Fremsat den 27. februar 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 27. februar 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om vold)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018, som ændret senest ved lov nr. 82 af 30.
januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 62, stk. 1, ændres »Såfremt« til: »Findes«, og »findes«
udgår.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der
er begået efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2018-731-0037
AA011296
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om simpel vold
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om grov vold
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Sager om simpel vold afgøres i dag i mange tilfælde med en
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Baggrunden
er dels den almindelige udvikling i domstolenes praksis,
hvor samfundstjeneste spiller en stadigt større rolle ved
valget af sanktion, dels den ændring af reglerne om sam-
fundstjeneste, som blev gennemført med lov nr. 152 af 18.
februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om straf-
fuldbyrdelse m.v., hvor anvendelsesområdet for samfunds-
tjeneste generelt blev udvidet, herunder i visse sager om
simpel vold efter straffelovens § 244.
Den udvidede brug af samfundstjeneste har betydet, at dom-
stolene i de senere år har idømt betingede fængselsstraffe
med vilkår om samfundstjeneste også i sager, hvor den til-
talte f.eks. tidligere er dømt for vold, hvor volden er begået
over for et særligt værgeløst offer, eller hvor forurettede i
sagen er påført ikke ubetydelige skader.
Der er endvidere eksempler på sager, hvor en tiltalt er blevet
idømt en betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstje-
neste i sager om grov vold efter straffelovens § 245.
Anvendelse af samfundstjeneste kan i visse tilfælde være
den mest hensigtsmæssige straf, men enhver voldsforbrydel-
se har et offer, som i mange tilfælde efterlades med både fy-
siske og psykiske mén.
Det afspejler efter regeringens opfattelse ikke en tilstrække-
lig hensyntagen til offeret eller til befolkningens generelle
retsfølelse, når der idømmes betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste i de sager, som kan betegnes som den gro-
vere ende af simpel vold, eller i sager om grov vold.
Formålet med lovforslaget er derfor at begrænse brugen af
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om
simpel vold efter straffelovens § 244, således at sager, hvor
tiltalte tidligere er straffet for vold, sager hvor volden er
udøvet over for et særligt værgeløst offer, og sager hvor den
forurettede er påført ikke ubetydelige skader, som det helt
klare udgangspunkt vil skulle afgøres med ubetinget fæng-
sel.
Herudover foreslås det, at brugen af samfundstjeneste i sag-
er om grov vold efter straffelovens § 245 begrænses, så der
kun under helt ekstraordinære omstændigheder vil kunne
2
idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om sam-
fundstjeneste i disse sager.
Den foreslåede lovændring udgør en del af udmøntningen af
finansloven for 2019.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager
om simpel vold
2.1.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 56, stk. 1, at hvis retten finder
det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, be-
stemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bort-
falder ved udløbet af prøvetiden.
Retten kan efter straffelovens § 57 som vilkår for udsættel-
sen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af
denne skal undergives tilsyn, ligesom retten kan fastsætte
andre vilkår, som findes formålstjenlige (såkaldte særvil-
kår).
Det følger af straffelovens § 62, stk. 1, at såfremt betinget
dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig,
kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens regler om sam-
fundstjeneste (jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, si-
de 94, Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side
1142-1143, og pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til
lov nr. 159 af 28. februar 2012, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 56 som fremsat, side 5), at kerneområdet for
anvendelse af samfundstjeneste skulle være berigelseskrimi-
nalitet, bortset fra røveri, mens samfundstjeneste burde an-
vendes med varsomhed ved f.eks. vold, røveri, narkotikakri-
minalitet og seksualforbrydelser.
Reglerne om samfundstjeneste blev ændret i 2015 med lov
nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Formålet med lovændringen var bl.a. at udvide brugen af
samfundstjeneste til et bredere felt af kriminalitetsformer, og
dermed skulle kriminalitetens art således tillægges mindre
betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjene-
ste burde anvendes i den konkrete sag.
Forud for lovændringen anvendte domstolene allerede for-
holdsvis ofte samfundstjeneste i sager om simpel vold efter
straffelovens § 244, hvis der forud for volden havde været
uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurette-
de, eller hvis gerningsmanden var ung.
Lovændringen i 2015 byggede derfor videre på den udvik-
ling, som var sket i retspraksis, så anvendelsesområdet for
samfundstjeneste i sager om simpel vold også omfatter til-
fælde, hvor der ikke har været en forudgående uoverens-
stemmelse, og hvor gerningsmanden ikke er ung.
Det fremgår således af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. fe-
bruar 2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L
50 som fremsat, side 19, at udgangspunktet er, at samfunds-
tjeneste kan anvendes over et bredt felt af kriminalitetsfor-
mer, og at der dermed ikke er grundlag for fortsat at tale om
et kerneområde for anvendelsen af samfundstjeneste.
Det fremgår endvidere, at udvidelsen af brugen af sam-
fundstjeneste på straffelovens område i første række vedrø-
rer førstegangsovertrædelser og ikke organiseret eller bande-
relateret kriminalitet.
Når retten skal vælge mellem samfundstjeneste og ubetinget
fængsel, vil retten derfor først og fremmest skulle træffe af-
gørelse ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den
foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fæng-
selsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere
kriminalitet. Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, gro-
ve våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og
vidnetrusler mv., vil kriminalitetens art derimod som ud-
gangspunkt ikke som sådan skulle tillægges væsentlig be-
tydning, men der vil fortsat skulle udvises tilbageholdenhed
med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale
om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er
påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme
gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet
over for et særligt værgeløst offer.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Samfundstjeneste kan i nogle sager være et velegnet alterna-
tiv til ubetinget fængsel.
Ved vurderingen af, hvilken straf der bør idømmes i en kon-
kret sag, bør hensynet til forbrydelsens offer bl.a. indgå. Of-
re for vold efterlades således ofte med psykiske og i nogle
tilfælde også fysiske mén. Offeret for en voldsforbrydelse
bør derfor også opleve, at samfundet slår hårdt ned på den
person, som har begået volden.
Samtidig skal der også tages hensyn til den generelle retsfø-
lelse i samfundet. Grovheden af en begået kriminel handling
bør derfor afspejles i den straf, som fastsættes.
3
Justitsministeriet finder ikke, at det nuværende anvendelses-
område for samfundstjeneste i sager om vold, som blev ud-
videt ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af
straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v., afspejler
disse hensyn i tilstrækkelig grad.
Samfundstjeneste ses således i dag anvendt i sager, hvor den
tiltalte tidligere er dømt for vold, herunder også flere gange.
Der er i retspraksis eksempler på sager, hvor retten har
idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for
overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, hvor
den tiltalte tidligere var straffet for vold fem gange, og hvor
det aktuelle forhold blev begået i prøvetiden fra den seneste
dom for vold.
Endvidere ses samfundstjeneste i flere tilfælde anvendt i
sager, hvor volden er udøvet over for børn, herunder også i
sager, hvor volden har været udøvet over en længere perio-
de.
Endelig ses der eksempler på sager, hvor der er anvendt be-
tinget dom med vilkår om samfundstjeneste, selvom den
forurettede er påført ikke ubetydelige skader.
Det er Justitsministeriets vurdering, at sager af den oven-
nævnte karakter er eksempler på sager, hvor hensynet til of-
feret samt hensynet til retsfølelsen i befolkningen tilsiger, at
der som det helt klare udgangspunkt bør idømmes ubetinget
fængsel.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at anvendelsesområdet for brugen af samfunds-
tjeneste i sager om simpel vold begrænses, således at flere
sager om simpel vold efter straffelovens § 244 fremover vil
skulle afgøres med ubetinget fængsel.
Det foreslås således for det første, at der som det helt klare
udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængselsstraf i sager
om overtrædelse af straffelovens § 244, hvor den tiltalte tid-
ligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Det foreslås for det andet, at der som det helt klare udgangs-
punkt skal idømmes ubetinget fængselsstraf i sager om over-
trædelse af straffelovens § 244, hvor forurettede er et særligt
værgeløst offer.
Endelig foreslås det for det tredje, at der som det helt klare
udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængselsstraf i sager
om overtrædelse af straffelovens § 244, hvor den forurettede
er påført ikke ubetydelige fysiske eller psykiske skader.
Forslaget betyder for det første, at der fremover kun helt
undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fængselsstraf
med vilkår om samfundstjeneste, hvis den tiltalte tidligere er
straffet for ligeartet kriminalitet.
Ved ligeartet kriminalitet forstås i denne sammenhæng vold
eller anden personfarlig kriminalitet.
Der vil med lovforslaget således ikke kunne idømmes betin-
get fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste i sager,
hvor den tiltalte tidligere er straffet for vold eller anden per-
sonfarlig kriminalitet, uanset om den pågældende på tids-
punktet for domsafsigelsen har gode personlige forhold.
Dog vil der eksempelvis helt undtagelsesvist kunne idøm-
mes betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste,
hvis den ligeartede kriminalitet er begået mere end fem år,
før det nye forhold blev begået. Dette vil dog forudsætte, at
tiltalte var under 18 år, da han eller hun begik den ligeartede
kriminalitet, og i dag har meget gode personlige forhold.
Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre om-
stændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag
idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om sam-
fundstjeneste.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med de princip-
per, der ligger i straffelovens § 247, stk. 1, hvoraf det følger,
at hvis nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i straffe-
lovens §§ 244-246, begås af en person, der tidligere er dømt
for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har
været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes
med indtil det halve.
Forslaget betyder for det andet, at der fremover kun helt
undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fængselsstraf
med vilkår om samfundstjeneste, hvis volden er begået over
for et særligt værgeløst offer.
Der vil således fremover som udgangspunkt ikke kunne
idømmes betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstje-
neste, hvis volden er begået over for børn, personer med fy-
sisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ældre personer eller
andre, der er ude af stand til at forsvare sig.
Vold mod et særligt værgeløst offer omfatter i den forbin-
delse vold, som begås mod en person, der er underlegen i
forhold til gerningspersonen. Det betyder, at vold mellem
f.eks. to 15-årige eller to personer med fysisk funktionsned-
sættelse som udgangspunkt ikke anses for at være begået
over for et særligt værgeløst offer i lovforslagets forstand.
4
Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste vil dog ek-
sempelvis undtagelsesvist kunne anvendes i sager om vold
mod særligt værgeløse ofre, hvor der er tale om vold af be-
grænset karakter, og hvor volden f.eks. er begået over for et
barn af en forælder, som reagerer i afmagt.
Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre om-
stændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag
idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om sam-
fundstjeneste.
Det bemærkes, at det følger af den gældende bestemmelse i
straffelovens § 81, nr. 11, at det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,
hvis gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse
stilling. Bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 11, tager
navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte per-
songrupper, f.eks. børn, personer med handicap og ældre
personer.
Endelig indebærer forslaget for det tredje, at der fremover
kun helt undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fæng-
selsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis den foruret-
tede har fået ikke ubetydelige fysiske eller psykiske skader
som følge af den udøvede vold.
Ved ikke ubetydelig skade forstås i denne sammenhæng, at
den skade, som forurettede er påført som følge af volden,
har nødvendiggjort lægelig behandling af et vist omfang el-
ler medført længere tids gener, sygeleje eller uarbejdsdyg-
tighed.
Ved lægelig behandling af et vist omfang forstås bl.a. gips-
behandling, operation og syning eller limning af større sår.
Lægelig behandling i et vist omfang omfatter i denne forbin-
delse også nødvendig behandling ved f.eks. en psykolog
som følge af psykiske skader, ligesom det omfatter nødven-
dig behandling ved en tandlæge som følge af tandskader.
Uden for begrebet ikke ubetydelige skader falder derimod
bl.a. hævelser, buler, blå øjne, blå mærker, forstuvninger af
fingre eller tæer samt overfladiske rifter og mindre sår, der
kan behandles med plaster eller syning med få sting.
I sager om vold, hvor forurettede er påført ikke ubetydelige
skader, vil der med lovforslaget således fremover som det
helt klare udgangspunkt skulle fastsættes en ubetinget fæng-
selsstraf.
2.2. Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager
om grov vold
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar
2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 50
som fremsat, side 19, at når bortses fra bl.a. grov vold vil
kriminalitetens art som udgangspunkt ikke som sådan skulle
tillægges væsentlig betydning ved valget mellem ubetinget
fængsel og betinget fængsel med vilkår om samfundstjene-
ste.
Det følger heraf, at overtrædelse af straffelovens § 245 om
grov vold som udgangspunkt skal straffes med ubetinget
fængsel.
Højesteret har efterfølgende udtalt, at udgangspunktet ved
grov vold er ubetinget fængsel, og at betinget dom med vil-
kår om samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis sær-
lige grunde efter en konkret vurdering af omstændighederne
i den enkelte sag taler for det. Højesteret har i den forbindel-
se udtalt, at der navnlig vil være grund til at overveje sam-
fundstjeneste i tilfælde, hvor der fastsættes en kortere fri-
hedsstraf, hvor den tiltalte er ung og ustraffet samt har gode
personlige forhold, hvor volden er udøvet som en spontan
reaktion på en forudgående uoverensstemmelse med foruret-
tede, og hvor volden kun har medført begrænset skade, jf.
UfR 2018.507 H og UfR 2018.512 H.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets vurdering, at gerningsindholdet i
straffelovens § 245 i sig selv har en karakter, som gør, at ud-
gangspunktet om ubetinget fængsel kun kan fraviges, hvis
der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder.
Justitsministeriet finder således, at hensynet til offeret og
den generelle retsfølelse tilsiger, at betinget dom med vilkår
om samfundstjeneste som det helt klare udgangspunkt ikke
skal anvendes i sager om grov vold.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at der er behov
for en yderligere begrænsning af anvendelsesområdet for
samfundstjeneste i sager om grov vold.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at anvendelsesområdet for samfundstjeneste i
sager om grov vold begrænses, så samfundstjeneste kun
under helt ekstraordinære omstændigheder kan anvendes i
sager om grov vold.
5
Det betyder, at der i mindre grad end i dag skal lægges vægt
på de omstændigheder, som Højesteret, jf. ovenfor under
pkt. 2.2.1, hidtil har tillagt betydning.
Det vil sige, at det fremover ikke i sig selv vil være tilstræk-
keligt for anvendelse af samfundstjeneste i sager om grov
vold, at der er tale om en kortere frihedsstraf, at tiltalte er
ung og ustraffet samt har gode personlige forhold, at volden
er udøvet som en spontan reaktion på en forudgående uover-
ensstemmelse med forurettede, og at volden har medført be-
grænsede skader.
Derimod vil der eksempelvis helt undtagelsesvist kunne an-
vendes betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i
f.eks. en sag, hvor der er tale om en kortere frihedsstraf, og
den tiltalte er ustraffet, var under 18 år på gerningstidspunk-
tet og har særdeles gode personlige forhold, og hvor volden,
som har medført begrænsede skader, er begået i en oprørt
sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede eller personer
med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb eller en
grov fornærmelse, jf. den almindelige bestemmelse om for-
mildende omstændigheder i straffelovens § 82, nr. 5.
Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre om-
stændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag
idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om sam-
fundstjeneste.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Begrænsningen af brugen af samfundstjeneste i sager om
vold forventes ikke at ville medføre merudgifter af betyd-
ning for politiet, anklagemyndigheden eller domstolene til
behandling af straffesager, idet det forudsættes, at de pågæl-
dende sager vil blive ført uafhængigt heraf.
Begrænsningen vil medføre merudgifter for kriminalforsor-
gen, idet det må forventes, at den samlede idømte strafmasse
vil blive forøget.
Det er Justitsministeriets vurdering, at ordningen vil medfø-
re merudgifter for kriminalforsorgen på 7 mio. kr. i 2019
samt 11 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har i perioden fra den 16. januar 2019 til den
13. februar 2019 været i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Po-
litiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Fag-
gruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen
af Socialchefer, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Inspektørforeningen i Kriminalforsor-
gen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kriminalfor-
sorgsforeningen, Landsforeningen KRIM og Retspolitisk
Forening.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have økono-
miske konsekvenser for kriminalfor-
sorgen. Der er med finanslovsaftalen
for 2019 afsat 7 mio. kr. i 2019 og 11
mio. kr. årligt i 2020 og fremefter til at
afholde merudgifterne for kriminalfor-
sorgen.
Implementeringsmæssige konse-
kvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af straffelovens § 62, stk. 1, at såfremt betinget
dom efter reglerne i straffelovens §§ 56 og 57 ikke findes
tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsi-
ge betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Reglerne om samfundstjeneste er senest blevet ændret i
2015 med lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af
straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar
2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 50
som fremsat, side 19, at udgangspunktet er, at samfundstje-
neste kan anvendes over et bredt felt af kriminalitetsformer,
og at der dermed ikke er grundlag for fortsat at tale om et
kerneområde for anvendelsen af samfundstjeneste.
Det fremgår endvidere, at udvidelsen af brugen af sam-
fundstjeneste på straffelovens område i første række vedrø-
rer førstegangsovertrædelser og ikke organiseret eller bande-
relateret kriminalitet.
Når retten skal vælge mellem samfundstjeneste og ubetinget
fængsel, vil retten derfor først og fremmest skulle træffe af-
gørelse ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den
foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fæng-
selsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere
kriminalitet. Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, gro-
ve våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og
vidnetrusler mv., vil kriminalitetens art derimod som ud-
gangspunkt ikke som sådan skulle tillægges væsentlig be-
tydning, men der vil fortsat skulle udvises tilbageholdenhed
med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale
om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er
påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme
gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet
over for et særligt værgeløst offer.
For så vidt angår sager om simpel vold, jf. straffelovens
§ 244, følger det således af ovenstående, at kriminalitetens
art som udgangspunkt ikke skal tillægges væsentlig betyd-
ning ved rettens valg mellem samfundstjeneste og ubetinget
fængsel.
Det følger samtidig, at i sager om grov vold, jf. straffelovens
§ 245, skal kriminalitetens art derimod tillægges betydning.
Højesteret har således udtalt, at udgangspunktet ved grov
vold er ubetinget fængsel, og at betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis særlige grun-
7
de efter en konkret vurdering af omstændighederne i den en-
kelte sag taler for det. Højesteret har i den forbindelse udtalt,
at der navnlig vil være grund til at overveje spørgsmålet i
tilfælde, hvor der fastsættes en kortere frihedsstraf, hvor den
tiltalte er ung og ustraffet samt har gode personlige forhold,
hvor volden er udøvet som en spontan reaktion på en forud-
gående uoverensstemmelse med forurettede, og hvor volden
kun har medført begrænset skade, jf. Højesterets afgørelser i
UfR 2018.507 H og UfR 2018.512 H.
Det foreslås at ændre ”Såfremt” til ”Findes” i straffelovens
§ 62, stk. 1. Det foreslås endvidere som en konsekvensæn-
dring, at ordet ”findes” udgår.
Der er alene tale om sproglige ændringer af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at an-
give nærmere retningslinjer for anvendelse af samfundstje-
neste i sager om simpel vold efter straffelovens § 244 og i
sager om grov vold efter straffelovens § 245.
Med ændringen er det forudsat, at en del af de sager om
vold, som i dag afgøres med betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste, fremover som det helt klare udgangspunkt
vil skulle afgøres med ubetinget fængsel.
For så vidt angår sager om simpel vold, jf. straffelovens
§ 244, foreslås det således for det første, at der som det helt
klare udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængsel i sager
om overtrædelse af straffelovens § 244, hvor den tiltalte tid-
ligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Det foreslås for det andet, at der som det helt klare udgangs-
punkt skal idømmes ubetinget fængsel i sager om overtræ-
delse af straffelovens § 244, hvor volden er udøvet over for
et særligt værgeløst offer.
Endelig foreslås det for det tredje, at der som det helt klare
udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængsel i sager om
overtrædelse af straffelovens § 244, hvor den forurettede i
sagen er påført ikke ubetydelige fysiske eller psykiske ska-
der.
Forslaget betyder for det første, at der fremover kun helt
undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fængselsstraf
med vilkår om samfundstjeneste, hvis den tiltalte i sagen tid-
ligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Ved ligeartet kriminalitet forstås i denne sammenhæng vold
eller anden personfarlig kriminalitet.
Personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng som
overtrædelse (og forsøg på overtrædelse) af bestemmelser
omfattet af straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv
og legeme, kapitel 26 om forbrydelse mod den personlige
frihed, § 119 om vold og trusler mod en person i offentlig
tjeneste eller hverv, § 123 om vidnetrusler, § 180 om ildspå-
sættelse under skærpende omstændigheder, seksualforbr-
ydelser omfattet af §§ 216-225, § 266 om trusler, § 281 om
afpresning og § 288 om røveri.
Den foreslåede ændring er en skærpelse i forhold til i dag,
hvor betinget dom med vilkår om samfundstjeneste navnlig
anvendes ved førstegangsovertrædelser, men dog også i re-
lativt høj grad ses anvendt i praksis i sager om vold i genta-
gelsestilfælde.
Det foreslås derfor, at der fremover som det helt klare ud-
gangspunkt ikke vil kunne idømmes betinget fængselsstraf
med vilkår om samfundstjeneste i tilfælde, hvor den tiltalte
tidligere er straffet for vold eller anden ligeartet personfarlig
kriminalitet, uanset om den pågældende på tidspunktet for
domsafsigelsen har gode personlige forhold.
Der vil dog eksempelvis undtagelsesvist kunne idømmes be-
tinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis
den ligeartede kriminalitet er begået mere end fem år, før
det nye forhold blev begået. Dette vil dog forudsætte, at den
tiltalte var under 18, da han eller hun begik den ligeartede
kriminalitet, og i dag har meget gode personlige forhold.
Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre om-
stændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag
idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om sam-
fundstjeneste.
Det betyder, at der eksempelvis vil kunne idømmes en betin-
get fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste i en sag
om simpel vold, hvor den tiltalte seks år tidligere – hvor den
pågældende var 17 år – er blevet straffet for vold, men hvor
den tiltalte nu har meget gode personlige forhold, og hvor
den aktuelle vold har medført begrænsede skader.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med de princip-
per, der ligger i straffelovens § 247, stk. 1, hvoraf det følger,
at hvis nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i straffe-
lovens §§ 244-246, begås af en person, der tidligere er dømt
for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har
været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes
med indtil det halve.
Forslaget betyder for det andet, at der fremover kun helt
undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fængselsstraf
med vilkår om samfundstjeneste, hvis volden er begået over
for et særligt værgeløst offer.
Der vil således fremover som det helt klare udgangspunkt
ikke kunne idømmes betinget fængselsstraf med vilkår om
8
samfundstjeneste, hvis volden er begået over for børn, per-
soner med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ældre
personer eller andre, der er ude af stand til at forsvare sig.
Vold mod et særligt værgeløst offer omfatter i den forbin-
delse vold, som begås mod en person, der er underlegen i
forhold til gerningspersonen. Det betyder, at vold mellem
f.eks. to 15-årige eller to personer med fysisk funktionsned-
sættelse som udgangspunkt ikke anses for vold begået over
for et særligt værgeløst offer i lovforslagets forstand.
Det forudsættes med den foreslåede ændring, at udgangs-
punktet i forhold til i dag, hvor der alene skal udvises tilba-
geholdenhed med anvendelse af samfundstjeneste i sager
om vold mod særligt værgeløse ofre, skærpes.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af hvilke personer, der
skal anses som særligt værgeløse ofre i forhold til gældende
ret.
I sager om vold mod særligt værgeløse ofre vil der derfor
fremover som det helt klare udgangspunkt skulle fastsættes
en ubetinget fængselsstraf.
Der vil således som udgangspunkt ikke kunne idømmes be-
tinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste i en
sag, hvor f.eks. en forælder over en periode har slået sit
barn, også selvom den pågældende er ustraffet og i øvrigt
har gode personlige forhold.
Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste vil dog ek-
sempelvis undtagelsesvist kunne anvendes i sager om vold
mod særligt værgeløse ofre, hvor der er tale om vold af be-
grænset karakter, og hvor volden er begået i f.eks. afmagt.
Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre om-
stændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag
idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om sam-
fundstjeneste.
Der vil eksempelvis kunne idømmes en betinget fængsels-
straf med vilkår om samfundstjeneste i en sag om simpel
vold, hvor en forælder, som har meget gode personlige for-
hold, i ren afmagt slår sit barn med flad hånd.
Det bemærkes, at det følger af den gældende bestemmelse i
straffelovens § 81, nr. 11, at det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,
hvis gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse
stilling.
Bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 11, tager således
navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte per-
songrupper, f.eks. børn, personer med handicap og ældre
personer.
Endelig indebærer forslaget for det tredje, at der fremover
kun helt undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fæng-
selsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis den foruret-
tede har fået ikke ubetydelige fysiske eller psykiske skader
som følge af den udøvede vold.
Ændringen er en skærpelse i forhold til i dag, hvor der alene
skal udvises tilbageholdenhed med at idømme betinget
fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis foruret-
tede er påført betydelige skader.
Ved ikke ubetydelig skade forstås i denne sammenhæng, at
den skade, som forurettede er påført som følge af volden,
har nødvendiggjort lægelig behandling af et vist omfang, el-
ler har medført længere tids gener, sygeleje eller uarbejds-
dygtighed.
Ved lægelig behandling af et vist omfang forstås bl.a. gips-
behandling, operation og syning eller limning af større sår.
Lægelig behandling i et vist omfang omfatter i denne forbin-
delse også nødvendig behandling ved f.eks. en psykolog
som følge af psykiske skader, ligesom det omfatter nødven-
dig behandling ved en tandlæge som følge af tandskader.
Ved vurderingen af, om en skade har nødvendiggjort læge-
lig behandling af et vist omfang, er det afgørende, om ska-
den har sådan en karakter, at den i almindelighed nødven-
diggør behandling. Det er i den forbindelse ikke afgørende,
om den forurettede faktisk har modtaget behandling.
Det forhold, at en forurettet vælger at søge lægelig behand-
ling, vil således ikke i sig selv indebære, at den forurettede
anses for at være påført ikke ubetydelige skader.
Uden for begrebet ikke ubetydelige skader falder bl.a. hæ-
velser, buler, blå øjne, blå mærker, forstuvninger af fingre
eller tæer samt overfladiske rifter og mindre sår, der kan be-
handles med plaster eller syning med få sting.
I sager om vold, hvor forurettede er påført ikke ubetydelige
skader, vil der således fremover som det helt klare udgangs-
punkt skulle fastsættes en ubetinget fængselsstraf.
Der vil således eksempelvis som udgangspunkt ikke kunne
idømmes betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstje-
neste i en sag, hvor den tiltalte nikker forurettede en skalle,
så næsen brækker og skal opereres, eller hvor den tiltalte
slår den foruretterede flere gange i ansigtet, så forurettede
får en syningspåkrævende flænge og en knækket tand.
9
Der vil derimod – ligesom i dag – kunne idømmes betinget
fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis foruret-
tede er påført begrænsede skader. Det vil eksempelvis kunne
være i et tilfælde, hvor den tiltalte slår forurettede, så for-
urettede får et blåt øje eller en hævelse.
Det er en forudsætning, at der ikke er andre omstændighe-
der, som taler imod, at der i den konkrete sag idømmes en
betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste.
For så vidt angår sager om grov vold, jf. straffelovens § 245,
forudsættes det, at der fremover som det helt klare udgangs-
punkt ikke vil kunne anvendes betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Anvendelsesområdet for samfundstjeneste i sager om grov
vold foreslås begrænset, så samfundstjeneste kun under helt
ekstraordinære omstændigheder kan anvendes i sager om
grov vold.
Det betyder, at der i mindre grad end i dag skal lægges vægt
på de omstændigheder, som Højesteret, jf. ovenfor, hidtil
har tillagt betydning.
Det vil sige, at det fremover ikke i sig selv vil være tilstræk-
keligt for anvendelse af samfundstjeneste i sager om grov
vold, at der er tale om en kortere frihedsstraf, at tiltalte er
ung og ustraffet samt har gode personlige forhold, at volden
er udøvet som en spontan reaktion på en forudgående uover-
ensstemmelse med forurettede, og at volden har medført be-
grænsede skader.
Dog vil der eksempelvis helt undtagelsesvist kunne anven-
des betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis der
foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, hvilket
f.eks. kan være tilfældet i en sag, hvor der er tale om en kor-
tere frihedsstraf, og den tiltalte er ustraffet, var under 18 år
på gerningstidspunktet og har særdeles gode personlige for-
hold, og volden, som har medført begrænsede skader, er be-
gået i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede
eller personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt
angreb eller en grov fornærmelse, jf. den almindelige be-
stemmelse om formildende omstændigheder i straffelovens
§ 82, nr. 5.
Det er en forudsætning, at der ikke er andre omstændighe-
der, som taler imod, at der i den konkrete sag idømmes en
betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2019.
Af retssikkerhedsmæssige hensyn foreslås det i stk. 2, at lo-
ven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået ef-
ter lovens ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. sep-
tember 2018, foretages følgende ændringer:
§ 62. Såfremt betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ik-
ke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet
hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
1. I § 62, stk. 1, ændres »Såfremt« til: »Findes«, og »findes«
udgår.
Stk. 2-3. ---
11