Fremsat den 26. februar 2019 af Christian Poll (ALT), Julius Graakjær Grantzau (ALT), Roger Courage Matthisen (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 26. februar 2019 af Christian Poll (ALT), Julius Graakjær Grantzau (ALT),
Roger Courage Matthisen (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forvalte statsskov med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål
Folketinget pålægger regeringen at forvalte statsskov med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål og uden indtægter fra
produktion af tømmer og flis.
Beslutningsforslag nr. B 107 Folketinget 2018-19
AX022935
Bemærkninger til forslaget
I dag er de danske skove resultatet af flere hundrede års
skovdrift, som har haft fokus på tømmerproduktion og ikke
natur. Derfor er vores skove dominerede af ensartede og na-
turfattige beplantninger.
I Danmark har vi stort set ingen naturlige skove tilbage.
Formentlig har ingen oprindelige skovområder overlevet
siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor skovarealet var helt
nede på 2-4 pct. I dag har vi omkring 14 pct. skovdække.
For 5.000 år siden – i begyndelsen af stenalderen – dækkede
skovene formentlig 70-80 pct. i Danmark.
Store dele af vores dyre- og plantearter er tilpasset dati-
dens skovlandskaber med moser, åer, overdrev og dansk
busksteppe, der har været udbredt engang, men som vi ikke
længere finder i den danske natur. Og det er præcis derfor,
at skovenes dyr og planter i dag er så truede. De mangler
ganske enkelt levesteder.
65 pct. af samtlige rødlistede arter er knyttet til skovenes
økosystemer, og 36 pct. af alle de rødlistede arter i Danmark
findes kun i skov. Det vil sige, at en meget stor andel af vo-
res truede biodiversitet er helt afhængig af skovenes tilstand.
Ingen af de danske skove er i dag uberørt af mennesket –
det meste er plantet. Faktisk ved vi slet ikke, hvordan det
naturlige skovøkosystem i Danmark oprindelig så ud. Man-
ge tror, at vores skove allerede er naturlige. Andre synes, at
væltede og rådne træer er rod, mens disse faktisk skaber le-
vegrundlaget for en stor del af skovens arter.
Grunden til, at det er statens skove, der skal udlægges som
urørt skov, er, at den billigste indsats for mere biodiversitet
findes her, og at statsskovene er folkets skove. Det er der, vi
har indflydelse, og det er der, vi vil få mest natur for penge-
ne.
Udlægning af statens skovarealer til urørt skov vil betyde
et tab af indtægter forbundet med ophørt tømmerproduktion.
WWF Verdensnaturfonden har opgjort, at Naturstyrelsens
overskud fra tømmerdrift er ca. 50-60 mio. kr. pr. år eller ca.
480 kr. pr. hektar. Det har ikke været muligt at finde en op-
gørelse fra Naturstyrelsen, som viser, hvad forslaget vil have
af økonomiske konsekvenser.
Indsats i private skove vil være meget, meget dyrere. For-
skere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på
Københavns Universitet har i 2016 i rapporten »Bevarelse af
biodiversiteten i de danske skove – En analyse af den nød-
vendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre
samfundsgoder« peget på, at det er nødvendigt som mini-
mum at udpege 50.000 ha urørt privatskov for at beskytte
danske rødlistede arter.
Generelt er naturindsatser i det åbne land, der skal sikre
dyre- og plantearterne, dyrere end en indsats i skovene. De
økonomiske vismænd konkluderede i 2012 i den miljøøko-
nomiske vismandsrapport, jf. De Økonomiske Råd, Økono-
mi og Miljø 2012, at »Den samfundsøkonomiske omkost-
ning ved indsatserne i skov er betydeligt mindre end om-
kostningerne ved indsatser i åben natur«.
Forslagsstillerne finder, at den manglende indtægt fra
statslig skovdrift skal ses som en investering i biodiversitet
– og i det lys er 50-60 mio. kr. pr. år inden driftstilpasning
meget billigt for en forøgelse af det danske naturareal med
omtrent 100.000 ha.
Dertil kommer, at forskere på Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (IFRO) i et nyt studie fra 2018 udarbej-
det for Naturstyrelsen bl.a. peger på, at der kan være en po-
sitiv effekt på grundvandsdannelse ved udlægning til urørt
skov (»Omkostningsberegninger for urørt skov på statens
skovarealer« Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
2018 IFRO Udredning 2018/06).
Omkostningerne ved udlæg af statens skove som urørt
skov kan således være langt mindre end hidtil antaget.
Forslagsstillerne er åbne over for at diskutere en model for
finansiering af forslaget i forbindelse med udvalgets be-
handling af forslaget, men håber, at debatten snarere vil gå
på selve forslagets indhold og muligheden for at få langt
mere natur på statens arealer.
Forslagsstillerne anerkender, at statens skove forsat skal
være en vigtig ramme for danskernes friluftsliv. Friluftsliv i
skovene kan f.eks. sikres ved at lave zoner og områder til
friluftsliv, så andre områder får fred for f.eks. heste og
mountainbikes.
2
Skriftlig fremsættelse
Christian Poll (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at forvalte statsskov
med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål.
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3