Høringssvar, fra relevante organisationer

FOLKETINGET
HØringssvar over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med
under 9 timers støttebe hov (B 21)
Enhedslisten fremsatte den 23. oktober 2018 Forslag til beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig
støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21).
Enhedslisten foreslår, at forældre til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte i folkeskolen, får
mulighed for at få deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.
B 21 blev 1. behandlet i Folketinget den 6. december 2018, hvorefter B 21 blev henvist til udvalgsbehandling
i Folketingets Undervisningsudvalg.
Undervisningsudvalget besluttede at sende B 21 i høring på Høringsportallen og til de myndigheder,
organisationer og foreninger m.m., som fremgår af oversigten nedenfor.
B 21 blev sendt i høring den 21. januar 2019 med høringsfrist den 20. februar 2019.
Høringsliste.
Høringssvar_fra:
ADHD-foreningen X
Børne- og Kulturchefforeningen X
Børne- og Socialministeriet X
Danmarks Lærerforening X
Dansk Blindesamfund
Dansk_Center_for_Undervisningsmiljø
Dansk Psykolog Forening
Danske Handicaporganisationer X
Danske Skoleelever
Det Centrale Handicapråd
Fagforbundet FOA X
Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL)
Frie Skolers Lærerforening
KL X
Landsforeningen Autisme X
Landsorganisationen for sociale tilbud
Landssamråd for PPR-chefer X
Ordbli nde/dysleksiforeni ngen
Skole og Forældre X
Skolelederforeningen X
Socialpædagogernes Landsforbund
Høringssvarene er vedlagt i alfabetisk rækkefølge.
Undervisningsudvalget 2018-19
B 21 Bilag 2
Offentligt
HØringssvar B 21
Indhoidsfortegnelse:
ADHD-foreningen 3
Børne- og Kulturchefforeningen 4-5
Børne- og Socialministeriet 6
Danmarks Lærerforening 7
Danske Handicaporganisationer 8-12
Fagforbu nUet FOA 13
KL 14-15
Landsforeningen Autisme 16-18
Landssamråd for PPR-chefer 19-20
Skole og Forældre 21
Skolelederforeningen 22-23
Side:
IGØRADHDTIL
HÄBOG HANDLEKRAFT
Undervisningsudvalget (UNU)
Folketinget
Odense d. 14.2.2019
Høring over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med un
der 9 timers støttebehov (B 21).
ADHD-foreningen bifalder det fremsatte beslutningsforslag om ret til at klage over utilstrækkelig støtte
i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21).
Der er behov for at give forældre, eller forældremyndighedsindehavete, til børn, der har behov for
under 9 timers ugentlig støtte, mulighed for at få klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenæv
net for Specialundervisning.
ADHD-foreningen finder, at der i dag mangler en sådan mulighed for at tilgodese børnenes behov for
god, veltilrettelagt og tilstrækkelig støtte i Folkeskolen.
ADHD-foreningen finder også, at det vil være en fordel med ankemuligheden i den henseende, at det
giver forældre mulighed for at få vurderet den, af skoleledelsen tilbudte støtte til det enkelte barn.
Med intens hilsen
ADHD-foreningen
Camilla Louise Lydiksen
Tlf.: 28191918
E: cl@adhd.dk
AD H D-foreningen
Pakhusgården 50 I 5000 Odense C
Tlf. 70 21 50 55 I www.adhd.dk
e: nfo@adhd.dk CVR: 12771975
3
Børne
f og Kufturchefforeningen
Til: Undervisningsudvalget
Dato: 12.02.2019
Horingssvar vedrørende beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig
støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21)
Børne- og Kulturchefforeningen, BKF, takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
beslutningsforslaget om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med
under 9 timers støttebehov.
BKF mener grundlæggende, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre
beslutningsforslaget.
Specialpædagogisk bistand i under 9 timer om ugen er typisk karakteriseret ved at omhandle
meget forskellige former for bistand, som, afhængig aftype og barnets udfordringer, også
varierer over tid. Dvs, at skolen konkret iværksætter, øger og mindsker bistanden efter det
konkrete behov i en løbende prioritering. Dette i overensstemmelse med de nationale
inklusionsbestræbetser. Der er dermed tale om en fleksibel ordning, hvor timetallet kun er én
affaktoreme. Jf. vejledningen til bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning er
der inden for skolens rammer allerede en række muligheder for at iværksætte bistand ud fra
skoleleders faglige skøn og i dialog med forældrene.
Specialpædagogisk bistand ydes,jf. inklusionsbestræbelseme, primært som en støtte til det
pædagogiske miljø omkring et barn, således at barnet tilbydes rammer, som gør det muligt
for det at have en god skoledag. Der er derfor i udgangspunktet ikke tale om alene en
personbundet støtte, idet flere børn kan have gavn af samme indsats. Det er derfor også
yderst vanskeligt at opgøre, nøjagtig hvor mange timer der er behov for eller hvor mange
timer der konkret anvendes i forhold til det enkelte bam. BKF anser det for fagligt
(pædagogisk såvel som økonomisk) uhensigtsmæssigt at institutionalisere en praksis, hvor
der tages udgangspunkt i, at bistand under 9 timer er bundet til ét bam og er en permanent
foranstaltning.
Det er BKFs vurdering, at skoleledeme har kompetencen og kvalifikationen til at fastsætte de
konkrete indsatser; form såvel som indhold. Der er allerede klageadgang såfremt forældrene
mener behovet overstiger de 9 timer, ligesom forældrene kan bede om en pædagogisk-
psykologisk vurdering hos PPR, såfremt de er usikre på, om barnet udvikler sig som ønsket.
En vurdering af, at der er behov for yderligere støtte vil normalt føre til, at sagen behandles
som en egentlig visitationssag. I praksis oplever 3KF desuden, at utilfredse forældre
henvender sig til forvaltning eller kommunalbestyrelse, hvorefter sagerne vurderes.
•i
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7,2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, F-mail: bkf(bkchefer.dk
Børne-
og Kulturchefforeningen
BKF vil endelig anføre, at en ændring hvor der gives ktageadgang til Klagenævnet for
Specialundervisning forventeligt vil medføre en ikke ubetydeLig administrativ og
ledelsesmæssig opgave på skolerne og i den kommunale administration.
Med venlig hilsen
Anne Vang Rasmussen Gorm Bagger Andersen
formand for BKF Formand for Skolenetværket
Helte Støve
Formand for Børne- og familienetværket
Eventuelle henvendelser til:
formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, anr3@ballc.dk
formand for Skolenetværket Gorm B. Andersen, goanOl@frederiksberg.dk
Formand for Børne- og Familienetværket Helle Støve, hvst@fawskov.dk
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf(bkchefer.dk
s
Til Undervisningsudvalget
Børne- og Socialministeriet takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Børne- og Socialministeriet har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Lars Simonsen
Jura og International
Mobil: +45 41 85 11 05
Fççj, Børne-og
Sociatmnisteriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Twitter Linkedin
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Horingssvar fra Danmarkslærerforening vedr. beslutningsforslag om ret til 1$. februar 2019
klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers
støttebehov (B 21) S2019-003544
D2019-042564
Kære Folketingets Undervisningsudvalget
Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at kommentere
beslumingsforslag om ret til Mage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til
børn med under 9 timers støttebehov (B 21)
Danmarks Lærerforening støtter forslaget, og ser frem til at alle elever med
specialpædagogisk støttebehov, får ret til at Mage over den tildelte eller
manglende støtte uanset størrelsen på dette behov.
Allerede da inklusionsloven blev fremsat påpegede foreningen, at loven ide
gav elever, der tidligere fik tildelt almindelig specialpædagogisk støtte,
retssilderhed for, at de frem over ville modtage den berettigede støtte i
henhold til gældende regler.
Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, er der i dag mange
fejl i forbindelse med kommunernes tildeling af specialpædagogisk støtte i mere
end 12 lektioner/9 timer. Med vedtagelse af beslutningsforslaget og senere
vedtagelse af regelændringer, er der mulighed for at styrke kvaliteten i
kommunernes sagsbehandling og i kvaliteten af den tildelte specialpædagogiske
støtte til alle elever med behov herfor.
På vegne af Danmarks Lærerforening
eane eSjø
and for unde sningsudvalget i Danmarks Lærerforening
og medlem af Hovedstyrelsen
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 33 69 63 00 dtf9dLf.org www.dtf.org
DH
Danske Handicaporganisationer
Undervisningsudvalget Blekinge Boulevard 2
unutft.dk 2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
Taastrup, den 20. februar 2019
Sag 20-2019-00078 — Dok. 419502/kwk_dh
Høringssvar over beslutningsforslag om ret til klage over
utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers
støttebehov (B 21)
Indledningsvist vil vi i Danske Handicaporganisationer (DH) gerne kvittere for, at
Undervisningsudvalget har sendt dette beslutningsforslag i høring, så vi og andre
organisationer har mulighed for at bidrage med vores perspektiver. Det sætter vi stor pris på,
da skolegang for børn med handicap er et helt afgørende område for os.
I Handicaporganisationerne mener vi, at en ldageadgang for elever med under ni timers
støtte om ugen, vil være et vigtigt og kæmpestort positivt fremskridt for familier til børn
med handicap.
I det følgende vil vi gerne bidrage med nogle eksempler på, hvorfor vi bakker varmt op om
forslaget.
Bedre klageadgang giver bedre skolegang
Vi vil gerne slå fast, at vi er store tilhængere af, at børn med handicap skal iniduderes og
være en del af den almindelige undervisning. For børn, der har et støttebehov under ni timer
om ugen giver det god mening at styrke inldusionen i den almindelige undervisning i stedet
for at skulle gå i specialldasse eller specialskole.
Forældre, lærere og ledelse på landets skoler har uden tvivl et fælles mål om, at børn med
handicap skal have den rette støtte i undervisningen, så de trives og udvikler sig fagligt og
socialt. Når inidusion af børn med handicap fungerer, har forældrene ikke behov for at klage
over den tildelte eller manglende støtte.
Men når inldusionen slår fejl og dialogen og samarbejdet mellem forældre, lærere og ledelse
går i hårdknude, har forældrene behov for at kunne klage til en uvildig instans, så barnet
sikres den nødvendige støtte til at kunne gennemføre skolegangen bedst muligt.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen . Astma-Allergi Danmark . Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen . Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede Danske Døves Landsforbund
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjemesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen . Landsforeningen Autisme
Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskeisvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen . UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen . Sammenslutningen at Unge Med
Handicap . Scieroseforeningen . Spastikerforeningen . Stomiforeningen COPA . Stofskifteforeningen . Dansk Cøliaki Forening
Kristoffer kom ikke i skole i mere end et halvt år
I sommer hørte vi i DR historien om 8-årige Kristoffer, som ikke korn i skole i mere end et
halvt år’. Kristoffer er født med alvorlig hjerneskade og har cerebral parese (spastiske
lammelser). På grund afhjemeskaden kan det være livstrnende, hvis Kristoffer slår hovedet.
Kristoffer har brug for støtte til at få tøj på. Han kommer let alvorligt til skade og skal
støttes i legen med de andre børn. Han har behov for hjælp til at trække sig tilbage fra
undervisningen eller frikvarterer, når han bliver overstirnuleret.
I 0. klasse havde Kristoffer en støtteperson til det praktiske i 20 timer om ugen og det gik
fint. Midt i 1. klasse skærer skolen uden videre støtten ned til blot halvanden time om ugen
til idrætstirnerne. Forældrene er i dialog med skolens leder om Kristoffers behov for støtte.
PPR er inddraget. Kristoffers læge fra Rigshospitalet udtaler sig om Kristoffers støttebehov
som følge afhjemeskaden. Men skolelederen ændrer ikke sin beslutning. Forældrene klager
til Klagenævnet for Specialundervisning over den manglende støtte, men klagen afvises af
nævnet. Det skyldes, at Kristoffer får praktisk hjælp og ikke specialttndervisning eller
specialpædagogisk bistand. Derfor har Kristoffers forældre ikke mulighed for at klage til en
uvildig instans over den manglende støtte. I mellemtiden holder forældrene Kristoffer
hjemme, da de er bange for, at han vil komme alvorligt til skade uden støtte. Først mere end
et halvt år senere kommer Kristoffer tilbage i skole igen, da han flytter til en anden
folkeskole. Her har skolelederen i øvrigt forøget støtten til 30 timer om ugen.
Dette er bare en enkelt fortælling. Men den illustrerer behovet for at give forældrene
klagemulighed hos en uvildig instans over et skoletilbud, der ikke imødekoirtrner barnets
behov.
Inklusion giver god mening
Siden “inklusionsloven” blev vedtaget i 2012, har vi støttet intentionen om, at flere børn
skulle inkluderes i den almindelige skole, hvis det overhovedet giver mening ift. det enkelte
barn. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at gode fællesskaber og inkluderende læringsmilj øer
gavner alle børn — med og uden handicap. Vi har set gode eksempler på, at det godt kan lade
sig gøre.
Vellykket inidusion forudsætter imidlertid bl.a., at skolerne råder over de nødvendige
ressourcer, så de fx kan etablere en to-lærerordning eller lave mindre hold. Det kræver også,
at lærerne har fået tilstrækkelig viden om handicap og har kompetencer ift. at kunne
undervise elever med særlige behov. Og så skal der etableres en god dialog mellem
forældre, lærere og skolens ledelse om børnenes behov, udvikling og trivsel.
derhen
2
9
I handicaporganisationerne har vi været tålmodige, for det er forventeligt, at der i
overgangen til øget inklusion i praksis vil være udfordringer med at skabe iniduderende
læringsmiljøer. Desværre oplever vi stadig, at problemerne ikke er løst.
En bred gruppe børn med handicap oplever udfordringer med inklusion
Vi er meget bekymrede over, at vi stadig får mange henvendelser fra familier til børn med
handicap om, at inklusionen ikke fungerer. Antallet er henvendelser er ikke faldet. Tvært
imod. Det drejer sig om en bred gruppe af børn med handicap, der oplever forskellige
udfordringer. Forældrene har oftest haft en længerevarende dialog — nogle gange over flere
år — med både lærere og ledelse om barnets behov og skoletilbud. Mange fortæller, at de
oplever, at skolen ikke har ressourcer til at tildele den nødvendige støtte, fordi skolen i
forvejen er økonomisk hårdt presset og fx ikke kan sætte en ekstra voksen ind i klassen. I
nogle tilfælde går dialogen med skolen helt i hårdknude og i de værste tilfælde mistrives
barnet i en sådan grad, at barnet ikke kommer i skole i lang tid.
Fælles for dem er, at forældrene ikke kan klage til en uvildig instans over barnets
skoletilbud, når de ikke oplever, at barnet får den nødvendige støtte i skolen. Forældrene
kan klage til samme skoleleder, der allerede har truffet beslutning om støtte. Vi ved, at
mange forældre føler sig magtesløse og dybt fnistrerede over den fastlåste situation. Det
ramnier børnene hårdt. For vi ved, at skole og uddannelse er ekstra vigtigt, når mennesker
med handicap skal klare sig på arbejdsmarkedet senere i livet.
Det kan eksempelvis være børn, der er ordblinde. De har et behov for ekstra støtte, men er
oftest inkluderet i den almindelige undervisning med eksempelvis to timers støtte om ugen.
Støtten gives fx som instruktion i at anvende hjælpemidler i undervisningen og til at sikre, at
eleven fagligt er med. Men mange forældre til ordblinde elever oplever, at eleven ikke får
den rette støtte eller slet ingen støtte får. Fx når engelsklæreren eller matematiklæreren
mangler viden om, hvordan hjælpemidlerne skal anvendes i undervisningen. Det betyder, at
barnet fagligt sakker bagud i disse fag. Forældrene kan ikke kan klage over den manglende
støtte hos klagenævnet, da barnets støttebehov klart ligger under grænsen på ni timer.
Et andet eksempel er børn med diabetes. De har heller ikke behov for specialundervisning,
men kan derimod have behov for personlige assistance. Her oplever forældrene
eksempelvis, at skolens personale ikke kanlvil påtage sig at hjælpe eleverne, fx hvis klassen
skal på en tur. Det kan betyde, at eleven må blive hjemme. Det opleves som meget
ekskluderende.
Vi kender til tilsvarende eksempler på børn med fysiske handicap, der ikke kan komme med
på udflugter eller lejrskole fordi undervisningen ikke er tilrettelagt på en iniduderende
måde.
3
to
I disse tilfælde har forældrene ikke muligheder for at klage til en uvildig instans over den
manglende støtte og inldusion i undervisningen.
Et fjerde eksempel er børn med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD. De er ofte
normalt (eller endda særligt) begavede, men har brug for ekstra støtte for at kunne deltage i
skolen. Mange af disse børn vurderes at have et støftebehov under ni timer om ugen — og
forældrene vil gerne have, at eleven bliver inkluderet på den lokale folkeskole. Desværre
hører vi ofte om tilfælde, hvor inldusionen slår fejl. Hvor børnene sidder isolerede i klassen
og ikke deltager i hverken faglige eller sociale fællesskaber. Hvor lærerne ikke har den
fornødne viden og ressourcer til at skabe inkluderende læringsmiljoer. Hvor mistrivsien
fører til uhensigtsmæssig, udadreagerende adfærd. Hvor børnene udvikler angst og bliver
selvskadende. Vi hører fortsat om mange tilfælde, hvor børnenes mistrivsel udvikler sig til
skolevægring. Men forældrene kan ikke klage til en uvildig instans over skolens
inidusionsindsats, da barnet har et støttebehov under ni timer. Det er ikke godt nok.
Behov for styrket retssikkerhed
Det er netop børn med handicap, der er inkluderet i den almindelige folkeskole, som
kommer i klemme og som har brug for en styrket retssildcerhed. Når inidusionen slår fejl
skal forældrene kunne få en uvildig vurdering af, om tildelingen af støtte imødekommer
barnets behov.
Vi ved, at mange kommunei-s og skolers økonomi er presset til det yderste. Det kan betyde,
at skolelederne kan blive nødt til at træffe beslutninger af hensyn til det samlede budget, der
ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i det enkelte barns behov for støtte. For det koster
selvfølgelig penge at afsætte ekstra ressourcer til en elev eller klasse.
I Skole & Forældres Forældrerådgivning fortæller mange forældre, at skolen afviser at
hjælpe deres børn med henvisning til, at skolen ikke har nogen penge2. Af den nye
årsrapport fra Forældrerådgivningen fremgår det, at spørgsmål om inklusion og visitation til
støtte er den mest hyppige henvendelsesårsag3. Det underbygger vores oplevelse af, at der i
mange tilfælde er uenigheder mellem forældre, lærere og skoleledelse om inklusion og
tildeling af støtte.
Gentagende undersøgelser fra Danmarks Lærerforening har vist, at lærerne fortsat ikke føler
sig ordenligt klædt på til at inktudere elever med handicap4.
2
Forældrerådgivningen. Årsrapport 2018, side 8
opgaven
4
Samlet betyder det, at skolernes rammer og muligheder for at skabe god inklusion er
udfordrede. Det mener vi, understreger behovet for at styrke børn og forældres
retssikkerhed.
I dag kan forældre til børn, der går i specialldasse, på specialskole eller har mere en ni
timers specialundervisning/specialpædagogisk støtte i almenskolen, klage til Klagenævnet
for Specialundervisning over barnets undervisningstilbud. Det er godt. Jeg ser ingen saglig
grund til, at forældre til børn, der er inkluderet i skolen, ikke skal have samme mulighed.
Tvært i mod harjeg ovenfor forsøgt at illustrere, at en bedre klageadgang kan give bedre
skolegang for en bred gruppe elever med handicap, der er inkluderet i den almindelige
undervisning.
På den baggrund vil jeg appellere til, at Undervisningsudvalget arbejder videre med at finde
en losning, der kan give forældre til børn med handicap mulighed for at klage til en uvildig
instans, når inklusionen slår fejl.
Hvis I har spørgsmål eller ønsker at få uddybet vores synspunkter, er I velkomne til at
kontakte che&onsulent, Karen Ii Wol Knudsen, på tlf.: 3638 8553 eller e-rnail:
kwk(handicap.dk
Venlig hilsen
Thorkild Olesen
5
I’
Til undervisningsudvalget
FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til beslutningsforslag om ret til at klage over
utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov. Vi støtter forslaget i den
fremsatte form.
På vegne af Mogens Bech Madsen, sektorforman pædagogisk sektor.
Venlig hilsen
Maja LindstrØm
Konsulent
rfl SAMMEN
VI FORSKE LLEN
FOA FAGLIG
Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V
Direkte: +45 46972462
Mobil: +45 22323501
Mail: mlind@foa.dk
www.foa.dk
‘3
‘ti
Høring over forslag til ret til at klage over tilstrækkelig støtte i Dato: 14 februar 2019
folkeskolen til børn med særlige behov Sags ID: SAG-2019-01047
Dok. 0: 2715065
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til Undervisningsudval
get vedrørende forældrenes ret til klage over utilstrækkelig støtte i folke- E-mail: HBE@kl.dk
skolen til børn med under 9 timers støttebehov. Direkte: 33703480
Weidekampagade 10
Specialpædagogisk bistand i under 9 timer om ugen består af en lang Postboks 3370
række af meget forskellige indsatser, som er karakteriseret ved, at de 2300 KobenhavnS
konkret skal kunne iværksættes fleksibelt og i varierende perioder alt ef- wwwktdk
ter barnets behov, som sjældent er konstant. Dette finder sted i dialog Side 1 af 2
med forældrene.
En klageadgang kræver, at der foreligger en officiel skriftlig begrundet
beslutning. Derved vil det medfører et betydelig øget bureaukrati på sko
lerne, og samtidig vil det kunne hindre den fleksibiliteten, der bør være i
forhold til at iværksætte og ændre på en indsats bliver begrænset.
KL mener, at det vil være et tilbageslag pædagogisk set, hvis støtte un
der 9 timer bliver bundet til ét barn og er en permanent foranstaltning.
Endvidere vil det have store økonomiske konsekvenser.
En klageadgang vil kunne en ændre en kultur, hvor skolens ledelse, det
pædagogiske personale, andre ressourcepersoner, fx PPR og forældrene
drøfter og tilrettelægger de konkrete indsatser i dialog - til i højere grad at
blive en konfliktkultur med fokus på det enkelte barns fejl og mangler
samt antallet af støttetimer. Kvaliteten af en indsats kan ikke gøres op i
antallet af timer.
KL mener, at skolelederne har kompetence og kvalifikationer til at fast
sætte de konkrete indsatser. Den nuværende klageadgang giver foræl
drene mulighed for at klage, hvis de mener, at behovet for støtte oversti
ger de 9 timer, og samtidig kan forældrene bede om en pædagogisk-psy
kologisk vurdering hos PPR, såfremt de er usikre på, om barnet udvikler
sig som ønsket. Dette dækker i tilstrækkelig grad forældrenes mulighed
for en uvildig vurdering.
KL mener, at forslaget vil modarbejde intentionerne om, at så mange
børn som muligt, skal have deres undervisning som en del af almenun
dervisningen, hvor skolen møder børnenes forskellige behov med en va
rieret palette af indsatser. Fokus bør være at styrke det almene lærings
miljø, så det er til gavn for alle børns læring og trivsel herunder også
ILl
‘ti
børn med særlige behov, fremfor at der skal sættes timer på det enkelte
barns fejl og mangler.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Børn og Folkeskole
Dato: 14. februar 2019
Sa9s 10: SAG-2019-01047
Dok. tO: 2715065
E-mai: HsE@kl.dk
Direkte: 3370 3480
Wedekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
wwwkI.dk
Side2af2
Kontorchef, KL’s
LANDSFORENINGEN
AUTISME
Taastrup 15.02.7 9
Kommentarer til Horing B 21 Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over
utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers stoftebehov.
Landsforeningen autisme sender hermed høringssvar vedr, ret til at klage over utilstrækkelig støtte
i Folkeskolen, til børn med under 9 timers støttebehov.
Landsforeningen støtter forslaget om ret til at klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn
med under 9 timers støttebehov på baggrund af følgende:
At sondre mellem støttebehov og specialundervisningsbehov, hviler alene på skolelederens
beslutning. Det er således en skoleleder, der sammen med sit team indstiller elever til
specialundervisning.
Med VIVE’s nye anbefalinger/inspiration til økonomisk styring på folkeskoleområdet, ses mange
kommuner at tage beslutning om, at følge den decentrale finansieringsmulighed, hvor det søges
opnået at:
Der er sammenhæng mellem skolelederens finansieringsansvar og skolelederens lovbundne
indstillings-og henvisningskompetence. Skolelederen har et økonomisk incitament til at skabe
inkluderende læringsmiljøer og forebygge (segregeret) specialundervisning og
det er afgørende, at modellen sammentænkes med den lokale kontekst, den faglige strategi og
visitationsprocessen og sammensættes, så risikoen for, at en skoleleder af økonomiske grunde
undlader at indstille elever til specialundervisning, minimeres.
I Landsforeningen Autisme ser vi allerede i dag eksempler på, at børn med autisme, som på
baggrund af deres umiddelbare funktionsniveau, tildeles under 9 timer støtte pr. uge, som følge af
regeringens inklusionsmål fra 2012 om 96% inklusion i folkeskolen.
Man gik fra den siddende regering i 2016 ud med en anbefaling til kommunerne om at droppe
målsætningen om 96% inklusion, og i stedet ændre retorikken til “at man går efter at have fokus
på, at det enkelte barn har ret til fagligt og trivselsmæssigt at udvikle sig” daværende minister
Ellen Trane Nørby.
Men ét er regerings anbefaling om at ændre retorik, et andet er at ændre målsætning. Procentvise
målsætninger er et udtryk for at ændre personer til tal. Vi kan i Landsforeningen Autisme se, at i
flere kommuner er inklusionsmålet på 96% stadig gældende — og har en højere stemme end det
enkelte barns ret til faglig og trivselsmæssig udvikling.
Baggrunden for at ophæve 96% målsætningen for inklusion, stammede fra anbefalinger fra en
ekspertgruppe, som regeringen havde nedsat for at set på inklusion. Ekspertgruppen kunne
konstatere, at inklusionsmålet var med til at opdele børn med handicap fra den normale
børnegruppe, og at der på denne måde blev et “dem” og “os”.
I Herning Kommune er det netop vedtaget at følge ovenstående anbefaling fra VIVE om decentral
finansiering.
På denne måde kan en skoleleder søge at opnå målsætningen om at forebygge segregeret
specialundervisning, og på denne måde beholde barnets skolepenge på skolen.
Tankegangen “at en pose penge følger barnet”, vil være med til at påvirke en skoleleders
beslutning omkring visitation til støtte eller specialundervisning.
Landsforeningen Autisme mener at det er nødvendigt med en ret til at klage, uanset om man er
tildelt over eller under 9 timer.
LANDSFORENINGEN AUTISME
Banestrøget 19-20
3630 Taastrup.
Telefon: +45 26201658.
Mail: formpndputismefpreninp.dk
16
LANDSFORENINGEN
AUTISME
Der vil med antallet af skoler i Danmark kommer ligeså mange bud på, hvad hver enkelt
skoleleder og dennes team vurderer er til barnets bedste faglige og personlige udvikling. Det kan
vi ikke være med til.
En autismediagnose siger ikke særlig meget om det enkelte barn, det siger noget om de
karakteristika, som barnet har udfordringer indenfor, og det er i 3 hovedoverskrifter på det sociale,
det kommunikative og på forestillingsområdet, at man neurologisk har udfordringer.
Autismespektrummet er meget bredt, og der er ikke 2 børn som er ens i deres nuancer af
autismen.
Kompleksiteten i, at forstå autisme, er meget at pålægge en skoleleder og dennes team. Der vil
være enkelte skoleledere i systemet som pga. tidligere erfaringer har autismespecifik erfaring at
trække på, men ikke mange med bred viden og erfaring til at vurdere børnenes behov.
Vi syntes i Landsforeningen Autisme at det er et kæmpe ansvar at ligge på skoleledernes skuldre,
og det mener vi ikke, at regeringen kan være bekendt. Det vil være en tryghed for en skoleleder, at
der er en mulighed for alle børn med handicap, uanset vurderet stotte/specialbehov, kan klage
over den vurdering som skoleledelsen har foretaget.
Et konkret eksempel på en måde at have Autisme, hvor der ikke bevilges mere end 9 timers støtte
kunne være:
• Line er en pige på 14 år, med autisme. Line er højt begavet, men passiv ift. det sociale og social
kommunikation. Line er inkluderet i 7 klasse på en folkeskole i Danmark. Både voksne og
jævnaldrende opfatter Line som almindelig, men holdningen er at Line er socialt akavet. og lidt
mærkelig.
• Line ser umiddelbart ud til at have en social radar, hun er opmærksom på, at hun har tanker om
andre mennesker og at andre har tanker om hende. Hun forstår begrebet “sociale regler” og kan
recitere mange af dem. Line kan ikke aflæse og besvare subtile sociale signaler. Line har gode
verbale sprogfærdigheder, på mellemtrinnet havde hun ikke problemer med at følge
undervisningen, men hun er meget stiv i sproget når det gælder kommunikation.
• Line har eksekutive vanskeligheder, som gør skriftligt arbejde og planlægning svært på trods af
høj begavelse og kognition. Hun er god til at forstå hvad en opgave går ud på, men hun har
svært ved at få arbejdet omkring opgaven udført. Hun bliver stresset og udadreagerende når
hun har projektarbejde i skolen.
• Line vil gerne gruppearbejde, men det fungere ikke. Line overser de subtile signaler fra de
andre, som kræves for at interagere. Kun med bestemte klassekammerater kan det fungere
kortvarigt. Da Line ikke skiller sig permanent ud i voksnes øjne får hun ikke tilstrækkelig hjælp.
Line oplever at klassen undgår hende.
• Line søger lærernes selskab og føler sig tryg hos dem i frikvarteret, I 7 klasse har lærerne
observeret at Line er stille og indadvendt. Hun sidder alene ved sit bord i klasselokalet og har
fast plads i nederste højre hjørne. Når Line forsøger at kommunikere til klassen, bryder hun ind i
de andres konversation — og bliver overhørt eller afvist. Line ser ikke de andres ideer, hun vil
gerne være med, men virker egoistisk og dominerende i samtalerne med de andre. Line kan ikke
bedømme sit eget input til socialt samvær - hun ved ikke hvornår hun “fylder” for meget.
• Line består tests af teorien om grundlæggende mentale tilstande, på samme måde som hendes
klassekammerater. Line virker i normalområdet set fra voksnes perspektiv, men jævnaldrende
ser hende som akavet og irriterende og de driller Line. Line klarer sig godt i faglige tests. Derfor
er det svært for lærere og pædagoger at se de udfordringer hun står i.
LANDSFORENINGEN AUTISME
Banestrøget 19-20
3630 Taastrup.
Telefon: +45 26201658.
Mail: formand(autismeforening.dk
LANDSFORENINGEN
AUTISME
Lines forældre siger at Line kommer ked hjem fra skole føler sig afvist af sine klassekammerater.
Lærerne afviser problemet når forældrene tager det op — lærerne har en god dialog med Line, så
de tror at hun forstår deres anvisninger i sociale sammenhænge. Men lærerne er ikke tilstede i
de situationer hvor de jævnaldrende driller Line. Line har udviklet social angst og psykologen
der ser Line siger at Lines tilstand er PTSD lignende, pga. hun af alle kræfter forsøger at tilpasse
sig til en verden hun ikke forstår.
• Det er svært for Lines forældre at holde netværksmøder med skole, ppr osv, hvor de skal bevise
at Line har det svært, når Line er god til at dække over det i skoletiden. Samtidig ved de
færreste lærere hvilke tegn på mistrivsel de skal se efter hos et barn med autisme som har
normal til begavelse.
• Man kan ikke give Line alm. angstbehandling, med disponering og gruppeterapi — da autistiske
børn ikke profitere af den terapiform. Deres grundlæggende handicap, er netop at de er svage
på kommunikation og socialt samvær.
Til situationer som Lines er det nødvendigt at have en klageinstans, for retssikkerhedens skyld,
for alle parter.
Venlig hilsen
Heidi Thamestrup
LANDSFORENINGEN AUTISME
Banestrøget 19-20
3630 Taastrup.
Telefon: +45 26201658.
Mail: formand(autismeforenina.dk
C)
LANDSSAM RÅDET
AF PPR-CHEFER
Høringssvar
Høringssvar på beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig 20.februar2Ol9
støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21)
I forbindelse med høring omkring beslutningsforslag nr. B 21 fremsat at PPR Chef
Enhedslisten omkring ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn Kari Rune Jakobsen
med under 9 timers støttebehov, ønsker Landssamrdet at PPR-chefer at
Pædagogisk Psykologisk
fremsætte følgende bemærkninger.
Radgivning
Aalborg Kommune
Støtte til elever med mindre end 9 timers støttebehov iværksættes i dag i et tæt Skoleforvaltningen
samarbejde mellem forældre og skole og ganske ofte med inddragelse at Godthåbsgade 8
o 9400 Aalborg
radgivning fra PPR. Inklusionstankegangen sigter pa, at eleverne skal opleve
deltagelse og læring i børnefællesskaber, hvorfor et støttebehov p mindre end 9 Telefon:
timer ofte gives i form af gruppeaktiviteter, som flere elever i børnefællesskabet 9352 0200
har gavn at.
Mail:
Krja-skole@aalborg.dk
En klageadgang over bevilliget støtte til elever med mindre end 9 timers
støttebehov kan komme til at medføre et øget fokus p individualiserede indsatser
og derved fjerne fokus fra de styrker og udviklingsmuligheder, der er tilstede i
stærke børnefællesskaber.
Klageadgangen kan ligeledes fjerne fokus fra det tætte samarbejde mellem
forældre og skole om udviklingen gode løsninger for eleven og i stedet fremhæve
en rettighedstænkning, hvor det forudsættes, at et klagenævn adskilt fra elevens
hverdag er i stand til at vurdere, hvad der er den rette pædagogiske indsats.
Endelig er det væsentligt at være opmærksom p, at en klageadgang vil medføre
et øget ressourceforbrug p administration i skoler og i Klagenævnet for
Specialundervisning. Ressourcer der i stedet kunne have været anvendt til
pædagogiske indsatser til direkte gavn for eleverne.
Med venlig hilsen
Kari Rune Jakobsen
Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer LANDSSAMRÅDET
AF PPR-CHEFER
Zø
SKoLE
oG
FoRÆLDRE
Folketingets Uddannelsesudvalg
Email: unu@ft.dk
Skole og Forældre
Frederiksborggade 5, 2. sal
1360 København K
Tlf. 3326 1721
post@skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
Dato: 20. februar 2019
Høringssvar til beslutningsforslag B 21 om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen
til børn med under 9 timers støttebehov
Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Skole og Forældre støtter beslutningsforslaget.
Det er Skole og Forældres erfaring, blandt andet fra henvendelser til Forældrerådgivningen, at mange
forældre oplever, at de løber panden mod en mur, hvis de prøver at klage over indholdet af den støtte,
deres børn har fået, når behovet er mindre end 9 timer om ugen. Forældrenes klage bliver afvist og de
står frustrerede tilbage med et uløst problem og ofte også et barn, der mistrives.
Det er derfor en god ide at udvide forældrenes adgang til at klage — ikke mindst fordi alene
forældrenes adgang til at få deres klage behandlet ved Klagenævnet for Specialundewisning kan gøre
skolelederen mere lydhør.
Målet må naturligvis være, at der ikke er noget at klage over, men at alle børn får den støtte i
undervisningen, de har behov for. Skole og Forældre vil derfor også anbefale, at der stilles krav om, at
skolelederen inddrager tværfaglig kompetence — for eksempel læsevejleder, AKT-medarbejder eller
PPR — når behovet for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal vurderes.
Med venlig hilsen
Rasmus Edelberg
Formand for Skole og Forældre
Dir. tlf 2327 0538
raetskole-foraeldre.dk
Morten Kruse
Sekretariatschef for Skole og Forældre
Dir. tlf 3063 0807
mk(skole-foraeldre.dk
LANDSORGANISATION FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN
København, den 20. februar 2019
Sagsnr.: 18/16098
Folketinget
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K.
Høring over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i
folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B21)
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående
beslutningsforslag.
Skolelederforeningen kan ikke anbefale, at beslutningsforslaget gennemføres.
“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene “ — således begynder § i i Folkeskolens
formålsformulering.
Der er en meget lang tradition for et godt og konstruktivt forældresamarbejde i folkeskolen.
Samarbejdet fungerer desuden som et eksemplarisk princip over for eleverne om, at de problemer og
udfordringer der kan opstå i forbindelse med et samarbejde, løses bedst gennem dialog og en åben samtale
mellem de involverede parter.
Skolelederforeningen finder, at hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det en ringere form for samtale, når
den ene part kan klage over den anden.
Skolelederforeningen anerkender, at der kan være en kommunikationsmæssig udfordring for den enkelte
skoleleder, når forældrene skal forklares ofte vanskelige beslutninger om netop deres barn. Og netop derfor
bliver dialogen af afgørende betydning.
Skolederen skal træffe sin afgørelse mellem mange forskellige faglige værktøjer så som: supplerende
undervisning, tolærerordning, holddeling, inklusionsmedarbejdere, anden faglig støtte m.v., og samtidig skal
skolelederen prioritere benhårdt, idet ikke alle elever kan få den mængde hjælp, som det enkelte forældrepar
synes ville være optimal for netop deres barn.
Og skolelederen er stadig ansvarlig for, at skolens samlede budget overholdes.
Snaregade io 1k
1205 København K
T. 7025 iooB
skoLetedernecskotetederne.org
SKOLELEDER
FORENINGEN
www.skoteLederforeningen.org
Skolelederforeningen vil gerne fremhæve, at hvis der sker en ændring således at der gives klageadgang til
Klagenævnet for Specialundervisning i sager med mindre end 9 timer ugentlig specialundervisning, så vil det
medføre en betydelig administrativ og ledelsesmæssig ekstraopgave på den enkelte skole og i den enkelte
kommune. Sagerne vil få karakter af at blive afgørelsessager med alt hvad det indebærer af høringsfrister,
dokumentationskrav, klageanvisninger m.m..
Og de resurser der så skal anvendes til sagsbehandling og administration kunne med fordel have været
anvendt tæt på den enkelte elev.
Skolelederforeningen anerkender, at der kan være udfordringer med alle steder at få lavet optimale løsninger
rundt om på de enkelte skoler, men at tro at problemerne løses bedst ved at forældrene får klageadgang,
anset foreningen som naivt.
Afslutningsvis vil Skolelederforeningen gøre opmærksom på, at det beløb til finansiering som er nævnt i
beslutningsforslaget, udelukkende drejer sig om midler til Klagenævnet for Specialundervisning, og at der
ikke er sat midler af til det store personalemæssige og administrative forbrug der vil blive en konsekvens af
forslaget.
Med venlig hilsen,
Ciaus rijonaai
Formand
Snarg3de io A
1205 København K
T. 7025 ioo8
skotetedernerskotetederne.org
www.skotetederforeningen.org
SKOLELEDER
FORENINGEN
Z3