L 147 - svar på spm. 21 om præcisering af lovforslaget, så bekæmpelsen af udvaskning af nitrat fra rodzonen styrkes, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 25. februar 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 20. februar 2019 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 21 til L 147
"Stigning i udvaskning af nitrat fra rodzonen og til overfladevand er i strid med Nitratdirektivet og
Vandrammedirektivet. Hvordan kan lovforslaget styrkes, sådan at dette præciseres, og sådan at
regeringen forpligtes til at standse enhver stigende tendens i udvaskningen til grundvand og
overfladevand med de virkemidler, som loven giver beføjelser til?"
Svar
Det fremgår af nitratdirektivets artikel 1, at direktivet har til formål at nedbringe vandforurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art.
Det afgørende er her, om der forekommer vandforurening, eller om en stigning i udledningen vurderes
at ville medføre vandforurening.
Der er forskel på udvaskning, der foregår i rodzonen og udledning, som er næringsstoffer, der ender i
vandmiljøet og kan påvirke dette. Det vil ikke være al udvaskning af nitrat fra rodzonen, der betragtes
som forurening. Der vil formentlig være situationer, hvor man kan sige, at en stigning i udvaskningen
vil konstituere en vandforurening og situationer, hvor det ikke konstituerer en vandforurening. Det
afhænger bl.a. af retentionen i jorden og vandmiljøets sårbarhed.
Det vil også have betydning, om tendensen er kort- eller langvarig, og om der er tale om en væsentlig
eller uvæsentlig udvikling. Der vil altid forekomme naturlige variationer, og derfor planlægges
vandindsatsen over længere tidsperioder. Det sikrer et mere robust grundlag for at vurdere
udviklingstendenser.
Efter vandrammedirektivets artikel 4, skal medlemslandene som udgangspunktet forebygge
forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte,
forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå
god tilstand for overfladevand og grundvand. Medlemsstaterne må som udgangspunkt ikke meddele
tilladelser mv., der medfører forringelse eller risiko for, at miljømålet ikke nås.
EU-Domstolen har defineret begrebet forringelse, som ikke nødvendigvis omfatter enhver stigning i
udledningen til et overfladevand. Medlemsstaterne er dog forpligtet til at opnå en gradvis forbedring af
tilstanden, hvis miljømålet er udskudt til efter 2021. Det vil normalt forudsætte, at der ikke sker
stigninger i kvælstofudledningen.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
2
Da det derfor er vurderingen, at Danmark ikke er forpligtet efter direktiverne til at reagere på enhver
stigende tendens i udvaskningen, er jeg heller ikke enig i forudsætningen for, at der skulle indsættes en
bestemmelse i lovforslaget, hvori det præciseres, at jeg ved administrationen af de virkemidler, der er
reguleret ved lovforslaget, er forpligtet til at standse enhver stigende tendens i udvaskningen til
grundvand og overfladevand.
Det fremgår i øvrigt af pkt. 8.1.3 i lovforslagets bemærkninger, at Danmark efter nitratdirektivet er
forpligtet til at skærpe tiltag i nitrathandlingsprogrammet, så snart det står klart, at dette er
nødvendigt, samt at ministerens hjemler i lovforslaget til at fastsætte eller ændre regler vedrørende
kvælstofreducerende tiltag, der implementerer nitratdirektivet, fastholdes.
Jakob Ellemann-Jensen / Jacob Nielsen