L 147 - svar på spm. 1 om, hvilke initiativer ministeren mener der skal tages for at leve op til landbrugspakken, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 25. februar 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Stillet den 13. februar 2019 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1 til L 147
”Ifølge landbrugspakken, som fjernede en stor mængde regulering, der skulle beskytte naturen, skulle
landbruget ad frivillighedens vej selv reducere udledningen af kvælstof med 1451 tons årligt frem til og
med 2018 og med 2907 tons frem til og med 2021. Realiteterne viser inkl. tal for 2018, at landbruget
kun har mindsket udledningen med 12 tons årligt. Hvilke initiativer mener ministeren, der skal tages
for at leve op til landbrugspakken?”
Svar
For det første vil jeg bemærke, at den indsats, som de kollektive virkemidler skal opnå, er blevet
konsolideret, hvilket fremgår af besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 1015 (2015/2016). Den
konkrete regulering tager udgangspunkt i de konsoliderede og endelige vandområdeplaner, som blev
offentliggjort den 27. juni 2016. Heraf fremgår en indsats på ca. 2.450 tons kvælstofreduktion i 2021
for de kollektive virkemidler.
For det andet står det klart, at udledningstallene for 2017, som er baseret på konkrete målinger, ikke
kan betragtes som værende stigende, når der sammenlignes med de seneste forudgående år. Der har
således ikke hidtil vist sig behov for yderligere indsatser for at kunne modsvare
reguleringslempelserne i Fødevare- og landbrugspakken.
De lempelser, som landbrugserhvervet fik med Fødevare- og landbrugspakken, skulle modsvares af
flere initiativer, herunder en målrettet efterafgrødeordning. Denne har haft virkning i 2017 og 2018,
hvor landmændene samlet har udlagt ca. 250.000 hektar efterafgrøder. Ordningen har således
bedømt efter udledningstallene for 2017 leveret et tilstrækkeligt bidrag til at sikre, at der ikke er sket
en stigning i kvælstofudledningen.
De kollektive virkemidler skal udlægges med henblik på at bidrage til den forbedring af vandmiljøet, jf.
vandrammedirektivet, frem mod 2021, som blev besluttet med Fødevare- og landbrugspakken. Den
målsætning skal vi naturligvis fortsat nå. Dermed er der brug for en ekstra indsats fra landbruget i den
sidste del af planperioden for at nå i mål.
På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn til i alt 12 pct. eller ca. 300 tons kvælstofreduktion af den
samlede indsats, det er aftalt, der skal leveres i 2021. Endvidere er der aktuelt igangsat
forundersøgelser svarende til i alt ca. 80 pct. af den samlede målsætning for vådområdernes
vedkommende og over 100 pct. for lavbundsprojekterne. Imidlertid er forundersøgelser ikke en
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
garanti for et realiseringsprojekt, idet der kan være tekniske eller ejendomsmæssige barrierer, hvorfor
der er brug for betydeligt flere forundersøgelser for at nå i mål.
Aktuelt bliver der set på mulighederne for at skabe forøget incitament for den enkelte landmand til at
deltage i ordningen. Der undersøges således på muligheden for, at de landmænd, der deltager i de
kollektive virkemidler, oplever en positiv effekt ift. den målrettede regulering på deres arealer.
Desuden vil arronderingsjordfordeling blive anvendt mere i sammenhæng med de kollektive
virkemidler, og oplandskonsulenter skal fremme brugen af de kollektive virkemidler mere direkte.
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at landbruget etablerer de kollektive virkemidler frivilligt,
vil den kvælstofreducerende effekt skulle leveres på en anden måde.
Jakob Ellemann-Jensen / Sofus Rex