KOM (2019) 0064 - svar på spm. 1, om principperne for udbetalinger fra EU-budgettet til diverse projekter, herunder om støtten udbetales ved projektstart, løbende eller efter projektets afslutning. Ministeren bedes bekræfte, at medlemslandenes bidrag til EU-budgettet indbetales månedligt, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: finansministeren
- Adressat: finansministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
- Kopi til: udenrigsministeren
FMs besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2019) 0064 af 15.02.19.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2019)0064/spm/1/svar/1560220/2021235.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2019-511 EKN 26. februar 2019 SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini- steriets besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2019) 0064 af 15. februar 2019 vedrørende principperne for udbetalinger fra EU-budgettet til di- verse projekter. Anders Samuelsen Europaudvalget 2019 KOM (2019) 0064 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Svar på udvalgsspørgsmål 1 vedr. EU's 2019-budget ved et no deal scenarie-1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2019)0064/spm/1/svar/1560220/2021234.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Europaudvalg Christiansborg 20. februar 2019 Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad KOM (2019) 0064 af 15. februar 2019 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) Spørgsmål I forlængelse af forelæggelsen af forslaget vedr. EU's 2019-budget ved et ”no deal”-scenarie for Brexit (KOM (2019) 0064) på Europaudvalgsmødet fredag den 8. februar 2019 bedes ministeren redegøre for principperne for udbetalinger fra EU-budgettet til diverse projekter, herunder om støtten udbetales ved projekt- start, løbende eller efter projektets afslutning. Ministeren bedes desuden bekræfte, at medlemslandenes bidrag til EU-budgettet indbetales månedligt. Svar Europa-Parlamentet og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (Finansforordningen) fastsætter principperne og procedurerne for udarbejdelse og gennemførelse af EU's budget, samt forvaltning af og kontrol med EU's finanser. Finansforordningen muliggør forskellige former for støtte fra EU-budgettet, herunder finansiering som baseres på opfyldelse af betingelser eller opnåelse af resultater, godtgørelse af faktisk afholdte støtteberet- tigede udgifter, enhedsomkostninger, faste beløb, finansiering efter fast takst (fx procentsats) mv.1 Langt størstedelen af EU's budget udmøntes som direkte ret- tighedsbaserede udbetalinger eller projektstøtte (primært godtgørelsesordninger). Direkte udbetalinger foretages primært i regi af landbrugsstøtten, hvoraf største- delen afholdes i starten af budgetåret, mens projektstøtte, som bl.a. kan tage form af støtte til et infrastruktur- og/eller regionaludviklingsprojekt, afholdes løbende. Projektstøtte udbetales i udgangspunktet når de pågældende udgifter har været afholdt, hvorefter en betalingsanmodning indsendes til Kommissionen. Således fremgår det eksempelvis af Kommissionens implementeringsrapporter fra 2018, at størstedelen af landbrugsudgifterne var afholdt i første kvartal, mens udgifterne til infrastruktur- og/eller regionaludviklingsprojekterne under EU's strukturfonde blev afholdt løbende med nogen koncentration i fjerde kvartal, jf. tabel 1. 1 Hjemmelsgrundlaget er Finansforordningens art. 125 (2018/1046). Europaudvalget 2019 KOM (2019) 0064 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2 af 2 Det bekræftes, at medlemsstaterne indbetaler deres BNI- og momsbidrag til EU- budgettet månedligt. Grundet særligt landbrugsstøttens støtteudbetaling tidligt i budgetåret, kan Kommissionen fremrykke op til halvanden tolvtedele i de første 6 måneder af budgetåret, således at den nødvendige likviditet kan tilvejebringes ret- tidigt2 . Fremrykkelsen af tolvtedele i starten af budgetåret er vanlig praksis og ud- lignes ligeledes jf. vanlig praksis af lavere opkrævningstakster senere på året, hvil- ket illustreres med Kommissionens opkrævninger i 2018, jf. tabel 2. Det bemærkes, at medlemsstaternes EU-bidrag, udover deres BNI- og momsbi- drag, også indeholder et toldbidrag. EU-budgettets indtægter fra told udgør i stør- relsesorden 15 pct. af EU's samlede indtægter, og toldbidraget overdrages ligele- des af medlemsstaterne på en månedlig basis. Kommissionen kan endvidere op- fordre medlemsstaterne til at fremrykke toldbidraget med én måned, om end det bemærkes, at der ikke er praksis herfor. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister 2 Hjemmelsgrundlaget er art. 10 af Euratom-forordningen (609/2014). Tabel 1 Procentvis implementering af EU's budgetmidler i 2018 Udgiftskategorier Q1 (17. april)1 Q2 (21. juni) Q3 (21. september) Q4 (31. december) Direkte landbrugsstøtte2 64,3 85,1 94,2 98,4 Strukturfonde 10,3 28,6 59,1 100,0 Øvrige 25,5 45,3 66,1 98,5 Total 32,4 52,0 72,4 99,0 Anm.: Betalingsbevillinger. 1) Kommissionens implementeringsrapport af d. 17. april er årets første. 2) Direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter Kilde: Kommissionens implementeringsrapporter Tabel 2 Opkrævning af EU-budgettets egne indtægter (BNI- og momsbidrag) i 2018 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Opkrævet 1/12 1,7/12 1/12 0,9/12 0,7/12 0,8/12 0,9/12 1/12 1/12 1/12 1/12 1/12 Akkumuleret 1/12 2,7/12 3,7/12 4,6/12 5,3/12 6,1/12 7/12 8/12 9/12 10/12 11/12 12/12 Kilde: Kommissionens månedlige opkrævninger af egne indtægter