L 147 - svar på spm. 13 om, hvad den reelle effekt er af omregning af kvotereduktion til et lavere tryk på efterafgrøder, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 25. februar 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag stillet den 15. februar 2019 af Simon
Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 12 til L 147
"Vil ministeren garantere, at lovforslaget ikke indeholder skjulte lempelser i mulighederne for at
kunne veksle nogle efterafgrødekrav til en kvotereduktion, også selv om man måske ikke engang
bruger den fulde kvote i dag?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan tilslutte mig:
”Med de eksisterende regler for pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den
målrettede regulering bliver reduktion i bedrifternes kvælstofkvote anvendt som en reaktion på
manglende etablering af efterafgrøder i forhold til kravet. Landmanden kan således allerede i dag
indrette sin drift på, at dele af efterafgrødekravet opfyldes ved en reduktion af kvælstofkvoten.
Det er endvidere allerede muligt i den målrettede regulering for 2019, som blev vedtaget med L 216
(2017/2018), for landmændene at vælge aktivt mellem efterafgrøder og f.eks. normreduktion.
Med lovforslaget foreslås ændringer i opgørelsestidspunktet for efterafgrødekravet, og at reduktion af
kvælstofkvoten ikke skal være en reaktion ved manglende etablering af efterafgrøder, men fremover i
stedet kan være et aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Det har ingen konsekvens for
effekten, om reduktion af kvælstofkvoten anvendes reaktivt ved manglende etablering af efterafgrøder
eller som aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder.
Der er ved opgørelsen af kvælstofreduktionsbehovet i indeværende vandplanperiode lagt til grund, at
landmændene vil anvende deres fulde kvælstofkvote. Indsatsbehovet i den målrettede regulering er på
denne baggrund dimensioneret herefter. Med udgangspunkt i det nuværende beregningsgrundlag vil
indsatsbehovet derfor også blive opfyldt, selvom landmændene udlægger færre efterafgrøder end
forudsat og til gengæld anvender en reduceret kvælstofkvote. Dette også selvom landmanden alligevel
ikke ville have anvendt sin kvote fuldt ud. Det gør sig gældende, uanset om kvotereduktionen er en
reaktion som i dag eller et aktivt tilvalg som foreslået. Uforbrugt kvote vil således ikke indebære, at
landmændene får skjulte lempelser, og at der mistes miljøeffekt i forhold til det forudsatte.
Endvidere bemærkes at den faktiske fulde optimale kvote, som landmændene har haft til rådighed i
årene efter Fødevare- og landbrugspakken, har været mindre end den fulde baselinekvote, som er
anvendt ved beregningen af indsatsbehovet i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken. I den
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2
forstand har landmændene langt fra anvendt al den ekstra gødning, som blev indregnet i Fødevare- og
landbrugspakken.
Men landmændene har i stort omfang anvendt den gødning, som de i medfør af reguleringen har haft
mulighed for at anvende i de enkelte år fra 2016-2018. Landbruget vil samlet set således kun i meget
begrænset omfang kunne imødekomme reguleringskravene ved at anvende kvotereduktion som et
virkemiddel uden omkostninger. Ministeriet har bedt Århus Universitet om at revurdere om niveauet
for den fulde kvælstofkvote er fastsat korrekt, som en del af en opdatering af det faglige grundlag for
fastsættelsen af kvælstofindsatsen.
Endelig kan det oplyses, at det af pkt. 7 af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at
”indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer
m.v. – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis
efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.””
Jakob Ellemann-Jensen / Jacob Nielsen


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 15. februar 2019 af Simon
Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 13 til L 147
”Vil ministeren oplyse, hvad den reelle effekt er af omregning af kvotereduktion til et lavere tryk på
efterafgrøder?”
Svar
Effekten af de virkemidler landmændene kan anvende til at sikre en reduktion af kvælstofudledningen
opstilles som en omregningsfaktor i forhold til effekten af efterafgrøder.
I medfør af den gældende lovgivning er frivillig kvotereduktion et virkemiddel, som indgår i den
målrettede regulering i 2019.
Omregningsfaktorerne for kvotereduktion som virkemiddel er afhængige af, hvor meget
husdyrgødning og anden organisk gødning landmanden udbringer ift. dennes harmoniareal. Således
erstatter 93 kg kvælstof 1 ha efterafgrøder for landmænd, der udbringer husdyrgødning og anden
organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. ha harmoniareal. For landmænd, der
udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller der over pr. ha
harmoniareal, erstatter 150 kg kvælstof 1 ha efterafgrøder.
De konkrete omregningsfaktorer besluttes af ministeren og fastsættes i bekendtgørelse. Jf. lovforslaget
er det en forudsætning, at alternativer til efterafgrøder samlet set skal opnå samme miljøeffekt, som
hvis kravet til landmændene blev opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.
I medfør af Aftale om målrettet regulering (16. januar 2018), som blev indgået af regeringen og Dansk
Folkeparti, er der igangsat en undersøgelse af kvælstofindsatsen i den aktuelle vandplanperiode.
Denne undersøgelse vil bl.a. inkludere resultaterne af Aarhus Universitets arbejde med en ny
marginaludvaskningsmodel (NLES5). Undersøgelsen kan danne baggrund for, at omregningsfaktoren
for frivillig kvotereduktion som virkemiddel skal justeres på baggrund af den seneste viden med
henblik på at sikre, at virkemidlet fortsat opnår den forudsatte effekt.
Jeg vil endvidere gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål 12 til L 147.
Jakob Ellemann-Jensen / Morten Ejrnæs
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt