Udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Beretning B 46

    https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B46/bilag/4/2021482.pdf

    Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. februar 2019
    Udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når
    de har været udsat for vold på arbejdet
    [af Jakob Sølvhøj (EL), Karina Adsbøl (DF) og Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    [Udvalget] ønsker, at det med afsæt i beslutningsforslaget
    afdækkes, hvordan ansatte, der udsættes for vold på arbej‐
    det, kan få mulighed for fuld erstatning.
    Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det er sundt og sikkert
    at gå på arbejde i Danmark. Det betyder, at arbejdsgiveren
    har pligt til at beskytte ansatte mod vold fra personer med
    udadreagerende adfærd.
    Samtidig er det vigtigt, at der tages hånd om ansatte, der
    udsættes for vold. Det er en ulykkelig situation for begge
    parter i de tilfælde, hvor borgere udøver vold mod de med‐
    arbejdere, som er ansat til at drage omsorg for dem. Det
    gælder f.eks., når der er tale om vold forvoldt af udviklings‐
    hæmmede, demente eller andre psykisk handicappede bor‐
    gere.
    [Udvalget] finder derfor, at der er behov for at ændre på
    reglerne om ansattes mulighed for erstatning for at sikre, at
    erstatningssystemet som helhed tager hånd om ansatte, der
    udsættes for vold på arbejdspladsen. Det vedrører ikke
    mindst ansatte, som fortsat skal bevare en omsorgsmæssig
    relation til en borger, der har udøvet vold mod dem.
    Første skridt i retning af at ændre reglerne er, at der udar‐
    bejdes en rapport, som afdækker forskellige løsningsmodel‐
    ler, der giver ansatte mulighed for at få fuld erstatning, når
    de har været udsat for vold på arbejdet. Ved udarbejdelsen
    af rapporten inddrages relevante eksperter og interesseorga‐
    nisationer, jf. beslutningsforslaget. De fire løsningsmodeller,
    der nævnes i beslutningsforslaget, skal indgå i afdækningen
    i forhold til at finde en relevant løsningsmodel.
    Partierne [(S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, K)] inddra‐
    ges i udarbejdelsen af kommissoriet for rapporten og mødes
    for at drøfte udkastet til kommissorium. Herefter igangsæt‐
    tes arbejdet med udarbejdelse af rapporten, som skal være
    afsluttet september 2019.
    Partierne forpligter sig til at mødes, når rapporten forelig‐
    ger, for at drøfte mulige løsningsmodeller. Hvis partierne er
    enige om løsningsmodel og finansiering heraf, fremsættes et
    lovforslag i folketingsåret 2019-20, der giver ansatte mulig‐
    hed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på ar‐
    bejdet.
    [Udvalget] kan tilslutte sig beslutningsforslaget ud fra
    den fælles forståelse ovenfor.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2018
    og var til 1. behandling den 15. januar 2019. Beslutningsfor‐
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Be‐
    skæftigelsesudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Til beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2018-19
    Journalnummer
    DokumentId
    Beskæftigelsesudvalget 2018-19
    B 46 Bilag 4
    Offentligt
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    P.u.v.
    Bent Bøgsted
    formand
    2