Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 21. februar 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22926

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l129/20181_l129_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 21. februar 2019
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven
    (Fremme af digitale mobilitetstjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)
    [af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
    1. Ændringsforslag
    Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 3 æn-
    dringsforslag til lovforslaget, heraf 1 om deling af lovforsla-
    get.
    2. Indstillinger
    Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
    af lovforslaget.
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslag A til vedtagelse uændret og lovforslag B til vedta-
    gelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL, SF, ALT og RV) indstiller
    lovforslag A til vedtagelse uændret. Mindretallet indstiller
    det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behand-
    ling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3
    til det under B nævnte lovforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan støtte
    lovforslag A med følgende politiske bemærkninger:
    I forhold til sammenlægningen af Rejsekortet A/S og
    Rejseplanen A/S glæder Socialdemokratiet sig over udsigten
    til en samlet digital platform, der kan komme passagererne
    til gode. I den forbindelse mener Socialdemokratiet, det er
    vigtigt, at det sikres, at finansieringen af sammenlægningen
    ikke kommer til at påvirke kvaliteten af den kollektive trafik
    negativt. Derfor mener Socialdemokratiet, at der løbende
    skal holdes øje med, om de effektiviseringsgevinster, som
    finansieringen beror på, kan realiseres
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan støtte
    lovforslag B med følgende politiske bemærkninger:
    Socialdemokratiet ønsker, at den kollektive trafik bidra-
    ger til at sikre et Danmark, der hænger bedre sammen.
    Samtidig ønsker Socialdemokratiet, at helt almindelige dan-
    skere har råd til at benytte den kollektive trafik. Her udgør
    fjernbusserne et mere prisvenligt alternativ til toget, og det
    er glædeligt, at danskerne med dette lovforslag får et større
    udbud af fjernbusruter gennem forenkling af afstandskravet.
    Socialdemokratiet er dog optaget af, at fjernbusserne ikke
    undergraver den øvrige kollektive trafik i Danmark. Derfor
    er det vigtigt, at der sikres fair konkurrence på markedet for
    transportydelser. Socialdemokratiet mener derfor, at man i
    fremtiden skal være opmærksomme på at sikre, at fjernbus-
    serne har et bredt udvalg af afgange, sådan at det ikke ender
    med, at fjernbusserne kun kører på de tidspunkter, hvor ef-
    terspørgslen er størst. Socialdemokratiet mener også, det er
    afgørende, at det sikres, at fjernbusserne overholder den
    danske lovgivning og ikke sætter den øvrige kollektive tra-
    fik under pres ved at omgå regler og intentioner i den dan-
    ske lovgivning på området. For Socialdemokratiet er det på
    den baggrund vigtigt, at der sikres et effektivt tilsyn med
    fjernbusserne, mens fjernbusselskaberne skal sikre ordentli-
    ge løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Socialdemokratiet
    opfordrer også til, at fjernbusselskaberne anvender den fri-
    villige mærkningsordning for passagerrettigheder, og mener
    i forlængelse heraf, at fjernbusselskaber skal sikre grund-
    læggende passagerrettigheder. Såfremt mærkningsordningen
    ikke er tilstrækkelig og der opstår problemer i forhold til
    passagerrettigheder hos fjernbusselskaberne, mener Social-
    demokratiet, at man fra politisk side må drøfte alternative
    metoder til at sikre passagerrettigheder hos fjernbusselska-
    berne.
    Til lovforslag nr. L 129 Folketinget 2018-19
    AX022926
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslag
    A. Lovforslaget kan understøtte udviklingen af bedre digita-
    le løsninger, der fremmer mobiliteten på tværs af offentlige
    og private transportudbud. Det er efter Enhedslistens opfat-
    telse åbenlyst, at der her er plads til forbedring, som vil være
    til fordel for passagererne i den kollektive trafik. Det er end-
    videre oplagt, at Nordjyllands Trafikselskabs Plustur og
    MinRejseplan m.v. kan tjene som rigtig, rigtig gode ek-
    sempler.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke lovfor-
    slag B. Lovforslaget er efter Enhedslistens opfattelse et an-
    slag mod den skinnebårne kollektive trafik. Det sker først og
    fremmest i form af en lempelse af afstandskravene til fjern-
    buskørsel, som skal fremme markedet for fjernbusser på be-
    kostning af jernbanetrafikken.
    Arriva skriver bl.a. i sit høringssvar (Transport-, Byg-
    nings- og Boligudvalget, alm. del – bilag 27), at forslaget
    stiller den kollektive trafik dårligt i konkurrencen med pri-
    vate fjernbusser. Arriva fremhæver bl.a. det faktum, at fjern-
    busserne frit kan vælge prissætning og køre i de få udvalgte
    profitable perioder, hvor der er passagerer nok, typisk i myl-
    dretiden om morgenen og om eftermiddagen, hvilket står i
    modsætning til operatørerne i den offentlige kollektive tra-
    fik, som skal overholde en trafikkontrakt med faste pris-
    strukturer sammen med krav om at køre på stort set alle tids-
    punkter af døgnet.
    Enhedslisten konstaterer, at den offentlige trafik er om-
    fattet af politisk fastsatte passagerrettigheder, og at kravene
    til de private busoperatører, hvad angår passagerrettigheder,
    er klart lempeligere. Enhedslisten mener ikke, det er et ud-
    tryk for fair konkurrence. Lovforslaget åbner efter Enhedsli-
    stens opfattelse for, at fjernbusserne kan køre i mere direkte
    konkurrence med jernbanetrafikken uden samtidig at være
    underlagt de samme krav, hvilket vil betyde færre indtægter
    til den offentlige kollektive transport.
    Danske Regioner påpeger i sit høringssvar (Transport-,
    Bygnings- og Boligudvalget, alm. del – bilag 27), at fjern-
    busserne vil blive indsat på de tidspunkter, hvor der er flest
    passagerer, hvilket vil betyde et indtægtstab for regionerne,
    som vil skulle dækkes. Det er derfor efter Enhedslistens op-
    fattelse sandsynligt, at besparelserne som følge af lovforsla-
    get vil være på ruter eller afgange med en svagere selvfinan-
    sieringsgrad i form af indtægter fra passagererne. Og de ru-
    ter er som oftest i de tyndtbefolkede områder. Dette har jo
    også vist sig med de besparelser, som i anden anledning al-
    lerede er gennemført rundtomkring i regionerne. Denne ud-
    sultning af den offentlige kollektive transport kan Enhedsli-
    sten simpelt hen ikke støtte.
    Enhedslisten mener, at forslaget er konstrueret til at frem-
    me vejtransporten i form af fjernbusser, og at dette miljø-
    mæssigt trækker i den forkerte retning. Dette står efter En-
    hedslistens opfattelse i kontrast til regeringens påståede am-
    bitioner på klima- og luftforureningsområderne. Dansk Jern-
    baneforbund gør i den forbindelse i deres høringssvar
    (Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, alm. del – bilag
    27) opmærksom på at lovforslaget efter deres opfattelse vil
    være en samfundsmæssig katastrofe, som betyder højere
    CO2-udslip og mere trængsel på vejene.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af ud-
    valget:
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og
    jernbaneloven (Fremme af digitale mobilitetstjenester
    m.v.)« omfattende § 1, nr. 1, 2 og 6-8, § 2 og § 3, stk. 1.
    B. »Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber
    (Forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)« omfat-
    tende § 1, nr. 3-5 og 9-11, og § 3.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    b
    Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
    Til § 1
    2) Det under nr. 5 foreslåede § 23 affattes således:
    »§ 23. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
    regler om, hvilke oplysninger en indehaver af en tilladelse
    skal afgive om buskørslens omfang og udøvelse, herunder
    om antal afgange og antal passagerer, og om tilladelsesinde-
    havers varsel om ophør af en rute før tilladelsesperiodens
    udløb.«
    [Sproglig præcisering]
    3) Det under nr. 11 foreslåede § 30, stk. 5, affattes såle-
    des:
    »Stk. 5. For overtrædelse af bestemmelser i forordninger
    fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfat-
    tet af denne lov, kan der i regler, der fastsættes i medfør af
    loven, fastsættes straf af bøde.«
    [Præcisering af, at der i bekendtgørelser kan fastsættes straf
    af bøde for overtrædelse af forordninger]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget ønskes reglerne vedrørende for-
    enkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v. udskilt til et
    selvstændigt lovforslag.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering, såle-
    des at det klart fremgår, hvilke forhold transport-, bygnings-
    og boligministeren kan fastsætte regler om.
    2
    Til nr. 3
    Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering, såle-
    des at det klart fremgår, at der i regler, som udstedes i med-
    før af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
    EU-forordninger, der angår forhold, som reguleres i lov om
    trafikselskaber.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2018 og var
    til 1. behandling den 18. januar 2019. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Byg-
    nings- og Boligudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
    sendte den 25. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf.
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, alm. del – bilag 27.
    Den 19. december 2018 sendte transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
    get.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål
    til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig be-
    svarelse, som ministeren har besvaret.
    Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)
    Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)
    Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)
    Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3