L 143 - svar på spm. 1 om at oplyse den årlige procentvise udvikling i det lønbegreb, der ligger til grund for satsreguleringen for hvert af årene i perioden 1992-2033, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af BEU L 143 - spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L143/spm/1/svar/1560371/2021529.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
26. februar 2019
J.nr. 2019-1189
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på L 1 - spørgsmål 99 i tabelform oplyse den
årlige procentvise udvikling i det lønbegreb, der ligger til grund for satsregulerin-
gen for hvert af årene i perioden 1992-2033?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser
følgende:
”DA’s StrukturStatistik danner grundlag for udregning af satsreguleringsprocenten.
Det er udviklingen i årslønnen to år forud, der anvendes til beregningen af satsre-
guleringsprocenten for et givent finansår.
Således anvendes de senest tilgængelige tal for lønudviklingen, der er til rådighed
ved tidspunktet for bekendtgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. for et givent
finansår.
Grundlaget for beregningen af satsreguleringsprocenten tager udgangspunkt i time-
fortjenesten, der korrigeres for genetillæg, fraværsbetalinger og pensionsbidrag.
Den korrigerede timefortjeneste opregnes til en årsløn ud fra et timetal for et stan-
dardarbejdsår, hvorved der korrigeres for forskydninger i antal helligdage.
Der anvendes en sammenvejet bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer, der kor-
rigerer lønudviklingen for forskydninger mellem antallet af arbejdere og funktio-
nærer.
Der er senest offentliggjort historiske tal for lønudviklingen i DA’s StrukturStati-
stik for 2017, der således danner grundlag for satsreguleringsprocenten mv. i fi-
nansåret 2019.
Tabel 1 viser den historiske udvikling i lønbegrebet for opgørelsen af satsregule-
ringsprocenten fra 1992-2017 samt skøn for udviklingen i timelønnen ekskl. gene-
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
tillæg i perioden 2018-2033. Skønnene for lønudviklingen ekskl. genetillæg er se-
nest opdateret i forbindelse med Finansministeriets seneste mellemfristede frem-
skrivning Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018.
Det bemærkes, at der i de mellemfristede fremskrivninger ikke udarbejdes skøn for
lønudviklingen ifølge et lønbegreb, der svarer fuldstændig overens med grundlaget
for satsreguleringsprocenten mv., idet dette lønbegreb renses meget detaljeret for fx
pensionsbidrag og fraværsbetaling.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Tabel 1
Udvikling i timeløn ekskl. genetillæg (privat sektor)
Pct. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Timeløn (opgjort som grundlag
for satsreguleringsprocent mv.)
1,4 2,3 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2
2012 2013 2014 2015 2016 2017
2,0 1,4 1,2 1,9 2,3 2,2
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Timeløn ekskl. genetillæg, skøn 2,5 2,8 3,0 3,1 3,1 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
2028 2029 2030 2031 2032 2033
3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Anm.: Grundlaget for udregning af satsreguleringsprocenten er lønudviklingen to år forud (lønåret). Således er
lønudviklingen i 2017 grundlag for satsreguleringsprocenten mv. i 2019.
Kilde: DA’s StrukturStatistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018.