Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love
(Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
1. § 21 a affattes således:
Ȥ 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den
sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en
læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr.
743 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 1526 af 18. december 2018
og senest ved § 2 i lov nr. 1527 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 69 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foreta-
get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el-
ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan
dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af,
om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressource-
forløb.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
2. I § 69 k indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foreta-
get af en læge i form af operation eller lægeordineret medi-
cin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurde-
ring af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i job-
afklaringsforløb.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. § 110 a ophæves.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som senest
ændret ved § 9 i lov nr. 1701 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 2, ophæves.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 125
af 6. februar 2019 foretages følgende ændringer:
1. § 18 a affattes således:
Ȥ 18 a. Afviser en person at modtage behandling foreta-
get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el-
ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan
det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens
ret til førtidspension.«
2. I § 43 a, stk. 2, ændres »§§ 43 b og 43 c« til: »§ 43 b«.
3. § 43 b affattes således:
Ȥ 43 b. Afviser en pensionist at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medi-
cin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om
personen fortsat har ret til førtidspension.«
4. § 43 c ophæves.
Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/00429
BE007933
§ 5
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 125 af 6. februar 2019 foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 3, indsættes efter »forbedre erhvervsevnen væ-
sentligt«: », jf. dog stk. 4«.
2. I § 54 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Afviser en person at modtage behandling foreta-
get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el-
ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan
det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan
ske ændring af pensionen.«
§ 6
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
senest ændret ved § 4 i lov nr. 1526 af 18. december 2018
og § 1 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages
følgende ændring:
1. § 70 a, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foreta-
get af en læge i form af operation, lægeordineret medicin el-
ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan
dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om
visitation til fleksjob.«
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
2.1.1. De to forsøgsordninger om ret til at afvise lægebehandling
2.1.2. Gældende ret om sygedagpenge
2.1.3. Gældende ret om retssikkerhedslovens § 11 m.v.
2.1.4. Gældende ret om ressourceforløbsydelse
2.1.5. Gældende ret om førtidspension
2.1.6. Gældende ret om fleksjob
2.1.7. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-
gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-
pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt
en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni
2014, blev der blandt andet indført en toårig forsøgsordning,
hvor borgere kan afvise at tage imod lægebehandling, uden
at det kan få betydning for retten til sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om
der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtids-
pension. Forsøgsordningen er senere blevet forlænget til den
30. juni 2019.
Formålet med dette lovforslag er at gøre forsøgsordningen
– hvorefter en borger har ret til at afvise lægebehandling
uden ydelsesmæssige konsekvenser – permanent fra den 1.
juli 2019.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser
2.1.1. De to forsøgsordninger om ret til at afvise
lægebehandling
Intentionen med den eksisterende forsøgsordning – hvor-
efter en borger har ret til at afvise lægebehandling uden
ydelsesmæssige konsekvenser – er at sikre, at borgere ikke
skal føle sig tvunget til at tage imod behandling, som de er
utrygge ved, samtidig med at det i sådanne tilfælde kan bli-
ve afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder.
En evaluering af den første forsøgsordning – der blev ind-
ført med sygedagpengereformen – viste, at ordningen blev
anvendt i et begrænset omfang. Det samlede antal sager på
landsplan blev estimeret til at udgøre 150-200 sager i perio-
den fra den 1. juli 2014 til den 1. november 2015.
I den første toårige forsøgsordning havde den enkelte bor-
ger ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden det fik
betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbs-
ydelse eller for kommunens vurdering af, om der var grund-
lag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension, så
længe borgeren medvirkede til, at kommunen kunne indhen-
te en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kunne anbefales
anden behandling.
Hvis borgeren afviste at tage imod lægebehandling, skulle
sagen forelægges regionens kliniske funktion til en vurde-
ring af, om der kunne anbefales en anden behandlingsmulig-
hed end den, som borgeren var blevet tilbudt. Ønskede bor-
geren ikke at deltage i den anden lægebehandling, som re-
gionens kliniske funktion anbefalede, fik det ikke betydning
for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget
fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Ved lov nr. 625 af 8. juni 2016 blev den toårige forsøgs-
ordning justeret og forlænget i en treårig forsøgsperiode (fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019), idet en treårig
forlængelse skulle give mulighed for at afprøve den justere-
de model i praksis samt medvirke til at fastslå, om den be-
grænsede anvendelse af den første forsøgsordning var ud-
tryk for et stabilt niveau forud for en eventuel beslutning om
at gøre ordningen permanent.
Den nuværende treårige forsøgsordning blev justeret såle-
des, at kommunen ikke længere skulle indhente en vurde-
ring fra regionens kliniske funktion om, hvorvidt en anden
behandling kunne anbefales. I den nuværende forsøgsord-
ning er det alene sundhedskoordinatoren fra regionens klini-
3
ske funktion, der skal komme med en udtalelse om, hvorvidt
der kan anbefales en anden behandling.
Hvis der kan anbefales en anden behandling, men borge-
ren heller ikke ønsker denne, kan borgeren fortsat afvise læ-
gebehandling, uden det får betydning for borgerens ret til
ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt
førtidspension.
Den justerede treårige forsøgsordning udløber den 30. juni
2019.
I 2018 er der foretaget en høring i 13 af landets kommuner
samt regionernes kliniske funktioner. Høringen viser, at og-
så den nuværende ordning anvendes i et begrænset omfang,
og at anvendelsen af ordningen ikke synes at være steget,
siden den første forsøgsordning blev indført. Høringen viser
endvidere, at kommunernes praksis for at inddrage en sund-
hedskoordinator varierer. Nogle kommuner inddrager en
sundhedskoordinator i alle eller de fleste sager, hvor en bor-
ger afviser lægebehandling, mens andre kun i mindre om-
fang inddrager en sundhedskoordinator. Høringen viser, at
den type behandling, borgeren typisk afviser, er medicinsk
behandling mod psykiske lidelser, rygoperationer og smerte-
stillende medicinsk behandling. Høringen viser desuden, at
sundhedskoordinatoren i et begrænset omfang kan pege på
en alternativ behandling.
Forligspartierne bag sygedagpengereformen har derfor af-
talt, at ordningen skal gøres permanent, men at den skal ju-
steres således, at kommunen efter den 30. juni 2019 ikke
skal inddrage sundhedskoordinatoren, hvis den sygemeldte
afviser at modtage lægebehandling.
2.1.2. Gældende ret om sygedagpenge
Efter § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge bortfalder
retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod læ-
gens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller
modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller
mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i
hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.
Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rime-
lig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil-
standen og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfa-
ring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og
førlighed. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den
ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver for-
stand, f.eks. behandling ved fysioterapeut.
Med reformen af sygedagpengesystemet, som udmøntet
ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der pr. 1. juli 2014
bl.a. indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kunne
afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kunne få be-
tydning for retten til sygedagpenge.
I den treårige forsøgsperiode indhenter kommunen – hvis
den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling – en ud-
talelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt anden be-
handling kan anbefales. Har kommunen indhentet en udta-
lelse, kan det efter gældende regler ikke tillægges betydning
for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte
har afvist at modtage lægebehandling.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering
af, om der findes en anden behandlingsmulighed.
I modsætning til § 21, stk. 1, nr. 2, omfatter forsøgsord-
ningen alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige
behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operationer
og behandling med lægeordineret medicin. Forsøget omfat-
ter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller be-
handling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der
har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bi-
drage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøgsord-
ningen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da
disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i
snæver forstand.
Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage
tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at
medvirke til, at kommunen indhenter en udtalelse fra en
sundhedskoordinator, vil dette kunne få betydning for retten
til sygedagpenge.
Den treårige forsøgsordning skal sikre, at borgeren ikke
føler sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder la-
de sig operere eller modtage medicinsk behandling, som
borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskus-
prolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-be-
handling (elektrochokbehandling).
Efter sygedagpengelovens § 27 kan sygedagpengeperio-
den forlænges udover revurderingstidspunktet, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt. Hvis en sygemeldt i forsøgsperio-
den afviser at tage imod lægebehandling, kan det få konse-
kvenser for retten til sygedagpenge i de tilfælde, hvor en af
forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27 – på
grund af afvisning af lægebehandling – ikke er opfyldt.
Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring
af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter sygedag-
pengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, og sygedagpengeperioden ik-
ke kan forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uan-
set årsagen til, at afklaringen ikke kan ske og derfor også,
hvis det er fordi, den sygemeldte ikke ønsker lægelig be-
handling. Tilsvarende kan sygedagpengeperioden ikke for-
længes efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at
den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at
kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger,
hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling, eller
den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage er-
hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Hvis det
vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke op-
fylder betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlæn-
get, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb,
såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 24, stk. 2.
4
2.1.3. Gældende ret om retssikkerhedslovens § 11 m.v.
Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, følger det, at myndigheden
kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at la-
de sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observa-
tion og behandling som led i sagsbehandlingen.
Helbredsmæssige forhold har betydning for en række af
de sociale ydelser, f.eks. sygedagpenge, førtidspension og
fleksjob. For eksempel kan kommunalbestyrelsen efter pen-
sionslovgivningen som udgangspunkt ikke tilkende førtids-
pension, før det er dokumenteret, at den pågældendes ar-
bejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourcefor-
løb, eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige
foranstaltninger eller andre foranstaltninger, herunder delta-
gelse i lægeligt anbefalet behandling. Hvis en borger afviser
at tage imod den lægebehandling, som lægen anbefaler, kan
det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension.
Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed
kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller
arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen
væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.
Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse
er i disse tilfælde således afgørende for, om hjælpen kan gi-
ves til borgeren og i givet fald omfanget af hjælpen, idet der
i disse sager skal indhentes oplysninger fra borgerens læge,
inden sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Øvri-
ge lægelige oplysninger og vurderinger skal altid indhentes
via klinisk funktion i regionen.
Efter § 11 b i retssikkerhedsloven følger det, at hvis bor-
geren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke
giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysnin-
ger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om
hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger
kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.
Hvis en borger i en konkret sag ikke ønsker at medvirke,
f.eks. ikke vil tillade, at der indhentes fortrolige oplysninger
fra andre myndigheder efter § 11 a, stk. 1, eller nægter at la-
de sig undersøge af en læge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, er ud-
gangspunktet, at borgerens ønsker skal respekteres.
Dette gælder også, selv om myndigheden skønner, at det
vil kunne være til borgerens fordel, at myndigheden får de
ønskede oplysninger. En myndighed må således ikke – hel-
ler ikke i ansøgningssager – af egen drift forsøge at skaffe
nødvendige fortrolige oplysninger, medmindre oplysninger-
ne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a eller § 11 c.
Når borgerens ønske skal respekteres, skal myndigheden gø-
re borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens den man-
glende medvirken kan få. Konsekvensen er, at sagen må af-
gøres på det grundlag, som foreligger, det vil sige ud fra de
oplysninger, som nu er i sagen. Dette princip kaldes princip-
pet om den processuelle skadevirkning og er lovfæstet i § 11
b.
Det er en forudsætning for, at myndigheden kan tillægge
borgerens manglende medvirken betydning, at de manglen-
de oplysninger er relevante i forhold til den hjælp, som der
skal træffes afgørelse om.
Konsekvenserne af manglende medvirken vil afhænge af,
hvilke oplysninger som mangler, og hvilken form for hjælp
der er tale om. Drejer det sig f.eks. om oplysninger om øko-
nomiske forhold, som er afgørende for, om hjælpen kan be-
vilges, kan resultatet være et afslag. Konsekvensen kan også
være, at hjælpen tildeles med et mindre beløb end det, der er
søgt om.
2.1.4. Gældende ret om ressourceforløbsydelse
Det følger af §§ 69 e og 69 p i lov om aktiv socialpolitik,
at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser
eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke
medvirker i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet,
som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe af-
gørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
Efter §§ 69 e og 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan
kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen
til en person i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb op-
hører, hvis personen uden rimelig grund gentagne gange af-
viser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke med-
virker i jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet.
Den toårige forsøgsperiode fra 2014 blev videreført i den
gældende bestemmelse i § 110 a i lov om aktiv socialpolitik,
hvorefter jobcenteret i en treårig forsøgsperiode fra den 1.
juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal indhente udtalel-
se fra en sundhedskoordinator, hvis en person i forbindelse
med en afgørelse om ressourceforløbsydelse afviser at mod-
tage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerheds-
loven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. §
15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v.
Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan job-
centeret i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge det betyd-
ning for en afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse.
Endvidere kan det, når jobcenteret har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren, ikke tillægges betydning
for jobcenterets afgørelse om ressourceforløbsydelse, at per-
sonen afviser at modtage lægebehandling, herunder den læ-
gebehandling, som sundhedskoordinatoren måtte have anbe-
falet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 110 a.
Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse
fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse
om, at personen ikke opfylder betingelserne for ressource-
forløbsydelse. Det fremgår af den gældende bestemmelse i §
110 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om de to forsøgsord-
ninger om ret til at afvise lægebehandling og afsnit 2.1.3.
om retssikkerhedsloven.
2.1.5. Gældende ret om førtidspension
Det følger af reglerne i § 18, stk. 1, i lov om social pen-
sion, at en sag overgår til behandling efter reglerne om før-
5
tidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af
særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes ar-
bejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante job-
afklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revali-
derings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at
hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings-
mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be-
handling, kan det få betydning for, om der kan tilkendes før-
tidspension.
Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige
udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl-
der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets-
stillingen, at der indhentes en udtalelse fra en sundhedskoor-
dinator om, hvorvidt anden behandling kan anbefales, og at
borgere kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillæg-
ges betydning ved behandlingen af deres sag om førtidspen-
sion.
Det følger således af § 18 a, stk. 1, i lov om social pen-
sion, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis en
person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den
pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.
Det følger videre af § 18 a, stk. 2, i lov om social pension,
at hvis kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be-
tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,
at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her-
under den lægebehandling som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
For så vidt angår frakendelse af førtidspension, er det lo-
vens almindelige udgangspunkt, at hvis en borger afviser at
tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger,
herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning
for, om der kan ske frakendelse af førtidspension.
Dette følger af § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvor
det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensioni-
sten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. ka-
pitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må
antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsent-
ligt.
Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige
udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl-
der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets-
stillingen, at der indhentes en udtalelse fra en sundhedskoor-
dinator om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,
men at førtidspensionister kan afvise lægebehandling, uden
at det kan tillægges betydning ved vurderingen af deres fort-
satte ret til førtidspension. Dette følger af § 43 b, stk. 1, i lov
om social pension, sammenholdt med § 43 b, stk. 2.
Af § 43 b, stk. 1, fremgår det, at i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter kom-
munalbestyrelsen, hvis en pensionist afviser at modtage læ-
gebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må
antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden
behandling kan anbefales.
Det følger videre af § 43 b, stk. 2, at har kommunalbesty-
relsen indhentet en udtalelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgspe-
rioden ikke tillægges betydning for pensionistens ret til før-
tidspension, at den pågældende afviser at modtage lægebe-
handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af sundhedskoordinatoren.
For personer, der er tilkendt førtidspension efter gammel
ordning (før 2003), er det reglerne i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
der finder anvendelse. Der kan ikke længere ske tilkendelse
efter denne lov, og frakendelse kan kun ske, såfremt pensio-
nisten selv ønsker det.
Det følger af reglerne i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom-
munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af før-
tidspension, jf. hertil § 54, stk. 1, nr. 2. Der kan således fort-
sat behandles ansøgninger om forhøjelse af den tilkendte
pension efter denne lov.
Det følger af § 54, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at førtidspensionen ikke
kan forhøjes i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til
de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, optræning
eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at
kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.
Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at
hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings-
mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be-
handling, kan det få betydning for, om der kan ske forhøjel-
se af førtidspensionen.
2.1.6. Gældende ret om fleksjob
Efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan en
person først blive visiteret til fleksjob, når der er dokumen-
tation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i
forhold til ethvert erhverv. Fleksjob kan først tilbydes, når
alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på ompla-
cering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe el-
ler fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
Helbredsmæssige forhold har betydning for tilkendelse af
en række sociale ydelser, herunder fleksjob. Behandling kan
også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at be-
handlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne
medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejds-
evnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen
væsentlig risiko for personens liv og førlighed.
Da det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at
en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kunne
der efter reglerne før den 1. juli 2014 stilles krav om, at en
6
person forud for visitation til fleksjob skulle lade sig under-
søge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret
kunne vurdere, om personen opfyldte betingelserne for visi-
tation til fleksjob.
Med reformen af sygedagpengesystemet, som udmøntet
ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der pr. 1. juli 2014
bl.a. indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kunne
afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kunne få be-
tydning for kommunens vurdering af, om der er grundlag for
at bevilge fleksjob.
Den toårige forsøgsperiode fra 2014 blev videreført i den
gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvorefter jobcenteret i en treårig for-
søgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019
skal indhente udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis en
person i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleks-
job afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2,
i retssikkerhedsloven om, hvorvidt en anden behandling kan
anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan job-
centeret i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge det betyd-
ning for en afgørelse om visitation til fleksjob.
Endvidere kan det, når jobcenteret har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren, ikke tillægges betydning
for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at
modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,
som sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet. Det frem-
går af den gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 3.
Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse
fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse
om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til
fleksjob. Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 70 a,
stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om de to forsøgsord-
ninger om ret til at afvise lægebehandling og til afsnit 2.1.3.
om retssikkerhedslovens § 11 m.v.
2.1.7. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktio-
ner har vist, at den treårige forsøgsordning anvendes i et be-
grænset omfang. Kommunerne og de kliniske funktioner pe-
ger på, at det varierer efter den behandlingstype, der afvises,
om der kan peges på anden behandling.
Det foreslås derfor, at ordningen gøres permanent men ju-
steres, så en borger vil opretholde retten, til at afvise læge-
behandling som i forsøgsordningen, men uden sagen skal
forelægges en sundhedskoordinator. Manglende deltagelse i
lægebehandling vil således ikke kunne føre til, at kommu-
nen stopper sygedagpenge eller afviser ikke at bevilge fleks-
job ligesom manglende deltagelse i lægebehandling ikke vil
kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om en person
skal tilkendes eller frakendes førtidspension.
Formålet med at gøre ordningen permanent er at sikre, at
borgere ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-
handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk
behandling, som borgeren ikke er tryg ved.
Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter,
som i det nuværende forsøg, alene lægebehandling i snæver
forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge i
form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebe-
handling af tilsvarende indgribende karakter. Forslaget om-
fatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller
behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge,
der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal
bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget
ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse be-
handlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver
forstand.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget skønnes alene at indebære offentlige udgifter for
personer på sygedagpenge. Det beror på, at det typisk vil
dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visitation til
fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor borgeren ty-
pisk vil være sygedagpengemodtager.
På baggrund af en høring foretaget i 13 kommuner af Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skønnes antallet
af sager til ca. 150 sager årligt på landsplan. Det skønnes, at
forslaget vil betyde, at der i gennemsnit udbetales 3 ugers
sygedagpenge til personer, der er berørt af forslaget.
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for
det offentlige (før skat og tilbageløb) på 0,8 mio. kr. i 2019
og 1,5 mio. kr. i 2020 og frem. Heraf vil staten samlet set
have merudgifter på 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. årligt
i 2020 og frem, og kommunerne vil samlet set have merud-
gifter på 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,9 mio. kr. i 2020 og frem.
Merudgifterne vedrører ydelser til sygedagpenge.
De samlede økonomiske konsekvenser fremgår af tabellen
nedenfor.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022 2023
Stat 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6
Sygedagpenge 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6
Kommune 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9
Udgifter til sygedagpenge (øvrige indkomstoverførs-
ler)
0,5 0,9 0,9 0,9 0,9
7
I alt (før skat og tilbageløb) 0,8 1,5 1,5 1,5 1,5
I alt (efter skat og tilbageløb) 0,4 0,7 0,7 0,7 0,7
Der er foretaget afrundinger
Lovforslaget finansieres via den permanente satspulje på §
17.59.21.10 Udvikling af den sociale indsats på det rumme-
lige arbejdsmarked. Puljen er satspuljefinansieret og Be-
skæftigelses-ministeriet har fået satspuljekredsens opbak-
ning til finansieringen af lovforslaget via puljen med 0,4
mio. kr. i 2019 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal for-
handles med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekven-
ser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar
2019 til den 13. februar 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension,
BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Busi-
ness Danmark, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Da-
tatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,
DUKH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen
af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-
handlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg
Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gart-
neri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kom-
mune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsfor-
eningen for førtidspensionister, LEV, Lægeforeningen,
Odense Kommune, Odsherred Kommune, Pension Dan-
mark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rødovre Kom-
mune SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling
Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Vi-
borg Kommune og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
2019: 0,3 mio. kr.
2020: 0,6 mio. kr.
2021: 0,6 mio. kr.
2022: 0,6 mio. kr.
2023: 0,6 mio. kr.
Kommuner:
2019: 0,5 mio. kr.
2020: 0,9 mio. kr.
2021: 0,9 mio. kr.
2022: 0,9 mio. kr.
2023: 0,9 mio. kr.
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
8
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sy-
gedagpenge, bortfalder retten til sygedagpenge, så længe
den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at modtage
nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a. Bestemmelsen
omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling
ikke er lægebehandling i snæver forstand, f.eks. behandling
ved fysioterapeut.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
retten til sygedagpenge.
Efter de gældende regler i § 21 a, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, indhenter kommunen – i en treårig forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 – en udtalelse
fra en sundhedskoordinator, hvis en sygemeldt afviser at
modtage lægebehandling.
Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-
behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke
genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio-
terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or-
dineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage
og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter ord-
ningen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da
disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i
snæver forstand.
Hvis den sygemeldte heller ikke ønsker at modtage den
lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får
det i forsøgsperioden ikke konsekvenser for den sygemeld-
tes ret til sygedagpenge.
Hvis den sygemeldte ikke ønsker, at der indhentes en ud-
talelse fra en sundhedskoordinator på baggrund af syge-
meldtes afvisning af lægebehandling, får dette betydning for
sygemeldtes ret til sygedagpenge. Kommunen træffer på
denne baggrund afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sy-
gedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at
modtage lægebehandling efter § 21, stk. 1, nr. 2.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering
af, om der findes en anden behandlingsmulighed.
Efter sygedagpengelovens § 27 kan sygedagpengeperio-
den forlænges udover revurderingstidspunktet, hvis den sy-
gemeldte opfylder mindst én af 7 forlængelsesregler, som
fremgår af § 27, stk. 1.
Hvis en sygemeldt i forsøgsperioden afviser at tage imod
lægebehandling, kan det få konsekvenser for retten til syge-
dagpenge i de tilfælde, hvor en af forlængelsesmulighederne
– på grund af afvisning af lægebehandling – ikke er opfyldt.
Hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes
arbejdsevne inden for 69 uger efter forlængelsesreglen i §
27, stk. 1, nr. 2, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges
efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at
afklaringen ikke kan ske og derfor også, hvis det er fordi,
den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende
kan sygedagpengeperioden ikke forlænges efter forlængel-
sesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at
den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at
kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger,
hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling, eller
den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage er-
hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Hvis det
vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke op-
fylder betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlæn-
get, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb,
såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 24, stk. 2, i sy-
gedagpengeloven.
Efter den forslåede affattelse af § 21 a vil retten til syge-
dagpenge ikke bortfalde, hvis den sygemeldte afviser at
modtage behandling foretaget af en læge i form af operation
eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsva-
rende indgribende karakter.
Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig
tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig
operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren
ikke er tryg ved.
Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning
permanent, men justeres dog, således at det ikke længere er
et krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundheds-
koordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren kan an-
befale en anden behandling. Borgeren vil derfor få ret til at
9
afvise lægebehandling, uden at det vil få ydelsesmæssige
konsekvenser.
Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning – ale-
ne omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil
derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret
medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka-
rakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand-
ling).
Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ-
ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi-
dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling
hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som
lægebehandling i snæver forstand.
Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i
sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. sygedag-
pengelovens § 21 og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til,
at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for
den første opfølgning, hvis kommunen beder om dette, jf. §
11 b i sygedagpengeloven. Manglende medvirken til udar-
bejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til
sygedagpengelovens § 21.
Hvis en sygemeldt afviser at tage imod lægebehandling,
kan det fortsat få konsekvenser for retten til sygedagpenge i
de tilfælde, hvor en af forlængelsesmulighederne i sygedag-
pengelovens § 27 – på grund af afvisning af lægebehandling
– ikke er opfyldt.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker-
hedsloven, kan en person miste retten til ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis
personen ikke medvirker til at lade sig undersøge hos en læ-
ge eller at blive indlagt til observation og behandling som
led i sagsbehandlingen.
Det følger af den gældende regel i § 11 b i retssikkerheds-
loven, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1
og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan ind-
hente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden be-
handle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, med-
mindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a,
stk. 2, og § 11 c.
Det følger af § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, at hvis
personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller
udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvir-
ker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringspla-
nen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsy-
delsen ophører.
Efter de gældende regler i § 110 a, indhenter kommunen –
i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 – en udtalelse fra en sundhedskoordinator,
hvis en person afviser at modtage lægebehandling.
Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-
behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke
genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio-
terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or-
dineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage
og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsla-
get ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse
behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæ-
ver forstand.
Hvis personen heller ikke ønsker at modtage den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det i
forsøgsperioden ikke konsekvenser for personens ret til res-
sourceforløbsydelse.
Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse
fra en sundhedskoordinator på baggrund af personens afvis-
ning af lægebehandling, får dette betydning for personens
ret til ressourceforløbsydelse. Kommunen træffer på denne
baggrund afgørelse om, at personens ret til ressourceforløbs-
ydelse bortfalder, så længe personen afviser at modtage læ-
gebehandling efter § 110 a.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering
af, om der findes en anden behandlingsmulighed.
Hvis en person i forsøgsperioden, som løber til og med
den 30. juni 2019, afviser at tage imod lægebehandling, kan
det få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse,
hvis det på denne baggrund ikke kan fastslås, om personen
opfylder betingelserne for ressourceforløb.
Det foreslås, at der i § 69 indsættes et nyt stk. 2 om, at af-
viser en person at modtage behandling foretaget af en læge i
form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebe-
handling af tilsvarende indgribende karakter, vil dette ikke
kunne tillægges betydning for kommunens vurdering af, om
personen vil have ret til ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb.
Med bestemmelsen i stk. 2, vil der ske en fravigelse af
retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke vil skulle
føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder la-
de sig operere eller modtage medicinsk behandling, som
borgeren ikke er tryg ved.
Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning
permanent, men justeres, så det ikke længere vil være et
krav, at kommunen vil skulle indhente en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren vil
kunne anbefale en anden behandling. Borgeren får derfor ret
til at afvise lægebehandling, uden det vil få ydelsesmæssige
konsekvenser.
10
Forslaget vil således – som i den nuværende forsøgsord-
ning – alene omfatte lægebehandling i snæver forstand. For-
slaget vil derfor omfatte operationer og behandling med læ-
geordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende ind-
gribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektro-
chokbehandling).
Forslaget vil eksempelvis ikke skulle omfatte genoptræ-
ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det vil være er en læge, der har anbefalet behand-
lingen, idet borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen
helbredelse. Endvidere vil forslaget ikke skulle omfatte sam-
taleforløb og behandling hos psykolog, da disse behand-
lingstyper ikke vil kunne betragtes som lægebehandling i
snæver forstand.
Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i
sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk.
1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.
Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til,
at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for
opfølgning, hvis kommunen beder om dette.
Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, vil
det fortsat kunne få konsekvenser for retten til ressourcefor-
løbsydelse, hvis det på denne baggrund ikke vil kunne fasts-
lås, om personen opfylder betingelserne for ressourceforløb.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker-
hedsloven, kan en person miste retten til ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis
personen ikke medvirker til at lade sig undersøge hos en læ-
ge eller blive indlagt til observation og behandling som led i
sagsbehandlingen.
Det følger af den gældende regel i § 11 b i retssikkerheds-
loven, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1
og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan ind-
hente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden be-
handle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, med-
mindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a,
stk. 2, og § 11 c.
Det følger endvidere af § 69 p i lov om aktiv socialpolitik,
at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser
eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader
at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabi-
literingsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at res-
sourceforløbsydelsen ophører.
Efter de gældende regler i § 110 a, indhenter kommunen –
i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 – en udtalelse fra en sundhedskoordinator,
hvis en person afviser at modtage lægebehandling.
Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-
behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke
genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio-
terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or-
dineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage
og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsla-
get ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse
behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæ-
ver forstand.
Hvis personen heller ikke ønsker at modtage den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det i
forsøgsperioden ikke konsekvenser for personens ret til res-
sourceforløbsydelse.
Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse
fra en sundhedskoordinator på baggrund af personens afvis-
ning af lægebehandling, får dette betydning for personens
ret til ressourceforløbsydelse. Kommunen træffer på denne
baggrund afgørelse om, at personens ret til ressourceforløbs-
ydelse bortfalder, så længe personen afviser at modtage læ-
gebehandling efter § 110 a.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Borgeren har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering
af, om der findes en anden behandlingsmulighed.
Hvis en person i forsøgsperioden, som løber til og med
den 30. juni 2019, afviser at tage imod lægebehandling, kan
det få konsekvenser for retten til ressourceforløbsydelse,
hvis det på denne baggrund ikke kan fastslås, om personen
opfylder betingelserne for jobafklaringsforløb.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at der i § 69 k ind-
sættes et nyt stk. 2 om, at afviser en person at modtage be-
handling foretaget af en læge i form af operation eller læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende ind-
gribende karakter vil dette ikke kunne tillægges betydning
for kommunens vurdering af, om personen vil have ret til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Med bestemmelsen i stk. 2, vil der ske en fravigelse af
retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke vil skulle
føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder la-
de sig operere eller modtage medicinsk behandling, som
borgeren ikke er tryg ved.
Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning
permanent, men justeres, så det ikke længere vil være et
krav, at kommunen vil skulle indhente en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren vil
kunne anbefale en anden behandling. Borgeren vil derfor få
ret til at afvise lægebehandling, uden det vil få ydelsesmæs-
sige konsekvenser.
Forslaget vil således – som i den nuværende forsøgsord-
ning – alene omfatte lægebehandling i snæver forstand. For-
slaget vil derfor omfatte operationer og behandling med læ-
geordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende ind-
gribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektro-
chokbehandling).
Forslaget vil eksempelvis ikke omfatte genoptræning efter
operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at
det vil være en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
11
borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse.
Endvidere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og be-
handling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke vil
kunne betragtes som lægebehandling i snæver forstand.
Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i
sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk.
1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.
Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til,
at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for
opfølgning, hvis kommunen beder om dette.
Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, vil
det fortsat kunne få konsekvenser for retten til ressourcefor-
løbsydelse hvis det på denne baggrund ikke vil kunne fasts-
lås, om personen opfylder betingelserne for jobafklarings-
forløb.
Til nr. 3
Det følger af reglerne i § 110 a, at kommunen i en for-
søgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019
indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15,
stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v. af, om en anden behandling kan anbe-
fales.
Som følge af at forsøgsperioden udløber den 30. juni
2019, foreslås det, at bestemmelsen i § 110 a ophæves.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af reglerne i § 15, stk. 2, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kom-
munen i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den 30. ju-
ni 2019 indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren
om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager ef-
ter § 21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv so-
cialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som følge af at forsøgsordningen gøres permanent, men
justeres, så det ikke længere er et krav, at kommunen ind-
henter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt
sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling,
foreslås det, at bestemmelsen i § 15, stk. 2, ophæves.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.7. i de al-
mindelige bemærkninger om ministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af reglerne i lov om social pension § 18, stk. 1,
at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtids-
pension, når det er dokumenteret eller det på grund af særli-
ge forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne
ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklarings-
forløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, be-
handlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at
hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings-
mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be-
handling, kan det få betydning for, om der kan tilkendes før-
tidspension. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som
led i at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan
stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig læ-
gebehandling.
Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige
udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl-
der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets-
stillingen at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt anden behandling kan anbefales, og at
borgere kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillæg-
ges betydning ved behandlingen af deres sag om førtidspen-
sion.
Det følger således af § 18 a, stk. 1, i lov om social pen-
sion, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis en
person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den
pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.
Det følger videre af § 18 a, stk. 2, i lov om social pension,
at hvis kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be-
tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,
at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her-
under den lægebehandling som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.5.
Det foreslås, at nyaffatte § 18 a, således at det fremover
fremgår, at afviser en person at modtage behandling foreta-
get af en læge i form af operation eller lægeordineret medi-
cin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, kan det ikke tillæg-
ges betydning ved vurderingen af personens ret til førtids-
pension.
Forslaget vil indebære, at der indføres en permanent ord-
ning, som viderefører den del af forsøgsordningen som ve-
drører borgerens mulighed for at afvise lægebehandling i
sager om tilkendelse af førtidspension. Forslaget vil dog in-
debære, at ordningen justeres, således at det gældende krav
om, at der skal indhentes en udtalelse fra sundhedskoordina-
tor, bortfalder.
Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning – ale-
ne omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil
derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret
medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka-
rakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand-
ling).
Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ-
ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
12
borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi-
dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling
hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som
lægebehandling i snæver forstand.
Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ-
gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at
deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be-
handlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt
førtidspension.
Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an-
går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al-
mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som
led i at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan
stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig læ-
gebehandling.
Til nr. 2
Det foreslås, at en henvisning i § 43, stk. 2, til §§ 43 b og
43 c ændres til kun at henvise til § 43 b. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 4, nr. 4, som
ophæver § 43 c.
Til nr. 3
Der følger af § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtids-
pensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke med-
virker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere
varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.
Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at
hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings-
mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be-
handling, kan det få betydning for, om der kan ske fraken-
delse af førtidspension.
Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige
udgangspunkt. Med den aktuelle forsøgsordning, som gæl-
der fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er rets-
stillingen at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi-
nation om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,
men at førtidspensionister kan afvise lægebehandling, uden
at det kan tillægges betydning ved vurderingen af deres fort-
satte ret til førtidspension. Dette følger af § 43 b, stk. 1, i lov
om social pension, sammenholdt med § 43 b, stk. 2.
Det foreslås, at nyaffatte § 43 b, således at det fremover
fremgår, at afviser en pensionist at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret
medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende ka-
rakter, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at
kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, kan det ikke
tillægges betydning ved vurderingen af, om personen fortsat
har ret til førtidspension.
Forslaget vil indebære, at der nu indføres en permanent
ordning, som viderefører den del af forsøgsordningen, som
vedrører borgerens mulighed for at afvise lægebehandling i
sager om frakendelse af førtidspension. Forslaget vil dog in-
debære, at ordningen justeres, således at det gældende krav,
om at der skal indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordi-
nator, bortfalder.
Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning – ale-
ne omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil
derfor omfatte operationer og behandling med lægeordineret
medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka-
rakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand-
ling).
Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ-
ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi-
dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling
hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som
lægebehandling i snæver forstand.
Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ-
gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at
deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be-
handlingen for ikke at miste deres førtidspension.
Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an-
går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al-
mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som
led i at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension
kan stille krav om, at pensionisten deltager i nødvendig læ-
gebehandling.
Til nr. 4
Det følger af reglerne i § 43 c, at en pensionist, der har få-
et behandlet en sag om førtidspension efter § 18 a, ikke efter
forsøgsperiodens udløb kan få førtidspensionen inddraget
efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholdene, der har ligget til
grund for tilkendelsen, er ændret.
§ 43 c blev indført for at sikre, at personer, der i forsøgs-
perioden måtte blive tilkendt førtidspension efter at have af-
slået lægebehandling, ikke efterfølgende mister deres forsør-
gelse efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvis de
fortsat siger nej til den lægebehandling, som de sagde nej til
ved tilkendelsen.
Bestemmelsen er således tiltænkt at regulere retsstillingen
efter forsøgsperiodens ophør. Som følge af, at der samtidig
med forsøgsordningens ophør indføres en ordning, hvor ret-
ten til at afvise lægebehandling i snæver forstand gøres
permanent, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at be-
stemmelsen i § 43 c, ophæves.
De almindelige regler for inddragelse af førtidspension vil
herefter finde anvendelse, også for så vidt angår sager, hvor
en førtidspensionist har afvist lægebehandling.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 54, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom-
13
munalbestyrelsen kan bestemme, at førtidspensionen ikke
kan forhøjes i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til
de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, optræning
eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at
kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.
Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at
hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings-
mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be-
handling, kan det få betydning for, om der kan ske forhøjel-
se af førtidspensionen.
Det foreslås, at der i § 54, stk. 3, indsættes en henvisning
til § 54, stk. 4, sidst i bestemmelsen. Den nye bestemmelse i
§ 54, stk. 4, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, udgør en modifika-
tion til § 54, stk. 3, og det er derfor relevant, at der i § 54,
stk. 3, henvises til § 54, stk. 4.
Til nr. 2
Det følger af reglerne i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kom-
munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af før-
tidspension, jf. hertil § 54, stk. 1, nr. 2. Der kan således fort-
sat behandles ansøgninger om forhøjelse af den tilkendte
pension efter denne lov.
Det følger af § 54, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan be-
stemme, at førtidspensionen ikke kan forhøjes i de tilfælde,
hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersø-
gelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, optræning eller andre foranstalt-
ninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre er-
hvervsevnen væsentligt.
Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at
hvis en borger afviser at tage imod relevante behandlings-
mæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet be-
handling, kan det få betydning for, om der kan ske ændring
af førtidspensionen.
Det foreslås, at det fremover følger af lovens § 54, stk. 4,
at afviser en person at modtage behandling foretaget af en
læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det
ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan ske
ændring af pensionen.
Forslaget vil – som i den nuværende forsøgsordning der
gælder for førtidspensionister på den nye ordning – alene
omfatte lægebehandling i snæver forstand. Forslaget vil der-
for omfatte operationer og behandling med lægeordineret
medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende ka-
rakter eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehand-
ling).
Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ-
ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvi-
dere vil forslaget ikke omfatte samtaleforløb og behandling
hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som
lægebehandling i snæver forstand.
Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ-
gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at
deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be-
handlingen som led i, at der behandles en sag om forhøjelse
af førtidspensionen.
Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an-
går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al-
mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som
led i at træffe afgørelse om førtidspension kan stille krav
om, at pensionisten deltager i nødvendig lægebehandling.
Til § 6
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan en person først blive visiteret til
fleksjob, når der er dokumentation for, at arbejdsevnen er
væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.
Fleksjob kan først tilbydes, når alle tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, her-
under eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen,
har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågæl-
dende i ordinær beskæftigelse. Dette følger af § 70 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats består grundlaget for en afgørelse om
fleksjob af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der
kan først træffes afgørelse om fleksjob, når rehabiliterings-
teamet har afgivet en indstilling om, hvorvidt teamet vurde-
rer, at der er grundlag for visitation til fleksjob.
I forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens
forberedende del skal der indhentes oplysninger om perso-
nens helbred i forhold til beskæftigelse og uddannelse fra
den pågældendes praktiserende læge.
Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven kan jobcen-
teret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at
lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til obser-
vation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis per-
sonens helbred har betydning for, om personen er berettiget
til at modtage hjælpen.
Helbredsmæssige forhold har betydning for en række so-
ciale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleks-
job. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgel-
se er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til
den pågældende.
Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp.
Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig
sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil-
standen og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfa-
ring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og
førlighed.
Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob,
at en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kun-
ne der efter de regler, der gjaldt forud for forsøgsordningen,
stilles krav om, at en person forud for visitation til fleksjob
14
skulle lade sig undersøge hos en læge og eventuelt tage
imod behandling for, at jobcenteret kunne vurdere, om per-
sonen opfyldte betingelserne for visitation til fleksjob.
Kravet om deltagelse i lægebehandling indebærer, at per-
soner, der ikke ønskede at deltage i en behandling, ville kun-
ne føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at
miste muligheden for at få bevilget et fleksjob.
Efter gældende § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, der er en videreførelse af forsøgsbestemmel-
sen fra 2014, indhenter jobcenteret – i en treårig forsøgsperi-
ode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 – en
udtalelse fra en sundhedskoordinator, hvis en person i for-
bindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser
at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssik-
kerhedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbe-
fales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf. stk. 2,
der ligeledes er en videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra
2014, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at
modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,
som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren. Dette
fremgår af stk. 3 i den gældende bestemmelse.
Efter stk. 4 i den gældende bestemmelse , der også er en
videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra 2014, kan jobcen-
teret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betin-
gelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis per-
sonen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren.
Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-
behandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke
genoptræning efter operation eller behandling hos en fysio-
terapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller or-
dineret behandlingen, idet personen som hidtil skal bidrage
og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter for-
søgsordningen ikke samtaleforløb og behandling hos psyko-
log, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebe-
handling i snæver forstand.
Hvis personen afviser at modtage den lægebehandling,
som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan det i forsøgspe-
rioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse
om visitation til fleksjob.
Det betyder, at når jobcenteret har indhentet en udtalelse
fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behand-
ling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge det
betydning for en afgørelse om fleksjob efter § 70, at perso-
nen afviser at modtage lægebehandling.
Hvis personen i forbindelse med en afgørelse om visita-
tion til fleksjob afviser at modtage lægebehandling, og per-
sonen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at
personen ikke opfylder betingelserne for visitation til fleks-
job, jf. § 70.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Personen har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering
af, om der findes en anden behandlingsmulighed.
Det foreslås, at § 70 a, stk. 2-4, affattes således, at hvis en
person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i
form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebe-
handling af tilsvarende indgribende karakter, vil dette ikke
kunne tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om vi-
sitation til fleksjob.
Det foreslås at gøre den treårige forsøgsordning
permanent, men justere den, så det ikke længere vil være et
krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoor-
dinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren kan anbefale
en anden behandling. Borgeren vil derfor opretholde ret til
at afvise lægebehandling, uden at det vil få betydning for
jobcentrets afgørelse om visitation til fleksjob.
Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig
tvunget til at modtage behandling, herunder lade sig operere
eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er
tryg ved.
Forslaget omfatter – som i den nuværende forsøgsordning
– alene lægebehandling i snæver forstand. Forslaget omfat-
ter derfor operationer og behandling med lægeordineret me-
dicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karak-
ter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).
Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræ-
ning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,
uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse.
Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behand-
ling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes
som lægebehandling i snæver forstand.
Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i
sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk.
1, nr. 2, i retssikkerhedsloven. Borgeren vil ligeledes fortsat
have pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udar-
bejder en lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen
beder om dette.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.6. i de al-
mindelige bemærkninger om ministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning.
Til § 7
Som følge af, at forsøgsordningen om ret til at afvise læ-
gebehandling, uden det får ydelsesmæssige konsekvenser,
ønskes gjort permanent, foreslås det, at loven træder i kraft
den 1. juli 2019.
Derved sikres, at den gældende forsøgsordning, der gæl-
der til og med den 30. juni 2019, afløses af den permanente
ordning, og at formålet om at gøre ordningen permanent,
derved opfyldes.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
15
satsen m.v., lov om social pension, lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt ikke finder
anvendelse for disse landsdele.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016
til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu-
nen, hvis den sygemeldte afviser at modtage læ-
gebehandling, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan
anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunen indhentet en udtalelse, jf.
stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges
betydning for den sygemeldtes ret til sygedag-
penge, at den sygemeldte afviser at modtage læ-
gebehandling, herunder den lægebehandling,
som måtte være anbefalet af sundhedskoordina-
toren.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at der ind-
hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,
jf. stk. 1, træffer kommunen afgørelse om, at den
sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så
længe den sygemeldte afviser at modtage læge-
behandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt.
1. § 21 a affattes således:
Ȥ 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke,
hvis den sygemeldte afviser at modtage behand-
ling foretaget af en læge i form af operation eller
lægeordineret medicin eller lægebehandling af til-
svarende indgribende karakter.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 4
i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8.
juni 2018, § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, § 1 i
lov nr. 1526 af 18. december 2018 og senest ved §
2 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 69. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
1. I § 69 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation, lægeordi-
17
ter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er
henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos an-
den aktør eller fra en rådighedsvurdering i kom-
munen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen el-
ler arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen.
Stk. 3. § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anven-
delse for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 4. En person, der har modtaget ressourcefor-
løbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan
modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal af-
holdes inden for de 12 følgende måneder. Det er
en betingelse, at personen i øvrigt opfylder be-
tingelserne for at modtage ressourceforløbsydel-
se, mens ferien afholdes. Personen er ikke om-
fattet af stk. 1 og 2, mens ferien holdes. Har per-
sonen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse,
skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe-
rie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der er om-
fattet af 1. pkt.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om opgørelsen af, hvornår retten til
ferie er opnået, herunder hvordan en periode på
uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i op-
gørelsen.
neret medicin eller lægebehandling af tilsvarende
indgribende karakter, kan dette ikke tillægges be-
tydning for kommunens vurdering af, om personen
har ret til ressourceforløbsydelse i ressourcefor-
løb.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 69 k. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
2. I § 69 k indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation eller læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsva-
18
ter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er
henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos
anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen el-
ler arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen.
Stk. 3. § 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for
modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb.
Stk. 4. En person, der har modtaget ressourcefor-
løbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan
modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal af-
holdes inden for de 12 følgende måneder. Det er
en betingelse, at personen i øvrigt opfylder be-
tingelserne for at modtage ressourceforløbsydel-
se, mens ferien afholdes. Personen er ikke om-
fattet af stk. 1 og 2, mens ferien holdes. Har per-
sonen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse,
skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe-
rie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der er om-
fattet af 1. pkt.
rende indgribende karakter kan dette ikke tillæg-
ges betydning for kommunens vurdering af, om
personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobaf-
klaringsforløb.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016
til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu-
nen, hvis en person, der modtager hjælp efter ka-
pitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebehand-
ling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, en ud-
talelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk.
2, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden be-
handling kan anbefales.
3. § 110 a ophæves.
19
Stk. 2. Har kommunen indhentet en udtalelse, jf.
stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges
betydning for kommunens vurdering af ret til
ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6
b, at personen afviser at modtage lægebehand-
ling som nævnt i stk. 1, herunder den lægebe-
handling, som måtte være anbefalet af sundheds-
koordinatoren.
Stk. 3. Ønsker personen ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, træffer
kommunen afgørelse i sagen om ret til ressour-
ceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1701 af
27. december 2018, foretages følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunen benyt-
te regionens kliniske funktion til vurderingen af,
om der kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afvi-
ser at modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om
fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. §
70 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område,
eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydel-
se efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv social-
politik, afviser at modtage lægebehandling, jf. §
11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område.
1. § 15, stk. 2, ophæves.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som senest ændret
20
ved § 1 i lov nr. 125 af 6. februar 2019, foretages
følgende ændringer:
§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016
til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu-
nalbestyrelsen, hvis en person afviser at modtage
lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig
vurdering må antages at kunne forbedre den på-
gældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en
udtalelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgspe-
rioden ikke tillægges betydning ved vurderingen
af personens ret til førtidspension, at den pågæl-
dende afviser at modtage lægebehandling, her-
under den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke, at der ind-
hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,
jf. stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
i sagen efter § 18.
1. § 18 a affattes således:
Ȥ 18 a. Afviser en pensionist at modtage behand-
ling foretaget af en læge i form af operation eller
lægeordineret medicin eller lægebehandling af til-
svarende indgribende karakter, kan det ikke tillæg-
ges betydning ved vurderingen af personens ret til
førtidspension.«
§ 43 a. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørel-
se om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde,
hvor pensionisten ikke medvirker til de nødven-
dige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale områ-
de, optræning eller andre foranstaltninger, der
må antages mere varigt at kunne forbedre ar-
bejdsevnen væsentligt, jf. dog §§ 43 b og 43 c.
2. I § 43 a, stk. 2, ændres »§§ 43 b og 43 c« til: »§
43 b«
§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016
til og med den 30. juni 2019 indhenter kommu-
nalbestyrelsen, hvis en pensionist afviser at
modtage lægebehandling, der ud fra en sund-
hedsfaglig vurdering må antages at kunne for-
bedre den pågældendes arbejdsevne, en udtalelse
fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en an-
den behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i
lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v.
3. § 43 b affattes således:
Ȥ 43 b. Afviser en pensionist at modtage behand-
ling foretaget af en læge i form af operation, læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsva-
rende indgribende karakter, kan det ikke tillægges
betydning ved vurderingen af, om personen fortsat
har ret til førtidspension.«
21
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en
udtalelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ik-
ke tillægges betydning for pensionistens ret til
førtidspension, at den pågældende afviser at
modtage lægebehandling, herunder den lægebe-
handling, som måtte være anbefalet af sundheds-
koordinatoren.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.
1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sag-
en efter § 43 a.
§ 43 c. En pensionist, der har fået behandlet en
sag om førtidspension efter § 18 a, kan ikke efter
forsøgsperiodens udløb få førtidspensionen ind-
draget efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholde-
ne, der har ligget til grund for tilkendelsen, er
ændret.
4. § 43 c ophæves.
§ 5
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 125 af 6. februar 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 54. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de
tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de
nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov
om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, optræning eller andre foranstaltnin-
ger, der må antages mere varigt at kunne forbed-
re erhvervsevnen væsentligt.
1. I § 54, stk. 3, indsættes efter »forbedre erhvervs-
evnen væsentligt«: », jf. dog stk. 4«.
2. I § 54 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation, lægeordi-
neret medicin eller lægebehandling af tilsvarende
indgribende karakter, kan det ikke tillægges betyd-
ning ved vurderingen af, om der kan ske ændring
af pensionen.«
22
§ 6
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
senest ændret ved § 4 i lov nr. 1526 af 18. decem-
ber 2018 og § 1 i lov nr. 1527 af 18. december
2018, foretages følgende ændring:
§ 70 a. ---
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret,
hvis personen i forbindelse med en afgørelse om
fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. §
11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område, en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden
behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov
om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Har jobcenteret indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning for jobcenterets afgørelse
om fleksjob, at personen afviser at modtage læ-
gebehandling, herunder den lægebehandling,
som måtte være anbefalet af sundhedskoordina-
toren.
Stk. 4. Ønsker personen ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2,
kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen
ikke opfylder betingelserne for visitation til
fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.
1. § 70 a, stk. 2- 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation, lægeordi-
neret medicin eller lægebehandling af tilsvarende
indgribende karakter, kan dette ikke tillægges be-
tydning for jobcenterets afgørelse om visitation til
fleksjob.«
23