Svar på spm. nr. 9 om regler for undersøgelseskommissioner.

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål 9 alm. del UFO.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/UFO/spm/9/svar/1559825/2020410.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 28. januar
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Gade (ALT) og Peter Ko-
fod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. februar 2019
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Johan Næser
Sagsnr.: 2019-0032/23-0003
Dok.: 994133
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsor-
denen:
”Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om undersøgelseskom-
missioner, at enhver har pligt til at udlevere materiale, når en
undersøgelseskommission anmoder om det. Ifølge 2. pkt. gæl-
der det ikke, hvis der efter § 12 ikke er pligt til af afgive forkla-
ring om materialets indhold. Ifølge 3. pkt. kan visse materialer
dog ikke nægtes udleveret, hvis de er udarbejdet »i embeds med-
før«. »Udleveringspligten påhviler i så fald den pågældende
myndighed «, fremgår det af svaret på spørgsmål nr. 23 til lov-
forslag nr. L 3, folketingsåret 1996-97. Af lovkommentaren
fremgår det således, at »3. pkt. blot præciserer, hvad der alle-
rede følger af 1. og 2. pkt.« (1. udgave, side 114). Betyder det,
at en minister eller embedsmand, der efter 2. pkt. er fritaget for
pligt til at udlevere et materiale, ikke selv er forpligtet til at ud-
levere dette materiale, selv om de har udarbejdet materialet »i
embeds
medfør«, jf. 3. pkt., og i modsat fald, hvor fremgår en sådan
pligt, og betyder det anførte, at pligten til at udlevere materiale
omfattet af 3. pkt. alene kan påhvile andre personer (f.eks. kol-
leger), der ikke selv er fritaget for pligten til at udlevere mate-
rialet efter 2. pkt.?”
Svar:
Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 1 og 2, at i under-
søgelser, hvor en dommer er formand, har enhver pligt til at udlevere ma-
teriale og til skriftligt at afgive en redegørelse eller besvare spørgsmål, når
undersøgelseskommissionen anmoder herom.
Pligterne gælder dog ikke i det omfang, der ikke er pligt til at afgive vidne-
forklaring om de pågældende forhold efter bestemmelsen i § 12, der bl.a. in-
deholder bestemmelser om fritagelse for vidnepligt, hvis der er mulighed
for, at den pågældende kan ifalde strafansvar eller disciplinæransvar m.v. i
anledning af de forhold, undersøgelsen omfatter. Materiale udarbejdet af en
minister eller embedsmand i embeds medfør kan dog ifølge § 9, stk. 1, 3.
pkt., ikke nægtes udleveret under henvisning til manglende vidnepligt efter
§ 12.
3
Justitsministeriet har nærmere redegjort for bestemmelsens hovedindhold i
besvarelsen af 23. april 1997 af spørgsmål nr. 23 til lovforslag nr. L 33 stillet
af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at en myndighed vil være forpligtet til på
en undersøgelseskommissions begæring at udlevere det materiale, som den
berørte minister eller embedsmand har udarbejdet som led i sit virke i myn-
digheden. Den omstændighed, at den berørte minister eller embedsmand
ikke vil være forpligtet til at afgive vidneforklaring om indholdet af det
nævnte materiale, kan myndigheden ikke anvende som begrundelse for at
nægte at udlevere materiale til kommissionen.
Det bemærkes i den forbindelse, at ansatte i den udleverende myndighed i
forbindelse med myndighedens materialeudlevering vil være omfattet af de
almindelige tjenesteretlige og strafferetlige regler.
Samtidig kan det i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet i forbindelse med et
kommende forslag til ændring af undersøgelseskommissionsloven vil over-
veje spørgsmålet om, hvordan materialeindsamling til undersøgelseskom-
missioner bør foregå fremadrettet. Der henvises i den forbindelse til betænk-
ning nr. 1571/2018 om undersøgelseskommissioner og parlamentariske un-
dersøgelsesformer, s. 222, hvor det fremgår, at det i lyset af den omfattende
digitalisering meget vel kan tænkes, at proceduren for materialeudleverin-
gen mere hensigtsmæssigt kan tilrettelægges på en anden måde.


Bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/UFO/spm/9/svar/1559825/2020411.pdf

Udvalget for Forretningsordenen 2018-19
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt