Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. februar 2019
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. ()
Aktører:
AX22880
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L109/20181_L109_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. februar 2019 Forslag til Lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet Kapitel 1 Godkendelse som certificeringsinstitution § 1. Sundhedsministeren godkender efter ansøgning pri- vate og offentlige certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov. Stk. 2. En godkendelse kan gives for en periode på op til 5 år. Stk. 3. Godkendes en privat certificeringsinstitution, fin- der forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på certificeringsinstitutionens administration af opgaver efter denne lov. § 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godken- delse, om godkendelsesperiodens længde og om tilbagekal- delse af en godkendelse. Kapitel 2 Certificering § 3. Certificeringsinstitutioner udbyder og afholder eksa- mination i certificering som fremmedsprogstolk på sund- hedsområdet og træffer afgørelse om at certificere fremmed- sprogstolke efter denne lov. Stk. 2. Certificeringsinstitutioner udsteder bevis for certi- ficering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksami- nationen i certificering som fremmedsprogstolk på sund- hedsområdet. § 4. Certificeringsinstitutioner sikrer, at eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompe- tencer i: 1) Dansk. 2) Det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certifice- ring. 3) Tolketeknik. 4) Tolkeetik. 5) Grundlæggende viden om sundhedsvæsenet. § 5. Offentlige certificeringsinstitutioner kan opkræve ge- byr for deltagelse i eksamination i certificering som frem- medsprogstolk på sundhedsområdet. Stk. 2. Private certificeringsinstitutioner kan opkræve be- taling for deltagelse i eksamination i certificering som frem- medsprogstolk på sundhedsområdet. § 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgaver, om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmed- sprogstolk på sundhedsområdet og om opbevaring af doku- menter og oplysninger. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggel- se af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Kapitel 3 Tilsyn og klageadgang § 7. Sundhedsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med certificeringsinstitutioners varetagelse af opgaver efter denne lov. Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsy- net, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutioner- nes oplysningspligt. § 8. En klage over eksamination i certificering som frem- medsprogstolk på sundhedsområdet kan indgives til sund- hedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. En klage skal være indgivet inden 8 uger efter af- holdelse af eksaminationen, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Kapitel 4 Ikrafttræden og territorialbestemmelse § 9. Loven træder i kraft den 1. marts 2019. Til lovforslag nr. L 109 Folketinget 2018-19 Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1801599 AX022880 § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Folketinget, den 21. februar 2019 PIA KJÆRSGAARD / Erling Bonnesen 2