Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA11304

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l170/20181_l170_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)
    Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og
    straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for flugt og
    medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse samt
    undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med
    transporter)
    (Lovforslag nr. L 170)
    Lovforslaget har til formål at hæve strafniveauet i sager
    om flugter og bistand til flugter fra lukkede fængsler og ar-
    resthuse, herunder flugter i forbindelse med transport og
    ledsagede udgange fra de pågældende typer af institutioner
    med henblik på at begrænse antallet af flugter og flugtfor-
    søg.
    Lovforslaget har endvidere til formål at give kriminalfor-
    sorgen mulighed for uden retskendelse at undersøge perso-
    ner, der er anbragt i institution eller hospital, herunder ho-
    spital for sindslidende m.v. i forbindelse med transport, der
    forestås af kriminalforsorgens personale.
    Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til æn-
    dringer af de relevante bestemmelser i retsplejeloven og
    straffeloven.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 170 Folketinget 2018-19
    Justitsmin., j.nr. 2019-0090-0874
    AA011304