L 145 - svar på spm. 3 om, hvornår de skærpede krav til fosforlofter træder i kraft, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU, spm. 3 til L145.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L145/spm/3/svar/1560601/2021906.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 145 - Forslag til Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningslo- ven og selskabsskatteloven (Ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, nedsættelse af afgiften på øl og vin og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 11. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lea Wermelin (S). Karsten Lauritzen / Mette Kildegaard Graversen 27. februar 2019 J.nr. 2018 - 7939 Skatteudvalget 2018-19 L 145 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvornår de skærpede krav til fosforlofter træder i kraft, og om der vil være en periode med større fosforudledning, fordi de skærpede krav til fosforlofter endnu ikke er trådt i kraft, men afgiften afskaffes? Svar Til brug for besvarelsen har Skatteministeriet indhentet bidrag for miljø- og fødevaremi- nisteren. Miljø- og fødevareministeren har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Skærpelserne af fosforlofterne fremgår af forarbejderne til ændringen af husdyrbruglo- ven fra 2017, jf. Folketingstidende A, L 114, 2016-17. Fosforlofterne - angivet som maksimal tilførsel af fosfor (kg) per hektar - er angivet i ta- bellen nedenfor fordelt på forskellige typer af husdyrgødning. Det gennemsnitlige niveau er centralt, idet der fra 2022 kun er fastsat krav til dette på nuværende tidspunkt. Som det fremgår af tabel 1, er der tale om en gennemsnitlig lettelse i 2017 samlet set i for- hold til reglerne fra før 2017, men med begrænsning i forhold til de største tidligere ud- bringninger af fosfor per hektar, herunder særligt fjerkræbedrifter. Frem mod 2025 skal der ske yderligere skærpelser af fosforlofterne, således at det gennemsnitlige tilladte ni- veau i 2025 kommer under det niveau, der kunne udbringes med de tidligere regler. Tabel 1. Krav for fosforlofter 2016 2017 (2018) 2020 (2019) 2022 2025 kg P/ha Tidligere regulering (2016) Generelt 78 pct. af landet Skær- pet 22 pct.* (2018) Generelt 78 pct. af landet Skær- pet 22 pct.* Ge- nerelt (X pct.) Skær pet (Y pct.) Ge- nerelt (W pct.) Skær pet (Z pct.) Fjerkræ/mink 45-55 /43 43 30 35 (2019) 30 Slagtesvin 33,5 39 30 35 30 Søer og Smågrise 34/37 35 30 35 30 Kvæg/får/geder 27 kvæg 30 30 30 30 Undtagelses- brug** 36 35 35 35 35 Gns.Krav (besluttet for 2022-2025) 32,2 34,7 (2018) 34,1 (2019)/ 33,2 (2020) 32-33 30-31 Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet. *De skærpede fosforlofter gælder i visse oplande til søer omfattet af vandområdeplanerne svarende til 22 pct. af Danmarks landbrugsareal. ** Bedrifter omfattet af kvægundtagelsen fra nitratdirektivet. Den maksimale mængde husdyrgødning er desuden begrænset af et krav om, at der mak- simalt må tilføres 170 kg kvælstof per hektar (230 kg kvælstof per hektar på bedrifter om- Side 3 af 3 fattet af kvægundtagelsen fra nitratdirektivet). For mange kvægbrug er dette den begræn- sende faktor. Selvom der er tale om en lempelse af det gennemsnitlige niveau i 2017 i for- hold til 2016, kan der derfor reelt være skærpelser i forhold til den tidligere regulering alle- rede fra 2018-2019 bl.a. på grund af kvælstofkravet. Der vil endvidere ske skærpelser fra 2022, når det gennemsnitlige niveau nærmer sig niveauet fra den tidligere regulering. Der kan i den forbindelse henvises til rapport fra Aarhus Universitet fra januar 2019 om An- vendelse af gødning i dansk landbrug i relation til indførsel af fosforlofter, hvor konse- kvenserne af fosforlofterne er yderligere belyst (https://pure.au.dk/portal/fi- les/143286922/Levering_Fosforlofter.pdf). Samspillet mellem afskaffelse af afgiften på foderfosfat i 2019 og fosforreguleringen frem mod 2022 er således påvirket af en række faktorer, der gør det vanskeligt at vurdere de præcise konsekvenser af afskaffelsen af afgiften. Det miljømæssige formål med foderfos- fatafgiften forventes fremover varetaget af fosforreguleringen. Øget fosforoverskud kan ikke direkte oversættes til en øgning i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte mark, idet fosfor fra udbragt husdyrgødning m.v. ikke straks udvaskes til vandmiljøet, men bindes i pløjelaget og dermed ophobes, og pløjelaget kan derfor på et givet tidspunkt nå til et kritisk mætningsniveau. Det afgørende for en bære- dygtig fosforregulering er derfor ikke, at der med det samme skabes balance mellem til- førsel og fraførsel af fosfor, men at mængden af udbragt fosfor på sigt bringes ned på et mere bæredygtigt niveau.”