Fremsat den 27. februar 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 27. februar 2019 af Justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven
(Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse samt undersøgelse af arrestanter
m.v. i forbindelse med transporter)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1541 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 765, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i in-
stitution eller hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, i
forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
2. I § 777, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i
hospital m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med transport,
der forestås af kriminalforsorgens personale.«
3. I § 811, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er indlagt på
hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809, stk. 2, i for-
bindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018 som ændret ved § 3 i lov nr. 1541 af 18.
december 2018 og senest ved lov nr. 82 af 30. januar 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I § 73 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i
hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truf-
fet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med transport,
der forestås af kriminalforsorgens personale.«
2. I § 124 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 eller 2 skal
det indgå som en skærpende omstændighed, at den, der flyg-
ter eller bistås hermed, er indsat i et lukket fængsel eller ar-
resthus, herunder personer i forvaring.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
3. I § 124, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1, 2 og 4«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2019-0090-0874
AA011305
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Undersøgelse af arrestanter mv. i forbindelse med transporter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til
flugt fra lukkede fængsler og arresthuse
I de lukkede fængsler og arresthuse anbringes indsatte, som
det er nødvendigt at placere i institutioner med en høj sik-
kerhed i form af ringmur, tv-overvågning mv. og en relativ
høj grad af personaletæthed pga. deres farlighed eller flugt-
risiko mv.
Det er en alvorlig lovovertrædelse at flygte og hjælpe andre
med at flygte fra et lukket fængsel eller arresthus, og en
overtrædelse som bør have mærkbare konsekvenser.
Når det lykkes en indsat at flygte, er politiet, kriminalforsor-
gen og andre myndigheder desuden nødt til at reagere akut
for hurtigt at pågribe den pågældende igen og undgå alvorli-
ge følger i form af f.eks. ny kriminalitet. Dette medfører ofte
et omfattende brug af ressourcer og mandskab.
I dag er det forudsat, at en person, der flygter fra anholdelse
eller fængsling, straffes med 30 dages fængsel i førstegangs-
tilfælde. Der gælder samme strafniveau for den, der f.eks.
hjælper en indsat til at flygte.
Det er Justitsministeriets vurdering, at flugter og bistand til
flugter fra lukkede fængsler og arresthuse, herunder flugter i
forbindelse med transport og ledsagede udgange fra de på-
gældende typer af institutioner, bør straffes hårdere med
henblik på at begrænse antallet af flugter og flugtforsøg.
Lovforslaget har derfor til formål at hæve strafniveauet i så-
danne sager.
1.2. Undersøgelse af arrestanter mv. i forbindelse med
transporter
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti den 28. november 2017 indgået en ny aftale for
kriminalforsorgens økonomi for 2018-2021. Efterfølgende
har Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
tilsluttet sig aftalen.
2
I flerårsaftalen er det bl.a. fastsat, at kriminalforsorgen skal
overtage en væsentlig del af politiets opgaver med transport
af bl.a. arrestanter, herunder unge og psykisk syge, der er
anbragt i varetægtssurrogat, samt domfældte, der i medfør af
straffelovens §§ 68-69 er anbragt i hospital for sindslidende
eller i institutioner inden for det sociale område, herunder
institutioner for personer med vidtgående psykiske handi-
cap.
Ved lov nr. 1541 af 18. december 2018 om ændring af lov
om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og
lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner, varetægtssurrogat m.v.) bemyndiges ju-
stitsministeren til at fastsætte regler om anvendelse af magt
og sikringsmidler over for de ovennævnte persongrupper,
som kriminalforsorgen fremover skal transportere, bl.a. for
at hindre undvigelse under transporten.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der af ordens- og sik-
kerhedsmæssige hensyn også bør tilvejebringes en lovhjem-
mel til at fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse
i forbindelse med kriminalforsorgens transport af de pågæl-
dende personer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til
flugt fra lukkede fængsler og arresthuse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Det følger af straffelovens § 124, stk. 1, 1. pkt., at
den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bø-
de eller fængsel indtil 2 år.
Udover at flygte selv er det strafbart at befri en anholdt,
fængslet eller tvangsanbragt person samt at tilskynde eller
hjælpe en sådan person til at undvige eller holde den und-
vegne skjult, jf. straffelovens § 124, stk. 2.
Man kan således straffes for f.eks. at tilskynde en indsat til
at flygte og for at hjælpe ved at holde personen skjult efter
flugten.
Af straffelovens § 124, stk. 5, fremgår det, at stk. 1 og 2 og-
så gælder i andre tilfælde af frihedsberøvelse, herunder i for-
hold til personer i forvaring der som udgangspunkt er an-
bragt i lukket fængsel.
Udtrykket »flygter« dækker over, at den pågældende aktivt
unddrager sig den frihedsberøvelse, som vedkommende er
underlagt i anledning af en mistanke om et strafbart forhold
eller afsoning, jf. bemærkningerne til § 124, stk. 1, jf. her-
ved Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 3321.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter således f.eks. indsatte, der
flygter fra lukkede fængsler eller arresthuse. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at det også gælder dem,
der i forbindelse med transport eller under ledsaget udgang
undviger fra transporten eller den ledsagende fængselsfunk-
tionær. Bestemmelsen gælder også for personer, der er an-
holdt af politiet.
Varetægtsfængslede, der er surrogatanbragt, eller indsatte,
der er anbragt f.eks. i et åbent fængsel, anses for flygtede,
hvis de forlader anbringelsesstedet uden tilladelse, jf. herved
Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 3321.
Personer, der er varetægtsfængslet efter udlændingelovens §
35 eller frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36, hvor
formålet med fængslingen ofte er, at vedkommende hurtigt
og effektivt skal kunne udsendes af landet, er derimod ikke
omfattet af reglerne om straf for flugt, jf. straffelovens §
124, stk. 1, 2. pkt. Det skyldes, at en udsendelse af landet ik-
ke bør forsinkes af, at man skal gennemføre en straffesag og
eventuel afsoning.
Det bemærkes desuden, at indsatte, der udebliver fra et
fængselsophold efter en uledsaget udgang, ikke er omfattet
af straffelovens § 124, stk. 1.
Straffelovens § 124, stk. 2, dækker dog – i modsætning til §
124, stk. 1 – også tilfælde, hvor der ikke er tale om bistand
til flugt, men f.eks. bistand til udeblivelse fra frihedsberø-
velse i forbindelse med uledsaget udgang.
2.1.1.2. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens §
124, stk. 1 og 2, om flugt og bistand til flugt er bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Ved strafudmålingen forudsættes det i bemærkningerne til
indførelsen af straffelovens § 124, stk. 1, at en overtrædelse
i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med ubetin-
get fængsel i 30 dage, jf. herved Folketingstidende 2001-02,
tillæg A, side 3322. I bemærkningerne er det fremhævet, at
det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis der
f.eks. er tale om, at flere flygter i forening, eller hvis flugten
har været nøje planlagt.
Strafniveauet er vejledende og kan fraviges af domstolene i
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Det fremgår også af bemærkningerne, at hvis en flugt har
fundet sted under anvendelse af vold eller trussel om vold
3
mod fængselspersonale mv. eller mod andre end offentligt
ansatte, er der ofte grundlag for også at straffe for overtræ-
delse af andre bestemmelser i straffeloven. Det drejer sig om
straffelovens § 119, stk. 1, om vold eller trussel om vold
mod offentligt ansatte, voldsbestemmelserne i straffelovens
§§ 244-246 eller for trusler efter straffelovens § 266. Der
skal i så fald straffes i sammenstød, dvs. der skal straffes ef-
ter alle de overtrådte bestemmelser, herunder også for over-
trædelse af § 124, stk. 1 og 2, jf. herved Folketingstidende
2001-02, tillæg A, side 3322.
2.1.1.3. Det bemærkes, at der ud over straf i medfør af straf-
feloven, også gælder regler om, at kriminalforsorgen skal
ikende indsatte, der flygter eller undviger, en disciplinær-
straf.
Indsatte, der forsøger at flygte eller på anden måde undvige
fra fængslerne mv., f.eks. ved ikke at vende tilbage efter en
uledsaget udgang, skal som udgangspunkt ikendes en disci-
plinærstraf af kriminalforsorgen i medfør af reglerne i straf-
fuldbyrdelseslovens kapitel 11 om disciplinærstraffe mv.
Ved fastsættelsen af strafniveauet i straffelovens § 124, stk.
1, er der taget hensyn til, at vedkommende for samme flugt
eller flugtforsøg ofte allerede kan være ikendt en discipli-
nærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 2. At der er
ikendt en disciplinærstraf, indebærer således ikke, at der
skal ske en fravigelse af strafniveauet i nedadgående ret-
ning.
Hvis en indsat flygter eller forsøger at flygte fra et fængsel
mv., vil det i øvrigt kunne få betydning for spørgsmålet om
udgangskarantæne mv., eventuel overførsel til lukket fæng-
sel, udelukkelse fra fællesskab eller senere prøveløsladelse.
2.1.1.4. Et lukket fængsel er kendetegnet ved, at de indsattes
tilstedeværelse søges sikret ved ringmur, tv-overvågning
mv., låste døre og en relativ høj grad af personaletæthed. I et
arresthus sikres den indsattes tilstedeværelse i det væsentli-
ge som i et (lille) lukket fængsel.
I de lukkede fængsler og arresthuse sidder de indsatte, som
det er nødvendigt at placere i institutioner med høj sikker-
hed. I de lukkede fængsler afsoner således dømte, der har
begået grov kriminalitet og fået lange fængselsstraffe, eller
kriminelle, som skal afsone under skærpede vilkår for at
undgå overgreb på f.eks. personale, jf. herved nærmere
straffuldbyrdelseslovens § 22. Afsoning i lukket fængsel kan
også ske af hensyn til indsatsen mod radikalisering og ek-
stremisme. I lukket fængsel sidder desuden personer, der har
fået domme til forvaring, fordi de antages at frembyde nær-
liggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
I de lukkede fængsler og arresthusene anbringes derudover
personer, hvor der er risiko for flugt eller unddragelse fra
retsforfølgning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 4, og
retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Det kan f.eks. være ud-
lændinge, der er udvist, eller som skal udleveres til retsfor-
følgning i andre lande. Når der er tale om udlændinge uden
tilknytning til Danmark, er der ofte øget risiko for flugt og
for, at myndighederne ikke kan pågribe de pågældende igen,
hvis de flygter.
Derudover placeres der i arresthusene varetægtsarrestanter,
der afventer en strafferetlig afgørelse, og hvor der f.eks. er
risiko for ny lovovertrædelse, eller som ikke skal være på fri
fod af hensyn til efterforskningen, jf. herved nærmere rets-
plejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3. Formålet med vare-
tægtsfængslingen risikerer at være forspildt, når en person
flygter fra et arresthus.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er en alvorlig forbrydelse at flygte eller hjælpe andre
med at flygte fra et lukket fængsel eller arresthus, og en
overtrædelse bør have mærkbare konsekvenser.
Når det lykkes en indsat at flygte, er politiet, kriminalforsor-
gen og andre myndigheder desuden nødt til at reagere akut
for hurtigt at pågribe den pågældende igen og undgå alvorli-
ge følger i form af f.eks. ny kriminalitet. Dette medfører ofte
en omfattende brug af ressourcer og mandskab.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at
straffen for at flygte eller bistå en anden med flugt fra et luk-
ket fængsel eller arresthus bør hæves markant. Det bør såle-
des ved strafudmålingen indgå som en skærpende omstæn-
dighed, hvis der er tale om en flugt fra lukkede fængsler el-
ler arresthuse.
Justitsministeriet finder derimod ikke, at der er grundlag for
at hæve strafniveauet for flugt fra åbne fængsler, institutio-
ner mv. eller fra anholdelse, da den form for flugt generelt
ikke indebærer samme risiko for alvorlige følger.
Det bemærkes, at det er Justitsministeriets opfattelse, at det
fortsat skal være muligt hurtigt – ud over straf efter straffe-
loven § 124 – at kunne reagere med disciplinærstraffe over
for indsatte i tilfælde af flugt eller flugtforsøg. På den bag-
grund er der ved den foreslåede forhøjelse af strafniveauet
taget hensyn til, at den pågældende for samme flugt eller
flugtforsøg ofte kan være ikendt en disciplinærstraf, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 67, nr. 2. En ikendt disciplinærstraf
skal således, som det også er tilfældet i dag, ikke indebære
en fravigelse af strafniveauet i nedadgående retning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
4
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i straffelovens §
124, hvorefter det ved fastsættelse af straffen for flugt og bi-
stand til flugt, jf. straffelovens § 124, stk. 1 og 2, skal indgå
som en skærpende omstændighed, at den, der flygter eller
bistås med at flygte, er indsat i et lukket fængsel eller arrest-
hus.
Det forudsættes, at sådanne overtrædelser af § 124, stk. 1 el-
ler 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal medføre
fire måneders ubetinget fængselsstraf. Der vil således være
tale om en firedobling af straffen i forhold til det gældende
udgangspunkt.
Det forudsættes også, at der sker en betydelig skærpelse i
flergangstilfælde, og at der i andengangstilfælde som ud-
gangspunkt vil skulle fastsættes en straf på seks måneders
fængsel.
Det bemærkes, at det som udgangspunkt er alle, der er ind-
sat i et lukket fængsel eller arresthus, der vil blive omfattet
af strafskærpelsen, uanset om vedkommende er varetægts-
fængslet eller udstår fængselsstraf eller forvaring. Strafskær-
pelsen vil også omfatte tilfælde, hvor indsatte i lukkede
fængsler eller arresthuse i forbindelse med transport eller
ledsagede udgange flygter eller forsøger at flygte. Bestem-
melsen vil dog ikke gælde anholdte, der endnu ikke er ble-
vet fremstillet for en dommer og dermed ikke kan anses for
fængslet, selvom vedkommende måtte sidde i et arresthus.
Den foreslåede strafskærpelse vil også gælde for personer,
der befrier en person, der er indsat i et lukket fængsel eller
arresthus, eller f.eks. tilskynder til flugt eller hjælper med en
flugt, herunder hvis de holder en person skjult, efter
vedkommende er flygtet fra fængslet. Strafskærpelsen skal
således gælde alle de former for adfærd, der er omfattet af §
124, stk. 2, for så vidt angår tilfælde, hvor den pågældende,
der bistås, er indsat i et lukket fængsel eller arresthus, og der
er tale om bistand til flugt.
Det bemærkes, at strafniveauet er vejledende og kan fravi-
ges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Det fremhæves, at det fortsat bør være en skærpende om-
stændighed, hvis flugten har været nøje planlagt, eller den er
foretaget af flere i forening.
Det kan efter omstændighederne anses for en formildende
omstændighed, at personen, der flygter, selv vender tilbage
til institutionen igen hurtigt efter flugten. Det bemærkes og-
så, at det ikke skal anses for en formildende omstændighed,
at der ved flugten ikke anvendes vold eller våben.
2.2. Undersøgelse af arrestanter mv. i forbindelse med
transporter
2.2.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 indeholder en række be-
stemmelser om indgreb over for den indsatte, herunder reg-
ler om undersøgelse af den indsattes person.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, at Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen og det relevante kriminal-
forsorgsområde uden retskendelse kan undersøge, hvilke ef-
fekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på
sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at
sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikkerheds-
hensyn iagttages, herunder 1) når den indsatte indsættes i in-
stitutionen, 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig
besiddelse af effekter, 3) før og efter besøg eller 4) før og
efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf m.v.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side
3707 f., at der med udtrykket »undersøge, hvilke effekter en
indsat har i sin besiddelse på sin person« i § 60, stk. 1, sigtes
til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse, dvs. de
former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i
det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af le-
gemet i undersøgelsesøjemed.
Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde sted efter
reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 a om anven-
delse af kropsscannere, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 2.
Endvidere kan kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere
undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddel-
se af effekter, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3.
2.2.1.1. Straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-7, fastlægger
en række supplerende betingelser for gennemførelse af un-
dersøgelser af den indsatte.
Det følger af § 60, stk. 4, at undersøgelse ikke må gennem-
føres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væ-
re et uforholdsmæssigt indgreb (proportionalitetsprincippet).
5
Det følger desuden af § 60, stk. 5, at undersøgelse skal fore-
tages så skånsomt, som omstændighederne tillader (skån-
somhedsprincippet).
Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages
og overværes af personer af samme køn som den indsatte.
Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 60, stk. 6.
En undersøgelse som omtalt i stk. 3 må kun foretages under
medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgre-
bets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne
smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt for-
svarligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 7.
Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om tilba-
geholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse,
hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssi-
ge hensyn, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 8.
Endvidere indeholder straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 9
og 10, regler om, at kriminalforsorgsområdet uden retsken-
delse kan gennemlæse og træffe bestemmelse om tilbage-
holdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den
indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn samt om, at kriminalfor-
sorgsområdet uden retskendelse kan gøre sig bekendt med
indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i sin be-
siddelse, eller som i øvrigt forefindes i kriminalforsorgens
institutioner, og som indsatte efter lovgivningen ikke må be-
sidde.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af un-
dersøgelser af den indsattes person og opholdsrum, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 60, stk. 11.
2.2.1.2. Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om undersø-
gelse af den indsattes person og opholdsrum mv. suppleres
således af en række administrative forskrifter, som findes i
bekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2019 om undersøgelse
af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens in-
stitutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen).
Efter § 1, stk. 2, i undersøgelsesbekendtgørelsen finder
straffuldbyrdelseslovens § 60 tilsvarende anvendelse for va-
retægtsarrestanter.
Før der gennemføres undersøgelse af bl.a. den indsattes per-
son efter straffuldbyrdelseslovens § 60, skal den indsatte
mundtligt orienteres om baggrunden for, at undersøgelsen
gennemføres, medmindre særlige omstændigheder taler
imod dette. Undersøgelse af den indsattes person ved anven-
delse af kriminalforsorgens narkotikahunde kan kun gen-
nemføres med den indsattes samtykke, jf. § 2 i undersøgel-
sesbekendtgørelsen.
Der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelser af ind-
sattes person og opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens §
60. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en
undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat, jf. § 8,
stk. 1, i undersøgelsesbekendtgørelsen.
Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområ-
det, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen: 1)
En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, om
undersøgelse af den indsattes person, der indebærer afklæd-
ning. 2) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 3, om nærmere undersøgelse af den indsattes person, jf.
§ 11, stk. 1, i undersøgelsesbekendtgørelsen.
2.2.1.3. Reglerne om kriminalforsorgens undersøgelse af
den indsattes person finder ikke anvendelse over for perso-
ner, der i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til an-
bringelse i hospital for sindslidende eller i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap (foranstalt-
ningsdømte).
Uden for reglerne falder endvidere personer, der efter ret-
tens beslutning i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr.
3 eller 4, skal opholde sig i hospital for sindslidende eller i
institutioner inden for det sociale område, eksempelvis insti-
tutioner for personer med vidtgående psykiske handicap el-
ler institutioner for unge mennesker, der i stedet for vare-
tægtsfængsel i arresthuse og lukkede fængsler er frihedsbe-
røvet i sikret døgninstitution mv. (surrogatanbragte).
Det samme gør sig gældende for varetægtsarrestanter, der i
medfør af retsplejelovens § 777, 1. pkt., anbringes i hospital
mv., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv,
anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet samtyk-
ker heri (anticiperet afsoning), f.eks. fordi der i forbindelse
med eller under en varetægtsfængsling fremkommer oplys-
ninger om, at sigtede er psykisk syg eller mentalt retarderet
og derfor bør opholde sig på psykiatrisk afdeling, institution
for personer med vidtgående psykiske handicap eller anden
egnet institution i stedet for arresthus (anticiperet afsoning).
Det følger af § 777, 3. pkt., at disse personer skal behandles
efter de regler, der gælder for personer, der er anbragt dér i
henhold til dom.
Endelig omfatter reglerne om kriminalforsorgens undersø-
gelse af den indsattes person ikke personer, der i medfør af
retsplejelovens § 809, stk. 2, er indlagt til mentalundersøgel-
se på hospital for sindslidende, i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet institution.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
6
I forbindelse med flerårsaftalen for kriminalforsorgens øko-
nomi for 2018-2021 har aftaleparterne besluttet, at størstede-
len af arrestanttransporterne overdrages fra politiet til krimi-
nalforsorgen med henblik på at frigøre politiressourcer til
operativt arbejde samt at styrke kriminalforsorgens samlede
transportorganisation.
Dermed skal kriminalforsorgen bl.a. overtage transporten af
unge og psykisk syge, der er anbragt i varetægtssurrogat,
samt domfældte, der i medfør af straffelovens §§ 68-69 er
anbragt i hospital for sindslidende eller i institutioner inden
for det sociale område, herunder institutioner for personer
med vidtgående psykiske handicap.
Ved lov nr. 1541 af 18. december 2018 om ændring af lov
om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og
lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner, varetægtssurrogat m.v.) bemyndiges ju-
stitsministeren til at fastsætte regler om anvendelse af magt
og sikringsmidler over for de ovennævnte persongrupper,
som kriminalforsorgen fremover skal transportere, bl.a. for
at hindre undvigelse under transporten.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der af ordens- og sik-
kerhedsmæssige hensyn også bør tilvejebringes en lovhjem-
mel til at fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse
i forbindelse med kriminalforsorgens transport af de pågæl-
dende personer.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 765, stk. 7, som 2.
pkt., § 777, stk. 2, som 2. pkt. og § 811, stk. 3, som 2. pkt.
samt i straffelovens § 73 a, stk. 2, som 2. pkt. indsættes be-
myndigelsesbestemmelser, hvorved justitsministeren tildeles
kompetence til administrativt at fastsætte regler om undersø-
gelse uden retskendelse af visse domfældte og arrestanter i
forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.
Hvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren fastsætte
nærmere regler om kriminalforsorgens adgang til uden rets-
kendelse at foretage undersøgelse af personer, der efter dom
skal opholde sig på hospital for sindslidende eller i instituti-
oner inden for det sociale område, herunder i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelo-
vens §§ 68 og 69, i forbindelse med transport, der forestås af
kriminalforsorgens personale.
Det samme gør sig gældende for så vidt angår kriminalfor-
sorgens varetagelse af transport af varetægtsarrestanter, der i
medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 2 og 3, er anbragt
i varetægtssurrogat, varetægtsarrestanter, der i medfør af
retsplejelovens § 777, 1. pkt., anbringes i hospital mv., jf.
straffelovens §§ 68 og 69, samt varetægtsarrestanter, der i
medfør af retsplejelovens § 809, stk. 2, er indlagt til mental-
undersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden
egnet institution.
Formålet hermed er bl.a. at give mulighed for, at kriminal-
forsorgens personale kan undersøge, hvilke effekter en arre-
stant mv. har i sin besiddelse på sin person i forbindelse med
transport af de nævnte persongrupper, herunder umiddelbart
forud for transportens iværksættelse samt efter dens afslut-
ning, i samme omfang som de kan i dag i forbindelse med
transport af indsatte og visse arrestanter. Det bemærkes end-
videre, at der ved transport ikke kun forstås tidsrummet,
hvor den pågældende befordres af kriminalforsorgens perso-
nale, men også f.eks. perioden hvor den pågældende bevog-
tes i en retssal af kriminalforsorgens personale, inden den
pågældende befordres retur til institutionen.
De administrative regler, der skal fastsættes i medfør af be-
myndigelsesbestemmelserne i retsplejeloven og straffelo-
ven, forudsættes navnlig at omfatte kriminalforsorgens ad-
gang til at gennemføre de samme undersøgelser, som fæng-
selspersonalet hidtil har haft hjemmel til at gennemføre i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, af indsatte
og arrestanter i forbindelse med transport, idet der dog kan
være behov for mindre variationer mellem ordningerne som
følge af anbringelsens karakter.
De administrative regler forudsættes endvidere bl.a. at om-
fatte bestemmelser om tilbageholdelse af effekter, der findes
i de pågældendes besiddelse, svarende til straffuldbyrdelses-
lovens § 60, stk. 8. Det samme gælder de betingelser, der
gælder efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-7, for gen-
nemførelse af en undersøgelse af indsatte.
Den nærmere udmøntning af disse betingelser i praksis for-
udsættes i øvrigt også nærmere reguleret i de administrative
regler.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget om at skærpe strafniveauet for flugt og medvirken
til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse vurderes at med-
føre begrænsede merudgifter på kriminalforsorgens område.
Merudgifterne vil blive afholdt inden for Justitsministeriets
eksisterende økonomiske rammer.
Forslaget om at udvide kriminalforsorgens beføjelser til at
foretage undersøgelser som led i overtagelsen af opgaver
med transport af bl.a. arrestanter har ikke økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige, idet det med forslaget alene sik-
res, at kriminalforsorgens personale har de fornødne beføjel-
7
ser over for de grupper, der fremover skal transporteres til
retsmøder mv.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører skærpelse
af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede
fængsler og arresthuse har i perioden fra den 16. januar
2019 til den 13. februar 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer:
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Den Danske Dommerforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive
Råd, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,
Foreningen af Socialchefer, Fængselsforbundet, HK-Lands-
klubben for Kriminalforsorgen, Inspektørforeningen i Kri-
minalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kri-
minalforsorgsforeningen, Landsforeningen KRIM og Rets-
politisk Forening, samtlige byretter, Vestre Landsret og Øst-
re Landsret.
Et udkast til det samlede lovforslag har været sendt i fornyet
høring i perioden fra den 11. februar 2019 til den 25. februar
2019 hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, AOF Danmark, Amne-
sty International, Bedre Psykiatri, Bestyrelsesforeningen for
professionshøjskoler, Bestyrelsesforeningen for social- og
sundhedsskoler, Bestyrelsesforeningen for VUC, Børnerå-
det, Børns Vilkår, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Eva-
lueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Pa-
tientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne,
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – bestyrelserne, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, De Danske
Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY, Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fag-
ligt Fælles Forbund – 3F, FOA – Fag og arbejde, Folkeligt
Oplysnings Forbund, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud til
udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Fængselsin-
spektører og Viceinspektører, Foreningen af Institutionsche-
fer og Områdechefer m.fl., Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelserne, Foreningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsadvoka-
ter, Foreningen for Private Uddannelsesudbydere i Dan-
mark, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produkti-
onshøjskoler, ForældreLANDSforeningen (FBU), Funktio-
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fængsels-
forbundet, Handelsskolernes Lærerforening, HK Danmark,
HK - Landsklubben Danmarks Domstole, HK - Landsklub-
ben for Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsfor-
eningen LEV, Landsforeningen SIND, Landsklubben af So-
cialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Landsorganisatio-
nen i Danmark, Lederforeningen for VUC – Danske HF &
VUC, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsfor-
bund, Livsværk, LOS – de private sociale tilbud, Lægefor-
eningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,
Politidirektørforeningen, Politiets Efterretningstjeneste, Po-
litiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation,
Procesbevillingsnævnet, Produktionsskoleforeningen, Pro-
fessionshøjskolernes Rektorkollegium, Red Barnet, Retspo-
litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsaka-
demiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Styrelsen for,
Undervisning og Kvalitet, Uddannelsesforbundet, Yngre
Læger, samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret.
8
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, kan retten bestem-
me, at sigtede i stedet for varetægtsfængsling skal tage op-
hold i egnet hjem eller institution. Retten kan efter § 765,
stk. 2, nr. 4, også træffe afgørelse om, at sigtede i stedet for
varetægtsfængsling skal undergive sig bl.a. psykiatrisk be-
handling i hospital eller behandling i institution for personer
med vidtgående psykiske handicap.
Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger finder Justitsministeriet, at der bør tilvejebrin-
ges en lovhjemmel til at fastsætte regler om undersøgelse
uden retskendelse i forbindelse med kriminalforsorgens
overtagelse af transportopgaven fra politiet vedrørende den-
ne arrestantgruppe.
Det foreslås på denne baggrund, at der i retsplejelovens §
765, stk. 7, indsættes et nyt 2. pkt., hvorved justitsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til uden rets-
kendelse at gennemføre undersøgelse af personer, der er an-
bragt i institution eller hospital mv. i medfør af stk. 2, nr. 3
eller 4, i forbindelse med transport, der forestås af kriminal-
forsorgens personale.
Bemyndigelsen forudsættes navnlig udnyttet til at indføre
regler om adgangen til uden retskendelse at gennemføre un-
dersøgelse af surrogatanbragte varetægtsarrestanter i lighed
med reglerne om undersøgelse af indsattes person efter
straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, idet der dog kan være
behov for mindre variationer mellem ordningerne som følge
af surrogatfængslingens karakter.
De administrative regler forudsættes endvidere bl.a. at om-
fatte bestemmelser om tilbageholdelse af effekter, der findes
i de pågældendes besiddelse, svarende til straffuldbyrdelses-
lovens § 60, stk. 8. Det samme gælder de betingelser, der
gælder efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-7, for gen-
nemførelse af en undersøgelse af indsatte.
Den nærmere udmøntning af disse betingelser i praksis for-
udsættes i øvrigt også nærmere reguleret i de administrative
regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter retsplejelovens § 777, 1. pkt., kan varetægtsarrestanter
anbringes i hospital mv., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis
den pågældende selv, anklagemyndigheden og kriminalfor-
sorgsområdet samtykker heri (anticiperet afsoning), f.eks.
fordi der i forbindelse med eller under en varetægtsfængs-
ling fremkommer oplysninger om, at sigtede er psykisk syg
eller mentalt retarderet og derfor bør opholde sig på psykia-
trisk afdeling, institution for personer med vidtgående psyki-
9
ske handicap eller anden egnet institution i stedet for arrest-
hus. Det følger af § 777, 3. pkt., at disse personer skal be-
handles efter de regler, der gælder for personer, der er an-
bragt dér i henhold til dom.
Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger finder Justitsministeriet, at der bør tilvejebrin-
ges en lovhjemmel til at fastsætte regler om undersøgelse
uden retskendelse i forbindelse med kriminalforsorgens
overtagelse af transportopgaven fra politiet vedrørende den-
ne arrestantgruppe.
Det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelovens § 777,
stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., hvorved justitsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om adgangen til uden rets-
kendelse at gennemføre undersøgelse af personer, der er an-
bragt i hospital mv., jf. straffelovens §§ 68 og 69 i medfør af
stk. 1, i forbindelse med transport, der forestås af kriminal-
forsorgens personale.
Bemyndigelsen forudsættes navnlig udnyttet til at indføre
regler om adgangen til uden retskendelse at gennemføre un-
dersøgelse af surrogatanbragte varetægtsarrestanter i lighed
med reglerne om undersøgelse af indsattes person efter
straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, idet der dog kan være
behov for mindre variationer mellem ordningerne som følge
af surrogatfængslingens karakter.
De administrative regler forudsættes endvidere bl.a. at om-
fatte bestemmelser om tilbageholdelse af effekter, der findes
i de pågældendes besiddelse, svarende til straffuldbyrdelses-
lovens § 60, stk. 8. Det samme gælder de betingelser, der
gælder efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-7, for gen-
nemførelse af en undersøgelse af indsatte.
Den nærmere udmøntning af disse betingelser i praksis for-
udsættes i øvrigt også nærmere reguleret i de administrative
regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mentalundersø-
gelse på hospital for sindslidende, i institution for personer
med vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet insti-
tution, træffer retten ved kendelse afgørelse herom, jf. rets-
plejelovens § 809, stk. 2.
Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger finder Justitsministeriet, at der bør tilvejebrin-
ges en lovhjemmel til at fastsætte regler om undersøgelse
uden retskendelse i forbindelse med kriminalforsorgens
overtagelse af transportopgaven fra politiet vedrørende den-
ne arrestantgruppe.
Det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelovens § 811,
stk. 3, indsættes et nyt 2. pkt., hvorved justitsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om adgangen til uden rets-
kendelse at gennemføre undersøgelse af personer, der er
indlagt på hospital for sindslidende mv. i medfør af § 809,
stk. 2, i forbindelse med transport, der forestås af kriminal-
forsorgens personale.
Bemyndigelsen forudsættes navnlig udnyttet til at indføre
regler om adgangen til uden retskendelse at gennemføre un-
dersøgelse af surrogatanbragte varetægtsarrestanter i lighed
med reglerne om undersøgelse af indsattes person efter
straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, idet der dog kan være
behov for mindre variationer mellem ordningerne som følge
af surrogatfængslingens karakter.
De administrative regler forudsættes endvidere bl.a. at om-
fatte bestemmelser om tilbageholdelse af effekter, der findes
i de pågældendes besiddelse, svarende til straffuldbyrdelses-
lovens § 60, stk. 8. Det samme gælder de betingelser, der
gælder efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-7, for gen-
nemførelse af en undersøgelse af indsatte.
Den nærmere udmøntning af disse betingelser i praksis for-
udsættes i øvrigt også nærmere reguleret i de administrative
regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Hvis en person frifindes for straf i medfør af straffelovens §
16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre
foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge
yderligere lovovertrædelser, jf. § 68. Herunder kan det be-
stemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for
sindslidende eller i institution for personer med vidtgående
psykiske handicap. Det samme gør sig gældende for så vidt
angår personer, der ved den strafbare handlings foretagelse
befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld ud-
vikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktio-
ner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, jf.
straffelovens § 69.
Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger finder Justitsministeriet, at der bør tilvejebrin-
10
ges en lovhjemmel til at fastsætte regler om undersøgelse
uden retskendelse i forbindelse med kriminalforsorgens
overtagelse af transportopgaven fra politiet af personer, der
efter en straffedom skal opholde sig på hospital for sindsli-
dende eller i institutioner inden for det sociale område, her-
under institutioner for personer med vidtgående psykiske
handicap.
Det foreslås på den baggrund, at der i straffelovens § 73 a,
stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., hvorved justitsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om adgangen til uden rets-
kendelse at gennemføre undersøgelse af personer, der er an-
bragt i hospital for sindslidende mv. i henhold til en afgørel-
se truffet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med trans-
port, der forestås af kriminalforsorgens personale.
Bemyndigelsen forudsættes navnlig udnyttet til at indføre
regler om adgangen til uden retskendelse at gennemføre un-
dersøgelse af disse personer i lighed med reglerne om un-
dersøgelse af indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens
§ 60, stk. 1, idet der dog kan være behov for mindre variati-
oner mellem ordningerne som følge af surrogatfængslingens
karakter.
De administrative regler forudsættes endvidere bl.a. at om-
fatte bestemmelser om tilbageholdelse af effekter, der findes
i de pågældendes besiddelse, svarende til straffuldbyrdelses-
lovens § 60, stk. 8. Det samme gælder de betingelser, der
gælder efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-7, for gen-
nemførelse af en undersøgelse af indsatte.
Den nærmere udmøntning af disse betingelser i praksis for-
udsættes i øvrigt også nærmere reguleret i de administrative
regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 124, stk. 1, 1. pkt., at den, der
flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Udtrykket »flygter« dækker ifølge bemærkningerne til §
124, stk. 1, jf. herved Folketingstidende 2001-02, tillæg A,
side 3321, over, at den pågældende aktivt unddrager sig den
frihedsberøvelse, som vedkommende er underlagt i anled-
ning af en mistanke om et strafbart forhold eller afsoning.
Bestemmelsen omfatter således f.eks. personer, der flygter
efter at være blevet anholdt af politiet, og indsatte, der flyg-
ter fra lukkede fængsler eller arresthuse. Bestemmelsen gæl-
der også for dem, der i forbindelse med transport eller under
ledsaget udgang undviger fra transporten eller fra de ledsa-
gende fængselsbetjente. Indsatte, der udebliver fra fængslet
efter en uledsaget udgang, er derimod ikke omfattet af straf-
felovens § 124.
Varetægtsfængslede, der er surrogatanbragt, eller indsatte,
der er anbragt f.eks. i et åbent fængsel, anses for flygtede,
hvis de forlader anbringelsesstedet uden tilladelse.
Det følger af straffelovens § 124, stk. 2, at på samme måde
straffes den, der befrier en anholdt, fængslet eller tvangsan-
bragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en
sådan person til at undvige eller holde den undvegne skjult,
jf. straffelovens § 124, stk. 2. Man kan således også straffes
for f.eks. at tilskynde en indsat til at flygte og for at hjælpe
ved at holde personen skjult efter flugten.
Straffelovens § 124, stk. 2, dækker – i modsætning til § 124,
stk. 1 – også tilfælde, hvor der ikke er tale om flugt, men
f.eks. unddragelse af den fortsatte frihedsberøvelse i forbin-
delse med udeblivelse efter uledsaget udgang.
Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 124, stk.
1 og 2, er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Af bemærkningerne til stk. 1, jf. herved Folketingstidende,
tillæg A, side 3322, fremgår det, at det ved strafudmålingen
forudsættes som et udgangspunkt, at en overtrædelse i førs-
tegangstilfælde straffes med ubetinget fængsel i 30 dage.
Det fremgår også, at det skal anses som en skærpende om-
stændighed, hvis der f.eks. er tale om, at flere flygter i fore-
ning, eller hvis flugten har været nøje planlagt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i straffelovens §
124, hvoraf fremgår, at det ved fastsættelse af straffen efter
stk. 1 eller 2 skal indgå som en skærpende omstændighed, at
den, der flygter eller bistås hermed, er indsat i et lukket
fængsel eller arresthus.
Det forudsættes, at overtrædelse af § 124, stk. 1 eller 2, i
førstegangstilfælde som udgangspunkt skal medføre fire må-
neders ubetinget fængselsstraf. Der vil således være tale om
en firedobling af straffen i forhold til de gældende udgangs-
punkt.
Det forudsættes også, at der sker en betydelig skærpelse i
flergangstilfælde, og at der i andengangstilfælde som ud-
gangspunkt vil skulle fastsættes en straf på seks måneders
fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
11
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kun-
ne fraviges i opad- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det bemærkes i den forbindelse også, at det fortsat skal an-
ses som en skærpende omstændighed, hvis der f.eks. er tale
om, at flere flygter i forening, eller hvis flugten har været
nøje planlagt.
Det kan efter omstændighederne anses for en formildende
omstændighed, at personen, der flygter, selv vender tilbage
til institutionen igen hurtigt efter flugten. Det bemærkes og-
så, at det ikke skal anses for en formildende omstændighed,
at der ved flugten ikke anvendes vold eller våben.
Det bemærkes endvidere, at der ved den foreslåede forhøjel-
se af strafniveauet for så vidt angår stk. 1, er taget hensyn
til, at en person for samme flugt eller flugtforsøg kan være
ikendt en disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67,
nr. 2. En ikendt disciplinærstraf skal således fortsat ikke in-
debære en fravigelse af strafniveauet i nedadgående retning.
Alle indsatte, der er indsat i et arresthus eller lukket fængsel,
og omfattet af straffelovens § 124, stk. 1, 1. pkt., vil blive
omfattet af den foreslåede § 124, stk. 3. Forvaringsdømte,
der er indsat i et arresthus eller lukket fængsel, vil også blive
omfattet. Undtaget fra bestemmelsen er personer varetægts-
fængslet efter udlændingelovens § 35 eller frihedsberøvede
efter udlændingelovens § 36, jf. § 124, stk. 1, 2. pkt.
En person må anses for »indsat« fra det tidspunkt, hvor af-
soningen er iværksat for så vidt angår afsonere, og på det
tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om, at der skal ske
varetægtsfængsling for så vidt angår varetægtsarrestanter.
Bestemmelsen vil ikke gælde anholdte, der endnu ikke er
blevet fremstillet for en dommer og dermed ikke er vare-
tægtsfængslet, selvom vedkommende måtte sidde i et arrest-
hus. Bestemmelsen vil heller ikke gælde for personer, der er
varetægtsfængslet in absentia i f.eks. et hospital, jf. retsple-
jelovens § 764, stk. 2. Den vil heller ikke gælde personer,
der er varetægtsfængslet i surrogat uden for arresthuse og
lukkede fængsler (såkaldt varetægtssurrogat), jf. retsplejelo-
vens § 765.
Begrebet »arresthus« omfatter kriminalforsorgens arresthuse
i Danmark fordelt over hele landet. Herudover er der Kø-
benhavns Fængsler (Vestre Fængsel, Politigården mv.) samt
arrestafdelinger i nogle af de åbne og lukkede fængsler. Om-
fattet af begrebet »lukket fængsel« er de lukkede fængsler,
der for tiden er Herstedvester Fængsel, Nyborg Fængsel,
Ringe Fængsel, Enner Mark Fængsel, Storstrøm Fængsel og
Nykøbing Fængsel samt en række lukkede fængselsafdelin-
ger i de åbne fængsler.
Begrebet »flygter« skal fortolkes i overensstemmelse med
begrebet i § 124, stk. 1, således at det gælder flugt fra selve
fængslet og arresthuset samt tilfælde, hvor indsatte undviger
i forbindelse med transport eller under ledsaget udgang und-
viger fra det medfølgende personale.
Begrebet »bistås« skal forstås som de former for adfærd, der
er nævnt i § 124, stk. 2. Det er dog alene bistand, som gives
i forbindelse med flugt, og hvor den pågældende, der bistås,
er indsat i et lukket fængsel eller arresthus, som vil blive
omfattet af stk. 3.
Strafskærpelsen skal således alene gælde for tilfælde, hvor
den indsatte flygter, som det skal forstås i straffelovens §
124, stk. 1, og ikke f.eks. hvor en person, der holdes skjult,
har unddraget sig fortsat frihedsberøvelse i et lukket fængsel
i forbindelse med udeblivelse efter en uledsaget udgang. Bi-
stand, der f.eks. gives i form af tilskyndelse til at flygte eller
efter flugt ved at holde den undvegne skjult, er således om-
fattet af strafskærpelsen i det foreslåede stk. 3.
Det bemærkes, at indførelse af den nye bestemmelse i straf-
felovens § 124, stk. 3, vil medføre, at de gældende stk. 3-5
bliver til stk. 4-6.
Til nr. 3
Det foreslås, at straffelovens § 124, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres, således at det kommer til at fremgå, at bestemmel-
serne i stk. 1, 2 og 4, gælder for de omhandlede frihedsberø-
vede personer i stk. 5, der bliver stk. 6.
Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt
stykke (stk. 3) i straffelovens § 124, jf. herved lovforslagets
§ 1, nr. 2, således at de gældende bestemmelser i § 124, stk.
1-3, fortsat vil komme til at få anvendelse for de frihedsbe-
røvede, der er nævnt i stk. 5, der bliver stk. 6.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået
efter lovens ikrafttræden.
Til § 4
12
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne og Grønland har egne retsplejelove, hvorfor det
ikke vil være relevant at sætte lovens § 1 i kraft for hverken
Færøerne eller Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte lovens § 2 i kraft for Færøerne og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. no-
vember 2018, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1541 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
§ 765. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendel-
se af magt og sikringsmidler over for personer, der er an-
bragt i en institution eller på et hospital m.v. i medfør af stk.
2, nr. 3 eller 4, i forbindelse med transport, der forestås af
kriminalforsorgens personale.
1. I § 765, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i in-
stitution eller hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, i
forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
§ 777. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendel-
se af magt og sikringsmidler over for personer, der er an-
bragt på et hospital m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med
transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.
2. I § 777, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i
hospital m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med transport,
der forestås af kriminalforsorgens personale.«
§ 811. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendel-
se af magt og sikringsmidler over for personer, der er indlagt
på et hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809, stk. 2,
i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsor-
gens personale.
3. I § 811, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er indlagt på
hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809, stk. 2, i for-
bindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. sep-
tember 2018, foretages følgende ændringer:
§ 73 a. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendel-
se af magt og sikringsmidler over for personer, der er an-
bragt på et hospital for sindslidende m.v. i henhold til en af-
gørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med
transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.
1. I § 73 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i
hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truf-
fet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med transport,
der forestås af kriminalforsorgens personale.«
§ 124. ---
Stk. 2-4. --- 2. I § 124 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til
1) personer i forvaring,
»Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 eller 2, skal
det indgå som en skærpende omstændighed, at den, der flyg-
ter eller bistås hermed, er indsat i et lukket fængsel eller ar-
resthus, herunder personer i forvaring.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
14
2) personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberø-
vet i institution m.v., eller er varetægtsfængslet efter udlæn-
dingelovens § 35 b
3) personer, der i medfør af § 74 a er frihedsberøvet i institu-
tion m.v.,
4) personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden
for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bo-
pælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuld-
byrdelseslovens kapitel 13 a eller 13 b eller i institution
m.v., og
5) personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering
fra fængsel eller arresthus.
3. I § 124, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til »stk.
1, 2 og 4«.
15