FÆU alm. del - svar på spm. 8 om initiativer og midler, der kan medvirke til at udbrede viden om rigsfællesskabet, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 8)
Aktører:
Svar til Færøudvalg.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/FÆU/spm/8/svar/1560659/2021995.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 19/00356-3 Færøudvalget Christiansborg 1240 København K 27. februar 2019 Færøudvalget har den 29. januar 2019, efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 8 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Statsministeren, lagmanden på Færøerne og formanden for Naalakkersuisut i Grønland har aftalt at iværksætte initiativer, der kan medvirke til at udbrede viden om rigsfællesskabet. Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen afsat 25 mio. kr. til initiativerne over fire år, og som det forstås skal arbejdet forankres i Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet. Vil ministeren oplyse, hvordan udmøntningen af midlerne vil blive tilrettelagt, redegøre for hvilke retningslinjer og principper der vil være styrende for udmøntningen samt oplyse om hvorledes foreninger og private aktører vil blive inddraget og eksempelvis have mulighed for at søge om midler til konkrete projekter? Svar: Kulturministeriet skal udmønte to af de i alt fem rigsfællesskabsinitiativer, som udgør 25 mio. kroner. Kulturministeriets initiativer udgør tilsammen 10,4 mio. kroner og vedrører økonomisk støtte til dokumentarfilm mv. (8 mio. kroner i 2019) og tilskud til unges højskoleophold, hvor der afsættes 0,8 mio. kroner årligt fra 2020 til 2022. Den økonomiske støtte til dokumentarfilm mv. etableres som en pulje ved Det Danske Filminstitut, og Kulturministeriet er i samarbejde med Det Danske Filminstitut i gang med at udarbejde de nærmere kriterier for puljen. Myndighederne på Færøerne og Grønland vil også blive inddraget i formuleringen af kriterierne. Tilskud til unges højskoleophold i rigsfællesskabet vil blive etableret fra 2020. De nærmere detaljer vil i dialog med relevante aktører blive udarbejdet i løbet af 2019. Mette Bock Færøudvalget 2018-19 FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt