Fremsat den 26. februar 2019 af erhvervsminister (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 26. februar 2019 af erhvervsminister (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
§ 1. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsen-
des ved pengeoverførsler, jf. bilag 1 til denne lov, gælder for
Grønland.
§ 2. Erhvervsministeren kan, efter forudgående høring
hos Naalakkersuisut (Landsstyret) fastsætte regler for Grøn-
land om anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, her-
under om de ændringer af bestemmelserne, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
§ 3. For forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af arti-
kel 4-8, 10-12 og 16 i forordningen, foranstaltes efter krimi-
nallov for Grønland med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov,
der gælder for Grønland.
§ 4. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 399 af 21. april 2010 for
Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler
ved pengeoverførsler.
Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1068-0032
CQ000837
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovgivningsprocedure
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret og lovforslagets indhold
3.2. 2. pengeoverførselsforordning
3.2.1. Kapitel I – Genstand, anvendelsesområde og definitioner
3.2.2. Kapitel II – Forpligtelser for betalingsformidlere
3.2.2.1. Afdeling I – Forpligtelser for betalers betalingsformidler
3.2.2.2. Afdeling II – Forpligtelser for betalingsmodtagers betalingsformidler
3.2.2.3. Afdeling III – Forpligtelser for mellembetalingsformidlere
3.2.3. Kapitel III – Oplysninger, databeskyttelse og opbevaring af registreringer
3.2.4. Kapitel IV – Sanktioner og overvågning
3.2.5. Kapitel V – Gennemførelsesbeføjelser
3.2.6. Kapitel VI – Undtagelser
3.2.7. Kapitel VII – Afsluttende bestemmelser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser for
Grønland, der svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og
om ophævelse af forordning 1781/2006/EF (2. pengeover-
førselsforordning). Forordningen er optrykt som et bilag til
loven.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kom-
missionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) og 2.
pengeoverførselsforordning udgør tilsammen de EU-retlige
rammer for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af pen-
ge og finansiering af terrorisme. Med reglerne ønskes der en
styrket regulering og indsats mod kriminelles adgang til at
misbruge det finansielle system
Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser, der
svarer til bestemmelserne i 2. pengeoverførselsforordning,
skal gennemføres for Grønland, skal dette derfor ske ved
lov. Hensigten med lovforslaget er at styrke indsatsen mod
hvidvask og terrorfinansiering i den grønlandske finansielle
sektor. Med lovforslaget sikres det, at der gælder regler for
Grønland, der – tilpasset de grønlandske forhold – svarer til
de regler, som gælder i Danmark i medfør af 2. pengeover-
førselsforordning.
Af præamblen til forordningen følger det bl.a., at strømme
af sorte penge via pengeoverførsler kan skade finanssekto-
rens integritet, stabilitet og omdømme og true EU’s indre
marked og den internationale udvikling. Hvidvask af penge,
finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet er fort-
sat væsentlige problemer, som bør håndteres på EU-plan.
Pengeoverførselssystemets soliditet, integritet og stabilitet
samt tilliden til det finansielle system som helhed kan blive
bragt alvorligt i fare ved kriminelles og medvirkende perso-
ners bestræbelser på enten at sløre oprindelsen af udbytte af
kriminelle handlinger eller at overføre midler til kriminelle
aktiviteter eller terrorformål.
Grønland er en del af det internationale samarbejde inden
for rammerne af Den Finansielle Aktionsgruppe mod hvid-
vask, finansiering af terrorisme og spredning af masseøde-
læggelsesvåben (Financial Action Task Force, FATF) og er
forpligtet til at sikre global gennemførelse af FATFs anbefa-
linger, med sigtet at forhindre hvidvask af penge og finan-
siering af terrorisme som blandt andet sikres med 2. penge-
overførselsforordning.
2
Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser for
Grønland, der svarer til bestemmelserne i 2. pengeoverfør-
selsforordning, hvilket vil styrke reguleringen af pengeover-
førsler i den grønlandske finansielle sektor.
Med 2. pengeoverførselsforordning og regler svarende til 4.
hvidvaskdirektiv vil finansielle virksomheder på Grønland
kunne overføre og modtage pengeoverførsler på lige fod
med Danmark uden de yderligere krav, der stilles til penge-
overførsler til tredjelande. Dette vil ligeledes muliggøre at
f.eks. bankerne kan straks-cleare overførsler inden for rigs-
fællesskabet, hvorefter det er muligt at gennemføre en kon-
tooverførsel med det samme døgnet rundt alle årets dage, en
såkaldt straksoverførsel.
Samtidig med fremsættelse af denne lov, foreslås det at sæt-
te hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017 med senere æn-
dringer, i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
2. Lovgivningsprocedure
Grønland har overtaget dele af erhvervsområdet. En række
områder inden for erhvervsområdet er imidlertid stadigvæk
under danske myndigheders kompetence. Området for fi-
nansiel regulering på Grønland er ikke et overtaget sagsom-
råde, og det er dermed dansk ansvarsområde under danske
myndigheder.
På det finansielle område er en væsentlig del af lovgivnin-
gen i Danmark og Grønland baseret på international regule-
ring, herunder ikke mindst EU-retsakter. I de senere år er det
således blevet mere almindeligt, at regulering af det finan-
sielle område udformes i EU-regi. Denne regulering sker en-
ten i form af forordninger eller direktiver og suppleres af de-
legerede retsakter, gennemførelsesmæssige retsakter, regule-
ringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder. En stor del af EU-lovgivningen på
det finansielle område udarbejdes således gennem bindende
regler for medlemsstaterne. På denne måde sikres en ensar-
tet regulering af det finansielle system i EU, hvilket kan
medvirke til at skabe en øget finansiel stabilitet på tværs af
samtlige medlemsstater.
Det følger af Traktaten for den Europæiske Union (TEUF)
artikel 288, at en forordning er almengyldig. Den er binden-
de i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-
stat. Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser,
der svarer til bestemmelserne i 2. pengeoverførselsforord-
ning, skal gennemføres for Grønlands vedkommende, skal
dette ske ved lov.
Det indebærer, at der skal gennemføres en særlig lov for
Grønland med samme indhold som den pågældende forord-
ning, hvilket almindeligvis i praksis vil betyde, at hver en-
kelt artikel i forordningen omskrives til en paragraf i et
dansk lovforslag. Den danske lov vil således indholdsmæs-
sigt have samme indhold som forordningen, men selve for-
men vil følge et traditionelt dansk lovforslag. Et sådant lov-
forslag vil eksempelvis indeholde bemærkninger til alle lov-
forslagets enkelte bestemmelser, dvs. svarende til bemærk-
ninger til hver enkelt artikel i forordningen, selvom forord-
ningen hverken indeholder almindelige eller specielle be-
mærkninger, men kun en præambeltekst.
Den nuværende procedure er meget tidskrævende for myn-
dighederne, når forordninger skal skrives om til lovtekst
med tilhørende bemærkninger m.v., og som ikke mindst
vedrører en forordning, som Folketinget ikke kan tage stil-
ling til for så vidt angår anvendelsen i Danmark.
Den nuværende procedure vanskeliggør derfor bestræbelser-
ne på at sikre en hurtig gennemførelse af 2. pengeoverfør-
selsforordning for Grønland og dermed en ensartet regule-
ring på det finansielle område i rigsfællesskabet. Konse-
kvensen heraf risikerer at blive, at lovgivningen på Grøn-
land ikke følger gældende standarder i EU, hvilket vil kunne
betyde, at Grønland skal anses som et tredjeland hvad angår
pengeoverførsler.
For at imødegå disse udfordringer foreslås det med nær-
værende lovforslag at følge samme procedure som med gen-
nemførelsen af kapitalkravsforordningen (CRR) for Grøn-
land, jf. lov nr. 1566 af 15. december 2015, hvor forordnin-
gen blev gennemført ved, at den blev optrykt som bilag til
loven. Denne fremgangsmåde er fortsat en forsøgsordning.
Nærværende lovforslag indeholder derved et forslag til en
dansk lov for Grønland, hvorved bestemmelserne i 2. penge-
overførselsforordning kommer til at gælde for Grønland.
Bestemmelserne i forordningen omskrives ikke til dansk
lovtekst, men optages som bilag til den danske lov. For nær-
mere om indholdet af 2. pengeoverførselsforordning henvi-
ses til pkt. 3.2.
Med nærværende lovforslag sikres, at der for aktørerne, her-
under de finansielle institutter på Grønland, gælder en-
slydende regler som i resten af EU i forhold til 2. penge-
overførselsforordning. Dette vil resultere i, at Grønland ikke
skal anses som tredjeland i forbindelse med pengeoverførs-
ler. Samtidig tydeliggøres det med den valgte lovmodel, at
den foreslåede lovs regler for pengeoverførsel for Grønland
hidrører fra en EU-forordning, som vil være genstand for
fortolkning ved bl.a. EU-domstolen.
Der er i lovforslaget desuden indsat en bemyndigelse til er-
hvervsministeren til at fastsætte regler for Grønland om an-
vendelsen af forordningens regler m.v. Med hjemmel heri
kan der foretages de tilpasninger m.v., som de grønlandske
forhold tilsiger.
3
Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v. i over-
ensstemmelse med de retningslinjer, der følger af Statsmini-
steriets vejledning nr. 58 af 2. juli 2012 om ministeriers be-
handling af sager vedrørende Grønland.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret og lovforslaget indhold
Lovforslaget indeholder krav til de betalingsformidlere på
Grønland, der overfører, modtager eller tager del i en penge-
overførsel. Med lovforslaget erstattes de nuværende regler
med en styrket regulering, der er baseret på de nyeste EU-
regler for pengeoverførsel.
Gældende ret er baseret på hensyn, som også danner grund-
lag for 2. pengeoverførselsforordning, herunder et regelsæt
som overordnet bygger på at skabe en fælles tilgang til den
internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme. Lovforslagets bestemmelser har derfor til for-
mål, at forebygge, afdække og efterforske hvidvask af penge
og finansiering af terrorisme.
Betalingsformidlere, der er involveret i den betalingskæd,
der er etableret på Grønland eller i Danmark, kan lade pen-
geoverførslen ledsage af betalers og betalingsmodtagers be-
talingskontonummer. Sker pengeoverførslen ikke fra eller til
en betalingskonto, kan overførelsen ledsages af en entydig
transaktionsidentifikator. Ved en entydig transaktionsidenti-
fikator forstås en kombination af bogstaver, tal eller symbo-
ler, fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse med
protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller
meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage penge-
overførslen, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage
til betaleren og betalingsmodtageren. Her er altså en tilsvar-
ende mulighed for, at medsende ”begrænsede oplysninger”
når en pengeoverførsel sker som eller kan sidestilles med en
indenlandsk pengeoverførsel.
Den væsentligste ændring i forhold til gældende ret er, at
der med lovforslaget stilles krav om, at der også skal med-
sendes oplysninger om betalingsmodtager. Dette medfører
en ekstra forpligtelse for både betalers og betalingsmod-
tagers betalingsformidlere samt mellembetalingsformidlere,
da disse skal sikre, at alle påkrævede oplysninger er med-
sendt og verificeret tilstrækkeligt. Efter gældende ret er der
alene krav til, at oplysninger om betaleren skal medsendes,
ikke betalingsmodtageren. Med ændringen skærpes kravet
til, hvilke oplysninger der skal medsendes, og derved sikres
det i højere grad, at der ikke overføres penge til finansiering
af terrorisme. Derudover videreføres muligheden for at und-
tage pengeoverførsler til almennyttige foreninger ikke, da 2.
pengeoverførselsforordning ikke viderefører muligheden for
undtagelsen fra oplysningskravene ved pengeoverførsler på
op til 150 euro til organisationer med et almennyttigt formål.
Med lovforslaget er der større fokus på beskyttelse af per-
sonoplysninger. Der stilles med lovforslaget således krav
om, at betalingsformidlere, inden der etableres en forret-
ningsforbindelse eller udføres en lejlighedsvis transaktion,
skal give kunden de oplysninger, som formålet med behand-
lingen af personoplysningerne kræver. Sådanne oplysninger
vil eksempelvis være identiteten på den registeransvarlige.
Derudover skal betalingsformidler oplyse, om det er obliga-
torisk eller frivilligt at svare på spørgsmål, samt om der er
mulighed for indsigtsret, eller om denne er afskåret.
Efter gældende ret er der ikke krav om offentliggørelse af
administrative sanktioner og foranstaltninger, hvilket er fast-
sat som et krav i 2. pengeoverførselsforordning med henvis-
ning til artikel 60 om offentliggørelse af sanktioner mv. i 4.
hvidvaskdirektiv. Kravet om offentliggørelse er fastsat i
hvidvaskloven, som parallelt med denne lovs ikraftsættelse
vil skulle sættes i kraft for Grønland ved kongelig anord-
ning. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
hvidvaskloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41
som fremsat.
For Grønland implementerer lovforslaget desuden FATFs
anbefaling nummer 16 om elektroniske pengeoverførsler.
Anbefalingen fastlægger, at der blandt andet skal medfølge
information om både betaler og betalingsmodtager af en
pengeoverførsel. Hensigten med anbefalingen er at sikre
gennemsigtighed og øge sporbarheden af pengeoverførsler.
3.2. 2. pengeoverførselsforordning
2. pengeoverførselsforordning, der foreslås optrykt som bi-
lag til loven, indeholder en præambel og 27 artikler, der er
fordelt på syv kapitler. Forordningen har som formål at fore-
bygge, opdage og efterforske hvidvask af penge og finansie-
ring af terrorisme.
Bestemmelserne i forordningen beskrives i underafsnittene
nedenfor, der tager udgangspunkt i forordningens inddeling
af bestemmelserne i kapitler og afsnit.
3.2.1. Kapitel I - Genstand, anvendelsesområde og definitio-
ner
(Artikel 1-3)
Forordningens kapitel 1 indeholder regler om de oplys-
ninger om betalere og betalingsmodtager, der skal medsen-
des ved pengeoverførsler uanset valuta, når mindst en af de
betalingsformidlere, der er involveret i betalingsoverførslen,
er etableret i EU. Det vil sige pengeoverførsler, som afsen-
des eller modtages af betalingsformidlere eller af mellembe-
talingsformidlere etableret i EU.
En betalingsformidler er en fysisk eller juridisk person, i
hvis virksomhed det indgår at udbyde pengeoverførselsvirk-
somhed. De omfattede virksomheder er således f.eks. penge-
4
institutter og pengeoverførselsvirksomheder. Virksomheder,
der udbyder pengeoverførselsvirksomhed, er underlagt krav
om tilladelse om tilsyn.
Hvor der er mindre risiko for hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme ved pengeoverførsler, giver forordnin-
gen mulighed for at undtage visse pengeoverførsler fra an-
vendelsesområdet. Sådanne undtagelser bør omfatte over-
førsler via betalingskort, elektroniske pengeinstrumenter,
mobiltelefoner eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr,
hvor der anvendes teknologi med forud- eller efterbetaling,
og som har tilsvarende karakteristika, når de udelukkende
anvendes til køb af varer eller tjenesteydelser, og når samtli-
ge overførsler ledsages af nummeret på kortet, instrumentet
eller udstyret.
Hvis et betalingskort, elektroniske pengeinstrumenter, mo-
biltelefoner eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der an-
vender teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsva-
rende karakteristika, anvendes til pengeoverførsler fra en
person til en anden henhører en sådan person-til-person-pen-
geoverførsel dog under forordningens anvendelsesområde.
Pengeoverførsler, betaling af skatter, bøder eller andre afgif-
ter, pengeoverførsler ved hjælp af udveksling af billeder af
checks, herunder elektronisk clearede checks eller veksler
og pengeoverførsler, hvor både betaleren og betalingsmod-
tageren er betalingsformidler, der handler i eget navn, er
undtaget fra forordningens anvendelsesområde.
Visse pengeoverførsler af lav værdi, herunder elektroniske
girobetalinger, der anvendes til køb af varer eller tjeneste-
ydelser, kan undtages, forudsat at det altid er muligt at spore
pengeoverførslen tilbage til betaleren.
En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende denne forord-
ning på pengeoverførsler på sit område til en betalingsmod-
tagers betalingskonto, der udelukkende giver mulighed for
at betale for levering af varer eller tjenesteydelser, såfremt
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) betalingsmodtagerens betalingsformidler er omfattet af 4.
hvidvaskdirektiv
b) betalingsmodtagerens betalingsformidler er i stand til ved
hjælp af en entydig transaktionsidentifikator via betalings-
modtageren at spore pengeoverførsler fra den person, der
har indgået en aftale med betalingsmodtageren om levering
af varer eller tjenesteydelser
c) pengeoverførslens beløb overstiger ikke 1.000 euro.
3.2.2. – Kapitel II – Forpligtelser for betalingsformidlere
Forordningens kapitel 2 indeholder forpligtelser for betalers
og betalingsmodtagers betalingsformidlere og mellembeta-
lingsformidlere.
3.2.2.1. Afdeling I - Forpligtelser for betalers betalingsfor-
midler
(Artikel 4-6)
Betalers betalingsformidler sikrer, at pengeoverførsler ledsa-
ges af fuldstændige oplysninger om betaler og betalings-
modtager. Fuldstændige oplysninger om betaler omfatter
navn, adresse og betalingskontonummer. Adresse kan dog
erstattes af andre oplysninger, herunder af betalers officielle
personlige dokumentnummer, kunde-id-nummer eller af
fødselsdato. Fuldstændige oplysninger om betalingsmod-
tager omfatter navn og betalingskontonummer.
For overførsler, der ikke sker fra eller til en betalingskonto,
skal betalers betalingsformidler sikre, at overførslen i stedet
for betalingskontonumre ledsages af en entydig transakti-
onsidentifikator, der gør det muligt at spore transaktionen
tilbage til betaler. Betalers betalingsformidler er forpligtet til
at kontrollere oplysninger på grundlag af en uafhængig kil-
de, før pengeoverførslen debiteres betalers betalingskonto.
For pengeoverførsler, hvor alle betalingsformidlere er etab-
leret i EU, kan oplysningerne omfatte alene betalers og beta-
lingsmodtagers betalingskontonumre eller en entydig trans-
aktionsidentifikator. Hvis betalingsmodtagers betalingsfor-
midler anmoder om fuldstændige oplysninger, skal betalers
betalingsformidler stille disse oplysninger til rådighed inden
for tre arbejdsdage.
3.2.2.2. Afdeling II - Forpligtelser for betalingsmodtagers
betalingsformidler
(Artikel 7-9)
Betalingsmodtagers betalingsformidler er forpligtet til at
konstatere, at en pengeoverførsel er ledsaget af de oplysnin-
ger om betaler og betalingsmodtager, som forordningen
kræver. Betalingsmodtagers betalingsformidler er derved
forpligtet til at indføre effektive procedurer, således at beta-
lingsmodtagers betalingsformidler kan opfylde kravene til
oplysninger, der skal ledsage overførsler.
Betalingsmodtagers betalingsformidler er bl.a. forpligtet til
at kontrollere oplysningerne, når overførslerne er på over
1.000 euro uanset om de gennemføres som enkeltstående el-
ler som flere overførsler, der synes at hænge sammen, inden
betalingsmodtagers betalingsformidler lader pengeoverførs-
len krediteres betalingsmodtagers betalingskonto.
Hvis betalingsmodtagers betalingsformidler bliver bekendt
med, at en pengeoverførsel er ledsaget af mangelfulde eller
ufuldstændige oplysninger, skal betalingsmodtagers beta-
5
lingsformidler afvise overførslen eller udbede sig de oplys-
ninger om betaler og betalingsmodtager, som lovgivningen
stiller krav om. Såfremt dette sker regelmæssigt, skal beta-
lingsmodtagers betalingsformidler træffe foranstaltninger,
som kan omfatte advarsler eller fastsættelse af en frist og
derefter enten afvisning eller stillingstagen til, om forret-
ningsforbindelsen skal fortsætte eller ophøre.
3.2.2.3. Afdeling III - Forpligtelser for mellembetalingsfor-
midler
(Artikel 10-13)
Mellembetalingsformidler er en betalingsformidler, som
hverken er betalers eller betalingsmodtagers betalingsfor-
midler. En mellembetalingsformidler medvirker ved gen-
nemførelsen af en pengeoverførsel. En mellembetalingsfor-
midler kan f.eks. være en korrespondentbank. Mellembeta-
lingsformidler skal sørge for at opbevare alle oplysninger,
de modtager om betaler og betalingsmodtager, sammen med
en pengeoverførsel.
Mellembetalingsformidler skal indføre procedurer til at kon-
statere, om der med en pengeoverførsel medfølger de nød-
vendige oplysninger.
3.2.3 Kapitel III – Oplysninger, databeskyttelse og opbeva-
ring af registreringer
(Artikel 14-16)
Efter forordningen pålægges betalingsformidlerne, ud over
oplysninger om betaleren, også at opbevare oplysninger om
betalingsmodtageren i 5 år.
3.2.4. Kapitel IV – Sanktioner og overvågning
(Artikel 17-22)
Efter forordningen har medlemsstaterne mulighed for at
fastsætte bestemmelser om strafferetlige sanktioner og for-
anstaltninger for overtrædelse af forordningen, hvorunder
kan træffes alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gen-
nemførelsen heraf.
3.2.5. Kapitel V – Gennemførelsesbeføjelser
Forordningens artikel 23 fastsætter, at Kommissionens bi-
stås af et særligt EU-udvalg om forebyggelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme. Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle reg-
ler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrol-
lere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Bestemmelsen sikrer ensartede bestemmelser i EU.
3.2.6. Kapitel VI – Undtagelser
Efter forordningens artikel 24 og 25 kan Kommissionen be-
myndige en medlemsstat til at indgå en aftale med et tredje-
land eller med et territorium uden for det territoriale anven-
delsesområde for TEU og TEUF som omhandlet i artikel
355 i TEUF (»det pågældende land eller territorium«). Arti-
kel 355 indeholder undtagelser fra denne forordning, hvor-
ved det bliver muligt at behandle pengeoverførsler mellem
dette land eller territorium og den pågældende medlemsstat
som pengeoverførsler inden for medlemsstaten.
De europæiske tilsynsmyndigheder, European Supervisory
Authorities (ESA’erne) vil i medfør af artikel 25 blive ud-
stedt retningslinjer til betalingsformidlere, indeholdende
hvilke foranstaltninger der skal træffes i overensstemmelse
med 2. pengeoverførselsforordning.
3.2.7. Kapitel VII – Afsluttende bestemmelser
Artikel 26 og 27 indeholder bestemmelser om ophævelse af
1. pengeoverførselsforordning og ikrafttrædelsestidspunktet
for medlemslande i EU.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-
ske konsekvenser for stat, kommuner og regioner ikke er
vurderet.
5. Økonomiske konsekvenser og administrative konsekven-
ser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-
ske konsekvenser og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet ikke er vurderet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de administra-
tive konsekvenser for borgere ikke er vurderet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljømæs-
sige konsekvenser ikke er vurderet.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der
svarer til bestemmelserne i 2. pengeoverførelsesforordning.
Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de
finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lovgiv-
ning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgiv-
ning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.
Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle in-
stitutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn
med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det forelig-
6
gende lovforslag ændrer ikke herpå. Som følge af lovforsla-
gets §§ 1 og 2 vil EU-Domstolens praksis i relation til 2.
pengeoverførelsesforordning – uagtet at Grønland ikke er
medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens
afgørelser – have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirk-
somhed med de finansielle institutter m.v. i Grønland, idet
Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der
måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de grøn-
landske institutter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 25. januar
2019 til den 8. februar 2019 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer: Rigsombudsmanden i
Grønland, Grønlands Selvstyre, GrønlandsBANKEN.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da
lovforslaget ikke finder anvendelse for Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regioner ikke er
vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regioner ikke er
vurderet.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner ikke er
vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner ikke er
vurderet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de administrative konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de administrative konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de miljømæssige konsekvenser
ikke er vurderet
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de miljømæssige konsekvenser
ikke er vurderet
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der svarer til bestemmel-
serne i 2. pengeoverførelsesforordning.
Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de finansielle institutter
m.v. overholder den finansielle lovgivning, herunder lovgivning, der baserer
sig på EU-lovgivning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.
Uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-
Domstolens afgørelser vil EU-Domstolens praksis i relation til 2. pengeoverfø-
relsesforordning have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de
finansielle institutter m.v. i Grønland, idet Finanstilsynet vil anvende den
samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de
grønlandske institutter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering /[Går videre end minimums-
krav i EU-regulering] (sæt X)
JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af for-
ordning 1781/2006/EF (2. pengeoverførselsforordning),
gælder for Grønland.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil 2. pengeoverførselsfor-
ordning være et bilag til loven og dermed have lovskraft.
2. pengeoverførselsforordning fastsætter krav om de oplys-
ninger, der skal medsende ved pengeoverførsler. Forordnin-
gen omfatter forpligtelser for betalers betalingsformidler,
betalingsmodtagers betalingsformidler og mellembetalings-
formidlere. Derudover er der fastsat krav til oplysninger, da-
tabeskyttelse, opbevaring af registreringer samt regler for
sanktioner og overvågning
Der henvises i øvrigt til kapitel 2 og 3 i de almindelige be-
mærkninger vedrørende gældende ret og lovforslagets ind-
hold.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler
for Grønland om anvendelse af bestemmelserne i forordnin-
gen, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke hjemmel til at fravi-
ge de materielle bestemmelser i 2. pengeoverførselsforord-
ning, men alene bemyndigelse til at foretage de fornødne til-
pasninger til de grønlandske forhold. Dette gælder dog ikke,
hvor det fremgår af 2. pengeoverførselsforordning, at der er
mulighed for fravigelser.
Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. på Grøn-
land er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i EU.
Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe
hjemmelsgrundlaget for erhvervsministeren til at fastsætte
administrative forskrifter med henblik på at tilpasse bestem-
melserne i 2. pengeoverførselsforordning til de grønlandske
forhold.
Tilpasningerne til de grønlandske forhold vil som udgangs-
punkt være rettet mod myndighedsstrukturen på Grønland,
herunder med særlig henblik på de grønlandske forhold,
som adskiller sig fra de danske forhold. Bemyndigelsen i be-
stemmelsen kan dog også anvendes i forhold, der ikke angår
myndighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer,
der er anderledes end de danske, og som er begrundet i de
grønlandske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med
tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kongelige
anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de grønlandske
forhold, således at reglerne kan anvendes på Grønland.
Det er hensigtsmæssigt, at tilpasningerne til de grønlandske
forhold sker ved en administrativ forskrift. Tilpasninger har
navnlig en teknisk karakter og ved administrativ fastsættelse
sikres det, at de nødvendige ændringer og justeringer kan
foretages hurtigt og smidigt. Det er ligeledes hensigtsmæs-
sigt, at tilpasninger til de grønlandske forhold kan ske løben-
de i takt med, at den fornødne erfaring med, hvordan be-
stemmelserne i 2. pengeoverførselsforordning fungerer i
praksis, opnås.
Det følger af bestemmelsen, at der, i overensstemmelse med
proceduren for fastsættelsen af de administrative forskrifter,
som skal gælde for Grønland, skal ske forudgående høring
af de administrative forskrifter hos de grønlandske myndig-
heder inden udstedelsen. Tilpasningen til bestemmelserne i
2. pengeoverførselsforordning sker dermed i samarbejde
med de grønlandske myndigheder, således at bestemmelser-
ne i 2. pengeoverførselsforordning vil kunne anvendes mest
hensigtsmæssigt på Grønland.
Til § 3
Adgangen til at pålægge juridiske personer kriminalansvar
afgøres i overensstemmelse med de almindelige principper
for ansvarsplacering.
Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af en række artikler i 2.
pengeoverførselsforordning foranstaltes efter kriminallov
for Grønland med bøde.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende gerningsfor-
hold og ansvarssubjekter i de enkelte artikler i 2. pengeover-
førselsforordning:
Artikel 4 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 4, stk. 1, skal betalers betalingsformidler
sikre, at der ved pengeoverførslen medsendes betalerens
navn, betalerens betalingskontonummer og betalerens adres-
se, samt officielle personlige dokumentnummer, kunde-id-
nummer eller fødselsdato og sted.
Det bemærkes dog, at artikel 6, stk. 1, fastslår, at ved batch-
filoverførsler fra en enkelt betaler, hvor betalingsmodtager-
nes betalingsformidlere er etableret uden for EU, finder arti-
kel 4, stk. 1, ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der
er samlet heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, oplysningerne er
blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4,
8
og 5, og de enkelte overførsler indeholder betalers betalings-
kontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse,
den entydige transaktionsidentifikator.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling opstår,
såfremt oplysningerne om betaleren ikke sikres medsendt.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 4, stk. 1, i pengeover-
førselsforordningen som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf.
Artikel 4, stk. 2, fastslår, at betalers betalingsformidler sik-
rer, at der ved pengeoverførslen medsendes oplysninger om
betalingsmodtageren navn og betalingskontonummer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 2, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling opstår,
såfremt oplysningerne om betaleren ikke sikres medsendt.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 4, stk. 2, i 2. penge-
overførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bøde-
straf.
Artikel 4, stk. 3, fastsætter, at betalingsformidleren sørger
for, at overførsler, der er foretaget fra eller til en betalings-
konto, ledsages af en entydig transaktionsidentifikator i ste-
det for betalingskontonummeret eller betalingskontonumre-
ne. Ved entydig transaktionsidentifikator menes en kombi-
nation af bogstaver, tal eller symboler, fastlagt af betalings-
formidleren i overensstemmelse med protokollerne for de
betalings- og afviklingssystemer eller meddelelsessystemer,
der anvendes til at foretage pengeoverførslen, der gør det
muligt at spore transaktionen tilbage til betaleren og beta-
lingsmodtageren, jf. artikel 3, nr. 11, i forordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 3, er be-
talingsformidleren, og den strafbare handling er, at beta-
lingsformidleren ikke sørger for at overførslen ledsages af
en entydig transakti-onsidentifikator. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 4, stk. 3, i pengeoverførselsforordningen
som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 4, stk. 4, fastsætter, at betalers betalingsformidler
skal, før pengene overføres, kontrollere, at de i artikel 4, stk.
1, omhandlede oplysninger er korrekte på grundlag af doku-
menter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig
kilde i henhold til artikel 4, stk. 4.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 4, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling er, at be-
talingsformidleren ikke har kontrolleret om de medsendte
oplysninger er korrekte på baggrund af en pålidelig og uaf-
hængig kilde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 4, stk.
4, i pengeoverførselsforordningen som udgangspunkt bør
medføre bødestraf.
Artikel 4, stk. 5, fastslår, at den i stk. 4 omhandlede kontrol
anses for at have fundet sted, når en betalers identitet er ble-
vet kontrolleret.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 5, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling er
manglende kontrol. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 4,
stk. 5, i 2. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt
bør medføre bødestraf.
I henhold til artikel 4, stk. 6, må betalerens betalingsformid-
ler ikke gennemføre en pengeoverførsel, før betalingsfor-
midleren har sikret sig, at det vil være i fuld overensstem-
melse med denne artikel, jf. dog undtagelserne i artikel 5 og
6.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 6, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling sker ved
gennemførelse af en pengeoverførsel, før betalingsformid-
leren har sikret sig fuld overensstemmelse med artikel 4, jf.
dog undtagelserne i artikel 5 og 6. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4, stk. 6, i 2. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 5 i 2. pengeoverførselsforordning:
Artikel 5, stk. 1, fastslår, at hvis alle betalingsformidlere, der
er involveret i betalingskæden, er etableret i EU, ledsages
pengeoverførslen uanset artikel 4, stk. 1 og 2, mindst af bå-
de betalerens og betalingsmodtagerens betalingskontonum-
mer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den enty-
dige transaktionsidentifikator.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, er alle
betalingsformidlere, der er involveret i betalingskæden, og
den strafbare handling sker, når en pengeoverførsel ikke led-
sages af mindst betalerens og betalingsmodtagerens konto-
nummer eller, hvis artikel 4, stk. 3 finder anvendelse, den
entydige transaktionsidentifikator. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 5, stk. 1, i 2. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 5, stk. 2, fastslår, at uanset stk. 1, stiller betalerens
betalingsformidler inden tre arbejdsdage efter modtagelsen
af en anmodning om oplysninger fra betalingsmodtagerens
betalingsformidler eller fra mellembetalingsformidleren, ved
pengeoverførsler på over 1.000 euro, uanset om de gennem-
føres som en enkeltstående overførsel eller som flere over-
førsler, der synes at hænge sammen, oplysningerne om beta-
leren eller betalingsmodtageren til rådighed i overensstem-
melse med artikel 4. Ved pengeoverførsler på ikke over
1.000 euro, som ikke synes at hænge sammen med andre
pengeoverførsler, der tilsammen med den pågældende over-
førsel overstiger 1.000 euro, skal mindst betalerens navn,
9
betalingsmodtagerens navn og betalerens og betalingsmod-
tagerens betalingskontonummer oplyses eller, hvis artikel 4,
stk. 3, finder anvendelse, den entydige transaktionsidentifi-
kator.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling er, at be-
talingsformidleren ikke har stillet oplysninger til rådighed
inden for tre arbejdsdage. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 5, stk. 2, i 2. pengeoverførselsforordning som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf.
Artikel 5, stk. 3, omhandler, at ved de i stk. 2, litra b, om-
handlede pengeoverførsler er betalerens betalingsformidler
uanset artikel 4, stk. 4, ikke forpligtet til at kontrollere op-
lysningerne om betaleren, medmindre betalerens betalings-
formidler har modtaget de midler, der skal overføres, i kon-
tanter eller i anonyme elektroniske penge, eller har en rime-
lig begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 3, er be-
talers betalingsformidler, og den strafbare handling er
manglende kontrol af oplysninger om betaleren. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 5, stk. 3, i 2. pengeoverfør-
selsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 6 i 2. pengeoverførselsforordning:
Artikel 6, stk. 1, fastslår, at ved batchfiloverførsler fra en en-
kelt betaler, hvor betalingsmodtagernes betalingsformidlere
er etableret uden for EU, finder artikel 4, stk. 1, ikke an-
vendelse på de enkelte overførsler, der er samlet heri, så-
fremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er omhand-
let i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, oplysningerne er blevet kontrol-
leret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og 5, og de
enkelte overførsler indeholder betalers betalingskontonum-
mer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den enty-
dige transaktionsidentifikator.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, er be-
taleren, og den strafbare handling er manglende overholdes
af de nævnte krav. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 5,
stk. 3, i 2. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt
bør medføre bødestraf.
Artikel 6, stk. 2, fastslår, at hvis betalingsmodtagerens beta-
lingsformidler er etableret uden for Unionen, skal der ved
pengeoverførsler på ikke over 1.000 euro, som ikke synes at
hænge sammen med andre pengeoverførsler, der tilsammen
med den pågældende overførsel overstiger 1.000 euro, uan-
set artikel 4, stk. 1, og hvor det er relevant, uden at dette be-
rører de oplysninger, der mindst skal medsendes oplysninger
om betalerens og betalingsmodtagerens navn og betalerens
og betalingsmodtagerens betalingskontonummer eller, hvis
artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige transakti-
onsidentifikator.
Betalerens betalingsformidler er uanset artikel 4, stk. 4, ikke
forpligtet til at kontrollere de i dette stykke omhandlede op-
lysninger om betaleren, med mindre betalerens betalingsfor-
midler har modtaget de midler, der skal overføres, i kontan-
ter eller i anonyme elektroniske penge, eller har en rimelig
begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 2, er be-
talerens betalingsformidler, og den strafbare handling er, at
de medsendte oplysninger er mangelfulde, samt manglende
kontrol. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 6, stk. 2, i 2.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre
bødestraf.
Artikel 7 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 7, stk. 1, skal betalingsmodtagerens be-
talingsformidler indføre effektive procedurer til at konstate-
re, om felterne vedrørende oplysninger om betaler og beta-
lingsmodtager i det meddelelses- eller betalings- og afvik-
lingssystem, der anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt
med tegn eller input i overensstemmelse med det pågælden-
de systems konventioner.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 1, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved manglende indførelse af effektive proce-
durer. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 7, stk. 1, i 2.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre
bødestraf.
I henhold til artikel 7, stk. 2, skal betalingsmodtageren ind-
føre effektive procedurer, herunder, hvor det er relevant, ef-
terfølgende overvågning eller realtidsovervågning, til at
konstatere, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler el-
ler betalingsmodtageren i henhold til de krav, der gælder i
artikel 5, når betalers betalingsformidler er etableret inden
for EU eller artikel 4, stk. 1 og 2, når betalers betalingsfor-
midler er etableret uden for EU.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 2, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved manglende indførelse af effektive proce-
durer herunder overvågning. Det foreslås, at overtrædelse af
artikel 7, stk. 2, i 2. pengeoverførselsforordning som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 7, stk. 3, fastslår at, ved pengeoverførsler på over
1.000 euro, uanset om de gennemføres som en enkeltstående
10
overførsel eller som flere overførsler, der synes at hænge
sammen, kontrollerer betalingsmodtagerens betalingsfor-
midler, inden betalingsmodtagerens betalingskonto kredite-
res, eller midlerne stilles til rådighed for betalingsmodtage-
ren, at de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger om
betalingsmodtageren er korrekte, på grundlag af dokumen-
ter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kil-
de.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 3, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler, og den strafbare
handling sker ved manglende kontrol af oplysninger efter ar-
tikel 7, stk. 2. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 7, stk.
3, i 2. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør
medføre bødestraf.
Artikel 7, stk. 4, fastslår, at der ved pengeoverførsler på ikke
over 1.000 euro, som ikke synes at hænge sammen med an-
dre pengeoverførsler, der tilsammen med den pågældende
overførsel overstiger 1.000 euro, er betalingsmodtagerens
betalingsformidler ikke forpligtet til at kontrollere, at oplys-
ningerne om betalingsmodtageren er korrekte, med mindre
betalingsmodtagerens betalingsformidler udbetaler midlerne
i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller har en
rimelig begrundet mistanke om hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 4, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler, og den strafbare
handling opstår ved manglende kontrol af oplysninger om
betalingsmodtageren, hvis midlerne udbetales i kontanter el-
ler der haves en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 7, stk. 4, i 2. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 7, stk. 5, fastslår, at den i artikel 7, stk. 3 og 4 om-
handlende kontrol anses for at have fundet sted, når en beta-
lers identitet er blevet kontrolleret.
Artikel 8 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 8, stk. 1, fastsætter og indfører beta-
lingsmodtagerens betalingsformidler effektive risikobasere-
de procedurer, herunder procedurer baseret på det risikoba-
serede grundlag i henhold til artikel 13 i 4. hvidvaskdirektiv
til at fastslå, hvorvidt en pengeoverførsel, som mangler de
krævede fuldstændige oplysninger om betaler og betalings-
modtager, skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og til
at træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.
Artikel 8, stk. 1, fastslår yderligere, at hvis betalingsmodta-
gerens betalingsformidler ved modtagelsen af en pengeover-
førsel bliver bekendt med, at de i henhold til artikel 4, stk. 1
eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 krævede oplysninger
om betaler eller betalingsmodtager mangler eller er ufuld-
stændige eller ikke er udfyldt med tegn eller input, der er til-
ladt ifølge det pågældende meddelelses- eller betalings- og
afviklingssystems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, skal be-
talingsmodtagerens betalingsformidler afvise overførslen el-
ler udbede sig de krævede oplysninger om betaleren og be-
talingsmodtageren på et risikobaseret grundlag, før eller ef-
ter at betalingsmodtagerens betalingskonto krediteres, eller
midlerne stilles til rådighed for betalingsmodtageren.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler, og den strafbare
handling er manglende fastsættelse og indføring af effektive
risikobaserede procedurer, samt manglende afvisning af en
pengeoverførsel med mangelfulde oplysninger. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 8, stk. 1, i 2. pengeoverførselsfor-
ordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 8, stk. 2, fastslår, at hvis en betalingsformidler gen-
tagne gange undlader at levere nogle af de krævede oplys-
ninger om betaleren eller betalingsmodtageren, skal beta-
lingsmodtagerens betalingsformidler træffe foranstaltninger,
som i første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og
fastsættelse af frister og derefter enten afvisning af fremtidi-
ge pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller stil-
lingstagen til, om forretningsforbindelsen med denne forret-
ningsformidler skal begrænses eller afbrydes.
Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal indberette
denne undladelse og de trufne foranstaltninger til den myn-
dighed, der har ansvar for at føre tilsyn med at betalingsfor-
midleren overholder bestemmelserne om forebyggelse af
hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terroris-
me.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 2, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler, og den strafbare
handling er manglende foranstaltninger og derefter afvisning
af fremtidige pengeoverførsler, samt undladelse af at indbe-
rette de trufne foranstaltninger og betalers betalingsformid-
lers undladelser til relevante myndigheder. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 8, stk. 2, i 2. pengeoverførselsforord-
ning som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 10 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 10 sikrer mellembetalingsformidlere, at
samtlige modtagne oplysninger om betaleren og betalings-
modtageren, der medsendes ved en pengeoverførsel, opbe-
vares sammen med denne overførsel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, er mellem-
betalingsformidleren, og den strafbare handling er manglen-
11
de sikring af, at de medsendte oplysninger opbevares med
pengeoverførslen. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 10,
i pengeoverførselsforordningen som udgangspunkt bør med-
føre bødestraf.
Artikel 11 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 11, stk. 1, indfører mellembetalingsfor-
midleren effektive procedurer til at konstatere, om felterne
vedrører oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det
meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der an-
vendes til pengeoverførsel, er udfyldt med tegn ellers input i
overensstemmelse med det pågældende systems konven-
tioner.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er
mellembetalingsformidleren, og den strafbare handling er
manglende indførelse af effektive procedurer. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 11, stk. 1, i 2. pengeoverførselsfor-
ordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 11, stk. 2, fastslår, at mellembetalingsformidleren,
hvor betalers og betalingsmodtagers betalingsformidlere er
etableret inden for EU, skal indføre effektive procedurer,
herunder hvor det er relevant efterfølgende overvågning el-
ler realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt de i artikel
5 omhandlede oplysninger mangler om betaler eller beta-
lingsmodtager ved pengeoverførsler.
Mellembetalingsformidleren skal, hvor betalers eller beta-
lingsmodtagers betalingsformidler er etableret uden for EU,
indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant
efterfølgende overvågning eller realtidsovervågning, til at
konstatere, om de i artikel 4, stk. 1 og 2 og stk. 5, omhandle-
de oplysninger mangler om betaler eller betalingsmodtager
ved pengeoverførsler. Ved batchfiloverførsler, de oplys-
ninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende
denne batchfil overførsel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2, er
mellembetalingsformidleren, og den strafbare handling er
manglende indførelse af effektive procedurer samt manglen-
de overvågning. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 11,
stk. 2, i 2. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt
bør medføre bødestraf.
Artikel 12 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 12, stk. 1, fastsætter og indfører mellem-
betalingsformidleren effektive risikobaserede procedurer til
at fastslå, hvorvidt en pengeoverførsel, hvor de krævede op-
lysninger om betaler og betalingsmodtager mangler, skal
gennemføres, afvises eller suspenderes, og til at træffe hen-
sigtsmæssige opfølgende foranstaltninger.
Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en
pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i artikel 4, stk. 1
eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplys-
ninger mangler eller ikke er udfyldt med tegn eller input i
overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller
betalings- og afviklingssystems konventioner, jf. artikel 7,
stk. 1, afviser betalingsformidleren overførslen eller udbeder
sig de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmod-
tageren på et risikobaseret grundlag før eller efter penge-
overførslen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 12, stk. 1, er
mellembetalingsformidleren, og den strafbare handling er
manglende fastsættelse og indføring af effektive risikobase-
rede procedurer, samt undladelse af at afvise en pengeover-
førsel med mangelfulde oplysninger. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 12, stk. 1, i 2. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Artikel 12, stk. 2, fastslår, at hvis en betalingsformidler gen-
tagne gange undlader at levere de krævede oplysninger om
betaleren eller betalingsmodtageren, skal mellembetalings-
formidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang kan
omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og
derefter enten afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne
betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretnings-
forbindelsen med denne betalingsformidler.
Mellembetalingsformidleren indberetter denne undladelse
og de trufne foranstaltninger til den kompetente myndighed,
der har ansvar for at føre tilsyn med, at bestemmelserne om
forebyggelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finan-
siering af terrorisme overholdes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 12, stk. 2, er be-
talingsmodtagerens betalingsformidler. Den strafbare hand-
ling er manglende foranstaltninger, samt undladelse af at
indberette de trufne foranstaltninger til den kompetente
myndighed. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 12, stk.
2, i 2. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør
medføre bødestraf.
Artikel 16 i 2. pengeoverførselsforordning:
I henhold til artikel 16, stk. 1, må oplysninger om betaleren
og betalingsmodtageren ikke opbevares længere end strengt
nødvendigt. Betalerens og betalingsmodtagerens betalings-
formidler opbevarer registreringer af de i artikel 4 til 7 om-
handlede oplysninger i en periode på fem år.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 1, er be-
talerens og betalingsmodtagerens betalingsformidler, og den
strafbare handling er manglende opbevaring af oplysninger-
ne. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1, i 2.
12
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre
bødestraf.
Artikel 16, stk. 2, fastslår, at efter udløbet af den i stk. 1 om-
handlede opbevaringsperiode sikrer betalingsformidlerne at
personoplysningerne slettes, medmindre andet er fastsat i
national ret, der er bestemmende for, under hvilke forhold
betalingsformidler kan eller skal opbevare oplysningerne i
længere tid.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 2, er be-
talingsformidlerne, og den strafbare handling sker, såfremt
personoplysningerne ikke sikres slettet. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 16, stk. 2, i 2. pengeoverførselsfor-
ordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf.
Efter det foreslåede stk. 2 kan der pålægges juridiske perso-
ner strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere fy-
siske personer med tilknytning til virksomheden, hvis en el-
ler flere af disse personer har medvirket forsætligt eller groft
uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af
underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rej-
ses tiltale mod underordnede ansatte.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden.
Baggrunden for forslaget er, at det er hensigtsmæssigt, at
bestemmelserne, svarende til bestemmelserne i 2. penge-
overførelsesforordningen, træder i kraft i sammenhæng med
reglerne, der gennemfører 4. hvidvaskdirektiv for Grønland.
4. hvidvaskdirektiv er gennemført i dansk ret ved lov nr. 651
af 8. juni 2017. Denne lov vil blive sat i kraft for Grønland
ved en kongelig anordning. Det er hensigten, at den kongeli-
ge anordning, der gennemfører 4. hvidvaskdirektiv for
Grønland, og nærværende lov skal træde i kraft samtidig.
Det foreslås i stk. 2, at den gældende lov for Grønland om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeover-
førsler, ophæves.
Det betyder, at lov nr. 399 af 21. april 2010 for Grønland
om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved penge-
overførsler, ophæves samtidig med ikraftsættelsen af nær-
værende lov.
13
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/847
af 20. maj 2015
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Strømme af sorte penge via pengeoverførsler kan skade finanssektorens integritet, stabilitet og om-
dømme og true Unionens indre marked og den internationale udvikling. Hvidvask af penge, finansiering
af terrorisme og organiseret kriminalitet er fortsat væsentlige problemer, som bør håndteres på EU-plan.
Pengeoverførselssystemets soliditet, integritet og stabilitet samt tilliden til det finansielle system som hel-
hed kan blive bragt alvorligt i fare ved kriminelles og medvirkende personers bestræbelser på enten at
sløre oprindelsen af udbytte af kriminelle handlinger eller at overføre midler til kriminelle aktiviteter eller
terrorformål.
(2) For at lette deres kriminelle aktiviteter vil dem, der hvidvasker penge eller finansierer terrorisme, højst
sandsynligt drage fordel af den frie bevægelighed for kapital, som det integrerede finansielle område in-
den for Unionen indebærer, medmindre der på EU-plan vedtages visse koordinerende foranstaltninger.
Det internationale samarbejde inden for rammerne af Den Finansielle Aktionsgruppe (the Financial Ac-
tion Task Force, »FATF«) samt den globale gennemførelse af FATF᾽s anbefalinger sigter mod at forhind-
re hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med pengeoverførsler.
(3) Grundet omfanget af de fornødne initiativer bør Unionen sikre, at de internationale standarder om fo-
rebyggelse af hvidvask af penge samt finansiering af terrorisme og masseødelæggelsesvåben, der blev
vedtaget af FATF den 16. februar 2012 (»de reviderede FATF-anbefalinger«), og særligt FATF᾽s anbefa-
ling 16 om elektroniske overførsler (»FATF-anbefaling 16«) og den reviderede fortolkningsnote om gen-
nemførelsen heraf, anvendes ensartet i hele Unionen, og navnlig, at der ikke finder nogen forskelsbehand-
ling eller uoverensstemmelser sted mellem nationale betalinger inden for en medlemsstat på den ene side
og grænseoverskridende betalinger mellem medlemsstater på den anden side. Ukoordinerede foranstalt-
ninger fra de enkelte medlemsstaters side med hensyn til grænseoverskridende pengeoverførsler vil, hvis
de handler alene, kunne gribe ind i betalingssystemernes funktion på EU-plan og vil derfor kunne skade
det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
14
(4) For at fremme en sammenhængende tilgang i international sammenhæng og øge effektiviteten af kam-
pen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør der i nye initiativer på EU-plan tages højde
for udviklingen på internationalt niveau, dvs. den reviderede FATF-anbefaling.
(5) Gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning, herunder FATF-anbefaling 16, udgør relevan-
te og effektive midler til at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
(6) Hensigten med denne forordning er ikke at indføre unødvendige byrder og omkostninger for beta-
lingsformidlere eller for personer, der gør brug af deres tjenester. I denne henseende bør den forebyggen-
de tilgang være målrettet og stå i rimeligt forhold til målet og bør være i fuld overensstemmelse med den
frie bevægelighed for kapital, som sikres i hele Unionen.
(7) Det er blevet påpeget i Unionens reviderede strategi vedrørende terrorismefinansiering af 17. juli 2008
(»den reviderede strategi«), at der fortsat udfoldes bestræbelser på at forhindre terrorismefinansiering
kontrollere mistænkte terroristers anvendelse af deres egne finansielle midler. Det anerkendes, at FATF
løbende søger at forbedre sine anbefalinger og arbejder på en fælles forståelse af, hvordan de skal gen-
nemføres. Det bemærkes i den reviderede strategi, at alle FATF-medlemmers og FATF-tilknyttede regio-
nale organers gennemførelse af de reviderede FATF-anbefalinger vurderes regelmæssigt, og at en fælles
tilgang til medlemsstaternes gennemførelse ud fra dette synspunkt er vigtig.
(8) For at forebygge finansiering af terrorisme er der truffet foranstaltninger med det formål at indefryse
visse personers, gruppers og enheders aktiver og økonomiske ressourcer, herunder Rådets forordning
(EF) nr. 2580/20014) , (EF) nr. 881/20025) og (EF) nr. 356/20106). Med dette formål for øje er der ligele-
des truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte det finansielle system mod, at aktiver og økonomi-
ske ressourcer kanaliseres til terrorformål. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/8497) inde-
holder en række foranstaltninger af denne art. Disse foranstaltninger kan imidlertid ikke helt forhindre ter-
rorister eller andre kriminelle i at skaffe sig adgang til betalingssystemer, så de kan overføre deres midler.
(9) Et særlig vigtigt og værdifuldt redskab i forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og i forbindelse med gennemførelsen af restriktive foran-
staltninger, særlig dem, der er indført ved forordning (EF) nr. 2580/2001, (EF) nr. 881/2002 og (EF) nr.
356/2010, og under fuld overholdelse af EU-forordninger om gennemførelsen af sådanne foranstaltninger,
er, at pengeoverførsler kan spores fuldt ud. For at sikre, at oplysninger videresendes gennem hele beta-
lingskæden, er det derfor hensigtsmæssigt at pålægge betalingsformidlerne at sørge for, at der ved penge-
overførsler medsendes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren.
(10) Denne forordning bør gælde med forbehold af de restriktive foranstaltninger, som er indført ved for-
ordninger med hjemmel i artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
f.eks. forordning (EF) nr. 2580/2001, (EF) nr. 881/2002 og (EF) nr. 356/2010, og som kan kræve, at beta-
lernes og betalingsmodtagernes betalingsformidlere samt mellembetalingsformidlerne træffer de nødven-
dige foranstaltninger for at indefryse visse pengemidler, eller at de overholder specifikke restriktioner
vedrørende visse pengeoverførsler.
(11) Denne forordning bør ligeledes gælde med forbehold af national lovgivning til gennemførelse af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF8). For eksempel bør personoplysninger, der indsamles
med det formål at efterkomme denne forordning, ikke senere behandles på en måde, der er uforenelig
15
med direktiv 95/46/EF. Navnlig bør senere behandling af personoplysninger til kommercielle formål være
strengt forbudt. Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er anerkendt som en vig-
tig samfundsinteresse af alle medlemsstater. Ved anvendelsen af denne forordning bør videregivelse af
personoplysninger til et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse
med artikel 25 i direktiv 95/46/EF, derfor være tilladt i henhold til artikel 26 deri. Det er vigtigt, at beta-
lingsformidlere, som opererer i flere jurisdiktioner med filialer eller datterselskaber uden for Unionen, ik-
ke forhindres i at overføre oplysninger om mistænkelige transaktioner inden for den samme organisation,
forudsat at de anvender passende sikkerhedsforanstaltninger. Betalerens og betalingsmodtagerens beta-
lingsformidlere og mellembetalingsformidlerne bør desuden råde over de fornødne tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændeligt tab, ændring eller uautoriseret vi-
deregivelse eller adgang.
(12) Personer, som blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med en
betalingsformidler, og personer, som blot forsyner betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller
andre støttesystemer til pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer henhører ikke under
denne forordnings anvendelsesområde.
(13) Pengeoverførsler, som svarer til tjenesteydelserne i artikel 3, litra a)-m) og litra o), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/64/EF9), henhører ikke under denne forordnings anvendelsesområde. Fra
denne forordnings anvendelsesområde bør også undtages pengeoverførsler, hvor der er en mindre risiko
for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Sådanne undtagelser bør omfatte betalingskort,
elektroniske pengeinstrumenter, mobiltelefoner eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender
teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, når de eller det udelukkende an-
vendes til køb af varer eller tjenesteydelser og når alle overførsler ledsages af nummeret på kortet, instru-
mentet eller udstyret. Anvendelse af et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument, en mobiltelefon el-
ler andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har til-
svarende karakteristika, til pengeoverførsler fra en person til en anden henhører dog under denne forord-
nings anvendelsesområde. Endvidere bør hævning fra pengeautomater, betaling af skatter, bøder eller an-
dre afgifter, pengeoverførsler ved hjælp af udveksling af billeder af checks, herunder elektronisk clearede
checks eller veksler og pengeoverførsler, hvor både betaleren og betalingsmodtageren er betalingsformid-
lere, der handler i eget navn, fra denne forordnings anvendelsesområde.
(14) For at tage hensyn til deres nationale betalingssystemers særlige karakteristika, og forudsat at det al-
tid er muligt at spore pengeoverførslen tilbage til betaleren, bør medlemsstaterne kunne undtage visse in-
denlandske pengeoverførsler af lav værdi, herunder elektroniske girobetalinger, der anvendes til køb af
varer eller tjenesteydelser, og fra denne forordnings anvendelsesområde.
(15) Betalingsformidlere bør sikre, at der forefindes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren, og
at oplysningerne er fuldstændige.
(16) For ikke at hindre betalingssystemernes effektivitet og for at skabe balance mellem risikoen for, at
transaktionerne sker uden om de officielle kanaler som følge af for strenge identifikationskrav, og den
potentielle terrortrussel ved små overførsler bør pligten til at kontrollere oplysningerne om betalerens el-
ler betalingsmodtagerens identitet, hvis der endnu ikke har fundet kontrol sted, kun gælde over for indivi-
duelle overførsler, som overstiger 1 000 EUR, medmindre overførslen synes at hænge sammen med andre
pengeoverførsler, som tilsammen overstiger 1 000 EUR, midlerne er modtaget eller udbetalt i kontanter
16
eller i anonyme elektroniske penge, eller der er en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge el-
ler finansiering af terrorisme.
(17) Ved pengeoverførsler i tilfælde hvor kontrol anses for at have fundet sted, bør betalingsformidlerne
ikke være forpligtet til at kontrollere de oplysninger om betaleren eller betalingsmodtageren, der medsen-
des ved hver enkelt pengeoverførsel, forudsat at forpligtelserne fastsat i direktiv (EU) 2015/849 er over-
holdt.
(18) På baggrund af lovgivningsmæssige EU-retsakter vedrørende betalingstjenester, dvs. Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/200910), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
260/201211) og direktiv 2007/64/EF, bør det være tilstrækkeligt at indføre bestemmelser om, at der ved
pengeoverførsler inden for Unionen blot medsendes forenklede oplysninger som f.eks. betalingskonto-
nummer eller kontonumre eller en entydig transaktionsidentifikator.
(19) For at gøre det muligt for de myndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme i tredjelande, at spore kilden til de midler, der anvendes til disse formål, bør
pengeoverførsler fra Unionen til lande uden for Unionen indeholde fuldstændige oplysninger om betale-
ren og betalingsmodtageren. Disse myndigheder bør kun have adgang til de fuldstændige oplysninger om
betaleren og betalingsmodtageren med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning af hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme.
(20) Medlemsstaternes myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme og relevante retslige og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne bør intensivere sam-
arbejdet med hinanden og med de relevante tredjelandsmyndigheder, herunder myndigheder i udviklings-
landene, med henblik på at styrke gennemsigtigheden, udvekslingen af oplysninger og bedste praksis
yderligere.
(21) Med hensyn til pengeoverførsler fra en enkelt betaler til flere betalingsmodtagere, der sendes i en
samlefil (batchfil), som indeholder individuelle overførsler fra Unionen til uden for Unionen, bør det fast-
sættes, at disse individuelle overførsler kun indeholder betalerens betalingskontonummer eller den entydi-
ge transaktionsidentifikator og betalingsmodtagerens fuldstændige oplysninger, såfremt batchfilen inde-
holder fuldstændige oplysninger om betaleren, som er kontrolleret med henblik på korrekthed, og fuld-
stændige oplysninger om betalingsmodtageren, som kan spores fuldt ud.
(22) For at kunne kontrollere, om de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren er med-
sendt ved pengeoverførslen, og for at kunne identificere mistænkelige transaktioner bør betalingsmodta-
gerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren have etableret effektive procedurer, så det kan
konstateres, om oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige.
Disse procedurer bør omfatte efterfølgende overvågning eller realtidsovervågning, hvor det er formåls-
tjenligt. De kompetente myndigheder bør sikre, at betalingsformidlerne inkluderer de fornødne transakti-
onsoplysninger ved elektroniske pengeoverførsler eller tilsvarende oplysninger gennem hele betalingskæ-
den.
(23) I betragtning af den potentielle risiko for, at anonyme pengeoverførsler kan anvendes til hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme, bør det pålægges betalingsformidlere at kræve oplysninger om beta-
leren og betalingsmodtageren. I overensstemmelse med den risikobaserede tilgang, som FATF har udvik-
17
let, er det hensigtsmæssigt at identificere høj- og lavrisikoområder med henblik på mere målrettet at imø-
degå risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Betalingsmodtagerens betalingsformid-
ler og mellembetalingsformidleren bør derfor have effektive risikobaserede procedurer, der anvendes,
hvor der ved en pengeoverførsel ikke er medsendt de krævede oplysninger om betaler eller betalingsmod-
tager, således at de kan afgøre, om overførslen skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og afgøre,
hvilke opfølgningsforanstaltninger det vil være hensigtsmæssigt at træffe.
(24) Betalingsmodtagerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren bør udvise særlig årvågen-
hed og vurdere risici, når denne bliver bekendt med, at oplysningerne om betaleren eller betalingsmodta-
geren mangler eller er ufuldstændige, og de bør indberette mistænkelige transaktioner til de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med indberetningsforpligtelsen i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og
med de nationale bestemmelser, hvorved det direktiv gennemføres.
(25) Bestemmelserne om pengeoverførsler, hvor oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren
mangler eller er ufuldstændige, finder anvendelse, med forbehold af forpligtelser for betalingsformidlere
og mellembetalingsformidlere til at suspendere og/eller afvise pengeoverførsler, der strider mod civil-,
forvaltnings- eller strafferetten.
(26) Med henblik på at hjælpe betalingsformidlere med at indføre effektive procedurer for at opdage til-
fælde, hvor de modtager pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler el-
ler betalingsmodtager og med at træffe opfølgende foranstaltninger, bør den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1093/201012), den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1094/201013) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/201014) udstede retningslinjer.
(27) For at muliggøre hurtig indgriben i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
bør betalingsformidlerne reagere hurtigt på forespørgsler om oplysninger om betaleren og betalingsmod-
tageren fra de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme i den medlemsstat, hvor betalingsformidlerne er etableret.
(28) Antallet af arbejdsdage i den medlemsstat, hvor betalers betalingsformidler er etableret, bestemmer,
inden for hvor mange dage der skal reageres på forespørgsler om oplysninger om betaler.
(29) Da det kan forekomme, at det i forbindelse med efterforskning i straffesager ikke er muligt at identi-
ficere de krævede data eller de personer, der er involveret i en transaktion, før der er gået adskillige måne-
der eller måske endda år siden den oprindelige pengeoverførsel, og for at have adgang til vigtigt bevisma-
teriale som led i efterforskning bør betalingsformidlerne opbevare registre med oplysninger om betaleren
og betalingsmodtageren i en periode med det formål at forebygge, opdage og efterforske hvidvask af pen-
ge og finansiering af terrorisme. Denne periode bør være begrænset til fem år, hvorefter alle personlige
data bør slettes, medmindre andet er fastsat i national ret. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forebyggel-
se, opdagelse eller efterforskning af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, bør medlemsstater-
ne efter at have foretaget en vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af foranstaltningen
kunne tillade eller kræve opbevaring af registre i en yderligere periode på ikke over fem år, jf. dog de
18
nationale strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende strafferetlige efterforskninger og retslige
procedurer.
(30) For at fremme overholdelsen af denne forordning og i henhold til Kommissionens meddelelse af 9.
december 2010»Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser« bør de kom-
petente myndigheders beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger og anvende sanktionsbeføjelser styr-
kes. Der bør indføres bestemmelser om administrative sanktioner og foranstaltninger, og på grund af be-
tydningen af bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør medlemsstaterne indfø-
re sanktioner og foranstaltninger, der er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. Med-
lemsstaterne bør underrette Kommissionen og Det Fælles Udvalg for EBA, EIOPA og ESMA (»ESA᾽er-
ne«) herom.
(31) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af kapitel V i denne forordning bør Kommissi-
onen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201115).
(32) En række lande og territorier, der ikke indgår i Unionens område, er i møntunion med en medlems-
stat, indgår i en medlemsstats valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Unionen repræ-
senteret af en medlemsstat og har betalingsformidlere, der direkte eller indirekte deltager i den pågælden-
de medlemsstats betalings- og afviklingssystem. For at undgå anvendelsen af denne forordning ved pen-
geoverførsler mellem de pågældende medlemsstater og disse lande eller territorier, hvilket ville have væ-
sentlige negative konsekvenser for økonomien i de pågældende lande eller territorier, bør der gives mulig-
hed for, at sådanne pengeoverførsler behandles som pengeoverførsler inden for de pågældende medlems-
stater.
(33) I betragtning af antallet af de ændringer, det i medfør af nærværende forordning ville være nødven-
digt at foretage i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/200616), bør sidstnævnte for-
ordning for klarhedens skyld ophæves.
(34) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af initiativets omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foran-
staltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union
(TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(35) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes ved
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og
familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), retten til adgang til effektive
retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) samt ne bis in idem-princippet.
(36) For at sikre en smidig indførelse af de lovgivningsmæssige rammer om bekæmpelse af hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme bør denne forordning finde anvendelse fra fristen for gennemførelse
af direktiv (EU) 2015/849.
19
(37) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200117) og afgav udtalelse den 4. juli
201318) —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes der regler om de oplysninger om betalere og betalingsmodtagere, der skal
medsendes ved pengeoverførsler uanset valuta, med det formål at forebygge, opdage og efterforske hvid-
vask af penge og finansiering af terrorisme, når mindst en af de betalingsformidlere, der er involveret i
betalingsoverførslen, er etableret i Unionen.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages
af en betalingsformidler eller en mellembetalingsformidler, der er etableret i Unionen.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på de tjenester, der er anført i artikel 3, litra a)-m) og o), i
direktiv 2007/64/EF.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler, der foretages ved hjælp af et betalings-
kort, et elektronisk pengeinstrument eller en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der
anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, hvis følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) dette kort, instrument eller udstyr anvendes udelukkende til at betale for varer eller tjenesteydel-
ser
b) nummeret på dette kort, instrument eller udstyr medsendes ved alle overførsler i forbindelse med
transaktionen.
Denne forordning finder dog anvendelse, hvis et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument, en mobil-
telefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og
har tilsvarende karakteristika, anvendes til en person-til-person-pengeoverførsel.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på personer, som ikke har anden aktivitet end at omarbejde
papirdokumenter til elektroniske data, og som gør dette i henhold til en kontrakt med en betalingsformid-
ler, eller på personer, som ikke har anden aktivitet end at forsyne betalingsformidlere med et meddelelses-
system eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssy-
stemer.
Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler:
a) der indebærer, at betaler hæver kontanter på sin egen betalingskonto
20
b) hvorved penge overføres til en offentlig myndighed som betaling af skatter, bøder eller andre af-
gifter inden for en medlemsstat
c) hvorved både betaler og betalingsmodtager er betalingsformidlere, der handler for egen regning
d) der udføres ved hjælp af udveksling af billeder af checks, herunder elektronisk clearede checks.
5. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende denne forordning på pengeoverførsler på sit område til
en betalingsmodtagers betalingskonto, der udelukkende giver mulighed for at betale for levering af varer
eller tjenesteydelser, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) betalingsmodtagerens betalingsformidler er omfattet af direktiv (EU) 2015/849
b) betalingsmodtagerens betalingsformidler er i stand til ved hjælp af en entydig transaktionsidenti-
fikator via betalingsmodtageren at spore pengeoverførsler fra den person, der har indgået en afta-
le med betalingsmodtageren om levering af varer eller tjenesteydelser
c) pengeoverførslens beløb overstiger ikke 1 000 EUR.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »finansiering af terrorisme«: finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1, stk. 5, i direktiv (EU)
2015/849
2) »hvidvask af penge«: handlinger i forbindelse med hvidvask af penge som omhandlet i artikel 1, stk.
3 og 4, i direktiv (EU) 2015/849
3) »betaler«: en person, der er indehaver af en betalingskonto og tillader en pengeoverførsel fra denne
betalingskonto, eller, hvis der ikke er nogen betalingskonto, der udsteder en betalingsordre
4) »betalingsmodtager«: en person, som er den tiltænkte modtager af pengeoverførslen
5) »betalingsformidler«: de kategorier af udbydere af betalingstjenester, som er omhandlet i artikel 1,
stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, fysiske og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til
artikel 26 deri, og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 9 i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF19), og som udbyder tjenester i form af pengeoverførsler
6) »mellembetalingsformidler«: en betalingsformidler, som hverken er betalers eller betalingsmodtagers
betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel på vegne af betalers eller beta-
lingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden mellembetalingsformidler
7) »betalingskonto«: en betalingskonto som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF
8) »midler«: midler som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2007/64/EF
9) »pengeoverførsel«: en transaktion, der helt eller delvist gennemføres elektronisk på en betalers vegne
gennem en betalingsformidler med henblik på at stille midler til rådighed for en betalingsmodtager gen-
nem en betalingsformidler, uanset om betaler og betalingsmodtager er en og samme person, og uanset om
betalerens og betalingsmodtagerens betalingsformidler er en og samme, herunder
a) en kreditoverførsel som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 260/2012
b) en direkte debitering som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 260/2012
c) pengeoverførsler som defineret i artikel 4, nr. 13), i direktiv 2007/64/EF, uanset om de er inden-
landske eller grænseoverskridende
21
d) en overførsel gennemført ved hjælp af et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument eller en
mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller
efterbetaling og har tilsvarende karakteristika
10) »batchfiloverførsel«: en gruppe bestående af flere individuelle pengeoverførsler, der sendes samlet
11) »entydig transaktionsidentifikator«: en kombination af bogstaver, tal eller symboler, fastlagt af beta-
lingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller
meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen, der gør det muligt at spore transakti-
onen tilbage til betaleren og betalingsmodtageren
12) »person-til-person-pengeoverførsel«: en transaktion mellem fysiske personer, der som forbrugere
optræder med et andet formål end handel, forretning eller en profession.
KAPITEL II
FORPLIGTELSER FOR BETALINGSFORMIDLERE
AFDELING 1
Forpligtelser for betalers betalingsformidler
Artikel 4
Oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
1. Betalers betalingsformidler sikrer, at der ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger om
betaleren:
a) betalerens navn
b) betalerens betalingskontonummer og
c) betalerens adresse, officielle personlige dokumentnummer, kunde-id-nummer eller fødselsdato og -
sted.
2. Betalers betalingsformidler sikrer, at der ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger om
betalingsmodtageren:
a) betalingsmodtagerens navn og
b) betalingsmodtagerens betalingskontonummer.
3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler, der er foreta-
get fra eller til en betalingskonto, ledsages af en entydig transaktionsidentifikator i stedet for betalings-
kontonummeret eller betalingskontonumrene.
4. Før pengene overføres, kontrollerer betalers betalingsformidler, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger
er korrekte, på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde.
5. Den i stk. 4 omhandlede kontrol anses for at have fundet sted i følgende tilfælde:
a) en betalers identitet er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv (EU)
2015/849, og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet opbevaret i overensstem-
melse med artikel 40 i nævnte direktiv, eller
b) artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 finder anvendelse på betaleren.
22
6. Betalerens betalingsformidler gennemfører ikke en pengeoverførsel, før betalingsformidleren har sik-
ret sig, at det vil være i fuld overensstemmelse med denne artikel, jf. dog undtagelserne i artikel 5 og 6.
Artikel 5
Pengeoverførsler inden for Unionen
1. Hvis alle betalingsformidlere, der er involveret i betalingskæden, er etableret i Unionen, ledsages
pengeoverførslen uanset artikel 4, stk. 1 og 2, mindst af både betalerens og betalingsmodtagerens beta-
lingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige transaktionsidentifikator,
uden at dette berører oplysningskravene i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012, hvor det er relevant.
2. Uanset stk. 1 stiller betalerens betalingsformidler inden tre arbejdsdage efter modtagelsen af en an-
modning om oplysninger fra betalingsmodtagerens betalingsformidler eller fra mellembetalingsformidle-
ren følgende til rådighed:
a) ved pengeoverførsler på over 1 000 EUR, uanset om de gennemføres som en enkeltstående over-
førsel eller som flere overførsler, der synes at hænge sammen, oplysningerne om betaleren eller
betalingsmodtageren i overensstemmelse med artikel 4
b) ved pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre pen-
geoverførsler, der tilsammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR mindst
i) betalerens navn, betalingsmodtagerens navn og
ii) betalerens og betalingsmodtagerens betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder
anvendelse, den entydige transaktionsidentifikator.
3. Ved de i stk. 2, litra b), omhandlede pengeoverførsler er betalerens betalingsformidler uanset artikel
4, stk. 4, ikke forpligtet til at kontrollere oplysningerne om betaleren, medmindre betalerens betalingsfor-
midler:
a) har modtaget de midler, der skal overføres, i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller
b) har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 6
Pengeoverførsler til uden for Unionen
1. Ved batchfiloverførsler fra en enkelt betaler, hvor betalingsmodtagernes betalingsformidlere er etab-
leret uden for Unionen, finder artikel 4, stk. 1, ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet
heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, oplysnin-
gerne er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4 og 5, og de enkelte overførsler inde-
holder betalers betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige transak-
tionsidentifikator.
2. Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler er etableret uden for Unionen, skal der ved pengeover-
førsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre pengeoverførsler, der til-
sammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR, uanset artikel 4, stk. 1, og hvor det er
relevant, uden at dette berører de oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012,
mindst medsendes oplysninger om:
a) betalerens og betalingsmodtagerens navn og
23
b) betalerens og betalingsmodtagerens betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder an-
vendelse, den entydige transaktionsidentifikator.
Betalerens betalingsformidler er uanset artikel 4, stk. 4, ikke forpligtet til at kontrollere de i dette stykke
omhandlede oplysninger om betaleren, medmindre betalerens betalingsformidler:
a) har modtaget de midler, der skal overføres, i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller
b) har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
AFDELING 2
Forpligtelser for betalingsmodtagers betalingsformidler
Artikel 7
Konstatering af, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
1. Betalingsmodtagerens betalingsformidler indfører effektive procedurer til at konstatere, om felterne
vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelses- eller betalings- og afviklings-
system, der anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det
pågældende systems konventioner.
2. Betalingsmodtagerens betalingsformidler indfører effektive procedurer, herunder hvor det er relevant
efterfølgende overvågning eller realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt der mangler følgende op-
lysninger om betaler eller betalingsmodtager:
a) ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret inden for Unionen: de i artikel
5 omhandlede oplysninger
b) ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de i artikel
4, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger
c) ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de oplys-
ninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende denne batchfiloverførsel.
3. Ved pengeoverførsler på over 1 000 EUR, uanset om de gennemføres som en enkeltstående overfør-
sel eller som flere overførsler, der synes at hænge sammen, kontrollerer betalingsmodtagerens betalings-
formidler, inden betalingsmodtagerens betalingskonto krediteres, eller midlerne stilles til rådighed for be-
talingsmodtageren, at de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger om betalingsmodtageren er kor-
rekte, på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde, uden at dette
berører kravene fastsat i artikel 69 og 70 i direktiv 2007/64/EF.
4. Ved pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre penge-
overførsler, der tilsammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR, er betalingsmodtage-
rens betalingsformidler ikke forpligtet til at kontrollere, at oplysningerne om betalingsmodtageren er kor-
rekte, medmindre betalingsmodtagerens betalingsformidler:
a) udbetaler midlerne i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller
b) har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
5. Den i stk. 3 og 4 omhandlede kontrol anses for at have fundet sted i følgende tilfælde:
a) en betalingsmodtagers identitet er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 13 i direk-
tiv (EU) 2015/849, og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet opbevaret i over-
ensstemmelse med artikel 40 i nævnte direktiv, eller
b) artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 finder anvendelse på betalingsmodtageren.
24
Artikel 8
Pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler eller betalingsmodta-
ger
1. Betalingsmodtagerens betalingsformidler fastsætter og indfører effektive risikobaserede procedurer,
herunder procedurer baseret på det risikobaserede grundlag i henhold til artikel 13 i direktiv (EU)
2015/849, til at fastslå, hvorvidt en pengeoverførsel, som mangler de krævede fuldstændige oplysninger
om betaler og betalingsmodtager, skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og til at træffe hensigts-
mæssige opfølgningsforanstaltninger.
Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt
med, at de i henhold til artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 krævede oplysninger om
betaler eller betalingsmodtager mangler eller er ufuldstændige eller ikke er udfyldt med tegn eller input,
der er tilladt ifølge det pågældende meddelelses- eller betalings- og afviklingssystems konventioner, jf.
artikel 7, stk. 1, afviser betalingsmodtagerens betalingsformidler overførslen eller udbeder sig de krævede
oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag, før eller efter at betalings-
modtagerens betalingskonto krediteres, eller midlerne stilles til rådighed for betalingsmodtageren.
2. Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere nogle af de krævede oplysninger om betale-
ren eller betalingsmodtageren, skal betalingsmodtagerens betalingsformidler træffe foranstaltninger, som i
første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvisning af
fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller stillingtagen til, om forretningsforbindel-
sen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afbrydes.
Betalingsmodtagerens betalingsformidler indberetter denne undladelse og de trufne foranstaltninger til
den kompetente myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at bestemmelserne om forebyggelse af
hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme overholdes.
Artikel 9
Vurdering og rapportering
Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal lade manglende eller ufuldstændige oplysninger om betale-
ren eller betalingsmodtageren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil
knyttede transaktioner er mistænkelige, og om den skal indberettes til den finansielle efterretningsenhed
(Financial Intelligence Unit, FIU), der er oprettet i henhold til direktiv (EU) 2015/849.
AFDELING 3
Forpligtelser for mellembetalingsformidlere
Artikel 10
Opbevaring af oplysninger om betaler og betalingsmodtager sammen med overførslen
Mellembetalingsformidlere sikrer, at samtlige modtagne oplysninger om betaleren og betalingsmodtage-
ren, der medsendes ved en pengeoverførsel, opbevares sammen med denne overførsel.
Artikel 11
Konstatering af, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
25
1. Mellembetalingsformidleren indfører effektive procedurer til at konstatere, om felterne vedrørende
oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der
anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende
systems konventioner.
2. Mellembetalingsformidleren skal indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant efterføl-
gende overvågning eller realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt følgende oplysninger mangler om
betaler eller betalingsmodtager:
a) ved pengeoverførsler, hvor betalers og betalingsmodtagers betalingsformidlere er etableret inden
for Unionen: de i artikel 5 omhandlede oplysninger
b) ved pengeoverførsler, hvor betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler er etableret uden
for Unionen: de i artikel 4, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger
c) ved batchfiloverførsler, hvor betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler er etableret
uden for Unionen: de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende denne
batchfiloverførsel.
Artikel 12
Pengeoverførsler med manglende oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
1. Mellembetalingsformidleren fastsætter og indfører effektive risikobaserede procedurer til at fastslå,
hvorvidt en pengeoverførsel, hvor de krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler, skal
gennemføres, afvises eller suspenderes, og til at træffe hensigtsmæssige opfølgende foranstaltninger.
Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i arti-
kel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplysninger mangler eller ikke er udfyldt
med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller betalings- og afviklings-
systems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser betalingsformidleren overførslen eller udbeder sig de
krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før eller efter pen-
geoverførslen.
2. Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere de krævede oplysninger om betaleren eller
betalingsmodtageren, skal betalingsformidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang kan omfatte
udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise fremtidige pengeoverførsler fra
denne betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne betalingsfor-
midler.
Mellembetalingsformidleren indberetter denne undladelse og de trufne foranstaltninger til den kompeten-
te myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme overholdes.
Artikel 13
Vurdering og rapportering
Betalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodtageren indgå som
en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er mistænkelige, og
om den skal indberettes til FIU᾽en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.
KAPITEL III
OPLYSNINGER, DATABESKYTTELSE OG OPBEVARING AF REGISTRERINGER
26
Artikel 14
Formidling af oplysninger
Betalingsformidlere efterkommer i overensstemmelse med procedurekravene i den nationale lovgivning i
den medlemsstat, hvor de er etableret, fuldt ud og straks, herunder gennem et centralt kontaktpunkt i over-
ensstemmelse med artikel 45, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/849, hvis der er udpeget et sådant kontaktpunkt,
udelukkende anmodninger fra de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår de oplysninger, der kræves i
henhold til denne forordning.
Artikel 15
Databeskyttelse
1. Behandling af personoplysninger efter denne forordning er underlagt direktiv 95/46/EF som gennem-
ført i national ret. Personoplysninger, der behandles i henhold til denne forordning af Kommissionen eller
af ESA᾽erne er underlagt forordning (EF) nr. 45/2001.
2. Personoplysninger må kun behandles af betalingsformidlere på grundlag af denne forordning med det
formål at forebygge hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og må ikke senere gøres til gen-
stand for behandling, som er uforenelig med disse formål. Det er forbudt at behandle personoplysninger
på grundlag af denne forordning til kommercielle formål.
3. Betalingsformidlere giver nye kunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 10 i direktiv
95/46/EF, inden der etableres forretningsforbindelser, eller der udføres en lejlighedsvis transaktion. Disse
oplysninger skal navnlig omfatte en generel meddelelse om betalingsformidlernes juridiske forpligtelser i
henhold til denne forordning, når de behandler personoplysninger med det formål at forebygge hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme.
4. Betalingsformidlerne sikrer, at fortroligheden i forbindelse med de oplysninger, der behandles, over-
holdes.
Artikel 16
Opbevaring af registreringer
1. Oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren må ikke opbevares længere end strengt nødven-
digt. Betalerens og betalingsmodtagerens betalingsformidler opbevarer registreringer af de i artikel 4 til 7
omhandlede oplysninger i en periode på fem år.
2. Efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede opbevaringsperiode sikrer betalingsformidlerne at persono-
plysningerne slettes, medmindre andet er fastsat i national ret, der er bestemmende for, under hvilke for-
hold betalingsformidler kan eller skal opbevare oplysningerne i længere tid. Medlemsstaterne må kun til-
lade eller kræve opbevaring i længere tid, efter at de har foretaget en grundig vurdering af nødvendighe-
den og forholdsmæssigheden af en sådan yderligere opbevaring, og hvis de anser den for at være begrun-
det som følge af, at den er nødvendig af hensyn til forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme. Den yderligere opbevaringsperiode må ikke overstige fem
år.
3. Såfremt der i en medlemsstat den 25. juni 2015 verserer retslige procedurer med henblik på at fore-
bygge, opdage, efterforske eller retsforfølge en formodet hvidvask af penge eller finansiering af terroris-
me, og en betalingsformidler besidder oplysninger eller dokumenter vedrørende disse verserende proce-
27
durer, må betalingsformidleren opbevare de pågældende oplysninger eller dokumenter i overensstemmel-
se med national ret i fem år fra 25. juni 2015. Medlemsstaterne kan, jf. dog de nationale strafferetlige
bevisregler, der gælder for verserende strafferetlig efterforskning og retslige procedurer, tillade eller kræ-
ve, at sådanne oplysninger eller dokumenter opbevares i en yderligere periode på fem år, såfremt det er
konstateret, at en sådan yderligere opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig af hensyn til forebyggel-
se, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af en formodet hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme.
KAPITEL IV
SANKTIONER OG OVERVÅGNING
Artikel 17
Administrative sanktioner og foranstaltninger
1. Uden at dette berører retten til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlems-
staterne bestemmelser om administrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af denne forord-
ning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne og foran-
staltningerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og være i overens-
stemmelse med dem, der fastsættes i henhold til med kapitel VI, afdeling 4, i direktiv (EU) 2015/849.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner eller foran-
staltninger for overtrædelser af denne forordning, der er omfattet af strafferetlige sanktioner i henhold til
national ret. I så fald meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af overtrædelse af forpligtelser, som i henhold til denne for-
ordning påhviler betalingsformidlere, kan anvendes sanktioner eller foranstaltninger på de i national ret
fastlagte betingelser over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for enhver anden fysisk person,
som i henhold til national ret er ansvarlig for denne overtrædelse.
3. Medlemsstaterne meddeler senest den 26. juni 2017 Kommissionen og Det Fælles Udvalg for
ESA᾽erne de i stk. 1 omhandlede bestemmelser. De underretter straks Kommissionen og Det Fælles Ud-
valg for ESA᾽erne om senere ændringer af bestemmelserne.
4. De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med artikel 58, stk. 4, i direktiv (EU)
2015/849 alle de tilsyns- og efterforskningsbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opga-
ver. De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres beføjelser til at
pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger for at sikre, at disse administrative sanktioner eller
foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med græn-
seoverskridende sager.
5. Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar for de i artikel 18 omhandlede
overtrædelser, som for vindings skyld begås af en person, der handler individuelt eller som medlem af et
organ under denne juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret
på et af følgende forhold:
a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person
b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller
c) beføjelse til at udøve intern kontrol inden for den juridiske person.
6. Medlemsstaterne sikrer også, at en juridisk person kan drages til ansvar, når manglende tilsyn eller
kontrol fra en af de i denne artikels stk. 5 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person,
28
der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel 18 omhandlede overtrædelser
for at skaffe denne juridiske person vinding.
7. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og for-
anstaltninger i overensstemmelse med denne forordning på en af følgende måder:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) på eget ansvar ved delegation til sådanne andre myndigheder
d) ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.
De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde under udøvelsen af deres beføjelser til at på-
lægge administrative sanktioner og foranstaltninger for at sikre, at disse administrative sanktioner eller
foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med græn-
seoverskridende sager.
Artikel 18
Særlige bestemmelser
Medlemsstaterne sikrer, at deres administrative sanktioner og foranstaltninger som minimum omfatter
dem, der er fastsat i artikel 59, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849 i tilfælde af følgende overtrædelser af
nærværende forordning:
a) en betalingsformidlers gentagne eller systematiske undladelse af at medsende af de krævede op-
lysninger om betaler eller betalingsmodtager i strid med artikel 4, 5 eller 6
b) gentagne, systematiske eller alvorlige forsømmelser fra betalingsformidleres side med hensyn til
at sikre opbevaring af registreringer i strid med artikel 16
c) betalingsformidlers manglende indførelse af effektive risikobaserede procedurer i strid med arti-
kel 8 eller 12
d) mellembetalingsformidlernes alvorlige tilsidesættelser af artikel 11 eller 12.
Artikel 19
Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
De kompetente myndigheder offentliggør i henhold til artikel 60, stk. 1, 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849
uden unødig forsinkelse de administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i de i de tilfælde,
der er omhandlet i denne forordnings artikel 17 og artikel 18, herunder oplysninger om overtrædelsens
type og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen, hvis det er nødvendigt og
står i rimeligt forhold til målet efter en vurdering af den enkelte sag.
Artikel 20
De kompetente myndigheders anvendelse af sanktioner og foranstaltninger
1. Ved afgørelsen af, hvilken type administrative sanktioner eller foranstaltninger der skal anvendes, og
hvor store de administrative bøder skal være, tager de kompetente myndigheder hensyn til alle relevante
forhold, herunder dem, der er anført i artikel 60, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/849.
2. Med hensyn til de administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse
med denne forordning, finder artikel 62 i direktiv (EU) 2015/849 anvendelse.
Artikel 21
29
Indberetning af overtrædelser
1. Medlemsstaterne indfører effektive mekanismer, som tilskynder til at indberette overtrædelser af be-
stemmelserne i denne forordning til de kompetente myndigheder.
Disse mekanismer skal som minimum omfatte dem, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2, i direktiv (EU)
2015/849.
2. Betalingsformidlerne skal i samarbejde med de kompetente myndigheder indføre egnede interne pro-
cedurer, der giver deres ansatte eller personer i en sammenlignelig stilling mulighed for at indberette
overtrædelser internt via en sikker, uafhængig, specifik og anonym kanal, der står i rimeligt forhold til
den pågældende betalingsformidlers art og størrelse.
Artikel 22
Overvågning
1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder effektivt at overvåge og træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, og fremmer gennem effektive mekanis-
mer indberetning til de kompetente myndigheder af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning.
2. Efter at medlemsstaterne har meddelt Kommissionen og Det Fælles Udvalg for ESA᾽erne de i nær-
værende artikels stk. 1 omhandlede bestemmelser, jf. artikel 17, stk. 3, forelægger Kommissionen Euro-
pa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af kapitel IV med særlig vægt på grænseoverskriden-
de sager.
KAPITEL V
GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 23
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget til Forebyggelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terroris-
me (»udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
KAPITEL VI
UNDTAGELSER
Artikel 24
Aftaler med lande og territorier, der ikke indgår i Unionens område
1. Kommissionen kan bemyndige en medlemsstat til at indgå en aftale med et tredjeland eller med et
territorium uden for det territoriale anvendelsesområde for TEU og TEUF som omhandlet i artikel 355 i
TEUF (»det pågældende land eller territorium«), som indeholder undtagelser fra denne forordning, hvor-
ved det bliver muligt at behandle pengeoverførsler mellem dette land eller territorium og den pågældende
medlemsstat som pengeoverførsler inden for medlemsstaten.
Der kan kun gives bemyndigelse til at indgå sådanne aftaler, når alle følgende betingelser er opfyldt:
30
a) det pågældende land eller territorium er i valutaunion med den pågældende medlemsstat, indgår i
medlemsstatens valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Unionen repræsente-
ret af en medlemsstat
b) betalingsformidlere i det pågældende land eller territorium deltager direkte eller indirekte i den
pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem, og
c) det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets jurisdiktion
anvender samme regler som fastsat i denne forordning.
2. En medlemsstat, der ønsker at indgå en aftale som omhandlet i stk. 1, indgiver en anmodning til
Kommissionen og leverer alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af anmodningen.
3. Når Kommissionen har modtaget en sådan anmodning, behandles pengeoverførsler mellem denne
medlemsstat og det pågældende land eller territorium midlertidigt som overførsler inden for denne med-
lemsstat, indtil der er truffet en afgørelse i henhold til denne artikel.
4. Hvis Kommissionen senest to måneder efter at have modtaget anmodningen skønner, at den ikke har
alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af anmodningen, kontakter den den pågældende
medlemsstat og specificerer, hvilke yderligere oplysninger der kræves.
5. Senest en måned efter, at Kommissionen har modtaget alle de oplysninger, den finder nødvendige for
at kunne vurdere anmodningen, underretter den medlemsstaten herom og videresender kopier af anmod-
ningen til de andre medlemsstater.
6. Senest tre måneder efter den underretning, der henvises til i denne artikels stk. 5, beslutter Kommissi-
onen i henhold til artikel 23, stk. 2, hvorvidt den pågældende medlemsstat kan bemyndiges til at indgå
den aftale, der er genstand for anmodningen.
Under alle omstændigheder træffer Kommissionen en beslutning som omhandlet i første afsnit, senest 18
måneder efter, at den har modtaget anmodningen.
7. Senest den 26. marts 2017 giver medlemsstater, som er bemyndiget til at indgå aftaler med et land
eller territorium, der er omfattet af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU20), Kommissio-
nens afgørelse 2010/259/EU21), Kommissionens afgørelse 2009/853/EF22) eller Kommissionens afgørelse
2008/982/EF23), Kommissionen alle de ajourførte oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage
vurderingen omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra c).
Senest tre måneder efter modtagelse af oplysningerne gennemgår Kommissionen de modtagne oplysnin-
ger for at sikre, at det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets ju-
risdiktion anvender samme regler som fastsat i denne forordning. Hvis Kommissionen efter den pågæl-
dende gennemgang skønner, at betingelsen fastsat i stk. 1, andet afsnit, litra c), ikke længere er opfyldt,
ophæver den den relevante kommissionsafgørelse eller kommissionsgennemførelsesafgørelse.
Artikel 25
Retningslinjer
Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA᾽erne retningslinjer til de kompetente myndigheder og betalings-
formidlerne i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr.
1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 om foranstaltninger, der skal træffes i overensstemmelse
med nærværende forordning, særlig med hensyn til gennemførelsen af artikel 7, 8, 11 og 12.
KAPITEL VII
31
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 26
Ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006
Forordning (EF) nr. 1781/2006 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og
læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 27
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Den anvendes fra den 26. juni 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 20. maj 2015.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ Z. KALNIŅA-LUKAŠEVICA
Formand Formand
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 1781/2006 Denne forordning
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2 Artikel 3
Artikel 3 Artikel 2
Artikel 4 Artikel 4, stk. 1
Artikel 5 Artikel 4
Artikel 6 Artikel 5
Artikel 7 Artikel 7
Artikel 8 Artikel 7
Artikel 9 Artikel 8
Artikel 10 Artikel 9
Artikel 11 Artikel 16
Artikel 12 Artikel 10
— Artikel 11
— Artikel 12
— Artikel 13
Artikel 13 —
Artikel 14 Artikel 15
Artikel 15 Artikel 17-22
32
Artikel 16 Artikel 23
Artikel 17 Artikel 24
Artikel 18 —
Artikel 19 —
— Artikel 26
Artikel 20 Artikel 27
33
1) EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2
2) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 31
3) Europa-Parlamentets holdning af 11. marts 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 20. april 2015 (endnu ikke
offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 20. maj 2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
4) Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at
bekæmpe terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70).
5) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har
tilknytning til al-Qaedaorganisationen (EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9).
6) Rådets forordning (EU) nr. 356/2010 af 26. april 2010 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse fysiske eller juridiske perso-
ner, enheder eller organer på grund af situationen i Somalia (EUT L 105 af 27.4.2010, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (se side 73 i denne EUT).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførs-
ler (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
18) EUT C 32 af 4.2.2014, s. 9.
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af
10.10.2009, s. 7).
20) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU af 25. januar 2012 om bemyndigelse af Kongeriget Danmark til at indgå aftaler med Grønland og
Færøerne om behandling af pengeoverførsler mellem Kongeriget Danmark og hvert af disse territorier som pengeoverførsler inden for Danmark i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 24 af 27.1.2012, s. 12).
21) Kommissionens afgørelse 2010/259/EU af 4. maj 2010 om bemyndigelse af Den Franske Republik til at indgå en aftale med Fyrstendømmet Monaco om,
at pengeoverførsler mellem Den Franske Republik og Fyrstendømmet Monaco behandles som pengeoverførsler inden for Den Franske Republik i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 112 af 5.5.2010, s. 23).
22) Kommissionens beslutning 2009/853/EF af 26. november 2009 om bemyndigelse af Frankrig til at indgå en aftale med henholdsvis Saint-Pierre og Mi-
quelon, Mayotte, Ny Kaledonien, Fransk Polynesien og Wallis og Futuna om, at pengeoverførsler mellem Frankrig og hvert af disse territorier behandles
som pengeoverførsler inden for Frankrig i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 312 af
27.11.2009, s. 71).
23) Kommissionens beslutning 2008/982/EF af 8. december 2008 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at indgå en aftale med Bailiwick of Jersey,
Bailiwick of Guernsey og Isle of Man om, at pengeoverførsler mellem Det Forenede Kongerige og hvert af disse territorier behandles som pengeoverførs-
ler inden for Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 352 af 31.12.2008,
s. 34).
34
Bilag 1.1
BERIGTIGELSE
Berigtigelse til Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver
vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse
( Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20. december 2006 )
Side 214, bilaget, kapitel V, litra h), tabellen, kolonnerne »Land«/»Plastikkirurgi Uddannelsens mindste-
varighed: 5 år«:
I stedet for: »United Kingdom«/»Cirugía plástica«
læses: »United Kingdom«/»Plastic surgery«.
____________________________________________________________________
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplys-
ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006
( Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 5. juni 2015 )
Side 12, artikel 12, stk. 1, andet afsnit:
I stedet for: »Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt
med, at de i artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplysninger mangler eller
ikke er udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller betalings-
og afviklingssystems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser betalingsformidleren overførslen eller ud-
beder sig de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før
eller efter pengeoverførslen.«
læses: »Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at
de i artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplysninger mangler eller ikke er
udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller betalings- og af-
viklingssystems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser mellembetalingsformidleren overførslen eller
udbeder sig de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før
eller efter pengeoverførslen.«
Side 12, artikel 12, stk. 2, første afsnit:
I stedet for: »Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere de krævede oplysninger om betale-
ren eller betalingsmodtageren, skal betalingsformidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang kan
omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise fremtidige pengeover-
førsler fra denne betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne beta-
lingsformidler.«
35
læses: »Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere de krævede oplysninger om betaleren
eller betalingsmodtageren, skal mellembetalingsformidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang
kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise fremtidige penge-
overførsler fra denne betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne
betalingsformidler.«.
Side 12, artikel 13:
I stedet for: »Betalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodtage-
ren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er
mistænkelige, og om den skal indberettes til FIU᾽en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.«
læses: »Mellembetalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodta-
geren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er
mistænkelige, og om den skal indberettes til FIU᾽en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.«.
36
Bilag 1.2
BERIGTIGELSE
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplys-
ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006
( Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 5. juni 2015 )
Side 8, artikel 4, stk. 3:
I stedet for: »3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler, der
er foretaget fra eller til en betalingskonto, …«
læses: »3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler, der ikke
er foretaget fra eller til en betalingskonto, …«.
37