L 147 - svar på spm. 6, om landbrugets manglende frivillige kollektive indsatser bør have indflydelse på de frivillige indsatser, der er lagt op til med lovforslaget, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF L 147 - svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L147/spm/6/svar/1559979/2020746.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 147, forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 13. februar 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 6 til L 147 "Hvornår blev ministeren bekendt med omfanget af landbrugets manglende frivillige kollektive indsatser, jf. svar på MOF alm del - spørgsmål 237, og mener ministeren, at det bør have indflydelse på de frivillige indsatser, der er lagt op til med L 147?" Svar Jeg blev orienteret om status i november 2018 i forbindelse med drøftelser om den evaluering af kvælstofindsatserne, som aktuelt gennemføres i medfør af Aftale om målrettet regulering. Jf. aftalen skulle evalueringen været gennemført i sommeren 2018, men blev forsinket som følge af manglende afklaringer ved Aarhus Universitet af den kommende NLES-5 model. Derudover er man med udgangen af 2018 midtvejs i den nuværende vandplanperiode, hvorfor det er naturligt at gøre status for, hvor langt man er nået med de kollektive virkemidler i forhold til de opstillede mål. Det har været hensigtsmæssigt, at de mange forhold omkring kvælstof ses i en sammenhæng. Ministeriet har derefter arbejdet med løsninger på udfordringerne. Det skal endvidere bemærkes, at hverken indsatsen eller modellen for de kollektive virkemidler besluttes med lovforslaget. I lovforslaget indgår derimod modellen for den målrettede regulering. Såfremt landmændene i den målrettede reguleringsordning ikke udlægger tilstrækkeligt med efterafgrøder eller alternativer frivilligt, vil de blive mødt af et krav om at udlægge yderligere, således at det sikres, at den forudsatte mængde af efterafgrøder eller alternativer bliver udlagt. Jeg vil endvidere gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 147. Jakob Ellemann-Jensen / Sofus Rex Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 L 147 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
MOF L 147 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L147/spm/6/svar/1559979/2020747.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 25. februar 2019 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 147, forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Stillet den 13. februar 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 1 til L 147 ”Ifølge landbrugspakken, som fjernede en stor mængde regulering, der skulle beskytte naturen, skulle landbruget ad frivillighedens vej selv reducere udledningen af kvælstof med 1451 tons årligt frem til og med 2018 og med 2907 tons frem til og med 2021. Realiteterne viser inkl. tal for 2018, at landbruget kun har mindsket udledningen med 12 tons årligt. Hvilke initiativer mener ministeren, der skal tages for at leve op til landbrugspakken?” Svar For det første vil jeg bemærke, at den indsats, som de kollektive virkemidler skal opnå, er blevet konsolideret, hvilket fremgår af besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 1015 (2015/2016). Den konkrete regulering tager udgangspunkt i de konsoliderede og endelige vandområdeplaner, som blev offentliggjort den 27. juni 2016. Heraf fremgår en indsats på ca. 2.450 tons kvælstofreduktion i 2021 for de kollektive virkemidler. For det andet står det klart, at udledningstallene for 2017, som er baseret på konkrete målinger, ikke kan betragtes som værende stigende, når der sammenlignes med de seneste forudgående år. Der har således ikke hidtil vist sig behov for yderligere indsatser for at kunne modsvare reguleringslempelserne i Fødevare- og landbrugspakken. De lempelser, som landbrugserhvervet fik med Fødevare- og landbrugspakken, skulle modsvares af flere initiativer, herunder en målrettet efterafgrødeordning. Denne har haft virkning i 2017 og 2018, hvor landmændene samlet har udlagt ca. 250.000 hektar efterafgrøder. Ordningen har således bedømt efter udledningstallene for 2017 leveret et tilstrækkeligt bidrag til at sikre, at der ikke er sket en stigning i kvælstofudledningen. De kollektive virkemidler skal udlægges med henblik på at bidrage til den forbedring af vandmiljøet, jf. vandrammedirektivet, frem mod 2021, som blev besluttet med Fødevare- og landbrugspakken. Den målsætning skal vi naturligvis fortsat nå. Dermed er der brug for en ekstra indsats fra landbruget i den sidste del af planperioden for at nå i mål. På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn til i alt 12 pct. eller ca. 300 tons kvælstofreduktion af den samlede indsats, det er aftalt, der skal leveres i 2021. Endvidere er der aktuelt igangsat forundersøgelser svarende til i alt ca. 80 pct. af den samlede målsætning for vådområdernes vedkommende og over 100 pct. for lavbundsprojekterne. Imidlertid er forundersøgelser ikke en Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 L 147 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 garanti for et realiseringsprojekt, idet der kan være tekniske eller ejendomsmæssige barrierer, hvorfor der er brug for betydeligt flere forundersøgelser for at nå i mål. Aktuelt bliver der set på mulighederne for at skabe forøget incitament for den enkelte landmand til at deltage i ordningen. Der undersøges således på muligheden for, at de landmænd, der deltager i de kollektive virkemidler, oplever en positiv effekt ift. den målrettede regulering på deres arealer. Desuden vil arronderingsjordfordeling blive anvendt mere i sammenhæng med de kollektive virkemidler, og oplandskonsulenter skal fremme brugen af de kollektive virkemidler mere direkte. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at landbruget etablerer de kollektive virkemidler frivilligt, vil den kvælstofreducerende effekt skulle leveres på en anden måde. Jakob Ellemann-Jensen / Sofus Rex