Fremsat den 27. februar 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 27. februar 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning
(Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, som ændret ved lov nr. 1544 af 18.
december 2018, § 2 i lov nr. 1719 af 27. december 2018 og
§ 15 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften til kapitel 71 ændres »og blokering af hjem-
mesider« til: », blokering af hjemmesider og overtagelse af
tv-overvågning«.
2. Efter § 791 d indsættes i kapitel 71:
Ȥ 791 e. Politiet kan fra andre myndigheder eller private
overtage tv-overvågning i et område, hvis der er afgørende
grunde til det med henblik på at forebygge, at der begås en
lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6
år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare
for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige sam-
fundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, så-
fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til en-
hver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fo-
relægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i be-
kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. Det påhviler den, der har rådighed over tv-over-
vågning, at bistå politiet med at overtage tv-overvågning.
§ 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig
grund undlader at yde bistand efter 1. pkt.
Stk. 6. Politiet kan overtage tv-overvågning med magt,
herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Stk. 7. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gi-
ves til den, der har rådighed over den tv-overvågning, der
har været overtaget. I øvrigt finder reglerne i §§ 784, 785 og
791 tilsvarende anvendelse.«
§ 2
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af
11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 713 af 25.
juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736
af 25. juni 2014 og § 1 i lov nr. 506 af 23. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Bestemmelsen i § 1«: », stk.
1,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hotel- og restaurations-
virksomheder«: », engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer,«.
3. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »egne indgan-
ge«: », hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange
eller lignende,«.
Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2017-790-0062
AA011303
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »og facader«: »,
hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller
lignende,«.
5. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direkte« til: »umiddel-
bar«.
6. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i
særlige tilfælde efter ansøgning give private tilladelse til at
foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det
er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. En tilla-
delse kan gives for højst 5 år ad gangen og kan, hvor det
skønnes relevant, være underlagt vilkår. Optagelser må ale-
ne videregives til politiet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »efter stk. 2 og 3«
til: »efter stk. 2-4«.
8. I § 3, stk. 2, ændres »i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2,
nr. 4, nævnte tilfælde« til: » i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, og
i de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde«.
9. I § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »nødvendigt af hen-
syn til«: »en indgivet anmeldelse om strafbart forhold,«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens
§ 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.2. Klarere rammer for tv-overvågning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets udformning
2.3. Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets udformning
2.4. Udvidelse af muligheden for at opbevare optagelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets udformning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Formålet med lovforslagets del om ændring af retspleje-
loven er at give politiet adgang til at overtage andre myndig-
heders og privates tv-overvågning i ekstraordinære situatio-
ner for at forebygge særligt alvorlige forbrydelser, eksem-
pelvis terrorangreb, bandeopgør mv.
Offentlige myndigheder foretager eller kan foretage tv-over-
vågning en række steder. For eksempel har kommunerne
mulighed for at foretage tv-overvågning med henblik på at
fremme trygheden i områder i nær tilknytning til visse ud-
satte boligområder, som samtidig tv-overvåges af boligorga-
nisationer eller lignende på grund af væsentlige hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
Endvidere foretager mange trafikselskaber tv-overvågning
af offentlige transportmidler, tog- og metrostationer og fær-
gelejer. Desuden er der butikscentre, som har opsat tv-over-
vågning, og der findes også tv-overvågning i visse idræts-
parker og på visse koncertsteder.
3
Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder
Politiets Efterretningstjenestes (PET), afværgelse af særligt
alvorlige forbrydelser, at politiet hurtigst muligt kan danne
sig et overblik over en mulig gerningsmands eller gernings-
mænds færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til tv-
overvågning ofte være et relevant redskab i forhold til at fin-
de oplysninger om mulige gerningsmænds færden.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny bestem-
melse i retsplejeloven, som giver politiet mulighed for i eks-
traordinære situationer at overtage og benytte relevant tv-
overvågning hos andre offentlige myndigheder, trafikselska-
ber, butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer mv.
med henblik på at forebygge alvorlige forbrydelser, hvor
menneskeliv eller betydelige samfundsværdier kan bringes i
fare.
1.2. Justitsministeren har i november 2018 lanceret et udspil
kaldet Tryghed for butiksejere – en målrettet indsats mod
gentagen og organiseret butikstyveri. Med udspillet sættes
der ind over for butikstyveri med en række nye og målrette-
de initiativer.
Ét af initiativerne vedrører en målrettet politiindsats mod
butikstyveri. I medfør af initiativet iværksætter politiet i år
en særlig indsats de steder, som er særligt plaget af butiksty-
veri. Konkret vil politiet på landsplan udvælge 5-10 såkaldte
hot spots, hvor der er udfordringer med butikstyverier.
I de særlige hot spots vil politiet have fokus på at forebygge
butikstyveri, sikre målrettet patruljering og en hurtig og ef-
fektiv politiindsats, når der bliver begået et butikstyveri.
Ordningen vil blive udviklet i samarbejde med brancheorga-
nisationerne på området og vil blive evalueret ved udgangen
af 2019.
Ét af de øvrige initiativer i udspillet vedrører mindre bureau-
krati. Som led i dette initiativ vil politiet i år lave en ny digi-
tal anmeldelsesplatform klar, så butikstyveri fremover kan
anmeldes digitalt. Platformen vil samtidig sikre, at de nød-
vendige oplysninger om tyveriet indhentes allerede i forbin-
delse med anmeldelsen, så de erhvervsdrivende ikke skal
bruge tid på at fremskaffe informationer ad flere omgange.
Den digitale selvbetjeningsløsning forventes at være klar i
første halvdel af 2019.
Som led i initiativet om mindre bureaukrati fremsættes der-
udover også dette lovforslag, der indeholder ændringer af
tv-overvågningsloven.
Det foreslås for det første som led i dette initiativ, at der vil
ske en præcisering af reglerne i tv-overvågningsloven for,
hvornår private må foretage tv-overvågning, herunder hvor-
når erhvervsdrivende må sætte overvågning op omkring de-
res butik. Efter de gældende regler kan det være svært at
vurdere, i hvilke tilfælde det er lovligt, og hvornår det ikke
er lovligt. Det udfordrer også en effektiv håndhævelse af lo-
ven. Lovforslaget har derfor til formål at tydeliggøre, hvor-
når der må foretages overvågning.
Det foreslås for det andet, at der sker en udvidelse af mulig-
hederne for, hvilke erhvervsdrivende der lovligt kan tv-over-
våge i visse situationer.
Herudover ønsker regeringen at understøtte politiets adgang
til – i samarbejde med private – at kunne imødegå sikker-
hedstrusler f.eks. som led i en terrortrussel rettet mod reli-
giøse bygninger eller opholdssteder. Det foreslås derfor for
det tredje, at der indføres en adgang for politiet til i særlige
tilfælde at meddele tilladelse til, at private kan foretage tv-
overvågning.
Endelig foreslås for det fjerde, at muligheden for at opbeva-
re visse optagelser med personoplysninger i længere tid end
de 30 dage, der følger af tv-overvågningsloven, udvides i til-
fælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til en indgivet an-
meldelse om strafbart forhold.
Derudover bemærkes det, at der med aftalen om finansloven
for 2019 er afsat en pulje til politikredsene på 2,0 mio. kr. i
2019 til videoovervågning af frit tilgængelige steder, hvor
der er behov for en særlig tryghedsskabende indsats.
Det blev endvidere med aftalen om finansloven for 2018 be-
sluttet at øge brugen af videoovervågning i områder, hvor
der er behov for en særlig tryghedsskabende indsats. Kon-
kret blev der afsat en pulje til politiet på 3 mio. kr. i 2018, 2.
mio. kr. årligt i 2019-2020 og 1 mio. kr. årligt fra 2021 og
frem til indkøb og efterfølgende drift og vedligehold af ca.
100 videokameraer.
Udvælgelsen af, hvor kameraerne skal sættes op, er sket i re-
gi af kredsrådene. Det indebærer, at udvælgelsen er sket i
samarbejde med de relevante kommuner, dog således at den
endelige beslutning om etablering af videoovervågning er
truffet af politiet på baggrund af en konkret politifaglig vur-
dering.
Herudover har justitsministeren i oktober 2018 lanceret et
udspil kaldet Nærhed og tryghed med 14 initiativer, der skal
sikre, at politiet kommer endnu tættere på borgerne. Otte af
initiativerne vedrører det nære og lokale politi og skal sær-
ligt bidrage til at øge politiets synlighed i lokalsamfundene,
så borgerne i højere grad oplever, at politiet er nært. Ét af
disse otte initiativer går på, at der skal ske en evaluering af
erfaringerne med kredsråd.
4
Kredsrådene blev oprettet i forbindelse med politireformen i
2007 og er et forum, hvor politiet og kommunerne i fælles-
skab kan drøfte konkrete udfordringer i lokalområdet. Det
følger således af retsplejelovens § 112, stk. 3, at ethvert
medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles
interesse for politiet og kommunerne i politikredsen drøftes i
rådet. Det følger endvidere af retsplejelovens § 112, stk. 4,
at kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende
politikredsens almindelige organisation og tilrettelæggelse
af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til politidi-
rektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal læg-
ge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til
opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden i politikredsen.
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsfor-
ening iværksætter i samarbejde inden udgangen af 1. halvår
2019 en evaluering af kredsrådene. Evalueringen har til for-
mål at afdække, hvordan kredsrådene anvendes på nuværen-
de tidspunkt, om ordningen fungerer, som den var tiltænkt,
og om der er mulighed for at få et større udbytte af samar-
bejdet mellem kommunerne og politikredsene end i dag.
Justitsministeriet vurderer, at der med lovforslaget er fundet
den rette balance for tv-overvågning i det offentlige rum,
herunder hvad angår kommuners adgang til at foretage tv-
overvågning. Det er bl.a. på baggrund af aftalen om finans-
loven for 2019 og iværksættelsen af evalueringen af kredsrå-
dene som led i udspillet om Nærhed og tryghed. Det er der-
udover på baggrund af de allerede eksisterende muligheder
for kommunerne for at foretage tv-overvågning i det offent-
lige rum. Kommunerne har således i dag allerede mulighed
for under visse betingelser at foretage tv-overvågning i nær
tilknytning til boligorganisationer mv. samt mulighed for
under visse betingelser at yde økonomisk tilskud til tv-over-
vågning, der foretages af boligorganisationer mv. Endelig
har kommunerne i dag også mulighed for at foretage tv-
overvågning af visse ejendomme og værdier i frit tilgængeli-
ge områder.
Justitsministeriet vil i øvrigt i samarbejde med Datatilsynet
opdatere den tidligere gældende pjece om tv-overvågning
fra marts 2008. Pjecen vil bl.a. indeholde vejledning om tv-
overvågning af arbejdspladser samt vejledning om forholdet
mellem databeskyttelseslovgivningen og tv-overvågningslo-
ven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Politiets overtagelse af tv-overvågning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udtrykket tv-overvågning er i § 1, stk. 2, i lov om
tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. okto-
ber 2007 om tv-overvågning, defineret som vedvarende eller
regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af
fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografi-
apparat eller lignende apparat. Tv-overvågning i lovens for-
stand omfatter både tilfælde, hvor overvågningen er forbun-
det med optagelse af billeder på videobånd, film eller lig-
nende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke finder
sted, og hvor overvågningen alene har karakter af en umid-
delbar iagttagelse på tv-skærm eller lignende.
Efter tv-overvågningsloven må private ikke foretage tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel, jf. lovens § 1, stk. 1.
Overtrædelse af forbuddet i § 1, stk. 1, straffes med bøde, jf.
tv-overvågningslovens § 5, stk. 1.
For så vidt angår den nævnte stedlige afgrænsning af for-
buddet i lovens § 1, stk. 1, følger det af tv-overvågningslo-
vens forarbejder, at afgrænsningen svarer til definitionen af
vej i den nu ophævede normalpolitivedtægts § 2, jf. Folke-
tingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, spalte 3835.
Der kan nu henvises til ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Ifølge forarbejderne er praksis efter færdselslovens § 1 også
vejledende for afgrænsningen.
Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en
række undtagelser til lovens generelle forbud mod privates
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel.
For det første er tv-overvågning af tankstationer, fabriksom-
råder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor
der drives erhvervsvirksomhed, undtaget fra forbuddet, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 1. Det gælder dog kun, hvis overvågningen
foretages af den, som har rådighed over området.
For det andet er tv-overvågning af pengeautomater, vekse-
lautomater og pengetransportbiler undtaget fra forbuddet,
hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over
automaten eller køretøjet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Overvågnin-
gen må kun være rettet mod personer, som befinder sig i
umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.
For det tredje gælder forbuddet i lovens § 1 ikke tv-overvåg-
ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasi-
noer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre
og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange
og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til
egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller
kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne
indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
5
For det fjerde er tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver
optaget/lagret, undtaget fra forbuddet, når overvågningen
foretages som led i overvågning af egne indgange, facader,
indhegninger eller lignende, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. I modsæt-
ning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt at tv-
overvåge på en sådan måde, at billederne vises live f.eks. på
en eller flere skærme i et overvågningsrum.
Foruden ovennævnte undtagelser til tv-overvågningslovens
generelle forbud mod privates tv-overvågning af områder,
som benyttes til almindelig færdsel, har boligorganisationer
og foreninger mv., der repræsenterer husstandene i et bolig-
område, efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, mulighed
for efter tilladelse fra politiet at foretage tv-overvågning af
det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i di-
rekte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af
hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågæl-
dende område, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig
af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. I den forbindelse skal
der bl.a. lægges vægt på oplysninger om karakteren og om-
fanget af det pågældende boligområdes kriminalitetsproble-
mer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller baga-
telagtig kriminalitet, eller er der tale om kriminalitet, som
ligger lang tid tilbage, kan der ikke gives tilladelse til tv-
overvågning.
Tilladelsen fra politiet er tidsbegrænset, således at der alene
gives mulighed for at foretage tv-overvågning i en vis perio-
de, hvorefter tilladelsen i givet fald kan forlænges for en ny
periode. Den vurdering og de hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kan såle-
des ændre sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år
ad gangen.
Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve
det område, som boligorganisationen mv. ejer eller har rå-
dighed over – f.eks. (dele af) veje, stier, fortove og andre
gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt uaflåste
porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejerfore-
ning om tilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej,
skal tv-overvågningen ligeledes som udgangspunkt rettes
mod de vejarealer, som grundejerforeningen eller dens med-
lemmer selv ejer.
Der kan endvidere efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2,
gives tilladelse til tv-overvågning af arealer, som ligger i di-
rekte tilknytning til boligområdet. Der skal herved lægges
vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealer
konkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med
tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til af-
grænsede arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bo-
ligområdet, og hvor særlige bygningsmæssige forhold gør
sig gældende. Det kan f.eks. være en kommunal vej langs et
boligkompleks.
Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal,
som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks.
en parkeringsplads, en vej eller et stisystem, som tilhører en
anden privat person eller virksomhed, er det en forudsæt-
ning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det
pågældende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke
fra den, der ejer det pågældende areal. Er det pågældende
areal statsligt eller kommunalt ejet, er det ikke nødvendigt at
indhente et sådant samtykke.
Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-
overvåge et areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til bo-
ligområdet, at boligorganisationen mv. tillige foretager over-
vågning af arealer i selve boligområdet.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet efter an-
søgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-
overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger
mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når
overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.
2.1.1.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende,
som benyttes til almindelig færdsel, er endvidere omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502
af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordnin-
gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af perso-
noplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Særligt for så vidt angår tv-overvågning fremgår det af data-
beskyttelseslovens § 2, stk. 4, at loven og forordningen end-
videre gælder for enhver form for behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages ved behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
6
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der dog ikke for behandling af personoplysninger omfattet
af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra d.
Forordningen og loven gælder heller ikke for behandling af
personoplysninger, som foretages af en fysisk person som
led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. for-
ordningens artikel 2, stk. 2, litra c.
I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestem-
melser om, hvornår almindelige personoplysninger må be-
handles, herunder indsamles og videregives, i forordningens
artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger
kun er lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til
behandlingen af sine personoplysninger til et eller flere spe-
cifikke formål, jf. litra a, hvis behandling er nødvendig af
hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er
part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger,
der træffes på den registreredes anmodning forud for indgå-
else af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-
taansvarlige, jf. litra c, hvis behandling er nødvendig for at
beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vita-
le interesser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af hen-
syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller hvis behand-
ling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredje-
mand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den regi-
streredes interesser eller grundlæggende rettigheder og fri-
hedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysnin-
ger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et
barn, jf. litra f.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 suppleres af databe-
skyttelseslovens § 6.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er
det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel
6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af
en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod
private i tv-overvågningsloven er omfattet af det nationale
råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3.
Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestem-
melser om behandling af følsomme personoplysninger i arti-
kel 9. Det følger af artikel 9, stk. 1, at behandling af per-
sonoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, reli-
giøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt
tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometri-
ske data med det formål entydigt at identificere en fysisk
person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk
persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er for-
budt. Det følger dog af artikel 9, stk. 2, at forbuddet mod be-
handling af følsomme personoplysninger i stk. 1 ikke finder
anvendelse, hvis et af de i stk. 2, litra a-j, nævnte forhold gør
sig gældende. Behandling kan f.eks. ske, hvis behandling er
nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller
hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-
ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstalt-
ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2,
litra g.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9 suppleres af databe-
skyttelseslovens § 7.
Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere i dennes
artikel 10 en bestemmelse om, hvornår behandling af per-
sonoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-
ser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger må foretages.
Det følger heraf, at behandling af sådanne personoplysnin-
ger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun må
foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis
behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, som giver passende garantier for registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger herudover, at
ethvert omfattende register over straffedomme kun må føres
under kontrol af en offentlig myndighed.
Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af data-
beskyttelseslovens § 8, der angiver, hvornår personoplysnin-
ger om strafbare forhold må behandles. Det følger f.eks. af
databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for offentlige myn-
digheder ikke må behandles oplysninger om strafbare for-
hold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver. Det følger herudover af databeskyttel-
seslovens § 8, stk. 3, 1. led, at private må behandle oplysnin-
ger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desuden ske,
hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interes-
se og denne interesse klart overstiger hensynet til den regi-
strerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.
Endelig skal de grundlæggende principper i forordningens
artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5,
stk. 1, litra a. Endvidere skal personoplysninger indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, li-
7
tra b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. for-
ordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
For så vidt angår princippet om dataminimering i forordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, og opbevaring af billed- og lyd-
optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
kan der henvises til punkt 2.4.1.1 nedenfor, hvori tv-over-
vågningslovens § 4 c, stk. 4, beskrives.
2.1.1.3. Tv-overvågningsloven regulerer ikke privates ad-
gang til at tv-overvåge andre områder end gade, vej, plads
eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel.
Sådan tv-overvågning kan dog være omfattet af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven og skal i så fald
ske i overensstemmelse hermed, jf. nærmere herom ovenfor
under punkt 2.1.1.2.
Uberettiget tv-overvågning af ikke frit tilgængelige steder
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffe-
lovens § 264 a.
2.1.1.4. Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-
overvågning af områder, som benyttes til almindelig færd-
sel, omfatter ikke offentlige myndigheders tv-overvågning.
I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, der gælder
for kommuners adgang til at foretage tv-overvågning, lige-
som loven også indeholder øvrige bestemmelser, der gælder
for offentlige myndigheder.
For offentlige myndigheders behandling af personoplysnin-
ger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder data-
beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler
endvidere anvendelse, jf. nærmere herom ovenfor under
punkt 2.1.1.2. Politiet kan, i det omfang det er sagligt og
proportionalt, foretage tv-overvågning af frit tilgængelige
steder eksempelvis med henblik på forebyggelse og bekæm-
pelse af kriminalitet, jf. også nedenfor under punkt 2.1.1.8.
For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-over-
vågning gælder det særlige, at disse ud over databeskyttel-
seslovgivningen er underlagt forvaltningsrettens almindelige
sagsbehandlingsregler og normer for god forvaltningsskik,
herunder bl.a. pligten til kun at varetage saglige hensyn i
forbindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom at de er un-
derlagt et almindeligt proportionalitetsprincip.
Herom anførte tv-overvågningsudvalget bl.a., jf. betænkning
nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 161, at det først og
fremmest beror på bestemmelserne i den dagældende per-
sondatalovs § 5, stk. 1-3, i hvilket omfang en påtænkt tv-
overvågning er saglig og proportional. Det kan herved til-
lægges betydning, om overvågningen er en naturlig opgave
for kommunen, og om andre fremgangsmåder, der er poten-
tielt mindre integritetskrænkende, med rimelighed i stedet
for vil kunne finde anvendelse. Ved vurderingen af om per-
sondatalovens regler er overholdt, vil det kunne tages i be-
tragtning, om overvågningen er i overensstemmelse med de
forvaltningsretlige principper om saglighed og proportiona-
litet.
Tv-overvågningsudvalgets betragtninger ovenfor må fortsat
anses for at være i overensstemmelse med gældende ret efter
databeskyttelseslovgivningen. Det skal i den forbindelse be-
mærkes, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, li-
tra a-c, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.2, ikke
medfører ændringer i forhold til, hvad der var gældende ret
efter bestemmelserne i den dagældende persondatalovs § 5,
stk. 1-3, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforord-
ningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del I –
bind 1, side 101.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Datatilsynet har
behandlet en lang række konkrete sager vedrørende offentli-
ge myndigheders tv-overvågning og har i den forbindelse
fastlagt, hvilke rammer persondataloven efter Datatilsynets
opfattelse satte herfor.
Datatilsynets hidtidige praksis på området kan beskrives så-
dan, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, – ved
siden af tv-overvågningsloven – kan foretage tv-overvåg-
ning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, rådhuse, bus-
ser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller,
fritids- og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, pleje-
centre, ældrecentre, fritidscentre, idrætshaller, sports- og
træningscentre, svømmehaller, idrætsparker og stadioner
samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med
henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formå-
let vil her typisk være at beskytte myndighedens ejendom og
værdier. Et sagligt formål med tv-overvågningen kan også
være at øge sikkerheden for personalet.
I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter
kan overvågningen også omfatte bygningernes facader og
indgange.
Frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, f.eks. gåga-
de-arealer, veje, pladser og parkområder, kan derimod ikke
omfattes af den overvågning, som almindelige offentlige
myndigheder, herunder kommuner, kan iværksætte med
henblik på at beskytte ejendom og værdier.
I forhold til værdifulde, f.eks. kommunalt ejede, genstande,
eksempelvis en skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det
8
imidlertid være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed. En sådan overvågning har
Datatilsynet accepteret under forudsætning af, at andre min-
dre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at
overvågning af arealer i direkte tilknytning til den værdiful-
de genstand så vidt muligt undgås eller i hvert fald begræn-
ses mest muligt. Heri ligger, at antallet af kameraer begræn-
ses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.
Det har tidligere været anført, at det mest nærliggende må
anses for en politimæssig opgave at foretage tv-overvågning
i tilfælde, hvor der findes anledning til, at en offentlig myn-
dighed foretager en sådan overvågning på frit tilgængelige
steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål.
Efter Datatilsynets tidligere praksis har politiet i overens-
stemmelse hermed mulighed for at tv-overvåge på frit til-
gængelige steder med henblik på at forebygge og opklare
kriminalitet, herunder med henblik på terrorbekæmpelse.
Det samme gælder for enkelte andre offentlige myndighe-
der, der varetager samfundsmæssige opgaver af f.eks. sik-
kerhedsmæssig karakter.
Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af tra-
fikknudepunkter, f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafik-
pladser eller lignende områder, som er frit tilgængelige ste-
der med almindelig færdsel, kan dog i lyset heraf ikke
iværksættes i kommunalt regi. Det samme gælder gå-gadea-
realer, pladser og parkområder, der ligeledes er frit tilgæn-
gelige steder med almindelig færdsel.
Denne hidtidige praksis fra Datatilsynet må fortsat anses for
at være gældende ret i forhold til offentlige myndigheders,
herunder kommuners, tv-overvågning efter databeskyttelses-
lovgivningen. Der er dog den modifikation hertil, at der nu i
tv-overvågningslovens § 2 a er indført en bestemmelse om,
at kommunerne med henblik på at fremme trygheden kan
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og
som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i
medfør af lovens § 2, stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor
under punkt 2.1.1.5.
2.1.1.5. Særligt for kommuners vedkommende er det blevet
anset for tvivlsomt, om der med hjemmel i kommunalfuld-
magtsreglerne kan foretages tv-overvågning af frit tilgænge-
lige områder som f.eks. gågader, stisystemer og parkerings-
pladser alene med det formål at øge befolkningens tryghed,
jf. bl.a. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov
om tv-overvågning og lov om behandling af personoplys-
ninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 73 som fremsat,
side 26. Dette anses som udgangspunkt for en politimæssig
opgave. Der må derfor være andre hensyn, der alene eller
sammen med hensynet til kriminalitetsforebyggelse, kan be-
grunde tv-overvågning, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-
overvågning, side 162.
På den baggrund blev tv-overvågningslovens § 2 a indsat
ved lov nr. 422 af 10. maj 2011 om udvidelse af adgangen
til tv-overvågning for kommuner.
Efter denne bestemmelse kan kommunerne efter drøftelse
med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og
som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i
medfør af lovens § 2, stk. 2. Det er en betingelse for en
kommunes tv-overvågning efter denne bestemmelse, at det
pågældende areal, der benyttes til almindelig færdsel, er of-
fentligt og ligger i nær tilknytning til et område, der allerede
tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til en til-
ladelse fra politiet, ligesom det er forudsat, at kommunen
kun kan foretage tv-overvågning i medfør af bestemmelsen,
hvis der må formodes at være en vis tættere sammenhæng
mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er i
det pågældende boligområde, og på den anden side en utryg-
hedsskabende adfærd på nærtliggende offentlige arealer
uden for boligområdet.
2.1.1.6. Politiets tv-overvågning af steder, der ikke er frit til-
gængelige, skal ske efter reglerne i retsplejelovens § 791 a
om observation. Denne bestemmelse angår fotografering el-
ler iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af
personer, og bestemmelsen omfatter dermed bl.a. tv-over-
vågning, der som nævnt er defineret som vedvarende eller
regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af
fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografi-
apparat eller lignende apparat.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 1 og 2, at politiet
som udgangspunkt kan foretage tv-overvågning af et ikke
frit tilgængeligt sted, såfremt indgrebet må antages at være
af væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforsk-
ningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Tv-overvågning af boliger og andre husrum er dog efter
retsplejelovens § 791 a, stk. 3, underlagt strengere betingel-
ser. Der skal således være bestemte grunde til at antage, at
bevis i sagen kan opnås ved indgrebet, og indgrebet skal an-
tages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Endvidere skal efterforskningen angå en lovovertrædelse,
der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,
en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125,
§ 127, stk. 1, § 193, stk. 1, § 266 eller § 281 eller en over-
trædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5. Endelig
skal efterforskningen vedrøre en lovovertrædelse, som har
9
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted, som den,
der angiver at være forurettet ved lovovertrædelsen, har rå-
dighed over, er ifølge retsplejelovens § 791 a, stk. 4, ikke
omfattet af de beskrevne regler, såfremt den pågældende
meddeler skriftligt samtykke til tv-overvågning. Det bety-
der, at når der foreligger sådant samtykke, gælder retspleje-
lovens materielle og processuelle regler om observation ik-
ke, og politiet kan i så fald foretage tv-overvågning, i det
omfang det er sagligt og proportionalt.
Retsplejelovens § 791 a, stk. 7, fastslår, at observation – og
derunder tv-overvågning – ikke må foretages, såfremt det
efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse
og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. §
782, stk. 2, at tv-overvågning ikke må foretages med hensyn
til den mistænktes forbindelse med personer, der efter rets-
plejelovens § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som
vidne.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf.
§ 783, at politiets tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt
sted som udgangspunkt sker efter rettens kendelse, men at
politiet dog kan træffe beslutning om at foretage indgrebet,
såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retsken-
delse skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og
senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten.
I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1.
pkt., jf. § 783, stk. 3. Dette tidsrum skal være så kort som
muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan ved
kendelse forlænges med højst 4 uger ad gangen.
Inden retten træffer afgørelse om tv-overvågning, skal der
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og
advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelo-
vens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 784.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf.
§ 788, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, at der efter afslutningen af en
tv-overvågning af et ikke frit tilgængeligt sted som udgangs-
punkt skal gives meddelelse til den, der har rådighed over
det pågældende sted. Retten kan dog under nærmere angiv-
ne betingelser efter begæring fra politiet beslutte, at under-
retning skal undlades eller udsættes, jf. retsplejelovens § 791
a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 788, stk. 4.
Det følger af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt., jf.
§ 789, at hvis politiet ved en tv-overvågning af et ikke frit
tilgængeligt sted får oplysning om en lovovertrædelse, der
ikke kunne danne grundlag for indgrebet (tilfældigheds-
fund), kan politiet anvende oplysningen som led i efterforsk-
ningen af den pågældende lovovertrædelse, men som ud-
gangspunkt ikke anvende oplysningen som bevis i retten.
Retten kan dog bestemme, at oplysningen kan anvendes som
bevis i retten, såfremt andre efterforskningsskridt ikke vil
være egnede til at sikre bevis i sagen, sagen angår en lovov-
ertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, og retten i øvrigt finder det ube-
tænkeligt.
Endelig følger det af retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 1. pkt.,
jf. § 791, at optagelser mv. af det, der ved en tv-overvågning
af et ikke frit tilgængeligt sted er kommet til politiets kend-
skab, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis der ikke rej-
ses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede
grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Er
materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan
tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat
tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom for retten,
der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikkede
advokat lejlighed til at udtale sig. Er der tale om materiale,
der er tilvejebragt som led i efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 og 118, ligger kom-
petencen til at beslutte at undlade eller udsætte tilintetgørel-
se hos politiet.
2.1.1.7. Ifølge retsplejelovens § 801, stk. 1, kan der efter
reglerne i lovens kapitel 74 bl.a. foretages beslaglæggelse til
sikring af bevismidler.
Efter retsplejelovens § 803 kan genstande, som en person,
der ikke er mistænkt, har rådighed over, beslaglægges som
led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergi-
vet offentlig påtale, bl.a. hvis der er grund til at antage, at
genstanden bl.a. kan tjene som bevis. En genstand kan tjene
som bevis, ikke blot hvis den kan tænkes at indgå som en
del af anklagemyndighedens bevisførelse i retten, men også
hvis den (kun) skal anvendes til oplysning af sagen i forbin-
delse med politiets efterforskning. Det er ikke nødvendigt, at
der er rettet mistanke mod en bestemt person, hvis der er
formodning om, at en strafbar handling er begået, og den på-
gældende ting kan have betydning som bevis.
Endvidere kan der bl.a. efter retsplejelovens § 804, stk. 1,
som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er un-
dergivet offentlig påtale, meddeles en person, der ikke er
mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande
(edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som
den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis.
10
Desuden følger det af retsplejelovens § 805, stk. 1, at be-
slaglæggelse ikke må foretages, og pålæg om edition ikke
må meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens
betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan
antages at medføre.
Efter retsplejelovens § 806, stk. 1, træffes afgørelse om be-
slaglæggelse og om pålæg om edition efter politiets begæ-
ring.
Ifølge retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes afgørelsen af ret-
ten ved kendelse. Endvidere følger det af bestemmelsen, at
der i kendelsen skal anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt, og at kendelsen til enhver tid kan omgøres.
Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet imidlertid
træffe beslutning om beslaglæggelse og om edition, såfremt
indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle
afventes. Hvis den, indgrebet retter sig mod, fremsætter an-
modning om forelæggelse af sagen for retten, skal politiet
snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for
retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.
Inden retten træffer afgørelse, skal der efter § 806, stk. 6,
være givet den, som indgrebet retter sig mod, adgang til at
udtale sig.
Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 1, iværksætter politiet be-
slaglæggelse. Foretages beslaglæggelse på grundlag af en
retskendelse, skal denne på begæring forevises for den, som
indgrebet retter sig imod. Foretages beslaglæggelsen efter
§ 806, stk. 4, skal politiet vejlede den pågældende om ad-
gangen til at få spørgsmålet indbragt for retten.
Ifølge retsplejelovens § 807, stk. 2, foranlediger politiet ved
henvendelse til den, som indgrebet retter sig imod, at en
kendelse om edition opfyldes. Rettens kendelse skal på be-
gæring forevises den pågældende. Afviser den pågældende
uden lovlig grund at efterkomme pålægget, kan retten træffe
beslutning om anvendelse af de i § 178 nævnte tvangsmidler
(dvs. bøde, tvangsbøder, forvaring mv.). Politiet kan deri-
mod ikke gennemtvinge et pålæg om edition ved umiddelbar
magtanvendelse, men vil i nogle tilfælde kunne opnå samme
resultat ved en beslaglæggelse.
Efter retsplejelovens § 807 e, stk. 1, kan retten ved kendelse
træffe beslutning om, at der foretages beslaglæggelse, uden
at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed (hemme-
lig beslaglæggelse), hvis det er af afgørende betydning for
efterforskningen.
I rettens kendelse fastsættes det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages, og dette tidsrum skal være så kort
som muligt og må ikke overstige 4 uger, men kan ved ken-
delse forlænges med højst 4 uger ad gangen jf. § 783, stk. 3,
jf. § 807 e, stk. 2.
Vil indgrebets øjemed forspildes, hvis retskendelse skal af-
ventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgre-
bet, og i givet fald skal politiet senest 24 timer fra indgrebets
iværksættelse forelægge sagen for retten, jf. § 783, stk. 4, jf.
§ 807 e, stk. 2. Efter bestemmelsen afgør retten ved kendel-
se, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan oprethol-
des, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3.
pkt., og stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justits-
ministeriet.
Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal der
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og
advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.
Ifølge retsplejelovens § 788, stk. 1, jf. § 807 e, stk. 2, skal
der efter afslutningen af det hemmelige indgreb gives under-
retning herom. Dog følger det af § 788, stk. 4, at underret-
ning kan undlades eller udsættes af retten på begæring fra
politiet, hvis underretning vil være til skade for efterforsk-
ningen mv.
2.1.1.8. Behandling af personoplysninger for politiet og an-
dre retshåndhævende myndigheder til retshåndhævelsesfor-
mål er generelt reguleret i lov om retshåndhævende myndig-
heders behandling af personoplysninger (retshåndhævelses-
loven). Loven finder dog ikke anvendelse på den behandling
af personoplysninger, som udføres for eller af PET.
Med retshåndhævelsesformål forstås forebyggelse, efter-
forskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare hand-
linger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herun-
der for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den of-
fentlige sikkerhed.
Retshåndhævelseslovens § 4 indeholder en række grundlæg-
gende principper for den dataansvarliges behandling af op-
lysninger, herunder om indsamling, ajourføring og opbeva-
ring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske i overens-
stemmelse med god databehandlingsskik og under hensyn til
oplysningernes karakter, jf. § 4, stk. 1. Dette indebærer, at
behandlingen skal være rimelig og lovlig. Indsamling af op-
lysninger må endvidere kun ske til udtrykkeligt angivne og
saglige retshåndhævelsesformål, og senere behandling af
oplysningerne må ikke være uforenelige med disse formål,
jf. § 4, stk. 2.
Det vil eksempelvis være i strid med saglighedskravet, hvis
politiet gennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at
dette har et sagligt retshåndhævelsesformål.
11
Efter § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles.
Retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10 indeholder en række
bestemmelser om, hvornår indsamling, registrering, videre-
givelse og anden behandling af personoplysninger må ske
(behandlingsbetingelser). Behandling af personoplysninger i
forbindelse med tv-overvågning kan derfor kun ske, hvis
disse betingelser er opfyldt.
Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan behandling af ikke-
følsomme personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger
end følsomme oplysninger omfattet af lovens § 10) ske, når
behandlingen er nødvendig for at forebygge, efterforske, af-
sløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller
forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 1, gælder et almin-
deligt forbud mod behandling af oplysninger om race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-
ning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, bi-
ometriske data med det formål entydigt at identificere en fy-
sisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fy-
sisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Efter § 10, stk. 2, må sådanne oplysninger dog behandles,
når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til retshånd-
hævelsesformål, herunder for at beskytte den registreredes
eller en anden fysisk persons vitale interesser, eller hvis be-
handlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offent-
liggjort af den registrerede.
2.1.1.9. PET’s behandling af personoplysninger i forbindel-
se med tv-overvågning er reguleret af PET-loven samt al-
mindelige forvaltningsretlige principper.
Af PET-lovens § 6 a fremgår bl.a., at oplysninger skal be-
handles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Behandling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne
og saglige formål, og senere behandling må ikke være ufore-
nelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger,
der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øje-
med, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplys-
ningerne er indsamlet.
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og til-
strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og
de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Behand-
ling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foreta-
ges fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvi-
dere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke
behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysnin-
ger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest mu-
ligt slettes eller berigtiges.
Oplysninger, som behandles, må ikke opbevares på en må-
de, der giver mulighed for at identificere den registrerede i
et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til
de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-
vågning for andre myndigheder end retshåndhævende myn-
digheder er reguleret af databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven, jf. nærmere herom ovenfor under punkt
2.1.1.2.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Offentlige myndigheder foretager eller kan foretage tv-over-
vågning en række steder. For eksempel har kommunerne
mulighed for at foretage tv-overvågning med henblik på at
fremme trygheden i områder i nær tilknytning til visse ud-
satte boligområder, som samtidig tv-overvåges af boligorga-
nisationer eller lignende på grund af væsentlige hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
Endvidere foretager mange trafikselskaber tv-overvågning
af offentlige transportmidler, tog- og metrostationer og fær-
gelejer. Desuden er der butikscentre, som har opsat tv-over-
vågning, og der findes også tv-overvågning i visse idræts-
parker og på visse koncertsteder.
Det er ofte essentielt i forbindelse med politiets, herunder
PET’s, afværgelse af særligt alvorlige forbrydelser – eksem-
pelvis terrorhændelser – at politiet hurtigst muligt kan danne
sig et overblik over en mulig gerningsmands eller gernings-
mænds færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til tv-
overvågning ofte være et relevant redskab i forhold til at fin-
de oplysninger om mulige gerningsmænds færden.
Det kan således være af stor betydning for politiets mulig-
hed for at løse sine opgaver med at afværge og efterforske
særligt alvorlige forbrydelser at få adgang til at benytte tv-
overvågning, som er etableret af andre offentlige myndighe-
der og private selskaber, foreninger mv.
Det kan eksempelvis være tilfældet i en situation, hvor poli-
tiet er kommet i besiddelse af oplysninger om, at en eller
flere gerningsmænd har til hensigt at begå et terrorangreb.
Det kan også være tilfældet i en situation, hvor en eller flere
gerningsmænd allerede har udført et angreb, og hvor politiet
er i besiddelse af oplysninger om, at gerningsmanden eller
gerningsmændene har til hensigt at begå endnu et angreb. I
12
begge situationer vil det være nødvendigt hurtigt at få ud-
fundet og pågrebet gerningsmænd, enten inden angrebet bli-
ver udført eller med henblik på retsforfølgelse og afværgelse
af eventuelle yderligere angreb.
Til det formål vil en adgang til at benytte relevant tv-over-
vågning kunne være af afgørende betydning. Dette gælder
særligt i pludseligt opståede situationer, hvor andre spo-
ringsmetoder og efterforskningstiltag mv. ikke er lige så an-
vendelige til i tide at tilvejebringe de nødvendige oplysnin-
ger.
Erfaringerne har vist vigtigheden af at have adgang til tv-
overvågning. I forbindelse med terrorangrebet i København
i februar 2015 var det bl.a. anvendelse af tv-overvågning i et
boligområde, der gjorde det muligt for politiet at kortlægge
en del af den formodede gerningsmands færden.
Det er endvidere erfaringen, at personer, der begår særligt
alvorlige forbrydelser, ofte befinder sig i områder, hvor de
er vanskelige at opspore. Ved at benytte allerede eksisteren-
de tv-overvågning vil politiet hurtigere kunne finde en for-
modet gerningsmand og samtidig operere i det skjulte, hvil-
ket kan være afgørende for at forebygge alvorlige forbrydel-
ser.
Der kan også være tale om områder, hvor der befinder sig
store menneskemængder, f.eks. togstationer, butikscentre,
fodboldstadioner eller koncertsteder. Her vil menneske-
mængden kunne vanskeliggøre opsporingen af en formodet
gerningsmand. Ved at benytte tv-overvågning vil politiet
hurtigere kunne overskue en menneskemængde og finde en
bestemt person. Sådanne steder ses i øvrigt på baggrund af
erfaringer fra udlandet at være oplagte terrormål.
Endvidere kan en formodet gerningsmand befinde sig i
transportmidler såsom bil, bus, tog eller metro. Ved at be-
nytte tv-overvågning vil politiet hurtigere kunne lokalisere,
om den relevante person f.eks. befinder sig i et bestemt of-
fentligt transportmiddel eller kører på en bestemt vejstræk-
ning eller bro i bil.
Desuden findes der en række steder, hvor politiet efter en
konkret vurdering fører skærpet tilsyn. Det er typisk steder,
der efter PET’s vurdering kan være særligt udsatte for even-
tuelle angreb. Skulle et sådant angreb være nært forestående
eller finde sted, vil benyttelsen af nærliggende tv-overvåg-
ning kunne være af stor betydning for identifikation af en
formodet gerningsmand.
Reglerne om edition giver politiet mulighed for under visse
betingelser at pålægge andre myndigheder og private at ud-
levere lagrede optagelser af tv-overvågning. Endvidere kan
politiet under visse betingelser beslaglægge sådanne opta-
gelser. Edition og beslaglæggelse kan i hastende tilfælde be-
sluttes af politiet med mulighed for efterfølgende dom-
stolsprøvelse. Retsplejeloven sikrer dermed allerede i dag, at
politiet i nødvendigt omfang hurtigt kan få adgang til lagre-
de optagelser af tv-overvågning.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der imidlertid også
være behov for, at politiet får en adgang til at tilgå andre
myndigheders eller privates tv-overvågning i realtid (dvs. li-
veoptagelser), sådan at politiet kan forebygge alvorlige
forbrydelser. Der bør derfor indføres en ny bestemmelse
herom i retsplejeloven.
Politiets overtagelse af andre myndigheders eller privates tv-
overvågning kan efter omstændighederne udgøre et væsent-
ligt indgreb både i forhold til myndighedens eller den priva-
tes behov for under udførelsen af sine opgaver eller virk-
somhed selv at have adgang til tv-overvågningen og i for-
hold til de personer, som tv-overvåges. For at kunne fore-
bygge alvorlige forbrydelser vil der desuden kunne være be-
hov for at overtage tv-overvågningen i forholdsvis store om-
råder, eksempelvis en hel bydel, sådan at indgrebet potenti-
elt kan berøre adskillige tv-overvågninger og mange menne-
sker.
Politiets adgang til at overtage tv-overvågning bør på denne
baggrund efter Justitsministeriets opfattelse være begrænset
til ekstraordinære situationer, hvor der er afgørende grunde
til det med henblik på at forebygge alvorlig kriminalitet,
som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier.
Indgrebet bør være begrænset til et kort tidsrum, som fast-
sættes af retten ved kendelse. Tidsrummet bør kunne forlæn-
ges ved en ny retskendelse. I hastende tilfælde bør politiet
kunne iværksætte indgrebet uden at afvente retskendelse,
men således at sagen forelægges for retten inden 24 timer.
Under rettens behandling bør der medvirke en beskikket ad-
vokat, som varetager interesserne for både den, der har rå-
dighed over tv-overvågningen, og dem, der tv-overvåges.
Den, der har rådighed over tv-overvågningen, bør have pligt
til at bistå politiet med at overtage tv-overvågningen.
Det vil efter omstændighederne være af stor betydning for
politiet, at overtagelse og benyttelse af en anden myndig-
heds eller en privats tv-overvågning så vidt muligt kan hem-
meligholdes. I forbindelse med en terrortrussel vil det ek-
sempelvis ofte være af afgørende betydning, at eventuelle
operationer hemmeligholdes, samt at så få som muligt får
kendskab til de indgreb, politiet foretager. Ved indhentning
af materiale fra eksterne parter udvides kredsen med kend-
skab til politiets operationer, hvilket bl.a. kan kompromittere
politiets muligheder for at afværge et terrorangreb.
13
Politiet bør bl.a. på den baggrund også have mulighed for
selv med magt at overtage tv-overvågningen og herunder
skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan
overtages.
2.1.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
kapitel 71, som giver politiet mulighed for at overtage tv-
overvågning i et område, hvis der er afgørende grunde til det
med henblik på at forebygge, at der begås en lovovertrædel-
se, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller dero-
ver eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens ka-
pitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers
liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Forslaget indebærer, at politiet vil kunne overtage og benyt-
te tv-overvågning uden samtykke fra den offentlige myndig-
hed eller private, der råder over den pågældende tv-overvåg-
ning.
Det foreslås, at indgrebet som udgangspunkt skal ske efter
retskendelse, men at politiet dog i hastende tilfælde kan
iværksætte indgrebet uden at afvente retskendelse, men såle-
des at politiet i så fald forelægger sagen for retten snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættel-
se.
Det foreslås, at den, der har rådighed over en tv-overvåg-
ning, skal have pligt til at bistå politiet med at overtage den
pågældende tv-overvågning. Det foreslås endvidere, at der
ved manglende opfyldelse af pligten kan anvendes samme
tvangsmidler som over for modvillige vidner.
Det foreslås, at politiet i nødvendigt omfang kan overtage
tv-overvågning med magt, herunder skaffe sig adgang til lo-
kaler, hvorfra tv-overvågningen kan overtages.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til retspleje-
lovens § 791 e), og bemærkningerne hertil.
2.2 Klarere rammer for tv-overvågning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at
private ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads
eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Det følger dog også af lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at forbuddet i
lovens § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pen-
geinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurati-
onsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der
foregår detailsalg, af egne indgange og facader samt arealer,
som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader,
og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs-
eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen
er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Om baggrunden for lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og hensynene
bag fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget, hvormed bestemmelserne blev indført, at reglerne
bygger på tv-overvågningsudvalgets betænkning nr.
1483/2006 om tv-overvågning, jf. Folketingstidende
2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5378.
Tv-overvågningsudvalget anførte i betænkningen om tv-
overvågning en række betragtninger om de bagvedliggende
hensyn bag en udvidelse af adgangen til tv-overvågning,
herunder i forhold til privates adgang til at kunne tv-overvå-
ge egne indgange og facader samt arealer i direkte tilknyt-
ning hertil, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvåg-
ning, side 135 ff.
Udvalget fandt, at i det omfang en tv-overvågning er effek-
tiv, kan den således i større eller mindre omfang bidrage til
at forebygge og opklare kriminalitet, herunder også grove
forbrydelser som f.eks. røverier.
Udvalget fremhævede endvidere, at tv-overvågning ikke
alene har til formål at beskytte økonomiske værdier for de
virksomheder mv., som etablerer overvågningen, men også
tilsigter at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske
overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet.
Overvågningen har ligeledes til formål at beskytte de perso-
ner, som tilfældigt overværer kriminalitet. Udvalget anførte
endvidere, at det kan have store menneskelige konsekvenser
for personer, som udsættes for kriminalitet, og at dette gæl-
der, selv om de pågældende personer ikke direkte lider fy-
sisk overlast ved gerningen. Således er forholdet f.eks. det,
at mange personer, som udsættes for røveri, invalideres ar-
bejdsmæssigt, socialt og psykisk af hændelsen uanset selv
langvarige behandlingsforløb.
Af betænkningen fremgår det herudover, at udvalget bl.a. på
baggrund af ovenstående fandt, at afvejningen af hensynet
til privatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge
og opklare mest mulig kriminalitet kan begrunde enkelte
lempelser i adgangen til at foretage tv-overvågning, således
at tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed kan
finde sted i et vist øget omfang.
For så vidt angår fastlæggelsen af området for tv-overvåg-
ning fremgår det af betænkningen, at udvalget lagde meget
vægt på, at det er så klart som muligt, hvor der kan tv-over-
våges, idet det herved har betydning, at der er tale om frit
tilgængelige områder. Udvalget tillagde det vægt, dels at der
14
er en afgrænsning, således at konsekvensen ikke bliver, at
meget store dele af det frit tilgængelige område tv-overvå-
ges, dels at afgrænsningen er baseret på hensynet til krimi-
nalitetsbekæmpelse. Udvalget tillagde også disse momenter
betydning for afgrænsningen af, hvem der kan foretage
overvågning.
2.2.1.2. Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i
medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a,
fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at området i
vidt omfang svarer til det område, der kan tv-overvåges
uden billedoptagelse efter den dagældende bestemmelse i
tv-overvågningslovens § 2, nr. 3, som nu er § 2, stk. 1, nr. 4.
Det fremgår dog videre, at anvendelsesområdet for den nu-
gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, imidlertid
er snævrere, idet der ikke vil kunne foretages tv-overvåg-
ning med billedoptagelse af egne indhegninger, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5405.
I forhold til området, der kan tv-overvåges uden billedopta-
gelse i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, følger det alene af
Straffelovrådets udtalelse om tv-overvågning, som forarbej-
derne til bestemmelsen henviser til, at det efter Straffelovrå-
dets opfattelse ikke kan give anledning til væsentlige be-
tænkeligheder, at butiksindehavere m.v. uden tilladelse kan
foretage tv-overvågning i det i bestemmelsen nævnte om-
fang, idet der er tale om snævert afgrænsede udsnit af de of-
fentligt tilgængelige områder, hvortil kommer, at der her
alene er tale om overvågning, som ikke er forbundet med
optagelse af billeder, jf. Folketingstidende 1981-82 (1. sam-
ling), A, bilag til L 151 som fremsat, spalte 3855.
Om det område, der kan tv-overvåges i medfør af lovens
§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a, kan det anføres, at overvågningen
skal omfatte et så begrænset område som muligt. Det kan i
den forbindelse anføres, at det kun bør være personer, der
befinder sig i umiddelbar nærhed af indgangen eller faca-
den, som bliver overvåget, ligesom at kameraerne skal op-
stilles således, at denne begrænsning respekteres, idet det vil
afhænge af en bedømmelse af de specifikke lokale forhold,
på hvilken måde det sikres, at overvågningen har denne be-
grænsede karakter, og om det konkret må accepteres som
uundgåeligt, at overvågningen omfatter en del af det offent-
lige rum. Sidstnævnte er en undtagelse, og i det hele taget
må det pointeres, at et større udsnit af det offentlige rum ik-
ke kan overvåges med hjemmel i denne bestemmelse.
Det kan dog også anføres, at afgrænsningen af egne indgan-
ge og facader ikke har særlig betydning ved § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a, idet også arealer i direkte tilknytning til egne indgan-
ge og facader kan overvåges efter denne bestemmelse, når
arealerne anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller
flugtvej i forhold til egne indgange, og overvågningen er
klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
2.2.1.3. Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i
medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b,
fremgår nedenstående betragtninger af forarbejderne til be-
stemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 162 som
fremsat, side 5405 ff.
Ved fastlæggelsen af, hvad der nærmere skal forstås ved
arealer, der naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-
gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, må der læg-
ges vægt på, om der er tale om arealer, som i forhold til for-
retningsstedets indgange er placeret således, at arealerne na-
turligt anvendes eller kan anvendes ved rekognoscering og
anden forberedelse af kriminalitet rettet mod forretningsste-
det, som f.eks. ved en bankrøvers forudgående iagttagelser
af en bank, ved selve udførelsen af en kriminel handling
med særlig tilknytning til forretningsstedet, som f.eks. ved
vold foran indgangen til en restauration eller et diskotek, el-
ler ved den umiddelbare flugt mv. efter begået kriminalitet,
som f.eks. ved at en indbrudstyvs eller røvers flugtbil holder
på en parkeringsplads umiddelbart uden for forretningsste-
det.
I hvilken udstrækning arealer uden for et forretningssted vil
være omfattet af det netop anførte må afhænge af de lokale
forhold. Det er dog som også anført af udvalget klart, at der
i sagens natur skal være tale om arealer, der ligger tæt på eg-
ne indgange mv.
I den forbindelse forudsættes det i forarbejderne til bestem-
melsen, at der ved bestemmelsens anvendelse i almindelig-
hed kan gås ud fra, at fortovsarealer og andre tilsvarende
gangarealer uden for det pågældende forretningssteds ind-
gange, herunder bagindgange, og facader vil være omfattet.
Hvis forretningsstedet ligger ud til en gågade, må gågade-
arealet foran forretningsstedet i almindelighed kunne anses
for omfattet.
Hvis forretningsstedet ligger ud til en åben plads, herunder
ved et butikstorv eller lignende, kan den del af pladsen, der
ligger inden for en kort afstand fra forretningsstedets ind-
gange og facader, være omfattet. Den præcise afgrænsning
må som anført bero på de konkrete forhold, men det er for-
udsat i forarbejderne, at der i almindelighed vil være tale om
et område, der højst kan strække sig ca. 10-15 meter fra for-
retningsstedets indgange og facader. I tilfælde, hvor forret-
ningsstedet ligger umiddelbart ud til en parkeringsplads, for-
udsættes det på tilsvarende måde, at arealet kan omfatte et
område inden for en kort afstand fra forretningsstedets ind-
gange og facader. Det gælder, hvad enten der er tale om et
særligt indrettet parkeringsområde eller om, at der f.eks. kan
ske parkering i kanten af en vej foran forretningsstedet.
Kravet om arealernes direkte tilknytning til forretningsstedet
vil efter forarbejderne til bestemmelsen i almindelighed ikke
være opfyldt, når det drejer sig om fortovsarealer mv., der i
15
forhold til det pågældende forretningssteds egne indgange
og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade.
Afhængigt af de konkrete forhold vil fortovsarealer og lig-
nende, der ligger foran naboejendomme, kunne være omfat-
tet, idet kravet om, at arealerne skal ligge i direkte tilknyt-
ning til egne indgange og facader, dog i almindelighed vil
medføre, at der alene kan være tale om fortovsarealer mv. i
få meters afstand fra egne indgange og facader.
For at kunne tv-overvåge arealer af den anførte karakter er
det efter bestemmelsen en betingelse, at det er klart nødven-
digt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det indebærer,
at den erhvervsdrivende må foretage en konkret vurdering
af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare kriminali-
tet gør det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de
arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og
facader.
Afgørende vil efter forarbejderne til bestemmelsen således
være, om det hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der be-
grunder den omtalte adgang til at tv-overvåge egne indgange
og facader, gør det klart nødvendigt også at foretage tv-
overvågning af direkte tilknyttede arealer.
Det anførte betyder eksempelvis, at pengeinstitutter har ad-
gang til at tv-overvåge fortovsarealer mv., idet det er en al-
mindelig erfaring, at arealer, der ligger i direkte tilknytning
til et pengeinstitut, ofte anvendes til rekognoscering forud
for røverier, og at en røvers maskering/afmaskering kan fo-
regå ude på f.eks. fortovet og ikke i indgangen til eller inden
for i pengeinstituttets lokaler.
I en række andre tilfælde end det nævnte eksempel med pen-
geinstitutter vil det kunne bero på nærmere erfaringer for
kriminalitet rettet mod lokale områder eller bestemte bran-
cher mv., om hensynet til kriminalitetsbekæmpelse gør det
klart nødvendigt også at tv-overvåge arealer, der ligger i di-
rekte tilknytning til egne indgange og facader.
Forslaget om tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning
til egne indgange og facader, når det er klart nødvendigt
med henblik på kriminalitetsbekæmpelse, indebærer, at der
efter bestemmelsen ikke kan foretages tv-overvågning f.eks.
med henblik på at opgøre antallet af dagligt forbipasserende
eller af andre grunde, der ikke vedrører kriminalitetsbekæm-
pelse.
Det må efter forarbejderne til bestemmelsen i sidste ende
bero på en konkret vurdering af de lokale forhold, i hvilken
udstrækning de omtalte betingelser for tv-overvågning af
arealer i direkte tilknytning til egne indgange og facader kan
anses for opfyldt. Bestemmelsen indeholder således ikke no-
gen fuldstændig præcis afgrænsning ved angivelse af en ab-
solut grænse i form af f.eks. et bestemt antal meter.
2.2.1.4. Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, gælder
forbuddet i lovens § 1, stk. 1, ikke for tv-overvågning af
pengeautomater, vekselautomater og pengetransportbiler,
hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over
automaten eller køretøjet. Overvågningen må kun være ret-
tet mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af
automaten eller køretøjet.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, gælder forbud-
det i lovens § 1, stk. 1, ikke for tv-overvågning, hvor bille-
derne ikke bliver optaget/lagret, når overvågningen foreta-
ges som led i overvågning af egne indgange, facader, ind-
hegninger eller lignende.
Tv-overvågningsloven indeholder derudover en bestemmel-
se i § 3, stk. 1, hvorefter private, der foretager tv-overvåg-
ning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang,
eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig
måde skal give oplysning herom.
Det følger dog af § 3, stk. 2, at § 3, stk. 1, ikke gælder ved
tv-overvågning af pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2,
og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde.
2.2.1.5. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende,
som benyttes til almindelig færdsel, er omfattet af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages af private ved behandling af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, jf.
nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.2.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Mange private, herunder erhvervsdrivende, foretager tv-
overvågning i dag. Tv-overvågningen sker både af områder,
som ikke benyttes til almindelig færdsel, og af områder, der
benyttes til almindelig færdsel.
Private, der ønsker at foretage tv-overvågning af områder,
der benyttes til almindelig færdsel, oplever dog ofte i prak-
sis, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en påtænkt tv-
overvågning vil være i overensstemmelse med reglerne i tv-
overvågningsloven eller ej.
Det har i praksis også ofte vist sig vanskeligt at vurdere lov-
ligheden af tv-overvågning i forbindelse med håndhævelsen
af reglerne i tv-overvågningsloven.
Det er vigtigt at tvivl om, hvor der må, og hvor der ikke må,
foretages tv-overvågning undgås i videst muligt omfang.
16
Dette gælder både i forhold til dem, som ønsker at foretage
tv-overvågning, og for dem, der skal håndhæve reglerne.
Det gælder endvidere af hensyn til det enkelte individ, der
ikke skal tv-overvåges ud over, hvad der følger af lovgivnin-
gen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der således et behov for
at præcisere reglerne for tv-overvågning, således at der ska-
bes klarere rammer for, hvornår private lovligt kan foretage
tv-overvågning af egne indgange og facader. Derudover er
der efter Justitsministeriets opfattelse et behov for, at der
skabes klarere rammer for, hvornår private kan tv-overvåge
arealer, som ligger i tilknytning til egne indgange og faca-
der, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-
gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når over-
vågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere og i for-
længelse af ovenstående et behov for, at der foretages min-
dre tilpasninger af tv-overvågningsloven, herunder lovtekni-
ske ændringer.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 nedenfor vedrøren-
de lovforslagets udformning.
2.2.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det i tv-overvågningsloven præciseres, hvad
der forstås ved egne indgange og facader i tv-overvågnings-
lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a.
Forslaget indebærer, at det vil blive tydeligere, hvad der for-
stås ved de førnævnte områder, således at det bliver lettere
at gennemskue for alle, der skal administrere efter reglerne,
hvornår private må foretage tv-overvågning (der er forbun-
det med optagelse af billeder) heraf.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 3 og
4, og bemærkningerne hertil.
Herudover foreslås det at tydeliggøre, hvilket område som
kan tv-overvåges i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk.
1, nr. 3, litra b.
Forslaget indebærer, at det vil blive tydeligere, hvornår pri-
vate kan tv-overvåge arealer, som ligger i umiddelbar til-
knytning til egne indgange og facader.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 5, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås herudover med lovforslaget, at det i tv-overvåg-
ningsloven tydeliggøres, hvilken bestemmelse, som undta-
gelserne til forbuddet mod privates tv-overvågning af gade,
vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel, relaterer sig til.
Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en æn-
dring af gældende ret, idet der alene vil være tale om en
præcisering af lovteksten.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det med lovforslaget, at det i tv-overvåg-
ningsloven tydeliggøres, hvilke bestemmelser, som undta-
gelserne til kravet om skiltning for private, der foretager tv-
overvågning, relaterer sig til.
Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en æn-
dring af gældende ret, idet der alene vil være tale om en
præcisering af lovteksten.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 8, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at
private ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads
eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Overtrædelse af forbuddet i § 1, stk. 1, straffes med bøde, jf.
tv-overvågningslovens § 5, stk. 1.
Det følger dog også af lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at forbuddet i
lovens § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pen-
geinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurati-
onsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der
foregår detailsalg, af egne indgange og facader samt arealer,
som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader,
og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs-
eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen
er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Om baggrunden for lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og hensynene
bag fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget, hvormed bestemmelserne blev indført, at reglerne
bygger på tv-overvågningsudvalgets betænkning nr.
1483/2006 om tv-overvågning, jf. Folketingstidende
2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5378.
17
I forhold til afgrænsningen af, hvem der skal kunne foretage
denne tv-overvågning, fremgår det af betænkningens side
139, at udvalget lagde vægt på, at formålet er kriminalitets-
bekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke er-
hvervsdrivende der har det største behov for at kunne gen-
nemføre denne form for overvågning.
2.3.1.2. Tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, indeholder en
mulighed for, at politiet uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1,
efter ansøgning kan give boligorganisationer og foreninger
m.v., der repræsenterer husstandene i et boligområde, tilla-
delse til at foretage tv-overvågning af det pågældende bolig-
område og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil,
når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitets-
bekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gan-
gen.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet efter an-
søgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-
overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger
mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når
overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.
Det følger herudover af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndig-
hed inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter
stk. 2 og 3.
2.3.1.3. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende,
som benyttes til almindelig færdsel, er omfattet af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages af private ved behandling af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, jf.
nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.2.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Af tv-overvågningsloven fremgår i dag en udtøm-
mende opregning af, hvilke private virksomhedstyper der
lovligt må foretage tv-overvågning (der er forbundet med
optagelse af billeder) af egne indgange og facader samt
arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.
Den nugældende udtømmende opregning bygger på, at for-
målet er kriminalitetsbekæmpelse, og at der derfor må tages
hensyn til, hvilke erhvervsdrivende der har det største behov
for at kunne gennemføre denne form for overvågning.
Tv-overvågning generelt set har som også anført af tv-over-
vågningsudvalget, jf. nærmere herom ovenfor under punkt
2.2.1.1, ikke alene til formål at beskytte økonomiske værdier
for de virksomheder mv., som etablerer overvågningen, men
tilsigter også at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske
overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet.
Overvågningen har ligeledes til formål at beskytte de perso-
ner, som tilfældigt overværer kriminalitet.
Engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering
af varer, vil på samme måde som butikker, hvorfra der fore-
går detailsalg, ligge inde med en mængde varer, der har en
økonomisk værdi. Derudover vil sådanne engrosvirksomhe-
der på samme måde som butikker, hvorfra der foregår de-
tailsalg, også have en række ansatte samt kunder, der kom-
mer ind i virksomheden fra det offentlige rum og fra områ-
der, som benyttes til almindelig færdsel, og som køber eller
får udleveret varer fra virksomheden.
Det er på den baggrund ikke klart, hvordan en butik, hvorfra
der foregår detailsalg, har et særligt behov for at kunne gen-
nemføre tv-overvågning af egne indgange og facader samt
arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse, mens en engrosvirksomhed, hvor-
fra der foregår salg og udlevering af varer, der i princippet
kan sælge de samme varer som den førnævnte butik, men
som har et andet kundegrundlag, ikke har en sådan mulig-
hed.
På den baggrund er der derfor efter Justitsministeriets opfat-
telse et behov for, at engrosvirksomheder, hvorfra der fore-
går salg og udlevering af varer, i samme grad som de i tv-
overvågningsloven opregnede virksomhedstyper har mulig-
hed for at foretage tv-overvågning af egne indgange og faca-
der samt arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.
2.3.2.2. I tv-overvågningsloven er der i dag alene en be-
grænset kreds af private, der er undtaget fra forbuddet mod
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel, ligesom en sådan tv-overvågning er stedligt afgræn-
set til de specifikke områder, som angives i loven.
Med henblik på at understøtte samfundets beredskab mod
mere alvorlige sikkerhedstrusler er der efter Justitsministeri-
ets opfattelse behov for, at mulighederne for privates tv-
overvågning i visse tilfælde udvides.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse således behov for,
at der i tv-overvågningsloven indsættes en bestemmelse, der
giver mulighed for, at private efter ansøgning til politiet i
særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-over-
vågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt
for at imødegå en sikkerhedstrussel.
18
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3 nedenfor vedrøren-
de lovforslagets udformning.
2.3.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at opregningen i tv-overvågningsloven af, hvil-
ke private der kan foretage tv-overvågning, der er forbundet
med optagelse af billeder, af egne indgange og facader og
arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og
facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som
adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når over-
vågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse, udvides, således at engrosvirksomheder, hvorfra
der foregår salg og udlevering af varer, tilføjes.
Forslaget indebærer, at engrosvirksomheder, hvorfra der
foregår salg og udlevering af varer, i samme grad som de i
tv-overvågningsloven nævnte virksomhedstyper, får mulig-
hed for at tv-overvåge egne indgange og facader samt area-
ler, som ligger i direkte tilknytning hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at private efter ansøgning til politiet
i særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-over-
vågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt
for at imødegå en sikkerhedstrussel. Det foreslås, at en tilla-
delse kan gives for højst 5 år ad gangen og, hvor det skøn-
nes relevant, kan være underlagt vilkår. De nærmere vilkår,
der kan tænkes fastsat, kan f.eks. vedrøre slettefrist, fysisk
adgang til lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv. Det
kan i forlængelse heraf bemærkes, at overtrædelse af et vil-
kår for tilladelsen bevirker, at tilladelsen er overtrådt. Over-
trædelse af en tilladelse kan straffes i medfør af tv-overvåg-
ningslovens § 5, stk. 1. Det foreslås endvidere udtrykkeligt
fastsat, at optagelser, der omfattes af den foreslåede bestem-
melse, alene må videregives til politiet.
I forlængelse heraf foreslås det derudover, at justitsministe-
ren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for
politiet der behandler sager om tilladelse efter det oven-
nævnte forslag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6 og 7, og be-
mærkningerne hertil.
2.4. Udvidelse af muligheden for at opbevare optagelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Tv-overvågningsloven indeholder i § 4 c, stk. 1, en
bestemmelse om, hvornår billed- og lydoptagelser med per-
sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvåg-
ning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må videregives.
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at sådanne
billed- og lydoptagelser kun må videregives, hvis den regi-
strerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen
følger af lov eller videregivelsen sker til politiet i kriminali-
tetsopklarende øjemed.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale
om en videreførelse af den dagældende persondatalovs § 26
a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 205 som frem-
sat, side 13.
For så vidt angår billed- og lydoptagelser med personoplys-
ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed, følger det af tv-overvåg-
ningslovens § 4 c, stk. 4, at sådanne optagelser som ud-
gangspunkt skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne
er foretaget, medmindre optagelserne kan opbevares i et
længere tidsrum i medfør af tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 5.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale
om en videreførelse af den dagældende persondatalovs § 26,
stk. 2.
Det fremgår videre heraf, at med bestemmelsen fraviges
med hensyn til billed- og lydoptagelser, der optages i forbin-
delse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øje-
med, den almindelige regel i databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede oplysninger ik-
ke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at iden-
tificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne
behandles, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 205 som
fremsat, side 16 f. Databeskyttelsesforordningens artikel 5
er omtalt nærmere ovenfor under punkt 2.1.1.2.
Det fremgår derudover af forarbejderne, at bestemmelsen i
alle tilfælde giver ret til opbevaring af optagelser i 30 dage,
men samtidig tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at
der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis
vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov
for yderligere opbevaring.
Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, kan optagelser op-
bevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er
nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af
en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i krimina-
litetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nød-
vendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige
inden for den frist, der er angivet i stk. 4, underrette den,
19
som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af
optagelsen til den pågældende.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2017-18, A, L 205 som fremsat, side 17 f., at der
med bestemmelsen er tale om en videreførelse af den dagæl-
dende persondatalovs § 26 a, stk. 3.
Det følger videre, at der ifølge bestemmelsen kan ske opbe-
varing af de pågældende optagelser ud over den i stk. 4 in-
deholdte frist, hvis opbevaringen er nødvendig for den data-
ansvarliges behandling af en konkret tvist, f.eks. en sag om
bortvisning af en medarbejder, eller af hensyn til videregi-
velse i kriminalitetsforebyggende øjemed efter tv-overvåg-
ningslovens § 4 c, stk. 2.
Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om
den, som tvisten vedrører, men derimod ikke til opbevaring
af optagelser af andre personer, som ikke har relation til den
pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »overskudsinfor-
mation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt
omfang at anonymisere de pågældende oplysninger.
Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 5, på grund af en
tvist, skal den, som tvisten vedrører, underrettes om det sna-
rest muligt og inden udløb af 30 dages fristen. Fremsættes
der anmodning herom, skal vedkommende desuden have ud-
leveret en kopi af optagelsen. Den kopi, som udleveres, for-
udsættes forinden anonymiseret i det ovenfor nævnte om-
fang.
Det fremgår herudover af forarbejderne, at der som noget
nyt i forhold til den dagældende persondatalovs § 26 a, stk.
3, foreslås indført, at optagelser af formodede gerningsper-
soner på samme måde som for optagelser, der er nødvendige
til brug for en konkret tvist, skal kunne opbevares længere
end 30 dage i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til
den dataansvarliges behandling af billed- og lydoptagelser i
kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestemmelsen i tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 2. Til forskel fra sager om
konkrete tvister stilles der i sidstnævnte tilfælde imidlertid
ikke krav om udlevering af kopi af optagelsen til den eller
de formodede gerningspersoner.
Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i med-
før af § 4 c, stk. 5, gælder udgangspunktet om underretning
til den registrerede efter databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14. Dog må det antages, at underretning i almindelighed
kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14,
stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være
umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller ef-
ter § 22 i databeskyttelsesloven på grund af afgørende hen-
syn til private interesser eller offentlige interesser, herunder
forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning
af strafbare handlinger.
Det fremgår derudover, at bestemmelsen i § 4 c, stk. 5, ikke
regulerer spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foreta-
ges tv-overvågning med billed- og lydoptagelse.
2.4.1.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende,
som benyttes til almindelig færdsel, er omfattet af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages af private ved behandling af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, jf.
nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.2.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod
private i tv-overvågningsloven er omfattet af det nationale
råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3. Det gælder bl.a. i forhold til tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 1, vedrørende videregivelse af billed- og lydoptagelser
med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-
overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, A, L 205 som fremsat, side 10. Be-
handling af personoplysninger i sådanne tilfælde skal såle-
des ske efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, jf. nærmere
herom ovenfor under punkt 2.4.1.1, men de øvrige bestem-
melser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven skal dog fortsat iagttages i den forbindelse.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter tv-overvågningsloven skal billed- og lydoptagelser
med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-
overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, som ud-
gangspunkt slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er
foretaget.
Der er dog mulighed for at opbevare sådanne optagelser i et
længere tidsrum, hvis det er nødvendigt af hensyn til den da-
taansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling
af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter
tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, jf. tv-overvågningslo-
vens § 4 c, stk. 5.
Der er derimod ikke mulighed for at opbevare sådanne opta-
gelser i et længere tidsrum, hvis optagelserne dokumenterer
et formodet strafbart forhold, og et sådant strafbart forhold
er anmeldt til politiet, men hvor det ikke har været muligt at
overdrage optagelserne til politiet inden for 30 dage.
20
Efter Justitsministeriets opfattelse kan denne retstilstand
medføre en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis,
hvor private på den ene side skal slette optagelser inden for
30 dage, men hvor de på den anden side ønsker at bistå poli-
tiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved at
bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er opta-
get i forbindelse med tv-overvågning.
For at sikre at ovennævnte uhensigtsmæssige konsekvenser
undgås, er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for,
at muligheden for at opbevare optagelser ud over 30 dage i
tv-overvågningsloven udvides.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 nedenfor vedrøren-
de lovforslagets udformning.
2.4.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 5, udvides, således at der gives mulighed for, at billed-
og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lo-
vens § 4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en
indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Der sigtes i den
forbindelse navnlig til tilfælde, hvor et formodet strafbart
forhold er dokumenteret ved optagelserne, og som er an-
meldt til politiet i overensstemmelse med retsplejelovens
§ 742, men hvor det ikke har været muligt at overdrage op-
tagelserne til politiet inden for den frist, der er angivet i tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 4.
Forslaget vil indebære, at der i sådanne tilfælde vil kunne
ske opbevaring af optagelserne i et længere tidsrum, end
hvad der følger af fristen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk.
4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1.1.2, gælder data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for be-
handling af personoplysninger, der helt eller delvist foreta-
ges ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ik-
ke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register. Af databeskyttelseslovens
§ 2, stk. 4, følger det, at databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesforordningen gælder for enhver form for behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Som også nævnt ovenfor under punkt 2.1.1.2 er der efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, mulighed
for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser
for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,
litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig
forpligtelse eller i samfundets interesse. Derudover gælder
der særlige regler i databeskyttelsesforordningens artikel 10
og databeskyttelseslovens § 8 for så vidt angår behandling
af personoplysninger om strafbare forhold.
Med lovforslaget indføres der nationale særregler for be-
handling af ikke-følsomme personoplysninger og per-
sonoplysninger vedrørende strafbare forhold.
Det vurderes, at der er mulighed for at indføre de med lov-
forslaget foreslåede bestemmelser i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særreg-
ler om behandling af personoplysninger. Vurderingen af
lovforslaget har taget udgangspunkt i de kriterier, som frem-
går af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
– og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til
indførelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-
følsomme personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I
– bind 1, side 168 ff.
I den forbindelse bemærkes det, at for så vidt angår lovfor-
slagets bestemmelser og behandlingen af ikke-følsomme
personoplysninger i medfør heraf, er det vurderingen, at der
er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, idet behandling af personoplysninger efter lov-
forslaget vil være nødvendig af hensyn til opgaver i samfun-
dets interesse, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1, side
169.
Det bemærkes om databeskyttelsesforordningens råderum
for nationale bestemmelser om behandling af personoplys-
ninger, at sådanne nationale bestemmelser om, hvornår man
må og ikke må behandle oplysninger, kan – som tilfældet er
med dette lovforslag – rette sig mod private aktører.
Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. databeskyttel-
sesforordningens artikel 55, der vedrører tilsynsmyndighe-
dens kompetence. Det følger således af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 55, stk. 2, 1. pkt., at hvis behandling fore-
tages af offentlige myndigheder eller af private organer, der
handler på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra c eller e, er til-
synsmyndigheden i den pågældende medlemsstat kompe-
tent. Der kan endvidere henvises til betænkning nr. 1565,
del I – bind 1, side 159 f. og 162 f.
For så vidt angår lovforslaget og behandlingen af per-
sonoplysninger om strafbare forhold i medfør heraf og over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 10,
er det vurderingen, at loven efter vedtagelse af lovforslaget
vil udgøre hjemmel i national ret til behandling af per-
21
sonoplysningerne. Med lovforslaget vil der endvidere gives
passende garantier for registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder.
Foruden det ovenstående skal det endvidere bemærkes, at
lovforslaget vil gå forud for reglerne i databeskyttelseslo-
vens §§ 6 og 8, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 3.
Herudover skal det bemærkes, at de grundlæggende princip-
per i forordningens artikel 5 altid skal iagttages i forbindelse
med behandling af personoplysninger.
Det vurderes, at lovforslaget kan indføres inden for ramme-
rne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, jf. betænk-
ning nr. 1565, del I – bind 1, side 170.
Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven også
skal iagttages, når personoplysninger behandles efter lovfor-
slagets bestemmelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Med lovforslaget indføres der en hjemmel til, at politiet i
ekstraordinære situationer kan overtage tv-overvågning for
at forebygge særligt alvorlige forbrydelser.
Såfremt der skal foretages mindre tilpasninger af politiets,
herunder PET’s, it-systemer med henblik på, at politiet i
praksis kan drage størst mulig fordel af den foreslåede ad-
gang til at overtage tv-overvågning, vil de begrænsede ud-
gifter hertil i givet fald blive afholdt inden for politiets og
PET’s eksisterende økonomiske rammer.
I forhold til den foreslåede ændring af tv-overvågningsloven
vil eventuelle begrænsede merudgifter forbundet med politi-
ets administrationen af ansøgninger om tilladelse til i særli-
ge tilfælde at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt
omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerheds-
trussel, blive afholdt inden for politiets eksisterende økono-
miske rammer.
Den øgede adgang for private til i visse tilfælde at foretage
tv-overvågning indebærer en begrænset udvidelse af de fysi-
ske og juridiske personer, som vil kunne indsamle og be-
handle personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Eventuelle begrænsede merudgifter i forbindelse med Data-
tilsynets tilsyn med disse fysiske og juridiske personer vil
blive afholdt inden for Datatilsynets eksisterende økonomi-
ske rammer.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der sker med lovforslaget en vis udvidelse af adgangen til at
foretage tv-overvågning.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over
hvad der fremgår af bemærkningerne ovenfor under punkt 3,
hvorefter det er Justitsministeriets vurdering, at de foreslåe-
de ændringer af tv-overvågningsloven kan indføres inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december
2018 til den 18. januar 2019 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, An-
delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, BL – Danmarks Almene Boliger,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen Business
School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og
Filosofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og
Økonomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks
Tekniske Universitet – DTU Diplom – Center for Diplomin-
geniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Taxi Råd, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene-
stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
22
Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Dan-
mark, Finans og Leasing, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funkti-
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes
Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus
Universitet, HK, HORESTA, Højesteret, Institut for Menne-
skerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,
KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
KRIM, Liberale Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Po-
litiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtli-
ge byretter, samtlige kommuner, samtlige regioner, Sikker-
hedsBranchen, Syddansk Universitet – Det Samfundsviden-
skabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne
i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Uni-
versitet – Juridisk Institut – Det Samfundsfaglige Fakultet,
Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Eventuelle begrænsede udgifter til tilpasning af poli-
tiets it-systemer samt eventuelle begrænsede merud-
gifter forbundet med politiets administration af an-
søgninger om tilladelse til at foretage tv-overvågning
vil blive afholdt inden for politiets eksisterende øko-
nomiske rammer.
Eventuelle begrænsede merudgifter i forbindelse
med Datatilsynets tilsyn vil blive afholdt inden for
Datatilsynets eksisterende økonomiske rammer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Såfremt der skal foretages mindre tilpasninger af po-
litiets, herunder PET’s, it-systemer med henblik på,
at politiet i praksis kan drage størst mulig fordel af
den foreslåede adgang til at overtage tv-overvågning,
vil de begrænsede udgifter hertil i givet fald blive af-
holdt inden for politiets og PET’s eksisterende øko-
nomiske rammer.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
borgerne
Der sker med lovforslaget en vis
udvidelse af adgangen til at foreta-
ge tv-overvågning.
Der sker med lovforslaget en vis udvidelse af adgan-
gen til at foretage tv-overvågning.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over, at det er Justitsministeriets vur-
dering, at de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven kan indføres inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
23
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af overskriften til kapitel 71 i retsplejeloven, at
dette kapitel i dag vedrører indgreb i meddelelseshemmelig-
heden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbry-
delse af radio- eller telekommunikation og blokering af
hjemmesider.
Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte
overtagelse af tv-overvågning.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om at indsætte en ny bestemmelse om overtagelse af tv-
overvågning i kapitel 71 i retsplejeloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Overskriften vil herefter omhandle indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse el-
ler afbrydelse af radio- eller telekommunikation, blokering
af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning.
Til nr. 2
Politiet kan i dag foretage tv-overvågning af steder, der ikke
er frit tilgængelige efter reglerne i retsplejelovens § 791 a
om observation. Politiet kan endvidere foretage en række
indgreb som led i efterforskning af strafbare forhold efter
reglerne i retsplejelovens § 801, §§ 803-807 og § 807 e.
For mere herom henvises der til punkt 2.1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Politiet har ikke i dag mulighed for at overtage andre myn-
digheders eller privates tv-overvågning med henblik på at
forebygge alvorlige forbrydelser.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven
om politiets overtagelse af tv-overvågning.
Det foreslås i stk. 1, at politiet kan overtage tv-overvågning i
et område fra andre myndigheder eller private, hvis der er
afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der
vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en for-
sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og
som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier.
Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt
gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller
automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-
nende apparat, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om tv-overvåg-
ning.
Den foreslåede bestemmelse gælder, uanset om tv-overvåg-
ningen er omfattet af tv-overvågningsloven.
Det foreslås, at politiet fra andre myndigheder og private
under nærmere angivne betingelser kan overtage tv-over-
vågning i et område.
Det betyder, at politiet, når betingelserne er opfyldt, kan få –
og om nødvendigt selv skaffe sig – adgang til at se, trans-
mittere og optage billeder fra tv-overvågning, som andre
myndigheder eller private har rådighed over.
Denne adgang gælder fra indgrebets iværksættelse. Såfremt
politiet har behov for at se eller få kopi af lagrede optagelser
af tv-overvågning fra før indgrebets iværksættelse, kan det,
når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ske efter reglerne om
edition og beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 (der
ikke foreslås ændret).
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har
overtaget tv-overvågning, har politiet valgfrihed med hen-
syn til, i hvilket omfang politiet vil benytte det overtagne
udstyr til at se, transmittere og optage billeder, og i hvilket
omfang politiet anvender eget udstyr hertil. Hvis politiet øn-
sker det, og det er teknisk muligt, kan politiets adgang til at
se, transmittere og optage billeder også ske ved fjernadgang.
Politiets overtagelse af tv-overvågning giver også politiet
adgang til at ændre f.eks. kameravinkel eller zoom, i det
omfang det er teknisk muligt.
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har
overtaget tv-overvågning, får politiet også råderetten over de
optagelser fra tv-overvågningen, der sker, efter at politiet
har overtaget tv-overvågningen. Politiet har derfor også ad-
gang til – efter eventuelt at have kopieret sådanne optagelser
til politiets eget udstyr – at slette optagelserne fra det over-
tagne udstyr, før indgrebet afsluttes og rådigheden over ud-
styret gives tilbage. Slettes optagelser med personoplysnin-
ger ikke, vil der være tale om en videregivelse af per-
sonoplysninger, der skal ske i overensstemmelse med data-
beskyttelseslovgivningen.
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har
overtaget tv-overvågning, er politiet også dataansvarlig for
behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tv-
overvågningen i perioden for overtagelsen. Når politiets
overtagelse af tv-overvågningen ophører, ophører politiets
dataansvar således for den efterfølgende brug af tv-overvåg-
ningsudstyret.
24
Det er en betingelse for at overtage tv-overvågning efter den
foreslåede bestemmelse, at der er afgørende grunde til det
med henblik på at forebygge f.eks. terrorhandlinger. Dette
indebærer, at der skal være en væsentlig forøget risiko for,
at der vil blive begået f.eks. en terrorhandling. Det vil af-
hænge af en konkret, samlet vurdering, om der foreligger en
væsentlig forøget risiko. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvor der foreligger konkrete oplysninger om, at et ter-
rorangreb er nært forestående. Det indebærer endvidere, at
politiets overtagelse af tv-overvågningen skal være afgøren-
de for at forebygge forbrydelsen.
Endvidere vil bestemmelsen i helt særlige tilfælde kunne an-
vendes, hvor der ikke foreligger sådanne konkrete oplysnin-
ger, men hvor der er tale om en begivenhed, som efter en
generel vurdering kan indebære en væsentlig forøget risiko
for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale om besøg af
særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som
f.eks. skal optræde offentligt i forbindelse med taler til of-
fentligheden, og hvor politiet finder, at den fornødne beskyt-
telse alene kan etableres ved midlertidigt at overtage tv-
overvågning i et område.
Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at fore-
bygge terror, men bestemmelsen er ikke begrænset hertil.
Når betingelserne for at iværksætte indgrebet i øvrigt er op-
fyldt, kan politiet overtage tv-overvågning i et område med
henblik på at forebygge anden alvorlig kriminalitet. Det kan
f.eks. være retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige
samfærdselsmidler mv., gidsels- og kidnapningssituationer
eller banderelaterede skyderier.
Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor f.eks.
et terrorangreb allerede har fundet sted, og hvor der er afgø-
rende grunde til at overtage tv-overvågning i et område med
henblik på at forebygge yderligere angreb. Det vil efter om-
stændighederne også kunne omfatte tv-overvågning i havne,
lufthavne og ved grænseovergange med henblik på at hindre
en formodet gerningsmands flugt til udlandet.
Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor der
f.eks. har været et banderelateret skyderi, og hvor der er af-
gørende grunde til at overtage tv-overvågning i et område
med henblik på at forebygge eksempelvis hævnangreb.
Det er endvidere en betingelse for indgrebet, at lovovertræ-
delsen kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd el-
ler for betydelige samfundsværdier. Begreberne skal forstås
i overensstemmelse med, hvordan begreberne i øvrigt fortol-
kes i retsplejeloven. Adgangen til at foretage indgreb i form
af overtagelse af tv-overvågning vil således være begrænset
til helt særlige situationer.
De beskrevne betingelser angår politiets overtagelse af tv-
overvågning. Bestemmelsen regulerer ikke – og er ikke til
hinder for – at politiet efter aftale med den, der har rådighed
over tv-overvågningen, forbereder en mulig senere overta-
gelse af tv-overvågning ved på et tidligere tidspunkt at træf-
fe tekniske foranstaltninger, som kan gøre en senere overta-
gelse af tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestem-
melse mere effektiv. Sådanne forberedende tekniske foran-
staltninger vil i givet fald skulle ske i overensstemmelse
med relevante regler om databeskyttelse, herunder om be-
handlingssikkerhed.
Det foreslås i stk. 2, at indgreb efter stk. 1 ikke må foretages,
såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb. Bestemmelsen er en almindelig
proportionalitetsregel. Indgrebet må således ikke foretages,
såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages af forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Efter stk. 3, 1. pkt., skal indgreb efter stk. 1 ske efter rettens
kendelse. Det indebærer, at kompetencen til at træffe be-
stemmelse om overtagelse af tv-overvågning ligger hos ret-
ten. Efter stk. 3, 2. pkt. skal det i kendelsen anføres, hvilket
område indgrebet angår og de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Den nærmere afgrænsning af området vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og området for den
konkrete overtagelse af tv-overvågning må fastlægges på
baggrund af de forhold, som begrunder vurderingen af, at
der f.eks. er en væsentlig forøget risiko for et terrorangreb.
Udstrækningen af det pågældende område skal – i overens-
stemmelse med almindelige principper om proportionalitet –
være så begrænset som muligt.
Efter stk. 3, 3. pkt., kan kendelsen til enhver tid omgøres af
retten. Dette indebærer, at retten til enhver tid kan omgøre
det område kendelsen vedrører, ligesom retten kan ophæve
kendelsen.
I kendelsen skal endvidere fastsættes det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages, jf. stk. 3, 4. pkt. Tidsrummet
skal – i overensstemmelse med almindelige principper om
proportionalitet – være så kort som muligt. Medmindre helt
særlige omstændigheder gør sig gældende, vil der som ud-
gangspunkt ikke være grundlag for at fastsætte et længere
tidsrum end 48 timer. Tidsrummet kan imidlertid forlænges
ved en ny kendelse, jf. stk. 3, 5. og 6. pkt.
Efter stk. 4, 1. pkt., kan politiet træffe en foreløbig beslut-
ning om at overtage tv-overvågning, hvis indgrebets øjemed
ville forspildes ved at afvente en retskendelse (beslutning på
øjemedet). Dette kan f.eks. være relevant, hvor politiet har
behov for øjeblikkelig at overtage tv-overvågning i et områ-
25
de, eksempelvis fordi politiet med kort varsel har fået oplys-
ninger om et forestående terrorangreb, eller fordi et ter-
rorangreb allerede er iværksat.
Efter stk. 4, 2. pkt., skal politiet i så fald snarest muligt og
senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten.
Efter stk. 4, 3. pkt., afgør retten ved kendelse, om indgrebet
kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræf-
tende fald for hvilket tidsrum.
Efter stk. 4, 4. pkt., skal retten, hvis indgrebet efter rettens
opfattelse ikke burde have været foretaget, give meddelelse
herom til Justitsministeriet.
Efter stk. 5, 1. pkt., påhviler det den, der har rådighed over
tv-overvågning, at bistå politiet med at overtage tv-overvåg-
ning.
Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har
truffet beslutning på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af
tv-overvågning i et område, påhviler det således dem, der
har rådighed over tv-overvågning i det pågældende område,
efter anmodning fra politiet at bistå med, at politiet overta-
ger tv-overvågning.
Rådighed over tv-overvågning omfatter i denne sammen-
hæng både retlig og faktisk rådighed. Politiet har således
bl.a. valgfrihed mellem at søge bistand til at overtage tv-
overvågning hos den, der er dataansvarlig for tv-overvågnin-
gen, og hos en eventuel databehandler. Politiet kan således
også vælge at henvende sig direkte til f.eks. en it-servicele-
verandør eller et sikkerhedsfirma, der har den faktiske rådig-
hed over tv-overvågningen, herunder ved fysisk eller elek-
tronisk at kunne tilgå tv-overvågningen, med henblik på at
få udleveret oplysninger, der sætter politiet i stand til at
overtage tv-overvågningen.
Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det bl.a. om-
fatte at give politiet adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan tilgås, at give politiet adgang til at benytte det
udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at give poli-
tiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-overvågningen,
herunder ved fjernadgang. Det kan også omfatte at bistå po-
litiet med at få slettet optagelser af tv-overvågning, som er
sket, mens politiet havde overtaget tv-overvågningen, fra det
overtagne udstyr, før rådigheden over udstyret gives tilbage.
Dette indebærer også, at databehandleren, som politiet hen-
vender sig til med henblik på bistand med at tilgå overvåg-
ningsudstyret, lovligt kan bistå politiet uden instruks eller
godkendelse fra den dataansvarlige i henhold til databeskyt-
telsesforordningens artikel 29. Databehandleren vil som ud-
gangspunkt fortsat være bundet af krav i databehandlerafta-
len om underretning af den dataansvarlige i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3,
litra a.
Hvis det er nødvendigt, at den, der har rådighed over tv-
overvågningen, så vidt muligt ikke bliver bekendt med poli-
tiets overtagelse af tv-overvågningen, behøver politiet ikke
at gå frem efter det foreslåede stk. 5, men kan selv med
magt overtage tv-overvågningen, jf. nedenfor om det fore-
slåede stk. 6.
Efter stk. 5, 2. pkt., finder retsplejelovens § 178 tilsvarende
anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at yde
bistand efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at såfremt den, der har rådighed over
tv-overvågning, undlader efter anmodning at yde bistand til
iværksættelse af en kendelse efter stk. 3 eller en beslutning
på øjemedet efter stk. 4 om politiets overtagelse af tv-over-
vågning, kan retten anvende de tvangsmidler, som fremgår
af § 178, over for den pågældende. Retten kan f.eks. pålæg-
ge den pågældende en bøde, jf. § 178, stk. 1, nr. 1.
Efter stk. 6 kan politiet overtage tv-overvågning med magt,
herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Det betyder, at politiet ud over at gå frem efter stk. 5 og an-
mode om bistand til overtagelsen af tv-overvågning også
selv kan overtage tv-overvågningen, herunder med anven-
delse af den fornødne magt.
Politiets anvendelse af magt skal i givet fald ske i overens-
stemmelse med reglerne i politilovens kapitel 4. Politiets
magtanvendelse skal således være nødvendig og forsvarlig
og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i
rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet, jf. po-
litilovens § 16. Det skal indgå i vurderingen af forsvarlighe-
den, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenfor-
stående kan komme til skade, og magt skal anvendes så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at
eventuelle skader begrænses til et minimum.
Når retten har afsagt kendelse efter stk. 3, eller politiet har
truffet beslutning på øjemedet efter stk. 4, om overtagelse af
tv-overvågning i et område, kan politiet således om nødven-
digt med magt overtage tv-overvågning i det pågældende
område. Politiet kan herunder skaffe sig adgang til lokaler,
hvorfra tv-overvågningen kan overtages.
Det foreslåede stk. 6 angår for det første tilfælde, hvor poli-
tiet efter det foreslåede stk. 5 forgæves har anmodet den, der
har rådighed over tv-overvågningen, om at bistå med overta-
26
gelsen af tv-overvågningen. Dette gælder, både når den på-
gældende nægter at bistå politiet eller ikke svarer inden for
rimelig tid set i forhold til indgrebets betydning, og når en
ydet bistand til politiet er utilstrækkelig.
Det foreslåede stk. 6 angår for det andet tilfælde, hvor politi-
et fravælger at søge sådan bistand, fordi hensynet til efter-
forskningen eller til beskyttelse af fortrolige oplysninger om
politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i
øvrigt taler for, at den, der har rådighed over tv-overvågnin-
gen, så vidt muligt ikke bliver bekendt med politiets overta-
gelse af tv-overvågningen.
Overtagelse med magt efter den foreslåede bestemmelse kan
ske på det sted, hvor udstyr til tv-overvågning befinder sig,
og politiet kan i den forbindelse i nødvendigt omfang skaffe
sig adgang til relevante lokaler. Afhængig af de nærmere
omstændigheder og tekniske muligheder kan en overtagelse
med magt bl.a. omfatte politiets anvendelse af udstyr til tv-
overvågning, indgreb i sådant udstyr, herunder tilkobling af
politiets udstyr, og etablering af fjernadgang til udstyr til tv-
overvågning.
Når politiet efter det foreslåede stk. 6 med magt overtager
tv-overvågning, skal det som nævnt ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader, jf. politilovens § 16, stk. 2.
Overtagelsen skal således ske med mindst mulig skade på
eksempelvis udstyr og adgangsveje og med mindst mulig
forstyrrelse af den almindelige drift hos den, der har rådig-
hed over tv-overvågningen.
Efter stk. 7, 1. pkt., skal der efter et foretaget indgreb efter
stk. 1 ske underretning om indgrebet efter reglerne i retsple-
jelovens § 788, stk. 1, 3 og 4.
Det betyder, at den, der har rådighed over tv-overvågning,
der har været overtaget, som udgangspunkt skal underrettes
om indgrebet, når indgrebet er afsluttet, jf. henvisningen til
retsplejelovens § 788, stk. 1.
Der skal derimod ikke efter den foreslåede bestemmelse ske
underretning af dem, der har været genstand for tv-overvåg-
ning fra politiets side i den periode, hvor politiet havde
overtaget tv-overvågning. Er det nødvendigt for, at en sådan
person kan varetage sine interesser, skal den pågældende
underrettes i medfør af lov om retshåndhævende myndighe-
ders behandling af personoplysninger § 13, stk. 2, medmin-
dre underretning kan udsættes, begrænses eller undlades ef-
ter lovens § 14.
Underretningen til den, der har rådighed over tv-overvåg-
ning, der har været overtaget, skal gives af den byret, der har
truffet afgørelse efter det foreslåede stk. 3 (forudgående
kendelse) eller det foreslåede stk. 4 (efterfølgende afgørelse
om politiets beslutning på øjemedet), jf. henvisningen til
retsplejelovens § 788, stk. 3. Underretning skal gives snarest
muligt, såfremt politiet ikke senest 14 dage efter udløbet af
det tidsrum, for hvilket indgrebet har været tilladt, har frem-
sat begæring om undladelse af eller udskydelse af underret-
ning, jf. herom nedenfor. Kopi af underretningen skal sen-
des til den advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1,
har været beskikket for den, som indgrebet vedrører.
Retten kan dog efter begæring fra politiet beslutte, at under-
retning skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tids-
rum, hvis underretning vil være til skade for efterforsknin-
gen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende
sag, som efter loven giver grundlag for overtagelse af tv-
overvågning, eller hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige
oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller om-
stændighederne i øvrigt taler imod underretning, jf. henvis-
ningen til retsplejelovens § 788, stk. 4. Den advokat, der ef-
ter stk. 7, 3. pkt., jf. § 784, stk. 1, har været beskikket for
den, som indgrebet vedrører, skal have lejlighed til at udtale
sig, inden retten træffer beslutning om undladelse af eller
udsættelse med underretningen.
Efter stk. 7, 2. pkt., skal underretningen gives til den, der har
rådighed over den tv-overvågning, der har været overtaget.
Efter stk. 7, 3. pkt., finder reglerne i retsplejelovens §§ 784,
785 og 791 i øvrigt tilsvarende anvendelse på overtagelse af
tv-overvågning.
Henvisningen til retsplejelovens § 784 indebærer, at inden
retten træffer afgørelse efter stk. 3 eller 4, skal der beskikkes
en advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten
skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 784, stk. 1, 1. pkt.
Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens ka-
pitel 12 eller 13, skal advokaten beskikkes fra den særlige
kreds af advokater, der er nævnt i § 784, stk. 2.
Den beskikkede advokat skal varetage interesserne både for
dem, der har rådighed over tv-overvågning i det område,
som indgrebet vedrører, og for dem, der bliver genstand for
tv-overvågning fra politiets side, når politiet overtager tv-
overvågning i det pågældende område.
Retsplejelovens § 785, stk. 1, indeholder regler om den be-
skikkede advokats indkaldelse til og deltagelse i retsmøder
og adgang til politiets materiale i sagen. Advokaten må ikke
uden politiets samtykke sætte sig i forbindelse med den,
over for hvem indgrebet er begæret foretaget.
Retsplejelovens § 785, stk. 2, gør reglerne om beskikkede
forsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1, om rettens afgørelse
af tvistigheder tilsvarende anvendelige på den beskikkede
27
advokat. Retten kan bestemme, at den beskikkede advokat
ikke senere under sagen kan virke som forsvarer for nogen
sigtet.
Retsplejelovens § 791 angår tilintetgørelse af det materiale,
der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab.
Henvisningen til retsplejelovens § 791 indebærer, at opta-
gelser og anden gengivelse af tv-overvågning i den periode,
hvor politiet har overtaget tv-overvågningen i et område ef-
ter stk. 1, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis der ikke
rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dan-
nede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning. Politiet
skal underrette den advokat, der efter stk. 7, 3. pkt., jf.
§ 784, stk. 1, har været beskikket for den, som indgrebet
vedrører, når tilintetgørelse har fundet sted.
Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning,
kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fast-
sat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom for retten,
der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikkede
advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og
høring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når ma-
terialet er tilvejebragt som led i efterforskningen af overtræ-
delser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 og 118.
Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilveje-
bringes ved overtagelse af tv-overvågning, og som viser sig
ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
Den foreslåede bestemmelse holder sig inden for rammerne
af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger og indebærer således ikke en fravigelse
fra denne lovs principper og betingelser for behandling af
personoplysninger.
De personoplysninger, som politiet indsamler fra den over-
tagne tv-overvågning, kan således i overensstemmelse med
disse principper og betingelser bl.a. behandles med henblik
på at forebygge, efterforske og retsforfølge strafbare hand-
linger. Optagelser fra den overtagne tv-overvågning vil såle-
des eksempelvis kunne anvendes til yderligere efterforsk-
ning eller som bevis under en straffesag. Dette gælder også,
når overtagelsen af tv-overvågningen er ophørt.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke PET’s adgang til i
medfør af PET-loven at indhente oplysninger fra andre myn-
digheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ik-
ke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-
nende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Det følger endvidere af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at
bestemmelsen i lovens § 1 ikke gælder i de tilfælde, der
nævnes i § 2, stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, indsættes stk. 1 efter henvis-
ningen til § 1, således at det i bestemmelsen præciseres, at
det er bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, der ikke finder an-
vendelse i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, opregnede tilfælde.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 2, stk. 1, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke gælder i
de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-4.
Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en æn-
dring af gældende ret, idet der alene vil være tale om en
præcisering af lovteksten.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at be-
stemmelsen i lovens § 1 ikke gælder i forhold til tv-overvåg-
ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasi-
noer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre
og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange
og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til
egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller
kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne
indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes engrosvirk-
somheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer,
efter hotel- og restaurationsvirksomheder, således at engros-
virksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af va-
rer, indsættes i bestemmelsens opregning af, hvilke private
der kan foretage tv-overvågning, der er forbundet med opta-
gelse af billeder, af de i bestemmelsen nævnte områder.
Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen i lovens § 1
ikke gælder i forhold til tv-overvågning, der foretages af
pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restau-
rationsvirksomheder, engrosvirksomheder, hvorfra der fore-
28
går salg og udlevering af varer, samt butikscentre og butik-
ker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og faca-
der samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne
indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan
anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne ind-
gange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
Den foreslåede bestemmelse vil bevirke, at engrosvirksom-
heder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, i
samme grad som de i bestemmelsen øvrigt nævnte private
aktører kan foretage tv-overvågning af de i bestemmelsen
nævnte områder. Dette af hensyn til, at engrosvirksomheder,
hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, er i en sam-
menlignelig situation med disse øvrige private aktører, her-
under særligt i forhold til butikker, hvorfra der foregår de-
tailsalg.
Med udtrykket »engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer« forstås i bestemmelsens for-
stand virksomheder, hvorfra der foregår engrossalg, hvor-
med forstås salg og udlevering af varer til andre virksomhe-
der eller erhvervsdrivende. Engrosvirksomheder, hvorfra der
foregår salg og udlevering af varer, skal altså afsondres fra
butikker, hvorfra der foregår detailsalg, der sælger til forbru-
gere.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a,
at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der fore-
tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og
restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og facader.
Det foreslås, at der efter egne indgange i § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a, indsættes hvorved forstås ind- og udgangspartier,
bagindgange eller lignende, således at det i bestemmelsen
præciseres, hvad der nærmere forstås ved »egne indgange«.
Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1
ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitu-
tvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirk-
somheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår
detailsalg, af egne indgange, hvorved forstås ind- og ud-
gangspartier, bagindgange eller lignende, og facader.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at
undgå tvivl vedrørende bestemmelsens anvendelsesområde.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a,
at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der fore-
tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og
restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og facader.
Det foreslås, at der efter facader i § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes
hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller
lignende, således at det i bestemmelsen præciseres, hvad der
nærmere forstås ved »facader«.
Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1
ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitu-
tvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirk-
somheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår
detailsalg, af egne indgange og facader, hvorved forstås
ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at
undgå tvivl omkring bestemmelsens anvendelsesområde.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b,
at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning, der fore-
tages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og
restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, af arealer som ligger i direkte
tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt
anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i
forhold til egne indgange, når overvågningen er klart nød-
vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Den præcise afgrænsning af det område, som kan tv-overvå-
ges i medfør af bestemmelsen, må bero på de konkrete for-
hold, men i almindelighed vil der være tale om et område,
der højst kan strække sig ca. 10-15 meter fra forretnings-
stedets indgange og facader, jf. punkt 2.2.1.3 ovenfor i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at ordet direkte ændres til umiddelbar i § 2, stk.
1, nr. 3, litra b, således at det fremgår af bestemmelsen, at
de arealer, som kan tv-overvåges i medfør heraf, ligger i
umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader frem for
29
at ligge i direkte tilknytning hertil, hvilket fremgår af be-
stemmelsen i dag.
Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er,
at det ønskes tydeliggjort, hvilket område som kan tv-over-
våges i medfør af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring er det forudsat, at det område,
som kan tv-overvåges i medfør af bestemmelsen i tv-over-
vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, normalt vil være op
til 15 meter fra egne indgange og facader.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være i overens-
stemmelse med den foreslåede ændring af bestemmelsen at
opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på et forret-
ningssteds facade, hvis samtlige betingelser i tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt. Det kan såle-
des efter bestemmelsen være muligt at opsætte tv-overvåg-
ning på f.eks. hver ende af en facade ud mod en gågade,
uanset at der herved sker tv-overvågning af et areal, der er
større, end hvis der alene opsættes tv-overvågning ved f.eks.
én indgangsdør.
Også fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende
forretningssteds egne indgange og facader ligger på modsat-
te side af en vej eller gågade eller foran naboejendomme
som f.eks. andre forretningssteder, vil kunne tv-overvåges
efter den foreslåede bestemmelse, så længe fortovsarealet
mv. befinder sig inden for 15 meter fra forretningsstedets
egne indgange og facader.
Med forslaget er der herudover ikke forudsat en ændring af
gældende ret, jf. punkt 2.2.1.3 ovenfor. Den præcise af-
grænsning af det område, som må tv-overvåges, må derfor –
som det også er tilfældet i dag – bero på en konkret vurde-
ring af de lokale forhold i det enkelte tilfælde.
Forslaget betyder, at når der er tale om tv-overvågning, som
er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, så
kan der i medfør af bestemmelsen i tv-overvågningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b, – afhængigt af de lokale forhold –
tv-overvåges arealer, der ligger tæt på og således op til 15
meter fra egne indgange og facader, herunder af arealer, der
ligger foran naboejendomme som f.eks. andre forretnings-
steder, efter en konkret vurdering af de lokale forhold. Med
forslaget vil der dog ikke kunne foretages tv-overvågning af
arealer, der ligger foran naboejendomme, som anvendes til
beboelse, af hensyn til naboernes privatliv, uanset at sådan-
ne arealer ligger tæt på og op til 15 meter fra egne indgange
og facader.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ik-
ke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-
nende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Det følger endvidere af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at
overtrædelse af bl.a. § 1 straffes med bøde.
Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag mulighed for,
at politiet uanset bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, kan give
private tilladelse til at foretage tv-overvågning, når det er
nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i tv-overvågningsloven
§ 2 om, at private efter ansøgning til politiet i særlige tilfæl-
de kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nær-
mere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå
en sikkerhedstrussel. Det foreslås, at en tilladelse kan gives
for højst 5 år ad gangen og, hvor det skønnes relevant, kan
være underlagt vilkår. Det foreslås endvidere udtrykkeligt
fastsat, at optagelser, der omfattes af den foreslåede bestem-
melse, alene må videregives til politiet.
Tilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil som ud-
gangspunkt skulle gives af den relevante politikreds, med-
mindre der er fastsat nærmere regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om tilladelse, i medfør
af den foreslåede ændring af tv-overvågningslovens § 2, stk.
4, der med forslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr.
7, og bemærkningerne hertil. Det forudsættes i den forbin-
delse, at politikredsen i relevante tilfælde indhenter PET’s
vurdering af, hvorvidt etableringen af tv-overvågning må
anses for formålstjenligt på baggrund af et konkret trussels-
billede.
Kredsen af private, der efter den foreslåede bestemmelse
kan opnå tilladelse, er sammenfaldende med de parter, der
er omfattet af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil private enkeltpersoner,
juridiske personer samt religiøse sammenslutninger, private
institutioner, foreninger mv. således kunne ansøge politiet
om tilladelse til tv-overvågning.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne ske tv-over-
vågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel,
herunder enhver offentlig eller privat gade, plads, vej, bro,
tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal, der benyttes
til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., er det en
betingelse for politiets tilladelse, at tv-overvågningen er
nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel. Med udtryk-
ket »nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel« sigtes
der til, at politiet ved ansøgningen om at foretage tv-over-
30
vågning skal foretage en samlet vurdering af alle relevante
forhold knyttet til den ansøgende parts forhold og området i
øvrigt. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplys-
ninger om truslens karakter, herunder om truslen er rettet
mod fysiske personers liv, helbred, velfærd, mod bygninger,
infrastruktur eller andet. Det vil i alle tilfælde være afgøren-
de, om politikredsen – bl.a. på baggrund af oplysningerne
indhentet fra PET – ud fra en samlet politifaglig vurdering
finder etableringen af tv-overvågning nødvendig. Private vil
således ikke have retskrav på, at bestemmelsen bringes i an-
vendelse, idet politiets tilladelse altid vil bero på en konkret
politifaglig vurdering. Det forhold at en privat f.eks. er un-
dergivet politiets beskyttelse eller anses for at være genstand
for en sikkerhedstrussel, vil ikke i sig selv indebære, at tilla-
delse skal meddeles.
Den foreslåede bestemmelse har således et snævert anven-
delsesområde og vil kun kunne bringes i anvendelse, når der
foreligger en sikkerhedstrussel – f.eks. en konkret terrortrus-
sel rettet mod religiøse bygninger eller opholdssteder – hvor
politiet vurderer, at etableringen af en ekstraordinær tv-over-
vågningsløsning er nødvendig for at imødegå den pågælden-
de trussel. Henset til det snævre anvendelsesområde for den
foreslåede bestemmelse og henset til karakteren af sikker-
hedstruslen, der skal være til stede for at bringe bestemmel-
sen i anvendelse, forudsættes det, at en sådan ansøgningssag
behandles hurtigt. Bestemmelsen vil således ikke kunne
hjemle etablering af tv-overvågning i mere generelt krimina-
litetsbekæmpende øjemed, idet en sådan tv-overvågning
skal etableres i overensstemmelse med lovens øvrige be-
stemmelser herom. Hertil kommer, at der med kravet om en
sikkerhedstrussel alene sigtes til aktuelle og målrettede sik-
kerhedstrusler.
Formålet med at etablere tv-overvågning hos den private vil
være at understøtte, at denne selv kan iværksætte forholds-
regler – hvilket i praksis navnlig vil være at bringe fysiske
personer i sikkerhed, alarmere politiet mv. – for at beskytte
sig mod en sikkerhedstrussel, der materialiserer sig med kort
eller ingen varsel. Gennem en sådan adgang til at benytte tv-
overvågning til at identificere sikkerhedstrusler vil det sam-
lede sikkerhedsberedskab – der i øvrigt varetages af og i dia-
log med politiet – kunne varetages mere effektivt.
Den foreslåede bestemmelses krav om, at tilladelse kun kan
meddeles i nærmere bestemt omfang indebærer, at politiet i
forbindelse med en tilladelse vil skulle angive, hvilke områ-
der der lovligt kan tv-overvåges, herunder eventuelt hvilke
tekniske kapaciteter, tv-overvågningsudstyret må have. Til-
ladelsen skal sikre, at det databeskyttelsesretlige proportio-
nalitetsprincip overholdes, og at der således ikke tv-overvå-
ges i videre omfang end nødvendigt.
Det skal herudover bemærkes, at det forudsættes, at det er
den private selv, der finansierer tv-overvågningen på bag-
grund af en meddelt tilladelse, herunder i forhold til indkøb
af udstyr, opsætning heraf mv.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., vil der ved
meddelelse af tilladelse kunne fastsættes nærmere vilkår for
tv-overvågningen, herunder om slettefrist, fysisk adgang til
lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv., når politiet
skønner det relevant. Vilkårene udformes på grundlag af en
konkret vurdering, idet der dog i alle tilfælde bør fastsættes
krav, der sikrer, at tv-overvågningen via tekniske foranstalt-
ninger mv. ikke overvåger tæt ved private boliger, haver og
andre områder, der ikke er offentligt tilgængelige. Politiet
vil i den forbindelse kunne føre tilsyn med, om de meddelte
vilkår for tilladelsen overholdes.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at overtrædelse af et
vilkår for tilladelsen bevirker, at tilladelsen er overtrådt.
Overtrædelse af en tilladelse kan straffes i medfør af tv-
overvågningslovens § 5, stk. 1. Der kan som et eksempel
herpå nævnes det tilfælde, at en privat, der er meddelt tilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse, foretager tv-over-
vågning af et område, der benyttes til almindelig færdsel, i
videre omfang, end hvad der er givet tilladelse til af politiet
eller i strid med et vilkår. Der kan herudover henvises til
punkt 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 3. pkt., må opta-
gelser alene videregives til politiet. Optagelserne vil således
alene kunne anvendes til det sikkerhedsmæssige formål med
tv-overvågningen, og bestemmelsen afskærer udtrykkeligt
den private fra at videregive optagelser til andre end til poli-
tiet, herunder PET. Den private er således afskåret fra at an-
vende – herunder videregive – optagelserne til andre formål,
herunder kriminalitetsbekæmpelse, der ikke angår sikker-
hedstruslen.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, at politiet
uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning kan give
boligorganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer
husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-
overvågning af det pågældende boligområde og af arealer,
som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er
væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladel-
se kan gives for højst 5 år ad gangen.
Derudover kan politiet efter tv-overvågningslovens § 2, stk.
3, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at
foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, facader,
indhegninger mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknyt-
ning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kri-
31
minalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år
ad gangen.
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, at justitsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden
for politiet der behandler sager om tilladelse efter tv-over-
vågningslovens § 2, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at stk. 2 og 3 ændres til stk. 2-4 i § 2, stk. 4, der
med forslaget bliver til stk. 5, således at der i bestemmelsen
indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i
tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, hvorefter politiet i særlige
tilfælde efter ansøgning kan give private tilladelse til at fore-
tage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er
nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 6.
Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvågnings-
lovens § 2, stk. 5, at justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sag-
er om tilladelse efter stk. 2-4.
Forslaget vil betyde, at der ved bekendtgørelse kan fastsæt-
tes regler om, hvilken myndighed inden for politiet der kan
give tilladelse til tv-overvågning i medfør af den foreslåede
nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4. Sådan-
ne regler vil i givet fald fravige udgangspunktet om, at tilla-
delse til tv-overvågning efter den foreslåede nye bestemmel-
se i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, vil skulle gives af den
relevante politikreds, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 8
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, gælder forbud-
det i lovens § 1, stk. 1, ikke for tv-overvågning af penge-
automater, vekselautomater og pengetransportbiler, hvis
overvågningen foretages af den, der har rådighed over auto-
maten eller køretøjet. Overvågningen må kun være rettet
mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af
automaten eller køretøjet.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, gælder forbud-
det i lovens § 1, stk. 1, ikke for tv-overvågning, hvor bille-
derne ikke bliver optaget/lagret, når overvågningen foreta-
ges som led i overvågning af egne indgange, facader, ind-
hegninger eller lignende.
Tv-overvågningsloven indeholder derudover en bestemmel-
se i § 3, stk. 1, hvorefter private, der foretager tv-overvåg-
ning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang,
eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig
måde skal give oplysning herom.
Det følger af tv-overvågningslovens § 3, stk. 2, at skiltnings-
kravet i lovens § 3, stk. 1, ikke gælder ved tv-overvågning af
pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4,
nævnte tilfælde.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 2, indsættes stk. 1 efter begge
henvisninger til § 2, således at det i bestemmelsen præcise-
res, at det er tilfældene i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, og lovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, hvor tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, ikke
gælder.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 3, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder ved tv-overvågning af
pengetransportbiler i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, og i de i
§ 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde
Forslaget er alene af teknisk karakter og indebærer ikke en
ændring af gældende ret, idet der alene vil være tale om en
præcisering af lovteksten.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at billed-
og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, kun må videregives, hvis den registrerede har givet
sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov,
eller hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopkla-
rende øjemed.
Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, skal optagelser
som nævnt i stk. 1 slettes, senest 30 dage efter at optagelser-
ne er foretaget, jf. dog stk. 5.
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagel-
ser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4,
hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges be-
handling af en konkret tvist eller behandling af oplysninger-
ne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbe-
varing nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den da-
taansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk. 4, under-
rette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere
en kopi af optagelsen til den pågældende.
Det foreslås, at der efter nødvendigt af hensyn til i § 4 c, stk.
5, 1. pkt., indsættes en indgivet anmeldelse om strafbart for-
hold, således at der gives mulighed for, at billed- og lydop-
tagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
også kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lovens
32
§ 4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet
anmeldelse om strafbart forhold.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan opbevares i et længere
tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn
til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den dataan-
svarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af
oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk.
2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret tvist,
skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i
stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på anmod-
ning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.
Med udtrykket »nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-
delse om strafbart forhold« sigtes der navnlig til tilfælde,
hvor et formodet strafbart forhold er dokumenteret ved opta-
gelserne, og som er anmeldt til politiet i overensstemmelse
med retsplejelovens § 742, men hvor det ikke har været mu-
ligt at overdrage optagelserne til politiet inden for den frist,
der er angivet i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.
For at imødegå unødvendige opbevaringer af optagelser ud
over fristen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, forudsæt-
tes det, at det kan dokumenteres senest ved udløbet af fristen
i § 4 c, stk. 4, at der er indgivet anmeldelse om strafbart for-
hold til politiet, f.eks. ved en kopi af en kvittering for anmel-
delsen. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det følger
af straffelovens § 165, at den, der til offentlig myndighed
anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som
den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det forudsættes endvidere, at optagelser, der opbevares i et
længere tidsrum end nævnt i tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 4, i medfør af den foreslåede bestemmelse, skal slettes,
når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted,
jf. også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
e.
Med den foreslåede bestemmelse stilles der til forskel fra
sager om konkrete tvister ikke krav om udlevering af kopi af
optagelsen til den eller de formodede gerningspersoner.
Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i med-
før af forslaget, gælder udgangspunktet om underretning til
den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel
14. Dog må det antages, at underretning i almindelighed kan
undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.
5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være
umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller ef-
ter § 22 i databeskyttelsesloven på grund af afgørende hen-
syn til private interesser eller offentlige interesser, herunder
forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning
af strafbare handlinger.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Der gælder særlige retsplejelove for Færøerne og Grønland.
Tv-overvågningsloven gælder ikke for hverken Færøerne el-
ler Grønland, jf. lovens § 7, men kan helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at området privat tv-over-
vågning, herunder lovgivningen om behandling af persono-
plysninger hos færøske myndigheder, er overgået til det fær-
øske landsstyre som et særanliggende.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland. Det foreslås derudover, at lovens § 2
ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
33
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af
22. september 2017, som ændret ved lov nr. 1679 af
26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. decem-
ber 2017 og lov nr. 130 af 27. februar 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
Kapitel 71
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio-
eller telekommunikation og blokering af hjemmesi-
der
1. I overskriften til kapitel 71 ændres »og blokering
af hjemmesider« til: », blokering af hjemmesider og
overtagelse af tv-overvågning«.
2. Efter § 791 d indsættes i kapitel 71:
Ȥ 791 e. Politiet kan fra andre myndigheder eller
private overtage tv-overvågning i et område, hvis
der er afgørende grunde til det med henblik på at fo-
rebygge, at der begås en lovovertrædelse, der efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover
eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foreta-
ges, såfremt det efter indgrebets formål, sagens be-
tydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet
må antages at forvolde den eller de personer, som
indgrebet rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendel-
se. I kendelsen anføres det område, som indgrebet
angår, og de konkrete omstændigheder i sagen, hvor-
på det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-
fyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Endvi-
dere fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgre-
bet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges. For-
længelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes,
dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet
34
træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så fald
skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer
fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for ret-
ten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan
godkendes, og om det kan opretholdes, samt i be-
kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og
4.-6. pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ik-
ke have været foretaget, skal retten give meddelelse
herom til Justitsministeriet.
Stk. 5. Det påhviler den, der har rådighed over tv-
overvågning, at bistå politiet med at overtage tv-
overvågning. Bestemmelsen i § 178 finder tilsvaren-
de anvendelse på den, som uden lovlig grund undla-
der at yde bistand efter 1. pkt.
Stk. 6. Politiet kan overtage tv-overvågning med
magt, herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra
tv-overvågningen kan overtages.
Stk. 7. Efterfølgende underretning om et foretaget
indgreb sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4.
Underretningen gives til den, der har rådighed over
den tv-overvågning, der har været overtaget. I øvrigt
finder reglerne i §§ 784, 785 og 791 tilsvarende an-
vendelse.«
§ 2
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1190 af 11. oktober 2007 som ændret ved lov nr.
713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj
2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr.
1728 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 506 af
23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. Bestemmelsen i § 1 gælder ikke:
1-2) ---
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Bestemmelsen i § 1«:
», stk. 1,«.
3) Tv-overvågning, der foretages af pengeinsti-
tutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurati-
onsvirksomheder samt butikscentre og butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, af
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hotel- og re-
staurationsvirksomheder«: », engrosvirksomheder,
hvorfra der foregår salg og udlevering af varer,«.
a) egne indgange og facader samt 3. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »egne
indgange«: », hvorved forstås ind- og udgangsparti-
er, bagindgange eller lignende,«.
35
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »og faca-
der«: », hvorved forstås ydervægge, ydermure, bu-
tiksvinduer eller lignende,«.
b) arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne
indgange og facader, og som naturligt anvendes eller
kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold
til egne indgange, når overvågningen er klart nød-
vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
5. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direkte« til:
»umiddelbar«.
4) ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk.
1, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse
til at foretage tv-overvågning af anlæggets indgange,
facader, indhegninger m.v. og af arealer, som ligger i
direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væ-
sentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En til-
ladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om,
hvilken myndighed inden for politiet der behandler
sager om tilladelse efter stk. 2 og 3.
6. I § 2 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk.
1, i særlige tilfælde efter ansøgning give private til-
ladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere be-
stemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå
en sikkerhedstrussel. En tilladelse kan gives for højst
5 år ad gangen og kan, hvor det skønnes relevant,
være underlagt vilkår. Optagelser må alene videregi-
ves til politiet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5
7. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »efter stk. 2
og 3« til: »efter stk. 2-4«.
§ 3. ---
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved tv-overvågning af
pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2, og i de i
§ 2, nr. 4, nævnte tilfælde
8. I § 3, stk. 2, ændres »i medfør af § 2, nr. 2, og i de
i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde« til: » i medfør af § 2,
stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfæl-
de«.
§ 4 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Optagelser kan opbevares i et længere tids-
rum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af
hensyn til den dataansvarliges behandling af en kon-
kret tvist eller behandling af oplysningerne i krimi-
nalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. (…)
9. I § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »nødvendigt
af hensyn til«: »en indgivet anmeldelse om strafbart
forhold,«.
36