L 143 - svar på spm. 2 om regulering af satsen for førtidspension, maksimale dagpenge og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
26. februar 2019
J.nr. 2019-1189
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på L 1 - spørgsmål 99 i tabelform oplyse, hvor
meget mindre satsen for førtidspension, maksimale dagpenge og kontanthjælp
ville være reguleret, såfremt den foreslåede regulering, der følger med aftalen om
obligatorisk pensionsopsparing, havde været gældende siden satsreguleringens
begyndelse? I svaret bedes ministeren angive, hvor meget mindre de nævnte
ydelser ville have været i 2019 i kroner og i pct., ligesom satsreguleringsprocenten
og reguleringsprocenten ved den foreslåede obligatoriske opsparing bedes oplyst
år for år og samlet for periode 2005-2018?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser
følgende:
”Indledningsvis bemærkes det, at satsreguleringen trådte i kraft fra 1991. De føl-
gende beregninger tager dog udgangspunkt fra år 1994, efter de betydelige ændrin-
ger i fastsættelsen af en række af indkomstoverførslerne, herunder bruttoficering af
sociale pensioner og kontanthjælp.
Historisk er der foretaget et fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen i fastsæt-
telsen af satsreguleringsprocenten. Efter gældende regler foretages ved lønstignin-
ger over 2,0 pct. fradrag til satspuljen, hvorved overførselsmodtagerne ikke fuldt
ud reguleres med lønudviklingen.
I år 1994-1997 blev der dog foretaget et fast fradrag på 0,3 til satspuljen, på trods
af at lønstigningerne var mindre end 2,0 pct., jf. lov nr. 450 af 30. juni 1993.
Med oprettelsen af en obligatorisk opsparing for en række indkomsterstattende
ydelser vil overførselssatserne fra og med 2020 reguleres med lønudviklingen fra-
trukket et fast bidrag til pensionsindbetalinger på 0,3 pct. point, jf. Aftale om ny re-
gulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere (30. november 2018).
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Det nye reguleringsprincip indebærer, at bruttoydelsen for de enkelte typer af over-
førselsindkomster (dvs. ydelsen + bidraget til den obligatoriske opsparing) regule-
res fuldt ud med lønudviklingen, uanset størrelsen af den opgjorte lønudvikling.
Den nye regulering indebærer således, at overførselsmodtagerne samlet set som
minimum opnår samme regulering som i dag, målt ved ydelse og indbetalinger til
obligatorisk opsparing. I langt de fleste år vil overførselsmodtagerne opnå en høje-
re regulering, fordi fradraget til satspuljen afskaffes.
Tabel 1 viser de faktiske satser i 2019 for de udvalgte typer af overførsler, samt de
tilsvarende hypotetiske satser under den foreslåede regulering med aftalen om obli-
gatorisk pensionsopsparing gældende fra 1994.
Tabellen viser de hypotetiske satser både ekskl. og inkl. obligatorisk pensionsop-
sparing (OP) samt forskellen til den faktiske sats i 2019 angivet i kr. og pct.
Hvis det nye reguleringsprincip og den tilhørende obligatoriske opsparing havde
været gældende fra og med 1994, ville bruttoydelsen (sats + bidrag til obligatorisk
opsparing) for de enkelte overførselsindkomster have været højere end den faktiske
sats i dag.
Fx havde bruttoydelsen for personer, der modtager højeste dagpengesats (hele året)
været 237.000 kr. i 2019, hvilket er 13.100 kr. (5,9 pct.) højere end satsen er i dag
(2019), jf. tabel 1. Heraf havde 220.000 kr. været udbetalte dagpenge, og de reste-
rende 17.000 kr. indbetalt på den obligatoriske pensionsopsparing.
Tabel 1
Hypotetisk konsekvensberegning for udvalgte ydelser, hvis den foreslåede regulering med et fast bidrag til
obligatorisk pensionsopsparing (OP) på 0,3 pct. havde været gældende siden 1994, 2019-priser
1. Faktisk
sats
i 2019
2. Hypotetisk
sats i 2019
ved fast 0,3
pct. fradrag
fra 1994 ekskl.
obligatorisk
3. Hypotetisk
sats i 2019
inkl.
obligatorisk op-
sparing
4. Absolut
forskel
ekskl. OP
(2)-(1)
5. Absolut
forskel
inkl. OP
(3)-(1)
6. Relativ
forskel
ekskl. OP
(2)/(1)
7. Relativ
forskel
inkl. OP
(3)/(1)
opsparing
-------------------------------------- Kr. -------------------------------------- -------- Pct. -----
Reelt enlig med højeste
førtidspension
244.700 240.200 258.400 -4.500 13.700 -1,8 5,6
Gift med højeste førtids-
pension
203.100 199.300 214.500 -3.800 11.300 -1,9 5,6
Person med arbejdsløs-
hedsdagpenge
223.800 220.000 237.000 -3.800 13.100 -1,7 5,9
Person med kontant-
hjælp, ikke-
forsørger
137.100 134.600 144.900 -2.500 7.800 -1,8 5,7
Person med kontant-
hjælp, forsørger
182.200 178.800 192.500 -3.400 10.300 -1,9 5,7
Anm.: Afrundet til nærmeste 100 kr. De viste satser for førtidspension vedrører den ”gamle” ordning. Med kon-
tanthjælpsreformen fra 2013 gælder et nyt regelsæt for kontanthjælpsmodtagere per 1. januar 2014. De an-
givne satser for kontanthjælpsmodtagere omfatter fra 2014 alene kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt
3
I perioden fra 1994 til 2019 er satserne ved den faktisk satsreguleringsprocent sam-
let set steget med 71,2 pct., jf. tabel 2. Det bemærkes, at der specifikt spørges til
satsreguleringsprocenterne i de givne år, hvorfor der ikke er medregnet mindrere-
gulering af overførsler fra 2016 vedtaget i Aftale om skattereform 2012.
Ved den hypotetiske satsregulering med fast bidrag til obligatorisk
pensionsopsparing på 0,3 pct. havde den tilsvarende stigning været på 68 pct.
ekskl. obligatorisk pensionsopsparing.
Ved regulering med den fulde lønudvikling (svarende til den hypotetiske regulering
af satserne inkl. obligatorisk pensionsopsparing), havde den samlede stigning i pe-
rioden været 81,4 pct.
aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere mellem 25-29 år (som inkl. aktivitetstillæg har
samme grundsats som før kontanthjælpsreformen). Mindreregulering af overførsler vedtaget i Aftale om skat-
tereform 2012 er medregnet for alle satser.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel
Tabel 2
Faktisk satsreguleringsprocent, hypotetisk satsreguleringsprocent med fast bidrag til pensionsindbetalinger
på 0,3 pct. og regulering, som følger den fulde lønudvikling fra 1994-2019, pct.
År 1. Faktisk
satsreguleringspct.
2. Hypotetisk satsregulering m.
fast bidrag til obligatorisk pen-
sionsopsparing på 0,3 pct.
3. Regulering, som følger
den fulde lønudvikling
1994 -2,0 -2,0 -1,7
1995 0,4 0,4 0,7
1996 2,4 2,4 2,7
1997 0,3 0,3 0,6
1998 2,4 2,4 2,7
1999 2,6 2,6 2,9
2000 3,2 3,2 3,5
2001 3,2 3,2 3,5
2002 2,7 2,7 3,0
2003 3,2 3,2 3,5
2004 2,9 2,9 3,2
2005 2,0 1,9 2,2
2006 2,0 2,0 2,3
2007 2,4 2,4 2,7
2008 2,9 2,9 3,2
2009 3,1 3,1 3,4
2010 3,7 3,7 4,0
2011 1,9 1,6 1,9
2012 2,9 2,9 3,2
2013 1,6 1,3 1,6
2014 1,8 1,5 1,8
2015 1,5 1,2 1,5
2016 1,4 1,1 1,4
2017 2,0 1,9 2,2
4
”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2018 2,0 1,9 2,2
2019 2,0 1,9 2,2
Samlet
2005-2018
36,1 33,7 39,3
Samlet
1994-2019
71,2 68,0 81,4
Anm.: Opgørelsen af satsreguleringsprocenten for et givent år tager udgangspunkt i lønudviklingen to år forud.
Bemærk at mindrereguleringen af overførslerne vedtaget i Aftale om skattereform 2012 ikke indgår.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.