Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
27. februar 2019
J nr. 2018-4006
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Nye rammer for
Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen samt supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhe-
den m.v.).
Lovforslaget var i høring fra den 17. december 2018 til den 17. januar 2019. Hø-
ringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer som følge af Energinets
nye selskabsstruktur og gebyrfinansiering af tilsynet med el- og naturgassektorer-
nes beredskab, der forventes overflyttet til Energistyrelsen. Formålet med lov-
forslaget er endvidere at indføre supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Rådets reviderede forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsy-
ningssikkerheden ved fastsættelse af supplerende regler.
Høringen har givet anledning til 7 høringssvar.
Den eksterne høring har i korte træk givet anledning til mindre præciseringer i lov-
forslagets bemærkninger, men ingen ændringer i lovforslagets bestemmelser. Der
henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang. Derudover har ministeriet
fundet anledning til at ændre enkelte bestemmelser og foretaget en generel tilret-
ning af forslagets bemærkninger.
Lovforslaget fremsættes for Folketinget den 27. februar 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 178 Bilag 1
Offentligt


Side 1/6
Kontor
Forsyningskontor I
Dato
6. februar 2019
J nr. 2018-4006
/ KTH
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om Lov om ændring af lov om Energinet,
lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Nye rammer for Energinets sel-
skabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrel-
sen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsy-
ningssikkerheden m.v.)
Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning blev
sendt i ekstern høring den 19. december 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 17.
januar 2019.
Der er modtaget i alt 7 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Dansk Energi, Det Økologiske Råd, FSE- Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Danmarks Vindmølleforening og Dansk Fjernvarme
Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Datatilsynet og FSR - Danske Revisorer
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-
fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Lovforslagets del vedrørende omorganisering af Energinet
Nr. 2 Lovforslagets del vedrørende gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen
Nr. 3 Lovforslagets del vedrørende supplerende regler til forordning om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden
Nr. 4: Mulighed for at overvælte gebyromkostninger på forsyningspligtkunder
Ad nr. 1: Lovforslagets del vedrørende omorganisering af Energinet
FSE – Foreningen for Slutbrugere af Energi og Danmarks Vindmølleforening anfører, at
reguleringen af Energinet bør følge anbefalingerne i statens ejerskabspolitik, særligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 178 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
vedrørende forholdet mellem bestyrelsen i moderselskabet og ejerministerens beføjelser.
Foreningerne kan ikke genkende de udfordringer i forhold til styring af de enkelte
forretningsområder, som beskrives i lovforslagets bemærkninger, og som har givet anledning
til udskillelse af en række aktiviteter i særskilte datterselskaber. Foreningerne anfører hertil,
at unødvendige selskabsdannelser bør undgås, medmindre saglige hensyn taler herfor, idet
øget administration og bureaukrati ikke bidrager til en øget gennemsigtighed og service til
brugerne og aktørerne. Energinets varetagelse af myndighedsopgaver bør håndteres ved en
tydelig ansvarsplacering i virksomheden ud fra en analyse af, hvordan denne problemstilling
håndteres i andre EU-lande, således at Energinets selskabsstruktur ikke kommer til at
udgøre en hindring i relation til samarbejdet med andre systemansvarlige virksomheder.
Danmarks Vindmølleforening anfører herudover, at fremtidige ændringer af reguleringen af
Energinet bør have et mere tydeligt fokus på betjening af de aktører, som agerer i
elsystemet, således at varetagelsen af virksomhedens kerneopgaver er effektiv og
gennemsigtig.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil, at omorganiseringen af
Energinet, som ligger til grund for nærværende lovforslag, er foretaget ud fra anbefalingerne
i statens ejerskabspolitik og ud fra et ønske om en gennemsigtig og overskuelig
selvskabskonstruktion, som tillader den bedst mulige fokusering af de forskellige
forretningsområder i selvstændige datterselskaber samtidig med en stærk overordnet
planlægning af virksomhedens aktiviteter i moderselskabet.
De udfordringer i forhold til styring af de enkelte forretningsområder, som fremhæves i
bemærkningerne i lovforslaget, er blevet påpeget af Energinet selv, men også af branchen,
ligesom dette synspunkt er understøttet i de analyser, som ligger til grund for
omstruktureringen af Energinet. I analyserne er der ligeledes inddraget erfaringer fra
nabolande, vi normalt sammenligner os med, og det er vurderingen, at den valgte
organisering ikke vil skabe problemer i forhold til samarbejdet med andre systemansvarlige
virksomheder, Energinet skal samarbejde med. Inden omorganiseringen af Energinet i 2017
var der siden Energinets oprettelse i 2005 sket en forøgelse af selskabets aktiviteter, uden at
der blev foretaget nogen tilpasninger af selskabet, som var organiseret med en
enhedsstruktur. Placeringen af en del af Energinets aktiviteter i nye datterselskaber er derfor
sket ud fra behovet for en fokuseret varetagelse af disse forretningsområder. Der er tale om
en helt sædvanlig selskabsstruktur med et moderselskab, som er ansvarlig for den
overordnede planlægning af virksomhedens aktiviteter, og en række underliggende
datterselskaber, som er ansvarlige for deres selvstændige forretningsområde.
Omorganiseringen er således foretaget på baggrund af væsentlige saglige hensyn og med
et helt overordnet fokus på at sikre gennemsigtighed og effektivitet i Energinet.
Det skal dog fremhæves, at omorganiseringen af Energinet ikke foretages eller muliggøres
med nærværende forslag om ændring af lov om Energinet. De retlige hensyn bag
omorganiseringen afspejles i nærværende lovforslag, men selve omorganiseringen er
allerede foretaget. I lovforslaget foretages der ikke en gennemgang af analyserne bag
omorganiseringen, men alene de betragtninger, som er relevante for, hvorledes reguleringen
skal støtte op om den valgte organisering. Lovforslaget er udformet ud fra den nødvendige
Side 3/6
hensyntagen til Energinets behov for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sin virksomhed og
behovet for offentlig kontrol med de samfundsvigtige opgaver, som varetages i Energinet.
Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.
Dansk Energi udtrykker sig positivt over for lovforslaget, men anfører, at det i lovforslaget
bør tydeliggøres, hvad der menes med myndighedslignende opgaver. Samtidig bemærkes
det, at lovforslagets bemærkninger bør afspejle, at der skal være fokus på adskillelse mellem
virksomhedsdrift og myndighedsopgaver, herunder i forhold til deling af data
datterselskaberne imellem i relation til Energinets datahub og vandtætte skodder mellem
koncernens selskaber. Dansk Energi gør opmærksom på, at bestemmelsen om, at
direktionen i Energinets moderselskab skal have flertal i bestyrelserne for Energinets
helejede datterselskaber vil medføre personsammenfald i uoverensstemmelse med det
overordnede fokus på uafhængighed og adskillelse af aktiviteter i moderselskabets
myndighedsenhed og Energinets virksomhedsjuridiske funktioner. Herudover spørger Dansk
Energi til anvendelsen af begrebet konkurrenceudsatte aktiviteter i lovforslagets
bemærkninger, idet Dansk Energi ikke har kendskab til, at Energinet udfører nogen
konkurrenceudsatte aktiviteter.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil, at der med
myndighedslignende opgaver henvises til de opgaver, Energinet som
transmissionssystemoperatør varetager i form af at fastsætte forskrifter for markedets
aktører og føre det nødvendige tilsyn hermed samt træffe afgørelser over for systembrugere,
hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger herom. Der er dog ikke udarbejdet en
udtømmende liste over Energinets myndighedslignende opgaver, men der er angivet hvilke
hensyn, der ligger bag begrebet, således at Energinet til enhver tid kan rubricere
virksomhedens forskellige aktiviteter som myndighedslignende opgaver eller driftsmæssige
opgaver.
For så vidt angår Dansk Energis bemærkninger vedrørende adskillelsen af virksomhedens
forskellige aktiviteter, herunder retningslinjer for udveksling af data mellem selskaber er dette
ikke emnet for nærværende lovforslag. Energinet er fortsat en samlet virksomhed, som kan
organisere sig frit inden for lovens rammer. Med lovforslaget fastsættes det, at
myndighedslignende opgaver altid skal varetages i moderselskabet, hvorimod mere
driftsprægede opgaver kan varetages i datterselskaber. Herudover er der en række krav til
Energinets tilrettelæggelse af sine aktiviteter og krav om adskillelse heraf i de love, der
regulerer Energinets opgaver, såsom lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov
om fremme af vedvarende energi. Det er herudover ikke hensigten at sætte krav til
Energinets organisering af sine virksomhedsaktiviteter.
Det er tværtimod en hensigt med lovforslaget at styrke Energinets ledelse og ministerens
kontrol med aktiviteterne i koncernens datterselskaber. Dette er baggrunden for
bestemmelsen om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at
koncerndirektionen i Energinet skal have flertal i bestyrelserne i Energinets helejede
datterselskaber. Hermed kan ministeren sikre en ubrudt styringskæde, hvorefter ministerens
beskeder til Energinets koncernbestyrelse implementeres af koncerndirektionen, som
Side 4/6
samtidig er repræsenteret i koncernens datterselskaber, hvor de ligeledes er med til at sikre
implementering af ministerens beslutning. Bestemmelsen er imidlertid ændret, således at det
mere tydeligt fremgår, at ministeren kan vælge andre kriterier for sammensætning af
bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber, så det eksempelvis er muligt at tage
hensyn til krav om adskillelse af aktiviteter i anden lovgivning vedrørende Energinets
virksomhed i relation til personsammenfald mellem bestyrelserne i forskellige selskaber.
Vedrørende bemærkningen om konkurrenceudsatte aktiviteter, er der tale om anvendelse af
et forkert begreb, da der er tale om økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter. Dette er
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Ad nr. 2: Lovforslagets del vedrørende gebyrfinasiering af overflyttede tilsynsopgaver
fra Energinet til Energistyrelsen
Dansk Energi finder det positivt, at tilsynsopgaven i relation til det almene beredskab og it-
beredskabet flyttes til Energistyrelsen. Dansk Energi forventer, at branchen bliver inddraget i
forbindelse med arbejdet med bekendtgørelsen, og Dansk Energi opfordrer til, at det fremgår
mere tydeligt af lovbemærkningerne til lovforslaget, hvorvidt der er tale om et grundbeløb
eller timebetaling for tilsynet. Det er Dansk Energis anbefaling, at der i den kommende be-
kendtgørelse for opkrævning af gebyr ved myndighedsbehandling på beredskabsområdet
anvendes en model, der bygger på en grundbeløbsopkrævning.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil, at branchen vil blive inddraget
i forbindelse med arbejdet med bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling i
Energistyrelsen. Det er i lovforslagets bemærkninger blevet præciseret, at det forudsættes,
at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om gebyrer, som er baseret på generelle
grundbeløb.
Ad nr. 3: Lovforslagets del vedrørende supplerende regler til forordning om
foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden
Det Økologiske Råd anfører overordnet, at der mangler fokus i lovforslaget på den
fremtidige rolle for gassystemet. I denne forbindelse særligt i forhold til kommende lagring af
grøn gas, der tænkes anvendt til brug for elproduktion, og som dermed i følge Det
Økologiske Råd ikke bør indgå i ordningen om gasforsyningssikkerhed efter forordningen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil, at formålet med forordningen
først og fremmest er hensynet til beskyttelse af menneskers liv og helbred i tilfælde af en
større europæisk gaskrise, fordi gas i dag bl.a. spiller en væsentlig rolle som brændsel til
opvarmning i husholdninger. Gasforsyningssikkerhedsforordningen indeholder i dag
mulighed for at undtage visse kritiske elproducerende kraftværker fra at skulle afstå gas i
henhold til forordningens solidaritetsmekanisme. På europæisk plan spiller grønne gasser
stadig en begrænset rolle i gasnettet. Der er derfor ikke i forordningen en skelnen mellem
gassernes oprindelse – og dermed heller ikke taget højde for situationen med reserveret
grøn gas til elproduktion i lager.
Side 5/6
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer.
Dansk Fjernvarme anfører, at foreningen stiller sig til rådighed for at bistå Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet i arbejdet med de kommende administrative forskrifter, der
på baggrund af hjemlen i lovforslaget vil sikre gennemførelse af bestemmelser i
gasforsyningssikkerhedsforordningen. Endvidere anfører foreningen, at der bør være
proportionalitet mellem forordningens ultimative værste kriseniveau (solidaritetskrisen) og så
den historisk høje gasforsyningssikkerhed i Danmark, således at den faktiske risiko for en
solidaritetskrise vil være åbenbar. Endvidere anfører foreningen, at der vil være tale om en
række tekniske udfordringer i forhold til faktisk at afkoble fjernvarmekunder, samt at
afbruddet kræver et systemisk overblik inden for de enkelte fjernvarmesystemer. Endvidere
spørger foreningen om kompensation til fjernvarmekunderne. Endelig spørger foreningen til
en entydig hjemmel til, at fjernvarmeselskaberne vil kunne sende meddelelse om afbrud ud
til kunderne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil, at der påtænkes et tæt
samarbejde med aktørerne om fastsættelse af de kommende administrative forskrifter.
Ministeriet er opmærksomt på, at de administrative forskrifter i videst muligt omfang skal
være proportionelle i forhold til formålet med forordningen og praktisk operationelle ved en
erklæret gasforsyningskrise. Det skal understreges, at forordningens mekanismer skal ses
som en sidste udvej for at opretholde gasforsyningen til de mest sårbare gaskunder i
forbindelse med en større europæisk gaskrise, som f.eks. en væsentlig afbrydelse af
gasforsyningen fra tredjelande. Selvom forordningen sender et signal om europæisk
solidaritet, så kræver nødforsyningsplaner og de heraf afledte foranstaltninger et
forudgående planlægningsarbejde. Arbejdet har beredskabslignende karakter, selvom en
isoleret gasforsyningskrise ikke nødvendigvis vil kræve en indebære en egentlig
beredskabssituation.
Ministeriet er opmærksomt på, at krav om afbrydelse af fjernvarmeforsyningen til blandt
andet erhvervskunder vil give fjernvarmeværker tekniske udfordringer, hvorfor ministeriet
med tilfredshed noterer sig, at Dansk Fjernvarme stiller sig til rådighed med bistand til at
sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af forordningens bestemmelser om afbrydelse
fjernvarmekunder på helt eller delvist gasfyrede fjernvarmeværker ved en
gasforsyningskrise.
Med hensyn til spørgsmålet om kompensation, så vil den endelige udformning af ordningen
afhænge af mellemstatslige aftaler. Det klare udgangspunkt for en kompensationsordning er
dog, at såfremt der sker afbrydelse af fjernvarmekunder, som følge af at Danmark modtager
en anmodning om at udvise solidaritet, så vil tab i den henseende være
kompensationsberettiget. Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke på sædvanlige danske regler om
erstatning og kompensation, hvorfor den kommende kompensationsordning skal ses som
noget særskilt.
Endelig vil der i forbindelse med den foreslåede hjemmel til ministeren om at give
fjernvarmeselskaberne påbud om at give de berørte fjernvarmekunder meddelelse om en
eventuel afbrydelse af varmeforsyningen ved en væsentlig gasforsyningskrise er der
Side 6/6
grundlæggende tale om en myndighedsbeslutning. Det betyder i praksis, at
myndighedsbeslutningen vil blive truffet på et overordnet plan, hvorefter
fjernvarmeselskaberne alene skal videreformidle beslutningen til de berørte kunder. Der
vurderes derfor ikke at være behov for en særskilt lovhjemmel til fjernvarmeselskaberne.
Ad nr. 4: Mulighed for at overvælte gebyromkostninger på forsyningspligtkunder
Dansk Energi bemærker, at der bør skabes lovhjemmel til, at gasleverandører, der leverer
gas som et forsyningspligtprodukt, kan viderefakturere gebyromkostninger til kunderne for
Forsyningstilsynets kontrol med produktet. Det kan de ikke efter gældende regler i
modsætning til andre gasleverandører, der leverer rene handelsprodukter. Det skyldes, at
der er et fast pristillæg for levering af et forsyningspligtprodukt, efter § 37b, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning, og at prisen ikke kan omfatte andre omkostninger end dem, der fremgår
af bestemmelsen, hvilket ikke omfatter gebyromkostninger. Dansk Energi bemærker, at det
er urimeligt, og at det må skyldes en fejl ved udformningen af gældende gebyrmodel i 2017.
Dansk Energi bemærker samtidigt, at dette forhold falder uden for selve lovforslagets
område.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker hertil, at opgaven som leverandør af
et forsyningspligtprodukt blev udbudt til potentielle gasleverandører i 2015. Det er korrekt, at
den gældende gebyrmodel ikke var fastsat på tidspunktet for udbud af
forsyningspligtbevillingen, og at forholdet ikke er reguleret i den gældende gebyrmodel.
Forsyningspligtproduktet leveres samlet set til ca. 2 % af alle gaskunder og de gældende
forsyningspligtbevillinger er for nyligt blevet forlænget til udløb den 31. marts 2020. Som DE
bemærker, falder forholdet uden for selve lovforslagets område og kan derfor ikke give
anledning til ændringer. Dansk Energis henvendelse vil dog fortsat blive behandlet med
inddragelse af relevante parter.


Energistyrelsen
Att.: ens@ens.dk
med kopi til lgh@ens.dk, mmo@ens.dk og mlho@ens.dk.
10. januar 2019
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og
lov om naturgasforsyning.
Det Økologiske Råd takker for muligheden for at kommentere ovnnævnte forslag til lovændring.
Vi har kommentarer vedrørende den del, der omhandler reguleringen af naturgassolidaritet ved
Europæiske kriser:
Det Økologiske Råd undrer sig over, at høringsudkastets forslag til bestemmelser for naturgassen
synes at mangle en fremadskuende del, hvor integrationen mellem de forskellige energiformer og
deres omkostningsoptimale lagringsmuligheder medtænkes.
Med beslutninger om overgang til over 100 % VE i elnettet og mindst 90 % VE i fjernvarmen senest
i 2030, vil den fossile naturgas' nuværende forsyningsfunktion og rolle i Danmark blive væsentligt
reduceret.
Samtidig vil mængden af grønne gasser, som opgraderes til bionaturgas eller syntese naturgas,
stige med henblik på, at disse grønne gasser skal udgøre rygraden i den nødvendige etablering af
energilagre til stabilisering af et voksende el-system. El-systemet vil i stadig stigende grad baseres
på fluktuerende produktionsformer fra vind og sol.
Det må forventes, at med stærkt stigende krav til udfasning af fossile gasser, vil der opstå separate
prissætninger for fossile gasser og VE-gasser handlet på certifikater. Og der vil være separate
funktioner og leveringsaftaler for disse to typer af gasser.
Endvidere vil de danske gaslagre udgøre et stort og i stigende grad anvendt prisbilligt lager for
metaniseret CO2 fra overskydende el, som let kan konverteres tilbage til el, når vind og sol ikke
leverer.
Det betyder i realiteten, at en del af de danske gaslagre faktisk skal konverteres i retligt forstand
fra et lager til fossile gasser til direkte levering og anvendelse som gas, suppleret med et el-lager,
hvor gas-formen er at betragte på lige fod med et batteri, bare langt billigere.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 178 Bilag 1
Offentligt
- 2 -
Og her skal "el-lageret" nødvendigvis holdes fri fra eventuelle nødberedskaber, da dette lager
netop har til formål at opretholde forsyningssikkerheden for el i Danmark - og ikke tænkes at
skulle anvendes til afbrænding til simple opvarmnings- og produktionstekniske formål.
Disse to adskilte funktioner - fysisk placeret i samme lagre - skal holdes adskilt i lovgivningen, idet
både formål, oprindelse af gasser og prissætning af gastyper, må forventes at være væsentlig
forskellige.
Endelig vil vi gerne henvise til Energiforligets aftale om udarbejdelse af en egentlig dansk gasplan.
Denne gasplan må forventes at behandle netop ovenstående problemstillinger indgående, hvorfor
det synes hensigtsmæssigt at sikre denne mulighed allerede i ovennævnte lovgivning.
Med venlig hilsen
Chr. Jarby
Seniorrådgiver
Det Økologiske Råd
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Specialkonsulent Mette Louise Horneman
Pr. e-mail: ens@ens.dk; cc: mmo@ens.dk; lgh@ens.dk;
mlho@ens.dk
17. januar 2019
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor-
syning og lov om naturgasforsyning – j.nr. 2018 - 14809
Tak for muligheden for at kommentere lovforslagene.
Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Jeanette Staal Mads Heldbo Jensen
formand for FSR – danske revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe
student
15. januar 2019
1
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart
CVR nr. 25 84 03 05 Telefon: 28 11 23 00 – fse@fse.dk – www.fse.dk
FSE høringssvar
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsy-
ning og lov om naturgasforsyning
Hermed følger FSE’s bemærkninger til Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
Det er FSE’s opfattelse, enhver strukturel ændring af en offentlig virksomhed bør ta-
ge hensyn til målet om at undgå en forøgelse af bureaukrati og administration. Des-
uden bør reguleringen af Energinet følge anbefalingerne i statens ejerskabspolitik
udarbejdet af Finansministeriet, og der bør gøres rede for, hvorvidt lovforslaget føl-
ger disse anbefalinger. Specifikt bør det belyses, hvorvidt anbefalingerne i statens
ejerskabspolitik omkring ansvarsfordeling mellem bestyrelsen i moderselskabet og
ejerministerens indgriben er overholdt.
Det angives i høringsbrevet, at årsagen til ændringen af Energinets selskabsstruktur
er at, ”Energinets opgaveportefølje er vokset betydeligt som følge af politiske beslut-
ninger siden selskabets stiftelse, hvilket har givet udfordringer i forhold til styring af
de enkelte forretningsområder.”.
FSE har siden oprettelsen af Energinet haft et tæt samarbejde med virksomheden.
FSE kan ikke genkende de udfordringer, som høringsbrevet henviser til. Det er derfor
FSE’s opfattelse, en ændring af selskabsstrukturen kun bør gennemføres efter en
grundig analyse af virksomhedens opgaver, herunder en effektiv drift af elsystemet
sammen med håndteringen af aktørerne i elmarkedet og den internationale og euro-
pæiske sammenhæng, som virksomheden indgår i.
Det er naturligt, at opgaver som gasdistribution og gaslagrene organiseres som selv-
stændige datterselskaber, men derudover bør unødvendige selskabsdannelser und-
gås, medmindre saglige hensyn taler for dette.
Oprettelsen af en lang række datterselskaber med egne selvstændige bestyrelser og
direktion i en offentlig virksomhed med samlet under 1.500 medarbejdere vil ikke
bidrage til en formindskelse af administration og bureaukrati i den offentlige sektor.
Ændringen syntes ikke målrettet mod at skabe en øget gennemsigtighed og service
til brugere af elsystemet og aktørerne i elmarkedet.
Håndtering af de opgaver, hvor virksomheden har en myndighedsrolle, bør kunne
håndteres med en tydelig ansvarsplacering internt i virksomheden. FSE opfordrer til,
15. januar 2019
2
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart
CVR nr. 25 84 03 05 Telefon: 28 11 23 00 – fse@fse.dk – www.fse.dk
det belyses, hvordan denne problemstilling håndteres i andre lande i EU på en sådan
måde, danske særordninger undgås.
Det burde indgå i overvejelserne omkring Energinet selskabsstruktur, den danske
systemansvarlige virksomhed er underlagt den samme regulering i forhold til driften
af elnettet, som man er i de øvrige EU-medlemsstater. Derfor er det naturligt at se
mod udlandet i forhold til håndtering af myndighedsopgaver indenfor samme regule-
ring.
Det bør sikres, Energinets selskabsstruktur svarer til den sammenhæng, som virk-
somheden indgår i – herunder specielt i samarbejdet med øvrige systemansvarlige
virksomheder i de øvrige medlemsstater i EU. Energinets selskabsstruktur bør derfor
ikke afhænge væsentligt fra f.eks. de øvrige nordiske systemoperatører. Det er vig-
tigt, Energinet kan indgå i et tæt samarbejde med de andre nordiske systemansvarli-
ge omkring driften af det nordiske elsystem på lige fod med de andre selskaber.
Det samme gælder naturligvis for samarbejdet med andre europæiske systeman-
svarlige.
FSE er bekymret for, en opsplittet selskabsstruktur vil medføre udfordringer for virk-
somheden i dens samarbejde med øvrige systemansvarlige virksomheder.
Venlig hilsen
Anders Plejdrup Houmøller
Sekretær for FSE
Energistyrelsen
Sendt til ens@ens.dk
med kopi til mmo@ens.dk , lgh@ens.dk
og mlho@ens.dk
Journalnummer 2018-14809.
Høring af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om Energinet og lov
om naturgasforsyning
Dansk Energi takker for muligheden for at komme med kommentarer til lov om ændring af lov
om elforsyning, lov om energinet og lov om naturgasforsyning.
Helt overordnet er Dansk Energi positiv over for et krav om forudgående ministergodkendelse
af de datterselskaber Energinet ønsker at oprette. Det sikrer en hensigtsmæssig varetagelse
af opgavetilrettelæggelsen i Energinet og flugter med Energinets varetagelse af myndigheds-
opgaver i moderselskabet.
I forhold til de foreslåede nye gebyrhjemler på henholdsvis el- og naturgasområdet, har Dansk
Energi generelt et stort fokus på håndteringen af den nye struktur for opkrævning af gebyrer
for myndighedsbehandling hos selskaberne, som indførtes med lov nr. 1399 af 5. december
2017. I den forbindelse ser Dansk Energi et behov for vedvarende opmærksomhed på, at der
sker en grundbeløbsopkrævning, hvor der er en modydelse i bredere forstand og at timebeta-
ling alene finder anvendelse på den myndighedsbehandling, hvor selskaberne reelt får en di-
rekte modydelse.
I det følgende vil ovenstående blive nærmere uddybet.
Ændring til lov om Energinet
Ministergodkendelse af datterselskaber
Dansk Energi er positiv over for en et krav om forudgående ministergodkendelse af de datter-
selskaber Energinet ønsker at oprette og hæfter sig ved, at det af lovbemærkningerne til lov-
bestemmelsen anføres, at ministeren herved kan sikre sig, at varetagelsen af Energinets op-
gaver tilrettelægges under en hensigtsmæssig organisering, som blandt andet lever op til kra-
vet om at bevare myndighedslignende opgaver i moderselskabet.
Dansk Energi finder det ligeledes positivt, at driftsmæssige opgaver kan varetages i dattersel-
skaber og at det foreslås, at det eksplicit og utvetydigt fremgår af loven, at myndighedsopgaver
og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed ikke kan vare-
tages i datterselskaber. Det skaber samlet set en større grad af transparens omkring
Dok. ansvarlig: MSJ
Sekretær:
Sagsnr: s2019-039
Doknr: d2019-1167-4.0
17-01-2019
2
Energinets opgaveportefølje og kan være med til at skabe entydighed i Energinets myndig-
hedsvaretagelse.
I den forbindelse hæfter Dansk Energi sig naturligvis også ved lovbemærkningerne, hvoraf det
fremgår, at med en adskillelse af Energinets virksomhedsjuridiske funktioner og de myndig-
hedslignende opgaver sikres det, at virksomhedshensyn ikke overvægtes i administrationen
af myndighedsopgaverne. Samtidig lægges der i bemærkningerne vægt på, at opdelingen af
driftsmæssige opgaver og myndighedslignende opgaver, minimerer risikoen for, at der foreta-
ges usaglige dispositioner og opstår interessekonflikter.
En sådan tydeliggørelse af Energinets forskellige roller bakker Dansk Energi naturligvis op om
– om end det i lovforslaget yderligere bør tydeliggøres hvad der menes med myndighedslig-
nende opgaver. Begrebet optræder i selve lovteksten og bør derfor underbygges yderligere i
lovbemærkningerne således, at der ikke kan sås tvivl om hvad der menes med begrebet.
Ministergodkendelse af vedtægter
Dansk Energi skal herudover bemærke, at det foreslås, at ministeren skal godkende vedtæg-
terne for Energinets helejede datterselskaber. I den forbindelse anføres det i bemærkningerne,
at ministeren skal sikre at Energinets aktiviteter organiseres ud fra de hensyn, der foreskrives
i lov om Energinet og bemærkningerne hertil. Videre anføres det, at dette kan eksempelvis
gælde opdelingen af konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter, som ikke må
varetages i samme selskaber, og hvor der ikke må være personsammenfald i ledelserne for
de pågældende selskaber.
Dansk Energi bakker naturligvis op om dette hensyn. Imidlertid har Dansk Energi svært ved at
se hvad det er for konkurrenceudsatte aktiviteter Energinet varetager, hvor habilitetsbestem-
melserne i de gældende el- og naturgasforsyningslove finder anvendelse. Det er uklart, om
bemærkningen er møntet på eventuelle fremadrettede, konkurrenceudsatte aktiviteter. I så
fald bør det tydeliggøres hvilke, der er tale om.
Principielt finder Dansk Energi det positivt med et generelt fokus på funktionel adskillelse – og
for Energinets vedkommende i særdeleshed med fokus på adskillelse mellem Energinets virk-
somhedsjuridiske funktioner og de myndighedslignende opgaver. Vi finder derfor, at det i langt
højere grad kan afspejles i bemærkningerne, at der i sådanne vedtægter bør være et generelt
vedvarende fokus på denne adskillelse mellem virksomhedsdrift og myndighedsopgaver, her-
under fx i forhold til deling af data datterselskaberne imellem.
Der bør således være ganske klare retningslinjer og instrukser for hvad en medarbejder i dat-
terselskab 1 må dele med en medarbejder i datterselskab 2. Dette er naturligvis i særdeleshed
relevant på datahubområdet, hvor datahubben nu er blevet udskilt i selvstændigt selskab un-
der Energinet og hvor det kan synes uklart hvilke retningslinjer, der gælder.
I det hele taget bør der være et fokus på sikring af vandtætte skodder – ikke alene på de
områder, hvor den nuværende lovgivning (måske) kræver det, men også ift. sikring af en fort-
sat adskillelse mellem Energinets virksomhedsjuridiske funktioner og de myndighedslignende
opgaver.
3
Bestyrelser i datterselskaber – koncerndirektion skal have flertal
Af forslaget fremgår det, at direktionen i Energinet skal have flertal i bestyrelserne i Energinets
helejede datterselskaber.
Dette må forstås således, at der i udgangspunktet ønskes personsammenfald mellem direkti-
onsmedlemmer i Energinets moderselskab og bestyrelsen i et helejet datterselskab. Bestem-
melsen kan fraviges. Af lovbemærkningerne fremgår det, at fravigelsesmuligheden skal sikre
fleksibilitet ift. bestyrelsessammensætning i selskaber hvor andre hensyn vejer tungere end
hensynet til en ubrudt styringskæde fra ejerminister ned i datterselskabet.
Imidlertid fremgår det ikke af bemærkningerne, at hensynet til uafhængighed vil kunne spille
en rolle for vurderingen af en fravigelse. Dansk Energi finder, at det af lovbemærkningerne bør
fremgå, at såfremt det findes, at der ikke kan sikres tilstrækkelig uafhængighed og fortsat fokus
på adskillelse mellem Energinets virksomhedsjuridiske funktioner og de myndighedslignende
opgaver, bør undtagelsesmuligheden anvendes, så personsammenfald undgås.
Ændring til lov om elforsyning
Ny gebyrbestemmelse efl § 51 d
Med bestemmelsen indføres en forpligtelse for elproduktionsvirksomheder, netvirksomheder
og balanceringsvirksomheder til halvårligt at betale for myndighedernes tilsyn i relation til det
alene beredskab og it-beredskabet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det forventes, at den nuværende tilsynsopgave, som har
ligget hos Energinet, flyttes til Energistyrelsen, hvilket Dansk Energi finder ganske positivt.
Ministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte størrelsen på det gebyr, der skal
betales. Herudover forventes det, at størrelsen af gebyret vil følge den kategoriinddeling, der
følger af beredskabsbekendtgørelserne. Dansk Energi forventer naturligvis, at branchen bliver
inddraget i arbejdet med bekendtgørelsen, således at der kan findes en hensigtsmæssig og
retfærdig inddeling af de nævnte kategorier.
Dansk Energi bemærker, at det af lovbemærkningerne ikke fremgår, om der er tale om en
opkrævning med afsæt i en timebetaling eller en grundbeløbsopkrævning. Det skal i den for-
bindelse bemærkes, at Dansk Energi har et stort fokus på håndteringen af den nye struktur for
opkrævning af gebyrer for myndighedsbehandling hos selskaberne, som indførtes med lov nr.
1399 af 5. december 2017. I den forbindelse ser Dansk Energi et behov for vedvarende op-
mærksomhed på, at der sker en grundbeløbsopkrævning, hvor der er en modydelse i bredere
forstand og at timebetaling alene finder anvendelse på den myndighedsbehandling, hvor sel-
skaberne reelt får en direkte modydelse. Dansk Energi skal derfor opfordre til, at denne son-
dring tydeligere fremgår af lovbemærkningerne. Alternativt, at der henvises til lovbemærknin-
gerne herom fra lov nr. 1399.
Myndigheders generelle tilsyn med et specifikt område, i dette tilfælde beredskab, er ikke at
betragte som en myndighedsbehandling, hvor der er en direkte modydelse for det enkelte sel-
skab. Dansk Energi skal derfor opfordre til, at der i den kommende bekendtgørelse for opkræv-
ning for myndighedsbehandling på beredskabsområdet anvendes en model, der bygger på en
grundbeløbsopkrævning.
4
Ændring til lov om naturgasforsyning
Dansk Energi har ingen kommentarer til det foreslåede.
Imidlertid er Dansk Energi blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i forhold til gebyr-
opkrævning for myndighedernes tilsyn med naturgasforsyningspligtbevillingerne.
Det drejer sig om, at de forsyningspligtige naturgasvirksomheder, der har vundet forsynings-
pligten på baggrund af et udbud, umiddelbart ikke har mulighed for at overvælte omkostnin-
gerne til myndighedsbetaling på naturgasforsyningspligtkunderne. En mulighed, som ellers
er tilgængelig på alle andre områder, hvor virksomhederne bliver opkrævet for myndigheds-
betaling. Det skyldes, at det af naturgasforsyningslovens § 37 b fremgår specifikt hvad det er
de forsyningspligtige naturgasleverandører kan opkræve:
Stk. 3. For naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved
udbud efter § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af for-
syningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen
for transmission i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksi-
bilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark, og avance. Den an-
vendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på et relevant gasmarked. Pri-
sen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.
Det virker dog ganske urimeligt, hvis ikke de forsyningspligtige naturgasleverandører, kan
vælte denne omkostning over på forbrugerne – som også tidligere gjort, - blot via transmissi-
onstariffen. Derfor er Dansk Energi også af den opfattelse, at der er tale om en forglem-
melse, når der ikke er taget højde for dette i forbindelse med udarbejdelsen af lov nr. 1399
fra 2017.
Dansk Energi mener således ikke det kan have været hensigten med den daværende æn-
dring af gebyropkrævningen, at de forsyningspligtige gasleverandører skulle stilles ringere
end de øvrige virksomheder. Det skal hertil bemærkes, at der netop har udmeldt en forlæn-
gelse af de tidligere udbudte forsyningspligtbevillinger/priser, hvilket gør problemstillingen
ekstra vigtig at løfte.
Vi skal derfor opfordre til, at der med nærværende forslag til ændring af naturgasforsynings-
loven, samtidig foretages en ændring af § 37 b, således, at den lovgivningsmæssige fastsæt-
telse af udbudsprisen ikke stiller sig hindrende i vejen for, at de forsyningspligtige naturgas-
virksomheder kan foretage en hensigtsmæssig håndtering af omkostningen i prisen.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Mathilde Øelund Salskov Jensen
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Side 1/8
NOTAT
10. januar 2019
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET, LOV
OM ELFORSYNING OG LOV OM NATURGASFORSYNING
Dansk Fjernvarme kvitterer for muligheden for at afgive høringsbidrag på lovændrin-
gerne. Dansk Fjernvarme har kun bemærkninger til lovændringerne angående de supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opret-
holdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.
Formålet med lovændringen angives at være overholdelsen af Danmarks forpligtelser i
henhold til EU-retten. Med lovforslaget fastsættes supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Forordningen har umiddelbar og direkte virk-
ning, men indeholder dog på visse områder krav om at medlemsstaterne skal fastsætte
nærmere regler. Dette gennemføres ved en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren kan fastsætte regler i en gasforsyningskrise.
Dansk Fjernvarme har på vegne af ca. 400 fjernvarmeselskaber stor interesse i området,
eftersom der fortsat i en årrække vil være anvendelse af naturgas i fjernvarmesektoren,
samt at forordningen også omfatter fjernvarmeforsyningen i en gasforsyningskrise.
Dansk Fjernvarme har noteret os, at det i bemærkningerne fremgår, at en række prakti-
ske forhold skal nærmere afklares og at ministeren gennem bekendtgørelser skal fast-
sætte de nærmere bestemmelser. Fra Dansk Fjernvarme er vi til rådighed for drøftelse af
disse nærmere regler og bidrager til den praktiske udførelse i fjernvarmesektoren og de
berørte fjernvarmeselskaber.
Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende forhold til nærmere udmøntning.
Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til ved bekendtgø-
relse at fastsætte en række af de regler, der sikrer gennemførelsen og anvendelsen af gasforsy-
ningssikkerhedsforordningens bestemmelser, herunder især forpligtelsen til i en given situation at
være i stand til umiddelbart at iværksætte solidaritetsforanstaltninger.
Til:
Energistyrelsen. ens@ens.dk.
Kopi til mmo@ens.dk , lgh@ens.dk og mlho@ens.dk
Journalnummer 2018-14809.
Af:
Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, kib@danskfjernvarme.dk
Side 2/8
Det foreslås, at ministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse bl.a. bemyndiges til at udstede
regler om fastsættelse af og inddeling af beskyttede kundegrupper i en gasforsyningskrise. Som det
fremgår af afsnit 3.3.2. kan medlemsstaterne efter gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 2,
nr. 5, og artikel 2, nr. 6, fastsætte, hvilke gaskunder der omfattes af henholdsvis kredsen af »be-
skyttede kunder« og kredsen af »solidaritetsbeskyttede kunder«.
Som en del af den foreslåede bemyndigelse foreslås det endvidere, at ministeren skal kunne fast-
sætte nærmere regler om en metode til identifikation af de kunder, der falder inden for hver af de
beskyttede kundegrupper. For at kunne iværksætte konkrete foranstaltninger med henblik på at
sikre gasforsyning i en gasforsyningskrise, er det således en forudsætning, at der er foretaget en
forudgående inddeling af de enkelte kunder i henholdsvis »solidaritets beskyttede« og »beskyt-
tede« kundegrupper. Det forventes, at en sådan identifikation og inddeling af kunder eksempelvis
kan ske på baggrund af bl.a. branchekoder eller lignende.
Det foreslås med bemyndigelsen ligeledes, at ministeren skal kunne udstede regler om, at distribu-
tionsselskaber, transmissionsselskaber og gasfyrede kollektive fjernvarmeanlæg skal udarbejde,
opbevare og videresende oplysninger om kundegruppernes beskyttelse og deres gasforbrug og om
kundernes andel af gas anvendt som brændsel i en fjernvarmeforsyning.
Det er således en forudsætning for gennemførelse af foranstaltninger i en gasforsyningskrise, her-
under eventuelt foranstaltninger, der skal hindre uberettiget brug af gas, jf. gasforsyningssikker-
hedsforordningens artikel 10, stk. 1 2. afsnit, at der foreligger tilgængelige oplysninger om de en-
kelte kunders beskyttelse.
Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at selskaberne skal udarbejde og opbevare
lister over deres kunder med udgangspunkt i den af ministeren fastsatte metode til inddeling i kun-
degrupper. Det er endvidere forventningen, at der kan fastsættes regler om, at en sådan liste skal
indsendes til den kompetente myndighed. Disse oplysninger vil eksempelvis kunne anvendes forud
for en national gasforsyningskrise eller en solidaritetskrise til at give kunderne meddelelse om
eventuel beskyttelse i en national gasforsyningskrise eller en solidaritetskrise.
> Dansk Fjernvarme er til rådighed for arbejdet med udformning af ovenstående bekendt-
gørelser, vejledninger og retningslinjer.
Generelle bemærkninger fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme repræsenterer gennem fjernvarmeselskaberne den største gruppe af
kunder til naturgas. Naturgas udgør fortsat ca. 24 pct. af brændselsforbruget i fjernvarme-
sektoren. Naturgassen anvendes dels til direkte produktion af fjernvarme på kedler og
dels til kraftvarmproduktion af el og fjernvarme fra motor og turbineanlæg. Fjernvarme-
sektorens involvering ved en gasforsyningskrise vil således være afledt, men ikke desto
mindre vigtigt.
Side 3/8
> Dansk Fjernvarme er til rådighed for i samarbejde med Energistyrelsen og Energinet at
få udformet de konkrete og operationelle regelsæt på en hensigtsmæssig måde, der dels
sikre overholdelse af EU-forordningen og dels tager udgangspunkt i, at en solidaritetssitu-
ation som følge af en gasforsyningskrise må forventes at forekomme sjældent.
Dansk Fjernvarme repræsenterer fjernvarmesektoren og i særlig grad de kraftvarmevær-
ker, som leverer el og varme. EU-forordningen får afledt konsekvens af en gasforsynings-
krise ved at fjernvarme produceret med anvendelse af naturgas skal forbeholdes de be-
skyttede kunder som opvarmning af boliger, hospitaler og sociale institutioner m.v. Der-
imod vil bl.a. skoler og erhvervskunder ikke være berettiget til fjernvarmeforsyning.
Der findes en række virksomheder med egne kraftvarmeværker. Det er bl.a. gartnerier,
malterier, mejerier og visse industrier. Disse direkte erhvervsmæssige gaskunder må for-
ventes at blive afbrudt i tilfælde af en gasforsyningskrise. Der er enkelte af disse industri-
elle kraftvarmeværker, som også har integration til fjernvarmesystemet.
> Omfanget af disse industrielle kraftvarmeanlægs levering til fjernvarmesystemet og de
eventuelle konsekvenser ved afbrydelse af gasleveringen må nærmere undersøges. Det
gælder begge veje. Vil manglende fjernvarmelevering fra de industrielle kraftvarmevær-
ker kunne erstattes af anden fjernvarmeproduktion hos fjernvarmeværket, så de beskyt-
tede fjernvarmekunder ikke påvirkes? Vil industrivirksomheden have en forventning om at
kunne modtage varmelevering fra fjernvarmesystemet i tilfælde af afbrudt gasforsyning?
Naturgassen i fjernvarmesystemet
Naturgassen har siden 1992 været et væsentligt brændsel i fjernvarmesektoren. Det skyl-
des i særlig grad ønsket om at anvende brændselsressourcen fra Nordsøen og ønsket
om at få udbredt fjernvarme gennem etablering af decentrale kraftvarmeenheder med
samproduktion af el og fjernvarme. Anvendelsen af naturgas som brændsel har ikke væ-
ret frivilligt, idet der med kraftvarmekravet og brændselsbindingen har været pligt til at an-
vende naturgas og forbud mod at investere i andre brændselsbaserede teknologier. Det
var oprindeligt i form af forudsætningsskrivelser fra Energistyrelsen til værkerne og i dag
reguleret af Projektbekendtgørelsen.
Med gældende Projektbekendtgørelse og aktuelle beregningsforudsætninger vil projekter
med anvendelse af naturgas nemmest kunne opnå positiv samfundsøkonomi, mens en
række andre varmeproduktionsteknologier med anvendelse af brændsler har vanskeli-
gere ved at opnå positiv samfundsøkonomi, men langt bedre selskabsøkonomi. Det skyl-
des bl.a. en række afgiftsforhold. Det er helt oplagt, at det er en udfordring for sektorens
grønne omstilling at naturgas på den måde opretholdes som brændsel. Ud fra hensynet
om gasforsyningssikkerhed kan det også udfordres om det er klogt at fortsætte med inve-
steringer i nye anlæg baseret på naturgas.
Af de 16 centrale kraftvarmeværker var der tre med naturgas. Skærbækværket var base-
ret på naturgas, men er nu ombygget til biomasse.
Side 4/8
Tilbage er der Ørstedværket kun med naturgas og Avedøreværket, som kan anvende na-
turgas, men er et multibrændselsværk, der også kan anvende kul og biomasse.
Folketinget har med Energiaftalen 2018 besluttet at fjernvarmeselskaber med under 500
TJ varmelevering ab værk slipper for kraftvarme- og brændselsbindingen.
Mange værker vil i den anledning gerne investere i nye varmeproducerende enheder, der
ikke er baseret på naturgas. Folketinget har dog ikke lempet vilkårene, hvorfor Projektbe-
kendtgørelsen fortsat stiller krav om samfundsøkonomiske beregninger m.v., der fravæl-
ger andre brændselsbaserede teknologier end naturgas.
For værker med større end 500 TJ varmelevering og de 16 centrale kraftværker er der
ikke aftale om ophævelse af kraftvarme- og brændselsbindingerne. De centrale værker
har fået politisk løfte om bedre muligheder for dispensation fra kraftvarmebindingen.
> Det bør nærmere undersøges om denne EU-forordning angående handling ved en gas-
forsyningskrise skal give anledning til ændringer i projektbekendtgørelsen, så fjernvarme-
værkerne har mulighed for at investere i anden varmeproduktion til dækning af fjernvar-
meforsyningen under en gasforsyningskrise.
Naturgas anvendes i fjernvarmesektoren til kraftvarmeenheder for samproduktion af el og
fjernvarme. Det sker på mange motoranlæg og en del turbineanlæg. Dertil kommer at der
på mange værker med indlagt naturgas også er kedler for varmeproduktion.
Kedlerne kan anvendes til grundlast, men sjældent, da naturgas er et relativt dyrt og af-
giftsbelagt brændsel. Kedlerne anvendes langt oftere som enheder til reservelast (tager
over når andre enheder har havari) eller spidslast (få timer drist når det er koldt).
De fleste fjernvarmeselskaber er tilsluttet gasnettet som afbrydelige kunder. Det betyder i
praksis, at hvis der opstår forsyningsvanskeligheder fra gasproduktionen, gastransmissio-
nen eller gasdistributionen, da er fjernvarmeværket blandt de første til at blive afbrudt.
Denne afbrydelighed kompenseres gennem en lidt lavere tarif.
> Det bør i samarbejde med Energinet vurderes, hvilket omfang de nuværende afbryde-
lige gaskunder har, og konsekvensen for disse i tilfælde af en gasforsyningskrise med
krav om solidaritetsgas til udlandet – men hvor det danske gassystem er intakt. Hvilke vil-
kår er der knyttet til den nuværende afbrydelighed og kan det konflikte med de nye vilkår?
En stor del af fjernvarmeselskaberne har mulighed for at producere fjernvarmen fra flere
teknologier. Over 100 værker har etableret solvarmeanlæg, der typisk kan levere 20 % af
årsforbruget af fjernvarme i forsyningsområdet. Det er dog mest i sommerhalvåret, og kan
ikke indregnes til nødforsyningen om vinteren. Nogle steder er der fjernvarmelevering fra
flere anlæg. Det kan være et naturgasfyret kraftvarmeværk, et affaldsfyret kraftvarme-
værk eller et biomassefyret kraftvarmeværk. De steder vil det være mindre problematisk
at afbryde naturgasforsyningen.
Side 5/8
Biogas og opgraderet biogas til gasnettet er under vækst i Danmark. Direkte anvendelse
af biogas til kraftvarme eller kedler vil formentlig ikke være omfattet af EU-forordningen.
Når biogassen opgraderes til metan-kvalitet og injiceres i naturgasnettet vil det angiveligt
være at betragte som omfattet af solidaritetsgassen.
> Det bør analyseres nærmere, hvordan strukturen, niveauopdelingen, leveringsmulighe-
der osv. er for opgraderet biogas i relation til solidaritetsgassen. Kan den opgraderede
biogas teknisk leveres til udlandet?
Fjernvarmesektoren er i gang med en omfattende grøn omstilling væk fra de fossile
brændsler og over til vedvarende energi. Det betyder at naturgas fylder og vil fylde min-
dre som brændsel til grundlast. Det er jo positivt i relation til en gasforsyningskrise. Udfor-
dringen kan imidlertid være, at naturgassen får status af at være brændsel til spidslast og
reservelast. Det vil sige at der er afhængighed af stabil naturgaslevering netop i skær-
pede forsyningssituationer.
En del af den grønne omstilling er at fjernvarmesystemet omsætter vedvarende elproduk-
tion fra vindkraft og solceller til fjernvarme. I fjernvarmesystemerne kan det dels være di-
rekte anvendelse af el i elkedler (elpatroner) på fjernvarme- og kraftvarmeværker, hvor el
omsættes 1:1 til fjernvarme. Det kan dels være gennem eldrevne varmepumper, der om-
sætter el til fjernvarme f.eks. 1:4. Det betyder at elkedlerne har få driftstimer (<500 t/år)
og bl.a. hjælper med regulering af effektbalancen (MW) i elsytemet. Varmepumperne får
mange driftstimer (>6000 t/år) og dermed et stort energibehov (MWh).
Fjernvarmeselskaberne bliver over de kommende år blandt de største elforbrugere. Der
er derfor høj afhængighed af at elforsyningen er stabil.
Scenarie:
Der er en gasforsyningskrise, og der skal leveres solidaritetsgas. Fjernvarmeværker får
derfor besked om at de skal anvende mindre naturgas. Derfor tændes for varmepumper
og elkedler til varmeleveringen. Det medfører at elforbruget stiger. Energinet vil herefter
anmode om levering af mere regulerkraft til balancering. Meget regulerkraft kommer fra
gasfyrede kraftvarmeværker, som ikke må anvende naturgas i gasforsyningskrisen. Der
kan dermed komme kaskade-effekter fra en gasforsyningskrise overvæltet på el- og var-
mesektorerne.
> Det bør gennem scenarier og analyser undersøges, hvorledes sammensætningen af
kapaciteter for fjernvarme og elproduktion skal være for at værne mod kaskadeeffekter.
Naturgas er et relativt dyrt og afgiftsbelagt brændsel. For alle fjernvarmeselskaber med
adgang til flere produktionsteknologier bliver den billigste varme foretrukket. Det er lovbe-
stemt i varmeforsyningsloven og reguleres gennem et princip om substitutionspris.
Har et fjernvarmeværk adgang til f.eks. varme fra et affaldsfyret kraftvarmeværk og et na-
turgasfyret kraftvarmeværk, da vil varme fra affaldsværket blive foretrukket og det natur-
gasfyrede værk vil kun være i drift når varmen fra affaldsanlægget ikke er tilstrækkelig
Side 6/8
eller der i elmarkedet kan opnås en attraktiv indtjening fra samproduktionen af el og
varme på det naturgasfyrede værk.
Et stort antal af de værker, som anvender naturgas køber gassen til en ”spotpris” i gas-
markedet. Naturgas fravælges når det er muligt. Det sker eksempelvis om sommeren for
de over 100 værker med solvarme og naturgas. Gasprisen betyder rigtigt meget.
Hvis en gasforsyningskrise ikke kommer uforberedt, men er en konsekvens af et længere
forløb med politiske kriser osv., da må det antages at prisen på naturgas gradvist er ste-
get i perioden op til gasforsyningskrisen og behovet for solidaritetsgas.
De stigende markedspriser på naturgassen vil medføre, at alle fjernvarmeværker med an-
den mulighed for varmeproduktion allerede af egen drift har reduceret deres gasforbrug til
et minimum.
> Det bør i det kommende arbejde med bekendtgørelser og vejledninger præciseres, fra
hvilket gasforbrugsniveau fjernvarmeværket skal reducere? Er det fra forbruget under
normale forhold, eller forbruget under skærpede markedsforhold?
Muligheder i fjernvarmesektoren
I tilfælde af en gasforsyningskrise hvorefter fjernvarmeværker med anvendelse af natur-
gas skal begrænse gasforbruget ved kun at forsyne boliger, sygehuse og sociale instituti-
oner med fjernvarme, er ikke en nem procedure.
Fjernvarmesystemerne er ikke sammenhængende som el- og gassystemerne. Der er
mange og afgrænsede fjernvarmesystemer på distributionsniveau. På transmissionsni-
veau er der tre selskaber, TVIS i Trekantområdet, VEKS og CTR i Hovedstadsområdet.
Der er Varmeplan Aarhus med transmissionsanlæg, lige som Fjernvarme Fyn og Aalborg
Forsyning har så store forsyningsområder og levering til naboområder at de også omfat-
ter transmissionssystemer. Dertil kommer at der enkelte steder er lokale transmissionsnet
f.eks. i Aars området. Fremadrettet er der forventning om at fjernvarmesystemet vil få
øget transmissionskapaciteterne.
Fjernvarmsystemet er designet ud fra at give alle kunder og forbrugere høj forsyningssik-
kerhed med miljøvenlig fjernvarme til en konkurrencedygtig pris. Alle fjernvarmekunderne
er tilsluttet med aftaler i form af almindelige- og tekniske bestemmelser. Ingen fjernvarme-
kunder er tilsluttet som afbrydelige. Tvært imod bliver fjernvarme tilvalgt af bl.a. industri,
erhverv, skoler osv. netop for at opnå høj forsyningssikkerhed. Opstår der tvivl om forsy-
ningssikkerheden da kan netop disse større varmekunder tænkes at fravælge fjernvar-
men og etablere egne varmeanlæg f.eks. en varmepumpe på skolen eller til butikken.
Folketinget har netop vedtaget ny lovgivning, som medfører at kommunerne ikke længere
kan pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt for ny fjernvarmeområder. Der er i samme
anledning klart, at Regeringen arbejder for at også nuværende fjernvarmekunder over tid
også skal slippe for forblivelsespligt.
Side 7/8
Nærværende lovforslag, som er afledt af risiko for naturgasforsyningskriser må ikke blive
et yderligere incitament til at fjernvarmekunder fravælger fjernvarmen og hellere vil inve-
stere i egen varmeforsyning.
Der er meget vigtigt at fastholde at disse gasforsyningskriser må antages at blive meget
sjældne hændelser. Der skal også understreges at der ved en afbrydelse af en kunde
kommer mulighed for erstatning.
> Det skal undersøges, hvorledes de juridiske forhold er i relation til leveringsaftalen mel-
lem fjernvarmeværket og de kunder, som kan blive omfattet af ”afbrydelse”, samt vilkår
for erstatning ved tab. Herunder hvad der kan/vil ske i tilfælde af længerevarende afbry-
delser.
Eksempler: Mister et gartneri fjernvarmeforsyningen og planter går tabt kan tabet opgørs.
Mister en produktionsvirksomhed fjernvarmen og må hjemsende medarbejdere samt mi-
ste leverancer osv. kan de økonomiske erstatninger blive betragtelige og vanskelige at
opgøre.
> Det må indgå i Regeringens konsekvens-overvejelser angående ophævelse af forblivel-
sespligten for eksisterende fjernvarmkunder, hvis nærværende lovinitiativ kommer på
samme tid. Begge dele kan erodere fjernvarmesektorens muligheder for at fastholde kun-
der inden for de berørte kundegrupper.
> Vilkår for erstatning osv. skal være på plads og ikke blive genstand for tvister hvis en
gasforsyningskrise opstår. Det vil også hjælpe med at fastholde fjernvarmekunderne og
forebygge at de etablere egne varmeanlæg.
Fjernvarmesystemets lokale topologi er designet ud fra en række termodynamiske for-
hold, sikring af korrekt tryk og temperatur m.v. Modsat el og gas er fjernvarmesystemet et
dobbeltledning system. Det varme vand føres frem til forbrug og afkølet retur vil værket.
El og gas har ikke retursystemer. For at et fjernvarmesystem kan fungere skal der være
flow. Fjernvarmenettet er designet således at f.eks. en stor kunde ”trækker” varmen frem
og hjælper med at alle de mindre kunder på same strækning får varme.
I tilfælde af at fjernvarmeværket skal ”afbryde” varmeforsyningen til f.eks. en skole, en er-
hvervskunde, en butik eller andre - men opretholde varmeforsyningen af private boliger,
villaer, rækkehuse eller etageejendomme samt sociale institutioner som f.eks. plejehjem
eller ældreboliger, da kan det blive kompliceret. Hvis f.eks. skolen er den store kunde på
strækningen, så vil ”afbrydelse” af skolen kunne medføre at ældreboligerne ikke ”trækker”
nok og derfor ikke får tilstrækkelig fjernvarme.
> Ved udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger til fjernvarmeselskaberne om opgø-
relse af potentiale for ”afbrydelse” af fjernvarmekunder og dermed reduktion i naturgasbe-
hovet må der tages hensyn til fjernvarmesystemernes lokale topologi og om de ikke-af-
brydelige forbrugere opretholder varmeforsyning, ved lokning for de afbrydelige kunder.
Side 8/8
Hos fjernvarmeforbrugere og kunder findes der ikke teknisk mulighed for automatisk at
afbryde varmeleveringen. Hvis en enkelt kunde ikke betaler for fjernvarmen og efter gæl-
dende regler må lukkes, da skal der en tekniker ud til den enkelte ejendom og foretage
manuel lukning. I tilfælde af en gasforsyningskrise og behov for relativt hurtigt at lukke for
de kunder, som er omfattet af ”afbrydelsen”, da vil teknikker besøg hos alle næppe være
realistisk. Der må derfor være et element af at fjernvarmeværket udsender en meddelelse
til alle omfattede institutioner (skoler), industri, erhverv, butikker osv. og at det må bero på
deres medvirken og lukning af fjernvarmeforbruget.
> Fjernvarmeselskaberne skal have en entydig hjemmel til sende sådanne meddelelser
ud til udvalgte kunder med besked om at lukke fjernvarmeforbruget i tilfælde af gasforsy-
ningskrise, samt hvorledes det efterfølgende vil blive sanktioneret, hvis kunderne overhø-
rer beskeden. Særligt kompliceret kan det være, hvis der ikke kendes en tidsramme for
hvor længe afbrydelsen vil være effektiv.
Dansk Fjernvarme bidraget gerne til at få udarbejdet bekendtgørelser, materialer, vejled-
ninger osv. på en sådan måde at det dels understreges at disse situationer med natur-
gasforsyningskrise forventes at blive meget sjældne. Men det kan ske som f.eks. i 2009,
hvor Rusland afbrød forsyningen til Ukraine med afledte konsekvenser for andre europæ-
iske lande. Der skal være klare og entydige regler og eksempler på de meddelelser fjern-
varmeselskaberne skal give de berørte kunder.
Dansk Fjernvarme kan endvidere tilbyde at være vært for informationsmøde(r) for berørte
fjernvarmeselskaber og med deltagelse fra Enrgistyrelsen samt Energinet.
Ved brev af 19. december 2018 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over bekendtgørelser, som ud-
stedes i medfør af den foreslåede § 23 a i gasforsyningsloven, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, jf. datatbeskyttelseslovens1
§ 28.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering
Med venlig hilsen
Nina Anker
1
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Danmark
Sendt til ens@ens.dk, lgh@ens.dk,
mmo@ens.dk, mlho@ens.dk
7. januar 2019 Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor-
syning og lov om naturgasforsyning – Energistyrelsens j.nr. 2018-14809.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0177
Dok.nr. 57364
Sagsbehandler
Nina Donovan Anker
1
Til Energistyrelsen
Att.: ens@ens.dk
Kopi: mmo@ens.dk, lgh@ens.dk og mlho@ens.dk
16. januar 2019
Høringssvar Danmarks Vindmølleforening – Lov om
Energinet
Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive
høringssvar til ændring af lov om Energinet.
Det er foreningens opfattelse, at enhver strukturel ændring af en
offentlig virksomhed bør være målrettet mod at undgå en forøgelse af
bureaukrati og administration. Derudover bør reguleringen af Energinet
følge anbefalingerne i statens ejerskabspolitik udarbejdet af
Finansministeriet, og der bør gøres rede for, hvorvidt lovforslaget
følger disse anbefalinger.
Specifikt bør det belyses, hvorvidt anbefalingerne i statens
ejerskabspolitik omkring ansvarsfordeling mellem bestyrelsen og
ejerministerens indgriben i virksomhedens drift er overholdt.
Det angives i høringsbrevet, at årsagen til ændringen af Energinets
selskabsstruktur er at, ”Energinets opgaveportefølje er vokset
betydeligt som følge af politiske beslutninger siden selskabets stiftelse,
hvilket har givet udfordringer i forhold til styring af de enkelte
forretningsområder.”.
Foreningens medlemmer har siden oprettelsen af Energinet haft et tæt
samarbejde med virksomheden omkring tilslutning og drift af
vindmøller og foreningen kan ikke genkende de udfordringer, som
høringsbrevet henviser til. Det er derfor foreningens opfattelse, at en
ændring af selskabsstrukturen kun bør gennemføres efter en grundig
analyse af virksomhedens opgaver, herunder en effektiv drift af
elsystemet sammen med håndteringen af aktørerne i elmarkedet og
den internationale og europæiske sammenhæng, som virksomheden
indgår i.
Det er naturligt, at opgaver som gasdistribution og gaslagrene
organiseres som selvstændige datterselskaber, men derudover bør
unødvendige selskabsdannelser undgås medmindre saglige hensyn
taler for dette.
Oprettelsen af en lang række datterselskaber med egne selvstændige
bestyrelser og direktion i en offentlig virksomhed med samlet under
1.500 medarbejdere vil ikke bidrage til en formindskelse af
2
administration og bureaukrati i den offentlige sektor og ændringen
syntes ikke at være målrettet mod at skabe en øget gennemsigtighed
og service til brugere af elsystemet og aktørerne i elmarkedet.
Håndtering af de opgaver, hvor virksomheden har en myndighedsrolle,
bør kunne håndteres med en tydelig ansvarsplacering internt i
virksomheden. Foreningen opfordrer til, at det belyses, hvordan denne
problemstilling håndteres i andre lande i EU på en sådan måde at
danske særordninger undgås.
Det burde indgå i overvejelserne omkring Energinet selskabsstruktur,
at den danske systemansvarlige virksomhed er underlagt den samme
regulering i forhold til driften af elnettet, som i de øvrige EU
medlemsstater. Derfor er det naturligt, at se mod udlandet i forhold til
håndtering af myndighedsopgaver indenfor samme regulering.
Det bør sikres, at Energinets selskabsstruktur svarer til den
sammenhæng, som virksomheden indgår i, herunder specielt i
samarbejdet med øvrige systemansvarlige virksomheder i de øvrige
medlemsstater i EU. Energinets selskabsstruktur bør derfor ikke afvige
væsentligt fra f.eks. de øvrige nordiske systemoperatører, som det er
afgørende at virksomheden kan indgå i et tæt samarbejde omkring
driften af det nordiske elsystem og elmarked.
Det er foreningens bekymring, at en opsplittet selskabsstruktur vil
medføre udfordringer for virksomheden i dens samarbejde med øvrige
systemansvarlige virksomheder, som på længere sigt kan få negative
konsekvenser for elmarkedets funktion.
Det er derudover foreningens opfattelse, at udflytningen af opgaven
med varetagelse af VE-ordningerne fra lov om vedvarende energi fra
Energinet til Energistyrelsen endnu ikke har bidraget til en mere
effektiv varetagelse af opgaverne. Foreningen opfordrer derfor til, at
der følges op på administrationen af de opgaver, som er flyttet mellem
offentlige myndigheder med henblik på at belyse om opgaverne
varetages effektivt under de nye rammer.
Det er afslutningsvis foreningens opfattelse, at fremtidige ændringer i
reguleringen af Energinet bør have et mere tydeligt fokus på betjening
af de aktører, som agerer i elsystemet. Med andre ord bør den danske
lovgivning sigte mod i højere grad at sikre, at Energinets varetagelse af
virksomhedens kerneopgaver fungerer med en høj grad af
gennemsigtighed og effektivitet.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
sk@dkvind.dk
Danmarks Vindmølleforening