Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE7937

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l181/20181_l181_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)
    Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om ferie og lov om
    forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
    (Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af
    modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse og
    udbetaling fra fonden ved dødsfald m.v.)
    (Lovforslag nr. L 181)
    Formålet med lovforslaget er at tilrette og præcisere lov
    om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgode-
    havende feriemidler for at opnå det tilsigtede resultat om et
    mere moderne, fleksibelt og robust feriesystem, som forud-
    sat i Ferielovsudvalgets betænkning og den politiske aftale
    om, at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny fe-
    rieordning med samtidighedsferie, samt at understøtte en
    smidig og effektiv administration af reglerne.
    Forslaget indeholder følgende hovedpunkter:
    ‒ Optjent feriebetaling i overgangsåret fra den 1. septem-
    ber 2019 til den 31. august 2020 kan udbetales til dødboet
    efter en lønmodtager i stedet for, at beløbet skal behandles
    efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
    feriemidler og derfor først vil kunne udbetales tidligst den 1.
    oktober 2021.
    ‒ Det maksimale antal af optjente feriedage som betin-
    gelse for at kunne gøre brug af fondsferiedage, samt antallet
    af fondsferiedage, som kan udbetales, præciseres i overens-
    stemmelse med hvad ferieudvalget har forudsat.
    ‒ FerieKonto træffer afgørelse i sager om den eksisteren-
    de ferielov efter den nye ferielovs ikrafttræden den 1. sep-
    tember 2020.
    ‒ Tilskrivning af resultat i Lønmodtagernes Fond for Til-
    godehavende Feriemidler kan ske på andre tidspunkter end
    pr. 30. juni i året.
    ‒ I såvel den gældende ferielov som den nye ferielov
    fastsættes regler om forældelse af Arbejdsmarkedets Ferie-
    fonds og de private feriefondes krav på uhævet feriebeta-
    ling, som præciserer retstilstanden.
    ‒ Endelig indeholder forslaget ændringer af mere teknisk
    karakter, der skal sikre en smidig og effektiv administration.
    Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller admini-
    strative konsekvenser for hverken det offentlige, private ar-
    bejdsgivere eller borgere.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 181 Folketinget 2018-19
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/17412
    BE007937