Fremsat den 27. februar 2019 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 27. februar 2019 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk
ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.)
§ 1
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.
maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af
tilladelser til prospektering, efterforskning og produk-
tion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3,
dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-
Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om
strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008,
nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og
om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L
140, side 16, som ændret senest ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september
2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af
benzin og dieselolie og om ændring af direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af
kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/
EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU)
2018/853 af 30. maj 2018 om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 og
direktiv 94/63/EF og 2009/31/EF og Rådets direktiv
86/278/EØF og 87/217/EØF, hvad angår procedurereg-
lerne på området miljørapportering, og om ophævelse
af Rådets direktiv 91/692/EØF, EU-Tidende 2018, nr.
L 150, s. 155, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-
telse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,
som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. decem-
ber 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,
nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni
2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«
2. I § 1 a, nr. 1, ændres ”udstedt i medfør” til: ”omfattet”.
3. I § 1 a, nr. 3, 1. pkt., ændres ”de deltagere, som i henhold
til denne lov har en tilladelse til forundersøgelse, til efter-
forskning og indvinding af råstoffer, til etablering og drift af
rørledningsanlæg, til efterforskning og anvendelse af under-
grunden til lagring eller andre formål end indvinding eller til
videnskabelige undersøgelser” til: ”de, som deltager i en til-
ladelse omfattet af denne lov”.
4. I § 3 indsættes som stk. 2:
Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2018-19
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2019-173
CI000590
»Stk. 2. Der kan kun gives tilladelse efter stk. 1 til forun-
dersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af
kulbrinter inden for det på bilag 1 angivne område.«
5. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Der kan kun gives tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter inden for det på bilag 1 angivne område.«
6. I § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 5, eller etablering og
drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af
kulbrinter, jf. § 17” til: ”eller tilladelse til etablering og drift
af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrin-
ter”.
7. I § 17 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4« til: »§§ 3 a og 4«.
8. I §§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk. 1, og 24 e, stk. 3, ændres ”efter
§§ 3, 5, 17, 23 eller 24” til: ”omfattet af denne lov”.
9. I § 24 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”til en tilladelse”:
”omfattet af denne lov”.
10. I 24 c, stk. 1, ændres ”meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller
24” til: ”omfattet af denne lov”.
11. I § 24 d, stk. 2, 1. pkt., udgår: ”en efterfølgende”.
12. I § 24 d, stk. 6, 1. pkt., ændres ”efter §§ 3, 5, 7, 23 og
24” til: ”omfattet af denne lov”.
13. I §§ 24 e, stk. 1, 1. pkt., og 24 f, 1. pkt., ændres ”efter”
til: ”omfattet af”.
14. I § 24 g, stk. 1, ændres ”meddelt i henhold til §§ 5 eller
23” til: ”til efterforskning og indvinding af råstoffer, herun-
der kulbrinter, eller en tilladelse til efterforskning og anven-
delse af undergrunden til lagring eller andre formål end ind-
vinding”.
15. I § 24 g, stk. 2, ændres ”meddelt i medfør af §§ 5 eller
23” til: ”, jf. stk. 1,”.
16. I § 26 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om indhentning og indsendelse af oplysninger.«
17. I § 28, stk. 2 og 3, ændres ”med henblik på efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter i medfør af tilladelser ud-
stedt efter § 5” til: ”omfattet af tilladelser til efterforskning
og indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter,”.
18. I § 29 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »En deltager i en tilladel-
se efter §§ 5, 17 eller 23, som helt eller delvis overdrager til-
ladelsen« til: »Den, der helt eller delvist, direkte eller indi-
rekte, overdrager en tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etable-
ring og drift af rørledningsanlæg, eller en tilladelse til efter-
forskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller an-
dre formål end indvinding«.
19. I § 29 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Den overdragende delta-
ger« til: »Overdrager efter 1. pkt.«
20. I § 29 a, stk. 2, ændres »En overdragende deltager« til:
»Overdrager«.
21. I § 29 a, stk. 4, ændres »Den overdragende deltagers«
til: »Overdragers«.
22. I § 29 a, stk. 5, ændres ”overdragelse af en tilladelse ef-
ter §§ 5, 17 eller 23, eller en andel af en sådan” til: ”hel eller
delvis overdragelse af en tilladelse til efterforskning og ind-
vinding af råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse til eta-
blering og drift af rørledningsanlæg, eller en tilladelse til ef-
terforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller
andre formål end indvinding”.
23. I § 29 a, stk. 5, ændres »den overdragende deltager« til:
»overdrager«.
24. I § 29 a indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I forbindelse med tilladelse til overdragelse efter
§ 29, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren i
særlige tilfælde undtage fra kravet om subsidiært økonomisk
ansvar i henhold til § 29 a, stk. 1 og 2.«
25. I § 32 a, stk. 1, ændres ”efter §§ 5, 17 eller 23” til: ”om-
fattet af denne lov”.
26. I § 38, stk. 1, nr. 1, ændres »og § 17« til: »eller § 17«.
27. I § 38, stk. 1, nr. 2, ændres »og« til: »eller«.
28. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
2
Bilag 1
Afgrænsning af det geografiske område for udstedelse af kulbrintetilladelser, jf. § 3, stk. 2, og § 5,
stk. 1, 2. pkt.
Det geografiske område for udstedelse af kulbrintetilladelser, jf. § 3, stk. 2, og i § 5, stk. 1, 2. pkt., af-
grænses med rette geodætiske linjer mellem punkterne 1-16 angivet nedenfor. Koordinaterne til punkterne
1-16 er angivet i European Datum 1950.
1.
57 grader 41 minutter 48,0 sekunder N 08 grader 53 minutter 18,0 sekunder Ø
2.
57 grader 00 minutter 00,0 sekunder N 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder Ø
3.
55 grader 30 minutter 00,0 sekunder N 07 grader 50 minutter 00,0 sekunder Ø
4.
55 grader 04 minutter 33,6 sekunder N 08 grader 13 minutter 00,0 sekunder Ø
5.
55 grader 10 minutter 03,4 sekunder N 07 grader 33 minutter 09,6 sekunder Ø
6.
55 grader 30 minutter 40,3 sekunder N 05 grader 45 minutter 00,0 sekunder Ø
7.
55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 24 minutter 12,0 sekunder Ø
8.
55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 09 minutter 00,0 sekunder Ø
9.
55 grader 24 minutter 15,0 sekunder N 04 grader 45 minutter 00,0 sekunder Ø
10.
55 grader 46 minutter 21,8 sekunder N 04 grader 15 minutter 00,0 sekunder Ø
11.
55 grader 55 minutter 09,4 sekunder N 03 grader 21 minutter 00,0 sekunder Ø
12.
56 grader 05 minutter 12,0 sekunder N 03 grader 15 minutter 00,0 sekunder Ø
13.
3
56 grader 35 minutter 30,0 sekunder N 05 grader 02 minutter 00,0 sekunder Ø
14.
57 grader 10 minutter 30,0 sekunder N 06 grader 56 minutter 12,0 sekunder Ø
15.
57 grader 29 minutter 54,0 sekunder N 07 grader 59 minutter 00,0 sekunder Ø
16.
57 grader 37 minutter 06,0 sekunder N 08 grader 27 minutter 30,0 sekunder Ø
Breddegraden for punkt 4 er afrundet.
Afgrænsningen er gengivet på kortskitsen nedenfor.
«
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse.
1. Indledning.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvikling af etablerede anlæg m.v.
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres indsendelse af oplysninger
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Konsekvensrettelse som følge af ændring af kontinentalsokkelloven
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Præcisering af straffebestemmelser
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Præcisering af dækningsområdet for implementeringen af offshoresikkerhedsdirektivet
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører regeringens beslutning af den 22.
februar 2018 om at stoppe for efterforskning og indvinding
af kulbrinter på land og i de indre farvande. Der har aldrig
været gjort fund af kommerciel betydning på land og i de in-
dre farvande i de mere end 80 år, man har søgt efter olie og
gas (kulbrinter). Derudover har der været lokale og nationa-
le bekymringer knyttet til efterforskning og indvinding på
land.
Efter den gældende lov om anvendelse af Danmarks under-
grund (undergrundsloven), kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren give tilladelse til efterforskning og indvinding
af råstoffer, herunder kulbrinter. Hverken dansk ret eller
EU-retten forpligter til at give tilladelser, og stop for udste-
delse af tilladelser vil kunne effektueres i forbindelse med
en generel praksisændring. For at sikre bred politisk forank-
ring af beslutningen, og da lokal og national opbakning til
energi- og klimapolitikken er afgørende for regeringen, øn-
sker regeringen, at afgrænsningen af, hvor der må efterfors-
kes og indvindes kulbrinter, sker på lovniveau. Forbuddet
omfatter også tilladelser til forundersøgelser med henblik på
efterforskning og indvinding af kulbrinter i det pågældende
område.
5
Det foreslås desuden, at undergrundsloven ændres, så det
følger direkte af loven, at indirekte overdragelser af visse til-
ladelser omfattet af undergrundsloven vil medføre subsi-
diært økonomisk ansvar (subsidiær hæftelse) for den der
overdrager for udgifter til afvikling af anlæg m.v. Tilladelser
kan overdrages enten direkte fra et selskab til et andet, eller
indirekte, hvor tilladelsen bliver i selskabet, men den be-
stemmende indflydelse med det pågældende selskab overgår
til et andet selskab. Direkte overdragelser medfører allerede
i dag subsidiært økonomisk ansvar efter den gældende lovs
§ 29 a, stk. 1, og forslaget sikrer dermed en mere ensartet re-
gulering af direkte og indirekte overdragelser.
Det foreslås hertil, på baggrund af de hidtidige erfaringer
med subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etab-
lerede anlæg m.v., at det i særlige tilfælde og ud fra en kon-
kret vurdering af, om subsidiær hæftelse giver yderligere
sikkerhed, skal være muligt at dispensere herfra.
Det foreslås videre, at undergrundsloven ændres, så der sik-
res hjemmel til at fastsætte regler om indhentning og indsen-
delse af oplysninger fra rettighedshavere omfattet af loven.
Der er allerede i dag i den gældende lovs § 26 hjemmel til at
indhente oplysninger hos rettighedshavere omfattet af loven.
For i højere grad at kunne sikre, at de krav, der stilles til ret-
tighedshaverne, er ensartede og gennemsigtige, og for at
kunne sikre større klarhed omkring gældende oplysnings-
krav, foreslås det, at det fremover skal være muligt at fast-
sætte regler om indhentning og indsendelse af oplysninger
fra rettighedshavere omfattet af loven. Hertil kommer, at
ensartede og gennemsigtige oplysningskrav, kombineret
med en forventet øget grad af digitalisering af indsendelse af
oplysningerne, på sigt forventes at kunne øge kvaliteten af
indberetningerne og forenkle myndighedernes sagsbehand-
ling.
Det foreslås videre, at præcisere ordlyden i en række be-
stemmelser, pga. en lovteknisk inkonsekvens, som er opstået
i forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikker-
heden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og
om ændring af direktiv 2004/35/EF (Offshoresikkerhedsdi-
rektivet) i undergrundsloven, så det klart fremgår, at enere-
tsbevillingen til efterforskning og indvinding af kulbrinter
mv. af 8. juli 1962 med efterfølgende ændringer er omfattet
af bestemmelserne.
Som en konsekvens af en ændring af lov om kontinentalsok-
len (kontinentalsokkelloven), der trådte i kraft den 1. januar
2018, foreslås det videre at ændre undergrundslovens § 17 a,
stk. 1, så undergrundslovens bestemmelser om planlægning
med hensyn til opretholdelse og videreførelse af forsyningen
af kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer ud-
strækkes til også at omfatte elkabler og rørledninger omfat-
tet af kontinentalsokkellovens § 3 a.
Endelig foreslås enkelte sproglige præciseringer af den gæl-
dende lovs straffebestemmelser.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Tilladelser til forundersøgelser med henblik på efter-
forskning og indvinding af kulbrinter i Danmark
2.1.1 Gældende ret
Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrund-
sloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 21. september
2018, regulerer tildeling af tilladelser til forundersøgelser
med henblik på efterforskning og indvinding af råstoffer i
Danmark.
Efter undergrundslovens § 3 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren blandt andet give tilladelse til at foretage be-
stemte typer af forundersøgelser med henblik på efterforsk-
ning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer. For-
undersøgelser kan omfatte boringer, og bestemmelsen om-
fatter forundersøgelser med henblik på efterforskning og
indvinding af kulbrinter.
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er en betingelse for tildeling af tilladelse til forundersø-
gelse efter undergrundslovens § 3, at forundersøgelsen sker
med henblik på efterforskning og indvinding af det pågæl-
dende råstof. Da det foreslås at stoppe for efterforskning og
indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvan-
de bør det ligeledes klart fremgå af loven, at der ikke vil
kunne gives tilladelse til forundersøgelser med henblik på
efterforskning og indvinding af kulbrinter i det samme om-
råde.
2.2 Tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-
brinter i Danmark
2.2.1 Gældende ret
Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til efter-
forskning og indvinding af råstoffer i Danmark.
Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan energi-, forsynings-
og klimaministeren give tilladelse med eneret til efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer for et nærmere bestemt om-
råde på nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter under-
grundslovens § 5, stk. 1, kan i henhold til lovens § 1, stk. 2,
nr. 1, omfatte et eller flere råstoffer, der ikke har været un-
dergivet privatøkonomisk udnyttelse før den 23. februar
1932, hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette
6
omfatter bl.a. tilladelser til efterforskning og indvinding af
kulbrinter.
Der findes ikke i loven en geografisk afgrænsning af, hvor
der kan gives tilladelse, og der kan således gives tilladelse
efter undergrundsloven til efterforskning og indvinding i he-
le Danmark. Dette gælder dog ikke for Færøerne og Grøn-
land, da undergrundsloven ikke gælder her, jf. lovens § 43.
Fremgangsmåden ved energi-, forsynings- og klimaministe-
rens meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter fremgår af den gældende lovs § 12, stk. 1,
litra a-d, der implementerer Europaparlamentet og Rådets
direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tilde-
ling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforsk-
ning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L
164, side 3 (koncessionsdirektivet).
Meddelelse af tilladelser i Danmark sker hovedsagelig efter
offentlig indkaldelse i henhold til undergrundslovens § 12,
stk. 1, litra a, som led i de såkaldte ”runder” i Centralgrav-
sområdet. En anden anvendt fremgangsmåde er den såkaldte
åben dør-procedure, hvorefter der kan søges om tilladelse
efter undergrundslovens § 12, stk. 1, litra c. Det område,
hvori der kan søges om tilladelse efter åben dør-proceduren,
er defineret i bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997 om
visse områder i Danmark, der er åbne for løbende meddelel-
se af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter. Efter bekendtgørelsens § 1 kan der søges om tilladelse i
alle ikke-koncessionsbelagte områder i Danmark, bortset fra
områder på dansk kontinentalsokkel vest for 6 grader 15 mi-
nutter østlig længde (Central Graven). I overensstemmelse
med koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 3, har Danmark i
De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggjort, hvilke
områder i Danmark, hvor der kan søges om tilladelse efter
åben dør-proceduren.
Koncessionsdirektivet forpligter ikke den danske stat til at
give tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Det fremgår således eksplicit af koncessionsdirektivets arti-
kel 2, stk. 1, at ”Medlemsstaterne bevarer retten til at be-
stemme, hvilke områder (…) der skal gøres tilgængelige for
(…) efterforskning og produktion af kulbrinter. ”, dog såle-
des, at der ikke finder forskelsbehandling sted, jf. koncessi-
onsdirektivets artikel 2, stk. 2. Tilsvarende fremgår det af
undergrundslovens § 5, stk. 1: Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan for et nærmere bestemt område (…) med-
dele tilladelse (…)”.
Hverken EU-retten eller dansk ret forpligter således til at gi-
ve tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter,
men almindelige forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip-
per finder anvendelse.
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ministeriet har overvejet den mest hensigtsmæssige måde at
effektuere et stop for efterforskning og indvinding af kul-
brinter på land og i de indre danske farvande. Som behand-
let ovenfor under afsnit 2.2.1, vil et stop for udstedelse af til-
ladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter kunne
effektueres administrativt af energi-, forsynings- og klima-
ministeren i forbindelse med en generel praksisændring, der
respekterer forvaltningsretlige ligebehandlingsprincipper.
Ministeriet vurderer imidlertid, at et stop for tilladelser er af
en så væsentlig karakter i forhold til Danmarks energipoli-
tik, at en lovændring er det mest velegnede instrument. En
lovændring med en præcis angivelse af det relevante område
sikrer desuden klarhed, bred politisk forankring af beslutnin-
gen, og at Folketinget vil blive inddraget, hvis ordningen
ønskes ændret.
Den foreslåede afgrænsning, der foreslås indsat i under-
grundsloven som bilag 1, er foretaget ud fra hensynet til at
etablere en ordning, der er gennemskuelig for de berørte
virksomheder og borgere, samt hensynet til fortsat mulighed
for efterforskning og indvinding af kulbrinter i områder med
betydelige potentialer. For at sikre ordningens gennemskue-
lighed og administrerbarhed, foreslås en simpel nord-syd-
grænsedragning langs den jyske vestkyst med et knæk mod
nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for Blåvands
Huk.
For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for
at sikre konsistens med forslaget i regeringens Energiudspil
om at udvide grænsen for den kommunale indsigelsesret i
forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede
grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.
2.3 Subsidiært økonomisk ansvar for udgifter til afvik-
ling af etablerede anlæg m.v.
2.3.1 Gældende ret
Subsidiært økonomisk ansvar ved direkte overdragelser er
reguleret i undergrundslovens § 29 a, stk. 1, der blev indført
ved lov nr. 535 af 29. april 2015. Undergrundslovens § 29 a,
stk. 1, fastslår, at en deltager i en tilladelse efter lovens §§ 5,
17 eller 23, som helt eller delvis overdrager tilladelsen, er
subsidiært økonomisk ansvarlig overfor de øvrige deltagere
i tilladelsen for udgifter til afvikling af anlæg, herunder af-
vikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som eksisterer
på tidspunktet for overdragelsen. Det betyder, at den over-
dragende deltager hæfter, hvis erhververen af tilladelsen ik-
ke kan dække omkostninger til afvikling af anlæg m.v. Hvis
staten har måttet påtage sig udgifter til afvikling af anlæg
m.v., og disse ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen,
eller er dækket af garantier eller anden sikkerhed, er den
overdragende deltager desuden subsidiært økonomisk an-
7
svarlig overfor staten. Omfanget af en overdragende delta-
gers subsidiære økonomiske ansvar følger af undergrundslo-
vens § 29 a, stk. 3, hvorefter det beregnes på grundlag af
størrelsen af den overdragede andel af tilladelsen.
Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, gælder deltagere, som i
forening udgør rettighedshaveren i en tilladelse til efter-
forskning og indvinding af råstoffer efter lovens § 5, stk. 1,
til en tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rør-
ledningsanlæg samt til en tilladelse efter lovens § 23, stk. 1,
til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring
eller andre formål end indvinding. For så vidt angår Enere-
tsbevillingen, hvor der udover bevillingshaverne, er delta-
gelse af andre selskaber som bistandydere, omfatter bestem-
melsen både bevillingshaverne og bistandyderne.
Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes et ansvar, der
påhviler en tidligere deltager i en tilladelse. Ansvaret ind-
træder først, når en aktuel deltager efter påkrav har mislig-
holdt sin betalingsforpligtelse for udgifter ved udførelse af
en besluttet afvikling af anlæg m.v. og mulighederne i sam-
arbejdsaftalen mellem deltagerne i tilladelsen for dækning af
kravet er udtømt. Et eventuelt krav skal således først rettes
mod den aktuelle deltager, og dernæst (subsidiært) den tidli-
gere deltager. De øvrige deltagere i en tilladelse kan således
kun gøre krav gældende mod en tidligere deltager, hvis en
aktuel deltager, som den tidligere deltager har overdraget en
andel af tilladelsen til, ikke kan honorere kravet. Hvis en an-
del er overdraget flere gange, følger det direkte af § 29 a,
stk. 4, at det subsidiære økonomiske ansvar fortsat gælder,
dog således at krav først rettes mod den deltager, som senest
har overdraget andelen. Hvis denne også misligholder sin
betalingsforpligtigelse, rettes kravet mod den næste overdra-
gende deltager i successiv rækkefølge. I tilfælde, hvor flere
deltagere har overdraget andele til en misligholdende delta-
ger, kan de tilbageværende deltagere søge dækning parallelt
hos disse for deres respektive andele. Det samme gælder,
hvor flere deltagere tidligere har overdraget andele til en tid-
ligere deltager, som ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar,
og hvor disse andele er overdraget videre samlet. I tilfælde
hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre end sum-
men af de overdragede andele fra tidligere deltagere, vil de
tilbageværende deltagere kunne søge dækning parallelt hos
de tidligere deltagere for en forholdsmæssig del af den over-
dragede andel.
Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til under-
grundslovens § 32 a ansvarlige for afviklingen af anlæg m.v.
Hvis en deltager i en tilladelse misligholder sine forpligtel-
ser i forhold til afvikling af anlæg m.v., kan de øvrige delta-
gere kræve, at en tidligere deltager, der har overdraget sin
del af tilladelsen til den misligholdende deltager, indfrier sin
andel af forpligtelsen. De øvrige deltagere i tilladelsen skal
først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for til-
ladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler hos
den misligholdende deltager, før det subsidiære økonomiske
ansvar kan gøres gældende.
Med anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdra-
gelsen, jf. den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, me-
nes anlæg, installationer og indretninger m.v., herunder bo-
ringer, som eksisterer fysisk på tidspunktet for overdragel-
sen, og som på dette tidspunkt er placeret på stedet for deres
anvendelse. Det subsidiære ansvar gælder også påbegyndte
anlæg m.v., herunder boringer, som er under udførelse inden
for tilladelsens område, eller, hvis der er tale om rørlednin-
ger under etablering i medfør af tilladelse efter lovens § 17,
under anbringelse i den godkendte tracé. Hvis en overdra-
gelse er sket, inden anlæg er placeret, vil den overdragende
deltager ikke være ansvarlig for en eventuel senere afvik-
lingsforpligtelse.
Med tidspunktet for overdragelsen i den gældende § 29 a,
stk. 1, menes det tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29
har godkendt, at overdragelsen af andelen har virkning fra.
Typisk indgår køber og sælger af en andel en aftale om sal-
get. Denne aftale fremsendes sammen med ansøgning om
godkendelse af overdragelsen til Energistyrelsens godken-
delse. Af aftalen fremgår, hvornår overdragelsen ønskes
gennemført, hvilket kan være både forud eller efter aftalens
indgåelse. Normalt vil Energistyrelsen kunne godkende det
ansøgte tidspunkt for overdragelsen.
Til sikkerhed for en overdragende deltagers subsidiære an-
svar overfor de tilbageværende deltagere med andel i tilla-
delsen skal den overdragende deltager afgive en erklæring
om subsidiært ansvar, jf. den gældende undergrundslovs §
29 a, stk. 4. Erklæringen skal være i overensstemmelse med
de regler, som kan udstedes i medfør af den gældende un-
dergrundslovs § 32 a, stk. 7, om etablering af sikkerhed for
midler til afvikling af anlæg m.v.
Den gældende undergrundslovs § 29 a skal ses i sammen-
hæng med undergrundslovens § 29, stk. 1, hvorefter tilladel-
ser efter loven kun kan overdrages, direkte eller indirekte,
hvis energi-, forsynings- og klimaministeren godkender
overdragelsen og vilkårene for denne. Overdragelse er i hen-
hold til undergrundslovens § 29, stk. 2 betinget af, at rettig-
hedshaveren efter overdragelsen skønnes at have den for-
nødne tekniske og finansielle kapacitet og kan forventes at
udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig
indsigt i og gavn af denne. Ministeren kan stille vilkår for
godkendelse af overdragelser, herunder vilkår om subsidiær
hæftelse ved indirekte overdragelser.
Undergrundslovens § 29 a, stk. 1, regulerer kun direkte
overdragelser, og loven indeholder ikke mulighed for at
undtage fra pligten.
8
Siden juli 2015, hvor undergrundslovens § 29 a trådte i
kraft, har Energistyrelsen behandlet fem sager om indirekte
overdragelser, hvor der har været anlæg involveret. I samtli-
ge sager har Energistyrelsen vurderet, at det har været nød-
vendigt at fastsætte vilkår om subsidiært økonomisk ansvar
for udgifter til afvikling af anlæg m.v. Vilkåret er blevet
fastsat for at øge statens og de øvrige deltagere i tilladelsens
sikkerhed mod at skulle afholde den erhvervende deltagers
andel af udgifter til afvikling af anlæg m.v. På tidspunktet
for fremsættelsen af dette lovforslag, har der ikke været be-
hov for at gøre det subsidiære økonomiske ansvar gældende.
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Vilkår om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelser er
blevet fastsat for at sikre, at de tilbageværende deltagere, og
i sidste ende den danske stat, ikke skal hæfte for udgifter til
afvikling af anlæg, hvis en erhverver af et selskab med en
tilladelse ikke er i stand til at afholde omkostningerne hertil.
Hensynet til, at de resterende rettighedshavere, og i sidste
ende staten, ikke skal afholde afviklingsomkostninger til an-
læg, gør sig gældende fuldt ud, uanset om der er tale om en
direkte eller indirekte overdragelse. Hertil kommer, at den
måde selskaber, der overdrager tilladelser, er organiseret på,
herunder deres tekniske organisation og kapacitet og deres
finansielle soliditet, ikke har sammenhæng med, om en tilla-
delse overdrages direkte eller indirekte. På den baggrund
vurderer ministeriet, at en lovfæstning af kravet om subsi-
diært økonomisk ansvar ved indirekte overdragelser er hen-
sigtsmæssigt, både for at sikre regulatorisk klarhed og for at
sikre sidestilling mellem gældende ret ved direkte og indi-
rekte overdragelser.
Samtidig har det i enkelte tilfælde vist sig, f.eks. ved direkte
overdragelser af tilladelser mellem selskaber internt i en
koncern (koncerninterne overdragelser), at den lovpligtige
subsidiære hæftelse, der følger af den gældende undergrund-
slovs § 29 a, stk. 1, ikke altid er nødvendig for at sikre til-
strækkelig sikkerhed. Begrundelsen herfor er, at pålæggelse
af subsidiær hæftelse på flere selskaber i samme koncern of-
te ikke vil skabe en reel øget økonomisk sikkerhed, der
modsvarer den byrde, som forpligtelsen udgør for selskabet.
Det foreslås derfor, at der tilføjes en mulighed for at undtage
fra den lovpligtige subsidiære hæftelse i undergrundslovens
§ 29 a, stk. 1.
2.4 Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres
indsendelse af oplysninger
2.4.1 Gældende ret
Det følger af den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan indhente alle
oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sager,
udøvelse af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af
loven, hos rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, for-
synings- og klimaministeren kan endvidere efter den gæl-
dende lovs § 26, stk. 1, 2. pkt., pålægge rettighedshavere at
indsende oplysninger, der er relevante for myndighedernes
forvaltning af sektoren. Bestemmelsen omfatter behandling
af alle sager efter undergrundsloven, herunder udøvelse af
tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af under-
grundsloven. Der kan endvidere efter undergrundslovens §
26, stk. 1, fastsættes frist for indsendelse af oplysninger.
Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 2, skal rettig-
hedshavere meddele alle oplysninger om miljø- og naturbe-
skyttelsesforhold, som er fornødne for energi-, forsynings-
og klimaministerens tilsyn med deres virksomhed efter un-
dergrundsloven. I forbindelse med tilsynet kan ministeren
pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller
foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrø-
rende naturbeskyttelse.
Overtrædelse af undergrundslovens § 26, stk. 1 og 2, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. under-
grundslovens § 38, stk. 1, nr. 2 eller 3.
Undergrundslovens § 26 finder anvendelse overfor de enkel-
te rettighedshavere. Oplysningsforpligtelser er således ble-
vet fastsat i forhold til hver enkelt rettighedshaver, f.eks.
som vilkår i forbindelse med godkendelser efter loven. Et
eksempel herpå er i forhold til rettighedshavere til tilladelser
efter undergrundslovens § 5, som omfatter et felt, der har få-
et godkendt den første udbygningsplan efter undergrundslo-
vens § 10, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes der i dag vilkår
individuelt i forbindelse med godkendelse af udbygningspla-
nen, om at tilrettelæggelse og rapportering vedrørende pro-
duktionen skal finde sted i overensstemmelse med Energi-
styrelsens til enhver tid gældende retningslinjer for reservoi-
rovervågning og rapportering. For nye tilladelser er Energi-
styrelsens retningslinjer senest revideret i 1997 og for Ene-
retsbevillingen er der retningslinjer fra 1989.
Den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 1, giver hjem-
mel til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra energi-, forsynings- og klimaministeren om forhold,
omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal fo-
regå digitalt. Efter den gældende undergrundslovs § 34 b,
stk. 2, kan der endvidere fastsættes nærmere regler om digi-
tal kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater m.v.
Det følger af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, at
der i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan fast-
sættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for over-
trædelse af bestemmelser i forskrifterne.
9
Der er ikke i den gældende undergrundslov hjemmel til at
fastsætte regler om indhentning og indsendelse af oplysnin-
ger omfattet af § 26.
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med administrationen af loven har der vist sig
et behov for at modernisere, ensarte og øge gennemsigtighe-
den i forhold til hvilke oplysninger, der skal indsendes til til-
synsmyndigheden, og med hvilke tidsfrister. Det har endvi-
dere vist sig, at brugen af retningslinjer og vejledninger i
forhold til indberetning af produktionsoplysninger, ikke har
fungeret tilfredsstillende, og at der er behov for at kunne
fastsætte bindende regler på området.
Det foreslås derfor, at der tilføjes en hjemmelsbestemmelse i
den gældende lovs § 26, stk. 5, hvorefter energi-, forsy-
nings- og klimaministeren får mulighed for at fastsætte reg-
ler om indhentelse og indsendelse af oplysninger. Den fore-
slåede hjemmelsbestemmelse udvider ikke hvilke oplysnin-
ger, der kan indhentes efter undergrundsloven, men den æn-
drer på, hvordan kravet initieres og formidles overfor rettig-
hedshaverne. De pågældende oplysninger kan i dag indhen-
tes individuelt hos de enkelte rettighedshavere, men det vur-
deres, at ensartede og transparente krav kombineret med
øget digitalisering af indsendelse af oplysningerne på sigt vil
øge kvaliteten af indberetningerne og forenkle myndighe-
dernes sagsbehandling.
Sammen med den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 2,
vil den foreslåede hjemmel kunne anvendes til at fastsætte
regler om indsendelse af oplysninger ved brug af f.eks. be-
stemte it-systemer eller særlige digitale formater.
Efter den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, kan der i
regler udstedt i henhold til loven fastsættes straf af bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmel-
ser i reglerne. Overtrædelse af den gældende undergrund-
slovs § 26 kan allerede i dag straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, jf. den gældende undergrundslovs § 38,
stk. 1, nr. 2 eller 3. Straffeniveauet vil således kunne fasthol-
des på samme niveau, selvom pligten til at indsende oplys-
ninger vil fremgå af en bekendtgørelse i stedet for f.eks. vil-
kårene til en konkret tilladelse.
2.5 Konsekvensrettelse som følge af ændring af konti-
nentalsokkelloven
2.5.1 Gældende ret
Den gældende undergrundslovs § 17 a, stk. 1, forpligter bl.a.
ejere af rørledninger til transport af kulbrinter, omfattet af §
4 i kontinentalsokkelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af
21. september 2018, til at planlægge for opretholdelse og vi-
dereførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i til-
fælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabspla-
ner og gennemføre nødvendige foranstaltninger til sikring af
egne anlæg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v.
Den gældende undergrundslovs § 17 a, bidrager således til
at sikre et beredskab for forsyningsmæssige forhold.
Kontinentalsokkellovens § 4 omfatter elkabler og rørlednin-
ger til transport af kulbrinter, der nedlægges på dansk konti-
nentalsokkelområde. Kontinentalsokkellovens § 4 omfatter
transitelkabler, og transitrørledninger, der ikke ilandføres i
Danmark, samt rørledninger med udenlandsk producerede
kulbrinter, der transporteres til Danmark.
Bestemmelsen i den gældende undergrundslovs § 17 a, stk.
1, om beredskabsplaner m.v. i forhold til danske, forsy-
ningsmæssige forhold, finder alene anvendelse i forhold til
kontinentalsokkellovens § 4, på rørledninger med uden-
landsk producerede kulbrinter, der transporteres til Dan-
mark.
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Indtil 1. januar 2018 fandt kontinentalsokkellovens bestem-
melser om rørledninger alene anvendelse på dansk kontinen-
talsokkelområde. Regulering af transitrørledninger m.v. på
dansk søterritorium var reguleret i bekendtgørelse nr. 361. af
25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kul-
brinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der var ud-
stedt med hjemmel i bl.a. statens højhedsret over søterritori-
et. Den 1. januar 2018 trådte lov nr. 1401 af 5. december
2017 om ændring af lov om kontinentalsoklen, i kraft. Med
lovændringen blev kontinentalsokkellovens anvendelsesom-
råde udstrakt til også at omfatte dansk søterritorium for så
vidt angår nedlæggelse af visse rørledningsanlæg.
Som konsekvens af udvidelsen af kontinentalsokkellovens
anvendelsesområde foreslås det derfor, at henvisningen i un-
dergrundslovens § 17 a, stk. 1, konsekvensrettes i overens-
stemmelse hermed. Denne ændring indebærer, at forpligtel-
sen efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, til at planlægge
med hensyn til opretholdelse og videreførelse af forsyningen
af kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer, her-
under udarbejde beredskabsplaner og gennemføre nødvendi-
ge foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger,
kritiske systemer og data m.v. udvides til at omfatte ejere af
elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk
søterritorium, omfattet af § 3 a i kontinentalsokkelloven.
2.6 Præcisering af straffebestemmelser
2.6.1 Gældende ret
10
Undergrundslovens kapitel 10, § 38, stk. 1, hjemler straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af visse
af lovens bestemmelser og for tilsidesættelse af påbud med-
delt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af lo-
ven.
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at enkelte sanktionsbestem-
melser i undergrundsloven præciseres og gøres nemmere at
læse. Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at flere be-
stemmelser ikke er tilstrækkelig tydelige. Derfor foreslås be-
stemmelserne ændret, så der ikke kan opstå fortolkningstvivl
vedrørende sanktionsbestemmelsernes rækkevidde.
2.7 Præcisering af dækningsområdet for implementerin-
gen af offshoresikkerhedsdirektivet
2.7.1 Gældende ret
I den gældende hovedlov til undergrundsloven (lov nr. 293
af 10. juni 1981, 1981-loven) er der en overgangsbestem-
melse i § 40, stk. 2, hvoraf det følger, at bevillinger og tilla-
delser (herefter samlet betegnet som ”tilladelser”), som er
meddelt efter den forrige hovedlov til undergrundsloven
(lov nr. 181 af 8. maj 1950, 1950-loven), opretholdes med
de ændringer, der følger af den nye hovedlov med enkelte
nærmere angivne undtagelser. En ændring af undergrundslo-
ven vil således gælde for tilladelser meddelt efter den forri-
ge hovedlov, herunder eneretsbevillingen af 8. juli 1962
med efterfølgende ændringer (se for eksempel de specielle
bemærkninger til § 32 a , jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 32).
Den 28. januar 2015 blev lovforslag til ændring af under-
grundsloven (jf. Folketingstidende 2014-15, A, 1. samling,
L 116 som fremsat, side 32) fremsat med det hovedformål at
gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direk-
tiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Når over-
gangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes med be-
mærkningerne til lovforslaget fra 2015, er det klart, at det
har været hensigten, at bestemmelserne skulle gælde for
eneretsbevillingen. Ved implementeringen af direktivet i un-
dergrundsloven er imidlertid opstået en lovteknisk inkonse-
kvens, idet der flere steder henvises til, at ændringerne berø-
rer en række tilladelser, som i dag gives efter 1981-loven.
Formuleringen har været utilsigtet, idet der eventuelt kan
opstå en uklarhed om bestemmelsernes dækningsområde på
tilsvarende tilladelser givet i medfør af den tidligere hoved-
lov (1950-loven).
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energistyrelsen opfatter og anvender loven således, at tilla-
delser efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af de æn-
dringer, der blev indført med implementeringen af offshore-
sikkerhedsdirektivet.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med bemærkningerne til Folketingstidende 2014-15, A, 1.
samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at indførelsen af definitionen skulle
gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt med
de ændringer, der følger af denne lov.
Den identificerede uklarhed i ordlyden af en række bestem-
melser indført i 2015 beror på en lovteknisk inkonsekvens
og nødvendiggør en præcisering for at undgå, at der kan op-
stå fortolkningstvivl.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at præcisere ordlyden
af bestemmelserne i §§ 1 a, 17 a, 24 a-24 g, 28, stk. 2 og 3,
29 a, stk. 1 og 5 samt 32 a, stk. 1, så det klart fremgår, at de
gælder for alle tilladelser omfattet af undergrundsloven, her-
under tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj
1950, og ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller i hen-
hold til 1981-loven eller efter specifikke bestemmelser heri.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
For så vidt angår forslaget om afgrænsning af området, hvor
der kan søges om tilladelse til efterforskning og indvinding
af kulbrinter, vil den forventede konsekvens være en reduk-
tion i antallet af ansøgninger om tilladelser til efterforskning
og indvinding efter undergrundslovens § 5, stk. 1, samt po-
tentielt ansøgninger om tilladelse til forundersøgelser med
henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter efter
undergrundslovens § 3, stk. 1. Forundersøgelser efter under-
grundslovens § 3, og ansøgninger om tilladelser med eneret
til efterforskning og indvinding efter undergrundslovens § 5,
stk. 1, er pålagt gebyr på henholdsvis 50.000 kr. og 25.000
kr. efter bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2006 om betaling
af gebyrer i forbindelse med visse tilladelser efter lov om
anvendelse af Danmarks undergrund (gebyrbekendtgørel-
sen). Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter indeholder desuden vilkår om betaling af vederlag på
100.000 kr. til Energistyrelsen. Hertil kommer, at Energisty-
relsens sagsbehandling af ansøgninger og tilsyn m.v. skal re-
funderes af ansøgeren/tilladelsesindehaveren efter bekendt-
gørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om refusion af udgifter ved
myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrin-
teaktiviteter m.v. Energistyrelsen har siden 1997 behandlet
ca. en ansøgning efter lovens § 5 om eneretstilladelse til ef-
terforskning og indvinding af kulbrinter om året indenfor
åben dør-området. En afskæring af muligheden for at få til-
ladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land
og i indre farvande, vurderes således at medføre et årligt tab
11
af indtægter for det offentlige i forbindelse med tildeling af
licenser på 125.000 kr. for gebyr og vederlag og ca. 225.000
kr. i refusion i forbindelse med Energistyrelsens sagsbe-
handling af ansøgninger og tilsyn m.v., i alt ca. 350.000 kr.
For så vidt angår forslaget om lovkrav om subsidiært ansvar
ved indirekte overdragelser er formålet at sikre, at de øvrige
deltagende selskaber i en tilladelse eller i sidste ende staten
ikke hæfter for andre selskabers manglende betaling. Da den
foreslåede ændring er i overensstemmelse med Energistyrel-
sens hidtidige praksis for fastsættelse af vilkår om subsi-
diært ansvar ved indirekte overdragelser, vil denne del af
forslaget ikke have økonomiske konsekvenser for det offent-
lige.
Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning
og indsendelse af oplysninger udvider ikke omfanget eller
typen af oplysninger, der allerede i dag med hjemmel i den
gældende undergrundslovs § 26, kan indhentes eller kræves
indsendt. Da forslaget ikke vil medføre en udvidelse af myn-
dighedernes administration i forbindelse med håndtering af
oplysninger, vurderes denne del af forslaget ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om at præcisere dækningsområdet for en række
bestemmelser efter offshoresikkerhedsdirektivet vurderes ik-
ke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, da
ændringen vedrører en præcisering og ikke en materiel æn-
dring af gældende ret.
Forslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige.
Forslaget sikrer øget gennemsigtighed, og forventes samlet
set i mindre grad at have positive administrative konsekven-
ser for Energistyrelsens administration.
Den foreslåede ophævelse af muligheden for at få tilladelse
til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de
indre farvande vil indebære, at ansøgninger i disse områder
uden videre vil blive afvist. Ændringen underbygger derfor
regeringens beslutning herom, og skaber klarhed omkring
retstilstanden for potentielle ansøgere.
Forslaget om at overdrager ved indirekte overdragelser
umiddelbart efter loven vil være subsidiært økonomisk an-
svarlig for anlæg m.v., forventes at medføre en mindre re-
duktion i Energistyrelsens administration, idet sagsbehand-
lingen vedrørende subsidiær hæftelse ved overdragelser vil
blive begrænset til afdækning af et eventuelt spørgsmål om
dispensation fra kravet.
Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning
og indsendelse af oplysninger, forventes at blive udnyttet til
at fastsætte generelle og ensartede oplysningskrav på be-
kendtgørelsesniveau, der sikrer en mere effektiv indhentning
af oplysninger. Dette forventes i mindre grad at reducere ad-
ministration forbundet med indhentning af oplysningerne,
der i stedet vil blive brugt på at skabe et bedre overblik over
bl.a. indvindingen af kulbrinter og udnyttelse af muligheder-
ne for 3. partsadgang til infrastruktur. Dermed forventes for-
slaget at styrke Energistyrelsens tilsyn på området. Samlet
set vurderes forslaget ikke at medføre en ændring i omfan-
get af Energistyrelsens administration.
Eftersom Energistyrelsen siden implementeringen af offsho-
resikkerhedsdirektivet i 2015 har administreret loven i over-
ensstemmelse med den præcisering af bestemmelsernes
dækningsområde, der søges foretaget med denne lovæn-
dring, vurderes der ikke at være nogle økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af de pågældende ændringer for det
offentlige.
Mængden af tilladelsessager og godkendelser af overdragel-
ser af tilladelser er ikke stor – der er siden 1997 givet 17 til-
ladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land
og i de indre farvande, og Energistyrelsen har siden 2015
behandlet 5 sager om indirekte overdragelser, hvor der var
anlæg m.v. involveret.
Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og IT-
relaterede omstillings- eller driftskonsekvenser, og der vil
ikke være behov for IT-mæssig udvikling eller ændring af
eksisterende systemer.
Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning
og indsendelse af oplysninger, gør det simplere og mere
gennemsigtigt, hvis dette viser sig relevant, at fastsætte ge-
nerelle regler om anvendelse af bestemte IT-systemer og
indberetning af oplysninger i bestemte formater. Dermed
understøtter denne del af lovforslaget princip 1 om enkle og
klare regler og princip 2 om understøttelse af digital kom-
munikation.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er vurderet.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er, i forhold
til forslagets elementer om stop for efterforskning og subsi-
diær hæftelse, af mindre relevans grundet det lave antal sag-
er.
Alle forslagets elementer vil dog medføre øget regulerings-
mæssig klarhed, hvilket er i overensstemmelse med princip
1 om enkle og klare regler.
12
Såfremt der viser sig at være behov for anvendelse af særli-
ge IT-systemer eller digitale fremgangsmåder, er der hjem-
mel i undergrundslovens § 24 b til at fastsætte regler herom.
Forslaget vurderes ikke herudover at have implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslagets krav om subsidiær hæftelse ved indirekte over-
dragelser stilles allerede i praksis, og pålægger derfor ikke
virksomhederne nye økonomiske byrder. Virksomhedernes
oplysningsforpligtelser vil ikke blive reduceret, da doku-
mentation af finansiel kapacitet m.m., fortsat skal sendes til
Energistyrelsen i forbindelse med sager om overdragelser.
Forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhentning
og indsendelse af oplysninger forventes ikke i sig selv have
administrative konsekvenser for erhvervslivet, da rettigheds-
haverne i forvejen kan pålægges krav om dokumentation en-
keltvis.
Eftersom Energistyrelsen siden implementeringen af offsho-
resikkerhedsdirektivet i 2015 har administreret loven i over-
ensstemmelse med den præcisering af bestemmelsernes
dækningsområde, der søges foretaget med denne lovæn-
dring, vurderes der ikke at være nogle økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af de pågældende ændringer for er-
hvervslivet m.v.
Det er fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vur-
dere, om og hvordan ny erhvervsrettet regulering understøt-
ter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anven-
de nye digitale teknologier og forretningsmodeller ved 5
principper samtidig med, at lovens overordnede formål og
beskyttelseshensyn fastholdes. De 5 principper er blevet
vurderet og ikke fundet relevante for lovforslaget, da forsla-
get ikke vedrører virksomhedernes anvendelse af teknologi-
er eller forretningsmodeller, nye som gamle.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Afskæring af muligheden for at få tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre far-
vande forventes at have begrænsede positive miljømæssige
konsekvenser.
Forslaget om subsidiært økonomisk ansvar ved indirekte
overdragelse af tilladelser og forslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, idet et af for-
målene med lovændringen er at præcisere dækningsområdet
for en række bestemmelser, der følger af offshoresikker-
hedsdirektivet. Der foretages dermed ikke materielle æn-
dringer af gældende ret, men skabes øget klarhed omkring
dækningsområdet for de pågældende bestemmelser.
Koncessionsdirektivet regulerer rammerne for, hvordan til-
ladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter gives,
og forpligter medlemsstaterne til ikke at forskelsbehandle
ved tildelingen af tilladelser. Direktivets artikel 2, stk. 1,
fastslår eksplicit, at ”Medlemsstaterne bevarer retten til at
bestemme, hvilke områder (…), der skal gøres tilgængelige
for (…) efterforskning og indvinding af kulbrinter. ” Det er
således medlemsstaterne selv, der afgør om og hvor, inden-
for de enkelte staters territorium, der skal kunne gives tilla-
delse til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Lovfor-
slaget gennemfører på den baggrund ikke EU-retlige regler.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. oktober
2018 til den 16. november 2018 været sendt i høring hos ne-
denstående myndigheder og organisationer mv.
Da forslaget om hjemmel til at fastsætte regler om indhent-
ning og indsendelse af oplysninger fra rettighedshavere er
blevet tilføjet til lovforslaget efter den oprindelige hørings-
periodes udløb, har denne del af lovforslaget været i supple-
rende høring fra den 29. november 2018 til den 20. decem-
ber 2018.
Da forslaget om præcisering af dækningsområdet for en
række bestemmelser, der implementerer offshoresikkerheds-
direktivet, er blevet tilføjet til lovforslaget efter den supple-
rende høringsperiodes udløb, har denne del af lovforslaget
være i supplerende høring fra den 11. januar 2019 til den 21.
januar 2019.
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Ardent
Oil (Denmark) S. A., Ankenævnet på Energiområdet, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Aalborg Portland A/S, Bered-
13
skabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Concito, Dana
Petroleum Denmark B. V., Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Fore-
ning, Danske Rederier, Dansk Sportsdykker Forbund, Dan-
marks Sportsfiskerforbund, DCE – Nationalt Center for Mil-
jø og Energi (Aarhus Universitet), DTU Aqua, Danish Cable
Protection Committee, Danmarks Tekniske Universitet
(DTU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,
Dansk Shell A/S, Danske Maritime, Danske Regioner, Da-
noil Exploration A/S, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra –
Energibranchen, De frie Energiselskaber, De Nationale Geo-
logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS),
Dyas Denmark ApS, DØRS – Det Økonomiske Råds Sekre-
tariat, Discover Exploration Ltd., Edison International S. P.
A., Energi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energinet,
Energitilsynet, Equinor, Erhvervsministeriet, E. ON Dan-
mark A/S, Finansministeriet, Foreningen af Rådgivende In-
geniører (FRI), Foreningen Nul huller, Forsvarsministeriet,
Friluftsrådet, FSR danske revisorer, Geodatastyrelsen,
Green Network, Greenpeace, Hansa Hydrocarbons Limited,
Hess Denmark ApS, INEOS Oil & Gas Denmark, Inforse,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Justitsministeriet, KL
(Kommunernes Landsforening), Kulturministeriet, Kystdi-
rektoratet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Landsforeningen
Levende Hav, Landbrug & Fødevarer, Miljø- og Fødevare-
ministeriet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Natur- og Miljø-
klagenævnet, NEAS Energy A/S, Neptune Energy, NGF
Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nogat B. V.,
Nordsøfonden, Noreco, Offshore Center Danmark, Offsho-
reenergy.dk, Olie Gas Danmark (OGD), Petrogas E&P UK
Limited, Reel Energi Oplysning, Sikkerhedsstyrelsen, Shell
Olie og Gasudvinding Danmark B. V. Holland. Dansk Fili-
al., Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Spirit Ener-
gy, Spyker Energy ApS, Statsministeriet, Swedegas, Sø-
fartsstyrelsen, Total E&P Danmark A/S, Transport- og Byg-
ningsministeriet, Udenrigsministeriet, Verdens Skove, Win-
tershall Noordzee B. V., WWF, og Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget medfører en reduktion på ca. en an-
søgning om tilladelse til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter om året. Dette forventes at
medføre en reduktion af statens indtægter med
ca. 350.000 dkk. Reduktionen sker som følge af
bortfald af gebyr og vederlag for tilladelser
samt refusion af myndighedernes udgifter til
sagsbehandling og tilsyn m.v.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget sikrer reguleringsmæssig klarhed,
og forventes i mindre grad at have positive
administrative konsekvenser for Energistyrel-
sens administration.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Afskæring af muligheden for at få tilladelse
til efterforskning og indvinding af kulbrinter
på land og i de indre farvande forventes at
Ingen
14
have begrænsede positive miljømæssige kon-
sekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder lovtekniske ændringer af en række bestemmelser, som implementerer
direktiv 2013/30/EU. Der foretages dog ingen materielle ændringer af implementeringen.
Går
videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til lovens titel foreslås ændret, således at de sene-
ste ændringer til hhv. Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og se-
nere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.
april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring
af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, fremgår af fodnoten.
Til nr. 2
Undergrundslovens § 1 a, nr. 1, definerer en operatør, som
den, som i henhold til en tilladelse udstedt i medfør af denne
lov udfører aktiviteter på vegne af rettighedshaveren eller
sole risk-aktiviteter på vegne af nogle af deltagerne i en til-
ladelse.
De bevillingshavere og bistandsydere, som er nævnt i den
nugældende § 1 a, nr. 3, 2. pkt., har imidlertid ikke en tilla-
delse i henhold til, eller som er udstedt i medfør af, denne
lov. Bevillinger og tilladelser, som er opretholdt med de æn-
dringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2, er derimod
udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950. Den nuvæ-
rende ordlyd i § 1 a, nr. 1, medfører derfor en uklarhed om,
hvilke tilladelser, der er omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår af § 40, stk. 2, at ”bevillinger og tilladelser, der
er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks un-
dergrund, med tilhørende overenskomster og aftaler opret-
holdes med de ændringer, der følger af denne lov”.
Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser
omfattet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør
af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj
1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.
Der er ingen materielle holdepunkter for, at det ikke har væ-
ret meningen, at indførelsen af definitionen skulle gælde for
eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de æn-
dringer, der følger af denne lov.
De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelserne.
De foreslåede ændringer foretages for at præcisere, at ikke
kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold
til den gældende undergrundslov, men alle tilladelser omfat-
tet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af lov nr.
181 af 8. maj 1950, er omfattet af definitionen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 3
Undergrundslovens § 1 a, nr. 3, definerer en rettighedshaver,
som den eller de deltagere, som i henhold til denne lov har
en tilladelse til forundersøgelse, til efterforskning og indvin-
ding af råstoffer, til etablering og drift af rørledningsanlæg,
til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring
eller andre formål end indvinding eller til videnskabelige
undersøgelser. En rettighedshaver kan bestå af en eller flere
15
fysiske eller juridiske personer i forening, herunder bevil-
lingshavere og bistandsydere.
De bevillingshavere og bistandsydere, som er nævnt i den
nugældende § 1 a, nr. 3, 2. pkt., har imidlertid ikke en tilla-
delse i henhold til, eller som er udstedt i medfør af, denne
lov. Bevillinger og tilladelser, som er opretholdt med de æn-
dringer, der følger af denne lov, jf. § 40, stk. 2, er derimod
udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950. Den nuvæ-
rende ordlyd i § 1 a, nr. 3, 1. pkt., kan derfor medføre en
uklarhed om, hvilke tilladelser, der er omfattet af bestem-
melsen.
Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser
omfattet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør
af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj
1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.
Det fremgår af § 40, stk. 2, at ”bevillinger og tilladelser, der
er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks un-
dergrund, med tilhørende overenskomster og aftaler opret-
holdes med de ændringer, der følger af denne lov”.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at indførelsen af definitionen skulle
gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt med
de ændringer, der følger af denne lov.
De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelserne, således at det præciseres, at ikke
kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladelser i henhold
til den gældende undergrundslov, men alle tilladelser omfat-
tet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af lov nr.
181 af 8. maj 1950, er omfattet af definitionen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 4
Efter undergrundslovens § 3 kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren give tilladelse til at foretage bestemte typer af
forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvin-
ding af de af loven omfattede råstoffer. Forundersøgelser
kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter forun-
dersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af
kulbrinter.
Den foreslåede § 3, stk. 2, er ny, og vil medføre, at der kun
kan gives tilladelse til forundersøgelse med henblik på efter-
forskning og indvinding af kulbrinter efter undergrundslo-
vens § 3, stk. 1, i de områder, der fremgår af bilag 1 til lov-
forslaget.
Afgrænsningen i den foreslåede § 3, stk. 2, sker som konse-
kvens af afgrænsningen af, hvor det fremover vil være mu-
ligt at få tilladelse efterforskning og indvinding af kulbrinter
efter den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt. Tilladelse til forun-
dersøgelse gives efter den gældende undergrundslovs § 3
med henblik på efterforskning og indvinding af de af loven
omfattede råstoffer. Da efterforskning og indvinding af kul-
brinter med den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt., ikke vil kunne
finde sted i de berørte områder, foreslås § 3 ændret som en
konsekvens heraf. Fremover vil der derfor alene kunne gives
tilladelse efter § 3 til forundersøgelser med henblik på efter-
følgende efterforskning og indvinding af kulbrinter i over-
ensstemmelse med afgrænsningen i det foreslåede bilag 1 til
undergrundsloven.
Til nr. 5
Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan energi-, forsynings-
og klimaministeren give tilladelse med eneret til efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer for et nærmere bestemt om-
råde på nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter under-
grundslovens § 5, stk. 1, kan i henhold til lovens § 1, stk. 2,
nr. 1, omfatte alle råstoffer, der ikke har været undergivet
privatøkonomisk udnyttelse før den 23. februar 1932, hvor
den første undergrundslov trådte i kraft. Dette omfatter bl.a.
tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Lo-
ven indeholder ikke
en geografisk afgrænsning af, hvor der kan gives tilladelse,
og der kan således gives tilladelse til efterforskning og ind-
vinding i hele Danmark, dog undtagen Grønland og Færøer-
ne, da undergrundsloven ikke gælder her, jf. lovens § 43.
Den foreslåede § 5, stk. 1, 2. pkt., er ny, og vil medføre, at
det kun vil være muligt at få tilladelse til efterforskning og
indvinding af kulbrinter efter undergrundslovens § 5, stk. 1,
i de i det foreslåede bilag 1 til undergrundsloven markerede
områder.
Den foreslåede afgrænsning er foretaget ud fra hensynet til
at etablere en ordning, der er gennemskuelig for de berørte
virksomheder og borgere, samt at det fortsat skal være mu-
ligt at efterforske og indvinde kulbrinter i områder med be-
tydelige potentialer i Nordsøen. For at sikre ordningens gen-
nemskuelighed og administrerbarhed, foreslås en simpel
nord-syd-grænsedragning langs den jyske vestkyst med et
knæk mod nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for
Blåvands Huk.
For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for
at sikre konsistens med forslaget i regeringens Energiudspil
16
om at udvide grænsen for den kommunale indsigelsesret i
forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede
grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 6
Efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt. skal rettig-
hedshavere med tilladelse til efterforskning og indvinding af
kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og drift af rørledningsan-
læg i forbindelse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17,
planlægge med hensyn til opretholdelse og videreførelse af
forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesi-
tuationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennem-
føre nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg,
rørledninger, kritiske systemer og data m.v.
Den nuværende ordlyd, hvor der henvises specifikt til tilla-
delser, jf. § 5, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold til, om
tilsvarende tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8.
maj 1950 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til tilladelser til efter-
forskning og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering
og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af
kulbrinter, jf. § 17, ændres til henvisninger til tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter eller tilladelse til
etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med
indvinding af kulbrinter.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at indførelsen af definitionen skulle
gælde for eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt med
de ændringer, der følger af denne lov.
De foreslåede ændringer foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller til-
ladelser i henhold til den gældende undergrundslov, men al-
le tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestem-
melsen. Rettighedshavere med tilladelser udstedt i medfør af
§§ 5 og 17 i den gældende undergrundslov er således fortsat
omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2 og 3.
Til nr. 7
Efter undergrundslovens § 17 a, stk. 1, skal rettighedshavere
med tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter,
jf. § 5, eller etablering og drift af rørledningsanlæg i forbin-
delse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17, planlægge med
hensyn til opretholdelse og videreførelse af forsyningen af
kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer, herun-
der udarbejde beredskabsplaner og gennemføre nødvendige
foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kriti-
ske systemer og data m.v. Efter § 17 a, stk. 1, 2. pkt., gælder
dette også ejere af tilstødende olie- og naturgasrørlednings-
anlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie, jf.
§ 1 i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat og § 4 i kontinentalsokkel-
loven. § 4 i kontinentalsokkelloven omfatter bl.a. transitrør-
ledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsok-
kelområde og rørledninger med udenlandsk producerede
kulbrinter, der transporteres til Danmark.
Den gældende § 17 a blev indført i undergrundsloven ved
lov nr. 535 af 29. april 2015 om ændring af undergrundslo-
ven. Ved lov nr. 1401 af 5. december 2017 om ændring af
lov om kontinentalsoklen, blev kontinentalsokkellovens an-
vendelsesområde udvidet ved indsættelse af en ny § 3 a, så-
ledes at nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport
af kulbrinter på dansk søterritorium fra den 1. januar 2018
kræver tilladelse efter loven. Tilladelse til etablering og drift
af rørledninger på dansk søterritorium var indtil den 1. janu-
ar 2018 givet efter § 2 i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april
2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på
søterritoriet og på kontinentalsoklen, der for søterritoriets
vedkommende var udstedt med hjemmel i statens højhedsret
over søterritoriet.
Det foreslås, at der i § 17 a, stk. 1, indsættes en henvisning
til § 3 a i kontinentalsokkelloven.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af udvidelsen af kontinentalsokkellovens anvendelsesområ-
de. Den foreslåede ændring skal sikre, at ejere af rørled-
ningsanlæg til transport af kulbrinter etableret på søterritori-
et i medfør af kontinentalsokkellovens § 3 a, er forpligtede
til at udarbejde beredskabsplaner m.m.
Den foreslåede ændring sidestiller kravene til ejere af rør-
ledningsanlæg til transport af kulbrinter på henholdsvis
dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterritorie.
Til nr. 8
Efter undergrundslovens nugældende § 24 a, stk. 1, skal ret-
tighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24
have fornøden teknisk og finansiel kapacitet og kunne for-
ventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest
mulig indsigt i og gavn af denne.
17
Efter undergrundslovens nugældende § 24 b, stk. 1, skal ret-
tighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24,
hvis virksomheden i henhold til tilladelsen er opdelt i faser,
forud for overgang til en ny fase i et program for arbejdsfor-
pligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller
vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirk-
somhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan
for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a,
dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet
til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilla-
delsen.
Efter undergrundslovens nugældende § 24 e, stk. 3, skal en
rettighedshaver til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24
etablere en procedure til sikring af omgående og passende
behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til ska-
deserstatning for grænseoverskridende hændelser.
Den nugældende ordlyd af ovennævnte bestemmelser, hvor
der henvises til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, skaber
utilsigtet en uklarhed i forhold til, om tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestem-
melsen.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelserne skulle gælde for
eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de æn-
dringer, der følger af denne lov.
Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser
omfattet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør
af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj
1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.
De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelserne.
De foreslåede ændringer foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller til-
ladelser i henhold til den gældende undergrundslov, men al-
le tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2 og 3.
Til nr. 9
Efter undergrundslovens nugældende § 24 b, stk. 2, 1. pkt.,
kan forundersøgelses-, efterforsknings-, indvindings- og af-
viklingsaktiviteter i henhold til en tilladelse ikke videreføres
og godkendelser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og 3, og §§
17 og 28 ikke meddeles, såfremt rettighedshaveren ikke do-
kumenterer den fornødne tekniske og finansielle kapacitet,
jf. stk. 1.
Det foreslås at indsætte ordlyden ” omfattet af denne lov”,
da både tilladelser udstedt i medfør af den gældende under-
grundslov og lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den
gældende undergrundslov.
Den nugældende ordlyd af bestemmelsen er ikke konsistent
i forhold til de øvrige ændringer i undergrundsloven, som
implementerer offshoresikkerhedsdirektivet.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelsen skulle gælde for ene-
retsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de ændrin-
ger, der følger af denne lov.
Den foreslåede ændring foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller til-
ladelser i henhold til den gældende undergrundslov, men al-
le tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelserne. Med ændringen bliver ordlyden af
bestemmelsen desuden mere konsistent med ordlyden af res-
ten af kapitel 7 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2 og 3.
Til nr. 10
Efter undergrundslovens nugældende § 24 c, stk. 1, kan
energi-, forsynings- og klimaministeren til enhver tid anmo-
de rettighedshaveren til en tilladelse meddelt efter §§ 3, 5,
17, 23 eller 24 om at dokumentere, at denne er i besiddelse
af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne
udføre de aktiviteter, der er omfattet af tilladelsen, jf. § 24 a.
Den nugældende ordlyd af ovennævnte bestemmelse, hvor
der henvises til tilladelser meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 og
24, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold til, om tilladelser
udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af
bestemmelsen.
18
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelsen skulle gælde for ene-
retsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de ændrin-
ger, der følger af denne lov.
Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser
omfattet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør
af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj
1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.
Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelsen, og således at der ikke kan rejses tvivl
om, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladel-
ser i henhold til den gældende undergrundslov, men alle til-
ladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2, 3 og 6.
Til nr. 11
Efter undergrundslovens nugældende § 24 d, stk. 2, 1. pkt.,
godkender Energi-, forsynings- og klimaministeren en efter-
følgende udskiftning af operatøren. Ordlyden ”en efterføl-
gende udskiftning” skal umiddelbart forstås i sammenhæng
med, at energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. § 24 d,
stk. 1, udpeger en operatør i forbindelse med meddelelse af
tilladelser.
Af de specielle bemærkninger fremgår det imidlertid, at der
er tale om et generelt lovkrav om, at energi-, forsynings- og
klimaministeren godkender udskiftning af operatører.
Den ovennævnte bestemmelse henviser efter sin ordlyd indi-
rekte til § 24 d, stk. 1, 1. pkt., hvilket utilsigtet skaber en
uklarhed i forhold til, om tilladelser udstedt i medfør af lov
nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af § 24 d, stk. 2.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelsen skulle gælde for ene-
retsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de ændrin-
ger, der følger af denne lov.
Det foreslås derfor at slette ”en efterfølgende”, da der der-
med vil være tale om et generelt godkendelseskrav, som det
også er beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen. Det
vil desuden dermed klart fremgå, at både tilladelser udstedt i
medfør af §§ 3, 5, 17, 23 og 24 i den gældende undergrunds-
lov og lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af den gælden-
de undergrundslov og ændringer heraf.
Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2 og 3.
Til nr. 12
Efter undergrundslovens nugældende § 24 d, stk. 6, 1. pkt.,
skal rettighedshaveren til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og
24, hvor der ikke er udpeget en operatør af energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, inden 6 måneder efter lovens
ikrafttræden indsende ansøgning om godkendelse af en ope-
ratør til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Det foreslås i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfat-
tet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den
gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj 1950 er
omfattet af den gældende undergrundslov.
Den foreslåede ændring foretages som en konsekvensrettel-
se på linje med de øvrige ændringer af undergrundslovens
kapitel 7 a.
Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelsen. Det vil desuden dermed klart fremgå,
at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilladelser i
henhold til den gældende undergrundslov, men alle tilladel-
ser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i medfør af
lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 8, 9 og 10.
Til nr. 13
Efter undergrundslovens § 24 e, stk. 1, 1. pkt., skal rettig-
hedshavers erstatningsansvar i henhold til tilladelser efter
denne lov være dækket af forsikring.
Efter undergrundslovens nugældende § 24 f, 1. pkt., kan der
i tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere bestemmel-
ser om, at rettighedshavere skal stille sikkerhed for opfyldel-
se af samtlige forpligtelser i henhold til tilladelsen.
19
Det foreslås i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser omfat-
tet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør af den
gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj 1950 er
omfattet af den gældende undergrundslov.
De foreslåede ændringer foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller til-
ladelser i henhold til den gældende undergrundslov, men al-
le tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
De foreslåede ændringer foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelserne. Med ændringerne bliver ordlyden af
bestemmelserne desuden mere konsistent med ordlyden af
resten af kapitel 7 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2, 3, 8-10 og
12.
Til nr. 14
Efter undergrundslovens nugældende § 24 g, stk. 1, kan
energi-, forsynings- og klimaministeren efter ansøgning fra
en rettighedshaver godkende, at en tilladelse meddelt i hen-
hold til §§ 5 eller 23 opdeles i to eller flere tilladelser omfat-
tende områder inden for den oprindelige tilladelses areal.
Tilladelsens vilkår og betingelser vil være gældende for de
enkelte områder efter opdelingen.
Den nuværende ordlyd, hvor der henvises specifikt til tilla-
delser i henhold til §§ 5 og 23, skaber utilsigtet en uklarhed i
forhold til, om tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af
8. maj 1950 er omfattet af bestemmelsen.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bevillingshaveren og bistandsyderne
til eneretsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de æn-
dringer, der følger af denne lov, skulle opnå den lovmæssige
rettighed, der ligger i § 24 g.
Det foreslås derfor i § 24 g, stk. 1, at henvisningen til tilla-
delser meddelt i henhold til §§ 5 eller 23 ændres til en hen-
visning til tilladelser til efterforskning og indvinding af rå-
stoffer, herunder kulbrinter, eller en tilladelse til efterforsk-
ning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding.
Den foreslåede ændring foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser efter §§ 5 og 23 i henhold til
den gældende undergrundslov, men også tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestem-
melsen. Rettighedshavere med tilladelser udstedt i medfør af
§§ 5 og 23 i den gældende undergrundslov er således fortsat
omfattet af bestemmelsen.
Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.7, samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 6.
Til nr. 15
Efter undergrundslovens § 24 g, stk. 2, må opdeling af om-
rådet for en tilladelse meddelt i medfør af §§ 5 eller 23, ikke
føre til deling af en forekomst eller til deling af en geologisk
struktur, der kan benyttes eller benyttes til lagring eller an-
dre formål end indvinding af råstoffer, hvis opdelingen van-
skeliggør en hensigtsmæssig udnyttelse af den pågældende
forekomst eller en hensigtsmæssig anvendelse af den pågæl-
dende geologiske struktur.
Den foreslåede ændring foretages som en konsekvensrettel-
se som følge af ændringen i nr. 14. Den foreslåede ændring
foretages dermed for at undgå, at der opstår lovtekniske uk-
larheder eller fremtidig tvivl om fortolkningen af bestem-
melsen.
Den foreslåede ændring foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser efter §§ 5 og 23 i henhold til
den gældende undergrundslov, men også tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
Rettighedshavere med tilladelser udstedt i medfør af §§ 5 og
23 i den gældende undergrundslov er således fortsat omfat-
tet af bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 14.
Til nr. 16
Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, kan ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren indhente alle oplysnin-
ger, der er nødvendige for behandlingen af sager, udøvelse
af tilsyn og overvågning af virksomhed omfattet af loven,
hos rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, forsynings-
og klimaministeren kan endvidere efter den gældende lovs §
26, stk. 1, 2. pkt., pålægge rettighedshavere at indsende op-
lysninger, der er relevante for myndighedernes forvaltning
af sektoren. Bestemmelsen omfatter behandling af alle sager
efter undergrundsloven, herunder udøvelse af tilsyn og over-
vågning af virksomhed omfattet af undergrundsloven.
Efter den gældende undergrundslovs § 26, stk. 2, skal rettig-
hedshavere meddele alle oplysninger om miljø- og naturbe-
20
skyttelsesforhold, som er fornødne for energi-, forsynings-
og klimaministerens tilsyn med deres virksomhed efter un-
dergrundsloven. I forbindelse med tilsynet kan ministeren
pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller
foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrø-
rende naturbeskyttelse.
Den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1 og 2, finder an-
vendelse overfor de enkelte rettighedshavere. Oplysnings-
forpligtelser er således blevet fastsat i forhold til hver enkelt
rettighedshaver, eksempelvis som vilkår i forbindelse med
godkendelser efter loven. Et eksempel herpå er i forhold til
rettighedshavere til tilladelser efter undergrundslovens § 5,
som omfatter et kulbrinteproducerende felt, der har fået god-
kendt den første udbygningsplan efter undergrundslovens §
10, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes der i dag vilkår indivi-
duelt i forbindelse med godkendelse af udbygningsplanen,
om at tilrettelæggelse og rapportering vedrørende produktio-
nen skal finde sted i overensstemmelse med Energistyrel-
sens til enhver tid gældende retningslinjer for reservoirover-
vågning og rapportering. For nye tilladelser er Energistyrel-
sens retningslinjer senest revideret i 1997 og for Eneretsbe-
villingen er der retningslinjer fra 1989.
Der er ikke i den gældende undergrundslov hjemmel til at
fastsætte regler om indhentning og indsendelse af oplysnin-
ger omfattet af § 26, og det er derfor nødvendigt at pålægge
hver enkelt rettighedshaver at indsende de nødvendige op-
lysninger.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 26, stk. 5,
der vil indebære, at energi-, forsynings- og klimaministeren
fremover kan fastsætte regler om indhentning og indsendel-
se af oplysninger til brug for ministerens varetagelse af op-
gaver efter undergrundsloven. Den foreslåede bestemmelse
udvider ikke hvilke oplysninger, der kan indhentes efter un-
dergrundsloven, men ændrer på, hvordan kravet initieres og
formidles til rettighedshaverne.
Den foreslåede § 26, stk. 5, vil kunne anvendes til at fastsæt-
te generelle og ensartede oplysningsforpligtelser for rettig-
hedshavere af alle tilladelser omfattet af loven. Hjemlen for-
ventes i først omgang anvendt i forhold til kulbrintetilladel-
ser, hvor hver rettighedshaver i dag er forpligtet til at ind-
sende produktionsoplysninger. Retningslinjer for dette frem-
går i dag af hver enkelt kulbrintetilladelse eller udbygnings-
tilladelse. Den gældende undergrundslovs § 26, stk. 1, giver
f.eks. hjemmel til at indhente produktionsoplysninger i for-
bindelse med tilsynsopgaver og anden virksomhed omfattet
af loven. Den foreslåede bestemmelse giver ministeren mu-
lighed for at udstede generelle, ensartede regler om indbe-
retning af produktionsoplysninger fra alle rettighedshavere,
der har produktion, i stedet for at skulle fastsætte oplys-
ningsforpligtelser og indhente oplysningerne individuelt.
Dermed kan reglerne gøres mere generelle, ensartede, og vil
skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, som gælder for sel-
skaberne til at indberette produktionsoplysninger på tværs af
tilladelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
ensartede, transparente regler for indsendelse af oplysninger
om bl.a. produktion fra olie- og gasfelterne. Dette vil gøre
det muligt for alle rettighedshavere at få klarhed over, hvilke
produktionsoplysninger, der skal indsendes, og hvornår.
Ved udstedelse af regler om indsendelse af oplysninger fra
rettighedshaverne, vil der endvidere være mulighed for, i
samspil med den gældende undergrundslovs § 34 b, stk. 2,
om brug af bestemte it-systemer og særlige digitale forma-
ter, at få moderniseret indsendelsen af oplysningerne i et
fælles format, der forudsættes aftalt med branchen.
Ved udstedelse af regler vil det blive vurderet, om der er be-
hov for andre oplysninger, end rettighedshaverne i dag ind-
sender. Dette vil umiddelbart være relevant i forhold til
Energistyrelsens retningslinjer på kulbrinteområdet fra 1997
og 1989. Nye oplysninger vil blandt andet kunne omfatte
nye produkter udover stabiliseret råolie og gas som butan og
propan, der vil kunne produceres i forbindelse med Danish
Oilpipes separationsfaciliteter i Fredericia. Danish Oilpipes
transportaftaler med brugere af selskabets olierørledning og
evt. af separationsfaciliteterne vil indeholde krav til brugere
af olierørledningen om fremsendelse af information. Det er
hensigten at koordinere disse krav ved udformningen af en
ny bekendtgørelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler om oplysningskrav på områder, hvor der ikke i dag er
udarbejdet vejledninger. Dette kan f.eks. være til brug for
tilsynsmyndighedens overvågning af virksomhed omfattet af
undergrundsloven med henblik på at behandle sager om
tredjepartsadgang og formidle potentialer for tredjepartsad-
gang med henblik på at realisere potentialer i forbindelse
med indvinding fra mindre fund. Ensartede regler for indbe-
retning af oplysninger fra kulbrintetilladelser/licenser i pro-
duktionsfasen, skal bl.a. understøtte fremdriften i forhand-
linger om 3. partsadgang.
Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke ministerens be-
føjelse til at indhente oplysninger efter den gældende under-
grundslovs § 26, uanset om der tillige er fastsat regler om
den pågældende kategori af oplysninger efter den foreslåede
§ 26, stk. 5. Ministeren kan derfor fortsat indhente yderlige-
re oplysninger fra de enkelte rettighedshavere, som er nød-
vendige for administrationen af området. I forbindelse med
udmøntningen af den foreslåede bestemmelse, vil der blive
taget stilling til forholdet mellem oplysningsforpligtelser,
fastsat i de enkelte tilladelser, og generelle oplysningsfor-
pligtelser på bekendtgørelsesniveau. Hvor den foreslåede
bestemmelse anvendes til at fastsætte generelle minimums-
krav, forventes det, at yderligere eller strengere oplysnings-
21
krav, fastsat individuelt i de enkelte tilladelser, ikke erstattes
af de generelle minimumskrav. Hvor den foreslåede bestem-
melse anvendes til at fastsætte krav om brug af bestemte it-
systemer eller digitale formater, forventes det, at dette vil
blive gjort gældende overfor alle rettighedshavere.
Efter den gældende undergrundslovs § 38, stk. 2, kan der i
regler udstedt i henhold til loven fastsættes straf af bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmel-
ser i reglerne. Denne bestemmelse forventes anvendt til at
fastsætte bestemmelser om straf for manglende opfyldelse af
de oplysningskrav, der forventes fastlagt med hjemmel i den
foreslåede § 26, stk. 5.
Til nr. 17
Efter undergrundslovens nugældende § 28, må arbejder, der
udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af denne lov,
herunder boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af
stoller, kun iværksættes, såfremt energi-, forsynings- og kli-
maministerens godkendelse af udstyr, program og udførel-
sesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde, jf. dog stk. 2 og
3. Efter bestemmelsens stk. 2. er arbejder i forbindelse med
udførelse eller ændring af boringer på havområdet med hen-
blik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i medfør
af tilladelser udstedt efter § 5 ikke omfattet af stk. 1, jf. dog
stk. 3. Efter bestemmelsens stk. 3, må arbejder i forbindelse
med udførelse eller ændring af boringer på havområdet med
henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i med-
før af tilladelser udstedt efter § 5 kun iværksættes, såfremt
energi-, forsynings- og klimaministerens godkendelse af res-
sourcemæssige forhold vedrørende udstyr, program og udfø-
relsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.
Den nuværende ordlyd, hvor der henvises specifikt til tilla-
delser efter § 5, skaber utilsigtet en uklarhed i forhold til,
om tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950
er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til boringer ”med hen-
blik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i medfør
af tilladelser udstedt efter § 5” ændres til en henvisning til
boringer ”omfattet af tilladelser til efterforskning og indvin-
ding af råstoffer, herunder kulbrinter”,
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelsen skulle gælde for ene-
retsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de ændrin-
ger, der følger af denne lov.
De foreslåede ændringer foretages, så der ikke kan rejses
tvivl om, at ikke kun tilladelser efter § 5 i den gældende un-
dergrundslov, men også tilladelser udstedt i medfør af lov
nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen. Tilla-
delser udstedt i medfør af § 5 i den gældende undergrunds-
lov er således fortsat omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 6 og 14.
Til nr. 18
Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, er en del-
tager i en tilladelse efter lovens §§ 5, 17 eller 23, som helt
eller delvis overdrager tilladelsen, subsidiært økonomisk an-
svarlig overfor de øvrige deltagere i tilladelsen for udgifter
til afvikling af anlæg, herunder påbegyndte anlæg m.v., jf. §
32 a, som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Hvis
staten har været nødsaget til at påtage sig udgifter til afvik-
ling af anlæg m.v., og disse ikke dækkes af en anden delta-
ger i tilladelsen, eller er dækket af garantier eller anden sik-
kerhed, er den overdragende deltager subsidiært økonomisk
ansvarlig overfor staten.
Den nuværende ordlyd af § 29 a, stk. 1, hvor der henvises til
tilladelser efter lovens §§ 5, 17 og 23, skaber desuden util-
sigtet en uklarhed i forhold til, om tilladelser udstedt i med-
før af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestemmel-
sen.
Den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, finder alene
anvendelse ved direkte overdragelser, hvor selve tilladelsen
eller kontrollen hermed overdrages. Overdragelse kan imid-
lertid også ske ved en såkaldt indirekte overdragelse, hvor
det selskab, der har tilladelsen, overdrages, eller hvor kon-
trollen eller den bestemmende indflydelse med selskabet
overgår til et andet selskab. Der er i undergrundsloven ingen
bestemmelser, der adresserer subsidiær hæftelse ved indi-
rekte overdragelser.
Det følger dog af den gældende undergrundslovs § 29, stk.
1, at Energistyrelsen skal godkende såvel direkte som indi-
rekte overdragelser samt vilkårene herfor. Siden 19. juli
2015, hvor den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1,
trådte i kraft, har Energistyrelsen ved samtlige godkendelser
af indirekte overdragelser, hvor der har været anlæg invol-
veret, vurderet, at vilkår om subsidiært økonomisk ansvar
har været påkrævet, før overdragelserne kunne godkendes. I
forhold til indirekte overdragelser vil den foreslåede æn-
dring lovfæste Energistyrelsens praksis i forhold til fastsæt-
telse af vilkår om subsidiær hæftelse.
Med den foreslåede ændring af § 29 a, stk. 1, vil kredsen af
pligtsubjekter blive udvidet. Dette betyder, at ethvert sel-
skab der overdrager en tilladelse (overdrager), helt eller del-
vis, direkte eller indirekte, som udgangspunkt vil være på-
22
lagt subsidiært økonomisk ansvar. Der er ikke med den fore-
slåede ændring af § 29 a, stk. 1, tiltænkt en indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen, men alene en udvidelse af kred-
sen af pligtsubjekter. Ved indirekte overdragelser vil over-
drager typisk være et eller flere selskaber, der ejer det sel-
skab, der bliver overdraget.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af terminologien
i § 29 a, stk. 1, fra ”overdragende deltager” til ”overdrager”
foreslås det, at andre af den gældende lovs bestemmelser
konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Se hertil de
specielle bemærkninger til nr. 20, 21 og 23 nedenfor.
Det foreslås desuden at de direkte henvisninger til §§ 5, 17
og 23 ændres til henvisninger til tilladelser til efterforskning
og indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter, tilladelser til
etablering og drift af rørledninger og tilladelser til efter-
forskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller an-
dre formål end indvinding.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelsen skulle gælde for ene-
retsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de ændrin-
ger, der følger af denne lov.
Denne foreslåede ændring foretages for at præcisere, at ikke
kun tilladelser efter §§ 5, 17 og 23 i henhold til den gælden-
de undergrundslov, men også tilladelser udstedt i medfør af
lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.
Deltagere i tilladelser udstedt i medfør af §§ 5, 17 eller 23 i
den gældende undergrundslov er således fortsat omfattet af
bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3 og
afsnit 2.7, samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 6,
14 og 17.
Til nr. 19
Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, 2. pkt.,
er en overdragende deltager subsidiært økonomisk ansvarlig
overfor staten, hvis de udgifter, der er nævnt i § 29 a, stk. 1,
1. pkt., ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 29 a, stk. 1,
2. pkt., er en lovteknisk konsekvensændring som følge af
den foreslåede nr. 6, hvorefter begrebet ”overdrager” anven-
des fremover i stedet for som i den gældende lov ”overdra-
gende deltager”.
Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen
af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære
økonomiske ansvar i henhold til undergrundslovens § 29 a,
stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende deltagere i
en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uan-
set om der er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.
Til nr. 20
Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 2, er en
overdragende deltager subsidiært økonomisk ansvarlig over
for staten for de i § 29 a, stk. 1, omhandlede udgifter, så-
fremt staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedsha-
verens regning.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 29 a, stk. 2,
er en lovteknisk konsekvensændring som følge af den fore-
slåede nr. 6, hvorefter begrebet ”overdrager” anvendes
fremover i stedet for som i den gældende lov ”overdragende
deltager”.
Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen
af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære
økonomiske ansvar i henhold til undergrundslovens § 29 a,
stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende deltagere i
en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uan-
set om der er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.
Til nr. 21
Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 4, gælder
den overdragende deltagers økonomiske ansvar, uanset om
andelen eller dele heraf senere overdrages, dog således at
krav først rettes mod den deltager, som senest overdrog an-
delen.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 29 a, stk. 4,
er en lovteknisk konsekvensændring som følge af den fore-
slåede nr. 6, hvorefter begrebet ”overdrager” anvendes
fremover i stedet for som i den gældende lov ”overdragende
deltager”.
Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen
af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære
økonomiske ansvar i henhold til undergrundslovens § 29 a,
stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende deltagere i
en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uan-
set om der er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.
Til nr. 22
Efter den nugældende § 29 a, stk. 5, er det en forudsætning
for godkendelse efter § 29 af en overdragelse af en tilladelse
23
efter §§ 5, 17 eller 23 eller en andel af en sådan, at den over-
dragende deltager har afgivet en erklæring om subsidiært
ansvar, jf. stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver tid
udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten.
Det foreslås, at de direkte henvisninger til §§ 5, 17 og 23
ændres til henvisninger til tilladelser til efterforskning og
indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter, tilladelser til
etablering og drift af rørledninger og tilladelser til efter-
forskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller an-
dre formål end indvinding.
Af de specielle bemærkninger til indførelsen af § 29 a i
2015-loven fremgår det specifikt, at bevillingshaveren til
eneretsbevillingen samt bistandsyderne er omfattet af be-
stemmelsen.
Den foreslåede ændring foretages for at præcisere, at ikke
kun tilladelser efter §§ 5, 17 og 23 i henhold til den gælden-
de undergrundslov, men også tilladelser udstedt i medfør af
lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af bestemmelsen.
Deltagere i tilladelser udstedt i medfør af §§ 5, 17 eller 23 i
den gældende undergrundslov er således fortsat omfattet af
bestemmelsen.
Der er tale om en konsekvensændring bl.a. som følge af nr.
18.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 6, 14, 17 og
18.
Til nr. 23
Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 5, er det en
forudsætning for godkendelse efter § 29 af en overdragelse
af en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23 eller en andel af en så-
dan, at den overdragende deltager har afgivet en erklæring
om subsidiært ansvar, jf. § 29 a, stk. 1-4, over for de delta-
gere, som til enhver tid udgør rettighedshaveren til tilladel-
sen, og over for staten.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 29 a, stk. 5,
er en lovteknisk konsekvensændring som følge af den fore-
slåede nr. 6, hvorefter begrebet ”overdrager” anvendes
fremover i stedet for som i den gældende lov ”overdragende
deltager”.
Den foreslåede ændring sker som konsekvens af ændringen
af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, hvorefter det subsidiære
økonomiske ansvar i henhold til undergrundslovens § 29 a,
stk. 1, fremover ikke kun omfatter overdragende deltagere i
en tilladelse, men enhver, der overdrager en tilladelse, uan-
set om der er tale om en direkte eller indirekte overdragelse.
Til nr. 24
Efter den gældende undergrundslovs § 29 a, stk. 1, og 2, er
enhver overdragende deltager subsidiært økonomisk ansvar-
lig overfor de andre deltagere i tilladelsen for udgifter til af-
vikling af anlæg m.v., og i sidste ende overfor staten.
Det subsidiære økonomiske ansvar skal sikre, at de andre
rettighedshavere i en tilladelse, og i sidste ende staten, ikke
hæfter for udgifter til afvikling af anlæg. Det subsidiære
økonomiske ansvar skal desuden ses i sammenhæng med
den gældende undergrundslovs § 29, stk. 2, hvorefter god-
kendelse af overdragelse er betinget af, at rettighedshaveren
efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet. Fornøden finansiel kapacitet omfat-
ter bl.a. finansiel kapacitet til at opfylde samtlige forpligtel-
ser i tilladelsen, herunder afvikling af anlæg.
Den foreslåede § 29 a, stk. 7, er ny, og vil indebære, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren i særlige tilfælde vil
kunne undtage fra kravet om subsidiært økonomisk ansvar i
henhold til undergrundslovens § 29 a, stk. 1, og 2. De gæl-
dende bestemmelser omfatter alene direkte overdragelser,
men med de foreslåede ændringer af undergrundslovens §
29 a, stk. 1, udstrækkes det subsidiære økonomiske ansvar
til også at omfatte indirekte overdragelser. Den foreslåede §
29 a, stk. 7, vil således også gælde for indirekte overdragel-
ser.
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse forudsættes an-
vendt i situationer, hvor det efter en konkret vurdering vil
have begrænset betydning at pålægge overdrager subsidiært
økonomisk ansvar. Dispensationsmuligheden forventes pri-
mært anvendt, hvor det subsidiære økonomiske ansvar ikke
forventes at give yderligere sikkerhed. Dette kan for eksem-
pel være tilfældet, hvor de anlæg m.v., der er omfattet af det
subsidiære økonomiske ansvar, er af meget begrænset om-
fang. Et andet eksempel er ved direkte eller indirekte over-
dragelser af tilladelser mellem selskaber i samme koncern,
hvor det vurderes, at overdragelsen ikke får væsentlig betyd-
ning for deltagerens finansielle kapacitet til at opfylde samt-
lige forpligtelser i henhold til tilladelsen, da moderselskabet,
som stiller med en garanti, forbliver det samme.
I sådanne tilfælde vil en ufleksibel ordning om subsidiært
økonomisk ansvar medføre, at datterselskaber i en koncern
kan blive subsidiært økonomisk ansvarlige for hinanden,
samtidig med, at deres fælles moderselskab også kan være
ansvarlig qua en moderselskabsgaranti. Der er ikke i den
gældende lov mulighed for at undtage for pligten efter un-
dergrundslovens § 29 a, stk. 1 og 2, og dette kan, i visse til-
24
fælde som nævnt umiddelbart ovenfor, være uhensigtsmæs-
sigt og komplicere de formelle ansvarsforhold unødvendigt.
Til nr. 25
Af undergrundslovens nugældende § 32 a, stk. 1, fremgår, at
ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 17,
23 eller 28 skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige
anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen og alle
eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i
forbindelse med den tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, som
ansøgningen vedrører.
Den nugældende ordlyd af ovennævnte bestemmelse, hvor
der henvises til tilladelser efter §§ 5, 17 og 23, skaber util-
sigtet en uklarhed i forhold til, om tilladelser udstedt i med-
før af lov nr. 181 af 8. maj 1950 er omfattet af bestemmel-
sen.
Når overgangsbestemmelsen i § 40, stk. 2, sammenholdes
med lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
1. samling, L 116 som fremsat, side 6-18, er det klart, at det
har været meningen, at bestemmelsen skulle gælde for ene-
retsbevillingen af 1962, som er opretholdt med de ændrin-
ger, der følger af denne lov. Af de specielle bemærkninger
til indførelsen af § 32 a ved 2015-loven fremgår det helt ge-
nerelt, at ændringer af undergrundsloven vil gælde for eksi-
sterende tilladelser udstedt efter tidligere love, herunder ene-
retsbevillingen.
Det foreslås derfor i stedet at anvende ordlyden ”tilladelser
omfattet af denne lov”, da både tilladelser udstedt i medfør
af den gældende undergrundslov og lov nr. 181 af 8. maj
1950 er omfattet af den gældende undergrundslov.
Den foreslåede ændring foretages for at undgå, at der opstår
lovtekniske uklarheder eller fremtidig tvivl om fortolknin-
gen af bestemmelsen. Den foreslåede ændring præciserer
dermed, at ikke kun tilladelser udstedt i medfør af eller tilla-
delser i henhold til den gældende undergrundslov, men alle
tilladelser omfattet af loven, herunder tilladelser udstedt i
medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er omfattet af reglerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7,
samt i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2, 3 og 8-10.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1,
nr. 1, at med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, som udøver virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, og §
17 uden tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministe-
ren.
Det foreslås, at ”og § 17” ændres til ”eller § 17” i § 38, stk.
1, nr. 1. Den foreslåede ændring er en præcisering af den
hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåede ændring
ikke tilsigtet materielle ændringer. Den foreslåede ændring
indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestem-
melsen er, at der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt
af de i § 38, stk. 1, nr. 1 angivne elementer, og dermed, at
betingelserne for at ifalde straf ikke er kumulative.
Til nr. 27
Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 38, stk. 1,
nr. 2, at med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, som overtræder § 26, stk. 1, eller undlader at indsende
prøver og andre oplysninger efter § 34.
Det foreslås, at ”og” ændres til ”eller” i § 38, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige
retstilstand, og der er med den foreslåede ændring ikke til-
sigtet materielle ændringer. Den foreslåede ændring indebæ-
rer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er,
at der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de i §
38, stk. 1, nr. 2 angivne elementer, og dermed, at betingel-
serne for at ifalde straf ikke er kumulative.
Til nr. 28
Det foreslås, at der indsættes et bilag 1 til undergrundsloven.
Bilaget angiver de områder, hvor det fortsat vil være muligt
at få tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Punkt 4 er defineret som skæringen mellem længdegraden
08 grader 13 minutter 00 sekunder Ø og grænsen mellem
Tyskland og Danmark, jf. definitionen heraf i bekendtgørel-
se nr. 584 af 24. juni 1996 om Danmarks eksklusive økono-
miske zone, som ændret ved bekendtgørelse nr. 613 af 19.
juli 2002.
Punkterne 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16 indgår
i afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone, jf. be-
kendtgørelse nr. 584 af 24. juni 1996 om Danmarks eksklu-
sive økonomiske zone, som ændret ved bekendtgørelse nr.
613 af 19. juli 2002.
Den foreslåede afgrænsning er foretaget ud fra hensynet til
at etablere en ordning, der er gennemskuelig for de berørte
virksomheder og borgere, og at det fortsat skal være muligt
at efterforske og indvinde kulbrinter i områder med betyde-
lige potentialer i Nordsøen. For at sikre ordningens gennem-
skuelighed og administrerbarhed, foreslås en simpel nord-
syd-grænsedragning langs den jyske vestkyst med et knæk
mod nordøst ud for Thy og et knæk mod sydøst ud for Blå-
vands Huk.
25
For at undgå eventuelle gener for kystbefolkningen, og for
at sikre konsistens med forslaget i regeringens Energiudspil
om at udvide grænsen for den kommunale indsigelsesret i
forhold til vindmølleprojekter til havs, er den foreslåede
grænse på intet sted tættere på kystlinjen end 15 km.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træ-
der i kraft den 1. juli 2019 med henblik på at sikre overens-
stemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig er-
hvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft
den 1. januar eller den 1. juli.
Sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
følger det almindelige udgangspunkt, hvorefter der træffes
afgørelse efter de regler, der er gældende på afgørelsestids-
punktet. Dette indebærer, at loven finder anvendelse ved be-
handling af ansøgninger og klagesager, der er modtaget før
lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehand-
let.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, idet hovedlo-
ven ikke gælder for Grønland og Færøerne, jf. undergrund-
slovens § 43.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I undergrundsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1190 af 21. september 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tilde-
ling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Ti-
dende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets di-
rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende
1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rå-
dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-
pasning af visse direktiver vedrørende miljø på
grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.
november 2008 om strafferetlig beskyttelse af mil-
jøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder og
om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv
2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvaren-
de energikilder på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring
af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr.
1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114,
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tilde-
ling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Ti-
dende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets di-
rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende
1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rå-
dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-
pasning af visse direktiver vedrørende miljø på
grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.
november 2008 om strafferetlig beskyttelse af mil-
jøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder og
om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 16, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513
af 9. september 2015 om ændring af direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og
om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af
23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid
og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr.
27
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L
26, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af vis-
se direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
2011, nr. L 26, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni
2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114,
som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse (EU) 2018/853 af 30. maj 2018
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1257/2013 og direktiv
94/63/EF og 2009/31/EF og Rådets direktiv
86/278/EØF og 87/217/EØF, hvad angår procedu-
rereglerne på området miljørapportering, og om
ophævelse af Rådets direktiv 91/692/EØF, EU-Ti-
dende 2018, nr. L 150, s. 155, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved
Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på
grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentli-
ge og private projekters indvirkning på miljøet,
EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af di-
rektiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentli-
ge og private projekters indvirkning på miljøet,
EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og
om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 178, side 66.«
§ 1 a. I denne lov forstås ved følgende: 2. I § 1 a, nr. 1, ændres ”udstedt i medfør” til:
”omfattet”.
1) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse
udstedt i med-før af denne lov udfører akti-viteter
på vegne af rettigheds-haveren eller sole risk-akti-
viteter på vegne af nogle af deltagerne i en tilla-
delse.
2) ---
3) Rettighedshaver: Den eller de deltagere, som i
henhold til denne lov har en tilladelse til forun-
dersøgelse, til efter-forskning og indvinding af rå-
stoffer, til etablering og drift af rørledningsanlæg,
til efter-forskning og anvendelse af undergrunden
3. I § 1 a, nr. 3, 1. pkt., ændres ”de deltagere,
som i henhold til denne lov har en tilladelse til for-
undersøgelse, til efterforskning og indvinding af
råstoffer, til etablering og drift af rørledningsan-
læg, til efterforskning og anvendelse af under-
28
til lagring eller andre formål end indvinding eller
til videnskabelige undersøgelser. En rettighedsha-
ver kan bestå af en eller flere fysiske eller juridi-
ske personer i forening, herunder bevillingshavere
og bistandsydere.
grunden til lagring eller andre formål end indvin-
ding eller til videnskabelige undersøgelser” til:
”de, som deltager i en tilladelse omfattet af denne
lov”.
§ 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
meddele tilladelse for et tidsrum af indtil 3 år til at
foretage bestemte typer af forundersøgelser med
henblik på efterforskning og indvinding af de af
loven omfattede råstoffer eller med henblik på an-
vendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding. Tilladelsen skal angive de
områder, den omfatter.
4. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til forundersøgel-
ser med henblik på efterforskning og indvinding
af kulbrinter kan kun gives indenfor det på bilag 1
angivne område.«
§ 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan for et
nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vil-
kår meddele tilladelse med eneret til efterforsk-
ning og indvinding af et eller flere råstoffer. Tilla-
delse kan meddeles særskilt for henholdsvis efter-
forskning og indvinding. I tilladelse til efterforsk-
ning kan der tillægges rettighedshaveren fortrins-
ret til indvindingstilladelse.
5. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Tilladelse
til efterforskning og indvinding af kulbrinter kan
kun gives indenfor det på bilag 1 angivne områ-
de.«
§ 17 a. Rettighedshavere med tilladelse til efter-
forskning og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller
etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindel-
se med indvinding af kulbrinter, jf. § 17, skal
planlægge med hensyn til opretholdelse og videre-
førelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i
tilfælde af krisesituationer, herunder udarbejde be-
redskabsplaner og gennemføre nødvendige foran-
staltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger,
kritiske systemer og data m.v. Dette gælder også
ejere af tilstødende olie- og naturgasrørlednings-
anlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for
råolie, jf. § 1 i lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie og kondensat
og § 4 i lov om kontinentalsoklen. Rettighedsha-
vere og ejere skal koordinere dette beredskab med
beredskab efter anden lovgivning.
6. I § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 5, eller
etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindel-
se med indvinding af kulbrinter, jf. § 17” til: ”eller
tilladelse til etablering og drift af rørledningsan-
læg i forbindelse med indvinding af kulbrinter”.
7. I § 17 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »§ 4« til: »§§ 3
a og 4«.
Stk. 2-3. ---
29
§ 24 b. Rettighedshaveren til en tilladelse efter
§§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal, hvis virksomheden i
henhold til tilladelsen er opdelt i faser, forud for
overgang til en ny fase i et program for arbejdsfor-
pligtelserne, inden godkendelse af en efterforsk-
nings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en
plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17,
og inden iværksættelse af en plan for afvikling af
anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, doku-
mentere at have fornøden teknisk og finansiel ka-
pacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er
omfattet af tilladelsen.
8. I §§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk.1, og 24 e, stk. 3,
ændres ”efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24” til: ”omfat-
tet af denne lov”.
Stk. 2. Såfremt en rettighedshaver til en tilladel-
se ikke dokumenterer den fornødne tekniske og fi-
nansielle kapacitet, jf. stk. 1, kan forundersøgel-
ses-, efterforsknings-, indvindings- og afviklings-
aktiviteter i henhold til tilladelsen ikke videreføres
og godkendelser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og
3, og §§ 17 og 28 ikke meddeles. [---]
9. I § 24 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”til en
tilladelse”: ”omfattet af denne lov”.
Stk. 3. ---
§ 24 c. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan til enhver tid anmode rettighedshaveren til en
tilladelse meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 om
at dokumentere, at denne er i besiddelse af den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at
kunne udføre de aktiviteter, der er omfattet af til-
ladelsen, jf. § 24 a.
10. I § 24 c, stk. 1, ændres ”meddelt efter §§ 3,
5, 17, 23 eller 24” til: ”omfattet af denne lov”.
Stk. 3. ---
§ 24 d. ---
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren
godkender en efterfølgende udskiftning af opera-
tøren. [---]
11. I § 24 d, stk. 2, 1. pkt., udgår: ”en efterføl-
gende”.
Stk. 3-5. --- 12. I § 24 d, stk. 6, 1. pkt. ændres ”efter” til:
”omfattet af denne lov
Stk. 6. Rettighedshaveren til tilladelser efter §§
3, 5, 17, 23 og 24, hvor der ikke er udpeget en
operatør af energi-, forsynings- og klimaministe-
ren, skal inden 6 måneder efter lovens ikrafttræ-
den indsende ansøgning om godkendelse af en
30
operatør til energi-, forsynings- og klimaministe-
ren.
§ 24 e. En rettighedshavers erstatningsansvar i
henhold til tilladelser efter denne lov skal være
dækket af forsikring. [---]
13. I §§ 24 e, stk. 1, 1. pkt., og 24 f, 1. pkt., æn-
dres ”efter” til: ”omfattet af”.
Stk. 2. ---
Stk. 3. En rettighedshaver til tilladelser efter §§
3, 5, 17, 23 eller 24 skal etablere en procedure til
sikring af omgående og passende behandling af
erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeser-
statning for grænseoverskridende hændelser.
8. I §§ 24 a, stk. 1, 24 b, stk.1, og 24 e, stk. 3,
ændres ”efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24” til: ”omfat-
tet af denne lov”.
§ 24 f. I tilladelser efter denne lov kan der fast-
sættes nærmere bestemmelser om, at rettighedsha-
vere skal stille sikkerhed for opfyldelse af samtli-
ge forpligtelser i henhold til tilladelsen. [---]
13. I §§ 24 e, stk. 1, 1. pkt., og 24 f, 1. pkt., æn-
dres ”efter” til: ”omfattet af”.
§ 24 g. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan efter ansøgning fra en rettighedshaver god-
kende, at en tilladelse meddelt i henhold til §§ 5
eller 23 opdeles i to eller flere tilladelser omfatten-
de områder inden for den oprindelige tilladelses
areal. Tilladelsens vilkår og betingelser vil være
gældende for de enkelte områder efter opdelingen.
14. I § 24 g, stk. 1, ændres ”meddelt i henhold til
§§ 5 eller 23” til: ”til efterforskning og indvinding
af råstoffer, herunder kulbrinter, eller en tilladelse
til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til lagring eller andre formål end indvinding”.
Stk. 2. Opdeling af området for en tilladelse
meddelt i medfør af §§ 5 eller 23 må ikke føre til
deling af en forekomst eller til deling af en geolo-
gisk struktur, der kan benyttes eller benyttes til
lagring eller andre formål end indvinding af rå-
stoffer, hvis opdelingen vanskeliggør en hensigts-
mæssig udnyttelse af den pågældende forekomst
eller en hensigtsmæssig anvendelse af den pågæl-
dende geologiske struktur.
15. I 24 g, stk. 2, ændres ”meddelt i medfør af
§§ 5 eller 23” til: ”, jf. stk. 1. ”
§ 26. ---
Stk. 2-4. --- 16. Efter § 26, stk. 4, indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om indhentning og indsendel-
se af oplysninger.«
§ 28. ---
31
Stk. 2. Arbejder i forbindelse med udførelse eller
ændring af boringer på havområdet med henblik
på efterforskning og indvinding af kulbrinter i
medfør af tilladelser udstedt efter § 5 er ikke om-
fattet af stk. 1, jf. dog stk. 3.
17. I § 28, stk. 2 og 3, ændres ”med henblik på
efterforskning og indvinding af kulbrinter i med-
før af tilladelser udstedt efter § 5” til: ”omfattet af
tilladelser til efterforskning og indvinding af rå-
stoffer, herunder kulbrinter,”.
Stk. 3. Arbejder i forbindelse med udførelse eller
ændring af boringer på havområdet med henblik
på efterforskning og indvinding af kulbrinter i
medfør af tilladelser udstedt efter § 5 må kun
iværksættes, såfremt energi-, forsynings- og kli-
maministerens godkendelse af ressourcemæssige
forhold vedrørende udstyr, program og udførelses-
måde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4. ---
§ 29 a. En deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17
eller 23, som helt eller delvis overdrager tilladel-
sen, er subsidiært økonomisk ansvarlig over for de
øvrige deltagere med andel i tilladelsen for så vidt
angår udgifter til afvikling af anlæg, herunder af-
vikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som
eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Den
overdragende deltager er subsidiært økonomisk
ansvarlig overfor staten, hvis de udgifter, der er
nævnt i første punktum, ikke dækkes af en anden
deltager i tilladelsen.
18. I § 29 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »En deltager i
en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, som helt eller
delvis overdrager tilladelsen« til: »Den, der helt
eller delvist, direkte eller indirekte, overdrager en
tilladelse til efterforskning og indvinding af råstof-
fer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etablering
og drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til
lagring eller andre formål end indvinding«.
19. I § 29 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Den overdra-
gende deltager« til: »Overdrager efter 1. pkt.«.
Stk. 2. En overdragende deltager er ligeledes
subsidiært økonomisk ansvarlig over for staten for
de i stk. 1 omhandlede udgifter, såfremt staten har
måttet påtage sig afvikling for rettighedshaverens
regning.
20. I § 29 a, stk. 2, ændres »En overdragende
deltager« til: »Overdrager«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Den overdragende deltagers økonomiske
ansvar gælder, uanset om andelen eller dele heraf
senere overdrages, dog således at krav først rettes
mod den deltager, som senest overdrog andelen.
21. I § 29 a, stk. 4, ændres »Den overdragende
deltagers« til: »Overdragers«.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse
efter § 29 af en overdragelse af en tilladelse efter
§§ 5, 17 eller 23 eller en andel af en sådan, at den
overdragende deltager har afgivet en erklæring om
subsidiært ansvar, jf. stk. 1-4, over for de deltage-
22. I § 29 a, stk. 5, ændres ”overdragelse af en
tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller en andel af
en sådan” til: ”hel eller delvis overdragelse af en
tilladelse til efterforskning og indvinding af råstof-
fer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etablering
32
re, som til enhver tid udgør rettighedshaveren til
tilladelsen, og over for staten.
Stk. 6. ---
og drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til
lagring eller andre formål end indvinding”.
23. I § 29 a, stk. 5, ændres »den overdragende
deltager« til: »overdrager«.
24. Efter § 29 a, stk. 6, indsættes som stk. 7:
»Stk.7. I forbindelse med tilladelse til overdra-
gelse efter § 29, stk. 1, kan energi-, forsynings- og
klimaministeren i særlige tilfælde undtage fra kra-
vet om subsidiært økonomisk ansvar i henhold til
§ 29 a, stk. 1 og 2.«
§ 32 a. Ansøgning om tilladelse eller godkendel-
se efter §§ 10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en
plan for afvikling af samtlige anlæg og installatio-
ner m.v. omfattet af ansøgningen og alle eventuelt
tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i
forbindelse med den tilladelse efter §§ 5, 17 eller
23, som ansøgningen vedrører.
25. I § 32 a, stk. 1, ændres ”efter §§ 5, 17 eller
23” til: ”omfattet af denne lov”.
Stk. 2-7. ---
§ 38. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
straffes den:
1) som udøver virksomhed som nævnt i § 1, stk.
2, og § 17 uden tilladelse fra økonomi- og er-
hvervsministeren,
26. I § 38, stk. 1, nr. 1, ændres »og § 17« til: »el-
ler § 17«.
2) som overtræder § 26, stk. 1, eller undlader at
indsende prøver og andre oplysninger efter § 34
27. I § 38, stk. 1, nr. 2, ændres »og« til: »eller«.
3) som tilsidesætter påbud meddelt i henhold til
loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven el-
ler
4) som ikke inden for den frist for aftaleindgåel-
se, som ministeren har fastsat, eller senest
samtidig med meddelelse om ikke at ville indgå
aftale om at udnytte kapaciteter i anlæg og instal-
lationer til tredjepartsadgang sletter eller tilbagele-
verer fortrolige oplysninger, der videregives i
medfør af §§ 10 eller 17.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
28. Som Bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
33