter den
nye ferielovs ikrafttræden vil skulle træffe afgørelser i sager
efter gældende lov, når FerieKonto samtidig på en række
områder med den nye lovs ikrafttræden kommer til at udøve
de beføjelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering udøver efter den gældende ferielov.
8
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det forslås, at FerieKonto fra den 1. september 2020 træf-
fer afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt fe-
rie efter gældende regler, som ellers vil skulle have sin sag
behandlet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra
den 1. september 2020, skal have behandlet sin sag i Ferie-
Konto. FerieKonto skal således efter forslaget fx træffe af-
gørelser i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver,
medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overens-
komst, jf. den gældende ferielovs § 44, stk. 1.
Det foreslås, at afgørelser truffet af FerieKonto efter den
foreslåede ordning, kan indbringes for Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har
fået meddelelse om afgørelsen på samme måde som efter
gældende regler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.8. Ændret regel for tilskrivning af fondens resultat til
lønmodtagers konti
2.8.1. Gældende ret
Efter § 12, stk. 1, i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, skal lønmodtagernes krav på
tilgodehavende feriemidler efter loven omfatte de indberet-
tede tilgodehavende feriemidler med tillæg af den årligt
tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3. Efter §
13 i loven tilskrives fondens resultat én gang årligt pr. 30.
juni de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i
forhold til deres andel af formuen. Tilskrivningen skal ske
på baggrund af fondens årsresultat i det foregående regn-
skabsår.
I følge bemærkningerne til § 13 i lov nr. 58 af 30. januar
2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler, vil lønmodtagere, der opnår krav på udbetaling
før den 30. juni i året, ikke få reguleret beløbet det pågæl-
dende år, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L117 om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler,
som fremsat den 6. december 2017, s. 41.
Efter den gældende regel i § 15, stk. 1, udbetaler fonden
tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige reguleringer,
jf. § 13, når lønmodtageren opfylder betingelserne herfor.
2.8.2. Ministeriets overvejelser
Implementering og etablering af Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler har vist, at det administra-
tivt og teknisk er muligt at opgøre de tilgodehavende ferie-
midler ved udbetaling til lønmodtagerne med tillæg af en re-
gulering på basis af en aktuel opgørelse af fondens resultat
og formue.
Desuden har det vist sig, at den årlige lønindeksregule-
ring, som arbejdsgiverne skal forrente de skyldige tilgodeha-
vende feriemidler med efter lovens § 6, stk. 4, samt § 7, ikke
indgår med den seneste indeksering, når fonden efter gæl-
dende regler tilskriver årets resultat pr. 30. juni. Det skyldes,
at den seneste indeksering, som har fundet sted i maj måned
forud for tilskrivningen, ikke indgår i fondens resultat i og
med, at fondens resultat stammer fra foregående år, og der-
med indeholder det foregående års indeksering. Dermed vil
reguleringen af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler
af ovennævnte grunde ikke fuldt ud afspejle den generelle
lønudvikling. Det må forventes i særlig grad at være tilfæl-
det i de første år af fondens levetid.
Det foreslås derfor, at fondens resultat opgøres månedligt,
således at de enkelte lønmodtagere ved udbetaling får regu-
leret deres tilgodehavende feriemidler med deres andele af
fondens resultat på baggrund af den enkeltes andel af for-
muen i fonden. Det vil betyde, at lønmodtagere, der opnår
krav på udbetaling før den 30. juni i året, vil få udbetalt de-
res andel af den samlede formue med fondens seneste må-
nedsresultat. Ved at regulere midler til udbetaling med fon-
dens seneste månedsresultat, vil de tilgodehavende feriemid-
ler i højere grad blive opgjort som den enkelte lønmodtagers
aktuelle andel af fondens formue på udbetalingstidspunktet.
Det bemærkes, at fonden fortsat en gang årligt skal tilskri-
ve fondens resultat samt orientere hver enkelt lønmodtager
om reguleringen af pågældendes tilgodehavende feriemidler,
jf. § 14 i gældende lov. Det foreslås, at fonden skal kunne
tilrettelægge den årlige tilskrivning af resultatet samt orien-
teringen af lønmodtagerne, således som det måtte være hen-
sigtsmæssigt for forvaltningen og administrationen af fon-
den, såfremt lønmodtagernes informationsbehov i øvrigt til-
godeses. Det er således op til fonden at fastsætte opgørelses-
datoen for den årlige saldoopgørelse efter § 14 i gældende
lov. Det anses dog for hensigtsmæssigt, at den årlige orien-
tering om saldoopgørelse viser en saldoopgørelse med en re-
gulering, der afspejler fondens aktuelle resultat på datoen
for den oplyste saldoopgørelse.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fondens resultat tilskrives én gang årligt de
enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold
til deres andel i den samlede formue, dog løbende ved udbe-
taling at lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler, og så-
ledes ikke én gang årligt pr. 30. juni.
Forslaget indebærer, at fondens resultat opgøres måned-
ligt, således at de enkelte lønmodtagere ved udbetaling får
reguleret deres tilgodehavende feriemidler med deres andel
af fondens resultat på baggrund af den enkeltes andel af for-
muen i fonden. Fonden vil fortsat orientere alle lønmodtage-
re med et tilgodehavende om den årlige saldoopgørelse, der
bygger på en aktuel opgørelse af fondens resultat. Fonden
fastsætter selv pr. hvilken dato saldoopgørelsen skal finde
sted. Orienteringen til lønmodtagerne bør finde sted inden
for 2 kalendermåneder efter saldoopgørelsen. Fonden vil ek-
sempelvis kunne orientere lønmodtagerne i februar måned
om saldoopgørelser pr. 31. december året før. Hvis fonden
vælger den 31. december som datoen for den årlige tilskriv-
ning og saldoopgørelse, skal tilskrivningen bygge på fon-
dens årsresultat. Alternativt skal tilskrivningen bygge på en
aktuel månedlig opgørelse af fondens resultat.
9
Fondens orientering til lønmodtagerne finder sted første
gang i sommeren 2021 med en saldoopgørelse pr. 30. juni
2021. Det vil sige efter fondens underretning af arbejdsgive-
re og lønmodtagere om de indberettede feriemidler efter lo-
vens § 4. Det giver lønmodtagere og arbejdsgivere lejlighed
til at afklare eventuelle spørgsmål i relation til de indberette-
de feriemidler inden fonden første gang informerer om regu-
lering af de tilgodehavende feriemidler. Dette hensyn skal
fortsat iagttages således, at fondens første orientering til løn-
modtagerne om regulering og saldoopgørelse efter § 14 i
gældende lov finder sted efter den 30. juni 2021 af hensyn
til underretningen af lønmodtagere og arbejdsgivere efter lo-
vens § 4. Det indebærer desuden, at fondens første oriente-
ring af lønmodtagerne sker med saldoopgørelser, der er op-
gjort senest pr. den 31. december 2021.
Ved udbetaling til den berettigede lønmodtager foreslås
det, at de tilgodehavende feriemidler reguleres med lønmod-
tagerens andel af fondens resultat i forhold til den enkeltes
andel af fondens formue. Det beløb, der reguleres ved til-
skrivningen af fondens resultat, vil være den saldo, der
fremgik af seneste saldoopgørelse efter § 14 i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Reguleringen vil afspejle den enkeltes andel af det resultat,
som fonden har skabt i perioden siden den seneste årlige re-
gulering efter lovens § 13.
Fondens ledelse skal sikre, at reguleringen ved udbetaling
sker på basis af en aktuel opgørelse af fondens resultat, og at
resultatet opgøres ved anvendelse af anerkendte principper
og metoder for fondens regnskabsmæssige behandling af
indtægter, udgifter samt værdiansættelse af aktiver og passi-
ver. Ved værdiansættelsen af tilgodehavende feriemidler hos
arbejdsgivere, som endnu ikke har indbetalt de fulde beløb
til fonden, bør der ses på, hvilke beløb den enkelte arbejds-
giver ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiveren på
dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de
økonomiske forpligtelser over for fonden efter lovens § 6,
stk. 3, og 4, samt § 7. Værdiansættelsen vil dermed skulle
svare til arbejdsgivernes fulde indbetaling på opgørelsesda-
gen efter § 6, stk. 5. Fonden kan for de midler, der står hos
arbejdsgiverne, anvende den senest fastsatte indekserings-
sats efter § 7, stk. 2, i gældende lov som grundlag for at vær-
diansætte den forholdsmæssige indeksering for perioden
siden seneste indeksering efter § 7, stk. 2, og frem til datoen
for opgørelsen af fondens resultat. Vurderer fondens ledelse,
at den seneste indekseringssats efter § 7, stk. 2, er mindre
egnet end andre offentlige informationskilder til at estimere
lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at
finde sted i den førstkommende maj måned, kan fonden an-
vende andre offentlige kilder som grundlag for værdiansæt-
telsen, herunder fx Dansk Arbejdsgiverforenings konjunk-
turstatistik, Danmarks Statistiks lønindeks eller udmeldte
forventninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fon-
dens værdiansættelse af de tilgodehavende midler hos ar-
bejdsgiverne sker alene af hensyn til fondens regnskab og er
uden betydning for indekseringen efter lovens § 7 og således
uden betydning for opgørelse af arbejdsgivers fulde indbeta-
ling, hvorved arbejdsgiver bringer sine forpligtelser overfor
fonden til ophør efter lovens § 6, stk. 5.
Forslaget ændrer ikke ved gældende ret m.h.t. arbejdsgi-
vernes forpligtelser over for fonden eller arbejdsgivernes
muligheder for at beholde feriemidlerne hos sig.
Forslaget ændrer ligeledes ikke ved tidspunktet for indek-
sering af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler hos ar-
bejdsgiverne, jf. § 6, stk. 4, og § 7.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5-8, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.9. Ændring i pensionsbeskatningsloven ang. beskatning
ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler
2.9.1. Gældende ret
Det følger af § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i pensionsbeskatnings-
loven, at beskatningen af lønmodtagerens tilgodehavende
feriemidler med tillæg af årlige reguleringer sker, når ferie-
midlerne til sin tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmod-
tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 15 i lov
nr. 58 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler.
2.9.2. Ministeriets overvejelser
Som følge af forslaget til § 3, nr. 7, om, at de tilgodeha-
vende feriemidler for de lønmodtagere, der skal have mid-
lerne udbetalt, reguleres med fondens resultat på tidspunktet
for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af den samlede
formue i fonden, er det nødvendigt at konsekvensrette de
gældende regler om den skattemæssige behandling af udbe-
talinger af tilgodehavende feriemidler, som fremgår af § 14
B, stk. 1, 1. pkt., i pensionsbeskatningsloven.
Ændringen præciserer, at skattebehandlingen ved udbeta-
ling omfatter det fulde beløb, som lønmodtageren får udbe-
talt inklusiv de reguleringer, fonden har foretaget i perioden
efter indberetning af de tilgodehavende feriemidler og frem
til udbetalingstidspunktet.
Der foreslås ingen ændringer i den skattemæssige behand-
ling af udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 15
i lov nr. 58 om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemider.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ”årlige” udgår af § 14 B. stk.1, 1. pkt. i
pensionsbeskatningsloven, således at det fremgår, at det er
det fulde beløb inklusiv regulering frem til udbetalingstids-
punktet, der udbetales til lønmodtageren, der omfattes af be-
skatning efter bestemmelsen ved udbetaling.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
10
2.10. Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefond og de
private feriefondes krav på uhævet feriebetaling.
2.10.1. Gældende ret
Uhævet feriebetaling tilfalder som udgangspunkt Arbejds-
markedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 1
og 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. ok-
tober 2015 og § 34, stk. 1 og 2, i lov nr. 60 af 30. januar
2018 om ferie, som træder i kraft 1. september 2020.
Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og en privat
feriefonds krav på uhævet feriebetaling er ikke reguleret i
ferieloven, hvorimod lønmodtagerens krav på feriebetaling
forældes endeligt 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 35 i den
gældende ferielov. Efter § 30 i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, som træder i kraft 1. september 2020, forældes
lønmodtagerens krav 5 år efter ferieafholdelsesperiodens ud-
løb.
Det er derfor forældelsesloven, der finder anvendelse i
forholdet mellem Arbejdsmarkedets Feriefond eller en pri-
vat feriefond og typisk arbejdsgiveren, jf. § 1 i forældelses-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.
Efter § 3 i forældelsesloven er forældelsesfristen 3 år,
medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Efter § 4 i forældelsesloven er forældelsesfristen 5 år ved
fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som
led i et ansættelsesforhold.
Efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, i forældelsesloven gælder,
at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller
skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da
fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.
Efter § 3, stk. 3, nr. 4, og § 4, stk. 2, i forældelsesloven
indtræder forældelsen dog senest 10 år efter begyndelses-
tidspunktet.
Østre Landsret har i 2 domme taget stilling til spørgsmålet
vedrørende den tidligere ferielov og den tidligere retstilstand
vedrørende forældelse af fordringer.
I den første dom fra Østre Landsret af 17. januar 2003, re-
fereret i UfR2003. 938Ø, nåede landsretten frem til, at et
krav var et selvstændigt krav, som var omfattet af den 20
årige forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige foræl-
delse efter 1908-forældelsesloven, som regulerede fordrin-
ger, som udspringer af et ansættelsesforhold.
I en utrykt dom fra Østre Landsrets af 22. marts 2013 nåe-
de landsretten frem til det modsatte resultat, nemlig at kravet
er undergivet en 5-årig forældelse efter 1908-forældelseslo-
ven, da kravet udspringer af et ansættelsesforhold, men med
mulighed for at forlænge fristen.
Spørgsmålet om forældelse af Arbejdsmarkedets Ferie-
fonds og de private feriefondes krav på uhævet feriebetaling
er ikke nærmere beskrevet i forarbejderne til den nye ferie-
lov. Det synes dog forudsat i bemærkningerne til § 30 i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, som træder i kraft den 1.
september 2020, at forældelsen mellem fondene og arbejds-
giveren indtræder på et senere tidspunkt end forældelsen
mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Der henvises til Fol-
ketingstidende 2017-18, A, L116 om ferie, som fremsat den
6. december 2017, s. 77.
Arbejdsmarkedets Feriefonds nuværende praksis bygger
på den nævnte utrykte Østre Landsretsdom, der tager afsæt i
principperne i forældelsesloven men således at fondens krav
behandles som et selvstændigt krav. Udgangspunktet er så-
ledes efter dommen 5 års forældelse og mulighed for su-
spension af fristen til 10 år, når særlige forhold foreligger.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Arbejdsmarkedets Feriefond er blevet mødt med uenighed
om forældelsesfristen fra en række virksomheders advokater
samt visse brancheorganisationer.
På den baggrund fik Arbejdsmarkedets Feriefond i 2018
foretaget et praksistjek hos Kammeradvokaten. Kammerad-
vokaten er som sådan enig i fondens fortolkning af den
utrykte Østre Landsrets dom fra 22. marts 2013, men kon-
kluderer samtidig, at retstilstanden vedrørende forældelse er
usikker, beroende på retligt sammenstød mellem landsrets-
dommen og det obligationsretlige indtrædelsesprincip, hvor-
efter Arbejdsmarkedets Feriefond ikke kan opnå en bedre
retstilling end lønmodtageren havde.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Ferie-
fond eller de private feriefonde og arbejdsgiverne har et
usikkert retsgrundlag i forhold til forældelse af krav på uhæ-
vet feriebetaling fra arbejdsgiverne.
Uden et sikkert retsgrundlag kan det ikke udelukkes, at en
domstol vil nå frem til, at kravet er omfattet af den 3-årige
forældelse efter forældelseslovens § 3, fordi kravet ville bli-
ve vurderet til, at være et krav, som ikke udspringer af et an-
sættelsesforhold, men et selvstændigt krav efter lov om fe-
rie. Dette ville betyde, at Arbejdsmarkedets Feriefonds krav
efter den nye ferielov ville forældes på et tidligere tidspunkt
end lønmodtagerens krav, hvilket strider mod forudsætnin-
gerne i lov om ferie, således som dette kommer til udtryk i
bemærkningerne til § 30. Det vil også stride mod det grund-
læggende ferieretlige princip om, at arbejdsgiveren ikke skal
tjene på, at lønmodtageren ikke får holdt sin ferie.
Såfremt en domstol ville komme frem til, at Arbejdsmar-
kedets Feriefonds krav er omfattet af den 5-årige forældelse
ud fra et indtrædelsessynspunkt, vil det betyde, at Arbejds-
markedets Feriefonds krav ville forældes 5 år efter ferieårets
udløb, bortset fra de yderst sjældne situationer, hvor løn-
modtageren også er ubekendt med kravet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringen viser,
at Arbejdsmarkedets Feriefond i forbindelse med deres kon-
trol af arbejdsgivernes indbetaling af uhævet feriebetaling
ofte har behov for, at forældelsesfristen forlænges.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefonds og de priva-
te feriefondes krav på uhævet feriebetaling efter § 36, stk. 1
og 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. ok-
tober 2015, forældes 5 år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.
11
Det foreslås tilsvarende, at Arbejdsmarkedets Feriefonds
og de private feriefondes krav på uhævet feriebetaling efter
§ 34, stk. 1 og 2, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
som træder i kraft 1. september 2020, forældes 5 år efter for-
faldsdagen efter 1. pkt.
Det betyder, at fondenes krav på uhævet feriebetaling for-
ældes den 15. november 5 år efter ferieårets/ferieafholdel-
sesperiodens udløb. Herved vil såvel forældelsens længde
samt begyndelsestidspunkt være fastsat. Forældelseslovens
regler vil i øvrigt finde anvendelse, hvilket betyder mulig-
hed for forlængelse af fristen til op til 10 år, ved ukendskab
til kravets eksistens.
Herved lovfæstes den praksis som Arbejdsmarkedets Fe-
riefond har administreret efter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil.
2.11. Lønmodtagernes Garantifonds beregning og
indberetning af tilgodehavende feriemidler
2.11.1. Gældende ret
Efter § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved
lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar
2019, omfatter Lønmodtagernes Garantifonds garanti løn-
modtagers krav på løn og andet vederlag, erstatning for af-
brydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med
opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodt-
gørelse. Fondens behandling af lønmodtagers krav forudsæt-
ter, at arbejdsgiveren er omfattet af lovens § 1, samt at løn-
modtager har foretaget anmeldelse og dokumenteret sine
krav over for fonden, jf. § 4, stk. 1.
Det følger af § 2 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, at
feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september
2019 til 31. august 2020, som led i overgangen til samtidig-
hedsferie, skal indberettes og indbetales til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Indtil 31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond
efter gældende regler i arbejdsgiverens sted beregne størrel-
sen af lønmodtagers samlede krav på feriegodtgørelse – og-
så for overgangsåret – samt foretage indberetning og indbe-
taling heraf til FerieKonto, jf. § 3, stk. 2, pkt. 2, i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Beregningen tager højde for de indbetalinger, arbejdsgiver
allerede måtte have foretaget til FerieKonto eller en ferie-
kasse. FerieKonto overfører senest 31. december 2020 alle
indberetninger og indbetalinger vedrørende overgangsåret til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. §
5, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemidler.
Efter 31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond
ikke længere kunne indberette og indbetale feriegodtgørelse
til FerieKonto. Indberetning efter dette tidspunkt kan kun
ske i overensstemmelse med § 4, stk. 3, i lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler. Det gælder
også, hvis lønmodtager er uenig i den tidligere arbejdsgivers
indberetning af feriemidler for overgangsåret, fx fordi ar-
bejdsgiver op til konkurs m.v. ikke har foretaget korrekt ud-
betaling af løn m.v. eller ikke har foretaget løbende indbe-
retning til eIndkomst, der stemmer overens med den udbe-
talte løn m.v. Efter § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler, kræver supplerende
indberetning eller korrektion af tidligere indberetninger, at
lønmodtager overfor fonden dokumenterer, at lønmodtage-
ren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, nævnte skridt, fx
at kravet er fastslået ved retssag eller fagretlig behandling.
Arbejdsgiver kan i løbet af overgangsåret og inden kon-
kurs m.v. have foretaget indberetning af feriemidler, jf. § 3,
stk. 1, og stk. 2, pkt. 1, i Lov om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler.
Lønmodtagernes Garantifond vil efter 31. december 2020
sikre Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-
lers krav på indberettede tilgodehavende feriemidler efter §§
8 a-8 c i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Indtil 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-
fond fortsat indberette og indbetale feriegodtgørelse til Fe-
rieKonto, og disse indberetninger vil blive overført til Løn-
modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Har ar-
bejdsgiver i et eller andet omfang foretaget indberetning af
feriemidler direkte til Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-
vende Feriemidler, vil de samlede indberettede tilgodeha-
vende feriemidler overstige lønmodtagers retmæssige krav
på feriemidler. Har arbejdsgiver ikke indberettet direkte til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, vil
de indberetninger og indbetalinger, der overføres fra Ferie-
Konto, være opgjort korrekt.
Efter 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-
fond ikke foretage indberetning og indbetaling af feriegodt-
gørelse optjent i overgangsåret til FerieKonto, og Lønmod-
tagernes Garantifond vil derfor ikke have anledning til at be-
regne denne feriegodtgørelse. De lønmodtagere, fonden be-
handler sager for, vil derfor ikke få indberettet feriemidler af
alle lønkrav vedrørende overgangsåret men vil være nødsa-
get til, via fx retssag eller fagretlig sag, at få fastslået størrel-
sen af de tilgodehavende feriemidler, der burde være indbe-
rettet. Lønmodtager vil derefter selv skulle kontakte Løn-
modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler for at få
korrigeret de indberettede feriemidler.
Det anses som uhensigtsmæssigt, at Lønmodtagernes Ga-
rantifond efter den 31. december 2020 ikke kan foretage
indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse optjent i
overgangsåret til FerieKonto, da det vil betyde, at de løn-
modtagere, Lønmodtagernes Garantifond behandler sager
for, ikke vil få indberettet feriemidler af alle lønkrav vedrø-
rende overgangsåret. Dermed vil disse lønmodtagere være
nødsaget til,
via fx retssag eller fagretlig sag, at få fastslået størrelsen
af de tilgodehavende feriemidler, der burde være indberettet.
12
Lønmodtager vil derefter selv skulle kontakte Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler for at få korrigeret
de indberettede feriemidler.
Desuden har Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler hverken hjemmel eller de nødvendige oplysnin-
ger, til at foretage en beregning af lønmodtagers feriemidler
med henblik på at korrigere de modtagne indberetninger.
Det må derfor forventes, at fejlbehæftede indberetninger vil
komme til at danne grundlag for udbetaling til lønmodtager
og krav om betaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
På den baggrund finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at
der skabes hjemmel til, at Lønmodtagernes Garantifond, når
fonden behandler en lønmodtagers anmeldelse af lønkrav
vedrørende overgangsåret, i arbejdsgiverens sted også kan
foretage en samlet beregning af lønmodtagers krav på ferie-
midler for overgangsåret og derefter foretage indberetning
heraf til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-
midler.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det forslås, at når en lønmodtager over for Lønmodtager-
nes Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent i perio-
den 1. september 2019 til 31. august 2020, skal Lønmodta-
gernes Garantifond indberette lønmodtagers samlede krav
på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i Lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler til Lønmod-
tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Denne ind-
beretning skal træde i stedet for eventuelle tidligere indbe-
retninger fra arbejdsgiveren.
Lønmodtagernes Garantifond vil til brug for indberetnin-
gen både i løbet af overgangsåret og efterfølgende skulle be-
regne lønmodtagers samlede krav på tilgodehavende ferie-
midler. Denne beregning vil ske i tæt sammenhæng med
fondens eksisterende processer for beregning af løn, ferie-
godtgørelse m.v.
Beregning vil skulle ske på samme grundlag som Løn-
modtagernes Garantifond beregner feriegodtgørelse, og vil
forudsætte, at Lønmodtagernes Garantifond får tilsvarende
oplysninger og dokumentation vedrørende overgangsåret
som vedrørende øvrige perioder, hvor der skal beregnes fe-
riegodtgørelse. Lønmodtager skal derfor give Lønmodtager-
nes Garantifond oplysninger og dokumentation til brug for
beregningen, typisk lønsedler.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 5, samt be-
mærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for hverken stat, kommuner og
regioner.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning
indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforsla-
gets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital
administration under hensyntagen til borgernes data- og
retssikkerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskon-
sekvenser for det offentlige, da administrationen af lovfor-
slagets elementer kan varetages af og integreres i de auto-
matiserede og digitaliserede sagsgange og processer i admi-
nistrationen af ferieloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. decem-
ber 2018 til den 23. januar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Anke-
nævnet for ATP m.m., AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarke-
dets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater,
Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie
Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlings-
fællesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-
re (GLS-A), Ingeniørforeningen IDA, KL, Kommunale Tje-
nestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægel-
se (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Leder-
ne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Lønmodtagernes
Garantifond, Parasollen, Producentforeningen og Sundheds-
kartellet.
9. Sammenfattende skema
13
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Negative
konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at op til 4
ugers årlig betalt ferie overføres til den efterfølgende ferie-
afholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige
forhold, jf. §§ 12-14, er afskåret fra at holde optjent betalt
ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Arbejdsgiveren
meddeler senest den 31. december i ferieafholdelsesperio-
den FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, at ferien
overføres.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at 31. december i ferieafholdel-
sesperioden ændres til 31. januar efter ferieafholdelsesperio-
dens udløb.
Forslaget betyder, at fristen for arbejdsgiverens meddelel-
se til FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, vil blive
forlænget med en måned, så meddelelsen skal være givet se-
nest den 31. januar efter udløbet af ferieafholdelsesperioden.
Baggrunden for forslaget er, at det for mange arbejdsgive-
re ikke vil være muligt i juleferien og særligt, hvis virksom-
heden holder julelukket, at give meddelelse om feriehindrin-
gen senest den 31. december. Samtidig er den 31. december
det tidspunkt, hvor omfanget af en feriehindring, jf. §§
12-14, endeligt kan konstateres, da det er en betingelse for
overførslen, at lønmodtageren er forhindret op til ferieafhol-
delsesperiodens udløb den 31. december. Det er i denne for-
bindelse alene de feriedage, der ikke er plads til at holde
umiddelbart op til ferieafholdelsesperiodens udløb, der kan
overføres.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
der træder i kraft den 1. september 2020, kan en lønmodta-
ger og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb aftale, at optjent
ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før fe-
rieafholdelsesperiodens udløb. Har lønmodtageren ikke væ-
ret ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal
lønmodtageren skriftligt erklære, at lønnen under ferie og
ferietillægget vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at
lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydel-
ser som nævnt i § 27, stk. 1.
14
Efter § 24, stk. 1, i samme lov udbetaler arbejdsgiveren
efter ferieafholdelsesperiodens udløb optjent ferie med løn
og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har
været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafhol-
delsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld
tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over
for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien
samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over
4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke
har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27,
stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen ef-
ter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsma-
teriale.
Begge bestemmelser vedrører udbetaling af løn under fe-
rie og ferietillæg direkte fra en arbejdsgiver modsat udbeta-
ling af feriegodtgørelse, som skal ske via en anmodning til
Feriepengeinfo, jf. lovens § 32, stk. 1, hvor lønmodtageren
skal erklære, at betingelserne er opfyldt. Feriepengeinfo vil i
den forbindelse være i besiddelse af erklæringen.
FerieKonto kan efter lovens § 36, stk. 4, hvert år udtage et
antal virksomheder til kontrol af udbetaling efter bl.a. lovens
§ 23, stk. 1 samt § 24, stk. 1. De afgivne erklæringer fra løn-
modtagere kontrolleres med henblik på at se, om udbetalin-
gen er sket korrekt efter loven.
Det foreslås i § 23, stk. 1, 3. pkt., at arbejdsgiveren har
pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler
om opbevaring af regnskabsmateriale.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren udtrykkeligt får
pligt til at gemme lønmodtagernes erklæringer på samme
måde som efter lovens § 24, stk. 1.
Baggrunden herfor er, at der vil være samme behov for at
kunne kontrollere de erklæringer, der afgives efter § 23, stk.
1, som efter § 24, stk. 1. Det vil ikke være muligt at under-
søge rigtigheden af oplysningerne i en erklæring, hvis ar-
bejdsgiver ikke har pligt til at gemme erklæringen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 23, stk. 2, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
der træder i kraft den 1. september 2020, kan en lønmodta-
ger og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb aftale, at optjent
ferie med feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over
4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Løn-
modtageren skal skriftligt erklære, at betingelserne i 1. pkt.
er opfyldt. Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejds-
giveren i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren
skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie
udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har mod-
taget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27, stk. 1. Ar-
bejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogfø-
ringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at 4. pkt. ophæves.
Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren ikke pålægges en
forpligtelse til at gemme en erklæring, som en lønmodtager
har afgivet til Feriepengeinfo.
Bestemmelsen vedrører udbetaling af feriegodtgørelse,
som skal ske via en anmodning til Feriepengeinfo, jf. lovens
§ 32, stk. 1, hvor lønmodtagerens erklæring opbevares. Ar-
bejdsgiveren har derfor ikke en erklæring at opbevare.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og en privat
feriefonds krav på uhævet feriebetaling er ikke reguleret i
lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, som træder i kraft den
1. september 2020.
Det er derfor forældelsesloven, der finder anvendelse, jf. §
1 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-
vember 2015.
Østre Landsret har i 2 domme taget stilling til spørgsmålet
vedrørende den tidligere ferielov og den tidligere retstilstand
vedrørende forældelse af fordringer.
I den første dom fra Østre Landsret af 17. januar 2003, re-
fereret i UfR2003. 938Ø, nåede landsretten frem til, at kra-
vet var et selvstændigt krav, som var omfattet af den 20-åri-
ge forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige forældel-
se efter 1908-forældelsesloven, som regulerer fordringer,
som udspringer af et ansættelsesforhold.
I en utrykt dom fra Østre Landsret af 22. marts 2013 nåe-
de landsretten frem til det modsatte resultat, nemlig at kravet
er undergivet en 5-årig forældelse efter 1908-forældelseslo-
ven, da kravet udspringer af et ansættelsesforhold, men med
mulighed for at forlænge fristen.
Henset til denne usikre retstilstand foreslås det, at spørgs-
målet om forældelse af såvel Arbejdsmarkedets Feriefonds
krav som de privates feriefondes krav på uhævet feriebeta-
ling fastsættes i den nye ferielov.
Det foreslås i § 34, stk. 3, 2. pkt., at krav på uhævet ferie-
betaling, som efter stk. 1 og 2 tilfalder Arbejdsmarkedets
Feriefond eller en privat feriefond, forældes 5 år efter for-
faldsdatoen efter 1. pkt.
Forslaget vil betyde, at kravet forældes efter 5 år.
Forældelsesfristen på 5 år skal således regnes fra den 15.
november efter ferieafholdelsesperiodens udløb.
Forældelsesloven vil i øvrigt finde anvendelse.
Det vil bl.a. betyde, at forældelsesfristen i de tilfælde,
hvor Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond er
ubekendt med fordringen eller skyldneren, først regnes fra
den dag, da Arbejdsmarkedets Feriefond eller den private
feriefond får eller burde have fået kendskab hertil, jf. foræl-
delseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.
Forældelsen vil dog indtræde senest 10 år efter begyndel-
sestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer, jf. for-
ældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, nr. 4. Det vil sige senest
15
10 år efter den 15. november efter ferieafholdelsesperiodens
udløb.
Forældelsen vil afbrydes efter de regler, som i øvrigt er
fastsat i forældelseslovens kapitel 5 og 6 herunder, når Ar-
bejdsmarkedets Feriefond eller den private feriefond foreta-
ger retslige skridt mod arbejdsgiveren med henblik på at er-
hverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, vold-
giftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår
fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt
inden for rimelig tid.
Forslaget vil således stemme overens med den praksis,
som Arbejdsmarkedets Feriefond hidtil har administreret ef-
ter, og som synes forudsat af Ferielovsudvalget.
Forslaget ændrer ikke på, at sletterutiner, der bygger på
bogføringslovens 5-års frist eller i anledning af persondata-
reglerne i øvrigt, fortsat skal følges.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.10 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
der træder i kraft 1. september 2020, skal udgifterne til ad-
ministrationen af FerieKonto betales af de arbejdsgivere, der
indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.
Efter § 35, stk. 2, kan opkrævning af arbejdsgivernes beta-
ling for FerieKontos administration efter stk. 1 indgå i en
fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som Arbejds-
markedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra ar-
bejdsgiverne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles
opkrævning. Efter stk. 3 pålægges arbejdsgiveren at betale
renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke sker retti-
digt.
Rentelovens bestemmelser blev indført for andre ordnin-
ger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Be-
taling, ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love.
Det foreslås, at § 35, stk. 3, affattes således, at sker indbe-
taling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsda-
toen at betale renter af kravet med den rentesats, der til en-
hver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Forslaget vil indebære, at det er den til enhver tid gælden-
de rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil finde an-
vendelse, såfremt indbetaling af opkrævning for FerieKon-
tos administration efter lovens § 35, stk. 1, og § 35, stk. 2,
om arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration,
ikke sker rettidigt.
Efter § 5, stk. 1, i renteloven fastsættes renten efter for-
faldsdagen til en årlig rente, der svarer til den fastsatte refe-
rencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i
denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken
har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det
pågældende år. Denne er pr. 1. juli 2018 0,05 pct. Der vil så-
ledes være tale om en umiddelbar ændring af rentesatsen ef-
ter § 35, stk. 3, i lov om ferie i forhold til den rentesats, der
blev vedtaget ved lov nr. 60 af 30. januar 2018. Der er i for-
hold til den gældende bestemmelse om 1,5 pct. rente, tale
om en sænkning af morarenten, og den kommende ændring
vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både
offentlige og private arbejdsgivere.
Herved sikres koordination og ensretning af ordningerne i
Samlet Betaling.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler for op-
krævning af betalingen af arbejdsgivers betaling for Ferie-
Kontos administration, herunder for betalingen af opkræv-
ningen, og om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med og eftergive betaling af renter af betalingen
m.v.
Denne bemyndigelse forventes udnyttet ved en tilpasning
af bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december 2018 om fælles-
opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Bemyndigel-
sesbestemmelsen indeholder imidlertid ikke mulighed for at
fastsætte regler om modregning.
Modregningsadgangen blev ensrettet for andre ordninger,
der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling
ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre
love.
Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december
2018 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.,
er det bestemt, at overskydende bidrag m.v. på under 300 kr.
modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag
m.v., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag m.v. i det
følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til arbejdsgiveren.
Ordningen indebærer således, at når en arbejdsgiver har
beløb til gode og samtidig skylder forfaldne bidrag efter de
øvrige ordninger omfattet af bekendtgørelse om fællesop-
krævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., kan der modreg-
nes mellem ordningerne i Samlet Betaling. Samlet Betaling
er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension anvender ved opkrævning af diverse arbejdsgiverbi-
drag, og som bl.a. har til formål at lette arbejdsgiverens ad-
ministrative byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger
under ét.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 35, stk. 9, efter
betaling for opkrævning indsættes og modregning.
Formålet med forslaget er at indføre hjemmel til i § 35 stk.
9, til at fastsætte regler om, at den eksisterende mulighed for
modregning mellem de af Samlet Betaling øvrige omfattede
ordninger også kan ske for arbejdsgivernes indbetaling af bi-
16
drag efter § 35, stk. 1. Herved tydeliggøres det, at virksom-
hedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede krav
på tværs af ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæs-
sigt med de indbetalte beløb. Det forventes, at den præcise-
rede bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksi-
sterende bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse ar-
bejdsgiverbidrag m.v.
Det vil således fremgå, at beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige vil
kunne fastsætte regler om modregning.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 41, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
der træder i kraft den 1. september 2020, pålægger Arbejds-
markedets Feriefond årligt op til 150 tilfældigt udvalgte
virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie
med løn og ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at
indsende tilstrækkelig dokumentation for korrekt afregning
til fonden.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 43 b, stk. 1, i den
gældende lov om ferie, hvor det fremgår af § 47, stk. 3, at
med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter
§ 43 b, stk. 1.
Det er efter lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træ-
der i kraft den 1. september 2020, i modsætning til efter
gældende ferielov, ikke muligt at straffe for manglende ind-
sendelse af tilstrækkelig dokumentation for korrekt afreg-
ning til fonden.
Det foreslås i § 46, stk. 2, at med bøde straffes den, der ik-
ke efterkommer et pålæg efter § 41, stk. 1.
Forslaget betyder, at manglende indsendelse af tilstrække-
lig dokumentation for korrekt afregning af uhævede ferie-
penge til Arbejdsmarkedets Feriefond fortsat vil kunne straf-
fes med bøde.
Baggrunden for forslaget er, at det ikke har været hensig-
ten at ændre i strafbestemmelserne med undtagelse af en re-
gulering af bødeniveauet for overtrædelse af § 46, stk. 1, om
arbejdsgiverens manglende betaling, jf. bemærkningerne til
§ 46 i samme lov.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8.
Efter den gældende ferielovs § 44, stk. 1, træffer direktø-
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgø-
relse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om
ret til ferie, feriegodtgørelse, og ferie med løn eller ferietil-
læg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv over-
enskomst.
Desuden oplister samme lovs § 44, stk. 2-10, de øvrige
sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har afgørelseskompetence. Det er fx afgø-
relser om udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til Ar-
bejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, og af-
gørelser om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis løn-
modtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.
Efter § 44, stk. 11, kan direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering delegere afgørelseskompeten-
ce, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre
feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond og administra-
tion af den dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto.
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014
om delegation af opgaver til FerieKonto har direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegeret af-
gørelseskompetence til FerieKonto i sager om:
1) arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberet-
ning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om indstil-
ling til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14, i bekendtgø-
relse nr. 1280 af 15. december 2011 om FerieKonto,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. novem-
ber 2013,
2) optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgive-
ren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lo-
vens § 28, stk. 1, og
3) betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2.
Efter § 47, stk. 4, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
der træder i kraft den 1. september 2020, finder loven ikke
anvendelse på ferie, som er optjent under den hidtil gælden-
de ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er
overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at myndigheder, som har kompetence til at
træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har
kompetencen efter den nye ferielovs ikrafttræden. Udgangs-
punktet er således, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter
§ 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKon-
to.
Efter gældende regler er det indenfor områder, hvor Ferie-
Konto i forvejen har sagen, at der er uddelegeret kompeten-
ce til FerieKonto, som ellers tilkommer Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Efter den nye ferielov har Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering ingen afgørelseskompetence. Tvister mellem
en lønmodtager og en arbejdsgiver skal således afgøres en-
ten i det fagretlige system eller af de almindlige domstole.
FerieKonto har desuden fået kompetence til at træffe afgø-
relse på sagsområder, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har kompetence efter gældende regler. Dette er
sager om indbetaling af feriebetaling til FerieKonto, når en
lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på an-
den måde har modtaget betalingen med urette. Det er desu-
den sager om udbetaling af beløb efter ferieårets eller ferie-
afholdelsesperiodens udløb, når lønmodtageren har modta-
17
get offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Endelig er
det sager om arbejdsgiverens adgang til modregning og til-
bageholdelse i en lønmodtagers feriegodtgørelse, hvis denne
er indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.
Som følge af, at FerieKonto på en række områder med
den nye ferielovs ikrafttræden kommer til at udøve de befø-
jelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ud-
øver efter gældende regler, forslås det i § 47, stk. 5, at for
ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter §
44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af
9. oktober 2015.
Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt fe-
rie efter gældende regler, som ellers vil skulle have behand-
let sin sag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra
den 1. september 2020 vil skulle have behandlet sin sag i
FerieKonto. FerieKonto vil således efter forslaget skulle
træffe afgørelser i tvister mellem en lønmodtager og en ar-
bejdsgiver, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv
overenskomst, jf. den gældende § 44, stk. 1.
Tilsvarende vil FerieKonto fx skulle træffe afgørelse om,
hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie
efter den gældende § 38 kan få udbetalt feriebetalingen, når
denne er afregnet til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller
en privat feriefond, jf. den gældende § 36, stk. 2.
FerieKonto vil ligeledes efter § 44, stk. 9, skulle behandle
sager om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtage-
ren har arbejdet mod vederlag under sin ferie eller i øvrigt
har modtaget betalingen med urette jf. den gældende § 37.
Det fremgår af den gældende ferielovs § 45, stk. 1, at di-
rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
afgørelser og FerieKontos afgørelser, der er truffet i medfør
af § 44, stk. 11, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter
at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørel-
ser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for an-
den administrativ myndighed.
Efter § 45, stk. 2, sendes klagen til den myndighed, som
har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen på ny. Fasthol-
der myndigheden sin afgørelse helt eller delvis, sendes sag-
en til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens par-
ter underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets af-
gørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Det foreslås i § 47, stk. 6, 1. pkt., at afgørelser efter stk. 5
kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens par-
ter har fået meddelelse om afgørelsen.
Forslaget er en videreførelse af den eksisterende klagead-
gang for afgørelser truffet af enten Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering eller FerieKonto. Med forslaget sik-
res det således, at en afgørelse truffet efter den gældende §
44, stk. 1-9, men af FerieKonto, fortsat vil kunne påklages.
Det forslås i 2. og 3. pkt., at klagen sendes til FerieKonto,
som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgø-
relse helt eller delvist, sendes sagen til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig
herom.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, der
giver FerieKonto remonstrationsret, idet FerieKonto vil
skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt el-
ler delvis medhold. Baggrunden herfor er at sikre en smidig
og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde, hvor
FerieKonto finder grundlag for at ændre sin afgørelse til for-
del for klager. Såfremt FerieKonto ikke giver klager fuldt
medhold, skal FerieKonto sende klagen, begrundelsen for
afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.7 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende § 29, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved §
49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, kan ferie omfat-
tet af lovens § 48 a, stk. 2, ikke udbetales efter kapitel 5 og 5
a i den gældende lov om ferie.
Efter § 48 a, stk. 2, i samme lov kan ferie optjent i perio-
den fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 ikke
afholdes eller udbetales efter denne lov, medmindre løn-
modtageren er omfattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent
ferie behandles efter reglerne i lov om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler.
Efter § 30, stk. 5, i samme lov, udbetales feriegodtgørelse
for tidligere og løbende optjeningsår til boet af arbejdsgive-
ren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer
feriegodtgørelsen.
Da denne bestemmelse ikke er undtaget efter § 48 a, stk.
2, vil feriebetaling, som ellers ville kunne udbetales efter §
30, stk. 5, skulle behandles efter reglerne i lov nr. 58 af 30.
januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemidler.
Efter denne lovs § 2 opgøres feriedage og feriebetaling
optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. au-
gust 2020 for hver enkelt lønmodtager pr. 31. august 2020.
Efter § 3 skal der for hver enkelt lønmodtager ske indbe-
retning til fonden af tilgodehavende feriemidler opgjort efter
§ 2 senest den 31. december 2020.
Ferie optjent i perioden indberettes til fonden til forvalt-
ning af lønmodtagernes feriemidler og kan efter lov nr. 58 af
30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgode-
havende feriemidler jf. § 15, stk. 3, udbetales til dødsboet
ved en lønmodtagers død.
Efter § 15, stk. 4, i samme lov har fonden ikke pligt til at
opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler ef-
ter stk. 1-4 før den 1. oktober 2021.
Optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den
31. august 2020 kan derfor ikke udbetales ved lønmodtage-
rens død før tidligst den 1. oktober 2021.
18
Det foreslås, at der i § 29, stk. 3, efter § 5 a indsættes,
medmindre udbetaling sker efter § 30, stk. 5.
Det vil betyde, at ferie optjent fra den 1. september 2019
til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til dødsboet
umiddelbart fra arbejdsgiver, og at sådan ferie derfor bliver
undtaget fra behandlingen efter lov om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler. Med denne æn-
dring sikres det, at dødsboer løbende kan afsluttes af skifte-
retten og ikke skal udskydes til afslutning efter 1. oktober
2021.
Forslaget medfører, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller
feriekasse ved dødsfald vil kunne udbetale ferie optjent i pe-
rioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 til
dødsboet efter lønmodtageren. Arbejdsgiveren, FerieKonto
eller feriekassen vil kunne udbetale optjent ferie for døds-
fald, der sker frem til tidsfristen for indberetning til fonden
den 31. december 2020. Fra indberetning og frem til tids-
punktet for udbetaling efter § 15, stk. 3, i lov nr. 58 af 30.
januar 2018, om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemidler regulerer denne lov ikke udbetalingen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, samt til punkt
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og en privat
feriefonds krav på uhævet feriebetaling er ikke reguleret i
den gældende ferielov.
Det er derfor forældelsesloven, der finder anvendelse, jf. §
1 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-
vember 2015.
Østre Landsret har i 2 domme taget stilling til spørgsmålet
vedrørende den tidligere ferielov og den tidligere retstilstand
vedrørende forældelse af fordringer.
I den første dom fra Østre Landsret af 17. januar 2003, re-
fereret i UfR2003. 938Ø, nåede landsretten frem til, at kra-
vet var et selvstændigt krav, som var omfattet af den 20 åri-
ge forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige forældel-
se efter 1908-forældelsesloven, som regulerer fordringer,
som udspringer af et ansættelsesforhold.
I en utrykt dom fra Østre Landsret af 22. marts 2013 nåe-
de landsretten frem til det modsatte resultat, nemlig at kravet
er undergivet en 5-årig forældelse efter 1908-forældelseslo-
ven, da kravet udspringer af et ansættelsesforhold, men med
mulighed for at forlænge fristen.
Henset til denne usikre retstilstand foreslås det, at spørgs-
målet om forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds krav
og de privates feriefondes krav på uhævet feriebetaling fast-
sættes i den gældende ferielov.
Det foreslås i § 36, stk. 3, 2. pkt., at krav på uhævet ferie-
betaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter forfaldsdagen
efter 1. pkt.
Forslaget vil betyde, at kravet forældes efter 5 år.
Forældelsesfristen på 5 år skal således regnes fra den 15.
november efter ferieårets udløb.
Forældelsesloven vil i øvrigt finde anvendelse.
Det vil bl.a. betyde, at forældelsesfristen i de tilfælde,
hvor Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond er
ubekendt med fordringen eller skyldneren, først regnes fra
den dag, da Arbejdsmarkedets Feriefond eller den private
feriefond får eller burde have fået kendskab hertil, jf. foræl-
delseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.
Forældelsen vil dog indtræde senest 10 år efter begyndel-
sestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer, jf. for-
ældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, nr. 4. Det vil sige senest
10 år efter den 15. november efter ferieårets udløb.
Forældelsen vil afbrydes efter de regler, som i øvrigt er
fastsat i forældelseslovens kapitel 5 og 6 herunder, når Ar-
bejdsmarkedets Feriefond eller den private feriefond foreta-
ger retslige skridt mod arbejdsgiveren med henblik på at er-
hverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, vold-
giftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår
fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt
inden for rimelig tid.
Forslaget vil således stemme overens med den praksis
som Arbejdsmarkedets Feriefond hidtil har administreret ef-
ter, og som synes forudsat af Ferielovsudvalget.
Forslaget ændrer ikke på, at sletterutiner, der bygger på
bogføringslovens 5-års frist eller i anledning af persondata-
reglerne i øvrigt, fortsat skal følges.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.10 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvensændring som følge af forsla-
gets nr. 1, hvor det foreslås, at der kan ske udbetaling efter §
30, stk. 5, som vil betyde, at ferie optjent fra den 1. septem-
ber 2019 til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til en
lønmodtagers dødsbo umiddelbart fra arbejdsgiver, og at så-
dan ferie derfor bliver undtaget fra behandlingen efter lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-
midler.
Med denne ændring sikres det, at dødsboer løbende kan
afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning
efter 1. oktober 2021.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 4
Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved § 49 i lov om
ferie nr. 60 af 30. januar 2018, har en lønmodtager, som har
optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.
december 2019, men som i perioden fra den 1. januar 2019
til den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage,
ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden
fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som
særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler.
19
Bestemmelsen betyder, at såfremt en lønmodtager har op-
tjent 8,3 dages ferie eller mere, vil lønmodtageren ikke have
ret til fondsferiedage. En lønmodtager, som har været ansat i
4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have
ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september
2019 til 31. december 2019. Mange lønmodtagere er må-
nedsvis ansat fra den 1. i en måned til månedens udløb, hvil-
ket reelt betyder, at sådanne lønmodtagere alene vil få ret til
fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder eller
mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019.
Det har ikke været hensigten at afskære denne gruppe af
lønmodtagere ret til fondsferiedage. Tilsvarende har det hel-
ler ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien, som op-
tjenes i perioden fra den 1. september til 31. december i
2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der for
denne periode kan optjenes 8,32 feriedage.
Det foreslås derfor, at to steder i § 48 a, stk. 3, ændres 8,3
til 8,4.
Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, som har optjent
ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. decem-
ber 2019, men som ikke har optjent ferie i perioden fra den
1. januar 2019 til den 31. august 2019, eller som i denne pe-
riode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at
afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019 som særlige
fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt
var tiltænkt mulighed for at afholde fondsferiedage.
Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den
1. september 2019 til 31. december i 2019, kunne anvendes
som fondsferiedage.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
I forbindelse med en arbejdsgivers økonomiske sammen-
brud, der omfattes af § 1 i lov om Lønmodtagernes Garanti-
fond jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som
ændret ved lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6.
februar 2019, vil der ofte ikke være sket korrekt og fuld-
stændig indberetning af løn m.v. i perioden op til det økono-
miske sammenbrud.
Efter § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond
omfatter fondens garanti lønmodtagers krav på feriegodtgø-
relse.
Det følger af § 2 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, at
feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september
2019 til 31. august 2020, som led i overgangen til samtidig-
hedsferie, skal indberettes og indbetales til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Indtil 31. december
2020 vil Lønmodtagernes Garantifond beregne lønmodta-
gers krav på feriegodtgørelse for overgangsåret 1. september
2019 til 31. august 2020, når lønmodtager overfor Lønmod-
tagernes Garantifond anmelder krav på lønkrav vedrørende
overgangsåret. Feriegodtgørelsen indberettes og indbetales
til FerieKonto. Senest den 31. december 2020 overfører Fe-
rieKonto alle indberetninger og indbetalinger vedrørende
overgangsåret til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, jf. § 5, stk. 1, i Lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler.
Arbejdsgiver kan i løbet af overgangsåret have foretaget
indberetning af feriemidler, jf. § 3, stk. 1, og stk. 2, pkt. 1, i
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler. De samlede indberettede tilgodehavende ferie-
midler vil dermed kunne overstige lønmodtagers retmæssige
krav på feriemidler.
Efter 31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond
ikke længere kunne indberette og indbetale feriegodtgørelse
til FerieKonto. Indberetning efter dette tidspunkt skal ske til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i
overensstemmelse med § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Efter denne
bestemmelse kræver supplerende indberetning, at lønmodta-
ger overfor fonden dokumenterer at have foretaget de i § 35,
stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse f 1177 af 9. okto-
ber 2015 nævnte skridt, fx at kravet er fastslået ved retssag
eller fagretlig behandling.
Der er dermed ikke sikkerhed for, at de samlede indberet-
ninger af feriemidler for ansættelsesforholdet er opgjort kor-
rekt efter § 2 i lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler, og det må forventes, at fejlbehæftede
indberetninger vil komme til at danne grundlag for udbeta-
ling til lønmodtager efter lovens § 15 og anmodning om be-
taling fra Lønmodtagernes Garantifond efter lovens § 21
samt lov om Lønmodtagernes Garantifond §§ 8a-8c.
Det foreslås derfor, at når en lønmodtager over for Løn-
modtagernes Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent
i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, skal Løn-
modtagernes Garantifond beregne og indberette lønmodta-
gers samlede krav på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i
Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler. Denne indberetning skal træde i stedet for eventu-
elle tidligere indberetninger fra arbejdsgiveren. Det bemær-
kes, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærme-
re regler om Lønmodtagernes Garantifonds indberetning af
feriemidler efter § 3, stk. 6, som bliver stk. 7.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.11 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger samt forslaget til § 5 med tilhørende
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende § 4, stk. 1, i lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler, skal Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) underrette
arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de ind-
berettede oplysninger m.v., jf. § 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.
20
Bestemmelsen indebærer, at når fonden har modtaget en
indberetning, jf. lovens § 3, skal fonden underrette den en-
kelte arbejdsgiver om de samlede indberetninger, som ar-
bejdsgiveren har foretaget for hver enkelt lønmodtager, som
har et krav på tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgive-
ren. Arbejdsgiveren får således mulighed for at danne sig et
overblik over de samlede indberetninger og vil kunne berig-
tige eventuelle fejlindberetninger.
Herefter skal fonden underrette den enkelte lønmodtager
om indberetning af tilgodehavende feriemidler, der er fore-
taget for den enkelte lønmodtager.
Efter § 4, stk. 2, i loven, skal fonden undersøge, om ar-
bejdsgiver har foretaget fuldstændig indberetning for alle
lønmodtagere, jf. lovens § 3.
Det indebærer, at fonden i forbindelse med indberetnin-
gerne, jf. lovens § 3, og underretningen herom, jf. stk. 1, har
til opgave at undersøge, om der er foretaget indberetning af
tilgodehavende feriemidler for alle de lønmodtagere, som
må formodes at have optjent ferie efter de gældende ferie-
regler i perioden 1. september 2019 til og med 31. august
2020, jf. lovens § 2.
Såfremt fonden identificerer lønmodtagere, for hvilke der
må antages ikke at være indberettet oplysninger om tilgode-
havende feriemidler, vil fonden skulle foretage høring af på-
gældende arbejdsgiver og lønmodtager over den manglende
indberetning.
Det indebærer, at såfremt fonden identificerer et lønmod-
tagerforhold, hvor det på baggrund af oplysninger i fx ind-
komstregistret må antages, at arbejdsgiveren ikke har indbe-
rettet tilgodehavende feriemidler, påhviler det fonden at un-
dersøge forholdet nærmere.
Efter § 4, stk. 2, i loven, skal en lønmodtager, der er uenig
i en opgørelse efter § 3, gøre indsigelse senest den 30. juni
2025. Lønmodtageren skal ved orientering af fonden ved
indsigelsen dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgive-
ren er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende fe-
riemidler, eller at lønmodtageren har foretaget de skridt,
som er nævnt i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Der er ikke hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om lovens § 4.
Som led i implementeringen af reglerne om Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har der vist sig et
behov for, at der kan fastsættes nærmere regler om fondens
pligt til at underrette arbejdsgivere og lønmodtagere om de
indberettede tilgodehavende feriemidler.
På den baggrund foreslås det, at der indsættes en bemyn-
digelse i lovens § 4, hvorefter beskæftigelsesministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om fondens pligt til
at underrette arbejdsgiver og lønmodtager om de indberette-
de tilgodehavende feriemidler.
Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der blandt
andet kan fastsættes nærmere regler om den administrative
håndtering af underretningen af arbejdsgiver og efterfølgen-
de underretning af lønmodtager.
Det foreslås yderligere, at der vil kunne fastsættes nærme-
re regler om rækkevidden af fondens undersøgelsespligt ef-
ter bestemmelsen stk. 2, samt behandlingen af eventuelle
indsigelser efter stk. 3.
Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at
sikre muligheden for at fastsætte en smidig administration af
fondens pligt til at underrette arbejdsgiver og lønmodtager
om de indberettede tilgodehavende feriemidler samt indsi-
gelse i tilfælde, hvor der er uenighed om indberetningen.
Det bemærkes, at hensigten med den foreslåede bemyndi-
gelse ikke er at fravige de almindelige forvaltningsretlige
krav. Formålet med den foreslåede bemyndigelse er alene
skabe hjemmel til at fastsætte regler, der præciserer fondens
fremgangsmåde, i de i bemyndigelsen nævnte situationer,
inden for rammerne af de forvaltningsretlige krav.
Som konsekvens af, at det i forslaget til § 3, nr. 4, foreslås
at indsætte et nyt stk. 2, i lovens § 5, således at fonden får
mulighed for at inddrive tilgodehavende feriemidler, der er
indberettet efter den 31. december 2020 til fonden, foreslås
det, at henvisning til den gældende stk. 2, der som konse-
kvens af forslaget bliver til stk. 3, ændres i overensstemmel-
se hermed.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 4.
Til nr. 4.
Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler, skal FerieKonto og
de private feriekasser senest den 31. december 2020 overfø-
re de tilgodehavende feriemidler til fonden, som de har ind-
berettet til fonden, jf. lovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
Efter § 5, stk. 1, 2. pkt., kan fonden forlange tilgodehaven-
de feriemidler, som en arbejdsgiver i strid med reglerne ikke
har indbetalt til FerieKonto eller en privat feriekasse, betalt
inden 30 dage med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om
ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 (den
gældende ferielov).
Fonden har dermed mulighed for at kræve beløbet indbe-
talt inden 30 dage fra påkrav, ligesom det gør sig gældende
for fondens andre inddrivelsesskridt i forslagets § 3, stk. 5,
og § 10. Fonden vil endvidere kunne tillægge kravet renter
efter samme bestemmelse, som finder anvendelse for Ferie-
Konto og de private feriekasser.
Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed for, at fonden
kan inddrive tilgodehavende feriemidler, der er indberettet
efter den 31. december 2020, hvilket ikke har været intentio-
nen.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 2 i bestem-
melsen, hvorefter tilgodehavende feriemidler, der indberet-
tes til fonden efter den 31. december 2020, men som skulle
have været indberettet og indbetalt til fonden senest den 31.
december 2020, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., vil fonden kunne for-
lange betalt inden 4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk.
2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015.
21
Forslaget indebærer, at fonden får mulighed for at inddri-
ve tilgodehavende feriemidler, der er indberettet efter den
31. december 2020, og som skulle indbetales til FerieKonto
eller en privat feriekasse.
Til nr. 5.
Efter gældende regler i § 10, stk. 2, 1. pkt., skal fonden
sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om
indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler inden fire
uger, i tilfælde hvor arbejdsgiver undlader at indbetale tilgo-
dehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2.
pkt., § 5, 2. pkt., §§ 8-9 og § 10, stk. 1.
Som konsekvens af forslaget til nr. 3, hvorefter fonden får
mulighed for at inddrive tilgodehavende feriemidler, der er
indberettet efter den 31. december 2020 til fonden, foreslås
det, at fonden vil skulle sende en rykkerskrivelse til arbejds-
giveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende
feriemidler inden fire uger, i tilfælde hvor arbejdsgiver und-
lader at indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfald-
ne, jf. forslaget til nr. 4 og bemærkningerne her til.
Til nr. 6.
Efter gældende regler i § 12, omfatter lønmodtagernes
krav på tilgodehavende feriemidler indberettede tilgodeha-
vende feriemidler, jf. lovens § 3, med tillæg af den årligt
tilskrevne regulering efter lovens § 13.
Som konsekvens af forslaget til nr. 7, hvor det foreslås, at
tilskrivning af fondens resultat vil skulle ske løbende ved
udbetaling i stedet for en gang årligt pr. 30. juni, foreslås
det, at ordet årligt udgår af § 12.
Til nr. 7.
Efter § 13 i lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler skal fondens resultat tilskrives én
gang årligt pr. 30. juni til de enkelte lønmodtageres tilgode-
havende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede
formue. Den årlige regulering skal således ikke ske løbende,
men kun én gang årligt. Reguleringen vil skulle foretages af
fonden og sker som en tilskrivning af fondens årsresultat.
Det betyder, at en lønmodtager, der opnår krav på udbeta-
ling før den 30. juni i året, ikke vil få reguleret beløbet det
pågældende år.
Forvaltningen af midlerne indgår i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser, og
fondens årsresultat vil indgå som en del af årsrapporten for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 18 i gældende lov. Regn-
skabsåret er efter gældende ret kalenderåret for Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond. Efter gældende ret vil den enkelte løn-
modtagers tilgodehavende feriemidler blive reguleret pr. 30.
juni med årsresultatet et halvt år tidligere pr. 31. december i
forhold til den enkeltes andel af fondens formue.
Tilgodehavende feriemidler, som står hos arbejdsgiverne,
indekseres en gang årligt inden udgangen af maj måned på
basis af den faktiske lønudvikling i det foregående kalender-
år efter lovens § 6, stk. 4, samt § 7. Indekseringen fastsættes
af beskæftigelsesministeren eller den, som ministeren be-
myndiger hertil. Med gældende regler vil en indeksering af
midler hos arbejdsgiverne i maj måned ikke afspejle sig i det
resultat, som fonden tilskriver lønmodtagerne ultimo juni i
samme år, da tilskrivningen som anført baserer sig på et års-
resultat fra den 31. december året før. Såfremt en væsentlig
del af de tilgodehavende feriemidler står hos arbejdsgiverne,
kan det betyde, at reguleringen af lønmodtagernes midler ik-
ke fuldt ud matcher den lønudvikling, som indekseringen er
udtryk for.
Etableringen og implementeringen af Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler har vist, at det er ad-
ministrativt og teknisk muligt at opgøre de tilgodehavende
feriemidler ved udbetaling til lønmodtagerne med tillæg af
en regulering på basis af en aktuel opgørelse af fondens re-
sultat og formue.
Desuden har det vist sig, at den årlige lønindeksregule-
ring, som arbejdsgiveren skal forrente de skyldige tilgodeha-
vende feriemidler med efter lovens § 6, stk. 4, samt § 7, ikke
indgår med den seneste indeksering, når fonden efter gæl-
dende regler tilskriver årets resultat pr. 30. juni. Det skyldes,
at den seneste indeksering, som har fundet sted i maj måned
forud for tilskrivningen, ikke indgår i fondens resultat i og
med, at fondens resultat stammer fra det foregående kalen-
derår, og dermed indeholder det foregående års indeksering.
Dermed vil reguleringen af lønmodtagernes tilgodehavende
feriemidler af ovennævnte grunde ikke fuldt ud afspejle den
generelle lønudvikling.
Det foreslås i stk. 1, at fondens resultat tilskrives én gang
årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i
forhold til deres andel i den samlede formue, dog løbende
ved udbetaling jf. forslaget til bestemmelsen stk. 2. Forsla-
get indebærer, at fondens ledelse vil kunne fastsætte datoen
for den årlige regulering efter § 13. Fonden vil således kun-
ne tilrettelægge forvaltningen og administrationen på en så-
dan måde, at saldoopgørelserne fx sker pr. 31. december på
baggrund af fondens årsresultat.
Det foreslås i stk. 2, at ved udbetaling efter lovens § 15 re-
guleres de tilgodehavende feriemidler for de lønmodtagere,
der skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat på
tidspunktet for udbetaling i forhold til den enkeltes andel af
den samlede formue i fonden.
Forslaget indebærer, at tilskrivning af fondens resultat vil
kunne ske løbende ved udbetaling, således at der ved udbe-
taling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtagerne sker
en regulering af de tilgodehavende feriemidler, således at
det udbetalte beløb svarer til den enkelte lønmodtagers andel
af fondens resultat på udbetalingstidspunktet.
Det forventes, at udbetaling sker månedligt, og at de tilgo-
dehavende midler ved udbetalingen omfatter en regulering
med fondens resultat ved seneste månedsafslutning. Fon-
dens ledelse skal sikre, at grundlaget for at regulere de tilgo-
dehavende midler, der skal udbetales, bygger på en resultat-
opgørelse, der laves med anvendelse af anerkendte princip-
per og metoder for fondens regnskabsmæssige behandling af
22
indtægter og udgifter samt for værdiansættelse af aktiver og
passiver.
Den saldo, der reguleres ved udbetaling, vil være den sal-
do, der fremgik af den seneste saldoopgørelse, der er tilgået
lønmodtageren efter lovens § 14. Reguleringen vil omfatte
den enkeltes forholdsmæssige andel af fondens resultat i pe-
rioden siden den seneste saldoopgørelse efter § 14 og ud-
gangen af kalendermåneden inden udbetalingen.
Fondens ledelse skal sikre, at reguleringen ved udbetaling
sker på basis af en aktuel opgørelse af fondens resultat, og at
resultatet opgøres med anvendelse af anerkendte principper
og metoder for fondens regnskabsmæssige behandling af
indtægter, udgifter samt værdiansættelse af aktiver og passi-
ver. Ved værdiansættelsen af tilgodehavende feriemidler hos
arbejdsgivere, som endnu ikke har indbetalt de fulde beløb
til fonden, bør der ses på, hvilke beløb den enkelte arbejds-
giver ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgiveren på
dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra de
økonomiske forpligtelser over for fonden efter lovens § 6,
stk. 3, og 4, samt § 7. Værdiansættelsen vil dermed skulle
svare til arbejdsgivernes fulde indbetaling på opgørelsesda-
gen efter § 6, stk. 5. Fonden kan for de midler, der står hos
arbejdsgiverne, anvende den senest fastsatte indekserings-
sats efter § 7, stk. 2, i gældende lov som grundlag for at vær-
diansætte den forholdsmæssige indeksering for perioden
siden seneste indeksering efter § 7, stk. 2, og frem til datoen
for opgørelsen af fondens resultat. Vurderer fondens ledelse,
at den seneste indekseringssats efter § 7, stk. 2, er mindre
egnet end andre offentlige informationskilder til at estimere
lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at
finde sted i den førstkommende maj måned, kan fonden an-
vende andre offentlige kilder som grundlag for værdiansæt-
telsen, herunder f.eks. Dansk Arbejdsgiverforenings kon-
junkturstatistik, Danmarks Statistiks lønindeks eller udmeld-
te forventninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fon-
dens værdiansættelse af de tilgodehavende midler hos ar-
bejdsgiverne sker alene af hensyn til fondens regnskab og er
uden betydning for indekseringen efter lovens § 7 og således
uden betydning for opgørelse af arbejdsgivers fulde indbeta-
ling, hvorved arbejdsgiver bringer sine forpligtelser overfor
fonden til ophør efter lovens § 6, stk. 5.
Forslaget ændrer ikke på reglerne for fondens orientering
til lønmodtagerne.
Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.8 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler,
skal fonden udbetale tilgodehavende feriemidler til lønmod-
tager, når den pågældende har nået folkepensionsalderen i
henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Der stilles såle-
des ikke krav om, at lønmodtageren skal have forladt ar-
bejdsmarkedet og være gået på folkepension, blot at løn-
modtageren har nået den til enhver tid gældende folkepensi-
onsalder. Det beløb, som lønmodtageren vil have krav på at
få udbetalt, når pågældende når folkepensionsalderen, vil
være resultatet af den årlige regulering, som er opnået, jf. lo-
vens § 13.
Som konsekvens af forslaget til nr. 7, hvor det foreslås, at
tilskrivning af fondens resultat vil skulle ske løbende ved
udbetaling i stedet for en gang årligt pr. 30. juni, foreslås
det, at ordet årlige udgår af § 15, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 9
Efter § 15, stk. 5, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler,
har Fonden for Tilgodehavende Feriemidler ikke pligt til at
opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler ef-
ter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober 2021.
Bestemmelsen indebærer, at lønmodtagere, der når folke-
pensionsalderen før den 1. oktober 2021, eller som opfylder
en af betingelserne i § 15, stk. 2-4, forud for den 1. oktober
2021, først vil kunne få deres krav på tilgodehavende ferie-
midler udbetalt fra og med den 1. oktober 2021. Dette bevir-
ker, at for dødsfald, der sker imellem 1. september 2020 og
1. oktober 2021, vil de tilgodehavende feriemidler, der er
indberettet til Fonden for Tilgodehavende feriemidler pr 1.
september 2020, ikke kunne udbetales forud for den 1. okto-
ber 2021.
Det foreslås, at fonden ikke har pligt til at opfylde krav på
udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 1, 2 og 4
før den 1. oktober 2021.
Forslaget indebærer, at udbetaling af tilgodehavende ferie-
midler til dødsboer ved lønmodtagers død undtages fra § 15,
stk. 5, således at de tilgodehavende feriemidler skal udbeta-
les til dødsboet ved lønmodtagers død efter § 15, stk. 3. Med
en ændring sikres det, at dødsboer løbende kan afsluttes af
skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning efter 1. okto-
ber 2021.
Forslaget medfører, at fonden ved dødsfald kan udbetale
ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.
august 2020 til dødsboet efter lønmodtageren.
Arbejdsgiveren, FerieKonto eller en feriekasse vil deri-
mod kunne udbetale optjent ferie ved dødsfald, der sker
frem til tidspunktet, hvor indberetning er sket til fonden ef-
ter ændringen til § 48 a, stk. 2, 1. pkt. i gældende lov om fe-
rie, jf. forslagets § 2, nr. 2.
Der henvises til forslagets § 2, nr. 2, samt til punkt 2.1 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter § 28, stk. 1, har en lønmodtager, som ønsker at be-
nytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret lov
nr. 60 af 30. januar 2918 om ferie, ret til at afholde op til 8,3
feriedage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med fe-
riebetaling fra fonden.
Som konsekvens af forslaget til § 2, nr. 3, hvorefter det
foreslås at ændre 8,3 til 8,4, to steder i § 48 a, stk. 3, foreslås
23
det at ændre i § 28, stk. 1, i overensstemmelse hermed, såle-
des at det fremgår, at en lønmodtager, som ønsker at benytte
sig af retten efter § 48 a, stk. 3, til at afholde op til 8,4 ferie-
dage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med feriebe-
taling fra fonden, skal indgive ansøgning til fonden herom.
Baggrunden for forslaget er, at såfremt en lønmodtager
har optjent 8,3 dages ferie eller mere, vil lønmodtageren ik-
ke have ret til fondsferiedage. En lønmodtager, som har væ-
ret ansat i 4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor
ikke have ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1.
september til 31. december 2019. Mange lønmodtagere er
månedsvist ansatte fra den 1. i en måned til månedens udløb,
hvilket reelt betyder, at sådanne lønmodtagere alene vil få
ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder el-
ler mindre i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. au-
gust 2019. Det har ikke været hensigten at afskære denne
gruppe af lønmodtagere retten til fondsferiedage. Tilsvaren-
de har det heller ikke været hensigten, at det ikke er hele fe-
rien, som optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til
31. december i 2019, som kan anvendes som fondsferieda-
ge, idet der i denne periode optjenes 8,32 feriedage.
Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, som har optjent
ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. decem-
ber 2019, men som ikke har optjent ferie i perioden fra den
1. januar 2019 til den 31. august 2019, eller som i denne pe-
riode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at
afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019 som særlige
fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt
var tiltænkt mulighed for at afholde fondsferiedage.
Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den
1. september til 31. december i 2019, kunne anvendes som
fondsferiedage.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, samt til
punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1.
Efter gældende regler i § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i pensions-
beskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. sep-
tember 2015, som senest ændret ved § 125 i lov nr. 1703 af
27. december 2018, sker beskatningen af lønmodtagerens
tilgodehavende med tillæg af årlige reguleringer, når det til
sin tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 15 i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Som konsekvens af forslaget til § 3, nr. 6 og 7, hvor det
foreslås, at tilskrivning af fondens resultat vil skulle ske lø-
bende ved udbetaling i stedet for en gang årligt pr. 30. juni,
foreslås det, at ordet årlige udgår af § 14 B, stk. 1, 1. pkt.
Der foreslås ingen ændringer i den skattemæssige behand-
ling af udbetalinger af tilgodehavende feriemidler efter § 15
i lov nr. 58 om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemider.
Formålet med forslaget er at præcisere, at skattebehandlin-
gen ved udbetaling omfatter det fulde beløb, som lønmodta-
geren får udbetalt inklusiv de reguleringer, fonden har fore-
taget i perioden efter indberetning af de tilgodehavende fe-
riemidler og frem til udbetalingstidspunktet.
Til § 5
Til nr. 1.
Efter § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved
lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar
2019, omfatter fondens garanti lønmodtagers krav på ferie-
godtgørelse. Når lønmodtager overfor Lønmodtagernes Ga-
rantifond anmelder lønkrav, beregner fonden derfor også et
eventuelt krav på feriegodtgørelse.
Det følger af § 2 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, at
feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. september
2019 til 31. august 2020 som led i overgangen til samtidig-
hedsferie skal indberettes og indbetales til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Indtil 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-
fond beregne lønmodtagers krav på feriegodtgørelse for
overgangsåret 1. september 2019 til 31. august 2020, når
lønmodtager overfor Lønmodtagernes Garantifond anmelder
lønkrav vedrørende overgangsåret. Feriegodtgørelsen indbe-
rettes og indbetales til FerieKonto, og overføres derfra til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. §
5, stk.1, i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemidler.
Efter 31. december 2020 kan Lønmodtagernes Garanti-
fond ikke indberette og indbetale feriegodtgørelse optjent i
overgangsåret til FerieKonto, og fonden vil derfor ikke have
anledning til at beregne denne feriegodtgørelse. De lønmod-
tagerkrav fonden behandler, vil derfor ikke få indberettet fe-
riemidler af lønkrav vedrørende overgangsåret men vil via
fx retssag eller fagretlig sag, skulle få fastslået størrelsen af
de tilgodehavende feriemidler, der burde være indberettet,
jf. § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler.
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
har således hverken hjemmel eller de nødvendige oplysnin-
ger til at foretage en beregning af lønmodtagers feriemidler,
med henblik på at korrigere de modtagne indberetninger.
Det må derfor forventes, at fejlbehæftede indberetninger vil
komme til at danne grundlag for udbetaling til lønmodtager
og krav om betaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås på den baggrund i stk. 1, at i situationer, hvor
lønmodtageren anmelder krav på løn m.v. optjent i perioden
1. september 2019 til 31. august 2020, beregner Lønmodta-
gernes Garantifond på arbejdsgiverens vegne lønmodtagers
samlede krav på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
24
Det foreslås yderligere i stk. 2, at lønmodtager efter an-
modning skal give fonden oplysninger og dokumentation til
brug for beregning efter forslaget stk. 1.
Det foreslås desuden i stk. 3, at fonden indberetter løn-
modtagers samlede beregnede feriemidler til Lønmodtager-
nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler.
Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond, når
fonden behandler en lønmodtagers anmeldelse af lønkrav
vedrørende overgangsåret, skal foretage en samlet beregning
af lønmodtagers krav på feriemidler for overgangsåret og
derefter foretage indberetning heraf til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Beregning skal ske på samme grundlag som Lønmodta-
gernes Garantifond beregner feriegodtgørelse, og vil forud-
sætte, at fonden får tilsvarende oplysninger og dokumenta-
tion vedrørende overgangsåret som vedrørende øvrige perio-
der, hvor der beregnes feriegodtgørelse. Lønmodtager skal
derfor give fonden oplysninger og dokumentation til brug
for beregningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 1,
samt til punkt 2.11 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2 og 3.
Som konsekvens af forslaget til § 5, nr. 4, hvor det fore-
slås, at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 10 i lov om
Lønmodtagernes Garantifond jf. lovbekendtgørelse nr. 686
af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, så ministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler om Lønmodtagernes Garan-
tifonds beregning og indberetning af feriemidler, forslås det,
at opremsningen tilpasses sprogligt, som følge af forslaget
til nr. 4.
Der henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 4.
Til nr. 4.
Efter § 10 i lov om Lønmodtagernes Garantifond jf. lov-
bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved lov
nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019,
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om anmeldel-
se af krav over for fonden, herunder frist for indgivelse af
anmeldelse, hvilken dokumentation der skal medfølge an-
meldelsen, fondens behandling af krav og udbetaling fra
fonden.
Det foreslås at udvide denne bemyndigelse, således at be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte regler for Lønmodta-
gernes Garantifonds beregning og indberetning af feriemid-
ler, som følge af forslaget til § 5, nr. 1, hvorefter Lønmodta-
gernes Garantifond skal indberette lønmodtagers samlede
krav på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, når
en lønmodtager over for Lønmodtagernes Garantifond an-
melder krav på løn m.v. optjent i perioden 1. september
2019 til 31. august 2020.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. septem-
ber 2020. jf. dog stk. 2. Dette gælder for forslagets § 1 om
ændringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træ-
der i kraft den 1. september 2020. Bestemmelserne vedrører
frist for meddelelse til FerieKonto ved overførsel på grund
af feriehindring, frist for opbevaring af regnskabsmateriale,
renteberegning af og modregning i arbejdsgivernes betaling
for administrationen af FerieKonto der betales via Samlet
Betaling samt mulighed for at pålægge bøde straf ved man-
glende efterlevelse af et afgivet påbud om at afleverer til-
strækkelig dokumentation til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Det foreslås, at disse regler finder anvendelse fra det tids-
punkt hvor samtidighedsferie indføres dvs. den 1. september
2020, da der er tale om ændringer i loven der i øvrigt træder
i kraft på samme dato.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 2, 3 og 5træder i kraft den 1.
september 2019. Dette vedrører ændringer i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat
ved § 49 i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018 [der træder
i kraft 1. januar 2019], og ændringer i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, der træder i
kraft den 1. januar 2019. Bestemmelsen vedrører udbetaling
af feriemidler til boet efter en afdød lønmodtager samt præ-
cisering af betingelserne for opnåelse af retten til at gøre
brug af særlige fondsferiedage. Samlet vedrører ændringer-
ne i bestemmelserne de feriemidler, der optjenes i perioden
fra 1. september 2019 til 31. august 2020, dvs. overgangs-
ordningen i forbindelse med indførelse af samtidighedsferie,
og derfor foreslås det, at disse skal gælde fra tidspunktet
hvor indefrysningsperioden starter. Desuden vedrører ikraft-
trædelsen den 1. september 2019 indsættelse af en bestem-
melse i § 36 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af
9. oktober 2015, om forældelse af Arbejdsmarkedets Ferie-
fonds og de private feriefondes krav på uhævet feriebeta-
ling.
Forslaget vil ikke skulle finde anvendelse på Færøerne og
Grønland. Både Færøerne og Grønland har vedtaget egne fe-
rielove og er ikke omfattet af ferieloven og lov om forvalt-
ning og administration af tilgodehavende feriemidler. Den
færøske og grønlandske ferielovgivning er opbygget efter de
samme principper som den gældende danske ferielov, men
adskiller sig dog på flere punkter herfra.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, foretages
følgende ændringer:
§ 22. Er en lønmodtager på grund af særlige for-
hold, jf. §§ 12-14, afskåret fra at holde optjent
betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens ud-
løb, overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til
den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Ar-
bejdsgiveren meddeler senest den 31. december i
ferieafholdelsesperioden til FerieKonto eller
den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.
Stk. 2…
1. § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december i fe-
rieafholdelsesperioden« til: »31. januar efter ferie-
afholdelsesperiodens udløb«.
§ 23. Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager
og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med
løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før
ferieafholdelsesperiodens udløb. Har lønmodta-
geren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele
ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skrift-
ligt erklære, at lønnen under ferie og ferietillæg-
get vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at
lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget of-
fentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.
Stk. 2. Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager
og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med fe-
riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4
uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens ud-
løb. Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at be-
tingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtage-
ren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele fe-
rieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt
erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent fe-
rie udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferie-
året ikke har modtaget offentlige ydelser som
nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til
at gemme erklæringen efter bogføringslovens
regler om opbevaring af regnskabsmateriale.
2. I § 23, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklærin-
gen efter bogføringslovens regler om opbevaring
af regnskabsmateriale.«
3. § 23, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
§ 34...
26
Stk. 2…
Stk. 3. Feriepengeudbetaleren skal senest den 15.
november efter ferieafholdelsesperiodens udløb
afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmar-
kedets Feriefond eller til en privat feriefond, jf.
stk. 2.
4. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Krav på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2
forældes 5 år efter forfaldsdatoen efter 1. pkt.«
§ 35…
Stk. 2…
Stk. 3. Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges
arbejdsgiveren at betale renter af kravet om beta-
ling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdatoen.
Stk. 3-8…
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan efter ind-
stilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætte nærmere regler om opkrævning af beta-
lingen efter stk. 2, herunder om betaling for op-
krævningen, og om at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension kan give henstand og eftergive be-
taling af renter af betalingen m.v.
5. § 35, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter
af kravet med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i renteloven.«
6. I § 35, stk. 9, indsættes efter »betaling for op-
krævningen,«: »og modregning«.
§ 46. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der
trods påkrav uden rimelig grund undlader at be-
tale skyldig feriebetaling. Tilsvarende straffes en
au pair-persons værtsfamilie, jf. § 43, stk. 2.
7. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke efterkom-
mer et pålæg efter § 41, stk. 1.«
§ 47…
Stk. 2…
Stk. 3…
Stk.4… Loven finder ikke anvendelse på ferie,
som inden lovens ikrafttrædelse er varslet til af-
holdelse helt eller delvis i september 2020, eller
på ferie, som er optjent under den hidtil gælden-
de ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne
lov er overført til afholdelse efter denne lov eller
til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
8. I § 47 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. For ferie omfattet af stk. 4 træffer Ferie-
Konto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som af-
gørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens
parter har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen
sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny.
Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller del-
vist, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigel-
27
Feriemidler efter lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler. For sådan
ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5…
sesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig
herom.«
Stk. 5 bliver herefter til stk. 7.
§ 2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868
af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 29…
Stk. 2…
Stk. 3. Feriebetaling omfattet af § 48 a kan ikke
udbetales efter lovens kapitel 5 og 5 a.
1. I § 29, stk. 3, indsættes efter »5 a«: », medmin-
dre udbetaling sker efter § 30, stk. 5.«
§ 36…
Stk. 2…
Stk. 3. Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af
§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest
den 15. november efter ferieårets udløb afregne
beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Fe-
riefond eller til et andet ferieformål, jf. stk. 2.
2. I § 36, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Krav på
uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år
efter forfaldsdagen efter 1. pkt.
§ 48 a…
Stk. 2. Ferie optjent i perioden fra den 1. septem-
ber 2019 til den 31. august 2020 kan ikke afhol-
des eller udbetales efter denne lov, jf. dog stk. 3,
medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i
denne lov. Sådan optjent ferie behandles efter
reglerne i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler. Feriegodtgørelse,
løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en
lønperiode hen over månedsskiftet fra august til
september 2019 anses for optjent i september
2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferie-
tillæg, som vedrører en lønperiode hen over må-
nedsskiftet fra august til september 2020 anses
for optjent i september 2020.
Stk. 3. En lønmodtager, som har optjent ferie i
perioden fra 1. september 2019 til 31. december
3. I § 48 a, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »§ 2 a«:
»eller § 30, stk. 5,«.
4. To steder i § 48 a, stk. 3, ændres »8,3« til:
»8,4«.
28
2019, men som ikke har optjent ferie i perioden
fra 1. januar 2019 til 31. august 2019, eller som i
denne periode har optjent mindre end 8,3 ferie-
dage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedage-
ne optjent i perioden fra 1. september 2019 til
31. december 2019 som særlige fondsferiedage
efter lov om forvaltning og administration af til-
godehavende feriemidler med betaling fra Løn-
modtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-
midler.
Stk. 4…
§ 3
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler,
foretages følgende ændringer:
§ 3. …
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om indberetningen, herunder om
dens indhold og form, og nærmere regler om op-
krævning af et administrationsbidrag ved indbe-
retning af et krav, der kan afvises efter stk. 4,
herunder om opkrævning af gebyrer for rykker-
skrivelser og niveauet herfor.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan desuden
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden
og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i
forbindelse med mangelfuld indberetning af til-
godehavende feriemidler, jf. stk. 5.
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. I situationer, hvor lønmodtager over for
Lønmodtagernes Garantifond anmelder krav på
løn m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til
31. august 2020, indberetter Lønmodtagernes Ga-
rantifond lønmodtagers samlede krav på tilgode-
havende feriemidler efter § 2, jf. § 4 a i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 686 af 20. juni 2011, som senest ændret ved
lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler og
lov nr. 124 af 6. februar 2019 om ændring af lov
om Lønmodtagernes Garantifond. Indberetning
fra Lønmodtagernes Garantifond træder i stedet
for eventuelle tidligere indberetninger fra arbejds-
giveren.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 4. …
Stk. 3. En lønmodtager, der er uenig i en opgø-
relse efter § 3, skal gøre indsigelse til arbejdsgi-
veren senest den 30. juni 2025. Ved orientering
af fonden om indsigelsen skal lønmodtageren
dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgive-
ren er enige om en anden opgørelse af de tilgo-
dehavende feriemidler, eller dokumentere, at
2. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om fondens underretning af arbejdsgi-
verarbejdsgivere og lønmodtagerlønmodtagere om
de indberettede oplysninger, herunder om den ad-
ministrative håndtering heraf, fondens undersøgel-
sespligt og eventuelle indsigelser.«
29
lønmodtageren har foretaget de nævnte skridt i §
35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1177 af 9. oktober 2015
§ 5. FerieKonto og private feriekasser skal til
fonden overføre de tilgodehavende feriemidler,
der er indberettet til fonden, jf. § 3, stk. 2, 2.
pkt., senest den 31. december 2020, jf. dog stk.
2. Tilgodehavende feriemidler, som en arbejds-
giver har indberettet til FerieKonto eller en pri-
vat feriekasse, men i strid med reglerne ikke har
indbetalt hertil, kan fonden forlange betalt inden
4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i
lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
oktober 2015.
Stk. 2. Senest den 1. april 2020 skal FerieKonto
overføre de feriemidler, der er indbetalt til Ferie-
Konto for perioden fra den 1. september 2019 til
den 31. december 2019, til fonden.
3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2« til:
»jf. dog stk. 3«.
4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Tilgodehavende feriemidler, der indberet-
tes til fonden efter den 31. december 2020, men
som skulle have været indberettet og indbetalt til
fonden senest den 31. december 2020, jf. § 3, stk.
2, 2. pkt., kan fonden forlange betalt inden 4 uger
med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om fe-
rie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10…
Stk. 2. Undlader en arbejdsgiver at indbetale til-
godehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. §
3, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., §§ 8 og 9 og
§ 10, stk. 1, skal fonden, når dette ikke allerede
er sket, sende en rykkerskrivelse til arbejdsgive-
ren med krav om indbetaling af samtlige tilgode-
havende feriemidler inden 4 uger. Kravet om
rykkerskrivelse gælder dog ikke ved forfald som
følge af arbejdsgiverens konkurs eller arbejdsgi-
verens død, såfremt der træffes afgørelse om in-
solvensbehandling, eller hvor boet sluttes ved
boudlæg uden skiftebehandling. Rykkerskrivel-
sen kan pålægges gebyr.
5. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 1,
2. pkt., «: »§ 5, stk. 2,«.
§ 12. En lønmodtagers krav på tilgodehavende
feriemidler efter denne lov omfatter indberettede
tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af
den årligt tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog
§ 28, stk. 3.
6. I § 12 udgår »årligt«.
§ 13. Fondens resultat tilskrives én gang årligt
pr. 30. juni de enkelte lønmodtageres tilgodeha-
vende feriemidler i forhold til deres andel i den
samlede formue.
7. § 13 affattes således:
»§ 13. Fondens resultat tilskrives én gang årligt de
enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler
i forhold til deres andel i den samlede formue, dog
løbende ved udbetaling, jf. stk. 2.
30
Stk. 2. Ved udbetaling efter § 15 reguleres de til-
godehavende feriemidler for de lønmodtagere, der
skal have midlerne udbetalt, med fondens resultat
på tidspunktet for udbetaling i forhold til den en-
keltes andel af den samlede formue i fonden.«
§ 15. Fonden udbetaler tilgodehavende feriemid-
ler med tillæg af årlige reguleringer, jf. § 13, til
lønmodtageren, når lønmodtageren har nået fol-
kepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov
om social pension, jf. dog stk. 2-5. Lønmodtage-
ren og fonden kan aftale, at tilgodehavende fe-
riemidler udbetales på et senere tidspunkt.
Stk. 2-4....
8. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »årlige regulerin-
ger, jf. § 13« til: »regulering, jf. § 13, stk. 2«
Stk. 5. Fonden har ikke pligt til at opfylde krav
på udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter
stk. 1-4 før den 1. oktober 2021.
Stk. 6…
9. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og
4«.
§ 28. En lønmodtager, som ønsker at benytte sig
af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,
som ændret ved det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ferie, til at afholde op til 8,3 feriedage
optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med
feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning
til fonden herom.
Stk. 2-6…
10. I § 28, stk. 1, ændres »8,3« til: »8,4«.
§ 4
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1088 af 3. september 2015, som senest ændret
ved § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
31
§ 14 B. Udbetaling af tilgodehavende feriemid-
ler med tillæg af årlige reguleringer, jf. § 15 i lov
om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, i det omfang de hid-
rører fra indbetalinger til fonden omfattet af §
19, stk. 5, jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger ef-
ter § 15 i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i
§ 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garanti-
fond, som Lønmodtagernes Garantifond indbeta-
ler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes
Garantifond, medregnes ikke til lønmodtagerens
skattepligtige indkomst. Af kravet betaler ar-
bejdsgiveren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke
anvendelse på denne afgift
1. I § 14 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »årlige regule-
ringer« til: »regulering«.
§ 5
I Lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10
i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 lov nr.
58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar
2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. I situationer, hvor lønmodtageren anmel-
der krav på løn m.v. optjent i perioden 1. septem-
ber 2019 til 31. august 2020, beregner fonden på
arbejdsgiverens vegne lønmodtagers samlede krav
på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i Lov nr. 58
af 30. januar 2018 om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler.
Stk. 2. Lønmodtager skal efter anmodning give
fonden oplysninger og dokumentation til brug for
beregning efter stk. 1.
Stk. 3. Fonden indberetter lønmodtagers samlede
beregnede feriemidler til Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i
Lov nr. 58 af 30/01/2018 om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler.«
32
§ 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om
1) anmeldelse af krav over for fonden, herunder
frist for indgivelse af anmeldelse,
2) hvilken dokumentation der skal medfølge an-
meldelsen,
3) fondens behandling af krav og
4) udbetaling fra fonden.
2. I § 10, nr. 3, ændres »krav og« til: »krav,«.
3. I § 10, nr. 4, ændres »fonden.« til: »fonden og«.
4. I § 10 indsættes som nr. 5:
»5) fondens beregning og indberetning af ferie-
midler efter § 4 a.«
33