Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringsnotat

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L179/bilag/1/2021962.pdf

Kontor
Center for Energiressourcer
Undergrundsenheden
Dato
J nr. 2019-173
/ jnl
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks
undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og
i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsen-
delse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.)
Udkast til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund har været sendt i
høring fra den 12. oktober til den 16. november 2018, fra den 29. november til den 20. de-
cember 2018 og endelig fra den 11. januar til den 21. januar 2019.
Der er modtaget i alt 5 høringssvar til høringerne.
Følgende 2 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Danmarks Naturfredningsforening
- Olie Gas Danmark
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
- Danske Rederier
- CO-industri
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-
fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Geografisk indskrænkning af det område af Danmark, hvor man kan få tilladelse til
efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Nr. 2 Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres oplysningsforpligtelser.
Ad. nr. 1: Geografisk indskrænkning af det område af Danmark, hvor man kan få tilla-
delse til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der fremover ikke kan gives tilladelse til ind-
vinding af olie og gas på land, både af hensyn til klimaet, men også pga. den risiko, der kan
være forbundet med bl.a. fracking og mulig forurening af grundvand. Danmarks Naturfred-
ningsforening anfører samtidig, at et stop for indvindingen af olie og gas i Nordsøen kunne
være et vigtigt skridt mod den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser, og
opfyldelse af den juridisk bindende Parisaftale fra december 2015.
Ministeriets bemærkninger:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (herefter EFKM) finder det positivt, at Danmarks
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 179 Bilag 1
Offentligt
Naturfredningsforening støtter, at der ikke fremover skal kunne gives tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter på land.
I forhold til Parisaftalen bemærkes, at regeringen støtter den globalt indgåede Parisaftale,
som Danmark blandt andet efterlever gennem EU’s klimaregulering. Parisaftalen forpligter
ikke Danmark eller andre lande til at lade fossile brændsler ligge i jorden. Danmark vil lige-
som resten af verden være afhængig af olie og gas i årene fremover. Produktionen af olie og
gas i den danske del af Nordsøen er desuden at foretrække frem for import fra steder i ver-
den, hvor produktionen ikke altid foregår inden for tilsvarende rammer med hensyn til sikker-
hed, sundhed og miljøbeskyttelse. Endvidere arbejder regeringen på at nå målet om netto-
nuludledning i Danmark senest i 2050, som alle Folketingets partier opnåede enighed om
med Energiaftalen fra 2018.
Ad nr. 2: Hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaveres oplysningsforpligtelser.
Olie Gas Danmark (herefter OGD) støtter forslagets formål om at sikre klarhed over fremti-
dige oplysningskrav, men påpeger, at den reelle effekt vil afhænge af oplysningskravenes
substans. Olie Gas Danmark anfører, at behovet for den foreslåede hjemmel ikke er klar. Til
støtte herfor anfører OGD, at der ikke med forslaget ændres ved omfang og type af oplys-
ninger, der kan indhentes i forhold til den gældende § 26, stk. 1, i undergrundsloven. Endvi-
dere kan OGD ikke genkende behovet for at modernisere, ensarte og øge gennemsigtighe-
den på området, ligesom OGD heller ikke har kendskab til, at retningslinjer og vejledninger
ikke har fungeret tilfredsstillende. Endelig finder OGD, at rækkevidden af forslaget er uklart,
og at det dermed ikke er muligt at vurdere eventuelle byrder for branchen.
Ministeriets bemærkninger:
EFKM finder det positivt, at OGD støtter forslagets formål, og er enig i, at den reelle effekt vil
afhænge af oplysningskravenes substans. EFKM bemærker, at det generelt er korrekt, at
den reelle og præcise effekt af fremtidige oplysningskrav samt rækkevidden heraf inklusive
eventuelle byrder, først kendes, når de udmøntes. Dette er dog også tilfældet i dag i forhold
til oplysningskrav, der kan fastsættes overfor rettighedshaverne efter de gældende bestem-
melser i undergrundslovens § 26, stk. 1 og 2. De oplysninger, der vil kunne fastsættes regler
om efter den foreslåede § 26, stk. 5, kan i dag indhentes individuelt hos de enkelte rettig-
hedshavere. EFKM vurderer derfor, at der ikke med forslaget vil kunne pålægges branchen
byrder, der ikke kan pålægges i dag med hjemmel i undergrundslovens § 26, stk. 1 og 2.
EFKM bemærker videre, at der, i forhold til indberetning af produktionsoplysninger, er fastsat
krav i de enkelte tilladelser med udgangspunkt i retningslinjer fra henholdsvis 1989 og 1997.
Oplysningerne anvendes som led i Energistyrelsens tilsyn på området, som basis for fast-
sættelse af den årlige produktionstilladelse for hvert felt, og som basis for Energistyrelsens
årlige produktionsprognose, der anvendes som en del af grundlaget for statens budget.
Der er på dette område et klart behov for, at oplysningskravene bliver moderniseret og opda-
teret. EFKM bemærker samtidig, at gennemsigtighed og tilgængelighed i forhold til oplys-
ningskrav på området vil være en styrke for både nuværende og fremtidige rettighedshavere
og interessenter. Kombineret med øget digitalisering af indsendelse af oplysninger, kan
kvaliteten af indberetningerne øges og myndighedernes sagsbehandling forenkles, hvilket
også vil være til gavn for branchen.
Endelig bemærker EFKM, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der kan udstedes
regler om oplysningskrav sammenlignet med brugen af retningslinjer og vejledninger. Det
skal hensigtsmæssigt sikres, at kravene er transparente, ensartede og gældende, så myn-
digheder og rettighedshaver kan støtte ret direkte på en udstedt regel (bekendtgørelse). Det
forventes, at udmøntning af den foreslåede bestemmelse vil omfatte en dialogbaseret proces
med de berørte interessenter på området.


EFK-orienteringsbrev efter høring

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L179/bilag/1/2021961.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
27. februar 2019
J nr. 2018-1457
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotatet, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af lovforslag om ændring af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk
ansvar, rettighedshavers indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsom-
råde m.v.)
Lovforslaget har været i høring fra den 12. oktober til den 16. november 2018, fra
den 29. november til den 20. december 2018 og endelig fra den 11. januar til den
21. januar 2019. Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Geografisk indskrænkning af det område af Danmark, hvor man kan få tilladel-
se til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
b) Indførsel af lovkrav om subsidiært økonomisk ansvar ved indirekte overdragel-
ser.
c) Indførsel af hjemmel, så Energistyrelsen kan fastsætte ensartede regler om
oplysningsforpligtelser for rettighedshavere i forbindelse med virksomhed om-
fattet af undergrundsloven.
d) Præcisering af en række bestemmelsers dækningsområde, der er implemente-
ret som følge af offshoresikkerhedsdirektivet.
Høringerne har ikke givet anledninger til ændringer i lovforslaget.
Lovforslaget planlægges fremsat Feb II.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 179 Bilag 1
Offentligt


Høringssvar, samlet

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L179/bilag/1/2021963.pdf

1
Jakob Nick Bøgeby Levring
Kære Jakob Nick Bøgeby Levring
Danmarks Naturfredningsforening er glade for at få muligheden for at kommenterer udkast til forslag til lov om ændring
af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven).
I høringsbrevet skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Center for Energiressourcer Undergrundsenheden:
”Lovforslaget indebærer, at der fremover kun vil kunne gives tilladelse til efterforskning
og indvinding af olie og gas i Nordsøen i det markerede område på kortet i
bilag 1 til lovforslaget.”
Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der fremover ikke kan gives tilladelse til indvinding og olie og gas på land,
både af hensyn til klima, men også pga. den risiko der kan være forbundet med fracking og forceret udsivning af
methan, samt mulig forurening af grundvand.
Samtidig opfordrer Danmarks Naturfredningsforening til, at Danmark overholder Parisaftalen fra december 2015, hvor
196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) indgik en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen.
Parisaftalen burde være er et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser. Et
skridt kunne være at Danmark undlader at fortsætte indvindingen af olie og gas i Nordsøen, og dermed reducerer
Danmarks udledning af drivhusgasser.
Med venlig hilsen
......................................................
Walter Brüsch
Geolog og Seniorrådgiver
Danmarks Natur(F)Redningsforening,
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf. 40 97 32 43 priv. mob. 61788929
e-mail wb@dn.dk
Rent grundvand – tak.
skriv under på https://www.rentdrikkevand.dk/
og spred det glade budskab ☺. Det er ikke for sent at sikre rent drikkevand.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 179 Bilag 1
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Att: Jacob Levring,
19. december 2018
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANVENDELSE
AF DANMARKS UNDERGRUND
Olie Gas Danmark takker for høringen, som vi har enkelte bemærkninger til.
I henhold til forslaget, er formålet med ændringen at sikre klarhed over fremtidige
oplysningskrav. Dette forslag kan i princippet støttes, men den reelle effekt heraf vil
afhænge af sådanne oplysningskravs nærmere substans. I denne forbindelse må det
anføres, at behovet for den tilsigtede hjemmel ikke står ganske klart i forhold til den
allerede bestående, ganske vidtgående §26, stk.1. Faktisk anføres det, at omfang og
type af oplysningerne ikke tilsigtes ændret, hvorfor forslaget ikke ses på afgørende
måde at ændre retstilstanden. Endvidere kan rettighedshaverne ikke genkende det i
pkt. 2.4.2. anførte om behovet for at modernisere, ensarte og øge
gennemsigtigheden, lige som det er nyt at der er forhold ved den nuværende
anvendelse af retningslinjer og vejledninger, som ikke har fungeret tilfredsstillende.
Afslutningsvist findes rækkevidden af forslaget til ændringen uklar, hvorfor det reelt
ikke er muligt for branchen at vurdere, om forslaget indebærer administrative og
økonomiske byrder for branchen, byrdernes omfang eller disses proportionalitet.
Af disse grunde findes forslaget at savne det fornødne behovsgrundlag, og ses at
være et potentielt byrdefuldt alternativ til at revidere gældende vejledninger og
retningslinjer i det omfang dette måtte være påkrævet. I givet fald deltager Olie Gas
Danmark gerne i drøftelser om sådanne revisioner.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan I naturligvis rette henvendelse
til Olie Gas Danmark.
Med venlig hilsen
Martin Næsby
Olie Gas Danmark